Ugens naturfoto – fotogen isfugl.

En fotogen isfugl. Det er en hun, hvilket kan ses på det røde undernæb.



 Stor invasion af lille korsnæb.

Korsnæb-3.-nov-2007-050

I dette efterår er der stor invasion af korsnæb. I løbet af de seneste måneder er flokke af lille korsnæb fra fjerne egne mod nord og øst via Sverige fløjet ind over Danmark. Nu leder efter kogler og frø i nåletræsbevoksninger over hele landet

Der har ikke tidligere været så mange lille korsnæb i Danmark, som det har været tilfældet i dette efterår.

Fuglene med de særprægede næb, der er effektive kogleåbnere, flyver i større eller mindre flokke omkring over det meste af landet. De kommer formentlig primært fra Ruslands vidtstrakte nåleskove, tajgaen. Der er ganske givet også skandinaviske korsnæb blandt invasionsfuglene, men det store antal antyder, at flokkene sandsynligvis kommer fra områder længere væk end Sverige og Finland. Den 28. september rundede Falsterbo Fuglestation  30.000 korsnæb på træk denne sæson. Falsterbos udtrækkende finker ankommer alle til danske kyster. Var for nylig på Feddet ved Præstø, hvor jeg så mange småflokke, De var dog ikke særlig fotogene. For nogle år siden besøgte en af dem mit havebassin.



 Ugens Naturfoto – Blisgæs

Masser af blisgæs ved Bøtø.



 Handicappede på Camønoen

Anders skuer ud over engene på Nyord

Camønoen er jo en vandrerute. En stor del af ruten ligger dog på almindelig landevej, hvorfor handicappede i bil også kan opleve mange af herlighederne.

Anders Andersen og undertegnede har set på, og besøgt dele af Camønoen, for at se på, hvad der er af oplevelser, der er tilgængelige for handicappede specielt i forhold til naturoplevelser. Vi har fulgt noget af den nordlige rute, og der ud fra taget nogle afstikkere til flotte udsigter og naturområder. Noget kan iagttages fra bilen, andet kan gøres med en kørestol eller en rollator.

Med udgangspunkt i Stege kørte vi mod Ulvshale. På vejen havde vi den flotte udsigt ud over Stege bugt, med den store rørskov langs kysten. Her er der ofte mange andefugle og gæs. Midt i Ulvshaleskoven tog vi en afstikker ad den handicapvenlige plankesti gennem ellesumpen ud til fugleskjulet ved Gåsesøen. Også her er der et rigt fugleliv, med ænder og gæs. Jeg har også observeret sølvhejre her.

Vi fortsatte der efter til Nyord Enge. Midt i engen er der ved siden af det store fugletårn, et mindre handicapvenligt et af slagsen. Her fra kan man overskue engene, som er nogle af Danmarks fornemste. Nyord et vigtigt knudepunkt på trækruten mellem overvintringsområderne i syd og yngleområderne i nord. Forår og efterår raster tusindvis af ænder, gæs og andre vandfugle på og ved Nyord. Og ofte kan man iagttage både havørnen og vandrefalken jage over engene. Skov- og Naturstyrelsen har etableret et naturcenter på gården Hyldevang, der ligger for enden af engene, lige før man kører op på den høje del af øen. Her er der også et handicapvenligt fugletårn, foruden legeplads og shelters, som man kan overnatte i.

Vi slutter turen med at bese Møns Klint. Dette er inden for de sidste år er gjort muligt med en Bordwalk, en handicapvenlig træbelagt sti, der bugter sig sydpå fra GeoCenter Møns Klint til udsigtspunktet Freuchens Pynt, hvorfra man kan se den hvide kridtklint.

Turen var kun et lille udsnit af den del af Camønoen, som kan gøres i bil. Ved at forbinde vejstrækninger, hvor fra Camønoen kun kan gøres på gåben med hinanden, kan man følge en stor del af Camønoen, og opleve nogle af turens highlights.

 



 Ugens naturfoto

Så er det tid for tranetrækket sydpå



 Den lokale naturperle ved Kostræde Banker

Kommer jeg ikke ud i naturen 2-3 gange om ugen, får jeg abstinenser. Jeg søger som regel ud til natur, hvor jeg kan få nogle oplevelser, samtidig med at jeg kan få noget motion ved at gå derude i naturen. Ofte må jeg ty til bilen for at komme længere væk. Specielt steder, hvor jeg har mulighed for at observere de lidt sjældne dyr og fugle, og samtidig har mulighed for at fotografere.

Har jeg ikke tid til en længere tur, eller ikke har lyst til køre nogen steder, har vi heldigvis her ved Kostræde Banker, hvor jeg bor en lille naturperle, som rigeligt opfylder mine krav til Naturoplevelse.

Neden for Banken har vi et mose- og vådområde på ca. 40 hektar. Området indgår i den fredning, der i 1988 blev lavet som en bræmme rundt om dybsø Fjord. Det fredede område består af rørsumpe, strandenge og overdrevsarealer.

Her kan jeg få mit ønske om at se de lidt mere spektakulære arter opfyldt. For nylig landede der en tidlig morgen 2 traner dernede. Også for nogle år tilbage har jeg set traner dernede.

Et par dage senere oplevede jeg havørnen runde området, hvad den ofte gør, men næsten samtidig kom en fiskeørn forbi.

I området yngler der, gæs, ænder, blishøns, viber og rødben. Også klyderne har tidligere ynglet her, men vadefuglebestanden er gået meget tilbage i de sener år.

Efter ynglesæsonen raster der mange grågæs i området, ligesom hejren altid ses. Også en sølvhejre har besøgt området.

Af andre vadefugle kan man se både hvid- og sortklire, dobbelt bekkasin og regnspove. Ind imellem yngler rørhøgen her også, og gøgen træffes jævnligt, hvor den benytter sig af småfuglenes reder i rørskoven.

Her finder vi selvfølge også rørspurven, rørsangere. Men også skægmejsen har ynglet her i flere år. Det er ikke så tit man ser dem, men man hører altid deres ringlende sang dernede. Er man tålmodig, vil man også se dem flyve over rørskoven.

Forår og efter gæstes området af mange andefugle, såsom pibeænder, krikænder og troldænder.

Man kan selvfølgelig også se rådyrene her, ligesom ræven ofte lister rundt i området.

En specialitet her er den grønbrogede tudse også kaldet fløjtetudsen, som man kan høre på de stille aftener i april og maj måned.

De udklækkede tudseunger søger mod højere områder, og invaderer haverne i Kostræde Banker i hundredvis, og det gælder om at have havedøren lukket på sommeraftenerne, da man ellers kan træffe dem inde på gulvtæppet.



 Ugens naturfoto – Dådyr med vildtcamera.



 Vandrefalkene og havørnene i Vordingborg kommune i 2017

Vandrefalken på Mønsbroen

Vandrefalkene i Vordingborg Kommune har ikke klaret sig så godt i 2017.

Vandrefalkene på Mønsbroen fik i år 3 unger. Da de blev store nok til at kunne hoppe fra redekassen og ud på brobuen, blev 2 af ungerne blæst i vandet i et kraftigt blæsevejr. Den tredje unge blev kørt over af en bil, efter at den havde siddet på broens rækværk. Sidste år mistede de også ungerne i et blæsevejr.

Heller ikke falkene på Møns klint har haft et godt yngleår. I år var der kun 2 par der ynglede på klinten, og de fik kun 2 unger på vingerne. Der har blandt andet været problemer med droneflyvning ved klinte. Denne forstyrrelse kan have give kragerne mulighed for tage nogle af ungerne.

Hos havørnene er det heller ikke gået helt så godt, som sidste år.

Der kom dog et nyt ynglepar ved Avnøfjorden. De startede redbygningen i december 2016. De gik i gang med at ruge først i marts. Desværre opgav de rugningen efter et par uger, og efterfølgende forsvandt de fra redeområdet.Da det er et ungt par, hvilket fremgår af ringmærkningen af den ene af fuglene, som er ringmærket i 2011, er det ikke unormalt, at de det første år ikke gennemfører. Da jeg er koordinator for parret, vil jeg holde øje med, om de prøver igen til næste år. Som koordinator kan jeg glæde mig over at have et godt samarbejde med ejeren af området, hvor reden er placeret, hvilket er vigtigt for parrets eventuelle succes.

Allerede i 2015 har jeg fotograferet det pågældende par ud på Rønnen i Avnøfjorden, så det er et par som holder til i området.

Det meget erfarne par i Stensbyskoven fik i år 2 unger på Vingerne. Parret i Oremandsgårdsskoven fik 2 unger på vingerne. Parret på Møn har af ukendte årsager ikke ynglet i år. Parret ved Evensø, som jo desværre er flyttet lige uden for Vordingborg Kommune fik 2 unger ud at flyve. Et andet par som bor tæt på kommunen er Dybsø parret, som i år fik hele 3 unger på vingerne.

 



 Ugens naturfoto- Udstoppet Havørn

Flot udstoppet havørn på Avnø Naturcenter – Den var blevet mejet ned af en vindmølle.



 Lindholm en hemmelig fugleø.

Ikke mange mennesker har været på Vordingborg kommunes hemmeligste ø nemlig Lindholm i Stege bugt, da den er lukket for offentligheden. Jeg fik for nylig lejlighed til at besøge øen, som gemmer på et rigt fugleliv.

Hver dag tager omkring 50 personer med færgen på den 20 minutter lange sejlads over til øen for at arbejde. På turen kunne skipper Jan Røngård fortæller, at man på turen kunne være heldig at se både sæler og marsvin, ligesom havørnene ofte var i området.

Ankommet til øen blev jeg modtaget af Jesper Dose, som er sektionsleder på Lindholm. Han fortalte, at man i år for første gang har haft ynglende grågæs på øen, ligesom edderfuglene og er begyndte at yngle på øen.

Øen har trods sin lille størrelse flere forskellige biotoper. Jeg startede i den nordlige ende, som er dækket af en lille skov, på østsiden af skoven er kysten dækket af rørskov, medens vestsiden består af høje klinter. Her stødte jeg på flere par strandskader, som skældte mig ud for at forstyrre dem og deres unger.

Sydsiden består af en lang tange med strandeng. Tangen forsætter ud i vandet, hvor den ligesom på mange lignende steder er befolket med mange skarver, men også edderfugle, svaner, skalleslugere, et par allingænder og en enkelt knortegås kunne ses.

Men de altdominerende fugle derovre er mågerne og mågeskrig var en meget dominerende lydkulisse over hele øen. Der var mågeunger i alle størrelse. Flest stormmåger, men også sølvmåger, hættemåger var repræsenteret. Man har i 2009 og 2010 optalt ynglefuglene derovre. I 2010 talte man blandt andet 131 stormmågereder, sølvmågereder 59 og omkring 100 hættemågereder.

I 2010 konstaterede han 26 forskellige ynglefugle på den lille ø. Siden er der kommet grågæs og edderfugle til. På de mange bygninger derovre findes der også mange svalereder af både bysvale og landsvale.

Forskningsstationens dage er nu talte, idet planen er, at den på sigt skal nedlægges, og forskningen skal flyttes til hovedstaden. Hvad der så skal ske med øen vides ikke, men man må håbe, at de fremtidige aktiviteter på øen vil tage hensyn til øens rige fugleliv, og de flere forskellige biotoper der findes på den lille ø.



 Ugens naturfoto – Mågeunger på Lindholm



 GRÆVLINGEN ET DYR MAN SJÆLLDENT SER OG SLET IKKE PÅ MØN

Grævling med unger.

 

Grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten. Vi kan dog støde på dem som ihjelkørte dyr langs vore veje, da trafikdrab er den hyppigste dødsårsag.

 

Der er ifølge tal for 1995 mellem 30.000 og 40.000 grævlinge i Danmark. Flest i Østjylland, medens den er mere sjælden på Fyn og Sjælland. Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der burde være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune. Men da der slet ikke er Grævlinge på Møn, og at antallet på det Sydlige Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, må vi kigge langt efter grævlingen i vores område.

Grævlingen et rovdyr af mårfamilien. Den var i mange år det største rovdyr i Danmark, men efter at vi har fået ulve, må den nøjes med andenpladsen.

Rovdyr skal dog tages med et gran af salt, da den hovedsagelig lever af regnorme, som den fanger om natten. Den roder i jorden med sin tryne, og graver med forpoterne. Grævlingen ser ikke særlig godt, men med sin gode lugte- og følesans finder den frem til ormene. Den kan dog også spise biller og insekter, ligesom den kan tage små pattedyr, padder. Den spiser også ådsler, når den støder på dem på sin vej.

Grævlingen måler 60 til 70 centimeter og vejer op til 20 kilo. Om vinteren kan den sove flere dage i træk, men den går ikke i vinterhi.

 

I en skov nord for Vordingborg findes der et grævlingekompleks, der synsynligvis har eksisteret i 100 år eller mere. Jeg har kilder, der fortæller, at det også eksisterede i deres barndom (for 70 år siden).

Jeg har igennem årene besøgt grævlingekomplekset adskillige gange. Det har dog taget mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få nogle ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne. Grævlingene kommer først kom frem når det er så mørkt, at det var svært at fotografere dem.

Sidste gang var jeg dog været heldig, hvor grævlingen er kommet ud før det blev mørkt.

Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men den har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Jeg har dog opholdt mig kun 10 meter fra den, ude at den har opdaget mig.

Grævlingeboet har som regel flere udgange, grævlingens indgang er oval. Man kan derfor kende den fra rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.

Grævlingen blev fredet i 1994. I gamle dage blev den jagtet, og af hårene lavede man barberkoste, børster og pensler.



 Ugens Naturfoto – Sort hugorm.

Sort hugorm



 Projekt ørn.

Ørne på Avnø fjord, De gamle fugle har gult næb og hvide haler, medens de unge ørne er brune med gråt næb.

”Projekt Ørn” har i snart mange år fulgt havørnens genindvandring til Danmark. Det startede med det første par, der etablerede sig ved Maribosøeren. Efterhånden som der kom flere og flere havørne, viste der sig et behov for at følge udviklingen tættere. Dansk Ornitologisk Forening besluttede derfor at starte ”Projekt Ørn”, hvor en gruppe ørne entusiaster skulle følge ørnene.
Hver ørnerede fik tildelt en koordinator, som skulle følge det pågældende ørnepar. Det vil sige holde øje med, hvornår parret give sig til at ruge, hvor mange unger de får, og om de kommer på vingerne. De skal også etablere et samarbejde med de lodsejere, hvor rederne befinder sig.
Bestanden har siden 95 udviklet sig til at vi i 2016 nåede op på 99 etablerede par. Hvis det fortsætter på den måde, kommer vi snart over de 100 par. Der kom 123 unger på vingerne. Siden 1996 er der kommet 710 unger på vingerne.
”Projekt Ørn” handler ikke kun om havørnen, men også om kongeørn og fiskeørn. Disse 2 ørne kan ikke mestre en succes som havørnen. Der er i 2016 konstateret 4 kongeørnepar, det var dog kun de 3 af parrene, der fik hver en unge på vingerne. Kongeørnen yngler indtil videre kun i Jylland.
Der blev i 2016 registreret 5 par ynglende fiskeørne. Der kom 6 unger på vingerne, heraf 2 på Sjælland og 4 i Jylland.



 Ugens naturfoto – Havørn med vennerne

Havørnen i sit udkigstræ vogter si territorium.



 Mysteriet om sandbunkerne.

DSCN2424

Nogle har måske ligesom jeg undret sig over de sandbunkerne, der kan ses på nogle skråninger langs med vejen. I denne ende af kommunen, hvor jeg bor drejer det sig om steder mellem Køng og Bårse.

En opringning til biolog Carsten Horup i Vordingborg Kommunes Afdeling for Land & Miljø bekræftede min mistanke om, at det nok drejede sig om foranstaltninger til at hjælpe bestanden af markfirben. Sandbunkerne, som er mellem 1 og 2 kvadratmeter, er etableret som leve- og ynglesteder for markfirbenet.

Markfirben er omfattet af EU’s habitatdirektiv bilag IV (særligt sårbare og truede arter), og som følge heraf har Vordingborg Kommune et særligt ansvar for at beskytte arten ved at sikre velegnede levesteder. Markfirben kræver lysåbne, soleksponerede, tørre lokaliteter til fødesøgning og sandede områder til æglægning. Der er gennem vinteren blevet etableret i alt 81 soleksponerede sandbunker på 10 lokaliteter i kommunen fortæller Carsten Horup.

Ved en nyanlagt grusbunke ved Frederikssund har vejdirektoratet i august 2016 fundet over 50 æg. Det bliver jo nu så spændende at se, om bunkerne her i kommunen kan virke lige så godt.

Markfirbenet findes i det meste af Danmark. Det bliver op til 23 cm langt. Det lever i det åbne land, gerne i områder med løs sandet jord. Hunnen er gråbroget medens hannen om foråret kendes på sine grønne farve på kropssiderne. Både hannen og hunnen har gråt bånd ned langs ryggen. Markfirbenet lever hovedsageligt af biller, græshopper og larver. Om vinteren ligger markfirbenet i dvale, men midt i april kommer hannen frem, medens hunnen først kommer frem midt i maj.

Markfirbenet lægger æg i juni måned. Solen søger for at udruge æggene, som klækkes i august. I september går de voksne markfirben igen i dvale, medens ungerne venter endnu en månedstid med at gå i dvale. Markfirbenet er gået meget tilbage i de sidste 100 år, så det er godt, at der bliver gjort noget for bestanden.

Markfirben (800x559)



 Svanedød ved Dybsø Fjord

Den enes død, den andens brød.

Den enes død, den andens brød.

I den sidste halvandet månedstid har mange svaner måttet lade livet i sammenstødet med højspændingsledningerne ved Dybsø Fjord.
Sagen startede med, at jeg fik et tip om at der lå en skadet svane på marken. Jeg kørte derned. En sangsvane sad godt nok på marken. Jeg gik ned mod den, men den flyttede sig ikke, selv om den så spillevende ud. Jeg ringede til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral, og bad dem om at falckmanden, der skulle hente fugle skulle kontakte mig, for jeg ville lave et filmklip til TV2 Øst af indfangningen, for at sætte focus på problemetet.

Jeg fik så taget en filmsekvens (se nedenfor) som jeg sendte til TV2 øst. De ringede efterfølgen for at lave et indslag om problemet. Et par dage efter kontaktede TV2 mig for at få lavet et indslag.
Opmærksomheden på problemet har nu medført at Energinet har taget et møde med Dansk Ornitologisk forening, for at finde en løsning på problemet.

 



 Silkehaler

Silkehale

Silkehalerne har et udseende, som man ikke kan forveksle med andre fugle. Man kan kende den på den store top, den har på hovedet. Den har en sort hagesmæk, og en sort maske over ansigtet. Den har også en flot gul halespids.
Silkehalerne lever i det nordlige Skandinavien, Sibirien, Alaska og det nordlige Canada. Den lever af bær. Når den er her på træk om vinteren er det specielt rønnebær den går efter, men æbler er også godt.
Selv om den indtager mange gærede bær om vinteren, bliver den ikke beruset, fordi den har en meget stor lever. Den optræder i Danmark i større eller mindre flokke på vintertrækket.



 Ugens naturfoto – Sort-hovedet Oriole

oriole

Den sorte-hovedet Oriole har jeg fotograferet i Sri Lanka. Den er et medlem af Oriole familien hjemmehørende i tropiske sydlige Asien fra Indien og Sri Lanka øst til Indonesien.
Den er i familie med vores hjemlige Pirol, som ses fåtallig i Danmark.



 Rovfugle på vor vej

Her i vintertiden er der ikke så mange rovfugle i landskabet som på andre årstider.Til gengæld er de der er tættere på langs vejene, hvor vi færdes. 

På mine ture ud i naturen foregår en del af turen jo ofte i bil. Jeg har altid min kikkert og mit fotografiapparat med i bilen. I denne tid er der især 3 rovfugle, som ofte ser opholde sig langs med vejen. Så længe man blot kører forbi, bliver de siddende, ofte på en pæl eller lignende, hvor de holder øje med eventuelt bytte. Stopper man derimod op, flyver de med det samme, så det er svært at få et ordentligt billede. Men ind imellem kan man være heldig. Specielt hvis de er i færd med at fortære et fanget bytte, eller et ihjælkørt dyr eller fugl, som er for stor til at de kan flyve med det. De lever ellers hovedsageligt af mus, padder og krybdyr.

Musvågen

musvaage

Er den man ser flest af, og det er da også den rovfugl, der er flest af i Danmark. De foretrækker det åbne landbrugslandskab, som vi jo har meget af i Vordingborg Komme, gerne med spredte skovbevoksninger. Det er de voksne fugle, der overvintre i Danmark, medens de unge fugle trækker sydpå om vinteren. Den har en meget variabel dragt fra meget mørk til mere lys fjerdragt. I træktiden ser man de nordskandinaviske musvåger trække over Danmark. Trækket er størst over Østdanmark, hvorfor vi ofte ser dem trække ned over Vordingborg Kommune.

 

Fjeldvågen

fjeldvaage

Man kan godt forveksle fjeldvågen og musvågen. Fjeldvågen er dog lidt større end musvågen og med længere vinger og længere hale. Fjerdragten er også lysere. Man kan dog blive i tvivl, hvis musvågen er i en lys form. Den kan også kendes på dens fjerklædte ben.

Fjeldvågen kan ofte i modsætning til musvågen ses stående og ”muse” langs vejen, det vil sige at den står over et aktuelt bytte med hurtige vingeslag. Hvis ikke den er i luften sidder den ofte ligesom musvågen på en pæl eller lignede. Den konkurrerer om vinteren med musvågen, idet størstedelen af deres føde om vinteren er mus. Fjeldvågen ser vi kun om vinteren, idet den lever i det nordlige Skandinavien, hvor den for det meste lever af lemmingerne, og derfor er mest talrige hvis det har været et godt lemmingeår.

 

Tårnfalk

taarnfalk-2

Tårnfalken er langt mindre end musvågen og fjeldvågen. Den kan kendes på de spidse vinger og den lange hale. Den ses her om vinteren meget ofte at stå ”musene” langs vore landeveje. Tårnfalken findes over alt i Danmark både i det åbne land, men også i byerne kan man finde den.

Tårnfalken er en hulrugende fugl, og derfor navnet, da den godt kan finde på at ruge i høje bygninger, såsom kirketårne. Den yngler også villigt i de mange redekasser, der bliver sat op i landskabet. Der findes blandet en redekasse ved indkørslen til Vordingborg ved Næstvedvej, som altid er besat.

Man regner med, at der er omkring 2500 ynglepar i Danmark. Det er så den rovfugl, der er den tredje talrigeste rovfugl efter musvågen og spurvehøgen. Netop spurvehøgen er den rovfugl, jeg oftest får forvekslet med tårnfalken. Men hvor tårnfalken afsøger sit bytte stående i luften, benytter spurvehøgen sig af overraskelsesandgreb. De fleste tårnfalke bliver i Danmark om vinteren, medens en mindre del flyver sydpå



 Rørdrum et sjældent syn

Rørdrummen er en hejrefugl. Den er meget særpræget, og man ser den sjældent, da den er meget sky. Man kan dog konstatere hvis den er der på grund dens kalden, der lyder,  som når man blæser over en flaskehals. Lyden kan høres flere kilometer væk.

Den lever hvor der er store rørskovsområder. Her har jeg fanget den med et vildtcamera ved Evens Sø på Sydsjælland.

Rørdrummen lever af fisk og padder. Der findes formodentlig omkring 300 par i Danmark.



 Hejren med god udsigt

dscn0545-2-800x617

UDSIGT ER GODT, UDSYN ER BEDRE, MEN INDSIGT ER BEDST.



 Ugens Naturfoto – havørne ved kysten.

Havørne ved Dybsø Fjord

Havørne ved Dybsø Fjord



 Jagtforbud giver flere andefugle til jægerne og fuglekikkerne

Fanefjord Kirke med traner i forgrunden.

Fanefjord Kirke med traner i forgrunden.

Fanefjord-Grønsund Vildtreservat blev oprettet omkring år 2000. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde. Erfaring viser, at de er medvirkende til at flere fugle opholder sig i området i længere tid.

Fuglekikkerne kan glæde sig over flere fugle at se på i de pågældende områder, men jægerne kan også glæde sig, idet det har vist sig, at det også giver flere fugle i områderne uden for reservaterne.

Fanefjord er meget lavvandet omgivet af strandenge, strandoverdrev, strandsump og ferske enge. Grønsund lige uden for, er relativt dybt, hvor der i isvintre dannes større våger, der kan fungerer som vigtige rastepladser for dykænder.

Effekten af vildtreservatet har man konstateret i optællinger før og efter oprettelse af reservatet. I perioden 1994-1998 var der maksimalt ca. 1200 -1450 svømmeænder i området.  I perioden 2008-2010 blev der registreret ca. 1800- 2650 i det samme område. Det er specielt pibeanden der er gået stærkt frem, og er nu den talrigste andeart i området. Tidligere var det gråanden, der var den dominerende art.

På engene omkring Fanefjord yngler der grågås, gravand, troldand, toppet skallesluger og blishøns samt strandskade, vibe, rødben og undertiden stormmåge og fjordterne. På Malurtholm som ligger i udmundingen af fjorden yngler der sølvmåger og knopsvane samt enkelte ande- og vadefugle. Også skarven er begyndt at yngle på øen.

I Fanefjord raster svømmeænder som gråand, pibeand, krikand, men også dykænderne troldand og vinand ses her. Om efteråret raster viberne på engene og der ses også træk af vadefugle. Man kan også være så heldig at opleve traner, der raster og furagerer i området, som jeg gjorde på en tur derned.

Konklusionen er, at disse vildtreservater er til glæde for fuglekikkere, naturelskere men også for jægerne



 Fiskeørnetræk


Danmark har kun få ynglende fiskeørnepar. Men de nordiske fiskeørne trækker ned gennem Danmark på deres videre færd sydpå. Flere gør mindre ophold ved vore søer. Denne har jeg fanget ved en sø i Sydsjælland.



 En sommernat på Avnøfjorden

Sælerne og hrejren

Sælerne og hrejren

Som jeg tidligere har udtrykt, er naturen der også om natten. Det er efterhånden blevet meget populært at sove i shelters ude i naturen. Der er bygget shelters mange steder i Vordingborg Kommune. Et af de mere populære steder, er shelterne ved Nokkeskoven på Avnø. De ligger lige ud til Avnøfjorden. Her er der også borde, bænke og bålsted, hvor man kan grille.
En mere intens måde at opleve det på, er dog at overnatte ud på vandet. For nylig sejlede jeg en aften ud på Avnøfjorden i min jolle for at overnatte derude. Det var en dag med stille næsten skyfrit vejr, et perfekt vejr til en sejltur og overnatning. På vejen til stedet hvor jeg ville ligge for anker for natten, kunne jeg iagttage fugle og sæler gøre sig klar til natten. Det var en flot solnedgang i vest, og fuldmånen steg op i øst.
Efter at have kastet anker, gik jeg i gang med at rigge et telt til over forstavnen, hvorunder jeg skulle tilbringe natten.
Efterfølgende gik den næste time med en kop kaffe medens jeg kunne iagttage fuglelivet i skumringen. Vel nede i soveposen kun jeg falde i søvn til en svag klukken af de små bølger langs bådens sider, regnspovens melodiske fløjt, strandskadens skrig og sælungernes kalden.
I sagens natur sover man ikke så fast som hjemme i sin egen seng. Ligesom man med alderen heller ikke sover så meget som tidligere. Ind imellem blev jeg vækket af hejrens hæse skrig eller gæssenes skræppen.
Med telefonens alarm sat til en time før solopgang, var det ud af soveposen, og fortære den medbragte morgenmad. Den næste times tid blev tilbragt med at vente på solopgangen og iagttage fuglenes stigende aktivitet, efterhånden som det blev lysere og lysere. Med en god kikkert kan man virkelig spotte og iagttage fuglelivet på behørig afstand uden at forstyrre.
På sejlturen længere ind i fjorden lå sælerne og rastede på den sydlige sandede ende af Rønnen, noget de først er begyndt på i år. Tidligere så man dem aldrig her, men kun på stenrevet ned igennem fjorden. Med et kamera med meget zoome, har man mulighed for at gemme oplevelserne.

Naturstyrelsen skriver at de 2 bedste steder at se sælerne i Danmark er Fanø og Avnø. Ikke fordi de er tæt på land, men fordi de altid er der. De føder også deres unger herude, og de fælder deres pels i august/september. Dette er også det bedste tidspunkt at se sælerne på. Jeg har i den periode talt op til 270 sæler derude.
Sælerne er meget nysgerrige, og når de er i vandet er de modige nok til at komme tæt på båden.
Det er dog vigtig at holde sig på afstand af revet, så sælerne ikke bliver skræmt i vandet. Jeg ser for ofte at kajakroerne kommer for tæt på revet, og skræmmer alle sælerne i vandet.
På grund af det stille vejr med havblikvej kunne jeg på tilbagevejen over Smålandsfarvandet spejde efter marsvin. I gamle dage fangede man marsvin her, derfor navnet Svinø. Jeg var dog ikke så heldig at se nogen.



 Slåskamp på Avnøfjorden



 Gopler kan være en ubehagelig oplevelse.

Brandmand fra den Norske skærgård

Brandmand fra den Norske skærgård

Brandmændene er gopler. Denne dyregruppe er eksisteret i over 500 millioner år. Mødet med den røde brandmand kan være meget ubehageligt, da goplen på sine lange fangarme er forsynet med giftige nældeceller, der når de berøres, sprøjter giftsplinter ind i huden på den badende. Splinterne har modhager på og sidder derfor fast.
Brandmændene kan blive op til 2 meter i diameter, og fangtrådene kan blive over 30 meter lange. I de danske farvande bliver de dog højst omkring 30 centimeter i diameter og med fangtråde på omkring 5 meters længde.
Bandmanden starter som en lille larve, som sætter sig fast på en sten, hvor den udvikler sig til en fastsiddende polyp, for senere at blive til en fritsvømmende brandmand. Brandmændene er rovdyr, der lever af plankton, fiskelarver og småfisk, som den med sine giftige fangtråde lammer og føre op til sin mund, da fangtrådene kan trækkes sammen til en længde af få centimeter.
Specielt i sensommeren kan der forekomme en del brandmænd langs vore kyster. Goplernes antal er i de senere år steget kraftigt rundt om på kloden. Biologerne mener, at det skyldes en kombination af global opvarmning, forurening med næringsstoffer i havet samt overfiskeri, idet flere fiskearter er goplernes naturlige fjender.
Er man uheldig at blive brændt af en brandmand, må man ikke gnide henover huden, da giften så bliver smurt ud over huden. Trådene skal derimod fjernes med en pincet eller med fingrene, men kan evt. også skrabes af med et kreditkort eller lignende. Man kan derefter skylde efter med havvand og ikke ferskvand, som vil få blærerene med gift til at springes. Er der et ishus i nærheden kan en kold is på brandstedet afhjælpe det værste ubehag.



 Traneunge i Hannenovskoven

Der er efterhånden mange tranepar i Danmark. Flest i Jylland. Men også i vores region er der flere par der har etableret sig. I et par år, har der været et par i Hannenovskoven på Falster. Jeg tog ned for at se, hvor mange unger de havde fået. 1 unge var det blevet til. 1 ellers 2 unger er normalen.



 Ugens Naturfoto – Marabustork

Marabustorken

Marabustorken

Marabustorken som vi stødte på i Krüger Nationalpak i Sydafrika. Køn er den just ikke.



 Spøgelsesbusk

Spind af spindemider.

Spind af spindemider.

Man kan lige nu opleve en busk på vejen mellem Køng og Lundby, der er pakket helt ind i spindelvæv. Går man tæt på, kan man opleve flere tusinde små larver under spindet. Det er larver fra spindemøl.
De voksne spindemøl flyver i juli til august ud og lægger deres æg på barken af et træ eller en busk. De dækker æggene med et sekret. Larverne lever vinteren over under sekretet. I maj/juni går larverne i gang med at lave et tætvævet spind, der dækker hele eller dele af busken eller træet. Spindet laver de for at beskytte sig mod specielt fuglene, som på grund af spindet ikke kan komme til dem.
De foretrækker buske og træer af tjørn, men kan også gå i gang med æble og blommetræer. Inde under spindet går de i gang med at fortære knopper og blade, så busken ser helt død ud. Spindet kan blive virkelig omfangsrigt. Man har oplevet, at spindet har indbefattet både biler og cykler. Buskene vil dog efterhånden skyde igen, men er blevet sat noget tilbage. Det ser drabeligt ud, og ligner en spøgelsesbusk, men er ganske ufarligt. Larverne er ganske små, omkring 1½ centimeter. Hvis man har dem i sin have, kan man slå spindet i stykker, så fugle kan komme til at spise larverne.
Når de har spist alle knopper og blade, begynder de at forpuppe sig. Gemt i spindet kan man i juli se både larver, kokoner og de voksne insekter. Spindemøllene er små hvide natsommerfugle med et vingefang på ca. 3 centimeter.



 Ugens naturfoto – Storspove

Storspove

Storspove


Storspoven kaldes også stor regnspove. Den er Danmarks største vadefugl. Med det lange næb, kan den pille sandormene op af havbunden.



 Mysteriet på Nyord Enge

Nyord enge

Nyord enge

Engfugle er den fuglegruppe der har det sværest. Mange enge er forsvundet gennem de seneste år på grund af opdyrkning eller tilgroning. De få tilbageværende enge er ofte af små og har en dårlig kvalitet, set med fuglenes øjne.
Men også på et af Danmarks fornemste engområder nemlig Nyord Enge kan man konstatere tilbagegang for engfuglene. Jeg var selv fornylig på Nyord, og så kun meget få engfugle, det syntes jeg er lidt af et mysterium, da forholdene syntes optimale. Så hvorfor så det? Ja ifølge Niels Peter Andreasen, som hvert år tæller ynglefuglene på Nyord enge, er der flere grunde til tilbagegangen. For det første er engfugle i Norden generelt gået tilbage i antal. En anden grund er at vores intensivt dyrkede landbrugsland gør, at de velegnede engområder bliver færre og mere og mere isolerede, hvorfor der ikke kan foregå en udveksling. Og sidst men ikke mindst er bestanden af ”de sorte fugle” så som krager og råger eksploderet, fordi de er gode til at tilpasse sig. Disse fugle er hårde ved æg og unger i Yngletiden, Også ræven tager sin part.
En af de fugle det er gået hårdest ud over, er den store kobbersneppe. Ifølge en rapport fra det gamle Storstrøms Amt, ynglede der i 1973 16 par på Nyord Enge. Dette tal har efterfølgende været dalende. I 1998 var der 6 ynglende par. I 2009 var der kun et enkelt par, medens der i 2015 var 3 måske 4 ynglende par. Kobbersneppen er kommet på rødlisten over truede fugle i Danmark.
Andre spændende ynglefugle på Nyord er Brushønsene. I 1973 var der måske helt op til 20 ynglepar. Dette tal var i 1998 faldet til 2 par. I 2015 var der måske 1 par.
Vores mest almindelige engfugl nemlig viben har på trods af en halvering af bestanden side 1970 klaret sig udmærket på Nyord med ca. 80 ynglepar i 2015. Også Rødben har klaret sig rimeligt, med næsten 100 ynglepar i 2015.
En anden engfugl, det er gået dårligt for er strandskade. I 1973 talte man 173 par. I 1998 var tallet 81, medens det var faldet yderligere til 27 par i 2015.
Nyord enge er dog stadig en vigtig englokalitet, idet den indeholder en lang række af de ynglefugle der knytter sig til engene. Det samlede yngletal lå i 2015 på 325-343 mod 174 og 199 de 2 foregående to sæsoner.
Nyord et vigtigt knudepunkt på trækruten mellem overvintringsområderne i syd og yngleområderne i nord. Forår og efterår raster tusindvis af ænder, gæs og andre vandfugle på og ved Nyord. Og ofte kan man iagttage både havørnen og vandrefalken jage over engene.
Også mere sjældne fugle kan observeres. Da jeg var der for nylig så jeg en sølvhejre, og der har været flere observationer af sølvhejre det sidste årstid, ligesom der er observeret skestorke derude.
Den stigende vandstand, kan på længere sigt blive et problem for Nyord Enge. Ved en havstigning på 60 cm vil størstedelen af Nyord enge være oversvømmet. Ifølge DMI vil det måske kunne forekomme inden 2100. Det vil være enden på Nyord som en god ynglelokalitet. Til gengæld vil oversvømmelsen give et vådområde, som stadig kan være til gavn for mange vandfugle, specielt i træktiden.
I vinter besøgte jeg med udgangspunkt i Talay Tara, som ligger i nationalparken Sam Roy Yot ca. 40 kilometer syd for Hua Hin, Thailands største vådområde, som vrimler med fugleliv. Vådområdet, som er 37 kvadratkilometer stort ligger, på trækruten mellem det nordlige Asien og Australien, ligesom Nyord ligger på trækruten mellem Nordskandinavien og Sydeuropa og Afrika og begge er vigtige træklokaliteter.



 Ugens naturfoto – fjordterner

Fjordterner

Fjordterner

Fjordternerne er vendt tilbage efter deres vinterophold ved kysten i Vestafrika.



 Kronhjortene – nogen har set dem, også jeg.

DSCN0411 4 (800x600)

Jeg spurgte her i Sjællandske for nylig, om nogen havde set kronhjorte her i det Sydsjællandske for nylig. Selv havde jeg ikke trods mange forespørgsler rundt omkring, hørte noget til kronhjorte det sidste 1½ år.
Min forespørgsel gav en del henvendelser. Blandt andet var 1 blevet kørt over af et tog. En anden var blevet kørt ned af en bilist. Flere havde dog historier om nogen der kendte nogen der havde skudt kronhjorte.
Der er da nok heller ingen tvivl om, at nogle jægere ikke har kunnet stå for fristelsen og har skudt kronhjorte. Nogle lodsejere er heller ikke begejstret for disse store dyr på deres marker. Lidt trist er det da, at man ikke har kunnet vente til man fik en bestand hernede, der kunne tåle et jagttryk. Jeg har dog hørt om jægere, der netop har fredet dem for at få opbygget en bestand.
Ved nogle henvendelser viste sig, at det var dådyr man havde set. Man kan altid kende forskel ved at se deres bagparti, idet dådyr har en hvid bag med en sort hale, medens kronhjortens bag er helt hvid og meget større.
Jeg vil sige tak for henvendelserne, som trods alt viste, at der stadig findes kronhjorte her i det sydlige Sjælland. For at få syn for sagen tog jeg et par morgener tidligt afsted, for at se om jeg kunne spotte nogle krondyr et af de steder, hvor de var set. En morgen gav det gevinst, idet jeg løb på fire kronhjortehinder, som gerne ville over vejen, hvor jeg kørte. De stoppede dog op, hvilket jeg også gjorde, og i et par minutter kiggede vi på hinanden, igennem halmørket og det tågede vejr, før de besluttede at vende tilbage, hvor de kom fra..



 Ugens Naturfoto – Green-Beater

DSCN7959 (800x600) DSCN8185 (800x608)
Green-Beater i Thailand 2016.



 Hvor blev kronhjortene af?

Kronhjorte på en mark nord for Ørslev. (Foto: Kit Johansen)

Kronhjorte på en mark nord for Ørslev. (Foto: Kit Johansen)

For et par år siden var der ca. 30 krondyr, der gik over isen fra Gavnø. Disse dyr spredte sig efterfølgende til store dele af Sydsjælland. Selv så jeg på et tidspunkt et krondyr med et imponerende gevir ved Ørslevfrage.

Kit Johansen har af 2 omgange fotograferet Krondyr på en mark nord for Ørslev for 2 år siden. Første gang kom de i fuld firspring oppe fra Ambjergskoven og fortsatte sydpå. Jeg fandt senere på dagens deres spor, hvor de havde krydset Mernvejen ved Røstofte. Her fra var de fortsat ned mod Troldbjergskoven. Her er de også et par gange blevet observeret. Der har også været observationer syd for Gammel Lundby og ved Snertinge..
Trods mange forespørgsler rundt omkring, har jeg dog ingen meldinger om sete krondyr inden for det sidste 1½ år, og jeg undrer mig meget over hvor de er blevet af. Hvis nogen har observationer for nylig af krondyr i Sydsjælland, må man meget gerne kontakte mig på mail: ivan@ingemansen.dk.
Krondyrene er ret sky, bevæger sig mest rundt i skumringen og om natten. Krondyrenes størrelse gør, at man ikke kan gå fejl i bestemmelsen. Krondyret er vores største landpattedyr. En voksen han kan veje op til 230 kilo. Hunnerne er noget mindre og vejer omkring 90 kilo.
Hjortene har et gevir som den skifter en gang om året. Det starter som en enkelt spids, men kan ende med helt op til 20 ender, og kan veje over 10 kg. De tabte gevirer er dog svære at finde, da de bliver spist af mus og andre smådyr.
Hunner og hanner lever normalt adskilt, idet hunner og kalve lever sammen. I brunstperioden er begge køn sammen, og hannen samler et harem, som han forsvarer mod andre hjorte, og det kommer ofte til drabelige kampe.



 Ugens naturfoto – Asian Koel


I Sydøstasien hører man ofte denne fugl, men man ser den sjældent, da den gemmer sig i det tætte løv. Det lykkedes mig en tidlig morgen i Thailand at komme tæt på den.



 Hærfuglen

Under mit ophold på Talay Tara 40 kilometer syd for Hua Hin i Thailand, gik jeg ofte en tur rundt i området for at fotografere de fugle jeg stødte på. Næsten hver gang stødte jeg på hærfuglen. Den hører til skrigefuglene.
Hærfuglen er vidt udbredt i Europa og et bælte gennem Asien. I Europa er bestanden dog på retur. Den har kun ganske få gange ynglet i Danmark, og da kun i Jylland. Den bliver dog jævnligt observeret i landet. Hærfuglen lever af større insekter, og jeg så den ofte i gang med at gennemsøge kokasserne for larver.
Hærfuglen kan rejse sin fjerkam på hovedet, så det ligner en krigerhjelm. Derfor har den fået sit navn. Den er dog også ret aggressiv, og jeg så den flere gange slås med andre hærfugle samt andre fuglearter.



 Ugens naturfoto – Greater Cousal

DSCN7664 3 (800x616)

Greather Coucal har vi hørt hele tide i det meste af Sydøstasien med sit spicielle “kup, kup, kup” kald, men sjældent har vi set den, da den er ret sky. Men på en tur til Thailand i år så jeg den næsten hver anden dag. Den er stor som en krage og med en lang hale. Med sine brune vinger er den specielt flot når den flyver, som den dog ikke gør så godt, men kan derfor ofte se den klatre rundt i vegetationen eller på jorden.

 



 Kha Sam Roy Yot nationalpark i Thailand

DSCN8746 (800x600)Fra Talay Tara kan man tage over til Thung Sam Roi Yot Freshwater Marsh, som er Thailands største vådområde

Navnet på parken betyder “bjerg af. 300 toppe”. Man forstår hvorfor parken blev opkaldt dette, når man ser i alle retninger i parken ser man alle de takkede bjergtoppe, så langt øjet rækker. Bjergene i Khao Sam Roi Yod national park er lavet af kalksten. De rager op over kysten i en højde af 605 meter.

Foruden bjergene består parken også af Thailands største vådområde på ca. 36 km2. Der er en 1 km lang bordwalk ud over vådområdet. Parken har et fantastisk rigt fugleliv med over 300 arter. Blandt andet kommer der mange fugle og raster her på deres rejse mellem asien og Australien. I parken findes også dyr som aber, bjørne, hjorte, bæltedyr, hulepindsvin etc., ligesom man kan se delfiner i bugten.

Et godt udgangspunkt for et besøg i parken er Talay Tara, som er et danskeget lejligheds-komplex beliggende ca. 40 kilometer syd for Hua Hin.  Lejlighederne ligger omkring 300 meter fra stranden og med kun 2 km til nationalparken. Her kan man leje lejligheder af forskellige størrelser, med en dejlig tagterrasse, og store swimmingpools mellem husene. Det er i øvrigt også muligt at købe lejlighederne. Der er restaurant, butik, fitnesscenter og lejeplads i forbindelse med komplexet, ligesom det er muligt at leje cykler, motorcykler og biler i Talay Tara, så man let kan komme rundt i området.

Ved Talay Tara og inden for en radius af 1 kilometer omkring Talay Tara har jeg fotograferet 30 forskellige fuglearter.
De kan ses ved tryk på link i menuen til venstre “Fugle ved Talay Tara”.

Du kan finde Talay Tara på et kort ved tryk på link i menuen til venstre “Kort Talay Tara”.



 Lille lappedykker

Lille lappedykker med fangst.

Lille lappedykker med fangst.

Lille lappedykker er den mindste af vore lappedykkere. Her har jeg fotograferet den ved Avnø kanalens udmunding i Avnøfjorden, hvor man altid kan træffe dem om vinteren. Netop om vinteren kan man træffe dem i åmundinger, havne og fjorde. De lever af små fisk, vandinsekter og krebsdyr. På grund af den ringe størelse, er den selv i fare for at blive taget af gedder.



 Ugens naturfoto – Spotted Box fisk.

Unavngivet 35
På en dykkertur i Adamaterhavet så jeg blandet andet denne Spotted Box fisk. Box-fiskenes mærkelige form gør, at de ikke ofte bliver bytte for andre fisk.



 Musvågen får sig et måltid.

Man kan i denne tid observere mange musvåger i vores landskab. De sidder ofte langs vejen, hvor de kan furagere på ihjelkørte dyr og fugle.



 Ugens naturfoto – rådyr på Avnø

DSCN6123 (800x579)



 Avnø – en fredning med stor succes

Avnø Naturcenter

Avnø Naturcenter

I 1936 købte marineministeriet Avnø på Sydsjælland til uddannelse af piloter. Man drænede området og udjævnede de værste muldvarpeskud, og så kunne man flyve.

Uddannelsen af piloter fortsatte indtil 1993, hvor uddannelsen blev flyttet til Jylland.

Nu var spørgsmålet så, hvad man skulle bruge området til. Nogle ville godt have, at man fortsat kunne flyve fra området, men Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Vordingborg mente, at området skulle fredes.

Der var mange interesser i spil for området, men endelig i 2002 lykkedes det for DN at få området fredet.

Få år før nedlæggelsen af flyvestationen, blev der opført en ny bygning og et flyveledertårn. Dette tårn er nu Danmarks højeste, flotteste og dyreste fugletårn.

I 2004 blev Avnø Naturcenter etableret. Her er den ene halvdel af bygningen inklusive tårnet åbent 24 timer i døgnet, medens den anden halvdel er naturskole, med sovesale, undervisnings- og spiselokale samt køkken. Området indeholder også en bålhytte, en hangar med materiel samt shelters til overnatning.

I de forløbende år, har Avnø udviklet sig til en meget vigtig, og meget besøgt naturlokalitet. Forår og efterår er naturskolen besat med skolebørn hele tiden. Men området har der ud over et stort besøgstal på over 40.000 om året.

Et af de helt store trækplastre er sælerne ud på Avnøfjorden. Naturstyrelsen skriver, at Avnø er et af de bedste steder at se sæler i Danmark, ikke fordi de er tæt på, men fordi de altid er der. De yngler også her. Når de fælder deres pels i august/september kan man tælle over 200 sæler ude på stenrevet. Også havørnene besøger jævnligt Avnø.  De ses ofte sidende ud på stenrevet i fjorden.

Avnøs overdrevslandskab har også meget andet at byde på i form af mange forskellige vadefugle, ænder etc., ligesom rådyr, harer og ræven er derude. Området har en meget høj biodiversitet. I 2012 afholdt man en såkaldt bioblitz, hvor der blev registreret 600 arter af planter, insekter, dyr, og fugle. De der ved noget om det, mener at det samlede antal arter sandsynligvis er 4 gange højere nemlig ca. 2400. Så det er blevet til en uhyre vigtig naturlokalitet takket være fredningen af området.



 Ugens naturfoto – efterårsfarver

Efterårsfarver ved Susåen

Efterårsfarver ved Susåen



 Naturen holder døgnåbent, og når vi ikke kommer i naturen svigter vi den.

Familiefest på Avnø

Familiefest på Avnø

Vi husker at lufte hundene, men glemmer at børnene har brug for frisk luft og naturoplevelser.

Vi kommer alt for lidt i naturen. Man kunne for nylig læse i avisen, at børnefamilier nedprioriterer naturen. I de seneste år der lavet flere undersøgelser over vores besøg i naturen. I 2013 blev der lavet en undersøgelse, der viste, at børn i dag tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen end deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn. Kun 23 procent, eller færre end hvert fjerde barn, er dagligt ude og lege i naturen. Kun lidt over hvert tredje barn er i naturen flere gange om ugen. En ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de danske forældre mener, at deres børn ikke kommer nok ud i naturen. Computer, tv, dårligt vejr og manglende tid er nogle af forhindringerne.  Det er jo en god ting, at forældre erkender problemet, men det ville jo være godt, hvis de også handlede på problemet, og tog deres børn med ud i naturen. Man husker altid at få luftet hundene, men glemmer, at børnene også har behov for at komme ud og får frisk luft og naturoplevelser.

Jeg færdes meget i naturen, og møder desværre ikke så mange andre, og dem jeg møder er ofte 60+, som jo hele livet har været vandt til at færdes i naturen.

Hvis vi ikke alle får et forhold til naturen, vil vi heller ikke være motiveret til at være med til at beskytte den, hvilket der stort behov for.

Siden min barndom er undervisningen om naturen blevet kraftigt reduceret, hvilket giver sig udtryk manglende viden om den. Da mit ældste barnebarn var 3 år var der et lille dyr i børnehaven med mange ben. ”neej se et tusindben udbrød pædagogen” mit barnebarn kunne dog korrigere hende ved at fortælle, at det skam var en skolopender. Jeg har på nogle af mine guide ture medbragt både et tusindben og en skolopender, og oplever gang på gang at såvel voksne som børn ikke kunne fortælle hvad der var hvad.

Oringe hospital blev åbnet i 1858 og adgangen til parken og naturen skulle være et led i behandlingen af patienterne. Allerede den gang erkendte man, at adgang til naturen er vigtig for menneskers velbefindende.

Heldigvis oplever jeg en ny trend, hvor familier fejrer begivenheder ude i naturen. I stedet for at drikke sig i hegnet hjemme i haven, fejres begivenheden med en tur til Avnø Naturcenter, hvor den kan kombineres med naturoplevelsen på en guidet tur rundt på området, hvor der kikkes på sælerne, og hvor havørnen ind imellem også viser sig. Sidst har jeg haft en 60 års fødselsdag og en fætter/kusinefest.

Naturen har mange oplevelser at byde på, og de er hver gang forskellige. En tur i naturen kræver opmærksomhed, og får os til at glemme en ellers stresset of forjaget hverdag.

Skolepender og tusindben

Skolepender og tusindben

 



 Ugens naturfoto – en fejlfarvet giraf.

Vi er alle forskellige, og det skal vel ikke lægges nogen til last. Denne så vi i Krüger Nationalpark i Sydafrika.

Vi er alle forskellige, og det skal vel ikke lægges nogen til last. Denne så vi i Krüger Nationalpark i Sydafrika.



 Hvor bliver kongeørneungerne af?

Skade mopper kongeørn

Skade mopper kongeørn foto fra Lille Vildmose taget af Ib Dyhr.

Kongeørnen er ifølge DOF-basen overhovedet ikke er set i Vordingborg Kommune i år. Det findes kun 3 kendte par i landet, hvorfra de 2 par findes i Lille Vildmose i Jylland. Det sidste par holder til ved Hals. Efter de første gang ynglede i Lille Vildmose, er der kommet 34 unger på vingerne. På trods heraf er der ikke konstateret flere par. Forskerne undrer sig meget over hvor ungerne forsvinder hen. Man har derfor i år sat GPSsendere på 3 kongeørneunger, for på den måde at få fundet ud af hvad der sker.
Ørnene bliver ofte moppet af andre fugle specielt krager, men også skader og måger er efter dem, og de kan være ret nærgående, fordi de ved, at ørnene ikke kan fange dem.



 Ugens Naturfoto – Stor hornugle

Stor hornugle

Stor hornugle


Der findes kun lidt over 30 par af stor hornugle i Danmark.



 8 unger kom i luften i Vordingborg Kommune

Havørn på Avnø Røn

Havørn på Avnø Røn

Vordingborg kommunes havørne har igen i år haft stor ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år igen 3 unger på vingerne. Parret ved Evensø og Jungshoved fik 2 unger og parret på Møn 1 unge. På Avnøfjorden har jeg i hele foråret og sommeren kunne iagttage et par, som dog ikke har ynglet i år. Håbet er, at et par vi slå sig ned nær fjorden og begynder at yngle her.
Havørnene i Danmarks er en rigtig succeshistorie. Med en start i 1996 på et enkelt par ved Maribosøerne var der ifølge ørnerapporten for 2014 hele 61 par i landet, og de fik 83 unger på vingerne. Hovedudbredelsen er stadig Lolland Falster, Sydsjælland og Møn, men efterhånden breder yngleparrene sig videre nordpå, og der findes nu 26 ynglepar på Sjælland, Møn og Lolland Falster. Lidt langsommere går det i Jylland og på Fyn.
Siden 1996 er der til og med 2014 kommet 493 unger på vingerne. I de sidste 2 år har det ved hjælp af et webkamera været muligt at se en havørnerede, hvor man har kunnet følge et havørnepar opfostre sine unger. I år gik det i første omgang galt, idet en skovmår stjal æggene. Havørneparret startede dog forfra. Og det lykkedes dem at få 2 unger på vingerne. På filmen fra reden, kan man se, hvad det er havørnen fodrer deres unger med. Man kan blandt andet se hvornår hornfiskesæsonen begynder, for så står menuen på hornfisk. Ellers er det andre fisk og blishøns der hovedsagelig står på menuen. De kan dog også ind imellem klare en gås, ligesom de heller ikke går af vejen for at æde ådsler.
Det er svært at komme tæt på ørnene. De har et helt fantastiks syn. De kan blandt andet se en fisk i overfladen, fra over 1 kilometers højde, og ørnen ser i 5 farver, hvor vi mennesker kun ser i 3.



 Ugens naturfoto – Moskusbukke

Moskusbukke set i Fyledalen i Sverige

Moskusbukke set i Fyledalen i Sverige



 EN GRUSGRAV BLEV TIL FLOT NATUR.

Fugle i og ved søen

Fugle i og ved søen


Som naturelsker er der steder, man ikke så gerne vil dele med andre, men så alligevel. Der kommer ikke mange mennesker i naturen så hvorfor ikke.
Når en grusgrav er færdig med at afgive sine råstoffer, er der indført krav til ejerne af grusgraven, at den skal reetableres som natur.
Således også med grusgraven i Bårse.
Ved udgravningen bliver der blotlagt en jomfruelig mineralrig jord. Nye planter indvandrer kun langsomt, der går derfor lang tid før jorden er dækket af planter og nye planter kan derfor let etablere sig. Krybdyr og padder som eksempelvis markfirben finder sig godt tilpas i disse omgivelser, ligesom mange insekter tiltrækkes af disse soleksponerede områder.

Der har i lang tid været en sø i grusgravningsområdet. Omgivelserne er nu reetableret, blandt andet ved at der er blevet lagt muld på. Det er dog ikke hele området, hvor man har lagt mulden på. Man har ladet et stort område stå. Man vil på steder, hvor der ikke lægges muld på, få en hel speciel biotop, med planter der kan vokse i det tørre og næringsfattige grus. Blandt andet kan man her finde 5 forskellige slags kløver, ligesom der også vokser vild timian på området.
Nu har grusgraven med søen udviklet sig til en spændende naturlokalitet, med et meget rigt fugleliv. Her yngler grågæssene, gråænderne, troldænder, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker, strandskade, blishøns og rørhøns samt lille præstekrave. Også den lidt sjældne svaleklire ser jeg ofte i området. Også mange måger holdet til ved søen.
Søen har en god vankvalitet med mange fisk, som hejrerne og lappedykkerne har glæde af. Det er dog forbudt at fiske i søen. I træktiden ses en lang række andre fugle gæste søen. Jeg har blandt andet observeret flokke af blisgæs, skalleslugere og bjergænder.
Jeg har ved flere lejligheder set fiskeørnen jage over søen, ligesom jeg en dag så 3 unge havørne ved søen.



 Ugens naturfoto – Skarver på bundgarnspælene.

Skarver på bundgarnspælene.

Skarver på bundgarnspælene.

Skarven finder man ved kyster og ved de større søer. Skarven lever af fisk, som den jager under vandet. Skarvens fjerdragt tillader, at der kommer vand ind mellem fjerene. Det gør den bedre egnet til at jage under vand. Men da fjerdragten ikke er vandskyende, må skarven bruge tid på at lufttørre fjerdragten efter svømmeturen. Det sker ofte med karakteristisk udbredte vinger



 Naturen er der også om natten.

Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.

Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.

At springe en nattesøvn over, eller blot stå meget tidligt op, kan give anderledes oplevelser i naturen.
Fornylig stillede jeg vækkeuret til klokken 03:00 for at stå op og tage en meget tidlig tur på Avnø. Mange af de oplevelser man kan får om natten og meget tidlig morgen, kan man ikke få om dagen.
På vejen derud så jeg for eksempel en husmår i vejkanten. På min gåtur i den dejlige stille sommermorgen, kunne jeg hører sælungernes kalden ude fra fjorden, og længe før solen stod op var der gang i lærkesangen derude.
På stien ude ved kysten, støtte jeg pludselig på en rævemor, med 2 hvalpe. Ræven sad stoisk på stien, medens hvalpene sprang rundt og lejede. Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.
Mange rovdyr færdes kun ude i landskabet om natten, og i skumringen morgen og aften. Det gælder blandt andet også et dyr som grævlingen, som vi normalt kun ser som dyr i vejkanten, der er kørt over. Men kender man en grævlingegrav, kan man sætte sig tålmodigt til at vendte på, at den går ud om aftenen eller kommer hjem om morgenen, efter at den har været ude og furagerer om natten. Man skal blot huske at have vinden i mod sig ryggen, da den ser meget dårlig, men har en formidabel lugtesans.
Også mange hjortedyr ses bedst på disse tidspunkter, hvor de kommer ud fra deres skjul i skoven. Er man heldig kan man se dådyrene i samlet flok passere vejen i billygternes skær.



 Ugens naturfoto – køllesværmer

6-plettet køllesværmer

6-plettet køllesværmer

Køllesvæmeren er egentlig en natsværmer, men den er dagaktiv. Den har sit navn efter dens kølleformede følehorn.
På Avnø kan man midt på sommeren finde den siddende på blomsten blåhat.



 Om mange mange år er Evensø blevet til en mose.

Rørhøgen over Evenssø

Rørhøgen over Evenssø

Et par tusinde år vil det sandsynligvis tage for Even Sø at blive til en mose idet rørskoven konstant breder sig ud i søen.

Evensø er som resten af det danske landskab dannet af isen, da den smeltede efter sidste istid. Nede under isen løb der floder af smeltevand, som gravede såkaldte tunneldale. I en sådan ligger Evensø.

Søen er langsomt under opfyldning, og man regner med, at der er mellem 10 og 15 meter dynd (mudder) på søens bund. Dyndet dannes ved at der gennem mange tusind år er faldet blade og andet plantemateriale i søen. Der er også tidligere ledt urenset spildevand ud, ligesom søen er meget kvælstofbelastet.

Søens gennemsnitlige dybde er 30 cm og ingen steder overstiger dybden 60 cm, og der findes ingen vandplanter i søen. Søen gror også langsom til i tagrør og danner en såkaldt hængesæk, som er et plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder, uden forbindelse til bunden. Næstformand i DN Peter Ferdinand, som bor ved søen, fortæller, at markerne i hans barndom gik helt ned til søen, og at rørskoven er fremkommet gennem de sidste 50-60 år.

Søen har gennem Even Å forbindelse til Præstø Fjord, hvorfor der ved højvande kan trænge vand ind fra fjorden,  som gør at søens vand er brakvand. I åen er finder man bl. andet en masse skaller. Mange af dem går til, hvis der kommer for meget salt ind åen.

Søen og den omgivelser rummer et meget varieret fugleliv. Der er blandt andet på en dag set 70 store skalleslugere i søen. En anden dag blev der talt 1000 ringduer i skoven ved søen. Der er også på et tidspunkt blevet talt 600 troldænder i søen. Også engsnarren er hørt her. I skoven finder man selvfølgelig spætter, spætmejser og træløbere.

Ved et besøg for nylig så jeg blandt andet isfugl og skægmejser derude. Rørhøgen yngler i den store rørskov, lige som der også er hørt rørdrum ved søen. I Melteskoven på vestsiden af søen er der en hejrekoloni, og de har her ved søen gode furageringsmuligheder. Der er på et tidspunkt blevet talt helt op til 84 fiskehejre der. Jeg ser også ofte fiskeørnen ved søen, og det er et oplagt sted for et fiskeørnepar at slå sig ned.

Der er også en række relativt sjældne planter her. Blandet andet findes her Kødfarvet Gøgeurt og sumplæber, som begge er relativt sjældne orkideer. Og orkideen myggeblomst som er en meget sjælden orkide findes her også.

Det mest spektakulære ved Even sø, er dog havørneparret, der etablerede sig ved søen i 1999. I den tid og til nu har parret fået 19 unger på vingerne. De har bygget rede 2 steder ved søen. I år har jeg set 2 unger i reden, og det er imponerende at se den store fugl svæve ned over søen. Også egernet og rådyrene har jeg set her, når jeg har stået og kikker efter havørnene.

Det er dog ikke den rene idyl. Godsejer Gerner Wolff-Sneedorff Engelholm fortæller, at man med tilladelse fra naturstyrelsen har sat fælder ude i rørskoven og der har fanget 8 mink, som jo er til stor skade for fuglelivet i og omkring søen.



 Husmåren er et natdyr

Den døde skovmår.

Den døde husmår.

En meget tidlig sommermorgen var jeg desværre så uheldig at køre en husmår over, som løb lige ud foran min bil.

Husmårene er et natdyr, og den lever hovedsagelig af fugle, fugleæg, mus og rotter. Den kan også spise frugt og bær. Til forskel fra skovmåren lever husmåren, glimrende i pagt med menneskene. Hvor de før levede i skovene, findes de nu både i parcelhuskvarterer og sommerhusområder.

Mange har oplevet at få husmåren ind på loftet. Det kan være en lidt larmende oplevelse at have dem på loftet, og mange mennesker henvender sig dag også til Falck, for at få fanget de larmende dyr.

Til forskel fra skovmåren som efterhånden er sjælden, må skovmåren jages og fanges i fælder.



 Ugens naturfoto – Tårnfalk med bytte

DSCN2939 (800x619)



 På toppen af verden

Flot udsigt fra Høvblege

Flot udsigt fra Høvblege med stor gøgeurt i forgrunden.

Jeg færdes meget i naturen, men helst alene, for så oplever man mere. Men en gang imellem, kan det betale sig at deltage i en guidet tur, da man på disse ofte har en vidende guide med, som kan fortælle om, hvad man ser, ligesom man så ofte kommer på steder, hvor man måske ikke altid vil lægge vejen forbi.

Turen startede ved Geocenteret ved Møns Klint. Her fra cyklede vi ned gennem den nu fuldt udsprungne bøgeskov. Fremme ved campingpladsen svingede vi ad Liselundvej, og gjorde det første stop for at gå op i Jydelejet for at finde orkideerne her. Vi fandt da også stor Gøgeurt. Turleder Peter Ferdinand fortalte også om orkideen Stor Horndrager. Denne fandt man i 1987 een plante af. Ved ihærdig naturpleje, hvor området bliver slået med le, ligesom der bliver sat kreaturer på, har medført, at bestanden i 2010 var oppe på 1753 planter. Stor horndrager kan blive op til 40 cm høj, men blomstrer dog først i juli måned.

Herfra gik turen videre til Liselund park og slot. Amtmand for Møn, Antoine Bosc de la Calemette og hans hustru Elisabeth Iselin købte i 1783 Liselund i 1886 blev der opført en ny hovedbygning, nemlig det  nuværende Slot. Slottet ligger i en meget flot park anlagt allerede i 1790. En del af haven blev dog ødelagt ved et klinteskred i starten af 1900-tallet.

Efter besøget i Liselund, fortsatte turen til Sømarksdyssen, som med sine 90 meter over havet giver en fantastiks udsigt ud over Østmøn. Dyssen er bygget for ca. 5000 år siden. Nationalmuseet registrere dyssen første gang i 1880, men da var den allerede plyndret af gravrøvere.

Turen forsatte derefter ad små veje gennem det kuperede landbrugslandskab frem til Klintholm Gods. Landbrugslandskabet er godt nok ikke natur, men grønt er det, hvilket er godt for øjet.

I 1798 blev krongodset på Møn opdelt i 5 hovedgårde, hvoraf Klintholm var en af dem. Godset blev i 1798 erhvervet af familien Scavenius og har været slægtens eje lige siden.  Familien ejede Møns Klint indtil 1980, hvor det blev solgt til staten.

Ned ad bakke gik det derefter mod Mandemarke og overdrevslandskabet Høvblege, som er en af Danmarks fornemste botaniske lokaliteter. Her finder man blandt andet 9 forskellige orkidearter samt flere andre rødlistede planter. Det rige blomsterliv skyldes blandet andet kridtet i jorden, samt at det er en sydvendt lun bakke. Også her fandt vi stor Gøgeurt.

Her finder man også mange forskellige insekter. Den mest sjældne er sortplettet blåfugl., som kun findes meget få steder i landet. Sommerfuglens livscyklus viser hvor kompleks naturen kan være. Laven lever på timian eller merian. På et tidspunkt falder larven ned på jorden, hvor den bliver fundet af en myre og bragt ned i myreboet. Larven producerer et sødt sekret til myrerne. Som tak æder larven myrernes yngel. Den sortplettede blåfugl klækkes nede i myreboet og kryber ud af myrernes udgangshul.

Den sidste destinaton, der skulle eftersøges for orkideer var Bødkermosen ved Busene. Her fandt vi en del Majgøgeurt, som hovedsagelig vokser på fugtige engarealer.

Den 18 kilometer lange meget kuperede cykeltur sluttede tilbage ved Geocenteret.



 Ugens naturfoto – traner på Skagen

Der bliver flere og flere traner i Danmark. De yngler også i Råbjeg Mose på Skagen.

Der bliver flere og flere traner i Danmark.
De yngler også i Råbjeg Mose på Skagen.



 En flodbådtur på Ou-river i Laos.

Toiletbesøg foregik på flodbredden.

Toiletbesøg foregik på flodbredden.

På en tur til Laos havde vi besluttet, at vi ville sejle fra Nong Khiaw i det nordlige Laos ad Ou-floden ned til Luang Prabang. Efter en dags sejlands på Mekongfloden fra det nordlige Thailand kom vi efter en lang men flot køretur fra Pakbeng ved Mekongfloden først på aftenen til Nong Khiaw ved Ou-floden. Vi boede i 4 dage i en hytte ved floden omgivet af det flotte landskab med de skovbeklædte bjerge.
Efter oplevelserne i Nong Khiaw skulle vi sejle ned ad Ou-floden til Luang Prabang. Sejltuden foregik i en lille flodbåd med plads til 8 passagerer. Der var dog kun os, vores guide, samt bådførerens kone og dennes søster, samt deres børn.
Floden er ca. 450 kilometer lang og udspringer på grænsen mellem Kina og Laos. 8 bifloder støder til undervejs. Sejladsen er temmelig omskiftelig på nogle strækninger flyder floden stille afsted. På andre strækninger ændrer den sig til en rivende strøm. Bådføreren skal virkelig kende floden, som flere steder indeholder klipper både over og undervandet. På andre strækninger gror der buske ud i strømmen, så man dårlig kan se hvor man skal sejle. Under sejlturen mellem de flotte limstensklipper etc. støder vi på de lokale, som fisker, bader eller vasker tøj.
Ved Ou-flodens udløb i Mekongfloden, ser men Ou-flodens klare vand løbe sammen med Mekonflodens brune vandmasser. Lige overfor ligger der en stor hule (Pak Ou caves) som indeholder flere hundrede buddafigurer placeret på hylder i hulen. Mange af dem er blevet bragt dertil, fordi de er beskadiget. Efter besøget i hulen fortsatte vi af Mekongfloden til Luang Prabang.



 Ugens naturfoto – toppede lappedykkere

Et nydeligt par i Gødstrup Engsø

Et nydeligt par i Gødstrup Engsø



 46 fiskearter er set i Præstø Fjord.

Her er et flot kik over til Feddet fra Næbskoven.

Her er et flot kik over til Feddet fra Næbskoven.

Vordingborgs Kystline er 385 km, som er ca. 5% af Danmarks samlede kystlinje. En del af Kommunens kystlinje er den sydligedel af Præstø fjord.
Præstø fjord er dannet ved en havskabt afsnøring af Fakse bugt. Strømmen har før flint grus og sand med sig, fra Stevns klint. og dannet Feddet, Som består af strandvolde. I store dele af Præstø Fjord er vanddybden over 2 meter, men der findes flere fladvandede områder. Der findes også et par lave øer ud for Præstø By, nemlig Lille- og Storeholm. Inden for øen Maderne er der meget lavvandet, og det er et yndet sted at raste for de trækkende andefugle. Større både kan i en sejlrende sejle ind til Præstø Havn.
Som resten af landet er Præstø Fjord dannet af Isen. På et tidspunkt smeltede isen bort, og landet hævede sig. Men på grund af den smeltede is steg vandstanden til et niveau, der var højere end i dag. Efterfølgende faldt vandstanden til det vi kender i dag, og Fedets dannelse begyndte. Fedet har i dag et af de største hedeområder i Østdanmark.
Præstø fjord er EF-fuglebeskyttelsesområde det vil sige et område, som vi er forpligtiget til at passe ekstra godt på.
Som navnet angiver var Præstø tidligere en Ø, hvortil der var adgang først ved hjælp af en træbro, senere etableres dæmninger til øen. Det først i begyndelsen af attenhundredtallet, at øen blev gjort landfast med Sjælland.

Præstø Fjord tiltrækker mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
Der findes 46 fiskearter i Præstø Fjord. I forbindelse med sine biologistudier på Københavns Universitet har Line Raft Calum lavet en omfattende fauna-undersøgelse af Præstø Fjord. Lines undersøgelse afslørede i alt 18 nye fiskearter, således at antallet af kendte arter der er set i fjorden nu er oppe på i alt 46.

Bundvegetationen i Præstø Fjord består hovedsageligt af vandaks og havgræs samt visse steder af kransnålalger, vandranunkel og vandpest på lavere vand. På kanten til det dybere vand er der stadig en del ålegræsbælter.
I den nordlige ende af Vordingborg Kommunes del af Fjorden, har vi Hollænderskoven. Specielt før der kommer blade på træerne kan man følge skovvejen/stien langs med vandet og få nogle flotte kig ud over fjorden.
Præstø har en flot bynær natur langs Tubæk å.
Her kan man blandt andet opleve Stor Skallesluger, som har sin største udbredelse i Sydøstsjælland og på nordsiden af Møn.
Øst for Præstø har Næbskoven. Også her kan følge stien langs fjorden og få nogle flotte udsyn over fjorden. På et tidspunkt kommer man til en god udsigt til Feddet på den anden side af indsejlingen til Præstø Fjord.
Længere ude følger overdrevet Bøndernes Egehoved, hvor man blandt andet kan finde flere sjældne planter samt den sjældne løvfrø. Fjorden slutter ude ved Roneklint, hvor man har udsigt til Maderne. Her kan man ofte se havørne sidder ude i træerne på øen.



 Ugens naturfoto – Et flot koralrev.

Koralrev

 

Meget få steder i verden findes der stadig meget flotte koralrev, men hvor længe?



 Foråret er kommet til Avnø

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foråret er kommet til Avnø. Lærkerne har været der et stykke tid, og også viberne er ankommet. Jeg har også set de første klyder. Lad os håbe, at de vil yngle derude i år. Sidste år blev det desværre ikke til noget.

Har også hørt enkelte rødben derude, og der kommer forhåbentlig flere. Stærene har indtaget stærekasserne.

Der er masser af vand derude, hvilket lover godt for vandfuglene, og det kan ikke vare længe før vi ser grågæssene med gæslinger.

Fornylig talte jeg 160 sæler liggende ude på stenrevet i Avnøfjorden, ligesom jeg ind imellem har set havørne derude.

Har man lyst til en guidet tur derude, kan man kontakte Kari Hald på Avnø Naturcenter eller man kan kontakte mig.

Læs om guidede ture på Avnø ved at trykke på linket under Menu.



 Ugens naturfoto – Painted Stork fisker

DAG 17 (34) (800x600)

Painted stork skygger med vingen, så den bedre kan se fiskene. Sølvhejen og kohejren er der også. Her fotograferet i Sri Lanka



 Elever tager ansvar for strandrensningen i deres skoleområde

5 klasse bag alt affaldet

5 klasse bag alt affaldet

5. klasse fra Svend Gøngeskolen har samlet affald på strækningen fra Svinø Havn til og med Avnøs kyststrækning.

For ca. 35 år siden sad jeg i skolenævnet (skolebestyrelsen) for Svend Gøngeskolen. Her foreslog jeg, at eleverne skulle tage ansvar for strandrensningen i skolens område fortæller Ivan Ingemansen fra Danmarks Naturfredningsforening. Det var der ikke rigtig opbakning til.

Nu efter alle disse år, er det endelig lykkedes at få projektet op at stå.

Da jeg på et møde med skolen foreslog det igen, slog skoleleder Søren Peter Foldberg straks til. Den nye skolelov lægger op til et samarbejde med organisationer og virksomheder i skolens område, og her var en mulighed.

5 klasse stillede derfor op sammen med deres lærere til at samle affald på stranden i skolens område. Klassen blev delt op i 4 hold, som hver tog sin kyststrækning, hvor de samlede det affald, der lå på kysten. Beklageligvis er der i løbet af vinteren skyllet utrolig meget tang op på kysten, så der af denne grund vil være meget affald, der ikke blev fundet. Som det fragår af billedet, havde eleverne dog flittigt samlet meget affald sammen.

Danmarks Naturfredningsforening arrangerer affaldsindsamling for skolerne i perioden 13. til 17. april. Dette er dog ikke et godt tidspunkt at samle affald på kysten, da strandens fugle på det tispunkt er begyndt at lægge æg og ruge fortæller Ivan Ingemansen.

Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune en ekstra forpligtigelse til at få renset op ved vore kyster, det er derfor mit håb, at dette initiativ fra Svend Gøngeskolen, vil brede sig til kommunens andre skoler udtaler Ivan Ingemansen.

Eftermiddagen blev brugt til lære noget om de store affaldsøer, der flyder rundt i vore oceaner, samt info om Avnø, og en tur ud og se sælerne.



 Ugens naturfoto – Frogmouth på reden.

DAG 14 (10) (800x578)

Denne Frogmouth på sin rede fotograferede jeg i Sinharaja regnskoven i Sri Lanka. Den ligner lidt en ugle, men er af natravnefamilien. Den har fået sit navn på grund af den brede frølignende næb. Den er fantastisk til at camouflere sig. Den er relativ sjælden og svær at finde.

På billedet for neden sidder der et par sammen, også i Sinharaja. Den brune er hunnen.

DAG 15 (10) (800x600)

 

 



 Foråret betyder også slåskampe

Hvis bare skal slås, så er jeg skredet.

Hvis I bare skal slås, så er jeg skredet.

Med forårets komme skal der også kæmpes om territorier og hunnernes gunst. For nylig stødte jeg på en mark, hvor der sad 6 harer. Jeg satte mig til at vente, idet jeg var klar over hvad der skulle ske. Og ganske rigtig efter et stykke tid begyndte 2 af dem at slås. Det lignede en rigtig boksekamp.

Inden længe kan vi begynde at se små harekillinger på markerne.

Jeg har også set fasankokkene slås om retten hunnerne.

Begge kampe, er tegn på, at foråret så småt er gået i gang.

Mange dyr nøjes dog med at markere deres territorie med dufte, ligesom fugle hævder deres territorie med sang. Eller som spætten, der hævder sit territorie med sin banken på træernes stamme.

Allerede nu kan man finde havørneparrene nær deres reder, og Inden for ganske kort tid, vil de lægge deres æg. Det sker som regel sidst i februar eller lige først i marts. En gang snevejer vil ikke genere dem, når de først er begyndt at ruge.

Det kan vi måske få et se, når Dansk Ornitologisk Forenings webkamera på ørnereden på Lolland går i gang med at sende.

En del trækfugle er allerede tilbage. Det gælder blandt andet lærker og viber, som man nu kan træffe på Avnø. På en tur for nyligt så jeg også en lille flok gulspurve. Ingen af disse fugle trækker dog særlig langt væk, og er derfor hurtigt tilbage om foråret.

Med de varmere vintre, som vi vil opleve på grund af klimaforandringerne, vil nogle af dem sandsynligvis ikke trække væk. Det gælder blandt andet grågæssene, som man allerede nu kan møde parvis i landskabet.

Der er dog endnu et stykke tid til vores landsvaler kommer. De har blandt andet opholdt sig i Sydafrika vinteren over. Som det fremgår af  DOF’s blad ”Fugle & Natur” kan man i fuglereservatet Mount Moreland se 3 millioner svaler komme til området for at overnatte. Ligesom ”Sort sol” herhjemme, er det et stort tilløbstykke.

 



 Ugens naturfoto – Sangsvanerne

Sangsvanerne kan ses rundt på vore marker. De er specielt glade for de afhøstede roemarker, hvor de furagerer på roeresterne.

Sangsvanerne kan ses rundt på vore marker. De er specielt glade for de afhøstede roemarker, hvor de furagerer på roeresterne.



 Et tilbageblik på naturen i 2014

I det høje grantræ yderst til højre kan havørnereden lige skimtes.

I det høje grantræ yderst til højre kan havørnereden lige skimtes.

2014 bragte både gode og dårlige oplevelser i naturen. Af gode oplevelser i 2014 var at havørne i vores kommune endnu engang havde ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år 3 unger på vingerne, parret ved Evensø fik 1, parret på Møn fik 2, ligesom det nye par på Jungshoved også fik 2 unger. Man regner med, at der har været omkring 56 ørnepar i Danmark i år.
Mindre godt gik det for Vandrefalkene. Parret på Mønsbroen fik godt nok 2 unger. Desværre blæste de tilsyneladende i havet under et stærkt blæsevejr før de var flyvefærdige. På Møns klint, gik det heller ikke særlig godt, idet der kun var 2 par der fik unger på vingerne i modsætning til sidste år, hvor 5 par fik unger på vingerne.
Af sjældne besøg kan nævnes en buskrørsanger, som i juni/juli opholdt sig på Nyord Kirkegård hvor man kunne høre dens flotte sang.
På Avnø var der uvist af hvilken grund slet ingen ynglende klyder i år. Der var dog 2 par af de mere sjældne dværgterner der ynglede på klydeøen.
Det meste af vinteren stod der tusindvis af bramgæs derude. De forlod ført området først i Maj, og allerede først i oktober var de tilbage i store flokke. Den 11. april blev der talt ca. 10.000
Jeg har dog haft en endnu større oplevelser på Avnø. Midt i oktober rastede en stor flok traner stående ude i havstokken ud for fugleskjulet på Avnø, hvor de havde overnattet. Jeg nåede ud og fik taget nogle billeder, da de lettede for at flyve videre sydpå, et imponerende syn. Der blev i de dage set mange traner over Svinølandet, hvilket er ret usædvanligt, da de sjældent kommer så langt vestpå. Det største antal traner blev dog set på Høje Møn, hvor der blev talt 2805 traner den 15. oktober.
Isfuglen ses sjældent i Vordingborg kommune. Den er kun registret med 4 observationer i 2014. Den blev dog også set den 15 december ude ved Avnø. Det lykkedes mig at få taget et billede af den i nabokommunen.
På ønskelisten havde jeg også et godt filmklip med en kvækkende klokkefrø. Det lykkedes mig i foråret at få det i kassen på Knudshoved Odde. Det kan ses og høres på: https://www.youtube.com/watch?v=HwaCDV5jdfA. . Klokkefrøen vil være truet med den stigende vandstand og den megen regn, som vil oversvømme deres ynglevandhuller.
For første gang var jeg med min hustru ude og sejle med båden Discovery fra Klintholm Havn. Det var en stor oplevelse at se klinten fra søsiden. I en potentialeplan for møn kunne man i øvrigt for nylig læse et forslag om at lukke vand ind i Borre Sømose. Det vil gøre naturen på Møn endnu mere spændende.

 



 Ugens naturfoto – Dompapper

2 hanner

2 hanner



 Fra industriområde til meget speciel bynær natur

Troldænder i jordbassinerne

Troldænder i jordbassinerne

Jordbassinerne fra den tidligere sukkerfabrik i Stege er blevet til spændende natur, med både søer og strandenge, og de er blevet en meget betydningsfuld ynglelokalitet, såvel som rastelokalitet for mange fugle. Specielt sent efterår kan man observere flere tusinde troldænder raste i bassinerne.
Sukkerfabrikken blev etableret 1884, og virkede helt frem til 1989, Og den var i alle disse år en vigtig arbejdsplads på Møn.
Sukkerroerne blev leveret med en stor del jord på. For at komme af med jorden blev der etableret bassiner, i hvilken den afvaskede jord kunne ledes ud i. Der blev lavet i alt 16 bassiner vest for fabrikken på et inddæmmet område af skærmet af et dige. De sidste bassiner blev først etableret i 1982, og da man lukkede fabrikken var flere af bassinerne ikke fyldt op.
Området er nu et kunstigt skabt naturområde, og i 1993 blev området fredet.
Jordbassinerne har gennem årerne udviklet sig til et spændende naturområde med en stor biodiversitet. Allerede før fabrikken lukkede var der specielt mange vadefugle på området. Med en stigende vandstand i bassinerne, har de ændret sig til i højere grad at være et optimalt område for andefuglene.
En lang række andefugle yngler på stedet. Og det er specielt et godt sted for lappedykkerne, hvoraf både toppet- gråstrubet- og lille lappedykker yngler her. Området med sin bevoksning af træer og buske er også ynglelokalitet for en lang række småfugle. Blandet andet yngler gul vipstjert i området.
Også padderne har nydt godt af området. På et tidspunkt var der en bestand af op til 10.000 grønbrogede tudser, som også kaldes fløjtetudsen på området, næsten haldelen af den danske bestand på det tidspunkt. Dette fik dog en brat ende, da men beslutte at sætte fisk ud i bassinerne. Bestanden skrumpede hurtig ind til et par kvækkende hanner.
En af de andefugle der også yngler her er troldanden, som er en dykand. Den har sit store udbredelse længere nordpå, men antal ynglefugle i Danmark er stigende, og man skønner, at der er et par tusinde par i Danmark.
Men det er specielt om vinteren, at man kan opleve troldanden i jordbassinerne. Ved et besøg for nylig kunne jeg observere flere tusinde i bassinerne. Den 8. marts i år blev der talt 14.000 i bassinerne. De raster her om dagen, for om aftenen og natten at flyve til søs for at furagere. Her dykker de efter snegle, muslinger og orme, som er dens foretrukne føde. Specielt vandremuslingen er dens livret. Denne musling, som oprindelig kommer fra Rusland, er langsomt på vej sydover, og troldænderne følger efter.



 Ugens naturfoto – leguan

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
Denne leguan har jeg fotograferet i Costa Rica.
Leguanen er en af de øgle-arter, som bliver meget store. De kan løbe utrolig hurtigt, og er samtidig dygtige klatrere og svømmere. Den grønne leguan er en stor, muskuløs, planteædende øgle, som kan blive op til 160 centimeter lange.



 Sjaggeren er en sikker vintergæst.

Sjaggeren skutter sig i kulden.

Sjaggeren skutter sig i kulden.


Sjaggeren er hvert år en sikker vintergæst fra det nordlige Skandinavien. Den er dog også begyndt at yngle i mindre antal herhjemme.
Sjaggeren er på størrelse med en solsort, men til forskal for denne, ser vi om vinteren sjakkerne færdes i store flokke, hvor man kan høres deres kald, der lyder som sjak, sjak, sjak. Sjaggeren yngler i kolonier og deres forsvar af kolonien foregår ved, at de dykker ned over fjenden, medens den skider på den.
Den lever af bær, insekter snegle, orme og om vinteren også æbler.



 Ugens naturfoto – påfuglen ville imponere.


Ved vores besøg i Yala Nationalpark i Sri Lanka, som er landets største, så vi både elefanter, en leopard samt an masse andre dyr og fugle. Påfuglen skulle lieg imponere os, hvad den også gjorde.



 Mange traner over svinølandet

Tranerne letter tidlig morgen fra havstokken ved Avnø

Tranerne letter tidlig morgen fra havstokken ved Avnø

For nylig oplevede jeg megen trompeteren over vores hus. Efter et hurtigt kig ud af døren i regnvejret kunne jeg konstatere, at en stor flok traner fløj lavt over vores hus. Da det foregik lige i skumringen, kunne jeg jo godt regne ud, at de ville slå sig ned for natten i nærheden.
Det er således, at tranerne sover stående ude på lavt vand om natten, hvor de kan være i fred for rovtøj, så som ræve.
Næste morgen stod jeg derfor tidligt op for at køre ud for at finde tranerne. Det mest oplagte sted måtte jo være Hylleholtene ude ved Avnø. Så jeg kørte derud, gik op i tårnet for at se om jeg kunne se dem. De var dog ikke i Hylleholtene, men stod i en stor flok ude i havstokken lige ud for fugleskjulet på Avnø.
Jeg hastede derud. Tranerne letter normalt et lille stykke tid før solopgang. Jeg nåede da heller ikke helt derud inden de lettede., men det lykkedes mig da at fotografere dem. Der var ca. et par hundrede stykker.
Senere på formiddagen mødte jeg DN formand Martin Vestergaard, som fortalte, at han havde talt op til 1600 traner trækkende ned over Svinølandet. Der var også en mindre flok, der havde slået sig ned inde i Svinø Nor. Dette fik mig selvfølgelig til at tænke på, hvor fantastisk det ville være at få noret naturgenoprettet. Vi ville så helt sikkert få ynglende traner i Vordingborg Kommune. Nu skal vi til Næstved eller Nykøbing Falster kommune for at se ynglende traner.
Det er første gang, at vi har set så mange traner i denne kant af kommunen. Tranerne er jo på vej sydover. Jeg tjekkede antallene i Nordtyskland. Den 12. oktober blev der talt ca. 67.000 traner i Rügen-Bock-Regionen nær Stralsund. På den anden af deres rastepladser, som er ca. 200 kilometer sydligere, havde man den 7. oktober talt 130.000 traner. Når man er i området kan man støde på marker med 5-10.000 traner. Til aften kørte jeg igen til Avnø, for at se om de igen ville holde nattekvarter derude. Medens jeg stod ude i fugleskjulet, kom der først fire, som landene ude i Hylleholtene. Et stykke tid senere kom der yderligere 25, og til sidst kom der 2, som landede lige foran fugleskjulet. Desværre var det blevet for mørkt til at fotografere dem.



 Ugens naturfoto – badetid

Rødhalsens badetid

Rødhalsens badetid



 STIKKET FRA STOR GEDEHAMS ER FLERE GANGE KRAFTIGERE END FRA DEN ALMINDELIGE HVEPS.

Bo af stor gedehams i redekasse.

Bo af stor gedehams i redekasse.


Jeg blev for nogen tid siden kontaktet af Knud Rasmussen, som i en redekasse på et redskabsskur ved sit sommerhus i Ulvshale var blevet invaderet af Stor Gedehams. Man skal helst undgå at komme for tæt på boet af Stor Gedehams, da de godt kan være aggressive og angribe, hvis man kommer for tæt på deres bo. Knud Rasmussen var da også blevet stukket 3 gange den dag jeg var på besøg for at se på boet. De store gedehamse er ret almindelige sydpå, men på grund af klimaforandringerne, hvor det bliver varmere i Danmark, kan vi forvente at vi får flere Stor Gedehamse i vores natur.
Der har i den senere tid været eksempler på, at specielt skovgæster er blevet angrebet, og i hast har måttet flygte. Bliver man stukket flere gange, opfordres man stil at søge læge straks.
Stor gedehams bygger deres bo i hule træer, men kan også finde på at bygge andre steder blandt andet i opsatte redekasser. Boet laves af afgnavet træmasse blandet med spyt. Boet kan være et fantastisk flot byggeri. Det er kun Dronningen hos Stor gedehams der overlever vinteren. Hun kan blive 30 – 38 mm, medens arbejderne kan blive op til 25 mm.
Stor gedehams er et rovinsekt. Den fodrer sine larver med insekter, som den først har tygget igennem.
Gedehamsen er både et skadedyr- og et nyttedyr. Den kan blandt andet finde på at slå honningbier ihjel som foder for deres laver, ligesom den spiser af vore frugter. Men den lever hovedsagelig af andre insekter som vi for en dels vedkommende betragter som skadelige. Og et bo kan udrydde tusindvis af skadelige insekter. Den bestøver også mange af vore vilde blomster.



 Ugens naturfoto – De etbenede

De etbenede

De etbenede



 Efterårets fugletræk er for længst gået i gang.

Tranerne landede i mosen.

Tranerne landede i søen her i Sydsjælland.

Snart vil vi blandt andet se tranernes kileformede trækformation over Vordingborg Kommune. Selv stødte jeg på en flok på fjorten traner som slog slå sig ned i en mose i Vores nabokommune, medens jeg sad og ventede på at havørnen skulle vise sig. Tranerne begyndte straks at pudse sig , sandsynligvis efter en længer flyvetur.
Et af de bedste steder ar at se tranetrækket i Vordingborg Kommune er på Nyord, og ved Møns fyr. Hvis vi får hård østenvind kan man dog også se tranetrækket i den vestlige del af kommunen. Selv har jeg faktisk med østenvind set dem trække over Kostræde Banker.
Hvis man rigtig vil se trantræk, skal man dog tage til Nordtyskland først i oktober. Ca. 100 kilometer øst for Rostock nær Stralsund, kan man opleve op til 40.000 traner. Jeg har set marker med mellem 5 og 10.000 traner der. Hver aften trækker alle tranerne ud til vandet, hvor de overnatter ude i vandet i en kæmpe flok.. Næsten morgen kan man så se dem trække ind til land igen. Det er nok en af de mest spektakulære naturoplevelser i Nordeuropa. Man kan se hvor det er på ” http://ivan.ingemansen.dk/2009/09/se-40-000-traner-i-nordtyskland/”. Her har jeg markeret hvor man bedst ser morgen- og aftentrækket, samt hvilke området man ser flest traner i dagtimerne.
Også rovfugletrækket er godt i gang. Tidligere redaktør Niels Bangild, så for nogen tid siden 15 hvepsevåger skrue sig op over Nyråd.
Samtidig med at jeg sad og så på tranerne, landede der en fiskeørn i et træ i nærheden. Også disse er på vej fra Norge og Sverige til deres vinterkvarter i Afrika. De vil også kunne ses trække ned gennem kommunen. Hvis de på deres træk finder en god fiskesø eller lignende, kan de godt finde på at slå sig ned i en uge eller to. Et af de steder hvor man kan være heldig at se dem, er ved Evensø nær Præstø. Vi har desværre kun få ynglende fiskeørne i Danmark.
Vadefugletrækket har længe været i gang. På Avnø kan man opleve flokke af ryler og hjejler de raster der før de flyver videre. Også masser af grågæs ses derude.
Det er dog langt fra de trækkende fugleflokke man kan se i Vadehavet, hvor jeg lige har været. Her kan man se flokke af ryler på op til 100.000 tusinde, ligesom man kan se hjejler, klyder i store antal.
På en tur over Rømødæmningen kan man betragte de mange fugle. På en gå eller cykeltur langs med Margrete Kog, et stort vådområde med saltvand, som ligger lige inden for det fremskudte dige, kan man også se fuglene raste og furagerer inden de senere flyver længe syd på.
Når havørnen tager sig en tur ned over koget letter alle fuglene, og der er lige før man kan tale om sort sol, når det sker.
Sidst i september og først i oktober kan man opleve et andet spektakulært naturfænomen, nemlig sort sol. På den til søger over en million stære nattesæde i rørskovene omkring den dansk/tyske grænse ved Rudbøl og Aventoft. Der er igen garanti for hvor de vil sætte sig, men en god ide er at spørge de lokale, hvor de sad aftenen før, da der så er sandsynlighed for at de sætter sig der igen.



 Ugens naturfoto

Vibeungerne er blevet store.

Vibeungerne er blevet store.



 Det værste rovdyr i mit havebassin

Her sidder den flotte blå mosaikguldsmed sammen med sit nymfehylster, som den lige har arbejdet sig ud af.

Her sidder den flotte blå mosaikguldsmed sammen med sit nymfehylster, som den lige har arbejdet sig ud af.


I de sidste mange år, er der sløjfet mange vandhuller i det åbne land. Til gengæld har mange haveejere etableret havedamme, og disse kompenserer for en del af de mange vandhuller, som landbruget har nedlagt.
Jeg har 2 havedamme. Den største er kun ca. 2 gange 2 meter, og der er ikke pumpe til dammen. Med mange forskellige vandplanter, hviler den helt i sig selv. Om foråret kommer der dog en del trådalger, som jeg fisker op med et net.
Når jeg foretager denne oprensning fanger jeg selvfølgelig også en del af de dyr der lever i dammen. Her er både stor og lille vandsalamander. Mine børnebørn, har engang fanget 42 eksemplarer af lille vandsalamander. Der findes også grønne frøer i dammen.
Når jeg renser dammen får jeg også altid guldsmedenymfer i nettet. Guldsmedenymferne er dammens værste rovdyr. Den lever af vandinsekter, haletudser, krebsdyr, og jeg er sikker på, at de også tager for sig af de små salamanderunger.
I år blev jeg så nysgerrig, og ville gerne vide, hvad det var for en guldsmed, der ynglede i min havedam. Jeg placerede derfor et par store nymfer i en beholder, sammen med nogle plantestængler og med et net over. Hvorefter jeg placerede beholderen ud i dammen, så vandet i beholderen kunne holde samme temperatur som dammens vand.
Jeg så til beholderen flere gange daglig, og den 3 dag kunne jeg så se en guldsmed sidde på stænglen sammen med det nymfehylster den lige var krøbet ud af. Og hvilken forvandling, fra en drabelig grim nymfe, havde den forvandlet sig til en stor flot blå mosaikguldsmed, som er en vore største guldsmede med en kropslængde på over 70 millimeter. Ufattelig at et så stor og flot insekt, kan komme ud af den lille nymfekrop. Den efterlader kun et lille hul øverst på nymfehylsteret, ellers er resten af nymfehylsteret intakt.
Guldsmeden lægger sine æg på vandplanterne. Æggene klægges næste forår, og ud kommer guldsmedenymfen. Den tilbringer herefter de næste 2 til 3 år som rovdyr i dammen.
På et tidspunkt en sommerdag kravler nymfen op af en bladstængel, hvor den langsomt arbejder sig ud af sit nymfehylster. Derefter giver den sig til at pumpe luft ud i sine ånderør, og den folder sine vinger ud fra små sammenkrøllede stumper til 4 store flotte vinger. Dette er et farligt øjeblik for guldsmeden, idet den sidder som et nemt offer for eventuelle fugle i nærheden. Den voksne guldsmed lever kun en enkelt sommer.
Guldsmeden er en fantastisk flyver. Jeg har stået ud i min have set den flyve rundt i haven og fange insekter i luften, og derefter fortære dem også flyvende. Somme tider stansede den op lige foran mig, for at tage mig i øjensyn. Den er i stand til at stå stille luften, og så pludselig stige op eller ned. Den kan flyve op til 30 kilometer i timen. Guldsmede parrer sig sidende på et blad, det kan dog foregå i luften, hvor man kan se dem flyve rundt som et tandempar, idet hannen med sin bagkrop griber om hunnens hals.
Man skønner, at mennesker har været her på Jorden i ca. 200.000 år, medens guldsmede har været her i ca. 200 millioner år.



 Ugens naturfoto – Nu er det ederkoppetid.

Korsedderkop med bytte.

Korsedderkop med bytte.



 Ugens naturfoto – nymfesex

Båndet pragtvandnymfer er ved at parre sig. Den grønne er hunnen.

Båndet pragtvandnymfer er ved at parre sig. Den grønne er hunnen.



 Bliver Kulsøen på Kulsbjerg naturgenoprettet.

Her lå kulsøen.

Kulsbjergområdet har som mange andre af militærets øvelsesområder udviklet sig til en naturperle. For at bevare områdets natur, blev der da også lavet en plejeplan i 2001, som sikrer, at området bevares som værdifuldt natur. Plejeplanen udløber i 2015, hvorfor der arbejdes på en ny plan.
Området domineres af de 3 Kulsbjerge. Store Kulsbjerg er med sine 107 meter et af de højeste punktér i det sydlige Sjælland. Fra toppen er der en fantastisk udsigt. I klart vejr ses bl.a. Storebæltsbroens Pyloner og Storstrømmens broer.
Der findes flere søer i området. Den største sø var tidligere Kulsøen, den blev dog afvandet omkring 1920. Den var oprindelig så dyb, at man kunne sejle og sætte ruser i den. I Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg arbejdes der nu på at få den naturgenoprettet. Den er i mellemtiden vokset til med buske og tagrør. Det er håbet, at man i den kommende plejeplan kan få indarbejdet forslaget om at lave en naturgenopretning af Kulsøområdet.
Kulsøen var oprindelig en vandkraftsø på omkring 33 hektar. Allerede i middelalderen udnyttedes den som drivkraft for 5 vandmøller. Søen lå 62 meter over havets overflade, d.v.s. 26 meter højere end Gåsetårnet. Da der kun er 3 kilometer til Storstrømmen, har vandet i sit løb haft stor kraft.
I 1734 var der så meget vand i søen, at stigbordet ikke kunne holde til presset, så vandet løb videre til Hulemosesøen. Vejdæmningen her, kunne dog heller ikke holde til presset, og vandet brød igennem og ødelagde den mølle, der lå der.
På kulsbjergområdet findes der en lang række mindre søer. I mange af dem finder man den truede løvfrø, som er en lille grøn frø, som ved hjælp af sugeføder er i stand til at klatre i træer. Der var kun få frøer tilbage i et par vandhuller i Sydsjælland. I 1988 til 1991 blev der udsat løvfrøunger i 3 vandhuller på Kulsbjerg. I dag er der løvfrøer i 22 vandhuller, og syngende hanner er steget fra 4 til 230. Der er også et rigt dyreliv på området. Jeg ser en del rådyr når jeg går derude, ligesom jeg har set spor efter grævlingen, og ræven er her også. Området har haft en rig flora. Der findes blandt andet orkideer på området. Tidligere var der dog orkideer flere steder, blandt andet i kanten af kulsøområdet. Med ved tilgroningen af området er de dog forsvundet. Men med en naturgenopretning vil man sandsynligvis igen kunne se dem her.
På en cykeltur på området for nylig var jeg ved at køre en snog over. Jeg så også den gråstrubede lappedykker i flere af vandhullerne, og jeg stødte på den lille lidt sjældne vadefugl Svalekliren, men også sommerfuglen Øjeplet-Iris fik jeg fotograferet. Med et vingefang fra 58 til 72 centimeter er det en af de største dagsommerfugle man kan finde i Danmark. Hannen er let genkendelig med et flot blåt skær, når lyset falder i bestemte vinkler på den.
Hele området ville dog få endnu større naturværdi, hvis det blev plejet. Det mest spændende kunne jo være hvis man fik en masse hjortevildt derud til at holde beplantningen nede. Alternativt arbejdes der på at få kreaturer derud til at pleje området.
Efter Danilogs nedlæggelse, vil øvelsesaktiviteten givet falde, hvilket vil give publikum bedre og tiere adgang til området. Offentligheden har fri adgang undtagen ved militære aktiviteter. Aktivitetsoversigt findes på www.Danilog.dk. Til fods må man færdes over alt, på cykel kun på stier og veje.. Der er adgang fra Vallebovej i vest, fra Stensved ved Kulsbjergvej, fra Røstofte Skovvej, Vallebo Skov ved Vallebovej og ved Skovhusevej.



 Ugens naturfoto – Svanerne letter ikke når man kommer sejlede.

DSCN4943 (800x600)I denne tid fælder Knopsvanen svingfjerene. Medens det sker, er den ude af stand til at flyve indtil nye fjer er vokset ud.



 Sommerfuglen Øjenplet Iris

Iris fotograferet på Kulsbjerg øvelsesområde.

Iris fotograferet på Kulsbjerg øvelsesområde.


Sommerfuglen Øjeplet-Iris er med et vingefang fra 58 til 72 millimeter en af de største og flotteste dagsommerfugle, man kan finde i Danmark. Hannen er let genkendelig med et flot blåt skær, når lyset falder i bestemte vinkler på den.
Den er ikke særlig almindelig i Danmark, da vi ligger på grænsen til dens norlige udbredelse. Med den globale opvarmning, vil vi givet få flere af denne sommerfugl i fremtiden. Iris sommerfuglen holder meget af stinkende og ulækre sager. Den flyver hovedsageligt i juli og august.
Sommerfuglen er nært knyttet til planten seljepil, på hvis blade den lægger sine æg.



 Ugens naturfoto – Stylteløber yngler nu i Danmark.

dag 18 (46) (800x600)



 Fra 12 meter skrald til flot natur

Trellemarken er blevet omdannet til flot natur.

Trellemarken er blevet omdannet til flot natur.


Vi plejer at sige, at vi har meget natur i Vordingborg Kommune. Det er dog en sandhed med modifikationer. Især langs vore kyster har vi en del flot natur, og med Danmarks længste kystlinje er der selvfølgelig mere natur i Vordingborg Kommune, end i mange andre kommuner.
Går vi inden for kystlinjen, er Vordingborg Kommune lige så intensivt dyrket som de fleste andre steder i landet. Her er der små spredte naturområder, som kunne have gavn af at blive bundet sammen.
Men vi kan jo også skabe nye naturområder, og det er lige hvad man har gjort oven på den gamle losseplads ved Sydhavnen. Efter krigen begyndte man at læsse skraldet af her ude. Senere inddæmmende man et område ud i Masnedsund for at skaffe mere plads til skraldet.
Lossepladsen blev nedlagt i 1990. Men allerede før den tid opstod ideen om at forvandle det til et bynært naturområde.
Man gik derefter i gang med at designe et 13 ha. stort naturområde, som oven på skraldet hæver sig 12 meter over havets overflade. Arbejdet med at udvikle det til et naturområde var rigtig sjovt og tilfredsstillende fortæller tidligere naturchef Flemming Kruse.
I sådan en plan kunne man indtænke de elementer, som ville være til gavn for den fauna man ville tilgodese på området. Der blev blandt andet lavet 20 vandhuller på området til gavn for padderne, så som den grønne frø og den grønbrogede tudse også kaldet fløjte tudsen, som nu er i området. Håbet er også at løvfrøen vil finde hertil. Af hensyn til markfirbenet blev der lavet en del sandbunker med tilhørende stenbunker.
For at se hvilke planter der ville etablere sig på området, blev der udelukkende anvendt råjord, det vil sige jord uden indhold af plantefrø.
For at pleje området, er der blevet udsat 50 får derude. For at styre afgræsningen er der hegnet i flere parceller. Der er låger i hegnene så de besøgene kan komme gennem området.

Ved et morgenbesøg på området midt i maj, kunne jeg konstatere, at det er lykkedes at skabe et spændende bynært stykke natur. De grønne frøer kvækkede lystig i vandhullerne. Og det fortælles at man om aftenen kan høre ”fløjtetudsens” fløjtende kvækken. Snogen er også set på området, ligesom luften genlød af lærkesang.
Det var også en morgen, hvor flok efter flok af bramgæs trak ned over Masnedsund og ud over Storstrømen på deres vej til ynglepladserne i det norlige Skandinavien og Rusland.
Vordingborg bys indbyggere har allerede taget området til sig. Jeg mødte mange morgenfriske, der gik eller løb gennem området.
På en tur med DNs bestyrelse i Vordingborg kommune for nylig, så vi agerhøns, som også har fundet op på området, ligesom vi var heldige, at se mikkel ræv liste gennem området.
Stisystemet på området er også en del af Sjællandsleden, som er det lokale navn for North Sea Vandreruten på Sjælland og Møn. En rute som har mange natur- og kulturoplevelser at byde på.
Fra den østlige ende af området, kan man forsætte ud mod spidsen af Oringehalvøen. På vejen passerer man nogle af de meget gamle og flotte egetræer, der står langs stien.
Ude på spidsen af halvøen kan man sidde på bænkene og nyde den flotte udsigt ud over Storstrømmen ned mod Farøbroerne. Og ind mod den Sydsjællandske kyst.

De grønne frøer kvækkede lystigt.

De grønne frøer kvækkede lystigt.



 Ugens naturfoto – kornblomster er blevet sjældne.

Kornblomsterne er stort sprøjtet væk.

Kornblomsterne er stort sprøjtet væk.



 Vandrefalkeunger blæst i havet

Vandrefalkene ved Mønsbroen, medens ungerne stadig var der.

Vandrefalkene ved Mønsbroen, medens ungerne stadig var der.


I et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Vordingborg kommunes Natursekretariat blev der for et par år siden placeret en redekasse under Mønsbroen til Vandrefalkene.
Da kommunerne over tog naturbeskyttelsen i det åbne land, fik kommunerne ansvar for en truet art, som de er særlig ansvarlig for at beskytte. For Vordingborgs vedkommende blev det Vandrefalken.
Kassen blev taget i brug sidste år, hvor falkene trods den tunge trafik og renoveringen af broen fik 2 unger på vingerne. Det var det første par, hvor det lykkedes at få dem til at yngle i en opsat kasse.
Igen i år har de fået unger i kassen. Ungerne var så småt begyndt at kravle uden for kassen, hvilket kunne iagttages fra Kalvehave Havn med en kikkert.
Ungerne, som ikke var helt flyvefærdige, er nu forsvundet. De er sandsynligvis blæst i havet i den skrappe blæst i sidste uge.
Ifølge Bjarne Hemmingsen fra Dansk Ornitologisk Forening har der fundet parringsflugt og parring sted, så parret vil måske forsøge endnu en gang i år. Det vil i så fald blive et meget sent kuld.
Det går heller ikke så godt med vandrefalkene på Møns Klint, hvor der ifølge falkeekspert Niels Peter Andreasen måske kun er 2 par der yngler i år, mod 5 par sidste år.



 Ugens naturfoto – “Den blå planet”

Tropeakvariet i den "Blå Planet". Helt fantastisk.

Tropeakvariet i den “Blå Planet”. Helt fantastisk.



 Orkideerne har en kompleks formering.

Stor Gøgeurt, som kan bliver op til 60 centimeter høj. Vokser bl. a. på Høje Møn.

Stor Gøgeurt, som kan bliver op til 60 centimeter høj.


Bestøvningen af blomsterne foregår ved hjælp af insekter, som lokkes indenfor. Støvklumper klæber sig med hæfteskiver til insektet. Når det besøger den næste plante, er indgangen så snæver, at støvet gnides af på orkideens klæbrige støvfang. Blomsten sender over 100.000 frø ud i luften. For at frøet kan udvikle sig til en plante, skal det ramme et område med en speciel svampeart, idet frøet skal bruge næringen fra svampen, for at få gang i spiringen. Orkideen bevarer forbindelsen til svampen i hele sin levetid. Orkideerne er fredede og må ikke plukkes eller graves op.



 Ugens naturfoto – fodringstid på ørnereden

Der er 3 store unger i reden.



 Ugens naturfoto – Strandskaden

Strandskaden spejler sig.

Strandskaden spejler sig.



 Den mest spektakulære skov til skovturen.

Et flot kig til klinten.

Et flot kig til klinten.


Vores foretrukne naturtur er en tur i skoven og Vordingborg kommune har en af de mest spektakulære skove i Danmark, nemlig Klinteskoven på Møn.
Mange vil jo nok vælge at starte skovturen i Klinteskoven fra Geocenteret, men jeg valgte i stedet at tage udgangspunkt i Bakkegaardens Gæstgiveri i Busene, hvor jeg kunne parkere. Turen gik her fra op ad Karensbyvejen. På den måde får man oplevet stigningen op mod Klinteskoven. Fra Karensby gik turen østover op gennem skoven op mod Timmersøbjerg ad gul rute På Timmersøbjerg vokser der nogle af de ældste bøgetræer vi har, hvor af nogle er mere end 400 år gamle.
På toppen af Timmersøbjerg, som er 113 meter høj, ligger der et gammelt voldanlæg, som er flere tusind år gammelt. Det menes at Timmesøbjerg har været et sted, hvor man søgte tilflugt, når der kom fremmede både syd fra.
Hvad enten man kommer på det ene eller andet tidspunkt af året, er skoven med sit kuperede terræn en flot oplevelse. Turen skal dog gennemføres en dag hvor man har ”gode ben” som cykelrytterne udtrykker det, da turen er ret strabadserende.
Op gennem skoven var der på min tur et flot tæppe af anemoner, mest hvide, men ind imellem også med gule, ja sågar blå anemoner. Anemonerne skal skynde sig at udnytte lyset, inden træernes blade skygger for lyset.
Hvis man kommer i skovene før træerne springer ud, har man størst chance for iagttage fugle som spætterne, spætmejserne og træløberne. I modsætning til spætmejsen, som kan løbe både op og ned ad stammerne, løber træløberne kun opad. Også egernet er lettere at spotte når der ikke er blade på træerne.
Fra Timmersøbjerg fortsatte jeg ud mod Geocenteret. Ved et besøg på centeret kan man lære om klintens tilblivelse, hvor grundlaget blev lagt for 70 millioner år siden, hvor landet var dækket af hav. I havet levede der alger med en kalkskal. Skallerne blev aflejret til et tykt lag af kridt på havets bund.
Fra centeret tog jeg den nye handicapvenlige bordwalk ud til Freukens Pynt. Medens jeg har holdt en pause her og fik lidt at drikke, kom der en vandrefalk susende forbi. Møns Klint er en af de vigtigste ynglelokaliteter for Vandrefalkene. Sidste år ynglende 5 par på klinten. Senere på turen mødte jeg Niels Peter Andreasen, som i mange år har holdt øje med falkene. Han var lidt i tvivl om lige så mange par ville yngle på klinten i år, da han endnu ikke har konstateret så mange ynglepar .
Efter Freukens Pynt fortsatte jeg syd på langs klintens kant. På turen får man flere steder nogle flotte kig til de hvide kridtklinter. For hvert udkigssted spejde jeg efter vandrefalken, og fik endnu engang set den siddende i en lille busk på klinten.
Man skal dog passe på ikke at gå for tæt på klintekanten, idet der ind imellem forekommer klinteskred. Kysten eroderes hele tiden med ca 2-4 centimeter om året. Hele klinten er 6 kilometer lang. Og den højeste klint er 128 meter.
Jeg fortsatte forbi Radartårnet og ud til Jættebrink, hvor en gruppe ornitologer stod med deres store kikkerter og spejdede efter trækfuglene. Der er her på de gode dage et stort indtræk sydfra. Det er blandt andet et godt sted at stå under tranetrækket. Fra Hundevængsfald gik turen ad stien der fra tilbage til Busene.



 Ugens naturfoto – Krage mobber musvåge.

mobning (800x799)