Ivan's Natur

Sortspætten kendes let på sin røde kalot.

I et par år har jeg ønsket at få fotograferet sortspætten. I dette forår lykkedes det så endelig at få den i kassen. Når det ikke er så lige til, skyldes det, at sortspætten ikke er så talrig i Danmark, og slet ikke i Sydsjælland. Det nærmest kendt sortspætte par findes på Midtsjælland.
Det menes, at sortspætten ynglede her i Danmark i stenalderen, men forsvandt så. Først omkring 1961 fandt man den ynglende i Nordsjælland.. Den har dog nok været her før, således skriver Møns folkeblad, at skytten Carl Brehm på Rosenfeldt ifølge jagttidende i 1947 under en jagt iagttog et eksemplar af den nu her i landet så sjældne sortspætte.
Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings opgørelser har der i perioden 1971- 74 været 2 par på Møn, og i 1993-96 har der ynglet sortspætte på fedet ved Præstø og måske også i skovene syd for Præstø. Den opserveres da også stadig ind i mellem på Feddet.
Sortspætten er en stor fugl, næsten på størrelse med en krage, men let genkendelig på sin røde ”kalot”. Med dens imponerende næb hugger den et redehul i en træstamme ca 10 meter over jorden. Redehullet er næsten en halv meter dybt, og med et indgangshul på ca. 10 centimeter i diameter. Forladte sortspættereder bliver efterfølgende ofte benyttet af andre dyr og fugle, så som egern og hvinænder, flagermus, natugle etc.
Også skovmåren kan benytte sortspættereden, den er dog meget forsigtig med at kigge ind i spættehullet, da den er meget bange for at få et hak i tuden af sortspættens kraftige næb. Når sortspætten sidder og trommer på et træ for at markere sit territorium, foregår det med ca. 10 trommeslag i sekundet, og det kan høres flere kilometer væk.
Sortspætten har hovedsagelig sin rede i den åbne bøgeskov, medes den for det meste henter sin føde i nåleskoven. Spættens hovedføde består for stor dels vedkommende af myrer. Herkulesmyren er dens fortrukne føde, hvor den ikke findes, spiser den i stedet de store skovmyrer.

Natuglen er vores mest almindelige ugle. Der er mellem 3000 og 4000 par i Danmark. Den kan både være grå og rødbrun.

På en af vore ture i Krüger Nationalpark i Sydafrika var vi så heldige at støde på en flok vilde hunde, der lå og slappede af i middagsheden. Når det var heldigt, var det fordi de vilde hunde er en udryddelsestruet art. I Krüger Nationalpark skønner man, at der kun er ca. 350 eksemplarer. Krüger Nationalpark er ca. 3 gange så stor som Sjælland, så der er meget langt mellem, at man kan opleve de vilde hunde.
Totalt findes der kun 2-5000 vilde hunde i hele Afrika, og de lever hovedsagelig kun i nationalparkerne, hvor de er beskyttet mod efterstræbelse af menneskene.
Hundene er på størrelse med en mellemstor dansk tamhund. De er meget sociale dyr og lever i flokke på 10 til 20 medlemmer, de kan dog også være større. Hundene jager i flok, og er et af de mest effektive rovdyr, idet de i 80% af deres jagter nedlægger deres bytte, medens det kun lykkedes for løverne i 30% af tilfældene. De er i stand til at nedlægge dyr helt op til zebra størrelse. Deres hovedføde består dog for det meste af de noget mindre antiloper, så som Impalaer. Hundene jager i flok og deres velorganiserede jagtmetode, gør dem i stand til hurtigt at nedlægge deres bytte. Hundene kan i deres jagt på byttet holde en fart på ca. 50 kilometer i timen over lange afstande.
Vilde hunde kan findes i bushlandskabet og på de åbne sletter. Her konkurrerer de med de andre rovdyr, såsom løver, leoparder, geparder og hyæner. Disse dyr er dog også deres fjender, og specielt løverne er hårde ved bestanden af de vilde hunde, idet op til 40% af dødsfaldene blandt hundene skyldes løverne, og hvor der er mange løver, er der kun få vilde hunde.
Det er kun den dominerende han og hun i flokken der får hvalpe. Resten af flokken hjælper parret med at opfostre og passe hvalpene. Når flokken går på jagt efterlades hvalpene med et medlem af flokken til at passe på dem.

Coral Grouper lever ved korarevene. Det er en rovfisk med meget skarpe tænder. Fiskerne fanger disse flotte koralfisk, som vi andre holder af at kikke på, når vi snorkler eller dykker.
Ifølge legenden var grouper den første fisk med gælder. Det var fordi den slugte en smuk pige, som den elskede. Pigen havde skarpe skaller med, som hun kunne skære slidser i fiskens krop med og svømme ud i friheden.

Det siges, at flodhesten dræber omkring 3000 mennesker om året. Dette skyldes hovedsagelig, at flodhesten er meget territorial, det vil sige, at den er meget aggressiv, når den forsvarer sit territorium. Specielt når den har unger, skal der passes ekstra på.
Flodhesten har et voldsomt bid. Hjørnetænderne i undermunden kan blive op til en ½ meter, og den kan med lethed bide en krokodille midt over. Flodhestene og kodillerne lever normalt fredeligt sammen, men når flodhestene har unger, accepterer de ikke krokodiller i nærheden.
Flodhesten kan veje over 3 tons, og er trods sin store kluntede krop hurtig både på land og i vandet, hvor den tilbringer den meste af dagen. Normalt ser man dem ligge i floden eller vanhullet med kun hovedet i vandskorpen. Den kan dog være dykket ned i helt op til ½ time.
Om aftenen og natten går den på land for at fouragere. Den kan gå op til 10 kilometer for at få spist de ca. 40 kilo, den sætter til livs i døgnet.
Fra det hus vi boende i tæt på Krüger Nationalpark og Crocodile River, så vi dog næsten hver dag flodheste gå på land for at æde.
Flodhestene afmærker deres territorium med deres afføring. Den bruger halen som den svinger frem og tilbage, og på den måde spreder afføringen i området. Den bruger også denne metode til at afmærke ruten, når den går på land og græsser, så den kan finde tilbage til floden eller det vandhul, hvor den opholder sig om dagen.

Du kan se flodhesten markere sit territorium på nedenstående film.

Vandfald kan være rolige og charmerende som Kuang Si vandfallet nær Luang Prabang i Laos.
Eller de kan være voldsomme og barske som Tannfossen nær Åre i Sverige.

Foråret er kommet til Avnø. Luften genlyder af lærkesang, og viberne laver deres volter ud over de mange vådområder, der er kommet på Avnø. Små flokke af stære flyver rundt på området. Det er midt i marts. Vejret er lidt diset med solskin og 14 graders varme. 2 rådyr står ud på engen og spejder op mod mig. Da jeg kommer for tæt på, skynder de sig ud i rørskoven.
På vejen ud til Nokkeskoven, kommer der en lille flok traner svævende ind over området. Lidt tidligt syntes jeg, trækket over Østersøen plejer først at komme sidst i marts og først i april. Det kan være at det varmere klima gør, at de ikke flyver så langt sydpå som tidligere. Trækket plejer også at gå mere østligt op over Møn og Nyord.
Ude ved fjorden høres pibeændernes karakteristiske pibende stemme, og gravandehannerne jagter hinanden. Også strandskaderne er kommet. De går og leder efter sandorme i det lave vand.
Ude i fjorden ligger der omkring 150 sæler og hviler sig på stenene. Det er meget lavvandet, så de har lidt besvær med at komme til de gode sten. Pludselig kommer en havørn trækkende op over revet. Alle sælerne går i vandet. Havørnen kan normalt ikke klare en sæl, men de har respekt for den store fugl. Den sætter sig på en sten på revet og begynder at pudse sig. Efter nogen tid på stenen letter den dog igen, tager en kort runde over revet og flyver derefter over mod Knudshoved Odde. Sælerne har travlt med at komme tilbage til deres sten.
Det er ikke blot fuglene, der kommer til Avnø. Der var også besøg af 9. klasse fra Sofiendalskolen i Haslev, som havde udeskoledag på Avnø. Det er jo bedre og sjovere end ”rumpe til bænk” undervisningen.

Knæleren er et rovinsekt, der fanger sit bytte med forbenene, hvorefter den fortærer det fra en ende af. Det siges, at hunnen kan finde på at fortære hannen efter paringen.

Termitterne bygger deres bo af jord, som de blander med spyt og ekskrementer. Når det tørrer, bliver boet næsten så hårdt som beton. Boet over jorden kan være op til 7 meter højt, men det, der er under jorden, er som regel meget større.
Det der rager op over jorden er en del af boets klimaanlæg. Termitterne har behov for, at der er en konstant temperatur i boet. Dette gør, at de kan være aktive på tidspunkt, hvor andre insekter må være inaktive, på grund af kulde, tørke etc..
Der findes ca. 2000 termitarter. De lever af døde plantedele. En del termitter lever af svampe, som de dyrker nede i boet på de døde plantedele. Også af den grund skal der være et bestemt klima i boet.
Termitterne i Krüger Nationalpark er mellemstore insekter. Der findes i boet flere størrelser, alt efter hvilken funktion de enkelte termitter har. Dronningen bliver omkring 1 cm lang, og kan lægge 1000 æg i døgnet. Soldaterne er noget mindre nemlig omkring 6 mm, og arbejderne er de mindste med en størrelse på omkring 4 mm.
Der kan være mange tusinde termitter i et bo. Ud over dronningen og kongen vil 5% af termitterne i boet være soldater, og resten arbejdere. Medens termit- konger og dronningerne sværmer kan de se, men ellers er termitterne blinde, og de bruger derfor deres lugtesans til at finde føde, og til at bekæmpe deres fjender.
Deres værste fjende, som er jordsvinet, kan de dog ikke klare sig imod. Dette kan med sine kraftige skarpe kløer åbne et termitbo og kan med sin 40 centimeter lange klæbrige tunge hente mange termitter op af boet. Efter et sådant angreb, vil termitterne dog hurtigt gå i gang med at udbedre boet.
Lige uden for nationalparken stødte jeg på et bo, hvor det var muligt at stikke kameraet ned i.

Tryk på filmen herunder også få et kik ned i termitboet.

Denne isfugl er ret almindelig i tropisk afrika. Vi så den flere gange i Krüger Nationalpark i Sydafrika.
Til forskel fra andre isfugle, lever den ofte langt fra vand, hvor den fanger insekter på jorden og i træerne.

I Krüger Nationalpark er der ca. 7.000 giraffer. På verdensplan menes der at være omkring 130.000 giraffer. Der findes 9 forskellige girafarter.
Giraffer er verdens højeste dyreart. Voksne hangiraffer kan blive op til 5½ meter i højden. Giraffens lange ben, hvor forbenene er længere end bagbenene gør det besværligt for dem, at komme ned med hovedet, når de skal drikke.
De lever hovedsagelig af akacietræernes blade, og her kommer højden dem til hjælp. Akacietræerne er forsynet med lange torne, men giraffens lange tunge er i stand til at komme ind til bladene uden at blive stukket af tornene.
I den tørre tid, når der ikke er blade på træerne, kan de også nøjes med savannens græs.
Giraffer føder deres unger stående, så det er et langt fald for det kun 2 meter høje nyfødte girafføl, inden det rammer jorden. Allerede efter 10 timer, er girafføllet i stand til at følge flokken.
De sorte hår i giraffens hale betragtedes tidlige af befolkningen med ærefrygt, idet de mente, at hårene indeholdt trolddomskraft. Det kan da heller ikke have været hverdagskost, at gå rundt og klippe hårene af girafhalerne.
Hannerne kan i parringstiden udkæmpe drabelige kampe. Det overværede vi på en af vore ture i parken. Det er dog sjældent, at de påfører hinanden alvorlige skader.

Du kan se hangirafferne slås – klik på filmen neden for:

I Vordingborg kommune findes der efter mit kendskab kun et enkelt ynglende glentepar. Vi ser dem dog ofte, når de trækker gennem kommunen på forårs og efterårstrækket. Et af de gode steder at se trækket fra er Høje Møn, hvor man specielt på efterårstrækket kan se mange glenter trække ud fra Møns Klint.
Helt tilbage i stenalderen var glenten almindelig i Danmark. Dette har man konstateret ved fund af dens knogler i datidens køkkenmøddinger. Og indtil for ca. 200 år siden, var den en ganske almindelig rovfugl i Danmark. Efterfølgende blev den betragtet som skadevoldende vildt, og blev derfor skudt eller forgiftet, indtil den helt forsvandt fra det danske landskab. Dette fordi den ind imellem kunne finde på at tage en høne, ligesom den blev betragtet som konkurrent til jægerne, og omkring 1930 var det slut med glenter som ynglefugl i Danmark.
Først i 1949 så man igen glenten yngle i her, idet et par slog sig ned på Lolland. Det var dog først omkring 1970, at glenterne i lidt større tal begyndte at yngle rundt omkring. Men den er stadig ikke en helt almindelig ynglefugl, og dens udbredelse er mest markant i det østlige Jylland.
Glenten er den rovfugl, det er lettest at genkende, på grund af den kløftede hale. Den er en smuk og elegant flyver. Den er også en fugl med et meget varieret spisekort.
Parret der etablerede sig på Lolland, blev meget nøje overvåget, og de føderester. man fandt under redetræet, blev undersøgt. Det var der fra man fandt ud af glentens omfangsrige menukort. Man fandt rester af pindsvin, lækat, hare, rotte, rådyr, gravand, gråand, hvepsevåge, fasan, vibe, stormmåge, hættemåge, stor flagspætte sanglærke, allike, skovskade, solsort, stær, gråspurv, høne, kalkun, due og skrubtudse. Desuden fandt mans også rester af ko, får, og rødspætte. Noget af det har den ikke selv fanget, idet den også spiser af de ådsler den kan finde.
Glenten holder til i det åbne kulturlandskab, hvor den bygger sin rede i småskove. Den flyver helt op over 40 kilometer fra reden i sin søgen efter føde.
At glenten er en social fugl, kan ses uden for yngletiden, hvor glenter ofte samler sig i en større gruppe for at overnatte sammen.
Er vinteren mild, er det ikke alle glenter der flyver til vinterkvarteret i Frankrig og Spanien. Hvis vejret er til det bliver nogle tilbage. Således har man i de sidste 3 år kunne se en flok glenter fra ca. 15 til 30 stykker sove sammen i Vestsjælland syd for Jyderup.

Mosehornuglerne har holdt til på Avnø siden sidst i december, således blev der set 4 den 14. januar.
Mosehornuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men ses på træk og som vintergæst. De få ynglepar, der er, yngler hovedsageligt i det sydvestlige Danmark.
Mosehornuglerne foretrækker blandt andet strandeng med lav vegetation, hvorfor Avnø er en glimrende lokalitet for denne fugl. Den placerer sin rede på jorden i det høje græs uden at gøre for meget ud af den. Når ungerne er halvvoksne forlader de reden, og man kan så finde dem vandre omkring i en afstand af op til 100 meter fra reden. De bliver dog stadig fodret af forældrene. Kommer man for tæt på reden eller ungerne angriber mosehornuglen, og så gælder det om at holde på hatten, for ellers bliver den revet af. Det vil blive spændende at se, om mosehornuglen kunne finde på at slå sig permanent ned på Avnø.
Til forskel for de fleste andre ugler, er mosehornuglen dagaktiv, og kan iagttages når de med deres bløde regelmæssige vingeslag kommer flyvende hen over Avnøs åbne landskab. Ind i mellem stopper de op og står og ”muser” over et eventuelt bytte, der sandsynligvis er en markmus, som er deres foretrukne byttedyr, den kan dog også tage insekter og mindre fugle.

Naturvejleder Kari Hald havde indbudt til vandretur og fernisering på Avnø Naturcenter torsdag den 29. december. Her kunne deltagerne komme af med nogle af de ekstra kilo, der havde sneget sig på hen over julen.
Kari havde noget af natten lyttet til blæsten og regnen, og frygtet at der ikke ville komme nogen til turen. Men hun kunne glad konstatere, at ca. 30 havde trodset vejr og vind. Trods vind af kulingstyrke og en enkelt kraftig regnbyge, blev det da også en flot tur rundt på halvøen.
På turen fortalte ornitolog Finn Jensen om fuglene på Avnø, og der blev set både, gæs, ænder, mosehornugle og blå kærhøg. På grund af blæsevejret var det småt med sæler, idet der kun blev set et par stykker ligge ude på stenrevet i Avnøfjorden. To dage før talte jeg selv 112 sæler derude,
På vej rundt i området fortalte Kari Hald om de ændringer i terrænet, der var blevet foretaget i forbindelse med digebyggeriet. Blandt andet fik deltagerne lejlighed til at se den nye permanente sø i området, hvor i der er lavet en ø til glæde for Avnøs ynglefugle. Her kan de blive fri for at få deres reder plyndret af ræven, og vi vil sandsynligvis se klyderne yngle på øen. Projektet har også allerede givet mere vand på Avnø, hvilket vil blive til glæde for vadefuglene, blandt andet viber og rødben, som til foråret kommer til Avnø.
Tilbage på naturcenteret var der mulighed for at få en tiltrængt kop varm kaffe. Man kunne ligeledes se de flotte ophængte fotos, som Allan Kørboe Jensen har taget på sine ture rundt på Avnø gennem det sidste halve årstid.

Hvert år bliver der fundet ca. 125 døde hvaler langs de danske kyster. De fleste er marsvin, men også hvidnæser, delfiner, vågehvaler og sågar kaskelothvaler og finhvaler strander på vore kyster. For de store hvalers vedkommende er det hvaler, der forvilder sig ind i de danske farvande, og sikkert ikke kan finde ud igen. I Danmark har vi nemlig kun en hvalart der naturligt opholder sig i de indre danske farvande nemlig marsvinet.
Den sidste optælling foretaget i 2005 viste, at der var ca. 11.000 marsvin i Bælthavet. Det er dog en tilbagegang fra 28.000 i 1994. I 2005 blev der talt 55.000 marsvin i farvandene omkring Danmark.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet blev der fanget mange marsvin. Flere stednavne minder om områder hvor der blev fanget marsvin. Lokalt har vi Svinø i den nordlige ende af kommunen. Her var der 2 gårde, der sammen satte et 340 meter langt garn ud fra kysten. Når så marsvinene fulgte sildestimerne langs kysten, blev de fanget i garnet, hvor de omkom. Således blev der i 1891 i perioden 30. marts til 18. maj her fanget 9 marsvin. Disse blev så smeltet om til tran, som blandt andet blev brugt til smørelse. Marsvin ses stadig i Karrebæksmindebugten, hvor jeg selv har set dem. Også i Storstrømmen bliver de observeret. Senest er der en melding om 5 stk. set ud for Pedersværft.
Tidligere fisker Teddy Andersen fra Vordingborg fortæller, at han på sine sejlture ofte observerede marsvinene. Og han har i sin tid som fisker ofte måttet løfte marsvin ud af sine bundgarn langs med Knudshoved Odde. Heldigvis går marsvinene ikke til i disse garn, værre er det med fiskeri med nedgarn, som er flere kilometer lange garn, som ankres op ved bunden. Marsvinene bliver viklet ind i garnet, og her drukner de.
Marsvinene er den mindste hval der findes. Hunnen er størst, og bliver op til 1,7 meter, hannerne kun op til 1,6 meter. Marsvinene kan leve op til 25 år. De ernærer sig hovedsagelig af fisk, som den lokaliserer ved hjælp af ekkolyde ligesom flagermusene. Marsvinene lever i mindre flokke bestående af 2 til 8 dyr.

Hvalernes liv er i sagens natur svært at kortlægge. Derfor har forskerne udstyret omkring 100 marsvin med satellitsendere, så man kan følge deres færden. Man kan følge disse marsvins færden på ”WWW. http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main”. Formålet med projektet er blandt andet, at finde ud af hvilke havområder man skal beskytte for at tilgodese marsvinene, som er presset af den øgede skibstrafik, hvis støj generer marsvinenes ekkolyde, ligesom fiskerne jo fanger en del marsvin i deres garn.
Man ved ikke meget om marsvinebestanden i Østersøen. I et forskningsprojekt har man derfor placeret 300 masvineklikdetektorer ud over det meste af Østersøen, som kan opfange marsvinenes kliklyde, så man på denne måde at kan få data om bestanden.

Tonlesap er godt nok en flod, men også en sø. Den er en biflod til Mekongfloden. Her finder man et meget specielt naturfænomen, nemlig en flod der løber begge veje. Den er 100 kilometer lang. I tørtiden er den kun på 2700 km2, medens den i regntiden svulmer op til 16.000 km 2. Det er den største ferskvandssø i Sydøstasien.
Hvor floden i tørtiden løber ud i Mekongfloden, sker det modsatte i regntiden, hvor vandet fra Mekongfloden løber ind i Tonlesapfloden/søen. I tørtiden er søen ca. 1 meter dyb, medens den i rengtiden bliver op til 9 meter dyb.
Mekongfloden og Tonlesapsøen har en stor biodiversitet, og betegnes som et af de fiskerigeste steder på jorden. De rummer op til 1500 arter, og fiskeriet her er meget givtigt, og giver befolkningen en stor del af den protein, de har brug for.
De store oversvømmelser i regntiden, fører også en masse frugtbart sediment med sig. Dette sammen med det givtige fiskeri har været grundlaget for de tidligere store kulturer her, blandt andet kulturen omkring Angkor Wat med de fantastiske mange gamle templer.
Ude på søen bor der specielt mange Vietnamesere i deres Husbåde. Også politistationen, købmanden og skolen er placeret på både ude i søen, så eleverne sejler selv hen til skolen. De ror her på en speciel måde, idet de sidder foran i båden og padler den fremad. Befolkningen lever hovedsageligt af fiskeri i søen, de holder dog også grise og høns på deres husbåde.
De ”fastboende cambodjanere” på land rundt om søen, må hvert år inden regntiden sætter ind, bære deres små hytter mange kilometer længere ind i landet, for så at bære dem tilbage, når søen trækker sig tilbage. De lever også af fiskeri, men dyrker desuden den frugtbare jord i tørtiden.
Vis Tonlesapfloden/søen på et kort

I USA lever der vilde kalkuner. Denne har jeg fotograferet nær Rhinebek Up State New Yourk. Kalkuner er den mest almindelige julespise i USA. Der er forskellige jagttider for forskellige områder, og der må kun skydes 1 eller 2 i hvert område, og man skal købe en tilladelse for at skyde dem.

Vordingborg Kommunes Natursekretariat havde lørdag eftermiddag den 10. december inviteret til tur ved Stensby Møllebæk for at se på havørrederne i bækken med biolog Jimmy Spur Olsen og naturvejleder Elise Hvelplund som turledere.
Omkring 50 mennesker var mødt op til den spændende tur trods blæsevejret. Turen startede med at man gik ned i Mallings Kløft, som gennem årtusinder har gravet sig ned i landskabet. Her fortalte Jimmy om restaureringen af bækken, hvor man blandt andet havde fjernet de spærringer, som de tidligere vandmøller havde udgjort og samtidig fritlagt 2½ kilometer af bækken længere oppe, der ellers var rørlagt.
Vagn Nielsen fra lokalarkivet fortalte, at der 1671 var 5 vandmøller langs bækken, blandt andet en stampemølle og teglværksmølle. Resterne fra møllerne havde indtil restaureringen umuliggjort fiskenes vandring op i gennem vandløbet.
På turen op langs vandløbet viste Jimmy flere gydepladser, hvor man kunne se hvordan ørrederne havde gravet huller i bækken for at lægge deres æg, og senere dækket dem til igen. Ja der blev sågar set en ørred der var i gang med gydningen i det lave vand.
På spørgsmålet om, hvad der var ørredernes værste fjende i vandløbet, fortalte Jimmy, at det faktisk var det sand, som kom ud i vandløbet via dræningsrør fra markerne, da dette kunne dække gysepladsen, så de små ørreder ikke kunne komme op i vandet når de blev klækket.
Efter turen langs med bækken, demonstrerede Jimmy hvordan man el-fiskede, for på den måde at kunne se, om ørrederne nu også kunne komme op i bækken. Der blev fanget nogle små fisk, men også en stor hanørred blev fanget og taget op i en balje, Og specielt børnene, men også de voksne stimlede sammen om baljen for at se nærmere på fiskene medens Jimmy fortalte om dem.

At svømme med delfiner er en helt fantastisk oplevelse. Det prøvede jeg for et par år siden.

Som tilhænger af alternativ energi som vindkraft biogas etc. og samtidig glad for den smule natur vi har i Danmark, bliver man gang på gang overrasket over, at politikkerne foreslår disse anlæg placeret ude i den flotteste natur.
Således også, når Næstved Kommune ønsker at placere 3 kæmpevindmøller i Nylands Mose, som ligger ud til Dybsø Fjord. Området, som møllerne skal placeres i, er samtidig et potentielt naturgenopretningsomåde, som beskrevet i et tidligere forslag til Kommuneplanen, og området ligger op til Natura 2000 område, som er særlig beskyttet natur.
Natura 2000 området, der består af Karrebæk Fjord, Fladstrand (ved Gavnø) og Dybsø Fjord, vil af regeringen få tilført midler til at bevare og beskytte naturen. Områderne er udvalgt fordi de er unikke i Europa. Det er derfor uforståeligt, at der skal anbringes kæmpemøller her.
Disse møller vil fuldstændig dominere det flotte lagunelandskab, og selv om der ikke er mange nære naboer, er der mange mennesker, der sætter pris på den uforstyrrede natur rundt om fjordene.
Det gamle Storstrøms Amt har tidligere udpeget Smålandsfarvandet med de nære kystområder til et større uforstyrret landskab, hvor man foreslår, at når de nuværende møller er slidt ned og taget ud af brug, skulle der ikke kunne opstilles nye vindmøller.
Vindmøller er en god ting, men det er ikke nødvendigt at placere dem i de mest naturskønne områder.

Her står tusindvis af bramgæs på en mark tæt ved Avnø Naturcenter.

Hvis du vil se et lidt større billede, kan du klikke på billedet.

HAVETS NATUR OG RESSOURCER ER UNDER PRES.
Det er ikke blot naturen på land, der er under pres i disse år, også havets natur og ressourcer er under pres. Det stigende fiskeri, miljøgifte, for meget udledning af næringsstoffer og den globale opvarmning presser den naturlige balance i havet. Forskere mener, at inden for de næste 100 år kan havet stort set være tømt for fisk, hvis der ikke gøres noget.
Mange steder foregår fiskeriet i pagt med naturen. På Bali var jeg ud og fiske med en fisker i hans udriggerbåd. Hver morgen sejler fiskerne af sted ud mod solopgangen. Efter båden har de en lang line med kroge. Efter et par timers sejlads vender de stævnen hjemad. På turen fanger hver båd 8-10 fisk, og det lever de af.
I Indien har jeg oplevet hvordan man fra en båd sætter nettet ud i en bue fra kysten, hvorefter man går i land og haler garnet ind. Der er ca. 15 til 20 fiskere beskæftiget med at sætte nettet ud og hive det ind igen. På den måde fanger de nogle små fisk, men ikke mere end hvad der kan være i en murebalje, det kan de knapt leve af.
Det er ikke den slags fiskeri der tømmer havene, men derimod det industrifiskeri der foretages med de store kuttere med deres meget effektive fiskeredskaber, som fanger rub og stub, også fisk der ikke kan bruges, og derfor kaster i havet igen. Det menes at op til 90% af verdens fisk er forsvundet siden 1950.
Foruden de manglende fisk, giver ubalancen i havet sig også til kende ved en stigende invasion af gopler, der tager for sig af fiskelarverne, og dermed er med til at bestandene ikke kan regenerere.

Lille Skallesluger kommer på besøg om vinteren fra det Nordlige Skandinavien.

Vejløskoven sydvest for Næstved kan give gode naturoplevelser også om vinteren. Fra Næstved køres mod Gavnø og videre gennem Vejlø by ud til skoven. Her svinges til højre ad skovvejen, som går gennem skoven ud til kysten, hvor man kan parkere.
Skoven ligger her oven for en høj klintekyst, som giver et godt overblik over fjorden, specielt om vinteren når bladene er faldet.
Man kan nu vælge at gå til venstre langs klinten, hvorved man kommer ned til den stenede strand, hvor man kan gå en tur langs stranden.
Man kan også vælge at gå til højre og følge klintekanten til enden af skoven, hvor man får et godt kik over til Gavnø. Her kan man ofte se havørnene sidde i fyrretræerne ovre på den anden side af Karlsgab som farvandet mellem Vejlø og Gavnø hedder. Det forbinder Krageholm Strøm med Fladstrand.
Er der is på fjorden, vil der her ofte være en våge med mange fugle i. Dette benytter havørnene sig af, og fanger nogle af de mest udmattede fugle hovedsagelig blishøns. Et havørnepar har i flere år ynglet på Gavnø. Parret har i perioden 2003 til 2010 fået 10 unger på vingerne.
Om vinteren er det også lettere at få øje på spætten, når den sidder og hakker op i træerne, ligesom man kan spotte træløberne nu, når der ikke er blade på træerne.
På klare dage kan man når solen går ned få et flot syn med de forkrøblede træer i silhuet mod solen.

Vis Vejløtur på et kort

Mennesket er det mest intelligente dyr på kloden. Dette har sat os i stand til at blive herre over naturen på godt og ondt. Forbruget af klodens natur og naturressourcer accelerer med den stigende befolkning på kloden. Dette sammen med den globale opvarmning, lægger ekstra pres på grundlaget for vor eksistens.
Menneskene har jo til alle tider søgt svar på vores eksistens, og i det omfang vi ikke umiddelbart har kunnet give svar, har vi søgt svarene i det religiøse. Helt tilbage i fortiden var medicinmanden men sine besværgelser og tilbedelsen af ånder en magtfaktor. Senere opfandt vi mennesker diverse guder, som vi mente havde svaret på vores eksistens. Og der blev brugte mange resurser på at ære disse guder, som det blandt andet kan ses på den guldbelagte Swedagon Pagode i Yangon, som er bygget for over 1000 år siden. Men bønner til guderne slår dog heller ikke til i dag.
Religiøse kræfter specielt i USA har stadig utroligt magt, og sammen med kortsigtede kapitalinteresserne i det meste af verden, lægger de hindringer i vejen for de nødvendige tiltag for at rede kloden for os mennesker.
Naturen som sådan var måske bedst tjent med, at vi ikke var her. Skulle vi med vores manglende handling, gøre kloden ubeboelig for mennesker, vil naturen hurtigt tage over og slette sporene efter os.
Så galt vil det selvfølgelig ikke gå, på et eller andet tidspunkt, når vi når til sidste udkald, vil det gå op for befolkningerne, at der må gøres noget. Når vi kan bygge bygninger som Swedagon Pagoden, flyve til månen etc. Kan vi selvfølgelig også løse problemerne omkring vores natur, klima og ressourcer. Desværre må vi nok se i øjnene, en del biodiversitet er gået tabt, inden vi når så langt.

Motmoten har jeg fotograferet i Monteverdes tågeskov i Costa Rica. Motmotter har lange haler. Hannens hale er lidt længere end hunnens. Motmotens halefjer i enden er svage, og falder ofte af, og efterlader et bart stykke.

Gæssene har været i stor fremgang de senere år. Det gælder ikke blot vores hjemlige grågås, hvis antal nærmest er eksploderet, men også vores gæster, såsom bramgæssene, canadagæssen, og de små knortegæs.
Grågæssene yngler du i næsten ethvert lidt større vandhul/sø. Grågåsen er vores største gåseart. Grågåsen var almindelig i midten af 1800 tallet, men på grund af intensiv jagt var bestanden omkring 1900 tallet nede på ganske får par. Grågåsen blev derfor fredet i yngletiden, og bestanden begyndte langsom at stige. Omkring 1970 var der ca. 2000 par i Danmark. Nu menes det, at der er op mod 10.000 par. Gæssene regnes for meget kloge og sky fugle. De lever sammen med den samme mage i mange år.
I Vordingborg Kommune yngler de mange steder. Ved Ugledigesøerne ser man hvert år mange grågæs, ligesom de yngler på Avnø og Nyord, ud over en lang række mindre lokaliteter.
Både de gamle egyptere og grækere spiste og holdt gæs. Allerede i stenalderen spiste vi gås her i Danmark. Og da man begyndte at dyrke jorden gjorde man også her gæssene til tamdyr, så man ikke behøvede at jage dem, og den hører til et af vore ældste tamdyr. Den er også gået hen og blevet vores foretrukne ret til julemiddagen.
De gæs, der yngler i Danmark, overvintrer i Holland og Sydspanien. Et mindre, men stigende antal grågæs bliver i Danmark vinteren over.
Ud over vores hjemlige gæs, har vi både på forårstrækket og efterårstrækket besøg af store flokke bramgæs, canadagæs og knortegæs.
I skrivende stund er der på Svinølandet og Avnø flere tusinde Bramgæs, et syn som for ganske få år siden var ganske usansynligt. Det er værd at køre ud og opleve. I den danske del af vadehavet syd for Rømødæmningen opholder der sig omkring 55.000 bramgæs om foråret, inden de flyver til deres normale ynglepladser i det arktiske.
Eksplosionen i bestanden har dog medført at bramgæssene er begyndt at yngle sydligere, og på Saltholm er der nu omkring 1000 ynglepar. Når bramgåsebestanden er nået dette omfang, skyldes det, at de har fået fred og ro såvel hvor de yngler, som i deres vinterkvarter.
En anden gåseart som er i stor fremgang, er den lille knortegås. Det er ikke en gås vi ser meget til, da den hovedsageligopholder sig ud på det åbne vand, når den er her. Her lever den af det ålegræs der flyder rundt i vandoverfladen om efteråret.
Jeg var for nylig på en 3-dages sejltur til Rågø nord for Den Lollandske kyst, og på denne tur stødte jeg hele tiden på små flokke af Knortegæs, blandt andet var der mange langs Knudshoved Odde. Fremme ved Rågø overnattede jeg her mellem tusindvis af grågæs, bramgæs og knortegæs, som knevrede løs hele natten, så det blev ikke til megen søvn.

Uden svampe ingen øl, uden svampe intet brød etc..
Svampe er ellers ikke noget jeg i min færden i naturen har interesseret mig meget for. Men nogle svampeture med DN’s formand i Vordingborg Martin Vestergaard har åbnet mine øjne for disse meget ejendommelige væsner i vores natur.
Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene lige så meget i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere. I Danmark kender man til ca. 4000 svampearter.
Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele. Nogle er dog også i stand til selv at slå et træ ihjel. Uden svampene ville vi drukne i dødt plantemateriale.
Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for, når de bl. a. nedbryder dødt plantemateriale. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
De svampe, vi ser ude i skoven, er svampens frugtlegeme og er som regel kun 1/10 del af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder kaldet mycelium, der gennemvæver jorden eller dødt væv. I en cm2 jord kan der være 50 kilometer mycelium, der altså består af meget tynde tråde.
Svampene formerer sig hovedsageligt ved hjælp af sporene, som fra frugtlegemet bliver spredt i millionvis ved hjælp af vinden.
Mange svampe lever i symbiose med bestemte træer, og jo mere næringsfattig jorden er jo flere svampe er der. Svampen får sukkerstoffer fra træet, medens træet får mineraler fra svampen. Svampenes frugtlegemer ses hovedsageligt efterår og vinter, hvor luftfugtigheden er høj. I år har det dog været tidligere på grund af den megen regn.
Svampene har til alle tider betydet meget for os mennesker, og det ikke blot de svampe vi spiser, men en lang række svampe er ganske uundværlige. For eksempel er Penicillin, som vi bruger mod infektioner, udvundet af en sæksvamp. Uden gærsvampe intet brød, og ingen øl.
Mange svampe spises foruden af os mennesker af snegle og svampemyg, og snegle kan sagtens spise svampe, der er giftige for os. Vil du sikre dig, så tag en svampebog med ud, når du plukker svampe.
Nogle af de lækreste spisesvampe er kantarellerne. Kantarelsamlerne afslører ikke gerne deres favoritsteder for indsamling af denne lækre svamp. En anden skattet spisesvamp er Carl Johan svampen, opkaldt efter den svenske konge Karl Johan XIV, som holdt meget af at spise denne svamp.

Det er nu igen tid til tranetrækket sydpå. Du kan se mere om tranetrækket ved at søge på “traner zingst”.

I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.

Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.

Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.
Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.

Vis Se Kostræde Banker på et kort

Fiskeørnen kommer flyvende lige over min båd på Dybsø Fjord.

Du kan se flere fiskeørnebilleder ved at klikke på billedet.

Her sidder den i et træ ved Jarskoven.

Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene mere i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere.
Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele, som efterårets medfører. Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
Det man ser af svampen, er som regel det mindste af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder der gennemvæver jorden eller dødt væv. Det vi ser af f. eks. en champignon udgør kun 10% af svampen.
Svampene formerer sig hovedsageligt

Kejserguldsmeden er vores største guldsmed. Den er en eminent flyver, og fanger sit bytte flyvende i luften. Forvilder sig ofte ind i huset om sommeren.

Fiskeørn i træ ved Dybsø Fjord.

Efterårets fugletræk gennem Danmark er i gang. Mange fugle såvel fra Skandinavien som fra Danmark trækker i denne tid sydpå til varmere himmelstrøg. Trækket øst for Storebælt foregår hovedsageligt fra Falsterbo i Sydsverige og over mod Stevns klint. Her kan man alt efter vind og vejr se mange fugle komme ind til Stevns.
Det bedste trækvejr er ved højt klart vejr med svag vind fra nord/nordvest og størst lige efter en periode med hårdt og vådt vejr. Fra Stevns spreder fuglene sig ud over det sydlige Sjælland. Nogle søger mod Stigsnæs syd for Skælskør for at trække mod Fyn. Andre drager direkte sydpå, hvor et par af de store udtræksteder er Gedser på Falster og Hyllekrog på Lolland.
Skal man se trækfugle i Vordingborg Kommune, er Østmøn og Nyord enge nogle af de gode steder, idet en del fugle tager den vej over, specielt når vinden kommer fra vest. Den 28. september 2010 blev der ved Møns Fyr opserveret 43 glenter og 90 spurvehøge.
En af de fuglearter, der i øjeblikket trækker gennem Danmark, er fiskeørnen, der overvintrer i Afrika. Som eksempler kan nævnes, at der den 31. august blev set 11 indflyvende fiskeørne på Stevns. Samme dag blev der set 8 på feddet ved Præstø fjord. Da jeg var ved Møns Fyr for nylig så jeg dog kun 1 udtrækkende Fiskeørn.
Fiskeørnen var almindelig forekommende indtil slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1800 tallet var der ynglende fiskeørne alle steder, hvor der var skov i nærheden af søer. Der har siden slutningen af 1800-tallet kun  været observeret få spredte ynglepar rundt om i landet, og ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der under 10 ynglepar i Danmark.
Man kan dog hele året træffe på enlige fugle, og jeg har flere gange set dem ved Even Sø, som kunne være et oplagt sted for et ynglepar. Det vides ikke hvorfor, der i lighed med udviklingen i bestanden af havørnen ikke er flere par i Danmark.
Fiskeørnen lever af fisk, som den udser sig fra stor højde. Den klapper derefter vingerne sammen, og lander over fisken med et plask. Den griber fisken med sine lange kløer.
I den sidst tid har 2 fiskeørne holdt til ved Dybsø fjord, hvor jeg har set dem fiske i fjorden nær Kostræde Banker, og side i udgåede træer ved fjorden, hvor de har et godt overblik. Men fiskeørnene er sky fugle. Når man kommer i en båd, kommer man dog tættere på dem, end hvis man kommer gående.
De fiskeørnereder, som jeg har set i Sverige, har alle været i toppen af store fyrretræer. Udenlandske erfaringer viser, at fiskeørnebestanden kunne øges ved opsætning af kunstige reder, samt ved at skabe ro omkring disse reder i yngletiden.

Du kan se flere naturbilleder ved at trykke på billedet af fiskeørnen.

Den lille by Tadoussac i Canada ligger ved den nordvestlige kyst af Saint Lawrencebugten. Her løber Saguenay floden ud i bugten. Det varme vand fra floden støder her sammen med det kolde vand fra bugten. Dette skaber et rigt marineliv, bl. a. i form af krill. Derfor besøger flere slags hvaler området. Blandt andet de hvide Belugahvaler.

Sælen er nysgerrig og følger efter båden.

I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på stenrevet i Avnøfjorden. På gode dage, kan man tælle over 200 spættede sæler på revet. Revet ligger dog ca. 800 meter fra land, så medbring en kikkert når I skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten der vender opad i begge ender, er det en sæl.
Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. På Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet. Den kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum. Hannen kan blive ca. 156 centimeter og veje 75 kilo, medens hunnen er lidt mindre, nemlig ca. 145 centimeter og med en vægt på 67 kilo. De kan blive over 30 år gamle.
Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
Den spættede sæl kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.
Sælerne kommer langt omkring, ja jeg har sågar mødt dem inde på Dybsø Fjord. Når man møder dem ude på vandet er de meget nysgerrige. Man skal dog passe på ikke at forstyrre dem ude på revet. Ind imellem kan man opleve kajaksejlere der sejler for tæt på revet. Specielt i yngletiden er de vigtigt at de får fred.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.

Du kan se sælerne på guidede ture på Avnø Naturcenter. Kontakt Avnø Naturcenter eller undertegnede.

Se sælerne slås om en sten på nedenstående film.

 

Græshoppen har fået navn efter hunnens krumme læggebrod. Den har meget lange springben men små vinger.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.

 

Grævlingen uden for sin hule i en skov nord for Vordingborg. Nede i hulen havde hun 3 unger.

I gamle dage sagde man at mødte man en grævling, var det godt at have koks i støvlen, da grævlingen har et særdeles kraftigt bid, og man sagde, at den bidder til det knaser. Sandheden er dog den, at grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten.
Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der må være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune.
Det tog mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få et ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne, som først kom frem når det var så mørkt, at det var svært at fotografere dem.
Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Grævlingen er ellers et af vore mest almindelige rovdyr. Den lever dog hovedsageligt af orme, som den snuser sig frem til i mark og skov, men også insekter, æg og mindre pattedyr står på menuen. Det siges, at den kan finde 10 regnorme i minuttet.
Grævlingeboet har som regel flere udgange, men det pudsige ved grævlingens færden er, at den som oftest går til venstre, når den kommer ud af hulen og på den måde, kan man kende dens indgang fra en rævegrav. Et andet kendetegn er, at grævlingens indgang er oval mod rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.
Grævlingen, hører til mårfamilien. Dens pelshår er stive og blev tidligere brugt til barberkoste.

Se grævlingen hente redemateriale på nedenstående filmklip.

Desværre har mange skoler af økonomiske grunde sløjfet svømmeunder- visningen i skolen. Dette er en katastrofe i et land med så lang kystlinje som Danmarks. Danske børn kommer ofte til stranden, og mange kommer også ud at sejle. Det er derfor uhyre vigtigt, at børnene lærer at svømme.
Starter man med at tage børnene med i svømmehallen fra de er små, så de bliver fortrolige med vandet, er det det vigtige første skridt. Alt for mange drukner, fordi de ikke er fortrolige med vandet. At komme i svømmehallen med forældre eller besteforældre skal selvfølgelig være lystbetonet, og svømme- hallerne er da også en formidabel legeplads, og de skal såmænd nok selv lære at klare sig på det dybe vand. Efterhånden som de så bliver ældre, kan man begynde at stille krav til dem om at svømme først små, siden længere distancer.
Men en ting er at svømme langt i en svømmehal, noget andet er at komme ud på det åbne vand og være i stand til at svømme en rimelig distance.
Jeg har selv taget mine børnebørn med i svømmehallen siden de var små. De har dog aldrig gået til svømmeundervisning. De er nu 10 og 12 år, og kan svømme henholdsvis en halv og en hel kilometer i svømmehallen.
I år skulle det så vise sig, om den store på 12 kunne stå distancen på det åbne vand. Kravet var, at han skulle svømme over Dybsø Fjord. Fra Kostrædelandet til Jarskoven. Fra han kunne bunde, til han kunne bunde igen en strækning på omkring 800 meter i bølgerne. Og selvfølgelig kunne han det. En sådan tur giver tonsvis af selvtillid.

Sandhvepsen hører til slægten gravehvepse. Sandhvepsen fanger en foderlarve, som den slæber hen til og ned i det redehul, som den har udgravet. Den lægger derefter et æg på larven, som den forinden har lammet. Den lukker derefter redehullet igen. Gravehvepsens larve æder den nedgravede larve, hvorefter den forpupper sig for at overvintre.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.

.

Havørnen på sin udkigspost

Vordingborg kommune har fået et nyt havørnepar, idet parret, der i flere år har holdt til ved Even Sø, i år har flyttet deres rede fra Næstved kommune og over i Vordingborg kommune. De har i øvrigt fået en unge på vingerne. Desværre holder deres nuværende rede ikke til næste ynglesæson, da store dele af den er faldet ned.
Sidste sommer kunne man ofte iagttage et havørnepar på Avnøfjorden. Ifølge ornitologerne var parret omkring 6 år, altså kønsmodne fugle. I år har parret ikke ladet sig se, i hvert fald ikke sammen. Det er derfor sandsynligt, at parret har bygget rede et sted, og forhåbentlig lagt æg og fået unger her i Vordingborg Kommune men hvor?
Havørneparret på Tærø fik desværre ingen unger på vingerne, da deres rede igen i år faldt ned. Men mon ikke de forsøger med at bygge en ny rede på Tærø til næste år.
Måske har vi 4 par ynglende par i Vordingborg kommune, idet der foruden de førnævnte også er et par, der jævnligt ses på Nyord.
Med Danmarks længste kystlinje er der basis for flere par langs vore kyster. Da vi også er begavet med skove langs kysten, er der muligheder nok, for at ørnene kan slå sig ned.
Den store rovfugl holder aldrig op med at fascinere mig. Og når jeg på min færden i naturen observere den, er dagen reddet. Havørnene kommer langt omkring, og nogle gange kan det blot være et spørgsmål om at kikke op, og det behøver ikke at være ude i naturen, jeg har blandt andet set den svæve over Præstø by. En anden gang svævede den over Vordingborg-Næstved landevejen. Nogle gange når man står og iagttager, at den skruer sig op, kommer den så langt op, at man ikke mere kan se den. Den er dog svær at komme tæt på, da dens syn er formidabelt. Havørnen vil fra ca. 2 kilometers højde kunne se en fisk i vandoverfladen.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.

Pukkelhvalen er udbredt over hele kloden. Vi får somme tider også besøg af den i de danske farvande. En del pukkelhvaler kommer til kystegnene omkring Mellemamerika for at føde deres unger. Pukkelhvalerne bliver ca. 15 meter lange og kan veje op til 30 tons. Det er en bardehval, der lever mest af smådyr (krill), men den kan også spise fisk.
På en ferie i Costa Rica tog vi ud for at snorkle ved øen Cano, som ligger ca.30 kilometer fra Costa Ricas kyst ude i Stillehavet. På hjemvejen støtte vi på en pukkelhval med en unge.
Normalt dykker hvalerne jo langt ned, og det varer så noget, før de kommer op igen. Men når de har unger dykker de ikke så langt ned. Først kommer ungen op, og derefter moderen. Det var derfor let at have kameraet klar, når de kom op. I ca. 20 minutter fulgte vi parret. Længere er det ikke tilladt at følge dem, da de selvfølgelig ikke må forstyrres for meget.
Ved øen var snorklingen god. Og det selv om havstrømmen El Nino, der sidst i halvfemserne var særlig varm, havde medført en koralblegning. Blandt andet var der mantaer (djævlerokker), havskildpadder, ligesom jeg også så en pigrokke med en hale på ca. 3 meter, samt en masse koralfisk.
På tilbagevejen gennem mangroven stødte vi på krokodiller, aber og en svalehaleglente.

Solduggen er en kødødende plante. Dens blade har kirtelhår med dråber, hvor i insekter og andre smådyr bliver klistret fast. Dyrene drukner i dråberne. Disse dråber indeholder enzymer os syrer, der kan nedbryde byttet. Planten fordøjer derefter byttet.

Søndag den10. juli havde Vordingborg Kommunes Natursekretariat og  indbudt til høsletdag på en eng ved Vintersbølle Strand.
På engen findes blandt andet orkideerne Ægbladet Fliglæbe og Plettet Gøgeurt. For at skabe lys og luft til blomsterne skulle engen slås, og det foregik med le.
Man havde bedt Niels ”Åmand” Johansen fra Nordsjælland, som har stor erfaring i at slå med le, om at komme og instruere deltagerne i at slå rigtigt med le.
Naturvejleder Eliese Steen Hvelplund bød velkommen, og forklarede hvorfor området skulle naturplejes. Elise opfordrede ligeledes til, at man rundt i kommunen etablerede ”høsletlau”, som under hyggelige former kunne tage opgaven op med at pleje de mindre naturområder. Hun gav derefter ordet videre til Niels ”Åmand”, der forklarede om den rigtige brug af en le. Han pointerede blandt andet, at man ikke gjorde denne form for Naturpleje for akademisk, men at man i stedet lægger vægt på det hyggelige samvær omkring et ældgammelt håndværk. Det blev også pointeret at leen skal passe til brugeren, og at man for ikke at belaste kroppen for hårdt, skal indtage en rigtig kropstilling. ”Åmanden” havde også medbragt sin egen rullende le-forretning, hvor man kunne afprøve og købe en le.
Efter høstarbejdet var der forfriskninger til ”høsletfolket” i det hyggelige Beværterhus i Vintersbølleskoven, hvor Lokalhistorisk forening for Vintersbølle/Nyråd sørgede for et traktement bestående af saftevand, kaffe og kage.

Klyderne raster på Avnø. I år har de ikke som sidste år ynglet på Avnø.

Ravnstrup Sø på Midtsjælland er en lille naturperle, der med både skov, krat, rørskov, eng og sø byder på mange naturoplevelser. Området ejes af Fugleværnsfonden, som har etableret en 1 kilometer lang natursti ud til et fugletårn, hvorfra man kan iagttage fuglelivet på søen.
Specielt fuglelivet i området er meget varieret. Her ses en masse småfugle blandt andet nattergale, rødhalse, gærdesmutter samt flere sangere og mejser. I rørskoven høres rørsanger, sivsanger og rørspurv. Alle disse fuglestemmer gør en forårstur ved søen til stor fuglestemmeoplevelse.
Der er sat redekasser op til mejserne, ligesom der lavet 3 specielle fuglekasser til Isfuglen.
På søen ses blishøns og gråstrubet lappedykker. Over rørskoven svæver rørhøgen, og om efteråret kan man ofte se fiskeørnen raste ved søen.
Der er en frivillige arbejdsgruppe ved Ravnstrup Sø på ca. 15 medlemmer, der afholder guidede fugleture og hyggelige familiearrangementer med fokus på natur. Og ikke mindst udfører gruppen et stort arbejde med pasning af publikumsfaciliteter og nødvendig fældning og naturpleje omkring søen.
I kan læse mere om Ravnstrup Sø på: http://www.fuglevaernsfonden.dk/fuglereservater/ravnstrup-soe

Se Ravnstrup Sø på et kort

Ræven på jagt sandsynligvis efter frøer i mosen ved Kostræde Banker.

Hver morgen blev vi vækket af brøleaberne i træerne oven vores hytte på Cariblu Ressort i det sydøstlige Costa Rica. Og de bærer deres navn med rette. Gruppens dominerende han starter sin brølen op ved daggry for at markere sit territorium. Dens brølen kan høres på flere kilometers afstand.
Brøleaberne lever i regnskoven i Mellem- og Sydamerika, og er en af de største aber her. Hannen vejer op til næsten 10 kilo. De lever i grupper på 10 til 20 stykker, men der kan være helt op til 40 stykker i gruppen.
De lever hovedsagelig af blade, men også frugter og maddiker står på deres menu. Brøleaberne er vigtige frøspredere af regnskoven planter og træer. De er relativt dovne og bruger det meste af dagen på at slappe af, og de kommer sjældent ned fra træerne. De er relativt svære at få øje på i regnskovens tætte løv. Man skal passe på ikke at stå lige under dem, da de for at holde folk væk, tisser på dem.
På grund af skovrydning er brøleabernes antal faldet med ca. 50% gennem de senere år.

Du kan høre brøleabernes brølen på ved at klikke på nedenstående billede

Forårets blomsterpragt kulminerer netop nu. Her er ranunkel og maj-gøgeurt på Stejlebanken.

Der er stor debat om folkeskolen i disse tider. Der er dog et element, som ikke har været bragt ind i debatten, nemlig udeskoleundervisning.
Forskningslektor Erik Mygind fra Københavns Universitet har lavet studier i børns læring og aktivitet, når undervisningen foregår i naturen.
Studierne viser, at undervisningen i naturen, giver et højere aktivitetsniveau, og at man kan undervise i stort set samtlige fag ude i naturen. Børnene koncentrerer sig bedre, og engagerer sig mere, fordi undervisningen kan gøres mere konkret frem for den teoretiske ”rumpe til bænk” undervisning, som borgmester Henrik Holmer udtrykte det på en udeskolekonference for et par år siden.
Naturen kræver opmærksomhed, og børn med mindre boglige færdigheder, har ofte kompetencer, der her kommer til sin ret. Udeskoleundervisningen styrker den enkeltes selvværd og selvtillid, som måske er det allervigtigste element, vi skal have ud af undervisningen og opdragelsen af vores børn.
Børnene er ved at blive ”indebørn”. En analyse af børnenes ophold i naturen har vist en halvering i forhold til bedsteforældregenerationen. Kun 26 % af børnene kommer dagligt i naturen mod 56 % af bedsteforældregenerationen.
Børnene tilbringer megen tid i institutionerne, som ofte er nedslidte og usunde. Når de kommer hjem bruges meget af tiden ved computere og tv. Dette vil på længere sigt udmønte sig i forringet sundhed, med stigende i sundhedsudgifterne til følge. En kombination af undervisning ude i naturen med opfølgning i klasselokalet vil kunne imødegå denne uheldige udvikling.
Ved at bringe en del af undervisningen ud i naturen opnår vi også, at børnene får at forhold til naturen, som vil medføre, at de i fremtiden vil passe bedre på den.
Man bør derfor tage skridt til en reform af undervisningen med mere vægt på udeskoleundervisning, hvilket vil give sundere, klogere og gladere børn.

Igler er ledorme. I Danmark lever de hovedsageligt i feskvand. Blodiglen er i stand til med deres munddele at bide sig fast i dyr og mennesker og suge blod af dem.

Løvfrøen i gang med sin natlige koncert, som kan høres op til en kilometer væk.

Løvfrøen er relativ sjælden i Danmark, da den siden 1950 er forsvunden fra 90% af de vandhuller den var i. I Sydsjælland var den ved helt at uddø ifølge paddeekspert Kåre Fog. I 1945 kortlagde Per Holm Andersen fra Vordingborg bestanden af frøer i Sydsjælland. Ud fra hans optegnelser, kunne man i 1977 konstatere, at bestanden af frøer var gået tilbage med 50%., og for løvfrøen så det endnu værre ud. Det efterfølgende lykkedes for Kåre Fog at få bestanden af løvfrøer op igen, gennem avl og udsætning blandt andet på Kulsbjerg Øvelsesterræn. Her, hvor vandhullerne ikke bliver påvirket af landsbrugsdrift, går det rigtig godt. Hvert år dør halvdelen af bestanden, men bestanden der skulle nu være oppe på 200 hanner ifølge Kaare Fog. Også et par andre steder blandt andet på Bøndernes Egehoved er der ligeledes en god bestand.
Løvfrøen er den mindste frø i Danmark. Den bliver kun ca. 4 centimeter lang. På lune aftener i maj kan man på op til en kilometers afstand høre løvfrøerne konkurrere på stemmekraft nær de vandhuller, som de yngler i.
Løvfrøen er den eneste af de danske frøer der har sugeskiver på finger- og tåspidser. Disse bruger den når den klatrer rundt i træer og buske efter de insekter, som den lever af. Den er godt kamufleret, og er svær at få øje på, når den sider i træer og buske. Den kan oven i købet skifte farve til forskellige nuancer grønt. Løvfrøens menu består af edderkopper og insekter, som den finder på sine klatreture.

Du kan høre og se løvfrøen kvække ved at trykker på nedenstående billede

Lille vandsalamander i mit havebassin. Mine børnebørn har på et tidspunkt fanget over 30 i bassinet, som kun er ca. 2 gange 2 meter.

Ved at klikke på billedet kan du se flere naturfotos.

Når muldvarpen optræder i vores haver eller på landmandens mark, betragter vi den nok som et skadedyr. Men muldvarpen har også sin mission i vores natur, idet den med sine mange lange gange er med til skabe udluftning i jorden.
Jeg blev lidt sur på den, da den begyndte at underminere min have. Da jeg en morgen kun se, at den for nylig havde skudt jord op, satte jeg haveslangen ned i gangen og åbnede for vandet. Efter lang tid kom en våd og forpjusket muldvarp kravlende op ad hullet.
Da jeg var interesseret i, hvor hurtigt den kunne grave sig ned, lod jeg den være lidt i en spand, for at den kunne sunde sig, hvorefter jeg lukke den ud i et bed i haven. 6 sekunder tog det den at grave sig ned. Det kan ses på linket nederste i historien. Da den nu havde været så flink og fotogen, satte jeg den senere ud i et naturområde, hvor den ikke kunne generer nogen.
Muldvarpen tilbringer det meste af sin tid under jorden, hvor den laver sine gange. Den kan grave op til 30 meter gange på en dag. Gangene kan ligge ned til 1 meters Dybde.
En stor del af muldvarpens føde består af regnorme. Finder muldvarpen flere regnorme end den umiddelbart kan spise, bider den forenden af dem, så de ikke kan grave sig gennem jorden, og den har på den måde sikret sig sit næste måltid.

Tryk på nedenstående billede og se Mulvarpen graver sig ned.

Man skal være lidt heldig for at se en hugorm. Denne hugorm har jeg fotograferet på Skallingen i Vestjylland. Hunnen er brun, medens hannen er grå.

I Vordingborg kommune er engene på Nyord et af de vigtigste engområder i Østdanmark. Men Tipperne ved Ringkøbing Fjord er et af de vigtigste i Danmark. Tipperne er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlaget består af 30 fuglearter, som er det højeste antal for et enkelt fuglebeskyttelsesområde i Danmark.
Desværre ses den store kobbersneppe nu kun i fåtal på Nyord, men på Tipperne er den stadig en almindelig ynglefugl.  Der ynglede 67 par kobbersnepper på Tipperne i 2010. På en tur derud først i april talte vi mellem 12 og 15 par alene langs vejen.
Tipperne er et af vore ældste fuglereservater, og den yderste del kan kun besøges et par timer søndag formiddag. På Værneengene, som ligger lige før selve Tipperne, er det dog muligt at færdes hele tiden, og også her er der et rigt fugleliv.
Så tidligt som sidst i 1700 tallet blev en del af Tipperne overtaget af staten. Reservatet blev oprettet i 1928, og der har lige siden været foretaget registrering af fuglelivet på området. Man har derfor enestående videnskabelige data for områdets fuglebestand. Tipperne er kun nogle få hundrede år gammelt. De blev dannet, da Ringkøbing Fjords udløb ved Nymindegab sandede til.
Ud over kobbersnepperne, så vi masser gæs, specielt bramgæssene optrådte i store flokke. men der var også en del grågæs, samt en lille flok blisgæs..
Rødben, viber og hjejler fouragerede også på engene den dag. Der yngler ca. 1000 par vadefugle på Tipperne. For almindelig ryle og brushane er Tipperne et meget vigtigt yngleområde.
Tipperne er ligeledes en vigtig rasteplads for vade- og andefugle på såvel forårs som efterårstrækket.

Stor vandkalv i gang med parringen.  Stor vandkalv kan træffes i de fleste vandhuller. Den kan blive over 3,5 cm lang. Den kan ved hjælp af en luftboble under dækvingen være nogen tid under vandet.

Vores natur er fragmenteret d.v.s. meget spredt. Det kan være formålstjenligt ind imellem at tage bilen ud i naturen, for at opleve forskellige lokaliteter. Et oplagt sted er Jungshoved.

Mellem Præstø og Kalvehave køres mod Roneklint. Efter 300 meter drejes mod Skovhuse. 2 km længere fremme er der en fin udsigt over Præstø Fjord og Maderne. I Ambæk køres mod Roneklint. 1,2 km efter Ambæk køres til venstre ad markvejen med en pæl med et 5-tal. I kommer her til overdrevet ”Bøndernes Egehoved”. Indgangen er ca. 5 meter før parkering, skjult i buskadset. Området er fredet, idet det indeholder truede naturtyper som overdrev, kær og strandeng. Går en tur gennem området ud til engen. Her er der en flot udsigt ud over Noret og Maderne.
Tilbage kørers gennem Roneklint til skiltet mod Maderne. Kør ud til Skansen og det gamle fyrtårn. Gå op på skansen, bygget i 1808 for at beskytte kysten efter slaget på reden, og I får en flot udsigt over området.
Tilbage i Roneklint køres mod Jungshoved By. Efter 1 km drejes mod Bønsvig. I Bønsvig køres ad markvejen mod ”Svend Gønges Hule”. Parker ved skoven. Man kan nu følge ruten til Jættestuen ”Svend Gønges Hule”, eller gå ad skovvejen ned til vandet. Her er der fin udsigt mod Møn.
Tilbage følges Margueriteruten over Togeholt til Bøget Skov. Midt i skoven, hvor vejen svinger 90 grader, går en skovvej ned til vandet. Her kan man gå en tur ad skovvejen langs vandet, hvor der vokser mange gamle egetræer.
Fortsæt til Stavreby, med den hyggelige lille havn, og derefter til Jungshoved Kirke og Slotsbanken. Oppe fra Banken er der en flot udsigt ud over Jungshoved Nor, og man kan læse om stedets historie. I kan nu køre tilbage mod Præstø efter at have fået fantastisk mange flotte indtryk.

På en tur i skoven fandt jeg denne skovskade fanget i et bur til opdræt af fasaner. Efter at have taget nogle billeder lukkede jeg fuglen ud til friheden.
Det sker desværre ofte, at fugle bliver fanget inde i disse bure. Fasanopdrætterne bør derfor tilse deres bure jævnligt, også uden for sæsonen.

Danmarks Naturfredningsforening har sendt Vordingborg Kommune et foreløbigt fredningsforslag, der skal sikre naturværdierne på arealerne omkring Hundevængsgård på Høje Møn. De primære fredningsinteresser på det knap 30 ha store område er planter og insekter, men forslaget giver også offentligheden øget adgangsmuligheder.
Vordingborg Kommune vurderer, at det foreslåede areal på alle måder er fredningsværdigt i sin nuværende naturtilstand. Det er derfor besluttet, at nedlægge et foreløbigt forbud mod at anvende arealerne omkring Hundevængsgård på en måde, som strider imod den påtænkte fredning.
Forbuddet er glædende fra den 16. marts 2011 og indtil Fredningsnævnet har offentliggjort et endeligt fredningsforslag – dog længst til 16. marts 2012.
Kommunen været ude på arealet og konstateret at marken, efter at have ligget brak i 17 år, i dag er blevet til et kalkoverdrev med et meget højt naturindhold. Der har indfundet sig en unik flora med Gøgeurter, andre sjældne planter og insekter. Området vil blandt andet kunne understøtte de meget sjældne sommerfugle, der ellers kun findes på det nærliggende Høvblege.
Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg Kommune Martin Vestergaard, udtrykker stor tilfredshed med kommunens ageren og hurtige respons i sagen. Kommunen viser endnu engang, at man godt vil satse på ”det grønne”.
Også naturchef Flemming Kruse udtrykker tilfredshed med fredningsforslaget og forløbet omkring det. Området bidraget med sit flora- og dyreliv til en større biodiversitet i Vordingborg Kommune.

Se Hundevængsgård på et kort

Denne lille sandkrappe skraber overfladesand sammen i en kugle. Derefter går den i gang med at spise de bitte små encellede alger der lever i overfladesandet.
Billedet har jeg taget på Ngapali Strand i Myanmar (Burma).

Se Ngapali Strand i Myanmar (Burma). på et kort

Medens vi venter på at, naturen i Vordingborg kommune skal vågne efter en lang hård vinter, kan jeg berette om et unikt natur og kulturlandskab nemlig Inlesøen i  Shanstaten i det østlige Myanmar (tidligere Burma), som jeg lige har besøgt. Søen, der er en af de smukkeste steder i Myanmar,  ligger i ca. 1 kilometers højde. Den er 22 kilometer lang og 11 kilometer bred, og ikke særlig dyb.
Inlesøen er både et natur- og kulturlandskab, idet Inthafolket her dyrker deres flydende marker. Disse etableres ved at man samler vandplanter i lange bede. Oven på disse planteøer lægger man mudder, som hentes op fra bunden. I mudderet plantes tomater og andre grønsager. Markerne tøjres ved, at man stikker lange bambusstænger ned gennem bedet og ned i bunden. Bedet hæver og sænker sig med vandstanden, som er ca. 1,5 meter højere i regntiden. Ved at dyrke på denne måde, undgår man selvfølgelig at vande, medens vandplanter og mudder giver den gødning, der skal til.
Intha folket lever i landsbyer ud på søen i huse på pæle, nær deres marker. Al transport foregår pr. båd, også selv om man kun skal besøge naboen.
Indbyggerne er foruden landbrugere også fiskere, idet de blandt andet fisker mellem markerne. Dette foregår ved at sænke et bur ned til bunden. Ved hjælp af en trefork forsøger fiskerne at spidde eventuelle fisk, der er fanget i buret.
Der foregår også et fiskeri med net ude i søen. For at kunne have begge hænder fri til at sætte nettet ud og røgte det igen, har Inthafolket udviklet en teknik, hvor de padler sig frem ved hjælp af det ene ben. På søen ser man i øvrigt mange isfugle, hejrer og fiskeørne.

Se Inle Lake Myanmar (Burma) på et kort

Har du lyst til at besøge Myanmar og ønsker flere oplysninger er du velkommen til at kontakte mig via min kontaktformular. Jeg har blandt andet kontakt til en turoperatør i Myanmar.

Den hvidbrøstede isfugl finder man i  de lavere bjergegne i Indien, Pakistan, Sri Lanka, Bangladesh og Myanmar.
Denne har jeg fotograferet i Bagan i Myanmar nær Irrawadda floden.

Et havørnepar har holdt til ved Avnøfjorden mere eller mindre permanent i 2010. Det vil blive spændende at se, om parret etablerer sig med en rede i området. De er nu voksne fugle, hvilket man kan se på deres gule næb, lyse hoved og hvide halefjer. I Vordingborg Kommune, har vi indtil nu kun 2 par, nemlig parret på Tærø, samt endnu et par på en ikke offentliggjort lokalitet.
Her i vintertiden opholder der sig mange havørne i området. Specielt mange unge havørne er observeret i den seneste tid. Man kan kende disse fra de voksne fugle, ide deres næb er gråt, de er mørke i farven, og de har ikke hvide halefjer.
En del af de unge fugle kommer op fra Tyskland, men mange af dem er unge danske havørne, som er en del af de ca. 200 havørneunger, der er kommet på vingerne siden havørnene etablerede sig i Danmark i midten af halvfemserne.
De mange ørne i området pendler noget rundt, idet de kan ses både på Karrebæk Fjord, ved Dybsø og på Avnø.
Således blev der set 10 havørne på Karrebæk fjord den 28. december. 5 på dybsø 2. januar. Selv så jeg 6 havørne på Avnø Fjord den 19. december.
På dagen vil der være ornitologer til stede på Avnø, som vil fortælle om ørnene, og der er mulighed for at se ørnene i Centerets store kikkert i tårnet, såvel som i ornitologernes teleskoper.
Arrangementet starter kl. 10.00  og slutter kl. 14.00. Husk varmt tøj og forplejning.

I denne tidlige strenge vinter søger mange småfugle mod vores haver, fordi det er svært for dem at finde foder ude i naturen. Mange fodrer da også fuglene i et foderhus i haven. Et foderhus holder foderet tørt og fri for sne, og skal helst være så stor, at fuglene ikke bruger energi på at slås om foderet. Det skal også holdes rent for fugleklatter og gamle foderrester, idet disse kan indeholde virus, der kan smitte fuglene. Den optimale foderblanding består af solsikkekerner og hampefrø eventuel suppleret med nødder og rosiner, medens der er for meget spild i foderblandinger med majs, hirse og korn.
Det er vigtigt at placere foderhuset i nærheden af nogle tætte buske, som fuglene kan søge ly i, hvis spurvehøgen skulle være på jagt. Det kan dog ikke helt undgås, at den snupper en fugl her og der, den skal jo også leve.
Foderhuset bør dog ikke placeres så tæt på buskene, så katten kan ligge på lur her. Katten er absolut den der har de fleste fugledrab på samvittigheden.
Undgå endvidere at fodre så meget at foderet falder ned på jorden, idet det tiltrækker mus og rotter.

.
Der var røde kolde næser, kage og varm te til de 26 personer der var mødt op til indvielsen af det nye fugleskjul på Avnø. Borgmester Henrik Holmer Vordingborg foretog den officielle indvielse. Han sagde i sin tale blandt andet, at siden forsvaret opgav Avnø som flyvestation i 1993, har stedet fået en stigende betydning som en af de vigtigste naturlokaliteter i Vordingborg Kommune.
Avnø Naturcenter drives af Næstved og Vordingborg Kommune i fællesskab. Det var derfor også naturligt for Vordingborg Kommune at gå ind i dette grønne partnerskabsprojekt med Skov- og naturstyrelsen og Dansk Ornitologisk Forening om etablering af dette fugleskjul, som vil føje endnu et tilbud til Naturskolen.
Jeg tror på, at naturen er et aktiv og et gode, som vi skal tage vare på og beskytte. Men vi ved også, at hvis der fortsat skal være en bred forståelse for at beskytte naturen er det nødvendigt at formidle dette aktivt. Det gør vi på mange måder. Fugleskjulet her på Avnø er et skridt på vejen i dette arbejde.
Borgmesteren afsluttede sin tale med at klippe det røde gavebånd over og byde deltagerne inden for.
Initiativet til fugleskjulet blev taget af lokaleafdelingen for Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Lis Hansen fra DOF takkede da også de grønne partnere samt kommunerne for opbakningen til projektet.
Også for naturvejleder Kari Hald var det en glædens dag. Hun gav blandt andet udtryk for, at hun med dette fugleskjul ville have langt lettere ved at kunne vise fuglene for de mange børn, der kommer på Avnø. Skjulet giver en fantastisk mulighed for at iagttage fugle- og dyreliv derude uden at forstyrre. På plancher inde i skjulet er der vist hvilke fugle, man kan iagttage hen over året.
Med etableringen af fugleskjulet bliver der også ændret på adgangsvejen, idet publikum nu bliver ledt ud til kysten ca. 150 meter før fugleskjulet, for ikke at forstyrre fuglelivet i vandhullet bag fugleskjulet.

Iskrystaller i natten. Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.

I denne tidlige hårde vinter er det svært for dyr at fugle at finde føde når landskabet dækket af sne. Derfor søger både dyr og fugle tættere på beboede områder, hvor de finder føde i haverne, eller bliver fodret der.
Niels Bangild i Nyråd bor ikke langt fra Nymark Skov, og han har flere gange oplevet, at rådyrene kommer ind i hans forhave for diverterer sig med det fuglefrø, der drysser ned fra fuglenes foderhus.
Nærheden til skoven gør, at foderbrættet også besøges, af mange forskellige fugle. Han har næsten dagligt besøg af spætten, der sammen med de sædvanlige havfugle tager for sig af godterne på foderbrættet. Han har for nylig også haft besøg af kærnebidderen. Dens kraftige næb, gør den i stand til at knække selv hårde kærner. Det er en sky fugl, og det er kun i rigtige kolde vintre, man ser den ved foderbrættet.
Også Dompappen besøger Niels’s foderbrættet. Den er mere almindelig at se, og mange dompapper fra Skandinavien overvintrer i Danmark. Hvis vinteren fortsætter som nu, bliver det meget hårdt for fugle og dyr, men det er jo naturens gang.
Noget af det vigtigst for fuglene er at få noget at drikke, så sørg for at fuglebadet er isfrit. Vil man fodre anbefalere Ornitologisk Forening, at man fodrer med solsikkefrø, hampefrø, æbler og fedtkugler. Nogle fugle foretrækker foderbrættet, medens andre bedst kan lide at blive fodret på jorden. Ved placering af foderet, skal man dog tage hensyn til, at fuglene kan nå at flygte fra katten, som er den største fugledræber i Danmark.

Canadagæs på en isflage i strømmen mellem Svinø og Dybsø.

Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

Det lyder som en obskur tanke, men det var ikke desto mindre, hvad der kunne være sket, hvis man i perioden fra 1940 til 1970 havde fulgt de forslag, der blev fremlagt af landvindingsfolkene. Det skriver Kjeld Hansen i sin bog ”Det tabte land”. Sammen med en lang række andre forslag indgik Dybsø Fjord i det katalog af landvindingssager, som blev præsenteret for Statens Landvindingsudvalg. Mange af disse sager blev ført ud i livet til stor skade for naturen.
Først nu er man begyndt at rette op på nogle af disse uhyrlige projekter. Skjern å er igen blevet et slynget vandløb, og Filsø, som også var et af projekterne, skal nu genskabes, men det koster mange penge at rette op på de mange fejlslagne projekter.
I 1940 blev Dybsø Fjord første gang nævnt på en lang listet over mulige landvindingssager. Såvel den lokale befolkning, som jægerne og fiskerne var imod, ligesom Gavnø Gods heller ikke var for ideen, da de ikke vil få noget ud af det. Da bundforholdene ikke var gode, og økonomien ikke kunne holde, blev projektet i første omgang droppet.
I 1953 opstod en ny situation, da militæret manglede øvelsesplads. I første omgang ville man inddrage jord fra Rosenfeldt Gods ved Vordingborg. Landbrugsministeriet foreslog, at man i stedet for at inddrage landbrugsjord udtørrede Dybsø Fjord. Et udvalg til ”Dybsø Fjords Bevarelse” blev dannet. Udvalget indsamlede underskrifter fra befolkningen, og man henvendte sig til regeringen, og gjorde opmærksom på, at Dybsø Fjord er en af landets skønneste med store landskabelige værdier. Også Avnø indgik i overvejelserne om en øvelsesplads. Først sidst i tresserne faldt afgørelsen, idet forsvaret valgte at etablere øvelsesplads på Kulsbjerg. Dybsø Fjord blev heldigvis bevaret, til glæde for os alle, men en lang række naturperle blev desværre ofret i landvindingens navn.

Denne Katydid (vandrende blad) som findes i flere former i regnskoven besøgte vores bungalow på en  Costa Rica tur.

Ja! Hulemosesøen blev faktisk tørlagt i 1950’erne. Meningen var, at der skulle være landbrug på arealet. I 1953 blev området forsøgt fredet, dog uden resultat. Opdyrkningen af søen blev dog heldigvis igen succes. I 1966 købte Vordingborg Kommune området, og i 1971 kom der igen vand i Søen.
Søen var oprindelig en møllesø, og der har været hele 5 vandmøller langs afløbet fra søen.
Søen er sammen med den nærliggende Vintersbølle Skov og Nymark Skov en bynær natur som vil noget. At området så set ud fra et natursynspunkt, måske aldrig skulle være bebygget er en anden sag.
I forbindelse med udstykningen af området, fik Danmarks Naturfrednings Forening gennemført, at der skulle være en ubebygget kile ind til søen af hensyn til blandt andet de mange fugle, der besøger søen. Specielt efterår og forårs ses store flokke af troldænder og taffelænder raste i søen. Søen har i øvrigt også ry for at være et godt fiskevand, hvor i man kan fange aborre, gedde, skalle, brasen og suder. Der er ingen tvivl om, at beboerne såvel som skole og børnehaverne i Nyråd har stor glæde af denne bynære natur.
Vordingborg Kommune er meget prisværdigt gået i gang med genoprettet naturen på et stort område øst for Hulemosesøen for at binde naturen sammen. Til denne naturgenopretning bør også den friholdte kile ind til søen inddrages, så man på den måde forbinder søen med resten af det kommende naturområde.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.

I denne tid kan man se store gåseflokke på Avnø. Både grågæs og bramgæs træffes i stort antal. Såvel grågæs som bramgæs har været i stor fremgang i de senere år. Bramgæssene yngler dog kun i fåtal her i landet, flest på Saltholm, og en del af de bramgæs vi ser, kommer da også helt oppe fra det nordlige Rusland.
Bramgåsen er let genkendelig på den hvide ansigstsmaske. Samtidig ”snakker” bramgæssene væsentlig mere med hinanden end de andre gåsearter, ligesom deres stemmer er mere skingre end grågæssenes.
En stor del af gæssene trækker videre til vadehavet, men i milde vintre, kan man faktisk se bramgæs her hele vinteren. Avnø er en oplagt rasteplads for bramgæssene med det korte afgræssede græs, som gæssene fouragerer på.
Grågæssene yngler derimod i stort tal i Danmark. I de senere år er bestanden vokset betragtelig. I 1970 vurderedes det, at der var 2000 ynglende par i Danmark, og nu vurdere man, at der er ca. 10.000 ynglende par.
På Avnø er der selvfølgelig også de lokale beboere at kigge på. Jeg talte blandt andet 140 sæler, som rastede ude på stenrevet, ligesom det havørnepar, der holder til i området, sad ude på nogle store sten på Rønnen ude midt i Avnøfjorden.
Det er en god ide, at medbringe en kikkert på sin tur på Avnø, hvis man skal se på sælerne og spotte havørnene. Har man ikke medbragt en kikkert, kan man gå op i tårnet, og benytte den store kikkert, som forstørrer 20 gange.

Se Avnø naturcenter på et kort

Det der giver bladene deres grønne farve er Klorofyl. Når det bliver koldere og lyset svinder, kan planterne ikke producere nok klorofyl, som giver den grønne farve, herved tager andre farver over.

Et af de bedste steder at se kronhjorte i Danmark er i området omkring Oksbøl. Her er store dele af området udlagt som krondyrreservat. I området ligger endvidere en stor militær øvelsesplads, hvilket gør, at naturen i stor udstrækning får lov til at passe sig selv, og er med til at give krondyrene fred og ro. Området er dækket af skov og klithedelandskab, og er ideelt for krondyrene, idet de kan fouragere på de åbne sletter, og skjule sig i skovene.
Et af de mest sikre steder at se krondyrene er i Børsmosen, nærmere betegnet fra en bakketop ca. 2 kilometer nord for Grærup. Her fra har man et godt kik ud over Børsmosen, og man kan, godt nok på afstand, ofte se flokke af krondyr.
Krondyrene indvandrede hertil efter sidste istid, og krondyrene i Jylland er for en stor dels vedkommende efterkommere fra de dyr, der indvandrede for næsten 10.000 år siden.
Når man er i nærheden, skal man heller ikke snyde sig for et besøg på Skallingen, som er en halvø syd for Oksbøl, som adskiller Ho bugt fra Vesterhavet. Den er ca. 7 kilometer lang, og er opstået, ved at havet har aflejret sand her. Også dette område er fredet, og det er en vigtig raste- og yngleplads for vade- og andefugle.
Ude i bugten kan man se øen Langli, hvor man ofte kan iagttage flokke af spættet sæl, der hviler sig på sandbankerne rundt om øen.

Rødstjerten er almindelig i hele landet. Den bygger rede i hule træer. Man kan også hjælpe den ved at opsætte specielle rødstjertekasser.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.

Avnø er andet end den flotte natur derude, det er også et fantastisk sted at observere stjernehimlen fra. Området bruges derfor også ind imellem af astronomerne.
I weekenden 8.-10. oktober holdt Astronomisk Selskab sammen med Københavns Astronomiske Forening og Astronomisk Forening for Sydsjælland et fælles træf på Avnø Naturcenter. Ca. 40 amatørastronomer deltog i arrangementet med workshops og foredrag, men ikke mindst masser af stjernekikkeri. Arrangementet nød godt af et fantastiks vejr til stjernekikkeri, med klare skyfrie nætter, og mange fik da heller ikke sovet så meget om natten.
Jeg var der ude om aftenen med mine børnebørn Lau og Tue, og de fik nogle helt fantastisk flotte kik gennem teleskoperne til blandt andet Jupiter, og 4 af dens måner. Jupiter har 63 kendte måner, men man mener, at der er flere. Når de fleste teleskoper var rettet mod Jupiter, som er den største planet i vores solsystem, skyldtes det, at den lige nu er meget nærmere Jorden end den vil være de næste halve snes år.
De fik blandt andet også set andromedagalaksen, som er omkring 2,5 lysår væk. Det er en spiralgalakse ligesom vores egen Mælkevej. Også stjernehoben ”De 7 søstre”, der til trods for navnet indeholder mere end 1400 stjerner, og er en af de stjernehobe, der er tættest på Jorden, fik de set i teleskopet.
Her var teleskoper i prisklassen fra et par tusind kroner til teleskoper på størrelse med kanonerne til udskydning af kanonkonger til omkring 100.000 kr. Fælles for dem alle er, at de giver en helt speciel oplevelse af rummet omkring os.

Fasanen er ikke en oprindelig dansk fugleart. Det er en asiatisk hønsefugl, der i 1562 blev indført i landet som jagtobjekt af kongen og herremændene.
Siden 1840 har den ynglet vildt i den danske natur. Der yngler omkring 300.000 par fasaner i Danmark.
Der bliver dog stadig opdrættet og udsat fasaner til jagt. Der skydes ca. 700.000 fasaner om året her i landet. Der er pr. 1. april 2010 indført nye regler for udsætning af fasaner, der begrænser udsætningen til et vist antal pr. ha.
Fasanerne har gennem tiden været årsag til intensiv jagt på rovfugle fordi de tog fasaner. Blandt andet havørnen blev før i tiden skudt af samme grund.
Selv i dag kan man i sjældne tilfælde finde nedskudte rovfugle, og rovfugle fanget i fælder, selv om det er forbudt. Det paradoksale er, at man stadig kan købe rovfuglefældet lovligt, selv om det er forbudt at bruge dem.
I yngletiden udkæmper fasanerne drabelig kampe om hunnerne, og som det fremgår af billedet bliver der virkeligt gået til den.

Du kan se flere naturbilleder på Flickr ved at klikke på billedet

I denne tid kan man overalt i kommunen se større eller mindre flokke af specielt småfugle, men også en del gæs, rovfugle og traner, som er på vej til deres vinterkvarter under varmere himmelstrøg.
Et af de bedste steder i kommunen og se de udtrækkende fugle på vej mod Tyskland er ved Møns Fyr. Der blev her den 28. september blandt andet set 43 røde glenter samt 6.019 bramgæs.
Mange af fuglene trækker fra Falsterbo i Sverige over til Sjælland, hvor de rammer Stevns Klint. Her blev der den 29. september bandt andet noteret 1920 musvåger og 184 røde glenter. Disse fugle spreder sig så og tager forskellige ruter ned over Møn og Lolland Falster.
Et af de bedste steder at se fugletrækket er selvfølgelig Gedser Odde. Her blev der den 29. september talt 11.150 ringduer, 72.350 Edderfugle, 244 spurvehøge og 15.880 bramgæs.
Også ved Hyllekrog på Lolland er der et stort fugletræk. Her sidder i denne tid Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser i en lille trailer med en påsat radar og følger fugletrækket på sin radarskærm. Ved hjælp af radaren kan han se fugleflokke, som flyver så højt, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Også de nattrækkende fugle kan på den måde registreres. Med en god kikkert kan man på disse steder få flotte naturoplevelser.

Se Hyllekrog på et kort

Eremitkrebsekamp på en strand i Adamaterhavet.

Eremitkrebs tager bolig i tomme sneglehuse, da den har meget blød bagkrop, som den er nød til at beskytte. Efterhånden som den vokser er den nødt til at finde større sneglehuse. Somme tider forsøger den som her, at stjæle et sneglehus fra en anden eremitkrebs. Det er dog svært, for når en Eremitkrebs først har trukket sig ind i et sneglehus, er den næsten umulig at få ud igen.

Du kan se flere naturbilleder på Flick ved at klikke på billedet

Danmarks Naturfrednings Forening holdt søndag den 19. deres årsmøde på Avnø Naturcenter. Dagen startede med en tur ud til kysten for at se på sælerne. Der blev talt omkring 100 sæler ude på stenrevet. Havørnen sad ude på Rønnen, men lettede senere op, så deltagerne også kunne se den i luften.
Efterfølgende holdt foreningen det egentlige årsmøde, hvor formanden Martin Vestergaard i sin beretning, blandt andet kom ind på regeringens manglende indsats i forbindelse med, at det i år er biodiversitetsår, hvor Danmark har forpligtiget sig til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Martin Vestergaard konstaterede, at Danmark bevist har undladt at implementere EU-lovgivning, der kunne beskytte udsatte arter.
Bestyrelsen har behandlet en mængde sager i det forløbne år. En af de vanskeligste var sagen om bordwalk og lysåbninger ved Geocenteret på Møns Klint. Foreningen syntes, at det er en glimrende ide med en 267 meter lang bordwalk (en trægangsti) langs klinten, så handicappede og folk med gangbesvær og kan opleve klinten. Men af de af Skov- og Naturstyrelsen ønskede lysåbninger kunne foreningen kun gå ind for en eventuel nænsom beskæring ved Freukens Pynt. Formanden oplyste endvidere, at en hvervekampagne i foråret har givet foreningen 285 nye medlemmer.
Efter formandens beretning var der valg til bestyrelsen. Her blev Ulrik Jensen Nyråd og Holger Hedemann Vordingborg genvalgt. Nyvalgt blev Erik R. Rasmussen Langebæk, Marianne Brinck Nielsen Kostræde Banker og Ivan Ingemansen Kostræde Banker. Jens Christoffersen Møn og Jørgen Tang Holbek Gl. Lundby blev valgt som suppleanter.

Det hvide C var indtil for få år siden ikke særlig almindelig i Danmark, men er i de senere år blevet mere almindelig.

Du kan se flere naturbilleder på Flick ved at klikke på billedet.

Sælerne slapper af på stenene i Avnøfjorden.

Avnø byder på flere muligheder for spændende vandreture. Man kan vælger den meget korte tur på en halv kilometer fra Naturcenteret og ud til kysten. Her fra kan man blandt andet iagttage sælerne og havørnene, samt alle de andre fugle, der opholder sig på Avnø Fjord.
Gennem de senere år, er antallet af spættede sæler steget på Avnø Fjord, og jeg har i år talt op til 180 sæler liggende på stenrevet ned igennem fjorden. Der ud over vil der altid være nogle i vandet, som man ikke får talt med.
Når vi har så mange sæler her, skyldes det, at sælerne foretrækker at ligge på revets store sten. Her kan de hvile sig og føde deres unger i juni måned. I august/september fælder de deres pels ude på revet. Sælernes spisekammer er lige ude i Smålandsfarvandet.
Man kan der efter fortsætte ud til Nokkeskoven, som ligger på Avnøs Sydøstlige ende. Fra fugletårnet der ude kan man se ud over engene og Mulvigen. Her er der også 2 shelters i hvilke man kan overnatte.
Man kan også vælger at gå vest på langs med kysten ud til den gamle skydevold. Her fra kan man se Avnø Røn, som er en lille sandø ude i fjorden. Der er også her en god udsigt ud over Hylleholmene med det rige fugleliv af vade- og andefugle. Både på stenrevet og på Rønnen kan man ofte se et havørnepar, som holder til i området.
En anden rute går nordpå forbi Avnøgård. Der kan gås en sløjfe ud til diget, der blev bygget, da man skulle afvande Svinø Nor. Husk at medbringe en kikkert.

Ved at klikke på billedet kan du se flere naturfotos på Flickr.

En ældre dåhjort ligger roligt og slapper af i en kornmark.

Du kan se flere naturbilleder på Flickr ved at klikke på billedet.

For at bevare og få mere natur i Danmark skal naturen formidles for at skabe interesse for den. I Vordingborg kommune foregår dette blandt andet på Geocenter Møn og Avnø naturcenter. Der findes dog også mere ydmyge steder hvor der drives kvalificeret naturformidling. Et sådant sted er Hejrede Friluftsgård, hvor naturvejleder Pia Lyndelse tilbyder mange former for aktiviteter og formidling.
Gården ligger optimalt i Naturpark Maribosøerne med udsigt til reden med et af Danmarks første ørnepar i nyere tid. Parret har i år fået 2 unger på vingerne, hvilket betyder, at de som det mest produktive par i Danmark, nu er oppe på at have fået 25 unger.
Friluftsgården har åbent fra 1. maj til 31 august fra 12-17, ligesom der kan laves aftaler om gruppearrangementer hele året, og der er hele året adgang til fugletårnet, hvor fra man kan iagttage ørnene.
Gården har foruden islandske heste, som man kan få en ridetur på, skotsk højlandskvæg, geder, grise, kaniner, ænder og høns. Det er muligt at overnatte i gårdens scheltere eller i medbragte telte.
Med udgangs punkt i friluftsgaarden kan man foretage mange flotte vandreture/cykelture i Maribo Naturpark. Parken med sit flotte sølanskab har et spændende og varieret dyre- og planteliv. For mange fugle, er parken et af Danmarks vigtigste yngleområder, ligesom det har international betydning som rasteplads for gæs og ænder.
Søerne og deres nærmeste omgivelser blev endelig fredet 1957 blandt andet gennem frivillige aftaler med godserne Engstofte og Søholdt. Et godt eksempel på, at landbrugsvirksomhed og naturfredning godt kan forenes, ligesom det er tilfældet med Rosenfeldt Gods i Vordingborg Kommune.

Du kan se Hejrede Friluftsgård under links.

En af de voksne traner med de 2 unger.

Det hidtil eneste kendte Sjællandske tranepar har haft ynglesucces med hele 2 unger i år. Parret har i de sidste par år ynglet i mosen, som er en virkelig velegnet biotop for de store fugle. Observationer tyde dog på, at der kan være endnu et par i mosen.
Vi ser en del traner på træk over Møn og Sydsjælland på vej til og fra deres ynglepladser i Norge, Sverige og Finland, men der findes kun ca. 115 tranepar i Danmark, men antallet af ynglepar er stigende, lige som der hele tiden kommer ynglepar på nye lokaliteter. De fleste par er i Vest- og Nordjylland. Der findes også en mindre bestand på Læsø og Bornholm. Øst for Storebælt med undtagelse af Bornholm er der umiddelbart kun 2 kendte par, nemlig parret i Holmegårds Mose og et par i Bøtø Nor på Falster.
Tranen er en sky fugl, der kræver absolut ro på ynglelokaliteten. Når de samles på forårs- og efterårstrækket, er de knap så sky, og kan ses i store antal på mellem 10- og 15.000 om foråret ved Hornborgasøen i Sverige, og op til 40.000 om efteråret ved Rügen i Nordtyskland.
Tranerne er store fugle, med en højde på 115 cm og med en vægt på 4 til 7 kilo.
De lever af insekter, padder, mindre dyr, plantedele, korn og kartofler. Tranerne sover i øvrigt altid stående ude i vandet.
Om foråret danser tranerne for hinanden. Dansen er dog ikke en parringsdans, men er den måde, hvorpå parrene styrker sammenholdet, som for de fleste pars vedkommende varer hele livet.

Du kan læse mere om, hvor og hvornår man ser tranerne ved Rügen på http://ivan.ingemansen.dk/?s=traner+tyskland.

Denne femplettede køllesværmer blev fotograferet på Høvblege på Østmøn. Køllesværmerne hører til de dagflyvende natsommerfugle. Den kan kendes fra de seksplettede køllesværmer på, at den kun har 5 pletter.

Du kan se flere naturbilleder Flickr ved at klikke på billedet.

Tidligt ude af soveposen kan man opleve et fantastisk morgenlys før solopgang.

Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje. Den opleves i bidder fra landsiden, men opleves i hele sin herlighed fra en båd langs kysten.
I min jolle begav jeg mig af sted fra Dybsø Fjord mod spidsen af Knudshoved Odde for motor. Derefter for sejl ned langs Oddens flotte klinter.
Skarverne sad på bundgarnspælene og edderfuglehunnerne svømmede af sted med ællinger. Fra land lød fuglenes sang i krattene langs kysten.
I storstrømmen ligger der flere øer. Den første er Masnedø Kalv en lille ø før Storstrømsbroen. Der efter sejlede jeg mod Farøbroen og skovene, der ligger som perler på Sjællands sydkyst.
Efter Farøbroen kommer Lilleø med en større mågekoloni. Herefter følger Tærø. Først i 1900-tallet boede ca. 40 mennesker her. Nu bor der kun én familie. På øen går der Skotsk Højlandskvæg, samt vilde heste af racen Exmore. Her bor også et havørnepar, og rundt om og på øen er der et rigt fugleliv, som er særlig intenst, når man om morgenen bliver vækket af strandskadernes skræppen, og ser ænder og skalleslugere svømme rundt tæt på båden.
Næste ø er Langø, hvortil man kan komme via en dæmning. Også på denne er der et rigt dyre og fugleliv.
Jeg forsatte ned under Mønsbroen. Her fra får man et kig til Stege med Høje Møn i baggrunde, ligesom man kan se Nyord i det fjerne.
Den 3. morgen blev jeg vækket af grisehyl. Sådan lyder det når vandrikserne udstøder deres kald. De holder til i rørskoven og er meget sky, så de ses sjældent. Den fik mig dog ud af soveposen til et helt fantastiks lys en time før solopgang. Og så var det tid til at sejle hjem efter nogle dage med vores fantastiske kystnatur.

Du kan se flere naturbilleder ved at klike på billedet.

Pragtvandnymfen lever i rene vandløb. Denne er fotograferet ved Susåen. Det er et af vore flotteste insekter.

Du kan se flere billeder ved at klikke på billedet.

Mit barnebarn havde besluttet, at han ville holde sin drengefødselsdag ude i Nokkeskoven på Avnø. Så af sted med en trækvogn med grej gik turen ud til Nokkeskoven. Her er der 2 schelters og et par bålpladser.
Netop ankommet opdagede drengene, en lille sælunge nede på stranden. Netop I juni måned føder den spættede sæl sine unger på stenrevet ude i Avnøfjorden. Somme tider kan man træffe ungerne inde på stranden, hvor de tilsyneladende er forladt af deres mødre. Det er dog kun tilsyneladende. Sælmødrene forlader deres unger for at tage ud på dybere vand for at fouragerer, og imens ligger ungerne og hviler sig på stranden. Sælmødrene kan til enhver tid finde deres unge igen, og ungen kalder på sin mor, når den er sulten.
De små sælunger er meget nysgerrige, og slet ikke bange for menneskene. Man kan derfor komme ret tæt på dem. Træffer I på en sælunge, kan I derfor godt iagttage den, men lad være med at røre ved den, da moderen så måske ikke vil kendes ved ungen igen. Man skal også helst forlade stedet hurtigt, for moderen kommer ikke ind til ungen, så længe der er mennesker i nærheden.
Efterfølgende fortsatte drenge med fødselsdagen, hvor i blandt andet indgik en skattejagt, og der blev lavet mad og skumfiduser over bålet.

Den 12. maj blæste havørnereden på Tærø ned i et kraftigt blæse- og regnvejr. Allerede dagen efter opdagede Poul Rasmussen med teleskop fra Basnæs havn, at reden var styret ned.
Bjarne Hemmingsen, som næsten dagligt holder øje med ørnereden, fik overtalt en lokal lystfisker til at sejle sig til Skallehoved, hvor han fandt 2 halvstore havørneunger på jorden sammen med den nedstyrtede rede. Den ene unge sad fast i grenene fra den nedstyrtede rede. Begge fugle var afkræftede, den fastklemte mest. Bjarne fik fuglen fri. Den havde næppe overlevet uden hjælp.
Bestyrer Peder Poulsen på Tærø blev kontaktet, og med hans hjælp, fik man placeret 2 store bigballer under redetræet, så man kunne få ørneungerne op fra jorden. Sammen med noget redemateriale og nogle fiskerester blev ungerne sat op på halmballerne.
Efter at have forladt Tærø, blev der holdt øje med havørnene fra Basnæs Havn på Møn. Og havørnehunnen blev opserveret siddende i redetræet, og hannen kom med føde til hunnen, som lidt senere fløj ned med føden.
En uge efter sejlede Jens Dithmarsen fra Dansk Ornitilogisk forening og Bjarne Hemmingsen over til Tærø for et se, om ungerne stadig var på halmballerne. Havørneungerne lå stadig oppe på halmballerne. De havde nu fået en del fjer, og så ud til at have det godt. I skrivende stund er ungerne stadig ikke kommet på vingerne, men de øver sig. Det er dog sværere for dem at få luft under vingerne, når det ikke foregår fra toppen af et træ. Jeg er sikker på at ørne-ungerne nu er så store og hærdede, at de nok skal komme på vingerne udtaler Jens Dithmarsen. Den eneste fare er nu menneskelig forstyrrelse. Det skal understreges, at: ”DER ER STADIG FORBUD MOD AT GÅ I LAND PÅ SKALLEHOVED GRUNDET YNGLENDE HAVØRNE”.

Natugleungen ser betænkelig ud. (foto: Peter Ferdinand).
Natuglen er Danmarks almindeligste ugle. Man kan hele året høre dens karakteristiske tuden.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.

Den danske natur har det generelt ikke så godt i disse år. Biodiversiteten forringes, og naturområder går tabt. Der findes dog stadig områder, hvor man kan få store naturoplevelser.
En tidlig majmorgen i den store mose byder på mange spændende naturoplevelser.
Klokken er syv, og jeg starter med at gå gennem et stykke skov, hvor skovens fugle synger, så det er en lyst. Ude af skoven fortsætter markvejen over mosen. På begge sider af vejen strækker engene sig langt omkring. Rådyrene græsser fredeligt, i engenes frodige græs. En rørhøg svæver søgende efter føde lavt hen over engene let genkendelig på vingernes v-form.
Længere fremme kommer man til den store lavvandede sø. I et udgået træ ude i søen sidder der 2 havørne. Jeg sætter mig og iagttager dem halv times tid. Pludselig letter den ene og tager en tur ud over søen, hvilket medfører at ænder, gæs og de andre vandfugle forskrækket flyver op, for ikke at blive bytte for den ”flyvende dør”. Svanen har bygget sin rede i kanten af søen, og den bliver roligt liggende på reden medens jeg forsigtigt passerer stedet.
Jeg forsætter ud over mosen. Viberne protesterer kraftig, hvis man kommer for tæt på deres territorium, og lærkesangen er der hele tiden i øret. I krattet på begge sider af vejen sidder der nattergale, der overdøver koret af de andre sangfugle.
Dobbeltbekkasinens snurrende lyd høres også, når den i stæk fart dykker ned mod engen. Er man heldig kan man også her høre engsnarrens kald, og græshoppesangerens svirrende tone, der lyder ligesom en græshoppe. De er dog begge mest aktive om natten.
Jo der findes stadig pletter, der kan tilfredsstille en naturelsker.

Spættet sælunge på stranden ved Avnø Fjord. Finder man sælunger på stranden, må man godt se, men ikke røre.

Du kan se sælungen mave sig op på starnden ved at klikke på billedet herunder.

En cykeltur i en kystskov, giver en fin naturoplevelse, hvor man får både vandet og skoven at se.
I Vordingborg køres ud for enden af Orevej. Her fortsætter vejen som en markvej ud gennem det flotte småbakkede morænelandskab langs med vandet. På denne majdag med blå himmel og drivende skyer i den lidt kraftige blæst, var der en flot udsigt ud over Storstrømmen, og man kunne se over til Nordfalster. En flok edderfugle med en børnehave passet af 3 voksne hunner roede af sted langs kysten. På vejen passerer man Jættestuen Troldhøj.
Fremme ved Oreby Skov svinger vejen ind i skoven. Tag den første skovvej til venstre. Man kan nu følge denne skovvej gennem hele skoven. Også inde i skoven støder man på flere gravhøje.
På denne årstid er der rigtig gang fuglestemmerne, og musvågen svæver elegant over skoven.
Cirka midtvejs i skoven fører et lille stykke sti ned til vandet, og man kan få sig et kik langs kysten til begge sider.
Skoven er en blandet skov hovedsagelig med bøgetræer. I skoven findes blandt andet den sjældne bille eremit. I dele af skoven findes gamle træer med hulhedder i stammen, som er vigtig for artens muligheder. I skoven findes ligeledes den sjældne sværdskovlilje.
Har man mod på mere, kan man cykle videre ud til Knudskov, hvor man kan slå et smut ud til Storstrømmen. Er man så heldig som os, ser man måske et par havørne svæver over Knudskov. Tilbagevejen kan gøres af asfaltvejen tilbage mod Rosenfeldt. Lige før godset køres til venstre tilbage til Orevej.

Se Oreby Skov tur på et kort

De vilde blomster set i myreperspektiv. Det er tjærenilleke og knold-ranunkel.
Det er de vilde blomsters dag søndag den den 20. juni.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.

At gå ud i naturen er interessant hele året, men netop her i foråret er det højsæson for skovture. Vi har ingen rigtige farlige dyr i den danske natur. Man skal dog passe på skovflåten, som er en lille blodsugende mide.
Skovflåten er ikke i sig selv farlig, men den kan overføre parasitten borrelia fra mus til mennesker. Parasitten kan i sjældne tilfælde fremkalde borrelieose, som hvis det ikke bliver behandlet, kan medføre komplikationer i form af hjerteproblemer og ansigtslammelser. På Bornholm kan den også overføre hjernebetændelse.
Skovflåten placerer sig på spidsen af blade eller i det høje græs. Her fra lader den sig dumpe ned på varmblodede dyr. Det er derfor vigtig at se efter og få fjernet eventuelle flåter, når man er kommet hjem fra turen. Dette kan gøres med en pincet, hvor man taget fat om skovflåten helt nede omkring hovedet, og trække flåten af langsomt, og uden at den går i stykker. På apoteket fås også specielle skovflåttænger.
Eventuelle symptomer viser sig ved at området omkring bidstedet bliver rødt, og man får feber, hovedpine og muskelsmerter. Hvis det er tilfældet bør man gå til lægen.

Denne løvfrø så vi på Mawamba Lodge, Tortoguero natioanlpark i Costa Rica.
Om dagen sidder den sammenkrøbet under bladene, og først om natten bliver den aktiv.

I 1996 blev der ved Flynder Å i Klosterhede Plantage udsat 18 bævere. Disse er nu ved sidste optælling blevet til 140, som har spredt sig så langt væk som 30 kilometer fra udsætningsstedet.
Bæverne lever af planteføde. Om sommeren er det urter og vandplanter fra engene omkring vandløbene. Om vinteren er det træer og buske, og de er i stand til at fælde store træer med en diameter på 25 cm. Efterfølgende gnaver de alt barken af træet. Inden vinteren samler de forråd i form af grene, som de stikker ned i bunden af deres sø nær deres hule, hvor de kan holde sig friske hele vinteren.
Først bygger bæverne en dæmning over vandløbet for på den måde at skabe en lille sø. Derefter bygger de deres hule tæt ved søen. Hulen bygges af grene, små træstammer og mudder. Indgangen til hulen er i brinken ca. 50 centimeter under vandet, så isen ikke kan lukke indgangen. Med denne aktivitet er bæverne med til at skabe ny natur til glæde for andre, dyr, fugle og planter, og på den måde øge biodiversiteten i området.
Bæverne er nataktive, så man skal stå tidligt op for at se dem. Jeg kørte en morgen ud for at se dem. 3 kvarter før solopgang var jeg fremme ved en bæversø. Kun 4 meter fra mig svømmede en bæver over mod sin hule. Før den dykkede ned, slog den et ordentligt slag med halen, som er bævernes måde at advare hinanden om eventuel fare.

Se Bæverhule i Klosterhede på et kort

Ildtæger i parringshumør.

Ildtægen er et sjældent insekt.
Ildtægen er et 10-12 mm langt insekt i tægefamilien. Den er rød med meget flotte tegninger. Den lever især på lindetræer, kan dog også findes på andre planter blandt andet stokroser. Den lever af plantesaft.
Ildtægen er sjælden og hovedsagelig fundet i parker, alleer og haver. Arten er nyindvandret, og den findes mest på Lolland og Falster.

Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

Billedtekst:

På ”Ørnens dag” blev der af nogle af de besøgende lavet 20 stærekasser på Avnø. KFUM-spejderne i Lundby har påtaget sig at montere stærekasserne på masterne og rejse dem op.
25 spejdere og enkelte forældre har sammen med Avnøs naturvejleder Kari Hald rejst den første mast monteret med 7 stærekasser. Børnene gik til opgaven med stor ildhu og beviste, at er der tilstrækkelig mange hænder, kan man løse store opgaver. Kari Hald glæder sig nu til at de første stære flytter ind i kasserne.

Er en cykeltur rundt om Even sø ved Præstø.
Turen starter fra Præstø Havn ved Ishuset ”Det kolde hjørne”. Derfra køres langs fjorden forbi Nysø Gods, hvor både Thorvaldsen og H.C. Andersen havde deres gang.
Turen fortsætter gennem Hollænderskoven frem til Even Å, efter hvilken der køres mod Broskov, hvor man får en fantastisk flot udsigt ud over Even sø. Søen ligger i en tunneldal skabt af den sidste Istid. Er man heldig, får man her set havørnene svæve over søren. Turen fortsætter med en afstikker til Oldtidsvejen ved Broskov. Oldtidsvejen er fra romersk jernalder, dog delvis dækket af et vejanlæg fra middelalderen.
Derefter køres forbi Engelholm Gods opført i 1785 og videre gennem Melteskoven, hvoraf en del er lukket for offentligheden på grund af de ynglende havørne i skoven. Ude af skoven fortsættes over Præstø landevej til Beldringe Gods og kirke. Godset er første gang omtalt i 1360 og har i seksten- og syttenhundredetallet været ejet af skiftende konger startende med Christian 4. i 1621 sluttende med Christian den 7. i 1774.
Der fortsættes forbi Beldringe kirke, som er bygget omkring år 1100 og ned gennem den flotte kastanjealle til Skibinge, som passeres på vej tilbage til Præstø.

Se Evensø rundt på et kort

LILLE VANDSALAMANDER ER VORES MEST ALMINDELIGE PADDEART.
Drenge har til alle tider fanget frøer og andre padder. Således også mine børnebørn. I min have har jeg et par vandhuller. Et af dem består af 3 murerbaljer, som er gravet ned i jorden, og forbundet med rør under jorden, for at få så stor en vandflade, så vandet beholder sin naturlige balance.
Forleden sad børnebørnene og fangede flere eksemplarer af lille vandsalamander i baljerne med hænderne. Pludselig fangede Tue en der var væsentlig større, nemlig en stor vandsalamander.
Lille vandsalamander er vores mest almindelige paddeart, og forekommer i ca. 50% af alle vandhuller. Stor vandsalamander er knap så almindelig og forekommer kun i ca. halvt så mange vandhuller.
Den store vandsalamander kan blive op til 16 centimeter lang, medens den lille vandsalamander kun bliver ca. 9 centimeter.
I yngletiden lever salamanderne i vandhullerne, derefter går de på land, hvor gemmer sig om dagen, og går på jagt om natten. Om vinteren går de i vinterdvale.

Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

Når man færdes i skovene omkring Ugledige, nemlig Dyrlev- Teglstrup- og Hovskoven, har man mulighed for at møde dådyrene. De er noget større end vores mest almindelige hjort rådyret og knap så almindelige.
Dådyrene levede her før istiden, men blev fortrængt fra Europa af isen. De blev på et senere tidspunkt genindført i Europa. I tolvhundretallet var der igen dådyr i Danmark. Mange af de dådyr vi ser i dag, er efterkommere af dyr fra dyrehaver, således er sikkert mange af dådyrene her efterkomme af de dådyr, der tidligere gik i Lekkende Dyrehave. Hegnet omkring dyrehaven blev fjernet for en del år siden.
Til forskel for rådyrene, som kun optræder i flokke om vinteren, optræder dådyrene altid i større eller mindre flokke. Om dagen skjuler dig sig i skovtykningerne, men specielt tidligt om morgenen kan man se dem fouragerer på markerne tæt på skoven. Kører man gennem skovene omkring Ugledige når det er mørkt, kan man ofte også se dem i bilens lys på vej over vejen. Ser man et dyr, skal man være opmærksom på, at der sandsynligvis er en hel flok der skal over.
Dådyrets vinterpels er ensfarvet grå, medens sommerpelsen er lysebrun med hvide pletter. Dyret er altid let genkendelig bag fra med sin sorte hale ned over det hvide spejl.

Se Ugeledige på et kort

Denne havørn slog ned på en and tæt på hvor jeg sad. Hvorefter den lettede med sit bytte, for at finde et sted hvor den kunne gå i gang med sit måltid.

Du kan se 8 billeder af ørnen ved at klikke på billedet. og derefter klikke på ivan ingemansen’s photostream

Sneglehuset som her er forstørret ligner det rene perlekunst. Sneglen er en søsnegl, som lever i det Røde Hav.

Bornholm er en af Danmarks foretrukne feriedestinationer. Øen har da også meget at byde på, også når det drejer sig om natur. Som den eneste landsdel i Danmark, kan øen byde på rigtige klipper. Endvidere finder man store skove, vældige klitlandskaber og lange sprækkedale.
Og hvor skal man næsten ende og begynde når man skal beskrive den Bornholmske natur. Jeg vil dog her begrænse mig til 2 af mine egne favoritsteder, nemlig Ølene ved Østermarie og Bastemosen i Almindingen.
Ølene er en mose på omkring 150 ha, som er omgivet af skov. Mosen er udlagt som vildtreservat, og der er ikke adgang til selve mosen, men både i den nordlige og den sydlige ende af mosen er der placeret fugletårne, hvor fra man kan overskue mosen.
Det mest spektakulære fugl i Ølene er tranen, som yngler her. Men også rørhøgen yngler her sammen med en lang række ande- og vadefugle, ligesom en del småfugle som halemejse og stillids. Også i træktiden kan man se mange fugle i Ølene. Her kommer blandt andet mange rovfugle, herunder både kongeørn og havørn og vandrefalk.
Bastemosen ligger inde i Almindingen. Også her er der et fugletårn, oven i købet handicapvenligt, hvor fra man kan overskue dele af mosen. Søen er på ca. 10 ha og meget lavvandet. Også her finder man ynglende traner, foruden blishøns, rørhøns og vandrikse. Nattergalen kan også høres, ligesom rørspurv og rørsanger. I den Østlige ende af mosen er der lavet en gangbro ud over mosen. Herfra kan man iagttage livet både over og under vandet.

Se Ølene og Bastemosen på et kort

Denne vandrefalk har i nogle dage opholdt sig på og ved den store silo på Vordingborg Havn. Vandrefalken er sjælden i Danmark, idet vi kun har 3 ynglepar, nemlig et par på Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm.

FOR MANGE VAR DET FØRSTE GANG DE SÅ EN HAVØRN
På ”Ørnens dag” på Avnø Naturcenter var  ca. 300 mennesker mødt op for at komme til at se havørnene på Avnøfjorden. Dansk Ornitologisk Forening, som stod for arrangementet, havde som sædvanlig placeret folk flere steder i området med teleskoper, så man rigtig kunne se ørnene, der sad ude på isen i Avnøfjorden. På naturcenteret viste Finn Jensen fra DOF billeder af ørnene, samt mange af de andre fugle, man kommer tæt på her om vinteren.
Der har i denne vinter været mange havørne i området, og de har været lette at finde, idet de en stor del af tiden har opholdt sig ved vågerne i vore fjorde, På dagen blev der set op til 6 havørne på Avnø Fjord, ligesom man kunne iagttage de mange svaner og andefugle, der raster på fjorden.
Naturvejleder Kari Hald havde samtidig arrangeret, at man kunne bygge stærekasser, som på et sener tidspunkt, skal placeres på en høj pæl på naturcenterets område.

Der er i denne tid masser af føde til rovfuglene. Her er det musvågen, der får sig et måltid.

Skægmejsehun i vinterkulden

Man kan nu gå en tur ud på isen langs rørskoven, som jeg gjorde på Dybsø Fjord for nylig. Her kan man så, som mig være heldig at se skægmejser. Skægmejsen lever om vinteren af tagrørenes frø, så der er rigelig med føde.
Skægmejsen kan dog blive et sjældent syn. Den strenge vinter risikerer at gøre det af med en stor del af den Danske bestand. Skægmejsen kommer egentlig fra subtroperne, men de meget milde vintre har lokket skægmejserne til at søge længere nordpå. Men de er slet ikke klædt på til en vinter med lange frostperioder. Deres fjerdragt er tilpasset til et subtropisk klima, hvorfor de virkelig fryser i denne tid.
Man regner med, at bestanden indtil nu har været oppe på ca. 10.000 par. De lever hovedsagelig i rørskovene ved vore fjorde og søer, hvor de bygger deres rede og finder deres føde.
Det er tidligere sket, at næsten hele bestanden er blevet reduceret kraftigt af hårde vintre, men den har efterfølgende igen rette sig. Dette vil forhåbentlig ske igen efter denne vinter.

Hvorfor ikke holde børnefødselsdagen ude i naturen? Det er både billigere og sjovere, og børnene kan lide det.

Thailand har mange flotte naturscenerier. Et af den kan nu opleves fra en husbåd på Khao Laem søen i Thailand.

Søen er fremkommet ved et dæmningsbyggeri i 1983 på floden Kwai Noi. Søen er ca. 60 kilometer lang med masser af øer. Den ligger i Khao Laem Nationalpark omgivet af jungle og limstensbjerge. Søen kaldes også de 1000 ørers sø. Den ligger i det nordvestlige Thailand ikke langt fra den Burmesiske grænse.
Husbåden der ejes af Jysk Rejsebureau har 10 kahytter, restaurant og soldæk. Den bliver trukket rundt på søen af en motorflåde, til et nyt sted hver dag. Turen, der varer 5 dage starter og slutter i Sangkhlaburi. Under sejladsen kan man iagttage den spektakulære natur. Iagttage fiskeørnene på jagt efter bytte eller fiskerne der rygter deres fiskeredskaber.
Når båden tøjres til et af de udgåede træer i søen, er der mulighed for bade, sejle i kajak langs søbredden, hvor man blandt andet kan se de store isfugle og flere hejrearter, medens man kan høre det fuglekor, der gemmer sig i junglen. Man kan også give sig til at fiske eller bare slappe af på soldækket.
Der er blandt andet også en tur på elefantryg og raftetur ned ad floden på bambusflåder på programmet. Her kommer man i våd og tæt kontakt med naturen. Ligesom der er en tur gennem junglen op til et af de flotte vandfald, der er rundt om søen.
I nationalparken skulle der være både elefanter, tigre, bjørne, hjorte og vildsvin, samt mange spændende fugle.

Se Khao Laem søen i Thailand på et kort

Vandstæren er på størrelse med en stær, og let genkendelig på sit hvide bryst.
Vanstæren dykker ned i det strømmene vand for at fiske sin føde, som består af tanglopper, vandinsekter og snegle.

Se vandstæren fiske – tryk på billedet her under.

Se Styrten Susåen hvor vandstæren dykker på et kort

Black Spottet Butterflyfish er en af mine yndlingskoralfisk. Her har jeg fotograferet dem i det Røde hav. Klik på fotoet og se flere naturbilleder.

Der tales i denne tid meget om klimaændringer. Noget af den natur, der bliver allerhårdest ramt af den stigende temperatur er koralrevene. Blot få graders stigning i havtemperaturen vil få katastrofale følger for revene rundt omkring i verden, og koraldyrene vil ikke være i stand til at flytte sig til koldere vande i det tempo, som klimaforandringerne har, så mange af dem vil simpelthen uddø.
Så sent som i 1998 så vi en såkaldt koralblegning på grund af høj vandtemperatur. Blegningen er udtryk for at mange af koraldyrene er døde.
Koralrevene er meget komplicerede biotoper, hvor mange dyr lever i symbiose med andre dyr eller planter. Nogle koralhabitater kan rumme op til 2500 slags undersøisk liv.
Koralrevene findes hovedsageligt i de tropiske farvande med temperaturer, der ligger mellem 18 og 31 grader varmt vand. Mange koralrev har lidt skade ved overfiskning, og fiskeri med dynamit. Man er begyndt at lave forsøg med dyrkning af koraldyr, så man kan udsætte friske koraller på ødelagte rev.
Det nærmeste område med nogle af de flotteste rev finder man i det Røde Hav. Specielt Sharm El-Shiekh i Egypten er stedet, hvor mange tager hen for at se koralrevet, enten ved at snorkle eller dykke i det Røde Hav.

Se Scharks Bay Sharm El-Shiekh hvor billedet er taget på et kort

Vinterdage med sne og høj klar blå himmel giver et helt fantastisk lys over landskabet.

Klik på billedet og se flere naturfotos på Flickr

Der er mange havørne på Sydsjælland i denne tid. Både ved Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Præstø Fjord ses i disse dage mange havørne. Ved Præstø Fjord kan man gå en tur ud i Næbskoven øst for Præstø. Kør ud ad Næbvej, og parker for enden af vejen. Man kan nu følge skovstien langs Præstø Fjord og få et kik til Feddet og Maderne. Undervejs kan man mellem træerne se ud over fjorden og spotte havørnene. De vil ofte side i nærheden af vågerne, og en gang imellem tager de en tur ind over vågen, med det resultat, at alle fuglene straks går i luften.
Det lokale havørne fra Evensø fouragerer som oftest på Præstø Fjord, men om vinteren får vi foruden de danske ørne, også besøg af ørne fra Tyskland og Sverige.
Da jeg var der en dag i Januar, så jeg 5 havørne på fjorden. De 3 af dem jagtede en sæl, som havde lavet et åndehul i isen lige vest for Maderne. Hver gang den kom op på isen, hoppede og fløj de hen imod den. Efter en halv times tid opgav de dog deres jagt, og tog sig i stedet en kort flyvetur, hvor de lavede flot luftakrobatik, som er deres parringsflugt.

Se havørnenes flugt ved at klikke på billedet forneden.på linket

Se Ørne ved Præstø Fjord på et kort

Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

Sne giver mange gode muligheder for oplevelser i naturen med børnene. Kør ud til nogle af de gode kælkebakker med slæden, og se dem suse ned. Eller tag skiene på og løb en tur i skoven.
Noget af det mest spændende er imidlertid at gå ud i sneen for at finde og se på dyrespor. På nettet kan man finde flere sider med information om dyrespor, som man kan skrive ud og tage med der ud. Har der ligget sne i nogle dage, vil man finde mange dyrespor i sneen. Følger man f. eks. et harespor, kan man måske støde på et rævespor, og se hvor ræven har haft held til at fange haren. Der er måske oven i købet lidt blod på stedet.
På rådyrsporerne kan man tydeligt se de dyreveksler de normalt færdes af, og flere steder vil man kunne se, hvor de har skrabet sneen væk for at finde mad neden under den.
Man kan også være heldig at følge et rævespor, og på den måde finde frem til rævens hule. Ved at snuse til hulen, kan man få bekræftet, om ræven holder til der, idet der er en kraftig lugt af ræv i hullet, hvis det er beboet. Prøv også at finde den anden indgang, idet ræven altid har 2 indgange.

Se den danse – klik på “Mine naturbilleder på Flickr” under links.

Med de mildere vintre vi har haft, er det ikke så tit at vore farvande er dækket af is. Men når frosten bider i længere tid fryser vores indre farvande til med is. Specielt i vore fjorde går det hurtigt. Der vil dog som regel dannes en del våger, specielt hvor der er strøm, eller udløb af åer og bække. I disse våger samles de mange vandfugle, der ikke trækker længere sydpå.
I vågerne finder vi vores egen vandfugle, blishønsene, knopsvanerne, gråænderne og gæssene. Men der ud over finder vi også vores gæster fra det nordlige Skandinavien såsom sangsvaner, pibeænder, troldænder, bjergænder, hvinænder og måske også lille lappedykker og stor skallesluger. Ja og man også være heldig og se lille skallesluger.
Her i Vordingborg Kommune er det specielt i Præstø Fjor, Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Stege Nor vi skal drage ud til, hvis vi vil se fuglene tæt på.
Ved vågerne kan man også være heldig at se havørnen side nær vågen, for at holde øje med svage fugle. En gang imellem tager den runde over vågen for at slå ned på et bytte.

Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

Foruden danske ørne, er der besøg af svenske og tyske ørne om vinteren. Der kan om vinteren være mellem 150-200 havørne i Danmark. Det bedste sted at se havørne om vinteren er ved Maribosøerne, som består af Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø. Der er et enkelt fast par ved søerne.
Start turen fra vejen mellem Sakskøbing og Maribo. Kør ned mod Engesstofte. Lige efter Engestofte svinges til højre ad Søvej. Fremme ved Pumpestationen i skoven, er der en rasteplads med kik til Hejrede Sø. Lige før rastepladsen er der et kik til Søndersø, med mulighed for at se ørnene begge steder. Fortsæt ad Røgbøllevej frem til T-krydset. Her svinges i første omgang til venstre for at stoppe 100 meter længere fremme ved rastepladsen, hvor der er en god udsigt ud over Røgbølle Sø. Kør derefter tilbage mod Søholdt ad Frederikshusvej og Søholdtvej. Ca 1 km længere fremme er der igen god udsigt ud over Røgbølle Sø. Lige før Søholdt kan man eventuelt køre lige inden for i parken, hvor der kan parkeres og gå en tur ud til Skelnæs Pavillionen (blå rute). Et par 100 meter før Pavillonen er der et godt kik ud over Søndersø fra en stor bro. Her fra kan man se Øen Askø, med skarvkolonien. Her sidder ørnene ofte og raster.
Ellers fortsæt forbi Søholt og frem til Maribovej. Lige efter Søholdt er der en flot udsigt ud over søen. Og man kan se halvøen Dornæs, som er et af ørnenes overnatningssteder. Længere fremme kan man tage en afstikker til Naturskolen (Lilla rute). Er der is på søerne, er der ofte en våge ud for skolen, her fra kan man se ørnene sidde på isen, og holde øje med fuglene.

Se Ørnetur Maribosøerne på et kort

Meget få pibeænder yngler i Danmark, men mange kommer her på træk.

Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

I november-december trækker havørrederne op i Vintersbølle bæk for at  gyde. Går man en tur langs med kysten, kan man ud for bækkens udløb være heldig at se flokke af havørreder, som venter på et gunstigt  tidspunkt til at vandre op i bækken.
Følger man bækken ind i land, kan  man være heldig at se havørreder på op til 4 kg. stå på de dybeste steder i bækken. Mindre fisk er dog mere almindelige. Selv om man ikke ser ørrederne, kan man se de gydebanker hvor fiskene har gydt deres  ca. 1500 æg pr. kg. legemsvægt.
Når æggene er gydt og befrugtet,  trækker de slunkne havørreder ud i Storstrømmen for at æde, indtil de vender tilbage til bækken igen til næste år. Æggene ligger i den  grusede bund i bækken indtil omkring 1. maj hvor de klækkes. De små  ørreder bliver i bækken i 2 år, før de vandrer til havs 15-18 cm. lange. Hvis man er meget heldig at være ved bækken på det rette  tidspunkt, kan man se de små blanke ørreder trække til havs. Ørrederne går lige nu op i bækken for at gyde.

Vis Vintersbølle bæk tur på et kort

Denne unge leguan bode i hækken lige ved siden af vores bungalow på Villa Rio Mar, Dominical ude ved stillehavet i Costa Rica. Legunaer er planteædende øgler, der som voksne lever det meste af deres liv oppe i træerne.

Se Villa Rio Mar på et kort

I den forgangne byrådsperiode, er Vordingborg kommune blevet mere grøn. Det kvitterede Danmarks Naturfredningsforening for på et møde med borgmester Henrik Holmer, uvalgsformanden for Miljø Erling Nielsen og teknisk direktør Torben Nøhr.
Ole Meyer formand for bestyrelsen for DN i Vordingborg udtrykte tilfredshed med samarbejdet med kommunen. Jeg synes, at vi har haft en god dialog både med  udvalget, og med natursekretariatets medarbejdere, som vi synes gør et godt     stykke arbejde. Der er i perioden blevet foretaget flere naturgenopretningsprojekter, og som Ole Meyer udtrykte det, så har vi jo kun naturen til låns fra vore børn og børnebørn, så der skal passes på den.
Af hensyn til dem, er det også godt, at kommunen har meldt sig på banen som klimakommune, med hvad det indebærer af tiltag for at begrænse kommunens CO2 udslip.
Borgmester Henrik Holmer udtrykte for nogen tid siden på en ”udeskole konference” på Avnø, at udeskoleundervisningen var mere effektiv end ”Rumpe til bænk” undervisningen, som man praktiserer til daglig. Hvilket bekræftes af forskning foretaget på Københavns Universitet. Gallup har for DN lavet en analyse, der viser, at børn i dag kun er halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre var. Henrik Holmer lovede da også at få sat fokus på at få mere af   undervisningen ud i naturen, for som han udtrykte det, giver det jo også sundere børn.

Også blandt fuglene florerer fremmedhadet. Det kunne man midt i november ved selvsyn opleve på markerne nordvest for Vester Egesborg Kirke. Her gik i disse dage flere tusinde gæs. Flokken bestod af bramgæs, grågæs og blisgæs. I den store flok befandt der sig dog også en enlig rødhalset gås.
Det er nordens mindste gås, som yngler i det nordlige Sibirien. Den overvintre hovedsagelig i Rumænien, Bulgarien og Grækenland. Dette enlige eksemplar har dog vovet sig længere vestpå.
Mange fuglekikkere kom til området for at se den spændende og flotte gås. Den var jo svær at finde i den store flok. Men når man havde fundet den, kunne man iagttage, hvordan de andre gæs moppede den enlige rødhalsede gås.
Så det er ikke blot os mennesker, der har svært ved at accepterer nogen der ser anderledes ud, eller opfører sig anderledes. For fuglekiggerne var den dog en succes, så det hele afhænger jo nok af, med hvilke øjne man ser på fænomenet.

Skægmejse i rørskoven ved Dybsø Fjord
Skægmejsen lever i rørskoven. Den er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Den færdes forholdsvis skjult i rørskoven, og er derfor svær at få fotograferet. Den lever af insekter om sommeren, og af tagrørernes frø om vinteren.

Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

Vordingborg Kommune har igen overrasket positivt med et nyt naturprojekt. Danmarks Naturfredningsforening var meget skeptiske, da kommunen overtog forvaltningen af naturen fra Amtet. Men endnu engang er det lykkedes at gøre denne skepsis til skamme med det nye flotte naturprojekt ved Nyråd.
DN har i sin skrift ”Fremtidens natur i Vordingborg Kommune” påpeget, at det er vigtigt at få bundet vores natur sammen i et netværk. Dette projekt passer fint ind i den strategi med spredningskorridorer, grønne kiler og beskyttelse af biodiversiteten.
Med dette projekt vil vi sammen med fremtidige lignende projekter være med til at gøre vores natur mere robust også overfor de igangværende klimaændringer udtaler projektets ophavsmand Naturchef Flemming Kruse.
Arealet ejes af Vordingborg Kommune, og har et stort naturpotentiale.
Danmarks Naturfond, som ejer den fredede Munks Banke, som støder op til området, er meget positivt indstillet overfor, at man på sigt binder stierne herfra sammen med de trampestier, der etableres i kommunens område udtaler administrator for Danmarks Naturfond Lars Lyholm Johansen.

Se Nyt Naturområde i Nyråd på et kort

Denne fotogene edderfuglehan er fotograferet ved spidsen af Knudshoved Odde.

Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

Børnene er ofte fascineret af hajer, og betragter dem som meget farlige. De fleste hajer er dog ganske ufarlige. Nogle af dem kan man se i Meerescentrum, det tropiske akvarium i Burg nær Puttgarden.
Jeg besøgte det forleden med mine børnebørn. De har tidligere snorklet i det Røde Hav, hvor vi dog ikke så nogle hajer, så her var muligheden. De har 12 Forskellige hajarter, med sandtigerhajen som den største. Foruden det store akvarium, har de en 10 meter lang hajtunnel, hvor man går under akvariet og ser på hajerne og de andre fisk.
Der ud over har de i andre akvarier tusindvis af andre tropiske havdyr i de i alt 4 millioner liter vand. De fleste akvarier er med levende koraller og ud over hajerne er der rokker og mange forskellige salgs tropiske fisk, koraller og krebsdyr.
Mange steder er koralrevene i fare for ødelæggelse, blandt andet på grund af klimaforandringerne. Her er en mulighed for at se, hvad vi måske mister, hvis vi ikke gør noget.

Se Meerescentrum i Puttgarden på et kort

Denne Lille Korsnæb besøgte min havedam.
Korsnæb kaldes den fordi under- og overnæb er over kors. Lille Korsnæb lever af grankogler, som den med sit korslaget næb flækker og på den måde frigøre de to frø, der gemmer sig bag hver frøskæl. Yngler om vinteren, da der i denne periode er flest modne granfrø. De lever hovedsagelig i granskove, hvorfor vi ikke ser dem særlig meget her i Sydsjælland.

Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.

Det må have været en flot sejltur med den første morgenfærge fra Masnedø til Gåbense i 1800tallet. I 1872 flyttede ruten til Overhoved Havn. Fra 1919 til åbningen af Storstrømsbroen sejlede der også en bilfærge fra Vordingborg til Gåbense. I 1937 indviedes den omkring 3,2 kilometer lange Storstrømsbro. Den var i en årrække Europas længste bro, med en gennemsejlingshøjde på 26 meter.
Man kan som bekendt ikke gå på vandet, men man kan tage en gåtur over. På turen over broen har man en fantastisk udsigt til begge sider. Mod vest ses den lille ø Masnedø Kalv, ligesom man kan se ud langs Knudshoved Odde. Ud for Falsters Kyst ligger den lille ø Dyreford. En skarvkoloni har ødelagt træbevoksningen på øen, så nu bygger skarverne deres rede på jorden. En del sæler kan ses på stenene foran øen, jeg talte 25 stk. Til den anden side har man udsigten til Farøbroen og de Sydsjællandske Skove.
Der var mange fugle i luften denne morgen. Vandrefalken jagtede duetrækket, som var på vej over Strømmen. Et syn, man ikke ser hver dag. Mange Gæs og andefugle trak fra Sjælland mod Falster.
Mange specielt småfuglene benytter i stor udstrækning broen som ledetråd for deres træk mellem Sjælland og Falster, og der var mange hundrede af dem. En ornitolog jeg mødte for enden af broen fortalte, at det er et helt godt sted at se fugletræk. Ud over de mange småfugle trak en enkelt glente også langs broen.
Ved brofæstet på Falster kan man gå ned ad en trappe, så man kommer ned  under broen. Her kom en skovmår springende gennem græsset.
For at det skulle være fuldendt manglede blot havørnen. Og så kom den da også på tilbagevejen flyvende og satte sig i et træ på Masnedø Kalv.

Se Storstrømsbroen på et kort

Så er Bramgæssene her. De ses i i øjeblikket i antal af flere tusinde ved Dybsø Fjord, Svinølandet og Avnø. Bramgæssene er i de senere år gået meget frem, og hvor de tidligere trak længere sydpå, overvintre mange i Danmark i de milde vintre.

Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.

Hvis vi ikke plejer vores naturområder vil naturen hurtigt tage over, og vil over en årrække springe i skov. Vi kan se hvordan ældre kulturefterladenskaber, også her i Danmark er blevet begravet i sediment, og naturen har taget over.
Over tilstrækkelig lang tid, kan hele byer begraves af naturen. Et af de mere tydelige eksempeler her på, oplevede vi i Ankor Wat i Cambodia.
I perioden 802 til 1431 byggede en lang række Kmerkonger på et meget stort område en by med utallige templer og slotte. I 1431 blev området forladt, og kun et enkelt tempel forblev i brug.
Resten af de fantastiske bygninger forsvandt, idet den tropiske regnskov simpelthen voksede ind over dem. Først i 1850 fandt en fransk munk nogle af templerne. I 1908 satte man ind med bevaring og rekonstruktion.
Et af templerne nemlig Ta Prohm, besluttede man at lade stå med de kæmpe store træer, der havde overgroet templet, så man kan se, hvad der sker, når naturen tager over. Man måtte dog rydde en del af junglen, for overhovedet at få adgang til stedet. Templet er i øvrigt blevet brugt som kulisse i flere skattejagtfilm.
Området er i dag optaget på Unescos liste over ”Verdens arv”. Det menes, at der stadig er uopdagede templer i junglen.

Se Ta Prohm i Ankor Wat på et kort

Mange drager i denne tid til Sønderjylland for at se ”Sort Sol”, som fænomenet kaldes, når flere hundredetusind stære går til ro i Tøndermarsken. Hen over efteråret samler stærene sig i større og større flokke. De fouragerer rundt omkring i marsken, hvor de især lever af insektlarver blandt andet fra Stankelben.
Ca. en time før solnedgang begynder stære at indfinde sig på overnatningspladserne. Først kommer de i mindre flokke, men efterhånden bliver flokkene større og større, og nogle af dem kan indeholde op mod 50.000 stære, og når alle stærene har sat sig i tagrørene, kan der være over en million stære i flokken.
Og ikke længe efter solnedgang er det slut, og stærene er gået til ro i rørskoven. Inden der bliver helt stille, er der dog en koncert af stærenes kvidren, som med sin lydstyrke, er med til at skræmme eventuelle rovfugle væk. Lyden er så høj og intens, at arbejdstilsynet næppe ville lade folk arbejde i en lignende larm.
Overnatningsstederne skifter hele tiden, men kan dog også være den samme i et par dage. Når overnatningstederne skifter, er det blandt andet for at narre eventuelle rovfugle. Det er rovfuglenes angreb på stæreflokken, der kan give de spektakulære balletagtige stæreformationer, når de i samlet flok søger at undgå disse rovfugle. Det er dog ikke hver aften, at der er rovfugle til stede.
De bedste steder at se sort sol er ved Magisterkogen syd for Tønder, eller ved Rudbøl sø. Se kortet på linket nedenfor.

Se de bedste steder hvor man kan se Sort sol i Tøndermarsken på et kort

Denne grønbrogede tudse kom en aften fornylig hoppende hen over gulvtæppet langs med panelet.

For de fleste danskere er en tur i skoven en tur ud i naturen. Men i virkeligheden bliver de fleste danske skove drevet forstmæssigt, og er derfor i sagens natur ikke natur. Således også Viemose skov. De fleste skove er plantede, og i Viemose skov kan man se beviset herfor i de mange gravhøje, der findes i skoven. Disse har ved deres anlæggelse ligget frit med udsyn ud over Stege bugt.
Kør til Balle Strand. Lige før den lille hyggelige havn går der en vej ind i skoven. Denne kan nu følges igennem den øverste del af skoven. Det højeste punkt er Dyrhøj med sine 33 meter. Det meste af skoven er bøgeskov iblandet enkelte nåletræsplantninger. I skoven findes også en del asketræer. De er imidlertid ved at gå ud på grund af svampeangreb, hvorfor de må fældes. Godt oppe i skoven stødte jeg pludselig på et bøgeskovsstykke, under hvilket der var udlagt store net til opsamling af bog, som er bøgens frugter. Disse skal bruges til fremelskling af nye bøgetræer.
I den anden ende af skoven køres ned mod vandet, og skovvejen nærmest vandet følges tilbage. Midt i skoven ligger ”Syvhøje”, med sine syv gravhøje. I skoven er der også fundet en skåltegnsten med 90 skåltegn, det vil sige 90 fordybningen i stenen lavet af folk i oldtiden. Man ved ikke, hvad betydningen af disse skåltegn har været.
Midtvejs tilbage løber vejen et lille stykke langs med vandet. Her er en god udsigt til Nyord, Stege by og ud over Fakse bugt. Fortsæt tilbage til Balle Strand.

Disse Flyvende Hunde så vi på Chapwani Island (også kaldet Grave Island) ved Zanzibar. Flagermusene overnatter på øen, og flyver i dagtimerne til Zanzibar for at furagere. Der findes en enkelt lille resort på øen.

Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.

Se Chapwani Island på et kort

Flere områder i Vordingborg Kommune har ingen bynær natur, det gælder f.eks. Lundby i Kommunens nordlige udkant.
Dette medførte bl. a. at Svend Gøngeskolens natur- og tekniklærerne i begyndelsen af 1990’erne ikke kunne efterleve lovens krav om, at ”eleverne arbejder med naturens mangfoldighed”, og at ”undervisningen fortrinsvis baseres på elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter”.
I 1996 indkaldte de derfor hele lærergruppen for at finde en løsning på problemet. Udfaldet blev en henvendelse til kommunen, med anmodning om inddragelse af et kommunalt eget område bag skolen til etablering af et naturområde.
Kommunen var positiv, men ønskede ikke at blive involveret økonomisk. Heldigvis lykkes det, efter at en ny lokalplan i 1999 var blevet vedtaget, at få del i LEADER+ – midler, hvorved penge fra EU finansierede skoven, oplyser formanden for Svend Gøngelunden tidligere lærer Karen Johanson.
Beplantningen skete efter en plan lavet af godsinspektør Sune Norsker, Lundbygård således, at når man går fra syd mod nord følger træarterne efter hinanden, som de indvandrede i landet efter istiden.
I samarbejde med den lokale spejdergruppe samt børneinstitutionerne blev flere ”store plantedage” arrangeret. Her kunne områdets beboere komme og plante egne havers overflod i læbæltet langs Sværborgvej, samt købe og plante små træer – alle af gamle danske sorter.
Den rørlagte Stolebjergbæk blev også frilagt på en strækning gennem området, og en lille sø blev etableret. Der blev bygget 2 sheltere og opsat grillriste.
Lærernes spændende initiativ, har nu medført, at de kan opfylde lovens krav til undervisningen, samt at byens borgere kan færdes i skoven, og på nært hold følge en dens udvikling.

Ses Svend Gøngelunden på et kort

Gråstrubet lappedykker spejler sig i vandet.

Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.

Kulsbjergområdet har som mange andre af militærets øvelsesområder udviklet sig til en naturperle. For at bevare områdets natur, er der da også lavet en plejeplan, som sikrer, at området bevares som værdifuldt natur.
Området domineres af de 3 Kulsbjerge. Store Kulsbjerg er med sine 107 meter det højeste. Meget af top-pen er indhegnet militært område, det øverste punkt er dog tilgængeligt ved at gå mod syd rundt om heg-net. Herfra er der en fantastisk udsigt. I klart vejr ses bl.a. Storebæltsbroens Pyloner og Storstrømens bro-er.
Der findes flere søer i området. Den største sø Kulsøen blev dog afvandet omkring 1920, den var så dyb, at man kunne sejle og sætte ruser i den. Områdets mange forskellige biotoper giver et meget rigt dyre- fugle- og planteliv. Her findes bl. a. den sjældne løvfrø og orkideen Maj-Gøgeurt. På min tur sidst i septem-ber afpatruljerede tårnfalken området og jeg så dværglappedykkere i søerne.
Offentligheden har fri adgang undtagen ved militære aktiviteter. Aktivitetsoversigt findes på www.Danilog.dk. Til fods må man færdes over alt, på cykel kun på stier og veje. Ved adgangsvejene fås ordensreglementet med kort over området.
Der er adgang fra Vallebovej i vest, fra Stensved ved Kulsbjergvej, fra Røstofte Skovvej, Vallebo Skov ved Vallebovej og ved Skovhusevej. Ved indgangene er der P-muligheder og opslag, der viser månedens øvel-sesaktiviteter.

Vis Kulsbjerg på et større kort

Denne unge havørn sad på vigestenen inderst i Dybsø Fjord.

Klik på billedet, og se flere naturbilleder.

Fouragerende traner på en majsmark ved Hohendorf i Nordtyskland.

Flere og flere traner yngler rundt omkring i Danmark, flest i Jylland og på Bornholm, men nu også på Sjælland og Falster.
Vil man se rigtig mange traner skal man dog 150 km og tre en halv time herfra nemlig til Nordtyskland ca. 70 km øst for Rostrok. Her ligger tranecenteret i Gross Mohrdorf, der gerne oplyser, hvor man kan se tranerne, som raster i området midt i oktober på deres træk sydpå til vinterkvarteret i Spanien.
Selv var jeg der 16. og 17. oktober 2007. Centret fortalte, at der var ca. 39.000 traner i området.
Tranerne overnatter stående i vandet syd for Øen Zingst. I skumringen flyver de alle ud til vandet, hvor de stiller sig i en stor flok. De kan ses fra fugletårnet nord for Bisdorf.
Tidlig næste morgen kørte jeg ud til kysten ved den lille by Nisdorf. Mellem klokken syv og otte kom tranerne ind fra vandet. Flok efter flok kom flyvende, og hele tiden havde jeg tranernes trompeteren i ørerne. Det var en fantastiks ubeskrivelig oplevelse.
Efterfølgende kunne man finde store flokke af traner fouragerende på de afhøste majsmarken inde i landet. Blandt lige før byen Günz og længere fremme lige efter byen Hohendorf.

Se Tranetur på et kort

Klik på billedet, og se flere naturbilleder.

Avnø Naturcenter er et af de bedste steder i Danmark at se sæler. Omkring 1. september, hvor sælungerne er blevet store, er det et specielt godt tidspunkt at tage ud og se dem.
Når Avnø fjord har en stor bestand af spættede sæler, skyldes det de gode muligheder, de har for at hvile sig på stenrevet. Her fælder de også deres pels i august, og de kan også føde deres unger her.
Sælerne lever i op til 36 år, og de er ekstremt tilpasset et liv i vand. På land må den “mave” sig langsomt frem. Derfor holder den sig tæt på vandet og ses sjældent mere end et par meter fra kysten. I vandet kan den skyde en fart af op til 35 kilometer i timen, dykke ned til noget over 100 meter og holde vejret i 20-30 minutter.
Fra Avnø Naturcenter kan I gå de 500 meter ud til kysten for at se sælerne. Medbrig en kikkert eller gå op i tårnet og se sælerne i den store stationære kikkert. Ved et besøg for nylig talte jeg op til 150 sæler på revet. Man kan i øvrigt også få guidede ture på Avnø. Kontakt naturvejleder Kari Hald på kah@sns.dk.

Klik på billedet og se flere naturbilleder på Flicker photostream

Se Avnø’s sæler på et kort

Hvis turen går til Vietnam, må man ikke snyde sig for 3 flotte sejlture. Hvis man starter sin Vietnam-rundrejse i Hanoi, skal man tage en tur ud og sejle på Halong bugten. Her kan man sejle imellem 3000 kalkstensøer. Ha Long betyder ”Dragen der stiger ned” og er et af Vietnams mest naturskønne områder. Det er da også blevet erklæret særlig bevaringsværdig (World Natural Heritage) af UNESCO i 1994.
Fra Halong sejler man ud i udflugtsbåde. Tag en todages tur med overnatning.
Mange af de mærkelige klippeformationer er navngivet efter legender, eller hvad de ligner f. eks. Svaneklippen eller Tudseklippen. Ude i bugten støder man på små landsbyer bygget på flåder i vandet, hvorfra de fisker eller har små muslinge-perlefarme. Vandet er meget roligt i bugten, da de mange øer beskytter mod havstrømmene i Tonkinbugten.

”Halong på land” sådan kaldes landskabet, der ligner Halong bugten blot på land. Dette landskab finder man ca. 100 kilometer syd for Hanoi nær byen Ninh Binh. Her bliver man roet ned ad floden Ngo Dong i en lille båd. Det er kvinderne der har jobbet med at ro ned af floden, hvor man blandt andet sejler gennem 3 grotter. Ind imellem roer kvinderne båden med fødderne. At sejle på floden gennem rismarkerne mellem de flotte klippeformationer er en flot naturoplevelse.

Den tredje sejltur er i Mekongflodens delta syd for Saigon. Også her bør man tage en todages tur. Vi sejlede fra Cai Be til Can To. Det er en helt speciel oplevelse at side på agterdækket og indtage sine måltider, medens man betragter naturen og livet på og langs floden. Mekonfloden er en vigtig transportvej, og meget forskelligt gods fragtes rundt i deltaet og dets kanaler.
På andendagen nåede vi om formiddagen frem til Can To, som er deltaets centrum, her sejlede vi i en mindre båd ud til byens flydende marked, hvor folk er travlt beskæftiget med at købe og sælge et stort udvalg af frugt, fisk og grønsager.

Har man lyst til en fjerde sejltur, kan man blive sejlet ud til Whale Island en lille ø lidt nord for Nha Trang, hvor der ligger en enkelt ressort. Her kan man slappe af i paradisiske omgivelser.

Se stederne på Vietnamssejlture på et kort

Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.

Torup Strand er et af de få steder i Danmark, hvor man endnu fisker fra stranden. Kutterne bliver ved hjælp af et spil trukket ud i og ind fra havet. Det er et fascinerende skue at se de store kuttere blive trukket op på stranden.
Med udgangspunkt i Torup kan man tage en biltur rundt til de flotte naturcenerier i Vendsyssel. Fra Torup køres ned gennem Vester Torp til Dæmningen mellem Lund Fjord og Hanvejle. På Dæmningen er det via en gangbro ud gennem rørskoven muligt, at komme ud til et fugleskjul, hvorfra man kan betragte fuglelivet i Hanvejle.
Fortsæt over dæmningen og kør til Langevad Plantage. Her kan man besøge Kirstens Kjærs kunstmuseum. Kør der efter sydpå til Hannæs, hvor i tager vej 11 mod Ålborg. Denne vej passerer syd om et af Danmarks vigtigste vådområder nemlig Vejlerne, der med sit fantastiske fugleliv giver mulighed for at iagttage såvel svømme- som vadefugle i store antal, ligesom man kan se skestorke og traner.
Fortsæt nu ad vej 11 syd om Fjerritslev op til Tingskov, hvor I svinger til Venstre mod Tranum. Her køres ind på Ejstrupvej, som følges vestpå gennem det flotte kuperede landskab ind til I når Fosdalsvej. Lige efter Lerup Kirke kan I gå en tur ned gennem Fosdalen. En dyb kløft der skære sig ned i landskabet. En bæk løber i bunden af det unikke og smukke landskab.
Fortsæt derefter mod Slettestrand og ind igennem Svinkløv Klitplante til Svinkløv gamle Badehotel med en flot udsigt ud over Vesterhavet. Her kan eftermiddagskaffen indtages. Fortsæt videre gennem plantagen. I Andrup svinges mod Grønnestrand. I kommer nu ud til Vesterhavet. I kan nu køre gennem klitterne til Kollerup Strandvej, hvor I kører op til Havvejen, som gennem Klim Strand fører Jer tilbage til Torup.

Se Torup biltur på et kort

Citronsommerfuglen er almindelig i Danmark, dens flotte gule farve ses kun nå de flyver.
Klik på billedet og se flere naturfotos.

Stevns Klint er 100 millioner år gammel og verdensberømt, fordi man i klinten kan følge fiskelerlaget, der er dannet for 65 millioner år siden under en verdensomspændende klimakatastrofe.
Det skiftede fra tropisk- til polar -klima i en 5.000 år lang periode, hvor bl. a, dinosaurerne uddøde. En spændende historie, som nok er et besøg værd.
Kør til Mandehoved nordøst for Store Heddinge. På Flagbanken, hvor klinten er ca. 40 meter høj, er der et udsigtstårn, med en flot udsigt til København, Øresundsbroen, Sverige og Møn samt til klinten med Stevns Fyr.
Om efteråret er det et godt sted at opleve fugle-trækket fra Falsterbo til Sjælland. På gode dage – eksempelvis den 30. august 2008 – blev der observeret 364 hvepsevåger, 123 rørhøge, 4.180 spurvehøge, 133 musvåger, 20 fiskeørne, samt en masse andre fugle.
Fra Mandehoved køres sydpå til Højerup gamle Kirke, opført af kridtsten omkring år 1250. Kirken blev af sikkerhedsgrunde lukket i 1910, da den er i fare for at styrte i havet.
Fortsæt mod Rødvig. Inden Rødvig kan Stevnsfortet besøges, såvel over som under jorden.
Næste stop er Rødvigs hyggelige, travle havn. Bygget i 1840 for at kunne udskibe produkter fra kalk- og kridtbruddene. Længere sydpå kan tages en afstikker til den lille landsby Lund.
Forsæt mod Vemmetofte Kloster, som i middelalderen var en stærk befæstet herregård. Er senere ændret til et firlænget barokslot. I 1735 blev slottet omdannet til et adeligt jomfrukloster. Man kan her gå en tur i Klosterhaven.
Tag eventuelt en afstikker til Vemmetofte Strand. Ellers fortsæt gennem Fakse Ladeplads, og videre gennem Vindbyholt. Snart derefter kører man langs med den lavvandede Præstø Fjord, hvor man året igennem kan iagttage hovedparten af de vandfuglearter, som raster i Danmark. Efter Hollænderskoven køres ad Nysøvej mod Præstø. Her får man et sidste kik til vandet.

Se Fakse bugt tur på et kort

Billedtekst: Rød skovsnegl holder festmåltid på en svamp.

Jeg har en del ”dræbersnegle” (Iberisk skovsnegl) i min have, så jeg går jævnligt ud efter mørkets frembrud for at samle dem sammen. Herligt var det derfor på en tur til Bornholm at løbe på en rød skovsnegl.
Den røde skovsnegl er ikke så almindelig som den Iberiske. Den er oprindelig indført i Danmark i 1913. Hvis man ikke passer på, kan man let tage fejl af de to arter, og derved komme til at slå den røde skovsnegl ihjel. En af metoderne til at skelne dem fra hinanden, er at se på farven mellem følehornene. Den Iberisk skovsnegl er mørk i panden, meden den røde skovsnegl har rød pande.
Som andre snegle lever den røde skovsnegl af grønne og visne planter, svampe og af andre døde snegle.
Se flere naturfotos på Flickr – klik på fotoet.

Dybsø er et led i den sydsjællandske dobbeltkyst, som er karakteriseret ved en række øer og fed med bagvedliggende laguner og fjorde.
Øen ligger lige nord for Svinø, som meget langt tilbage også har været en ø.
Navnet Svinø opstod, fordi man i gamle dage fangede marsvin her. Bag øen ligger Dybsø Fjord, som strækker sig helt ind til landevejen mellem Næstved og Vordingborg.
Øen er dannet ved at strømmen har aflejret strandvolde mellem de 2 morænebakker på øen. Bag strandvoldene er der dannet strandenge, som danner grundlag for et rigt fugleliv..
Pantelivet på øen er unikt, idet øen aldrig har været opdyrket. Øen var tidligere eget af Gavnø gods, som brugte øen til kreaturgræsning. Øen er nu eget af staten, og blev fredet i 1988. Øen er nu forpagtet ud. Plejen er nødvendig, for at bevare øen som en vigtig international lokalitet for ande – og vadefugle, og da er da også en masse naturplejere i form af kreaturer på øen.
Strømmen ind i fjorden foregår mellem Svinø og Dybsø. Tidligere strømmede vandet også ind mellem Dybsø og Enø. Da jeg var barn kunne en fiskekutter sejle ind mellem Dybsø og Enø. Nu er det sandet så meget til, at man dårlig kan passere det i kajak.

Se Dybsø på et kort

Tømmermanden er af træbukkefamilien. Det er en bille med meget lange følehorn. Den er ret sjælden i Danmark, men kan ofte ses ved Dueodde på Bornholm, hvor denne også er fundet.

Se flere naturfotos på Flickr – klik på fotoet.

Tang er gennem historien blevet nyttiggjort på forskellig måde. På Møn havde man produktion af tang blandt andet til madrasser og isolering. Kalvehave Tangkompagni forarbejdede f. eks. 500 tons tørret ålegræs om året fra 1917 til 1959. Den mest kendte anvendelse af tangen finder vi dog på Læsø, hvor der endnu findes gårde med tangtage.
Når man nu sidder og planlægger årets Ø-tur, som i flere år har været en tradition for os og mange andre, kunne valget jo falde på netop Læsø, som ud over de spændende tangtage også har en flot og spændende natur.
Rønnerne på øens sydside er et attraktivt naturområde med blandt andet orkideer og kødædende planter og et rigt fugleliv. Området er velegnet til vandreture, ligesom man kan komme der ud med hestevogn eller Rønnerbussen, som tager de besøgende gennem området med traktor. Adgangen er begrænset i fuglenes yngleperiode.
Ved indgangen til Rønnerne er der et udsigtstårn, med en fin udsigt ud over området. Der ligger også flere saltsydehytter, der syder salt ligesom i gamle dage.
På nordsiden finder man Læsø Klitplantage med klitheden ”Højsande”. Her er de indladsklitter blotlagt, som tidligere sandflugter har skabt. Her er også et udsigtstårn, hvorfra man kan skue ud over området.
Kærene midt på øen er en af Danmarks største hedemoser, her yngler blandt andet traner, og mosen indeholder en lang række sjældne plantearter her i blandt vibefedt, soldug, blærerod, klokkelyng og klokkeensian.
Læsøs kyst rummer flere gode badestrande, ligesom der er et spændende fugleliv langs de lavvande kyster. Da øen er flad og ikke ret stor, kan den med fordel gøres på cykel. Disse kan lejes forskellige steder på øen.

Se Læsø – Rønnerne – Højsande klithede. på et kort

Den grønbrogede tudse (også kaldet fløjtetudsen)  boede i vores drivhus, hvor den hjalp med at bekæmpe skadedyrene. Tudsen lever af myrer, biller, myg, sommerfuglelarver, tusindben og små snegle. En dag kravlede den op af et flethegn i drivhuset. Efterfølgende hjalp jeg den dog ned igen.
Som så mange andre paddearter er grønbroget tudse ifølge Skov- og Naturstyrelsen gået katastrofalt tilbage gennem de sener år.

 

Se tudsen klatre ved at klikke på billedet neden under.

Svinølandet med Svinøstrømmen og Svinø Strand set fra luften.

Oppe fra 300 meters højde tager vores landskab sig rigtig flot ud. Det kunne mine børnebørn Lau og Tue og jeg konstatere på en helikoptertur over lagunelandskabet Karrebæk og Dybsø Fjorde. Her oppe fra kan man rigtig se, hvordan vandet omkring os præger vores natur.
Hvad vi også kunne se var, at farvandet mellem Dybsø og Enø kaldet Kragholmstrømmen er ved at lukke helt til. I min barndom kunne der sejle en fiskekutter igennem her ind til Dybsø Fjord. Strømmen ned langs kysten har efterhånden ført så meget materiale hen foran indsejlingen, at den kun kan forceres i en kajak. Det betyder, at vandudskiftningen af Karrebæk og Dybsø Fjord, udelukkende foregår gennem kanalen ved Karrebæksminde og gennem Dybsø- strømmen.
En af grundene til denne udvikling, er at man omlagde Susåens løb, da man gravede kanalen ind til Næstved i 1938. Susåens hovedstrøm løb tidligere forbi Abbednæs. Noget af strømmen forløb videre gennem inderfjorden og ud gennem Longshave på Enø. En anden del løb ud forbi Gavnø til Kragholmstrømmen. Nu løber strømmen direkte ud gennem Karrebæksminde. Hvad det betyder på længere sigt, er svært at sige, men umiddelbart betyder det en ringere vandudskiftning i fjordene, da der nu kun er passage gennem Karrebæksminde og Dybsøstrømmen ind til de 2 fjorde.
Om en kommende havstigning grundet klimaændringer vil kunne råde bod på den udvikling, vil kun fremtiden kunne afsløre.

Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

På stille solrige dage er det tid for myrerne til at tænke på den næste generation. Samtidig bibringer de dog mågerne et festmåltid.

Stege Nor på Møn dækker et område på ca, 5 m2, og er forholdsvis lavvandet med en genemsnitsdybde på 1,5 meter. På grund af det smalle indløb er der en meget lille vandudskiftning i Noret.
En Cykeltur Noret rundt kan eksempelvis startes fra Stege Havn. Der fra køres ned mod Noret, hvor man kan følge Søndersti indtil man når Voldgraven, hvor man kører op imod byporten. Denne port er fra middelalderen, og volden er vores eneste middelaldervold. Den var i gamle dage vandfyldt.
Turen fortsættes nu østpå ad Storegade og Klintevej. Lige efter Hotel Præstekilde i Keldby svinges til højre ind på Møns Golfbane, som nok er en af de flottest beliggende golfbaner i Danmark. En sti fører ned over banen til Noret. Her har man en god udsigt over Noret. Ved den østligste ende ligger Slotshøj, hvor fra man har fin udsigt ind over Noret mod Stege, ligesom man den modsatte vej kan se helt til Høje Møn. Fortsæt ad stien på golfbanen op til Keldbylille. Her kan man evt. besøge Keldbylille Museumsgaard, som er en firlænget gård opført i bindingsværk i år 1800. Gårdens udstilling viser landbruget udvikling fra 1800 op til omkring 1930.
Lige før Tåstrup kan man tage en afstikker ad Strandkildevej. Oppe på bakken får man en fin udsigt over Noret. Fortsæt gennem Svensmarke med de gamle hyggelige bindingsværksbygninger, og videre gennem Tøvelde og Bissige frem til Norets Vestlige ende. På vejen mod Lendemarke og Stege passere man Rødkilde Højskole, som ligger smukt med en park i engelsk stil ned mod Noret. Gå en tur i parken og nyd udsigten. Her fra er der knapt 2 kilometer tilbage til Stege Havn.

Se Rundt Stege Nor på et kort

Dovendyret er meget langsom, og må derfor camouflerer sig, for at undgå at blive opdaget af sine fjender eksempelvis jaguaren. I Dovendyret pels gror der grønne alger, hvilket giver dyret samme farve som bladene, og algerne får den fordel, at de på den måde kommer op, hvor der er mere lys.
Dovendyret tilbringer stort set hele sit liv i træerne. De kommer kun ned en til to gange om ugen, enten for at flytte til et andet træ, eller for at forrette deres nødtørft, som de graver ned i jorden, så det ikke opdages af deres fjender.
De er tilpasset et liv i trætoppene, hvor de en stor del af tiden hænger eller sidder på en gren og sover. Kun 3-4 timer om natten er den aktiv.
Jeg var dog heldig at se et bevæge sig, efter at have stået og iagttaget det i over en halv time. De blade som det lever af er meget energifattige, så dovendyret må virkelig spare på energien. Dens bevægelser er uhyre langsomme og velovervejede. Som regel hænger den med ryggen nedad, og når den skal flytte sig flytter den et enkelt arm eller ben af gangen. Det totåede Dovendyr har på arme og ben 2 lange krogede kløer, som den hager sig fast i grenene med.
Dovendyret er almindelig i den tropiske regnskov i det nordlige Sydamerika og Mellemamerika. Det var let at følge dovendyrene fra dag til dag, da de som regel kun flyttede sig over i det nærmeste træ, med de specielle blade, som de kan lide. I samme område lever også det tretåede dovendyr. De kan være svære at skelne fra hinanden. Det totåedes pels er dog noget længere end det tretåedes.

Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

Vis Dovendyr Costa Rica på et kort

Se dovendyret i bevægelse neden for.

Nu nærmer tiden sig, hvor skoven iklæder sig efteråret flotte gyldne farver. Redaktør for  Ugebladet Niels Bangild og undertegnede er lidt tidligt ude på vore cykler, for at sondere terrænet. Turen startede fra Vallebovej, hvor broen går over motorvejen ind på Kulsbjerg Øvelsesterræn.
Gennem øvelsesterrænets flotte varierende natur kom  vi til Vallebo skov, som vi passerede på vej mod Tolstrup. Efter Tolstrup fortsatte vi videre mod Godset Lilliendal. Hans Gustav Lillienskjold købte i 1774 Skuderupgaard, hvor han opførte en ny hovedbygning og omdøbte gården til Lilliendal, som i dag er et moderne Landbrug.
Efter Lilliendal fortsættes gennem den flotte kastaniealle mod Høvdingegård. Før vi når denne, svinges til højre ind i Mern Hestehave og videre til Viemose Hestehave. Det åbne landskab mellem de 3 skove Mern Hestehave, Viemose Hestehave og Skovhuse Skov blev under 2. verdenskrig brugt som nedkastningssted for våben og materiel til modstandsbevægelsen.
Fra Viemose Hestehave forsættes nu forbi Mern Skovhuse og over i Skovhuse Skov. I det åbne landskab mellem skovene så vi glenten i sin elegante flugt blive kraftigt moppet af kragerne. Også flere musvåger kredsede over skovene.
Skovene ligger virkelig højt i landskabet, som er temmelig kuperet. I Skovhuse skov passerer vejen tæt forbi Djævlebjerg, som med sine 74 meter er noget af det højeste i skoven.
Ude af Skovhuse Skov, fortsætter vi direkte over i Vallebo Skov. Også her er temmelig kuperet. Vi fortsatte op gennem skoven til  vi igen rammer asfaltvejen mod Tolstrup, som vi fulgte et lille stykke, inden vi svingede ind i Røstofte Kohave og kørte over til Røstofte Skovvej, hvor vi svingede til venstre ned forbi Troldbjergskoven, og gennem øvelsesterrænet tilbage til Vallebovej.

Vis 5 skove, Sydsjælland på et kort

Klik på fotoet og se flere naturbilleder på min Flickr photostream

Man kan ærgre sig over, at et unikt landskab som Møns Klint ikke blev del af en dansk nationalpark. Til gengæld er et andet unikt landskab på vej til at blive nationalpark nemlig Mols Bjerge.
Da isen under sidste istid gled op gennem Storebælt, delte den sig i 2, og skubbede den foranliggende jord op til en højde af 137 meter, som det højeste punkt, nemlig Agri Bavnehøj. Her oppe er der en fantastiks udsigt ud over Mols og det omgivende farvand. Ja! i klart vejr, kan man se til Sjælland.
Her fra kan man køre længere ind i ”Bjergene”. Der støder man bl. a. på dødishuller, dannet ved at isen smeltede, og vandet løb ud i bunden af hullet. Anderledes med slugterne, som blev skabt, ved at vandet løb igennem dem.
Flere steder støder man på de højryggede agre, resterne efter det landbrug, der fandt sted i middelalderen. Dette blev dog opgivet allerede i 1700 tallet, hvorefter lyngen tog over, og krattene udviklede sig til løvskov.
Syd for Toggebo, som var et bosted i jernalderen kommer man til Trehøje, der med sine 127 meter er det næsthøjeste punkt i Mols Bjerge. Her ligger 3 broncealderhøje foruden de ca. 20 andre gravhøje i området. Her oppe fra er der igen en fantastisk udsigt, og mange rovfugle svævede rundt på opvindene, der skabes rundt om bakkerne.
Mols Bjerge søges ved hjælp af naturpleje med dyr, bragt tilbage til det oprindelige overdrevslandskab med de markante enebærbuske, der står som skulpturer i landskabet. De tørre sandrige solbeskindede bakker er levested for mange sjældne insekter og planter.

Vis Mols Bjerge på et kort

De danske vandrefalke mangler boliger. De bygger normalt deres reder på klippehylder. Dem har vi dog ikke så mange af i Danmark. Kun på Møns Klint,  Stevns Klint og på Bornholm har vi naturlige redesteder til Van- drefalkene, og det er da også kun her vore tre vandrefalkepar holder til.
Vordingborg Kommune har af miljøministeriet fået til opgave at hjælpe vandrefalkebestanden frem i Danmark. For at hjælpe med til dette har kommunen besluttet at tilvejebringe flere redemuligheder udtaler af- delingsleder Paul Debois. Vi har i samarbejde med Danish Malting Group fået opsat en vandrefal- kekasse på virksomhedes skorsten i Ørslev.
Den 10. juni var der så indbudt til  “housewarming” for den nye vandre- falkebolig. Formanden for miljøudvalget Erling Nilsen takkede direktør Kim G. Jørgensen og produktionschef Søren Jensen for samarbejdet, og forærede virksomheden en uglekasse, til opsætning i virksomheden. De har også fået opsat tårnfalkekasser, så DMG kan virkelig gøre en forskel for fuglene.

Valmuer og kornblomster i marken.
Valmuerne ses ofte i vore marker, medens kornblomsterne beklageligvis stort set er sprøjtet væk.
Klik på fotoet og se flere naturbilleder på min Flickr photostream

Skal vi sikre, at der også i fremtiden vil være natur til vore efterkommere, er det vigtigt, at vi får et forhold til den. Det får man kun ved at komme ud i den og lære den at kende. Derfor er det vigtigt, at skolen sammen med forældrene påtager sig ansvaret for at det sker. Mange skoler har da også taget ideen om ”udeskole” op, hvilket blandt andet er sket på Sværborg skole.
I alt 15 børn 2 lærere fra 3 og 4 klasse, nogle forældre og undertegnede deltog i turen først i oktober 2008. Turen startede med 10 km cykeltur fra Sværborg Skole  til Avnø. Efter indkvarteringen på sovesalene bød naturvejleder Kari Hald velkommen og fortalte om dagens program, der bestod i et ”Get Moving” program, hvor børnene via GPS skulle finde poster placeret i den fredede natur .
Efter instruktionen begav de forskelle grupper sig af sted. Hver gruppe havde sit eget navn og flagfarve og var foruden GPSen udstyret med en Walkie Talkie til kommunikation med naturvejlederen.
På en af posterne skulle  der tælles sæler ude i Avnø Fjord. På en anden fik de vaders på og gik ud i fjorden, for at fange fisk og smådyr. Der var endvidere en post, hvor man skulle gætte hvor salt vandet i fjorden er, og endelig en hvor man skulle forsøge at få lavet et bål ved hjælp af et brændglas.
Tilbage blev de indfangne fisk og smådyr hældt op i det store akvarium, hvor der i forvejen var forskellige fisk og krapper. Kari Hald fortale om dyrene i akvariet, som alle stammer fra fjorden.
Aftensmaden blev lavet over bål, og senere blev der bagt pandekager over bålet.  Utroligt hyggeligt på den dejlige stille og stjerneklare oktober aften.
Den næste dag inden cykelturen hjem, gik det igen ned til fjorden for at se på sælerne i en stærk kikkert. Der var ca. 130 sæler. En sådan naturskoleoplevelse kan børnene lære meget af og leve længe på.

Øen Nyord kommer man til via en dæmning/bro fra Ulvshale på Møn. Øen er på ca. 510 ha, hvoraf en stor del er strandenge med et rigt fugleliv. Fuglelivet kan betragtes direkte fra landevejen over engene. Der er et fugletårn midt på engene, men nu har Skov- og Naturstyrelsen etableret et naturcenter på gården Hyldevang, der ligger for enden af engene, lige før man kører op på den høje del af øen. Her er der også et handicapvenligt fugletårn, foruden legeplads og shelters, som man kan overnatte i.
En del af engene ejes af Fugleværnsfonden, der købte de første områder i 1971. Engene er en af Danmarks vigtigste engfuglelokaliteter. Her yngler som et af de få steder i Danmark stor kobbersneppe, der desværre har været i tilbagegang i de senere år. Der skulle dog i år være 12 par ifølge Allan Nielsen fra Fugleværnsfonden.
Lodsejerne på Nyord er gået sammen om et græsningsfællesskab, der står for pleje af engene til glæde for vadefuglene. Der yngler ca. 20 arter af vadefugle, ænder, måger og terner i reservatet. Der ud over er engene en vigtig rasteplads for fuglene i træktiden, ligesom området besøges af havørnene og vandrefalkene.
På den høje del af øen ligger Nyord By med sin lille havn. Man kan ikke køre ind i byen, men skal parkere lige uden for. Det giver til gengæld ro til at nyde landsbymiljøet på en gåtur i byen med dens gamle gårde og huse.
Turen kan evt. afsluttes med en kop kaffe med æblekage i haven ved Lolles Gaard, eller i dårligt vejr inde i de hyggelige gamle stuer.

Se Nyord, fugletårn, naturcenter og Nyord By på et kort

Svalen tager sig et hvil.

Landsvalen er en hyppig ynglefugt i vores landbrugslandskab, hvor den anbringer sin rede i stalde og udhuse. Den laver sin rede af ler, der bliver klinet sammen med spyt og strå.  De lever af insekter, som de fanger i luften.De flyver til Afrika om vinteren, hvor de overvintrer syd for Sahara.

Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

De vilde blomster er i tilbagegang, ikke mindst på grund af den megen brakjord, der igen bliver taget under plov i disse år. Der findes dog stadig steder med spændende vilde blomster, som kan opleves på ”De vilde blomsters dag”.
Specielt på vore overdrevsarealer finder man stadig et varieret planteliv. Stejlebanken ved Dybsø Fjord, er et sådant overdrev. Her finder man blandt andet den fredede Maj-gøgeurt, som er en orkidé. Den har en kraftig stængel med purpurfarvede blomster.
Tjærenelliken er en iøjefaldende nellikeart. Navnet tjærenellike skyldes, at den har et klæbrigt stof på stænglerne, som den bruger i en kemisk krig mod de insekter, der prøver at stjæle nektar fra den, ved at kravle op ad stængelen. Disse insekter er ikke i stand til at bestøve planten. Det kan kun bier og sommerfugle.
Her findes også blomsten Bukkeblad sammen med en lang række andre af overdrevets blomster.

Vis Stejlebanken på et kort

Mekongfloden er en af Asiens vigtigste floder, og har i årtusinder været regionens vigtigste transportvej. Med sin længde på 4.350 km løber den gennem mange lande i Sydøstasien. Sejlads er ikke mulig i hele dens forløb, men man kan f. eks. tage en 2-dages sejltur fra det nordlige Thailand til Luang Prabang, den gamle hovedstad i Laos. Eller man kan, som vi gjorde nøjes med en dags sejlads til Pakbeng, hvorefter vi kørte i bil op til Oufloden i det nordlige Laos.
Sejlturen ad Mekongfloden byder på storslået natur, ligesom man kan iagttage livet langs med floden, som for mange områders vedkommende er den eneste forbindelse til omverdenen. Da der ikke sejles om natten, overnatter man i Pakbeng på vejen.
Som sagt tog vi ikke den slagne vej, men kørte op gennem det nordlige Laos til byen Nong Kiaw, der ligger ved Oufloden, som er en biflod til Mekongfloden.
Det var en spændende og flot køretur. På vejen passerede vi laotiske landsbyer, hvor der sjældent ses turister.
Fremme ved Nong Kiaw, blev vi installeret på Nong Kiaw Riverside Lodge, hvor vi havde booket plads nogle dage. En Lodge vi varmt kan anbefale. Den bestyres i øvrigt af en dansker. Lodgen ligger med en fantastisk udsigt ud over floden, og det omgivende landskab. Området her betegnes ofte som et af de flotteste i Laos. Herfra kan der fortages spændende vandre eller cykelture. Man kan også foretage bådudflugter længere op ad floden. Efter at have nydt området, sejlede vi ned ad Oufloden til Luang Prabang i en lille båd. En fantastisk flot sejltur som tager ca. 8 timer, inden vi så nåede Luang Prabang.
Luang Prabang blev grundlagt helt tilbage i 600-tallet. I virkeligheden kan man kalde Luang Prabang for een stor seværdighed. Byen rummer i alt 30 templer, hvor det ene er flottere end det andet. Byen er erklæret World Heritage Site af UNESCO.
PS: Vi kan i øvrigt skabe kontakt til en Laotisk Turarrangør.

Vis Nong Kiaw ved Oufloden i Laos på et kort

Den store flagspætte fodrer sine unger.
Stor flagspætte er den mest almindelige spætte i Danmark. Den holder hovedsageligt til i vore skove, men findes også i vore parker og haver.
Man ser den bedst om vinteren, hvor der ikke er blade på træerne. Ved at følge lyden af dens trommehvirvler kan man spotte den oppe i træerne.
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

Jeg var i 2008 på en dykkertur til Koh Haa øerne ud for Koh Lanta i Thailand. Vi så selvfølgelig mange farvestrålende fisk. Også en havskildpadde og en havslange blev det til.
Det flotteste der blev set var dog Gost Pipefisk,  som I kan se på billedet. De ligner noget fra en anden verden, men er en fisk. Spøgelsesnålefisk er nok det nærmeste vi kommer navnet på Dansk. De er langt ude i familie med søhestene, men også med den hjemlige fisk tangsnarren og tangnålen.
Gost Pipe-fiskene lever i tropiske farvande på 10 til 30 meter vand. De står for det meste stille i vandet, ofte tæt på fjerkoraller, hvor de falder i med baggrunden.
Da mange af dem ikke er meget større end en lillefinger, er de svære at få øje på. Om natten bliver de aktive, og går på jagt efter dyreplankton. De svømmer altid med hovedet nedad, som man ser dem på billedet.
På grund af den globale opvarmning er koralrevene i fare for at gå til, hvilket også vil medføre, at fisk som Gost Pipefiskene mister deres levesteder.

Se Koh Haa øerne ud for Kog Lanta i Thailand på et kort

Stor vandsalamander hun spottet i min have en mørk aften. Den kan blive 14-18 cm lang. Lægger sine æg i vandet, og forlader derefter vandet igen i eftersommeren. Den overvintre i hulninger eller under blade og lignende.

Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

Syd for Langebæk forbundet med dæmning og bro ligger Langø. Øen er ca. 3 km lang og ca. 800 m bred på det bredeste sted. Øen er i privat eje, men færdsel på øen er tilladt på vejene. Små grønne skilte gør opmærksom på, hvor man ikke må gå. Meget af turen handler om de fantastiske udsigter, man får på sin tur rundt på øen.
Drej af i Langebæk mod Stensby. Den 2. vej på venstre hånd går til Langø. Parker ved den private havn lige før dæmningen. Fortsæt nu ud over dæmningen op mod Stengården. Her får man den første flotte udsigt ud over Ulvsund over mod Møn. Fortsæt ad markvejen mod sydvest. I de levende hegn langs vejen vrimler det med småfugle, som her raster på deres træk sydpå. Undervejs kan man lave en afstikker til skoven ved Korsø. Er man heldig træffer man her på nogle af øens rådyr. Tilbage på vejen fortsættes, og ca. 500 meter længere fremme, deler vejen sig, så man kan følge kysten rundt enten den ene eller den anden vej. Uanset hvilken vej man går rundt, kommer man ud til øens sydvestligste punkt Skalkenæs. Herfra er der en flot udsigt mod Tærø, Farøbroen og ind mod Langebæk skov med dens i skrivende stund flotte efterårsfarver.
Efter rundturen går man tilbage mod Stengården. Har man lyst til mere, kan man ved Stengård gå ud mod kysten, og fortsætte ad markvejen rundt langs den Nordøstlige ende af øen. Den nordøstligste spids af øen hedder meget betegnende Østerhoved. Her fra har man en meget flot udsigt til Dronning Alexandrines Bro, og også en flot udsigt over mod Gammel Kalvehave og Kirken. Følg markvejen tilbage til Stengården for at komme tilbage over dæmningen.

Vis Langøtur på et kort

Blåmejsen har selvfølgelig fundet noget blåt redemateriale. Blåmejsen er en almidelig fugl i vore haver. Den bygger sin rede i huller i træerne eller i de mejsekasser vi sætter op. Blåmejsen er kun en delvis trækfugl, som vi også har glæde af om vinteren.

Danmarks Naturfrednings Forening var vi meget nervøse for at naturen ville komme til at lide voldsom under kommunesammenlægningen. Det er endnu for tidligt at sige hvilken vej det går, men der er trods alt ting i gang, som lover godt for fremtiden udtaler talsmand for DN Ivan Ingemansen.
Et af de naturgenopretningsprojekter, som Vordingborg kommune har sat i gang er en genopretning af Mern Å. Åen har sir udspring omkring Teglstrup og Dyrlev skovene. Åen løber gennem søerne Bundløs, Benthes, Ugleduge-Lekkende og Maglemose Søerne.
Netop løbet gennem Maglemose Søerne, er problematisk, idet vandkvaliteten i søen på grund af næringsstoffer, er meget dårlig. Projektet går derfor ud på at lede åen uden om søerne på en strækning af ca. 1050 meter.
Formålet er at forbedre forholdene for fisk, fauna og flora i åsystemet.
I Mern Å lever en selvproducerende ørredstamme, der anses for at være en oprindelig Sjællands stamme. På Sjælland er der kun 2-3 vandløb, hvor ørrederne har overlevet tidligere tiders udretning og rørlægning af vandløbene. Ørredstammen er på den nationale rødliste over truede fisk. Der lever også en brakvandsaborre i åen, som heller ikke har optimale vilkår.
Da åen har gode faldforhold har den et stort naturpotentiale, men som det er nu har Maglemose Søerne en negativ indvirkning på åen. Reguleringen vil blandt andet medføre et højere iltindhold til gavn dyr og planter, og at ørrederne kan bruge strækningen til at komme længere opstrøms for at gyde. Lodsejerne omkrig åen er positive overfor projektet, og kommunen vurderer at der kun vil være en minimal miljøbelastning i anlægsfasen.
Naturen har det ikke så godt i disse år, men hvis Vordingborg Kommune fortsætter i det spor er der grund til lidt optimisme på naturens vegne.

Møns Klint er den mest spektakulære naturoplevelse i Vordingborg kommune. Et besøg ved Klinten giver også mulighed for at iagttage falkeparret på klinten.
Møns Klint er en kridtformation dannet af kalkskaller fra mikroskopiske dyr, der levede i det tropiske hav, der for 75 millioner år siden dækkede Danmark. Istidsgletscherne har skubbet kridtflagerne op så de i dag ligger synlige i over-fladen. Dronningestolen er i dag det højeste punkt med sine 128 meter, men klinten er hele tiden under forandring, idet dele af klinten med mellemrum styrter ned på stranden. Det er derfor på eget ansvar, når man begiver sig ud på og ned ad klinten.
Fremme ved klinten, kan man vælge at gå en tur på de afmærkede stier langs klintens kant, eller man kan gå ned ad trapperne til stranden.
Selv valgte jeg at tage ned til klinten i sidste uge, for at høre ornitolog Niels Peter Andreasen fortælle om og vise vandrefalkene, som igen har etableret sig på klinten. Niels Peter har fulgt Falkene tæt siden de i 2001 efter 30 års fravær vendte tilbage til Klinten. Jeg mødte ham på den sidste platform på Maglevadstrappen, hvor fra han kunne udpege redehullet i klinten nær Dron-ningestolen. Senere gik vi ned på stranden for at spejde efter falkene og deres 3 unger, der forlod reden omkring grundlovsdag. Niels Peter fik da også fundet de 2 af ungerne på toppen af klinten et stykke mod syd. Senere ankom hunnen med mad til ungerne.
Niels Peter fortæller, at der er yderligere 2 par i Danmark, nemlig et par på Stevns Klint, og et par på Bornholm. Han forventer dog, at flere par vil etablere sig i de kommen de år. En tur på standen giver også mulighed for at finde forskellige forsteninger der stammer fra kridthavet.

Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

Se Møns Klint på et kort

Enkelt besøgende på Knudshoved Odde, har givet udtryk for, at naturen på Knudshoved Odde ser farligt ud. Men som et gammelt ordsprog siger, ”skal det være skidt før at det bliver godt”. Således også på Knudshoved Odde.
Det blev sidste år besluttet, at noget måtte gøres, da det værdifulde overdrevslandskab, var ved at springe i skov. Det blev derfor besluttet, at en stor del af del af den vedtilvækst, der har været gennem de sidste mange år skulle fjernes. Vordingborg kommune har derfor i samarbejde med Rosenfeldt Gods sidste efterår hyret en entreprenør med en stor knusemaskine til at fjerne de uønskede buske og træer.
Det ser selvfølgelig ikke kønt ud i starten, men inden længe vil sporerne efter naturplejen være forsvundet, og overdrevslandskabet vil komme til sine fulde ret, som det fremstod i 1952, da det netop blev fredet for at bevare dette åbne overdrevslandskab.
Der vil efterfølgende blive lavet en plejeplan for området, som skal godkendes af naturklagenævnte. Det er vigtigt løbende at pleje området, så det ikke igen bliver tilgroet med buske og træer.
Møljørådet var mandag den 11. maj på besigtigelse på Knudshoved, og der blev fra alle sider udtrykt tilfredshed med resultatet.

Etableringen af en nationalpark på Møn glippede desværre i første omgang. Det var beklageligt udtrykte borgmester Henrik Holmer på et møde med Danmarks Naturfredningsforening for nylig.
Når vi danskere rejser ud i verden besøger vi i vid udstrækning nationalparkerne i besøgslandet. De turister, der kommer her til landet, ville ligeledes i højere grad have besøgt Møn, hvis øen var omtalt som en nationalpark.
Anderledes ser det ud i Costa Rica, som vi besøgte for nylig.  Costa Rica ”den rige kyst” kaldte Columbus landet, da han kom hertil i 1502. Det skulle dog senere vise sig, at der ikke var meget guld at komme efter. Til gengæld kan man sige, at landet er meget rig på natur. 27 procent af landet er dækket af nationalparker, såvel offentlig ejede, som privatejede arealer. Og den fantastiske natur tiltrækker mange turister.
Ordet regnskov skal tages bogstaveligt, idet det regner meget. Et besøg i tågeregnskoven kan være en våd tur. Det er dog en helt speciel oplevelse, at besøge de hængende broer, hvor man går gennem og over trætoppene. Træerne er selvstændige biotoper, hvor der på et enkelt træ kan leve helt op til 1000 plante og dyrearter. Her træffer man blandt andet på brøleaberne, dovendyrene, sjældne fugle såsom Quetzalen, hvis fjer var mere værd for Mayakongerne end guld. Desuden flotte sommerfugle, sjældne padder og meget andet. Der gøres en stor indsats for at bevare biodiversiteten.
Med kyster både til det Caribiske hav og Stillehavet, er der ligeledes et fantastisk maritimt liv, hvorfor der også er etableret maritime nationalparker. Blandt andet af hensyn til flere skilpaddearter, hvaler, rokker og andre truede havdyr.
Vi har jo ikke dens slags spændende dyreliv i de danske farvende. Men det kunne være en oplagt ide at lave en maritim nationalpark i farvandet mellem Møn og Sydsjælland.

Vis Tågeregnskoven i Costa Rica på et kort

Blishøne finder føde til sin unge.
Blishønen er let genkendelig på sin hvide blis i panden. Den er en hyppig ynglefugl i søer og moser. Om vinteren søger de ud til vore kyster, hvor man finder dem i store flokke. Den lever af vandplanter og smådyr i vandet.
Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

De danske kystskove skal helst besøges inden skovens træer springer ud, fordi man så kan gå i skoven og samtidig se ud over vandet. Således også med Hollænderskoven, som ligger lige nord for Præstø. Navnet skulle den efter sigende have fået, fordi 2 hollændere, der arbejde som mejerister i nærheden, ridsede deres navne på nogle bøgetræer i skoven.
Lige før Even Bro går der en skovvej ind i skoven, hvor der kan parkeres. Man kan nu ad skovvejen gå ud langs fjorden. Hollænderskoven er en gammel bøgeskov. Langs fjorden findes en del gamle egetræer. Fra skovvejen har man en god udsigt ud over rørskoven og vandet, hvor svanerne ror rundt på det blanke vand, et gåsepar flyver gakkende langs med skovkanten, og spætten er i gang med at hakke sig et nyt bo i et udgået træ. Er man heldig, ser man også havørnen, som har sin rede ved Evensø jagte ud over fjorden.
I rørskoven bygger ænder, blishøns og svaner deres reder, og hejrerne står i vandkanten på jagt efter et måltid mad. Følg skovvejen/stien langs med vandet. Til sidst når man ud til skovens sydøstlige hjørne, hvor man har en glimrende udsig til Lilleholm og Storeholm ude i Præstø Fjord.
Man kan herefter følge skovbrynet ca. 600 meter vestpå, hvorefter man går til højre ind ad skovvejen tilbage mod udgangspunktet. I skoven er fuglekoret i gang. Mest fremtrædende er bogfinkens ”det det det kan jeg sige lige så tit det skal være” afbrudt af skovskadens hæse skrig, og musvågens rede i grenkløften kan også spottes her, inden der kommer blade på træerne.

Vis Hollænderskoven på et kort

I skovens dybe stille ro, hvor sangerhære bo…..
Sådan indleder Fritz Andersen i 1864 sin hyldest til de danske skove. En cykeltur gennem Stensby- og Langebæk Skov på det sydligste Sjælland lever helt op til den beskrivelse.
Skovene vokser i et dødislandskab. Landskabet der på det højeste punkt i skoven er 36 meter faldet brat ned mod kysten. Skovene er overvejende løvskov med store partier af bøgeskov, der allerede nu lukker sig som et tag over skoven. Jorden er meget kalkholdig, hvilket gør, at her findes sjældne orki-deer, ligesom man også her finder blå anemone og andre planter, der hovedsagelig vokser i natursko-ve.
Lige før kysten går skoven flere steder over i strandeng. Skovene har et rigt fugle- dyre- og insektliv, og på hele turen følges du af fuglesang og skovduernes kurren.
Start i den vestlige ende af Stensby Skov (se kort). Følg skiltene til vandreruten ”Sjællandsleden”. Ved det første vejkryds kan I tage en afstikker ud til kysten, hvor man får et flot kik til Farøbroerne og Tærø.
Fortsæt gennem skoven til det idylliske Petersværft. Her opførte godsejer Peter Johansen, Petersgård i 1777 et skibsværft. Ostindienfareren Cron Princesse Louice Augusta blev bygget her. Fra 1807-14 var værftet flådebase og værft for genopbygning af den danske flåde, som vi mistede til englænderne i 1807.
Fortsæt turen ad den kystnære skovvej videre ind i Langebæk Skov. Også her er der mulighed for at slå et smut ud til kysten. Fremme ved asfaltvejen svinges til højre mod den hyggelige havn ved Langø-dæmningen. Her er borde og bænke til kaffen eller madpakken.
Til tilbagevejen gennem Langebæk Skov kan den lidt nordligere skovvej benyttes tilbage til Petersværft. I Stensby Skov kan man tage vejen op til Stensby Linie, så man også får et kik på skoven ude fra.
Vis Gennem Stensby og Langebæk Skov på et kort

På Bogø har der i ca 100 år eksisteret en upolitiks Grundlovsforening, måske den eneste i Danmark. Hvert år festligholdes grundlovsdag med et optog af flot pyntede køretøjer. Optoget starter på normalt på  Bogø Hovedgade kl. 12.30, hvorefter optoget køre af en 12 kilometer lang rute rundt på øen. Kl. 14.30 ankommer optoget til Skovpavillonen i Bogø Østerskov, hvor der er levende musik. Grundlovstalen holdes kl. 15.00.
Bogø ligger naturskønt mellem Sjælland og Falster. Først i 1943 blev der bygget  dæmning mellem Møn og Bogø. Før den tid var der en færge i form af en robåd, der sejlede mellem Møn og Bogø. Fra Dæmningen er der en flot udsigt til henholdsvis Grønsund og Letten.
I den vestlige ende er Bogø forbundet med Farø via en dæmning, som blev anlagt i forbindelse med bygningen af Farøbroerne i 1985.
Ud over at deltage i grundlovsarrangementet kunne man benytte lejligheden til at se på naturen på Bogø. Allerede fra dæmningen fra Møn til Bogø kan man iagttage det rige fugleliv langs med dæmningen.  På den østlige side af Bogø By ligger Bogø Østerskov, der hovedsagelig består af løvskov med bøg, ahorn, ask, storbladet lind og hassel. Langs skoven er der en tæt bræmme af rørskov, som kan ses hvis man benytter sig af de stier der udgår fra vejen gennem skoven.
Kør også en tur ud af Stenkildevej. Lige før feriekolonien, kan man gå op ad markvejen til venstre. Her får men en flot udsig til Tærø og de Sydsjællandske skove.
Kør også en tur ud til den lille hyggelige havn Skåningbro, hvor der er en flot udsigt til Farøbroerne.

Se steder på Bogøtur på et kort

Knudshoved Odde kan besøges året rundt. I maj/juni, hvor hvidtjørnen blomstrer får man dog mest ud af besøget. Kør til Knudskovs parkeringsplads først i skoven. På hverdage kan man fortsætte ud til Knuds-skovgård. Der skal betales parkeringsafgift til Rosenfeldt Gods. Forsæt gennem skoven og følg markvejen midt på Odden, eller gå ud langs med kysten til Draget.
Knudshoved består af moræne dannet af Storbæltsgletscheren ved istidens slutning. Mellem de enkelte morænebakker er der lavtliggende flader, som enten er smeltevandssletter eller strandvoldssletter.
Axel Johanson tidligere lærer på Svend Gøngeskole og ivrig arkæolog ledsagede mig på turen der ud. Han fortæller, at der på Odden er fundet bopladser fra jægerstenalderen. Området var ved slutningen af istiden for ca. 12.000 år siden en vigtig lokalitet for stenalderens jægere. De mødtes her for at jage renerne på deres vandring nordover. Danmarks var da endnu landfast med Østeuropa og England.
Draget kan være overskyllet ved højvande. Lige efter Draget ligger det gamle traktørsted. Her er der en del skovbevoksning af bl. a. småbladet lind her i blandt et kæmpestort gammelt træ. Længere fremme afløses træbevoksningen af spredt krat af blandt andet hvidtjørn med åbne områder i mellem. Her er flere vandhul-ler, hvor i man kan høre den sjældne klokkefrø, hvis stemme lyder som en klokkeringen. Den blev efter sigende indført til Danmark i 1500-tallet af Peder Oxe.
På Odden træffes mange forskellige fugle, vi så foruden de almindelige fugle på Odden bl. andet Fiskeørn, Glente og yderst ude en Stenvender. Odden er et af Danmarks flotteste overdrevslandskaber. Allerede i 1415 udstedte Erik af Pommeren et kongebrev, der gav Vordingborgs borgere græsningsrettigheder her. Først i 1920 blev rettighedderne overdraget til Rosenfeldt. Nu naturplejes området af galoway køer.
På den vestlige spids er der i klart vejr en flot udsigt til øerne i smålandsfarvandet.

Se Knudshoved Odde på et kort

Vi har desværre ikke så meget natur i Danmark, og det vi har findes spredt og unden sammenhæng. Danmark er forpligtiget til at bevare biodiversiteten. Dette kan lade sig gøre, hvis vi får bundet vore spredte naturområder sammen i et netværk.

I forslaget til ”Fremtidens natur i Vordingborg kommune” (se link) indgår udpegningen af en række korridorer. Korridorerne består af områder med spredte og fragmenterede naturområder og af områder med potentiale for naturgenopretning f.eks. afvandede moseområder, små vandløb som er regulerede, eller områder hvor oprensning og nyetablering af vandhuller bør prioriteres højt. Ved en målrettet naturgenopretningsindsats i korridorerne kan der med tiden skabes værdifuld natur, som kan forbedre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Konkrete naturgenopretningsprojekter er derfor af helt afgørende betydning for at skabe en bedre og mere sammenhængende natur i kommunen.

I mange tilfælde indgår afvandede moseområder og regulerede bække og åer i korridorområderne. Konkrete naturgenopretningsprojekter kan f.eks. være frilægning af rørlagte vandløb, tilbagelægning af åer i et slynget leje, oprensning af vandhuller, hævning af vandstanden i afvandede moseområder eller etablering af vedvarende græsarealer i lavbundsområder og langs vandløb. I forbindelse med Vandrammedirektivets vandoplandsbaserede indsatsplaner vil ådale og andre vådområder blive områder med særligt fokus.

Et eksempel på et korridorområde udpeget med baggrund i et tidligere vådområde er Køng Mose,  Svinø Nor og Skaverup Nor. Disse vådområder var omkring år 1900 inden afvandingen for alvor tog fart vigtige naturkorridorer.

Der findes mange lignende områder, som ved hjælp af naturgenopretning kunne være med til at binde naturen sammen.

Vordingborg kommune har desværre igen åer, der er vandførende nok, til at man kan sejle på dem. Man skal derfor uden for kommunen for at få sig en kanotur, med mindre man tager en tur langs kysten, som i øvrigt er den længste kyststrækning for en kommune i Danmark.
Den nærmeste å med kanosejlads er Susåen, som er Sjællandske største og længste å. Åen er 89 kilometer lang, og har sit udspring nær Rønnede. Den tager sig en stor omvej, hvor den løber gennem Holmegårds Mose og Tystrup Bavelsesøerne, før den rammer sit udløb i Karrebæk fjord. Susåens forløb er dannet af istiden for ca. 15.000 år siden. Siden istiden har  åens omegn været et godt sted at bo. Det vidner blandt andet de mange oldtidsgrave om.
I middelalderen var Åen en meget brugt færdselsåre. Der er blandt andet blevet fragtet spegesild op til munkene på Sorø Kloster, og den anden vej er den blevet brugt til at fragte tømmer og andre varer ned til Næstved.
En kanotur starter for mange ved Broby, men kan også startes længere oppe af åen.
Starter man her sejles gennem åen ud til Tystrup Bavelsesøerne. Her forsættes sejladsen sydpå til man igen rammer åen ved Gunderslevlille, hvorefter man forstsætter mod Næstved. Tager man den store tur, kan man benytte de lejerpladser, der findes langs åen til en overnatning.
Mig og børnebørnene, nøjedes med en tur fra Nåby (se www.brobykanoudlejning.dk). Vi sejlede her gennem Gerdrup enge hvor køer og heste græsser fredeligt langs åen. Vi mødte  gråænder med ællinger, blishøns, rørhøns, rørhøg og en isfugle blev det også til. Den sidste del af turen går gennem Herlufsholmskoven, hvor vi også passerer Herlufshoms Kostskole. Efter ca 4 timer nåede vi frem til Rådmanshaven i Næsted, som er endestationen for sejladsen.

se Kanotur Susåen på et kort

Jydelejet er et meget smukt overdrevslandskab, som ligger bag Møns Klint. Området er kendt for med sin kalkholdige jord, at give gode betingelser for et væld af spændende planter, her i blandt ikke mindst en lang række orkideer.
Jydelejet er også kendt som et godt udflugtsmål, hvis man vil se mange forskellige trækkende småfugle raste i det særprægede landskab, og over landskabet kan man opleve træk af flere ørnearter og andre rovfugle.
Parker ved Hunosøgaard, og følg markvejen ind igennem overdrevslandskabet, med dets enebærbuske og spredte trægrupper afløst af de næringsfattige græsningsområder, som afgræsses af de udsatte Gallowaykøer. Jydelejet er en dal der strækker sig ud mod selve Klinten.
For enden af Jydelejet kommer man til Klinten. Først til Lille Taler, og følger man stien til højre kommer man til Store Taler, med en fantastisk flot udsigt ud over klinten. Fra Store Taler følges stien langs klinten hen til Hyldedalsfald. Herfra går en sti ned til Hyldedalsvej. Gå til højre ad Hyldedalsvej gennem skoven, til I kommer til en sti, der fører op til Aborrebjerg, der med sine 143 meters højde, er det højeste punkt i området. Her fra kan man i øvrigt i klart vejr se Stevns mod nord og broerne over Storstrømmen i vest, ligesom der er en flot udsigt ud over det Mønske landskab.

Se Jydelejet Møns Klint på et kort

Ikke mange der færdes på Bakkebøllestien tænker på, at de kører eller går på en gammel jernbanestrækning. Som så mange andre nedlagte jernebanestrækninger byder Bakkebøllestien også på flotte og forskellige natursenarier.
Togene kørte mellem Masnedsund og Kalvehave fra 1897 til 1959. Banen var 20 kilometer lang med 12 stationer eller ”trinbræt”. Et af trinbrættene var Bakkebølle, som har givet navn til stien.
Fordi naturen langs stiem er så varieret, er det en flot oplevelse hele året, men selvfølgelig er det forår og sommer, man oplevere den variede plantevæks langs stien, som indeholder både planter som på grøftekanter, levende hegn og skovens.
Stiene starter ved Vordingborgborg Norhavn og løber på det første stykke gennem marienlyst’s marker. Her er en flot udsigt ud over Storstrømmen. Lige efter vejen ned til Marienlyst Gods kører man lamgs med Dyrhave skov. Deefter kommer endnu et åbent stykke inden man kører gennem Drejer Skov. Den næste lille kilometer kører man gennem Villakvarteret i Nyråd, inden man når frem til Vintersbølle Skov. Her passer man bl. a. Kløften med den stejle skråninger og efter en tur på ca. 4 kilometer når man frem til Lergravvej, hvor stien slutter.
Som Ulrik Jensen skriver på Danmarks Naturfrednings Forenings hjemmeside www.dnvordingborg.dk En tur på Bakkebøllestien mellem Vordingborg og Bakkebølle er en dejlig og afvekslende oplevelse gennem det skønne sydsjællandske landskab.: Havudsigt, åbne marker og dejlige løvskove. For den der har øjnene med sig vil turen afsløre en ridom af vilde planter. Langs Bakkebøllestien vil man kunne finde en stor del af Dnamarks vilde grøftekantsflora. De mange blomster betyder også et rigt insektliv, bl.a sommerfugle. Også fuglene, bl.a lærkerne, agerhøns og gulspurv finder i grøftekanterne velegnede ynglesteder, og planterne og insekterne udgør året rundt et velforsynet spisekammer.

Se Bakkebøllestien på et kort

Tue og Lau i Rødehavet. Vi så 70 forskellige fiskearter ved Scharks Bay Sharm El-Shiekh. Blandt andet en 2,5 meter lang muræne, en ørnerokke, og store napoleonsfisk.

I den kolde  vintertid kan man godt give sig hen i drømmen om dejlige varme sommerdage, og drømmen om at komme i vandet kan krydres med de oplevelser, man kan få under vandoverfladen.
Ved mange af vore klintekyster er det specielt flot at dykke ned under overfladen og betragte dyre- og plantelivet. Mine børnebørn og jeg snorkler en del ved klintekysten syd for Svinø Strand. Ved havets nedbrydning af kysten falder både store og små sten ned på kysten og i vandet. Disse giver ly, så planter og fisk kan trives der.
Og hvad kan man så se. Ja det er selvfølgelig ikke som ved koralrevene under de varmere himmelstrøg, men der kan faktisk ses en del fisk. Vi ser bl. andet tangnål, tangsnarre, hundestejler, kutlinger og sågar også større fisk som skrubber, rødspætter og endog store havørreder har vi set. Der ud over er der jo selvfølgelig tanglopper, rejer, muslinger, havsnegle og krabber.
Når børnene skal snorkle er det vigtigt, at de har en kvalitetsmaske der passer dem. Børn der får vand i masken mister hurtigt interessen for snorklingen. En snorkel med en ventil ved mundstykker er også at foretrække, og så skal de selvfølgelig kunne svømme. Skal de snorkle under varmer himmelstrøg, er det godt at give dem en T-shirt på, så de ikke bliver skoldet på ryggen.
For man kan jo selvfølgelig også tage skridtet fuldt ud og tage til et af de beste snorkle- og dykkerfarvande i verden nemlig Rødehavet med dets fantastiske koralrev og farverige fisk.. Og det skal måske gøres inden det er for sent. Mange koralrev er allerede ødelagt af menneskelig aktivitet. Og resten er truet af den globale opvarmning, som får havtemperaturen til at stige mere end koraldyrerne kan tåle.

Vis Scharks Bay Sharm El-Shiekh på et kort
Klik på billedet og se flere naturbilleder på Flickr.

Albuen er en 7,5 kilometer lang tange – en krumodde – der udgår fra det Sydvestlige Lolland med Nakskov Fjord på den ene side og Langelandsbæltet på den anden.
Odden er skabt af sand og sten, som er ført hertil gennem tusinder af år. En skøn plet, som skal besøges, når engelsk-græsset blomstrer.
Omkring år 1370 etableredes et større sildemarked her, fordi kongen havde mistet rettighederne til sildemarkedet i Skanør og Falsterbo i Skåne, men Albuen var også en vigtig vinterhavn for flådens skibe. Senere udviklede Albuen sig til et egentligt fiskerleje.
Start turen ved Ydø Campingplads. De første fire kilometer kaldes Dragene. På tangen findes mange sjældne planter, og specielt på det første stykke finder man op til 100 forskellige arter.
Af hensyn til fuglene bør man følge stien – specielt i yngletiden.
Albuen er præget af et rigt fugleliv. Specielt mange vadefugle såsom Rødben, Klyde, Regnspove, Kobbersneppe og Ryler søger føde på det lave vand på fjordsiden. Efter fire kilometer når man til Nakken på selve Albuen. Her boede der før hen fire fiskerfamilier. Nu benyttes husene som ferieboliger. Her er der også en række lavende søer, som kaldes ”bække”, selv om de der ikke er rindende vand i dem. Nyd frøernes kvækken.
Længere fremme ligger Albuen Fyr. Det første egentlige fyr blev bygget i 1896. Det blev erstattet af et nyt i 1957, da det gamle kom for tæt på havet.
Her ude ligger også lodshuset, som fungerer som logi for besøgende og base for naturvejledningen. Området efter fyret med Albuen Havn er specielt flot når engelsk-græsset blomstrer.
Den yderste del af Albuen, kaldet Horsnæs Hage, er fuglereservat, hvor man ikke må færdes i tiden 15. marts til 15. juli.

Vis Albuen på et kort

Det sydsjællandske Lagunelandskab strækker sig fra Skælskør til Vordingborg. Kør mod Skælskør. Lige før byen køres mod Stigsnæs, og til højre ad Ladebovej.Ved Harbobryggeriet svinges til venstre gennem allen mod Borreby. Stop for at se det imponerende Borreby, som er et af de best bevarede bygningsanlæg fra renæssancen bygget i 1556.
Fortsæt ud over Borryby Mose med dens rige fugleliv. Her er man virkelig tæt på fuglene. Om efteråret er der især mange gæs i området. Om foråret kan man bl. se rastende brushøns. Syd for mosen svinges til venstre mod Magleby.  Her får man et kig ud over den store Rørskov, hvor rørdrummen yngler.
Kør  igennem Magleby og sving til højre mod Basnæs Gods. Her er der mulighed for at gå en tur i Skoven langs Basnæs Nor. Tilbage svinges til højre mod Vedskølle. Lige før Ørslev køres til højre ud mod Glænø. Fortsæt ud på dæmningen og nyd udsigten ud over Basnæs Nor og Holsteinborg Nor.
Parker i vejsiden ved Fedvej,  første markvej på højre hånd, og gå en tur op på bakken. Her får man en fantastisk udsigt ud over det fredede Basnæs Nor. Tilbage på vejen fortsættes videre ud over Glænø. På turen får man et kik til Ormø, med Danmarks næststørste skarvkoloni. Også havørnen har rede her.
Tilbage igen fortsættes gennem Ørslev og igennem den flotte kastanie alle, hvor fra man igen har en flot udsigt ud over Holsteinborg Nor, som H.C. Andersen i øvrigt var bange for ville blive inddæmmet. Det skete heldigvis ikke. Fremme ved det ca. 800 år gamle gods Holsteinborg, kan I gå en tur i godsets park.
Fortsæt gennem Rude Skov frem til Bisserup. Tag en afstikker ned til den hyggelig havn, med et flot kig ud over Noret.
Tilbage igen køres gennem Skafterup og tilbage til  Skælskørlandevejen.

Vis Sydsjællandske Lagunelandskab på et kort

Tranerne danser ved Hornborgasøen i Sverige
Så nærmer tiden sig for tranernes forårstræk. Mønboerne har størst chance for at opleve traner over øen i marts måned, men får vi stærk østenvind kan tranetræk-ket også ses i den vestlige del af kommunen.
Vil man se tranerne danse, skal man køre op til Hornborgasøen i Sverige den 1. uge i april. Her samles over 10.000 traner på deres træk nordpå til ynglepladserne. Hornborgasøen ligger mellem Skara, Skövde og Falköping et par timers bilkørsel nordøst for Göteborg.
Søen var omkring 1930 næsten tørlagt, og man dyrkede kartofler på området. Det var dog ikke nogen stor succes. I 1980 påbegyndtes derfor en naturgenopretning af søen.
På forårs- og efterårstrækket rastede tranerne her, medens de spiste resterne af kartoflerne. Søen er nu genoprettet, og tranerne raster her stadigvæk. De fodres med korn, som bliver skudt ud over området om morgenen, inden tranerne kommer ind fra søen. Hver aften, når de er på vej til deres nattesæde på søen, tæller man dem. Sidste år slog man rekorden med 13.900 traner 1. april.
Tranedansen ses bedst fra Naturum Trandansen ved Bjurum, som ligger i søens sydlige ende. Her kommer man tæt på tranerne, som ellers er meget sky på deres ynglelokaliteter og overvintringspladser. Ca. 150.000 besøger hvert år området for at se tranedansen. Man kan også besøge Hornborga Naturum, som ligger på søens østlige side. Her er der et opservationstårn og en fin udstilling om søens historie og dens fugleliv. Man ser også mange andre fugle i og omkring søen. Da jeg var der sidst så jeg både kongeørn og fiskeørne over søen. Se mere på www.hornborga.com.

Vis Hornborgasøen på et kort

En Rørdrum furagerer i Guslev mose på Langeland

Langeland har mange flotte naturområder. Et af dem er Tryggelev Nor på Sydlangeland. Langs vestkysten var der tidligere en lang række laguner/nor, hvoraf de fleste efterhånden er blevet inddæmmet og tørlagt.
I 1975 købte Fugleværnsfonden Tryggelev Nor. Omkring det tidspunkt ynglede der 14 fuglearter. Ved hjælp af genopretning og naturpleje var tallet i 1990 øget til 30 arter. Området er yderligere forøget, idet Nørballe Nor tæt ved nu også er naturgenoprettet. Hovedformålet med denne naturgenopretning var at mindske kvælstofudledningen til havet. I det genoprettede nor er der etableret øer, hvor fuglene kan yngle i fred for ræve. Det har klyderne blandt andet gavn af, en fugl der ellers er i tilbagegang.
Fuglene iagttages bedst fra fugleskjulet i den sydlige ende af Tryggelev Nor. På vej derud, kan man være heldig at se skægmejesen, som holder til i området.
En anden naturperle er Guslev Mose på det sydligste Langeland. Også dette område er ejet af Fugleværnsfonden, som købte det i 1971 med det formål at genoprette og bevare mosens rige natur og fugleliv. Området plejes i øvrigt af vilde Exmoor-ponyer hentet fra Tærø.
Mosen er en næringsrig mose på kalkbund, et såkaldt ekstremrikær. I mosen vokser blandt andet orkideer, som farver engen lilla i maj måned. Fuglelivet er også her meget rigt. Cirka 40 arter yngler i området. Her i blandt Rørdrummen. Ofte, som da vi var der, kan man se den fra vejen, hvor den går og finder føde på det lave vand. Også her er der et fugletårn med en god udsigt over området. Se i øvrigt kort og omtale over de 2 områder på www.turist.langeland.dk .
På tilbagevejen kan man køre omkring Skovsgaard, som ejes af Naturfonden under Danmarks Naturfrednings Forening. Også her er der en flot natur.

Vis Tryggelev Nor og Guslev mose på et kort

Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

Tranerne breder sig i Danmark. Efter i lang tid kun at have ynglet i Jylland og på Bornholm, og med et enkelt par på Falster, er der nu også et yngelepar på Sjælland.

Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

Vestmøn har meget at byde på. Tag en afstikker efter Bogø ad Marie Gruppesvej ned til Grønsund, her får man et kik ud over Grøndsund, og Fanefjord. Tilbage drejes efter 1½ km mod Hårbølle. Efter endnu 1½ km kommer I til Fanefjord Kirke. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over Fanefjord, som er en del af fuglebeskyttelsesområdet mellem Møn og Bogø. Kirken er kendt for sine flotte Kalkmalerier.
Lige efter kirken støder man på Grønsalen, en af Danmarks største langdysser 100 m lang og 10 m bred.
Fortsæt mod Hårbølle. Her tages en afstikker til højre mod Vindebæk. Fortsæt gennem Vindebæk ad Fibigervej og mod Fanefjord Skov.
Parker i skovbrynet og gå evt. en tur ad markvejen langs skovbrynet med udsigt ud til Østersøen.
Tilbage i Vindebæk køres mod Liseby. Efter 1 km svinges til højre mod Fanefjord Skov. I kører nu gennem et hjørne af skoven. Gå evt.en tur i skoven. Fortsæt igennem Liseby. Kør herefter mod Rytsebæk. I svinget næsten nede ved vandet går en offentlig sti ned til stranden med en flot udsigt mod Høje Møn.
Kør langs stranden gennem Hjelm mod Damsholte. Her køres ad en flot birketræsallé gennem Marienborgs herregårdslandskab. I Damsholte køres mod Bogø. 2½ km fremme drejes mod Røddinge. På vejen mod Røddinge kan man besøge Klekkende Høj en 5000 år gammel dobbelganggrav.
Fortsæt af Røddingevej mod Kong Asgers Høj. I Rødding kan I tage en afstikker ad Basnæsvej ud til Kalvestrømmen. Helt ude ved vandet får I en god udsigt over mod Tærø, hvor I med en stærk kikkert kan være heldige at se Vordingborg Kommunes eneste havørnepar. Jeg så på turen 2 ørne i et træ der ovre.
I Sprove fortsætter I mod Kong Asgers Høj, som er en ca. 5000 år gammel jættestue. Fortsæt mod Koster og hjem igen.

Vis Vestmøntur på et kort

Ikke mange steder slipper man for civilisationens støj. Men på en cykeltur i landskabet syd for Jungshoved er man virkelig ude, hvor man kun hører naturens lyde.
Kør til Rekkende og drej ned ad Rekkende Neblevej og fortsæt gennem Rekkende skov. Bogfinken og gærdesmutten sang er det eneste man hører. Ude af skoven går rådyrerne måske ude på marken, og her får man et godt kik til Jungshoved Nor med dens rørskove og fugleliv. Fortsæt ned til Gl. Ore-mandsgaard, som har været dyrket økologisk siden 1977. Her kan man tage en afstikker til højre ad markvejen ud mod udmundingen af Noret ved Jungshoved Kirke. Her slår lærkerne deres triller og viber volterer over deres teritorieum. Her er en fin udsigt ud over Bøgestrømmen og over mod Nyord.
Kør tilbage forbi Gl. Oremandsgaard og fortsæt mod skoven. Tag skovvejen til venstre. Anemonerne står i fuldt flor. Ved asfaltvejen svinges til venstre. I krydset ligger en gammel husflidsskole, som er bygget i 1872. Skolen udlejes til arrangementer af Oremansgård Gods.
Fortsæt nu ud mod og igennem Kragevig en af de landsbyer, som ikke blev udskiftet ved landboreformen i 1700 tallet. Ude for enden af Kragevigvej er der en fin udsigt ind over Kragevig Enghave. Her ude ligger et fiskerskur bygget af tagrør.
Tilbage i Kragevig svinges til vestre mod Sandvig. Efter et par hundre meter er der en flot udsigt ud over landskabet I netop har besøgt. Efter ca ½ kilometer svinger I til højre ad skovvejen ind i Kragevig skov. Her hører i bl. a. spættens trommen. Tag derefter første skovvej til højre. Fremme ved husflidsskolen køres til venstre. Følg vejen op til Rekkende Skov forbi Rudolp Steiner børnehaven, som ligger helt fantastisk smukt ved Langerødsbæk.

Vis Oremandsgaard Tur på et kort

Ikke alle byer har som Vordingborg megen bynær natur. En af Vordingborgensernes foretrukne ture går til Oringe halvøen.
Parkerer man på parkeringspladsen over for Cirkuspladsen, kan man gå ind ad en sti til højre for pladsen, og nu følges stien langs Nordhavnen øst på. Fjordarmen har i sin tid gået helt ind i Kirkeengen.
Her har man den flotteste udsigt til Valdemarernes gamle borg, og man får et indtryk af, hvor imponerede et bygningsværk borgen må have været, da den dengang var Danmarks næststørste borg, kun overgået af Hammershus på Bornholm.
Kombinationen af vand og skov giver altid en helt speciel oplevelse, når man går i naturen. Og her føler man slet ikke, at man går i nærheden af en meget stor institution. Enkelte steder har turen en parklignende karakter.
Oringe hospital blev åbnet i 1858 og adgangen til parken og naturen skulle være et led i behandlingen af patienterne. Allerede den gang erkendte man, at adgang til naturen er vigtig for menneskers velbefindende.
Efter en lille kilometer kommer man til skoven, som dækker den nordøstligste spids af halvøen. Mange steder er der opsat bænke, hvor man kan sidde og nyde udsigten. Enkelte steder er der også bænke med borde, hvor man kan nyde den medbragte eftermiddagskaffe. Inde i skoven støder man på det gamle tehus, som blandt andet blev brugt til fester for patienterne.
Ude på spidsen af halvøen er der en god udsigt ud mod Farøbroerne. Fra spidsen strækker Trællegrunden sig langt ud i Storstrømmen. Her ligger tit mange vandfugle, og ofte går lystsejlere på grund på det lave vand.
Man fortsætter nu ad stien tilbage mod hospitalet. Man går her på ydersiden af et gammelt dige, hvor på der gror nogle meget gamle flotte egetræer.

Se Oringe Rundt på et kort

Bag klinten ligger et flot kuperet landskab, hvoraf Høvblege overdrevs-landskab er det mest kendte. I Magleby drejes af mod Klintholm Havn. Efter Mandemarke drejes mod Busene. Efter ca. 1 kilometer er der en lille parkeringsplads neden for Høvblige. Medbring evt. et stikort . (Kan findes på  www.campingmoensklint.dk  under brochure ”Møns Klint  & Klintholm”).

Fra Parkeringpladsen går I op på Høvblege, hvorfra der er flot udsigt ud over Østersøen. Gå en tur på overdrevets øverste kant og nyd det flotte overdrev, med dets blomster og svirrende insekter.  Overdrev skabes ved at jorden bliver udpint af kreaturgræsning. Det giver en næringsfattig jordbund, som til gengæld giver stor artsrigdom af såvel planter, som insekter, fugle og dyr. Høvblege er overdrev på kridtbund, hvilket er sjældent i Danmark. Derfor er stedet kendt for dets botaniske sjældenheder, men også for sommerfugle, som kun findes få steder i Danmark.

Fra Høvblege kan I følge gul rute op på Kongsbjerg, som med sine 137 meter er en af høje Møns højeste toppe.
Her oppe fra er der en fantastisk udsigt ud over Østersøen, Vestmøn og helt til Sydsjælland.
Fra Kongsberg går man ind i Klinteskoven. Den statsejede del af skoven ligger hen som naturskov. Man kan her følge gul rute østpå mod Karensby bakker. Ned over Ormebakke til Stengårdsvej. Man kan efterfølgende gå ad asfaltvejen gennem Busene tilbage til Parkeringspladsen.
I kan eventuelt afslutte turen med at køre ned til den lille kystskov Busene Have, som gemmer på en del fortidsminder blandt andet gravhøje og bautasten. Gå eventuelt en tur langs stranden, hvor der er mulighed for at finde fossiler.

Se Høvblege på et kort

Dyrlev-, Teglstrup- og Hoveskoven er en stor sammenhængende skov syd og vest for Ugledige. Kør til Udby Kro nord for Vordingborg.
Bag kroen køres ad markvejen langs skoven. Vejen fører op til en lille astfaldtvej, som løber ned mod skoven. 600 m længere fremme ligger Bundløs, den første af søerne i Ugledige tunneldal.
Tunneldalen blev dannet af smeltevandet, der løb under isen. Søerne dannedes, hvor vandet skar sig ned i et blødere materiale. Bundløs er en god ynglelokalitet for vandfugle.
Fortsæt ad asfaltvejen til vejkrydset. Kør til højre ad skovevejen. I kører her på kanten af tunneldalen. For enden af skovvejen kommer I til 2 låger. Offentligheden har ret til at færdes gennem beboelsen. Her har man et kik til Benthes sø, også er en god ynglelokalitet.  Efter passage af den anden låge er I fremme ved Lekkende sø.
Søen var oprindelig 2 søer kaldet Brillesøerne. Forbundet med en smal passage lignede de et par briller. På grund af meget dårlig vandkvalitet, besluttede Storstrøms Amt at hæve vandstanden, så det nu er én stor sø, der ligger flot ved foden af Ugledige. Ved søen yngler bl. a, Stor Skallesluger, som har deres rede i hule træer eller opsatte redekasser.
Fortsæt gennem Ugledige. Kør til højre mod Mern og efterfølgende mod Lekkende. Efter 400 m kommer I til det spændende omløb, som er etableret, for at hæve vandstanden.
Umiddelbart efter køres til højre ad skovvejen lige syd for søen. I kører nu på kanten af Dyrehaven. Den var oprindelig indhegnet, og der var en dådyrbestand. Efter fjernelse af hegnet, har dådyrene bredt sig i det Sydsjællandske landskab.
Fremme ved enden af søen køres til højre. I kan nu køre samme vej gennem lågerne tilbage. I krydset ved den lille asfaltvej inde i skoven, forsættes ad skovvejen ud til landevejen.

Se Ugledigetur på et kort

Den flotteste naturoplevelse i Vordingborg Kommune, er nok en tur til Møns Klint. Ønskes den ultimative naturoplevelse skal man længere væk. Og specielt her i januar og februar er det lidt småt med oplevelserne i den danske natur.
En safaritur i Afrika hører til de absolut største naturoplevelser. Mange rejser til de varmere lande om vinteren. I stedet for at tage på solferie kunne man tage til f. eks. Tanzania, hvor man kan besøge det sydlige Serengetti. Netop i januar/februar kan man her opleve de enorme store dyreflokke, bestående af gnuer, zebraer og antiloper.
Serengetti er en stor græsslette med spredte akacietræer. Parken er på størrelse med Sjælland, og grænser yderligere op til andre reservater i Tanzania og Kenya.
Ca. 1,5 millioner gnuer kommer på dette tidspunkt til det sydlige Se-rengetti for at føde deres kalve. De bliver på deres vandring fulgt af rovdyr, som løver, hyæner, sjakaler etc.. Når gnuen har født, har kalven højst 5 minutter til at komme på benene, og være i stand til at følge sin mor. I modsat fald, er der store changer for, at rovdyrene og gribbene får et let måltid mad.
Det siges, at gnuerne er for dumme til selv at finde rundt på deres årlige vandringer, og at det er zebraerne der viser vejen. Flokkene bevæger sig i lange rækker, der kan have en længde af op til 40 kilometer.
På en sådan tur vil man selvfølgelig også se de mange andre dyr, der lever på savannen, såsom elefanter, giraffer, bøfler, flodheste etc. Er man heldig får man også set leoparder og geparder. Turen kan forlænges med en Sol- og badetur til f.eks. til Zanzibar.

Se Sydlige Serengetti på et kort, der viser hvor Gnuerne føder deres kalve

Hesede skov er med sit kuperede terræn og søer et af de flotteste skovområder på Sjælland. Skoven ejes af Gisselfeld Kloster og består for en stor dels vedkommende af løvskov, med enkelte pyntegrøntbeplantninger.
En tur i skoven tager lettest sin udgang fra Villa Galina, et traktørsted bygget i 1852 og en af Danmarks smukkest beliggende restauranter. Den ligger idyllisk ved en af skovens mange søer. Her fra kan man selv skræddersy sin tur rundt på de mange skovveje. Kombinationen af skove og søer giver altid en spændende oplevelse, så man kunne jo starte med at gå ind i skoven mellem Sivdamsøen og Langedam. Her yngler blandt andet gråstrubet lappedykker, grågæs og troldand.
Skoven har en stor bestand af dådyr, ligesom der har etableret sig en bestand på ca. 40 krondyr, som kan træffes på strækket fra Bregnetved og helt over mod Glumsø. Gisselfeldt har sammen med en lang række lodsejere vedtaget indtil videre at frede bestanden, så den kan vokse sig større. Jeg så dog ikke noget til krondyrene, hvorimod jeg flere gange så dådyrerne.
Fuglesangen hører man ikke meget til her om efteråret. Skovskadens hæse skrig og musvågernes kalden over skoven afbryder dog ind i mellem stilheden, ligesom fuglekongernes pippen i grandbeplantningerne også lader sig høre.
I den vestlige ende af skoven ligger Djævlekløften, en imponerende 25 meter dyb smeltevandskløft også kaldet Svenskekløften fordi savnet fortæller, at krigere fra den svenske hær skulle have gemt sig her for Gyngehøvdingen.
Umiddelbart for enden af Kløften ligger Paradishaven, en forstbotanisk have, som Gisselfeldt etablerede i 1813 med træer fra Hele verden. Haven ligger desværre nu hen som et vildnis. Man kan dog stadig se nogle af de sjældne træer. Jeg faldt over tyrkisk løn fra Himalayabjergene, og en nutkacypres, som kommer fra Nordamerikas Stillehavskyst.

Se Hesede Skov tur på et kort

Ifølge naturfredningsloven er det tilladt at færdes på befæstede veje og stier i ”bondens landskab”. Nogle steder er der lavet systemer af stier og markveje,  som eksempelvis ”Fra fjord til Fjord” stisystemet, eller Køng Sogns Naturstier.
Danmark er et af de lande i verden, hvor offentligheden har de bedste betingelser for at færdes i naturen, både når det gælder offentlige steder eller privat jord som f.eks. skove. Det er vigtigt altid at respektere skilte, også selvom du tvivler på deres rigtighed. Hvis du finder skilte, som efter din opfattelse er ulovlige, eller hvis du oplever, at adgangen til et ellers åbent område er forhindret, skal du kontakte kommunen skiver Danmarks Naturfrednings Forening på sin hjemmeside. Du kan også henvende dig til en af Danmarks Naturfrednings Forenings lokale afdelinger. På hjemmesiden kan man også læse, at ca. halvdelen af de danske stier og markveje desværre er forsvundet gennem de sidste 50 år.
Og hvad kan man så opleve, når man går eller cykler en tur ad markveje på en blæsende novemberdag. Jeg så blandt andet blå Kærhøg jagte over de vintergrønne marker i den stride vind. 2 rådyr gik ude og fouragerede på vintersæden, og musvågen lette fra det levende hegn, hvor sjakkerne nu også er kommet til nord fra. En enkelt hare hoppede afsted foran mig på markvejen, ligesom et par fasaner smuttede ind i det levende hegn.
Fra en af de markveje, der er en del af Køng Sogns Naturstier, så jeg en flok på flere tusinde bramgæs, som havde slået sig ned på en mark lige vest for Kostræde Banker, et imponerende syn.

Børnene behøver ikke den store forchromede naturtur for at syntes at det er spændende. En tur i haven byder på masser af spændende naturoplevelser, allerede fra de er helt små. Vi har vist alle et område i baghaven med lidt ”skrot”, såsom  haveaffald, nogle brædder, nogle sten, eller måske nogle tomme plasticsække.
Under alle disse ting kan man finde en masse smådyr, som bænkebidere, skolopenderen, tusindben, biller, edderkopper, orme, snegle etc.. Tag børnene med ud og løft de forskellige ting, for at se hvad der gemmer sig under dem. Mine børnebørn har har elsket den aktivitet siden de var helt små. Hvis man også anskaffer sig et forstørrelsesglas,  så de kan se dem i stor størrelse, så er succesen hjemme.
Børn er altid tiltrukket af vand, og har man et havebassin, er der også store oplevelser at få her. Har man fisk, kan man altid studere dem. Bedre er det dog uden fisk, for så kan man have frøer, og salamandre i bassinet. Alle drenge elsker at fange frøer. Salamanderne kan man også fange og komme op i en bakke med vand, så man kan studere dem.
Et vandbassin tiltrækker også en masse fugle, der kommer for at drikke og bade. Men husk at så længe børnene er små, bør havebassinnet være indhegnet.
Fuglekasser gerne med glasvindue, så man kan se fugleungerne i reden er også spændende for børnene, somme tider kan man blive overrasket over at den er beboet af humlebier eller hvepse.
Man kan også købe eller selv lave et pindesvinebo, så man kan kigge til pindsvinet en gang imellem, på den måde hjælper man også pindsvinene. Disse aktiviteter lærer børnene at forstå og respekterer naturen, og de vil derfor være mere opsat på at beskytte den senere i livet.

Her i kommunen er det Nyord, der er den store fuglemagnet. I Nordjylland er der Vejlerne. Området er oprindelig en del af Limfjorden. Da vi tabte krigen i 1868 opstod der et ønske om, at skaffe mere landbrugsjord formuleret af Dalgas “Hvad udad tabes skal indad vindes”.
Hvad man dengang ikke gik så meget op i var, at med disse projekter også tabte en masse flot og nyttig natur. Mange af  inddæmningsprojekterene har senere vist sig at være urentable, og i Vejlernes tilfælde, tog man allerede i 1916 konsekvensen og standsede udpumpningen.
Efterhånden blev Vejlerne til et område med store enge, rørskove og fladvandede søer. I 1958 blev området fredet og lidt sener udpeget til Danmarks største naturvidenskabelige reservat. I dag ejes området af Aage V. Jensens Fonde. Vejlerne er på ca. 6000 ha med en 1/3 åbne græssede enge, 1/3 rørskov og 1/3 åbent vand.
Mange af vore vandfugle, har nogle af de største bestande her. Det gælder bl. a. grågås, rørdrum, atlingand, plettet rørvagtel, vandrikse, klyder, sortterne og skægmejsen, ligesom havørn og vandrefalken også ses her.
Som et af de få steder i landet er der en bestand af skestorke. Da vi var der i uge 37, talte vi 80 skestorke i den sydvestlige del af Vejlerne. Også tranerne træffes i området. Rundt omkring vejlerne findes der en lang række fugletårne, hvorfra man kan iagttage det fantastiske fugleliv. Og man har her en mulighed for at studere, hvad der kan komme ud af naturgenopretning.
Jeg er sikker på, at man engang i fremtiden ved at lukke for pumperne til Svinø Nor og opnå et lignende flot naturområde med skestorke og traner, samt en masse andre vandfugle til gavn for naturen, kommunes borgere og turismen.

Se Vejlerne på et kort

Hvorfor har vi ingen storke i Vordingbog Kommune?
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ” Storken knæbrede, det var som der bankedes paa et Søm i Skudderne”.
I bogen “Storkenen natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste par storke på Vordingborg-egnen rugede på Skovvængegården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var hele fire unger i reden. I disse år ser vi kun få strejfende storke.
Vil man virkelig se storke, kan man evt. i forbindelse med et besøg ved Dannevirke og den gamle vikingeby Hedeby fortsætte til Bergenshusen  30 kilometer sydvest for Slesvig. Det første vi mødte, da vi kørte ind i den lille by, var en stork der frejdigt vandrede rund på gaden. I Bergenhusen var der i 2007 13 storkepar. I Sydslesvig alene er der flere hundrede storkepar. En af grundene er nok, at man i Tyskland har kvæget på græs, medens man her hjemme i stor udstrækning har kvæget på stald hele året. Man vedligeholder endvidere naturarealer som enge, moser og overdrev i langt højere grad end i Danmark. I disse biotoper lever de padder og insekter, som er fødegrundlag for storkene.
Men vi kan få storkene til at slå sig ned i Vordingborg Kommune, men det kræver en indsats bl. a. i form af genopretning af nogle vådområder, med tilhørende engearealer. I forbindelse med arbejdet for en Nationalpark Møn, var man bl. a. inde på, at en genskabelse af Maglemose, Gammelsø Mose og Borre Sømose, kunne give grundlag for storke på Møn.
På Sydsjælland ville en genskabelse af Svinø Nor med omkringliggende enge ligeledes kunne give store muligheder for storkeindvandring.

Se Storkebyen Bergenhusen på et kort

Sidst i marts og i april måned er det muligt at se hugorme på Ulvshale. Ulvshale er et af de mest spændende naturområder i Vordingborg Kommune. Landskabet er dannet af tilført materiale blandt andet flint, som af bølger og strøm er ført til området og har dannet flere parallelle strandvolde.
Det meste af skoven ligger i dag hen som naturskov, det vil sige, at den ikke bliver drevet som produktionsskov. I skoven findes i dag mange af Danmarks naturlige træarter.
Starter man sin gåtur fra P-pladsen ved Ulvshalegården kan man følge stien tværs igennem skoven. Man passere her flere strandvolde med flintemateriale. Under¬skoven er speciel med flere slyngplanter såsom kaprifolie og vedbend. Der ud over kan man finde flere orkidearter på Ulvshale.
Fortsæt nu videre ud over strandengen mod Østersøen. Strandengen her er et vigtig yngleom¬råde for mange vade- og andefugle. I fuglenes yngletid, fra den 1. marts til den 15. juli er det kun tilladt at færdes på vej og sti.
Efter at have besøgt engene, kan man gå tilbage til skoven, og enten følge stien uden for skoven, eller den inde i skoven op mod Skansen. Denne blev sammen med andre skanser opført som beskyttelse mod den engelske flåde, og var bemandet fra 1807 til 1814.
På Ulvshale er der en stor bestand af hugorme, og området omkring Skansen og resterne af det gamle Stenværk er godt sted at lede efter dem.

Se Ulvshale på et kort

Børnefamilierne har travlt i disse år, forældrene har en stresset hverdag, børn skal hentes og bringes til insti-tutioner og fritidsaktiviteter. Det er derfor svært at få taget børnene med en tur ud i naturen. Men det er vig-tigt, at de får et fortroligt forhold til naturen, som både nu og senere kan give dem gode oplevelser, og vise dem vigtigheden af, at vi beskytter den natur, vi har tilbage.
Danskernes foretrukne tur i naturen går ud i skoven. Men for mange børn er det ikke sjovt med en gåtur ad den slagne skovsti. De vil gerne have noget mere aktion, de vil gerne lege i skoven, og er der en bæk med vand, bliver det straks mere spændende.

Et sådant sted kunne være Mallings Kløft. I Stensved mellem Vordingborg og Kalvehave drejer I af mod Stensby. Knapt 2 km længere fremme, drejes mod Vestenbæk. Efter 1,5 km støder i på Mallings Kløft. Her er en lille parkeringsplads. Stien ned i Kløften ligger i venstre side af kløften.
Mallings Kløft er skabt, ved at Stensby Møllebæk siden istiden har skåret sig ned i terrænet og derved skabt en dyb snæver kløft. Der har i sin tid været flere vandmøller i kløften, og man kan stadig se stensætninger fra dem, men nu ligger kløften hen med en pragtfuld og spændende natur, hvor hver årstid har sit udtryk.
Efterårsferien står for døren, så muligheden er der for en god tur.

Turen gennem Kløften og tilbage er på ca. 2½ kilometer, men skal børnene have tid til at lege i denne næ-sten urskovsagtige natur kan man sagtens bruge nogle timer på turen. For enden af kløften kommer man ud af skoven, og man møder en flot udsigt ud over Storstrømmen.

Se Mallings Kløft på et kort