Faunapassager giver god mening.
Faunabroen broen over ringvejen fra Præstøvej til Køgevej Ved etableringen af ringvejen fra Præstøvej til Køgevej blev der etableret en faunapassage som viser sig at blive flittigt brugt.
Vores vejnet bliver stadig udbygget, og det skaber problemer for vores fauna, som på den måde bliver fragmenteret og afskærer dyrene fra deres vante bevægelser rundt i landskabet. Dette medfører ofte at dyr omkommer i trafikken.
Ifølge Århus universitet blev der i perioden 2003 til og med 2012 på kørt 33.605 større vilde dyr. Det giver i snit 3360 pr. år, hvilket dækker over: 2969 rådyr, 114 krondyr, 144 dådyr, 14 sika, 59 ræve og 60 andre dyr. Rådyr udgør omkring 88 % af det samlede antal registrerede individer.
Der er ikke i analysen inkluderet de mange mindre dyr, som for eks. pindsvin, egern etc. der også går til i trafikken Det giver derfor god mening med en faunapassage, hvor dyrene kan færdes trygt over befærdede veje.
Faunabron er 10 meter bred, og kostede omkring 3 millioner kroner. Det kan syntes som mange penge af hensyn til dyrene, men den blev da heller ikke blot lavet af hensyn til dyrerene. Den blev også lavet af hensyn til trafiksikkerheden. Hvert år kommer flere bilister alvorligt til skade, fordi de kører ind i dyr på vejen.
Hvis der er krondyr i området, skal en faunapassagen være op til 50 meter bred, for at de vil bruge den.
Næsted kommune har ved hjælp af vildtkameraer overvåget passagerne. Kameraerne tog automatisk to billeder, hver gang de registrerede en bevægelse ved den passageindgang. Billederne viste hvilke dyr der brugte hvilke passager på hvilke tidspunkter.
Kameraovervågningen viste, at passagerne langs Ring Øst blev benyttet af ræve, katte, harer, rådyr og enkelte mårdyr.
Faunabroen blev benyttet i langt højere grad end de andre undersøgte passager. Man kunne endvidere konstatere, at rådyrene kun benyttede faunabroen, og at rævene benytte faunapassagen og underføringerne. mens harer benyttede både faunapassagen og traktorbroen (bro til brug for landbrugsmaskinerne).
Ræve benyttede alle passager med undtagelse af traktorbroen. Det kan heraf konkluderes, at ikke alle dyr foretrækker samme passagetyper, og det var tydeligt, at passagerne primært blev benyttet af dyrene om natten.
Brugen af passagerne er et samspil mellem mange faktorer. Det lader dog til, at passagens bredde, længde og åbenhed er de faktorer, som har størst betydning for brugen af dem.
Fugleinfluenzaen har været hård ved Havørnene det sidste årstid.
Havørn med fisk i fangerne (Foto: Keld Skytte Petersen) I Vordingborg kommune har vi 5 havørnepar, for dem er det dog ikke gået slemt til, idet ingen af parrene har været udsat for influenzaen.
Havørneparret ved Stensby har fået 2 unger på vingerne i år. Dette er også tilfældet med parrene ved Evensø, på Jungshoved og på Møn. Parret ved Evensø er i år flyttet tilbage til Vordingborg Kommune, efter at de sidste år byggede en rede 300 meter nordligere i Næstved Kommune.
Det 5. par som i 2017 havde bygget en rede ved Avnø, hvor de dog opgav rugningen efter 2 uger, så jeg sidst set på reden den 22.12.2017. Jeg har dog en mistanke om, at de i stedet har slået sig ned på Knudshoved. Der har i foråret været en territoriekamp derovre, som indikerer, at et par har slået sig ned her.
Lige uden for vores kommune, er det ikke gået så godt for Dybsøparret, hvor hunfuglen er forsvundet, sandsynligvis død af fugleinfluenza, og har derfor ikke ynglet i år, medens Gavnø parret skulle have fået 1 unge i år.
Mange ørne af døde af fugleinfluenza. Da det ikke er alle døde fugle man finder. estimerer man i ”Projekt ørn”, at der er omkommet mellem 40 og 50 havørne af fugleinfluenzaen.
Siden 1996 er der kommet over 500 unger på vingerne, så bestanden, kan godt bære dette tab. Det er mange unge fugle der er omkommet.
Ud over fugleinfluenzaen finder man stadig Havørne, der er døde af at være blevet forgiftet med stoffet
carbofuran. Giften er forbudt i hele EU og umiddelbart dræbende i selv meget små mængder. Enkelte er også blevet dræbt af vindmøllevinger.
Ifølge ”Ørnerapporten” fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening, ynglede der 92 par havørne i Danmark i 2017, og de fik 104 unger på vingerne. Antallet af ynglefugle er ny rekord i Danmark. I foråret er der indtil videre konstateret yderligere fem nye Ynglepar.
Lolland/Falster og Sydsjælland er stadig kerneområde for havørnene, men de breder sig mere og mere i resten af Danmark.
Vandrefalkene.
Vordingborg Kommune er ansvarlig for at beskytte vandrefalkene som er en truet art. I år har der kun været et ynglepar på Møns Klint, og de har fået 2 unger på vingerne til forskel for et par år siden, hvor der var 4 par på klinten. Parret på Mønsbroen har til gengæld i år fået 4 unger på vingerne, og har undgået at nogle af dem blev blæst i havet eller blevet kørt over., som i tidligere år.
I år er der i Danmark 23 lokaliteter med vandrefalkepar. 12 af parrene har ynglet. De har blandt andet etableret sig på Storebæltsbroen, ligesom et par for første gang har etableret sig nord for Limfjorden.
Selv ser jeg ind imellem enlige vandrefalke på Avnø.
Glenterne
Hvor mange glenter der har ynglet i Vordingborg kommune i år vides ikke. Der fremgår ingen meldinger om ynglende glenter i DOF-basen. Der bliver dog hele tiden set glenter på Møn, så mon ikke der her er et eller flere ynglepar. Glenternes redepladser er ofte svære at finde.
Sidste år optalte Dansk Ornitologisk Forening 306 røde glenter i januar. Ved en ny tælling fra begyndelsen af januar i år er det tal nu oppe på 371, så bestanden er i fremgang i Danmark
Skeand
Skeand det hedder den på grund af sit skeformede næb. Med næbet, som er forsynet med lameller, sier den sin føde fra, der består af krebsdyr, plankton, frø og insekter, som lever i vandets overflade.Den er lidt mindre end en gråand. Hannen er farvestrålende, medens hunnen ligner en gråandehun, blot med det skeformede næb. Den er en fåtallig ynglefugle i hele landet, dog med flets i Sydøstdanmark. Den kan godt lide stranenge med lavvandde søer. Der yngler omkrin 1000 pr i Danmark.
Ugens naturfoto – Sort stork
Den sorte stork yngler ikke i Danmark, men ses ind imellem i landet. Denne her jeg dog fotograferet i Burma, hvor den føj lige over hovedet på os.
Den unge havørn Elna fra Evensø ved Præstø er fundet død af fugleinfluenza.
I 2017 fik Elna sammen med sin søster fra parret ved Evensø påsat en GPS-sender. De var de første havørne der fik påsat sendere i Danmark med det formål, at få mere at vide om deres færden. GPS-senderen vejer kun 80 gram, og hver 15. minut fortæller senderen nøjagtig hvor fuglen befinder sig, og vi kan på den måde få viden om, hvordan de unge havørne spreder sig. Projekter er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk forening, Statens Naturhistoriske Museum og Københavns Universitet
Jeg er meget fascineret af de store fugle, som har et vingefang på op til 240 centimeter og en uge, hvor jeg ikke ser havørne er en dårlig uge. Det forekommer dog sjældent.
Jeg har i mange år fulgt parret, som nu er på deres 3. rede i området ved Evensø. Deres første unge fik de i 1999, og siden har de fået i alt 21 unger på vingerne. De var det femte par der fik unger efter at havørnen igen kom til Danmark 1996 efter 100 års fravær.
Den første rede var svær at se, når der var kommet blade på træerne. Den anden rede var placeret i et højt grantræ, og man havde en udmærket udsigt til reden. Den 3. rede, som de etablerede sidste år er igen placeret, så man ikke kan se den, når der er blade på træerne. Allerede i 1996 sås der et par i området, uden at der dog blev ynglet.
Den nye rede er placeret i et bøgetræ, i ca. 30 meters højde. Ørnene bygger hvert år videre på reden, som kan komme til at veje helt op til 300 kg. Og blive 3 meter høj.
Vedhjælp af GPS, har man kunne følge Elnas sidste 14 dage (se kort). Startende med udgangspunkt omkring Ringsted den 28. januar for at flyver ned omkring Bregentved. Derefter mod Hesedeskoven. Den 4. februar flyver den over Dybsø fjord over
til Knudshoved Odde. Den 5. februar flyver den de 15 kilometer over vandet til Bisserup. Den 6 februar er den ved Glænø, og den 10. februar finder man den død i en skov ved Slagelse. Efterfølgende har man konstateret, at den døde af fugleinfluenza H5N6, som er farlig for fuglene, men ikke for mennesker.
For nylig blev der fundet en ung svensk havørn død ved Vejlø tæt på Dybsø fjord. Dødsårsagen er endnu ikke fundet. Men det tyder på, at der er en epidemi af fugleinfluenza, og da havørnen er den øverste i fødekæden, er det specielt den, men også andre rovfugle det går ud over. DTU syntes ikke, at der endnu er grund til alarm, man følger situationen nøje.
Når ørnen bliver smittet dør den sandsynligvis efter et døgns tid. Det er vigtigt at informere hvis man finder en død ørn. Det kan gøres til Dansk Ornitologisk Forening på telefon 3328 3800 eller mail E-mail: pandion@dof.dk
Man kan stadig følge Elnas søster Gundhild færden på https://www.dof.dk/naturbeskyttelse/arter/orne/gps-orn, hvor hun nu flyver rundt i Vestsjælland oppe ved Tissø og Åmosen.
Skaderne bygger rede.
Husskaden bygger en kugleformet rede bestående små grene. Indvendig fores redeskålen med jord, planterødder og græsstrå. Jorden henter de ved mit havebassin. Reden bygges til en højde af over 60 centimeter, og den kan veje over 20 kilo. Reden som jo er med tag på har 2 indgange. Taget skal forhindre, at reden plyndres af blandt andet kragerne. Reden anbringes som regel i et højt træ. Skaden er en standfugl, og de begyndte allerede at bygge denne rede i februar.
Ugens naturfoto Indian Roller
Indian Roller er en flot fugl omkring 26-27 cm lang og kan kun forveksles med den europæiske Ellekrage. Brystet er brunt og ikke blåt som i den europæiske Ellekrage.
Borre Sømose – Jo før vi kommer i gang jo bedre.
Det flade landskab taler sit tydelige sprog, om at der her tidligere har været søbund. Borre Kirke og silo i baggrunden. I 2008 kom vi sammen med nogle gode venner kørende nord for Åbenrå. Pludselig åbenbarede der sig en sø foran os, som ikke var på kortet. Det måtte jo så være en sø der, var oprettet efter 1995, hvor kortet var blevet trykt.
Det kom jeg til at tænke på, da jeg i sin tid læste ”Potentialeplan for Møn”, der udkom i 2014. Her i stod der. ” Møn skal være kendt som kystdestinationen med Danmarks Vildeste Natur’ er visionen for Møns fremtidige udvikling, og beskriver Møns fremtidige identitet.
I planen var der beskrevet nogle initiativer. Der stod blandt andet ”Borre Sø: Luk vandet ind i Borre Mose, og skab et attraktivt naturområde for både borgere og turister på Møn. Skab rekreative stiforbindelser og opholdssteder i forbindelse med søen.”
Oprindeligt kunne man sejle til Borre, og den var en vigtig havn for sildefiskeriet i Østersøen. men allerede for 500 år siden var fjorden så tilsandet, at kun små både kunne sejle ind til Borre. Men efterhånden blev fjordåbningen mod
Østersøen helt lukket af aflejringer, som overvejende bestod af flintesten fra Møns Klint. Da der samtidig skete en svag landhævning, blev fjorden meget lavvandet, og Borre Fjord blev til Borre Sømose.
Borre Mose bliver afvandet ved hjælp af pumper og kanaler. Det samme var tilfældet med Slivsø, som jeg nævnte oven for. Men i 2004 fik Sønderjyllands Amt genetablere Slivsøen. Dette projekt ligner til forveksling det man kunne gøre med Borre Mose.
Op til det netop afholdte kommunalvalg, skrev socialdemokratiet i deres valgprogram, at de godt ville have et stort naturgenopretningsprojekt i Vordingborg kommune, da de var utilfredse med, at alle de store naturgenopretninger foregik i det Jydske. Det lød jo forjættende i mine ører, og den vil blive at fantastisk naturområde, som vil tiltrække mange dyr, insekter og fugle, til gavn for biodiversiteten i Vordingborg kommune, en biodiversitet der er i frit fald i disse år.
Det er klart, at et sådant projekt ikke bliver realiseret på kort sigt. Der skal analyseres, planlægges, ligesom der skal opnås forståelse med lodsejerne. Med min høje alder kommer jeg måske ikke til at opleve det realiseret, men jo før vi kommer i gang jo bedre.
Der er mange dyr om natten på Svinø
Rådyr i natten ”Markvildtprojekter” blev lanceret i landet for 6 år siden på baggrund af tilbagegang for hare og Agerhøne.
Under over skriften ”Markvildtet tilbage på markerne” lanceres tanken om at danne Markvildtlav. Markens vildt er løbet tør for levesteder, og projektet er målrettet at forbedre levestederne for blandt andet hare og agerhøne. Forbedre man forholdene for disse arter, tilgodeser man også mange andre dyr- fugle- og insektarter.
På Svinø tog de lokale jægere handsken op og dannede ”Svinø markvildtlav” for at få talt vildtet på Svinølandet. 3 jægere fra lavet, fortalte mig for nylig om hvad de arbejder med.
Hovedaktiviteten er en marktælling 2 gange om året, nemlig i april inden afgrøderne bliver for høje, samt i september/oktober. Tællingerne foregår om natten, hvor man på en 12 kilometer lang strækning kører rundet på Svinølandet og med en projektør lyser rundt på markerne. Projektøren rækker 150 meter ud, det betyder at man kan tælle vildtet i en 300 meter zone langs vejen.
På de natlige ture tæller man hare, råvildt og ræve. Disse dyr er hovedsagelig nataktive, og det er derfor det bedste tidspunkt at tælle dem. Selv inden for den 300 meter brede zone, er det jo ikke alt vildt man ser. Man regner med, at man ser ca. 60% af dyrene. Da mange dyr jo ikke opholder sig langs vejen, kan man gange med 4 til 5. for at få det endelige antal dyr. På Svinølandet.
Lavet har talt dyrene siden 2013, i de seks år har man gensnitligt talt 40 harer (det største antal var 56) 32 rådyr (det største antal var 66) og i gennemsnit 2 ræve på turene.
Jægerne fortæller, at der i forhold til landsgennemsnittet er virkelig meget vildt på Svinø, og der er gennem de sidste 6 år ikke set noget fald i bestandene. Dette skyldes blandt andet gode forhold, idet der ikke er foretaget mange marksammenlægninger af hensyn til store maskiner, hvilket betyder, at der er mange skel med levende hegn etc..
For at tilgodese dyr og fugle, kan man blandt andet lade være med at sprøjte og pløje hjørnerne af markerne, hvor man alligevel næsten ikke kan komme til med maskinerne. Der kan også laves såkaldt vildtstriber, eller lærkepletter hvor man lige hæver såmaskinen på en kort strækning, samt lave insektvolde langs med markerne.
Ugens naturfoto – fotogen isfugl.
En fotogen isfugl. Det er en hun, hvilket kan ses på det røde undernæb. Stor invasion af lille korsnæb.
I dette efterår er der stor invasion af korsnæb. I løbet af de seneste måneder er flokke af lille korsnæb fra fjerne egne mod nord og øst via Sverige fløjet ind over Danmark. Nu leder efter kogler og frø i nåletræsbevoksninger over hele landet
Der har ikke tidligere været så mange lille korsnæb i Danmark, som det har været tilfældet i dette efterår.
Fuglene med de særprægede næb, der er effektive kogleåbnere, flyver i større eller mindre flokke omkring over det meste af landet. De kommer formentlig primært fra Ruslands vidtstrakte nåleskove, tajgaen. Der er ganske givet også skandinaviske korsnæb blandt invasionsfuglene, men det store antal antyder, at flokkene sandsynligvis kommer fra områder længere væk end Sverige og Finland. Den 28. september rundede Falsterbo Fuglestation 30.000 korsnæb på træk denne sæson. Falsterbos udtrækkende finker ankommer alle til danske kyster. Var for nylig på Feddet ved Præstø, hvor jeg så mange småflokke, De var dog ikke særlig fotogene. For nogle år siden besøgte en af dem mit havebassin.
Den lokale naturperle ved Kostræde Banker
Kommer jeg ikke ud i naturen 2-3 gange om ugen, får jeg abstinenser. Jeg søger som regel ud til natur, hvor jeg kan få nogle oplevelser, samtidig med at jeg kan få noget motion ved at gå derude i naturen. Ofte må jeg ty til bilen for at komme længere væk. Specielt steder, hvor jeg har mulighed for at observere de lidt sjældne dyr og fugle, og samtidig har mulighed for at fotografere.
Har jeg ikke tid til en længere tur, eller ikke har lyst til køre nogen steder, har vi heldigvis her ved Kostræde Banker, hvor jeg bor en lille naturperle, som rigeligt opfylder mine krav til Naturoplevelse.
Neden for Banken har vi et mose- og vådområde på ca. 40 hektar. Området indgår i den fredning, der i 1988 blev lavet som en bræmme rundt om dybsø Fjord. Det fredede område består af rørsumpe, strandenge og overdrevsarealer.
Her kan jeg få mit ønske om at se de lidt mere spektakulære arter opfyldt. For nylig landede der en tidlig morgen 2 traner dernede. Også for nogle år tilbage har jeg set traner dernede.
Et par dage senere oplevede jeg havørnen runde området, hvad den ofte gør, men næsten samtidig kom en fiskeørn forbi.
I området yngler der, gæs, ænder, blishøns, viber og rødben. Også klyderne har tidligere ynglet her, men vadefuglebestanden er gået meget tilbage i de sener år.
Efter ynglesæsonen raster der mange grågæs i området, ligesom hejren altid ses. Også en sølvhejre har besøgt området.
Af andre vadefugle kan man se både hvid- og sortklire, dobbelt bekkasin og regnspove. Ind imellem yngler rørhøgen her også, og gøgen træffes jævnligt, hvor den benytter sig af småfuglenes reder i rørskoven.
Her finder vi selvfølge også rørspurven, rørsangere. Men også skægmejsen har ynglet her i flere år. Det er ikke så tit man ser dem, men man hører altid deres ringlende sang dernede. Er man tålmodig, vil man også se dem flyve over rørskoven.
Forår og efter gæstes området af mange andefugle, såsom pibeænder, krikænder og troldænder.
Man kan selvfølgelig også se rådyrene her, ligesom ræven ofte lister rundt i området.
En specialitet her er den grønbrogede tudse også kaldet fløjtetudsen, som man kan høre på de stille aftener i april og maj måned.
De udklækkede tudseunger søger mod højere områder, og invaderer haverne i Kostræde Banker i hundredvis, og det gælder om at have havedøren lukket på sommeraftenerne, da man ellers kan træffe dem inde på gulvtæppet.
Vandrefalkene og havørnene i Vordingborg kommune i 2017
Vandrefalken på Mønsbroen Vandrefalkene i Vordingborg Kommune har ikke klaret sig så godt i 2017.
Vandrefalkene på Mønsbroen fik i år 3 unger. Da de blev store nok til at kunne hoppe fra redekassen og ud på brobuen, blev 2 af ungerne blæst i vandet i et kraftigt blæsevejr. Den tredje unge blev kørt over af en bil, efter at den havde siddet på broens rækværk. Sidste år mistede de også ungerne i et blæsevejr.
Heller ikke falkene på Møns klint har haft et godt yngleår. I år var der kun 2 par der ynglede på klinten, og de fik kun 2 unger på vingerne. Der har blandt andet været problemer med droneflyvning ved klinte. Denne forstyrrelse kan have give kragerne mulighed for tage nogle af ungerne.
Hos havørnene er det heller ikke gået helt så godt, som sidste år.
Der kom dog et nyt ynglepar ved Avnøfjorden. De startede redbygningen i december 2016. De gik i gang med at ruge først i marts. Desværre opgav de rugningen efter et par uger, og efterfølgende forsvandt de fra redeområdet.Da det er et ungt par, hvilket fremgår af ringmærkningen af den ene af fuglene, som er ringmærket i 2011, er det ikke unormalt, at de det første år ikke gennemfører. Da jeg er koordinator for parret, vil jeg holde øje med, om de prøver igen til næste år. Som koordinator kan jeg glæde mig over at have et godt samarbejde med ejeren af området, hvor reden er placeret, hvilket er vigtigt for parrets eventuelle succes.
Allerede i 2015 har jeg fotograferet det pågældende par ud på Rønnen i Avnøfjorden, så det er et par som holder til i området.
Det meget erfarne par i Stensbyskoven fik i år 2 unger på Vingerne. Parret i Oremandsgårdsskoven fik 2 unger på vingerne. Parret på Møn har af ukendte årsager ikke ynglet i år. Parret ved Evensø, som jo desværre er flyttet lige uden for Vordingborg Kommune fik 2 unger ud at flyve. Et andet par som bor tæt på kommunen er Dybsø parret, som i år fik hele 3 unger på vingerne.
Ugens naturfoto- Udstoppet Havørn
Flot udstoppet havørn på Avnø Naturcenter – Den var blevet mejet ned af en vindmølle. Lindholm en hemmelig fugleø.
Ikke mange mennesker har været på Vordingborg kommunes hemmeligste ø nemlig Lindholm i Stege bugt, da den er lukket for offentligheden. Jeg fik for nylig lejlighed til at besøge øen, som gemmer på et rigt fugleliv.
Hver dag tager omkring 50 personer med færgen på den 20 minutter lange sejlads over til øen for at arbejde. På turen kunne skipper Jan Røngård fortæller, at man på turen kunne være heldig at se både sæler og marsvin, ligesom havørnene ofte var i området.
Ankommet til øen blev jeg modtaget af Jesper Dose, som er sektionsleder på Lindholm. Han fortalte, at man i år for første gang har haft ynglende grågæs på øen, ligesom edderfuglene og er begyndte at yngle på øen.
Øen har trods sin lille størrelse flere forskellige biotoper. Jeg startede i den nordlige ende, som er dækket af en lille skov, på østsiden af skoven er kysten dækket af rørskov, medens vestsiden består af høje klinter. Her stødte jeg på flere par strandskader, som skældte mig ud for at forstyrre dem og deres unger.
Sydsiden består af en lang tange med strandeng. Tangen forsætter ud i vandet, hvor den ligesom på mange lignende steder er befolket med mange skarver, men også edderfugle, svaner, skalleslugere, et par allingænder og en enkelt knortegås kunne ses.
Men de altdominerende fugle derovre er mågerne og mågeskrig var en meget dominerende lydkulisse over hele øen. Der var mågeunger i alle størrelse. Flest stormmåger, men også sølvmåger, hættemåger var repræsenteret. Man har i 2009 og 2010 optalt ynglefuglene derovre. I 2010 talte man blandt andet 131 stormmågereder, sølvmågereder 59 og omkring 100 hættemågereder.
I 2010 konstaterede han 26 forskellige ynglefugle på den lille ø. Siden er der kommet grågæs og edderfugle til. På de mange bygninger derovre findes der også mange svalereder af både bysvale og landsvale.
Forskningsstationens dage er nu talte, idet planen er, at den på sigt skal nedlægges, og forskningen skal flyttes til hovedstaden. Hvad der så skal ske med øen vides ikke, men man må håbe, at de fremtidige aktiviteter på øen vil tage hensyn til øens rige fugleliv, og de flere forskellige biotoper der findes på den lille ø.
GRÆVLINGEN ET DYR MAN SJÆLLDENT SER OG SLET IKKE PÅ MØN
Grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten. Vi kan dog støde på dem som ihjelkørte dyr langs vore veje, da trafikdrab er den hyppigste dødsårsag.Der er ifølge tal for 1995 mellem 30.000 og 40.000 grævlinge i Danmark. Flest i Østjylland, medens den er mere sjælden på Fyn og Sjælland. Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der burde være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune. Men da der slet ikke er Grævlinge på Møn, og at antallet på det Sydlige Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, må vi kigge langt efter grævlingen i vores område.
Grævlingen et rovdyr af mårfamilien. Den var i mange år det største rovdyr i Danmark, men efter at vi har fået ulve, må den nøjes med andenpladsen.
Rovdyr skal dog tages med et gran af salt, da den hovedsagelig lever af regnorme, som den fanger om natten. Den roder i jorden med sin tryne, og graver med forpoterne. Grævlingen ser ikke særlig godt, men med sin gode lugte- og følesans finder den frem til ormene. Den kan dog også spise biller og insekter, ligesom den kan tage små pattedyr, padder. Den spiser også ådsler, når den støder på dem på sin vej.
Grævlingen måler 60 til 70 centimeter og vejer op til 20 kilo. Om vinteren kan den sove flere dage i træk, men den går ikke i vinterhi.
I en skov nord for Vordingborg findes der et grævlingekompleks, der synsynligvis har eksisteret i 100 år eller mere. Jeg har kilder, der fortæller, at det også eksisterede i deres barndom (for 70 år siden).
Jeg har igennem årene besøgt grævlingekomplekset adskillige gange. Det har dog taget mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få nogle ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne. Grævlingene kommer først kom frem når det er så mørkt, at det var svært at fotografere dem.
Sidste gang var jeg dog været heldig, hvor grævlingen er kommet ud før det blev mørkt.
Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men den har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Jeg har dog opholdt mig kun 10 meter fra den, ude at den har opdaget mig.
Grævlingeboet har som regel flere udgange, grævlingens indgang er oval. Man kan derfor kende den fra rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.
Grævlingen blev fredet i 1994. I gamle dage blev den jagtet, og af hårene lavede man barberkoste, børster og pensler.
Projekt ørn.
Ørne på Avnø fjord, De gamle fugle har gult næb og hvide haler, medens de unge ørne er brune med gråt næb. ”Projekt Ørn” har i snart mange år fulgt havørnens genindvandring til Danmark. Det startede med det første par, der etablerede sig ved Maribosøeren. Efterhånden som der kom flere og flere havørne, viste der sig et behov for at følge udviklingen tættere. Dansk Ornitologisk Forening besluttede derfor at starte ”Projekt Ørn”, hvor en gruppe ørne entusiaster skulle følge ørnene.
Hver ørnerede fik tildelt en koordinator, som skulle følge det pågældende ørnepar. Det vil sige holde øje med, hvornår parret give sig til at ruge, hvor mange unger de får, og om de kommer på vingerne. De skal også etablere et samarbejde med de lodsejere, hvor rederne befinder sig.
Bestanden har siden 95 udviklet sig til at vi i 2016 nåede op på 99 etablerede par. Hvis det fortsætter på den måde, kommer vi snart over de 100 par. Der kom 123 unger på vingerne. Siden 1996 er der kommet 710 unger på vingerne.
”Projekt Ørn” handler ikke kun om havørnen, men også om kongeørn og fiskeørn. Disse 2 ørne kan ikke mestre en succes som havørnen. Der er i 2016 konstateret 4 kongeørnepar, det var dog kun de 3 af parrene, der fik hver en unge på vingerne. Kongeørnen yngler indtil videre kun i Jylland.
Der blev i 2016 registreret 5 par ynglende fiskeørne. Der kom 6 unger på vingerne, heraf 2 på Sjælland og 4 i Jylland.Mysteriet om sandbunkerne.
Nogle har måske ligesom jeg undret sig over de sandbunkerne, der kan ses på nogle skråninger langs med vejen. I denne ende af kommunen, hvor jeg bor drejer det sig om steder mellem Køng og Bårse.
En opringning til biolog Carsten Horup i Vordingborg Kommunes Afdeling for Land & Miljø bekræftede min mistanke om, at det nok drejede sig om foranstaltninger til at hjælpe bestanden af markfirben. Sandbunkerne, som er mellem 1 og 2 kvadratmeter, er etableret som leve- og ynglesteder for markfirbenet.
Markfirben er omfattet af EU’s habitatdirektiv bilag IV (særligt sårbare og truede arter), og som følge heraf har Vordingborg Kommune et særligt ansvar for at beskytte arten ved at sikre velegnede levesteder. Markfirben kræver lysåbne, soleksponerede, tørre lokaliteter til fødesøgning og sandede områder til æglægning. Der er gennem vinteren blevet etableret i alt 81 soleksponerede sandbunker på 10 lokaliteter i kommunen fortæller Carsten Horup.
Ved en nyanlagt grusbunke ved Frederikssund har vejdirektoratet i august 2016 fundet over 50 æg. Det bliver jo nu så spændende at se, om bunkerne her i kommunen kan virke lige så godt.
Markfirbenet findes i det meste af Danmark. Det bliver op til 23 cm langt. Det lever i det åbne land, gerne i områder med løs sandet jord. Hunnen er gråbroget medens hannen om foråret kendes på sine grønne farve på kropssiderne. Både hannen og hunnen har gråt bånd ned langs ryggen. Markfirbenet lever hovedsageligt af biller, græshopper og larver. Om vinteren ligger markfirbenet i dvale, men midt i april kommer hannen frem, medens hunnen først kommer frem midt i maj.
Markfirbenet lægger æg i juni måned. Solen søger for at udruge æggene, som klækkes i august. I september går de voksne markfirben igen i dvale, medens ungerne venter endnu en månedstid med at gå i dvale. Markfirbenet er gået meget tilbage i de sidste 100 år, så det er godt, at der bliver gjort noget for bestanden.
Svanedød ved Dybsø Fjord
Den enes død, den andens brød. I den sidste halvandet månedstid har mange svaner måttet lade livet i sammenstødet med højspændingsledningerne ved Dybsø Fjord.
Sagen startede med, at jeg fik et tip om at der lå en skadet svane på marken. Jeg kørte derned. En sangsvane sad godt nok på marken. Jeg gik ned mod den, men den flyttede sig ikke, selv om den så spillevende ud. Jeg ringede til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral, og bad dem om at falckmanden, der skulle hente fugle skulle kontakte mig, for jeg ville lave et filmklip til TV2 Øst af indfangningen, for at sætte focus på problemetet.Jeg fik så taget en filmsekvens (se nedenfor) som jeg sendte til TV2 øst. De ringede efterfølgen for at lave et indslag om problemet. Et par dage efter kontaktede TV2 mig for at få lavet et indslag.
Opmærksomheden på problemet har nu medført at Energinet har taget et møde med Dansk Ornitologisk forening, for at finde en løsning på problemet.Silkehaler
Silkehalerne har et udseende, som man ikke kan forveksle med andre fugle. Man kan kende den på den store top, den har på hovedet. Den har en sort hagesmæk, og en sort maske over ansigtet. Den har også en flot gul halespids.
Silkehalerne lever i det nordlige Skandinavien, Sibirien, Alaska og det nordlige Canada. Den lever af bær. Når den er her på træk om vinteren er det specielt rønnebær den går efter, men æbler er også godt.
Selv om den indtager mange gærede bær om vinteren, bliver den ikke beruset, fordi den har en meget stor lever. Den optræder i Danmark i større eller mindre flokke på vintertrækket.Rovfugle på vor vej
Her i vintertiden er der ikke så mange rovfugle i landskabet som på andre årstider.Til gengæld er de der er tættere på langs vejene, hvor vi færdes.
På mine ture ud i naturen foregår en del af turen jo ofte i bil. Jeg har altid min kikkert og mit fotografiapparat med i bilen. I denne tid er der især 3 rovfugle, som ofte ser opholde sig langs med vejen. Så længe man blot kører forbi, bliver de siddende, ofte på en pæl eller lignende, hvor de holder øje med eventuelt bytte. Stopper man derimod op, flyver de med det samme, så det er svært at få et ordentligt billede. Men ind imellem kan man være heldig. Specielt hvis de er i færd med at fortære et fanget bytte, eller et ihjælkørt dyr eller fugl, som er for stor til at de kan flyve med det. De lever ellers hovedsageligt af mus, padder og krybdyr.
Musvågen
Er den man ser flest af, og det er da også den rovfugl, der er flest af i Danmark. De foretrækker det åbne landbrugslandskab, som vi jo har meget af i Vordingborg Komme, gerne med spredte skovbevoksninger. Det er de voksne fugle, der overvintre i Danmark, medens de unge fugle trækker sydpå om vinteren. Den har en meget variabel dragt fra meget mørk til mere lys fjerdragt. I træktiden ser man de nordskandinaviske musvåger trække over Danmark. Trækket er størst over Østdanmark, hvorfor vi ofte ser dem trække ned over Vordingborg Kommune.
Fjeldvågen
Man kan godt forveksle fjeldvågen og musvågen. Fjeldvågen er dog lidt større end musvågen og med længere vinger og længere hale. Fjerdragten er også lysere. Man kan dog blive i tvivl, hvis musvågen er i en lys form. Den kan også kendes på dens fjerklædte ben.
Fjeldvågen kan ofte i modsætning til musvågen ses stående og ”muse” langs vejen, det vil sige at den står over et aktuelt bytte med hurtige vingeslag. Hvis ikke den er i luften sidder den ofte ligesom musvågen på en pæl eller lignede. Den konkurrerer om vinteren med musvågen, idet størstedelen af deres føde om vinteren er mus. Fjeldvågen ser vi kun om vinteren, idet den lever i det nordlige Skandinavien, hvor den for det meste lever af lemmingerne, og derfor er mest talrige hvis det har været et godt lemmingeår.
Tårnfalk
Tårnfalken er langt mindre end musvågen og fjeldvågen. Den kan kendes på de spidse vinger og den lange hale. Den ses her om vinteren meget ofte at stå ”musene” langs vore landeveje. Tårnfalken findes over alt i Danmark både i det åbne land, men også i byerne kan man finde den.
Tårnfalken er en hulrugende fugl, og derfor navnet, da den godt kan finde på at ruge i høje bygninger, såsom kirketårne. Den yngler også villigt i de mange redekasser, der bliver sat op i landskabet. Der findes blandet en redekasse ved indkørslen til Vordingborg ved Næstvedvej, som altid er besat.
Man regner med, at der er omkring 2500 ynglepar i Danmark. Det er så den rovfugl, der er den tredje talrigeste rovfugl efter musvågen og spurvehøgen. Netop spurvehøgen er den rovfugl, jeg oftest får forvekslet med tårnfalken. Men hvor tårnfalken afsøger sit bytte stående i luften, benytter spurvehøgen sig af overraskelsesandgreb. De fleste tårnfalke bliver i Danmark om vinteren, medens en mindre del flyver sydpå
Rørdrum et sjældent syn
Rørdrummen er en hejrefugl. Den er meget særpræget, og man ser den sjældent, da den er meget sky. Man kan dog konstatere hvis den er der på grund dens kalden, der lyder, som når man blæser over en flaskehals. Lyden kan høres flere kilometer væk.
Den lever hvor der er store rørskovsområder. Her har jeg fanget den med et vildtcamera ved Evens Sø på Sydsjælland.
Rørdrummen lever af fisk og padder. Der findes formodentlig omkring 300 par i Danmark.
Jagtforbud giver flere andefugle til jægerne og fuglekikkerne
Fanefjord Kirke med traner i forgrunden. Fanefjord-Grønsund Vildtreservat blev oprettet omkring år 2000. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde. Erfaring viser, at de er medvirkende til at flere fugle opholder sig i området i længere tid.
Fuglekikkerne kan glæde sig over flere fugle at se på i de pågældende områder, men jægerne kan også glæde sig, idet det har vist sig, at det også giver flere fugle i områderne uden for reservaterne.
Fanefjord er meget lavvandet omgivet af strandenge, strandoverdrev, strandsump og ferske enge. Grønsund lige uden for, er relativt dybt, hvor der i isvintre dannes større våger, der kan fungerer som vigtige rastepladser for dykænder.
Effekten af vildtreservatet har man konstateret i optællinger før og efter oprettelse af reservatet. I perioden 1994-1998 var der maksimalt ca. 1200 -1450 svømmeænder i området. I perioden 2008-2010 blev der registreret ca. 1800- 2650 i det samme område. Det er specielt pibeanden der er gået stærkt frem, og er nu den talrigste andeart i området. Tidligere var det gråanden, der var den dominerende art.
På engene omkring Fanefjord yngler der grågås, gravand, troldand, toppet skallesluger og blishøns samt strandskade, vibe, rødben og undertiden stormmåge og fjordterne. På Malurtholm som ligger i udmundingen af fjorden yngler der sølvmåger og knopsvane samt enkelte ande- og vadefugle. Også skarven er begyndt at yngle på øen.
I Fanefjord raster svømmeænder som gråand, pibeand, krikand, men også dykænderne troldand og vinand ses her. Om efteråret raster viberne på engene og der ses også træk af vadefugle. Man kan også være så heldig at opleve traner, der raster og furagerer i området, som jeg gjorde på en tur derned.
Konklusionen er, at disse vildtreservater er til glæde for fuglekikkere, naturelskere men også for jægerne
Fiskeørnetræk
Danmark har kun få ynglende fiskeørnepar. Men de nordiske fiskeørne trækker ned gennem Danmark på deres videre færd sydpå. Flere gør mindre ophold ved vore søer. Denne har jeg fanget ved en sø i Sydsjælland.Gopler kan være en ubehagelig oplevelse.
Brandmand fra den Norske skærgård Brandmændene er gopler. Denne dyregruppe er eksisteret i over 500 millioner år. Mødet med den røde brandmand kan være meget ubehageligt, da goplen på sine lange fangarme er forsynet med giftige nældeceller, der når de berøres, sprøjter giftsplinter ind i huden på den badende. Splinterne har modhager på og sidder derfor fast.
Brandmændene kan blive op til 2 meter i diameter, og fangtrådene kan blive over 30 meter lange. I de danske farvande bliver de dog højst omkring 30 centimeter i diameter og med fangtråde på omkring 5 meters længde.
Bandmanden starter som en lille larve, som sætter sig fast på en sten, hvor den udvikler sig til en fastsiddende polyp, for senere at blive til en fritsvømmende brandmand. Brandmændene er rovdyr, der lever af plankton, fiskelarver og småfisk, som den med sine giftige fangtråde lammer og føre op til sin mund, da fangtrådene kan trækkes sammen til en længde af få centimeter.
Specielt i sensommeren kan der forekomme en del brandmænd langs vore kyster. Goplernes antal er i de senere år steget kraftigt rundt om på kloden. Biologerne mener, at det skyldes en kombination af global opvarmning, forurening med næringsstoffer i havet samt overfiskeri, idet flere fiskearter er goplernes naturlige fjender.
Er man uheldig at blive brændt af en brandmand, må man ikke gnide henover huden, da giften så bliver smurt ud over huden. Trådene skal derimod fjernes med en pincet eller med fingrene, men kan evt. også skrabes af med et kreditkort eller lignende. Man kan derefter skylde efter med havvand og ikke ferskvand, som vil få blærerene med gift til at springes. Er der et ishus i nærheden kan en kold is på brandstedet afhjælpe det værste ubehag.Traneunge i Hannenovskoven
Der er efterhånden mange tranepar i Danmark. Flest i Jylland. Men også i vores region er der flere par der har etableret sig. I et par år, har der været et par i Hannenovskoven på Falster. Jeg tog ned for at se, hvor mange unger de havde fået. 1 unge var det blevet til. 1 ellers 2 unger er normalen.
Ugens Naturfoto – Marabustork
Marabustorken Marabustorken som vi stødte på i Krüger Nationalpak i Sydafrika. Køn er den just ikke.
Spøgelsesbusk
Spind af spindemider. Man kan lige nu opleve en busk på vejen mellem Køng og Lundby, der er pakket helt ind i spindelvæv. Går man tæt på, kan man opleve flere tusinde små larver under spindet. Det er larver fra spindemøl.
De voksne spindemøl flyver i juli til august ud og lægger deres æg på barken af et træ eller en busk. De dækker æggene med et sekret. Larverne lever vinteren over under sekretet. I maj/juni går larverne i gang med at lave et tætvævet spind, der dækker hele eller dele af busken eller træet. Spindet laver de for at beskytte sig mod specielt fuglene, som på grund af spindet ikke kan komme til dem.
De foretrækker buske og træer af tjørn, men kan også gå i gang med æble og blommetræer. Inde under spindet går de i gang med at fortære knopper og blade, så busken ser helt død ud. Spindet kan blive virkelig omfangsrigt. Man har oplevet, at spindet har indbefattet både biler og cykler. Buskene vil dog efterhånden skyde igen, men er blevet sat noget tilbage. Det ser drabeligt ud, og ligner en spøgelsesbusk, men er ganske ufarligt. Larverne er ganske små, omkring 1½ centimeter. Hvis man har dem i sin have, kan man slå spindet i stykker, så fugle kan komme til at spise larverne.
Når de har spist alle knopper og blade, begynder de at forpuppe sig. Gemt i spindet kan man i juli se både larver, kokoner og de voksne insekter. Spindemøllene er små hvide natsommerfugle med et vingefang på ca. 3 centimeter.Mysteriet på Nyord Enge
Nyord enge Engfugle er den fuglegruppe der har det sværest. Mange enge er forsvundet gennem de seneste år på grund af opdyrkning eller tilgroning. De få tilbageværende enge er ofte af små og har en dårlig kvalitet, set med fuglenes øjne.
Men også på et af Danmarks fornemste engområder nemlig Nyord Enge kan man konstatere tilbagegang for engfuglene. Jeg var selv fornylig på Nyord, og så kun meget få engfugle, det syntes jeg er lidt af et mysterium, da forholdene syntes optimale. Så hvorfor så det? Ja ifølge Niels Peter Andreasen, som hvert år tæller ynglefuglene på Nyord enge, er der flere grunde til tilbagegangen. For det første er engfugle i Norden generelt gået tilbage i antal. En anden grund er at vores intensivt dyrkede landbrugsland gør, at de velegnede engområder bliver færre og mere og mere isolerede, hvorfor der ikke kan foregå en udveksling. Og sidst men ikke mindst er bestanden af ”de sorte fugle” så som krager og råger eksploderet, fordi de er gode til at tilpasse sig. Disse fugle er hårde ved æg og unger i Yngletiden, Også ræven tager sin part.
En af de fugle det er gået hårdest ud over, er den store kobbersneppe. Ifølge en rapport fra det gamle Storstrøms Amt, ynglede der i 1973 16 par på Nyord Enge. Dette tal har efterfølgende været dalende. I 1998 var der 6 ynglende par. I 2009 var der kun et enkelt par, medens der i 2015 var 3 måske 4 ynglende par. Kobbersneppen er kommet på rødlisten over truede fugle i Danmark.
Andre spændende ynglefugle på Nyord er Brushønsene. I 1973 var der måske helt op til 20 ynglepar. Dette tal var i 1998 faldet til 2 par. I 2015 var der måske 1 par.
Vores mest almindelige engfugl nemlig viben har på trods af en halvering af bestanden side 1970 klaret sig udmærket på Nyord med ca. 80 ynglepar i 2015. Også Rødben har klaret sig rimeligt, med næsten 100 ynglepar i 2015.
En anden engfugl, det er gået dårligt for er strandskade. I 1973 talte man 173 par. I 1998 var tallet 81, medens det var faldet yderligere til 27 par i 2015.
Nyord enge er dog stadig en vigtig englokalitet, idet den indeholder en lang række af de ynglefugle der knytter sig til engene. Det samlede yngletal lå i 2015 på 325-343 mod 174 og 199 de 2 foregående to sæsoner.
Nyord et vigtigt knudepunkt på trækruten mellem overvintringsområderne i syd og yngleområderne i nord. Forår og efterår raster tusindvis af ænder, gæs og andre vandfugle på og ved Nyord. Og ofte kan man iagttage både havørnen og vandrefalken jage over engene.
Også mere sjældne fugle kan observeres. Da jeg var der for nylig så jeg en sølvhejre, og der har været flere observationer af sølvhejre det sidste årstid, ligesom der er observeret skestorke derude.
Den stigende vandstand, kan på længere sigt blive et problem for Nyord Enge. Ved en havstigning på 60 cm vil størstedelen af Nyord enge være oversvømmet. Ifølge DMI vil det måske kunne forekomme inden 2100. Det vil være enden på Nyord som en god ynglelokalitet. Til gengæld vil oversvømmelsen give et vådområde, som stadig kan være til gavn for mange vandfugle, specielt i træktiden.
I vinter besøgte jeg med udgangspunkt i Talay Tara, som ligger i nationalparken Sam Roy Yot ca. 40 kilometer syd for Hua Hin, Thailands største vådområde, som vrimler med fugleliv. Vådområdet, som er 37 kvadratkilometer stort ligger, på trækruten mellem det nordlige Asien og Australien, ligesom Nyord ligger på trækruten mellem Nordskandinavien og Sydeuropa og Afrika og begge er vigtige træklokaliteter.Ugens naturfoto – fjordterner
Fjordterner Fjordternerne er vendt tilbage efter deres vinterophold ved kysten i Vestafrika.
Kronhjortene – nogen har set dem, også jeg.
Jeg spurgte her i Sjællandske for nylig, om nogen havde set kronhjorte her i det Sydsjællandske for nylig. Selv havde jeg ikke trods mange forespørgsler rundt omkring, hørte noget til kronhjorte det sidste 1½ år.
Min forespørgsel gav en del henvendelser. Blandt andet var 1 blevet kørt over af et tog. En anden var blevet kørt ned af en bilist. Flere havde dog historier om nogen der kendte nogen der havde skudt kronhjorte.
Der er da nok heller ingen tvivl om, at nogle jægere ikke har kunnet stå for fristelsen og har skudt kronhjorte. Nogle lodsejere er heller ikke begejstret for disse store dyr på deres marker. Lidt trist er det da, at man ikke har kunnet vente til man fik en bestand hernede, der kunne tåle et jagttryk. Jeg har dog hørt om jægere, der netop har fredet dem for at få opbygget en bestand.
Ved nogle henvendelser viste sig, at det var dådyr man havde set. Man kan altid kende forskel ved at se deres bagparti, idet dådyr har en hvid bag med en sort hale, medens kronhjortens bag er helt hvid og meget større.
Jeg vil sige tak for henvendelserne, som trods alt viste, at der stadig findes kronhjorte her i det sydlige Sjælland. For at få syn for sagen tog jeg et par morgener tidligt afsted, for at se om jeg kunne spotte nogle krondyr et af de steder, hvor de var set. En morgen gav det gevinst, idet jeg løb på fire kronhjortehinder, som gerne ville over vejen, hvor jeg kørte. De stoppede dog op, hvilket jeg også gjorde, og i et par minutter kiggede vi på hinanden, igennem halmørket og det tågede vejr, før de besluttede at vende tilbage, hvor de kom fra..Hvor blev kronhjortene af?
Kronhjorte på en mark nord for Ørslev. (Foto: Kit Johansen) For et par år siden var der ca. 30 krondyr, der gik over isen fra Gavnø. Disse dyr spredte sig efterfølgende til store dele af Sydsjælland. Selv så jeg på et tidspunkt et krondyr med et imponerende gevir ved Ørslevfrage.
Kit Johansen har af 2 omgange fotograferet Krondyr på en mark nord for Ørslev for 2 år siden. Første gang kom de i fuld firspring oppe fra Ambjergskoven og fortsatte sydpå. Jeg fandt senere på dagens deres spor, hvor de havde krydset Mernvejen ved Røstofte. Her fra var de fortsat ned mod Troldbjergskoven. Her er de også et par gange blevet observeret. Der har også været observationer syd for Gammel Lundby og ved Snertinge..
Trods mange forespørgsler rundt omkring, har jeg dog ingen meldinger om sete krondyr inden for det sidste 1½ år, og jeg undrer mig meget over hvor de er blevet af. Hvis nogen har observationer for nylig af krondyr i Sydsjælland, må man meget gerne kontakte mig på mail: ivan@ingemansen.dk.
Krondyrene er ret sky, bevæger sig mest rundt i skumringen og om natten. Krondyrenes størrelse gør, at man ikke kan gå fejl i bestemmelsen. Krondyret er vores største landpattedyr. En voksen han kan veje op til 230 kilo. Hunnerne er noget mindre og vejer omkring 90 kilo.
Hjortene har et gevir som den skifter en gang om året. Det starter som en enkelt spids, men kan ende med helt op til 20 ender, og kan veje over 10 kg. De tabte gevirer er dog svære at finde, da de bliver spist af mus og andre smådyr.
Hunner og hanner lever normalt adskilt, idet hunner og kalve lever sammen. I brunstperioden er begge køn sammen, og hannen samler et harem, som han forsvarer mod andre hjorte, og det kommer ofte til drabelige kampe.Ugens naturfoto – Greater Cousal
Greather Coucal har vi hørt hele tide i det meste af Sydøstasien med sit spicielle “kup, kup, kup” kald, men sjældent har vi set den, da den er ret sky. Men på en tur til Thailand i år så jeg den næsten hver anden dag. Den er stor som en krage og med en lang hale. Med sine brune vinger er den specielt flot når den flyver, som den dog ikke gør så godt, men kan derfor ofte se den klatre rundt i vegetationen eller på jorden.
Lille lappedykker
Lille lappedykker med fangst. Lille lappedykker er den mindste af vore lappedykkere. Her har jeg fotograferet den ved Avnø kanalens udmunding i Avnøfjorden, hvor man altid kan træffe dem om vinteren. Netop om vinteren kan man træffe dem i åmundinger, havne og fjorde. De lever af små fisk, vandinsekter og krebsdyr. På grund af den ringe størelse, er den selv i fare for at blive taget af gedder.
Ugens naturfoto – Spotted Box fisk.
På en dykkertur i Adamaterhavet så jeg blandet andet denne Spotted Box fisk. Box-fiskenes mærkelige form gør, at de ikke ofte bliver bytte for andre fisk.Musvågen får sig et måltid.
Man kan i denne tid observere mange musvåger i vores landskab. De sidder ofte langs vejen, hvor de kan furagere på ihjelkørte dyr og fugle.
Naturen holder døgnåbent, og når vi ikke kommer i naturen svigter vi den.
Familiefest på Avnø Vi husker at lufte hundene, men glemmer at børnene har brug for frisk luft og naturoplevelser.
Vi kommer alt for lidt i naturen. Man kunne for nylig læse i avisen, at børnefamilier nedprioriterer naturen. I de seneste år der lavet flere undersøgelser over vores besøg i naturen. I 2013 blev der lavet en undersøgelse, der viste, at børn i dag tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen end deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn. Kun 23 procent, eller færre end hvert fjerde barn, er dagligt ude og lege i naturen. Kun lidt over hvert tredje barn er i naturen flere gange om ugen. En ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de danske forældre mener, at deres børn ikke kommer nok ud i naturen. Computer, tv, dårligt vejr og manglende tid er nogle af forhindringerne. Det er jo en god ting, at forældre erkender problemet, men det ville jo være godt, hvis de også handlede på problemet, og tog deres børn med ud i naturen. Man husker altid at få luftet hundene, men glemmer, at børnene også har behov for at komme ud og får frisk luft og naturoplevelser.
Jeg færdes meget i naturen, og møder desværre ikke så mange andre, og dem jeg møder er ofte 60+, som jo hele livet har været vandt til at færdes i naturen.
Hvis vi ikke alle får et forhold til naturen, vil vi heller ikke være motiveret til at være med til at beskytte den, hvilket der stort behov for.
Siden min barndom er undervisningen om naturen blevet kraftigt reduceret, hvilket giver sig udtryk manglende viden om den. Da mit ældste barnebarn var 3 år var der et lille dyr i børnehaven med mange ben. ”neej se et tusindben udbrød pædagogen” mit barnebarn kunne dog korrigere hende ved at fortælle, at det skam var en skolopender. Jeg har på nogle af mine guide ture medbragt både et tusindben og en skolopender, og oplever gang på gang at såvel voksne som børn ikke kunne fortælle hvad der var hvad.
Oringe hospital blev åbnet i 1858 og adgangen til parken og naturen skulle være et led i behandlingen af patienterne. Allerede den gang erkendte man, at adgang til naturen er vigtig for menneskers velbefindende.
Heldigvis oplever jeg en ny trend, hvor familier fejrer begivenheder ude i naturen. I stedet for at drikke sig i hegnet hjemme i haven, fejres begivenheden med en tur til Avnø Naturcenter, hvor den kan kombineres med naturoplevelsen på en guidet tur rundt på området, hvor der kikkes på sælerne, og hvor havørnen ind imellem også viser sig. Sidst har jeg haft en 60 års fødselsdag og en fætter/kusinefest.
Naturen har mange oplevelser at byde på, og de er hver gang forskellige. En tur i naturen kræver opmærksomhed, og får os til at glemme en ellers stresset of forjaget hverdag.
Skolepender og tusindben 8 unger kom i luften i Vordingborg Kommune
Vordingborg kommunes havørne har igen i år haft stor ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år igen 3 unger på vingerne. Parret ved Evensø og Jungshoved fik 2 unger og parret på Møn 1 unge. På Avnøfjorden har jeg i hele foråret og sommeren kunne iagttage et par, som dog ikke har ynglet i år. Håbet er, at et par vi slå sig ned nær fjorden og begynder at yngle her.
Havørnene i Danmarks er en rigtig succeshistorie. Med en start i 1996 på et enkelt par ved Maribosøerne var der ifølge ørnerapporten for 2014 hele 61 par i landet, og de fik 83 unger på vingerne. Hovedudbredelsen er stadig Lolland Falster, Sydsjælland og Møn, men efterhånden breder yngleparrene sig videre nordpå, og der findes nu 26 ynglepar på Sjælland, Møn og Lolland Falster. Lidt langsommere går det i Jylland og på Fyn.
Siden 1996 er der til og med 2014 kommet 493 unger på vingerne. I de sidste 2 år har det ved hjælp af et webkamera været muligt at se en havørnerede, hvor man har kunnet følge et havørnepar opfostre sine unger. I år gik det i første omgang galt, idet en skovmår stjal æggene. Havørneparret startede dog forfra. Og det lykkedes dem at få 2 unger på vingerne. På filmen fra reden, kan man se, hvad det er havørnen fodrer deres unger med. Man kan blandt andet se hvornår hornfiskesæsonen begynder, for så står menuen på hornfisk. Ellers er det andre fisk og blishøns der hovedsagelig står på menuen. De kan dog også ind imellem klare en gås, ligesom de heller ikke går af vejen for at æde ådsler.
Det er svært at komme tæt på ørnene. De har et helt fantastiks syn. De kan blandt andet se en fisk i overfladen, fra over 1 kilometers højde, og ørnen ser i 5 farver, hvor vi mennesker kun ser i 3.EN GRUSGRAV BLEV TIL FLOT NATUR.
Fugle i og ved søen Som naturelsker er der steder, man ikke så gerne vil dele med andre, men så alligevel. Der kommer ikke mange mennesker i naturen så hvorfor ikke.
Når en grusgrav er færdig med at afgive sine råstoffer, er der indført krav til ejerne af grusgraven, at den skal reetableres som natur.
Således også med grusgraven i Bårse.
Ved udgravningen bliver der blotlagt en jomfruelig mineralrig jord. Nye planter indvandrer kun langsomt, der går derfor lang tid før jorden er dækket af planter og nye planter kan derfor let etablere sig. Krybdyr og padder som eksempelvis markfirben finder sig godt tilpas i disse omgivelser, ligesom mange insekter tiltrækkes af disse soleksponerede områder.Der har i lang tid været en sø i grusgravningsområdet. Omgivelserne er nu reetableret, blandt andet ved at der er blevet lagt muld på. Det er dog ikke hele området, hvor man har lagt mulden på. Man har ladet et stort område stå. Man vil på steder, hvor der ikke lægges muld på, få en hel speciel biotop, med planter der kan vokse i det tørre og næringsfattige grus. Blandt andet kan man her finde 5 forskellige slags kløver, ligesom der også vokser vild timian på området.
Nu har grusgraven med søen udviklet sig til en spændende naturlokalitet, med et meget rigt fugleliv. Her yngler grågæssene, gråænderne, troldænder, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker, strandskade, blishøns og rørhøns samt lille præstekrave. Også den lidt sjældne svaleklire ser jeg ofte i området. Også mange måger holdet til ved søen.
Søen har en god vankvalitet med mange fisk, som hejrerne og lappedykkerne har glæde af. Det er dog forbudt at fiske i søen. I træktiden ses en lang række andre fugle gæste søen. Jeg har blandt andet observeret flokke af blisgæs, skalleslugere og bjergænder.
Jeg har ved flere lejligheder set fiskeørnen jage over søen, ligesom jeg en dag så 3 unge havørne ved søen.Om mange mange år er Evensø blevet til en mose.
Rørhøgen over Evenssø Et par tusinde år vil det sandsynligvis tage for Even Sø at blive til en mose idet rørskoven konstant breder sig ud i søen.
Evensø er som resten af det danske landskab dannet af isen, da den smeltede efter sidste istid. Nede under isen løb der floder af smeltevand, som gravede såkaldte tunneldale. I en sådan ligger Evensø.
Søen er langsomt under opfyldning, og man regner med, at der er mellem 10 og 15 meter dynd (mudder) på søens bund. Dyndet dannes ved at der gennem mange tusind år er faldet blade og andet plantemateriale i søen. Der er også tidligere ledt urenset spildevand ud, ligesom søen er meget kvælstofbelastet.
Søens gennemsnitlige dybde er 30 cm og ingen steder overstiger dybden 60 cm, og der findes ingen vandplanter i søen. Søen gror også langsom til i tagrør og danner en såkaldt hængesæk, som er et plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder, uden forbindelse til bunden. Næstformand i DN Peter Ferdinand, som bor ved søen, fortæller, at markerne i hans barndom gik helt ned til søen, og at rørskoven er fremkommet gennem de sidste 50-60 år.
Søen har gennem Even Å forbindelse til Præstø Fjord, hvorfor der ved højvande kan trænge vand ind fra fjorden, som gør at søens vand er brakvand. I åen er finder man bl. andet en masse skaller. Mange af dem går til, hvis der kommer for meget salt ind åen.
Søen og den omgivelser rummer et meget varieret fugleliv. Der er blandt andet på en dag set 70 store skalleslugere i søen. En anden dag blev der talt 1000 ringduer i skoven ved søen. Der er også på et tidspunkt blevet talt 600 troldænder i søen. Også engsnarren er hørt her. I skoven finder man selvfølgelig spætter, spætmejser og træløbere.
Ved et besøg for nylig så jeg blandt andet isfugl og skægmejser derude. Rørhøgen yngler i den store rørskov, lige som der også er hørt rørdrum ved søen. I Melteskoven på vestsiden af søen er der en hejrekoloni, og de har her ved søen gode furageringsmuligheder. Der er på et tidspunkt blevet talt helt op til 84 fiskehejre der. Jeg ser også ofte fiskeørnen ved søen, og det er et oplagt sted for et fiskeørnepar at slå sig ned.
Der er også en række relativt sjældne planter her. Blandet andet findes her Kødfarvet Gøgeurt og sumplæber, som begge er relativt sjældne orkideer. Og orkideen myggeblomst som er en meget sjælden orkide findes her også.
Det mest spektakulære ved Even sø, er dog havørneparret, der etablerede sig ved søen i 1999. I den tid og til nu har parret fået 19 unger på vingerne. De har bygget rede 2 steder ved søen. I år har jeg set 2 unger i reden, og det er imponerende at se den store fugl svæve ned over søen. Også egernet og rådyrene har jeg set her, når jeg har stået og kikker efter havørnene.
Det er dog ikke den rene idyl. Godsejer Gerner Wolff-Sneedorff Engelholm fortæller, at man med tilladelse fra naturstyrelsen har sat fælder ude i rørskoven og der har fanget 8 mink, som jo er til stor skade for fuglelivet i og omkring søen.
Husmåren er et natdyr
Den døde husmår. En meget tidlig sommermorgen var jeg desværre så uheldig at køre en husmår over, som løb lige ud foran min bil.
Husmårene er et natdyr, og den lever hovedsagelig af fugle, fugleæg, mus og rotter. Den kan også spise frugt og bær. Til forskel fra skovmåren lever husmåren, glimrende i pagt med menneskene. Hvor de før levede i skovene, findes de nu både i parcelhuskvarterer og sommerhusområder.
Mange har oplevet at få husmåren ind på loftet. Det kan være en lidt larmende oplevelse at have dem på loftet, og mange mennesker henvender sig dag også til Falck, for at få fanget de larmende dyr.
Til forskel fra skovmåren som efterhånden er sjælden, må skovmåren jages og fanges i fælder.
46 fiskearter er set i Præstø Fjord.
Her er et flot kik over til Feddet fra Næbskoven. Vordingborgs Kystline er 385 km, som er ca. 5% af Danmarks samlede kystlinje. En del af Kommunens kystlinje er den sydligedel af Præstø fjord.
Præstø fjord er dannet ved en havskabt afsnøring af Fakse bugt. Strømmen har før flint grus og sand med sig, fra Stevns klint. og dannet Feddet, Som består af strandvolde. I store dele af Præstø Fjord er vanddybden over 2 meter, men der findes flere fladvandede områder. Der findes også et par lave øer ud for Præstø By, nemlig Lille- og Storeholm. Inden for øen Maderne er der meget lavvandet, og det er et yndet sted at raste for de trækkende andefugle. Større både kan i en sejlrende sejle ind til Præstø Havn.
Som resten af landet er Præstø Fjord dannet af Isen. På et tidspunkt smeltede isen bort, og landet hævede sig. Men på grund af den smeltede is steg vandstanden til et niveau, der var højere end i dag. Efterfølgende faldt vandstanden til det vi kender i dag, og Fedets dannelse begyndte. Fedet har i dag et af de største hedeområder i Østdanmark.
Præstø fjord er EF-fuglebeskyttelsesområde det vil sige et område, som vi er forpligtiget til at passe ekstra godt på.
Som navnet angiver var Præstø tidligere en Ø, hvortil der var adgang først ved hjælp af en træbro, senere etableres dæmninger til øen. Det først i begyndelsen af attenhundredtallet, at øen blev gjort landfast med Sjælland.Præstø Fjord tiltrækker mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
Der findes 46 fiskearter i Præstø Fjord. I forbindelse med sine biologistudier på Københavns Universitet har Line Raft Calum lavet en omfattende fauna-undersøgelse af Præstø Fjord. Lines undersøgelse afslørede i alt 18 nye fiskearter, således at antallet af kendte arter der er set i fjorden nu er oppe på i alt 46.Bundvegetationen i Præstø Fjord består hovedsageligt af vandaks og havgræs samt visse steder af kransnålalger, vandranunkel og vandpest på lavere vand. På kanten til det dybere vand er der stadig en del ålegræsbælter.
I den nordlige ende af Vordingborg Kommunes del af Fjorden, har vi Hollænderskoven. Specielt før der kommer blade på træerne kan man følge skovvejen/stien langs med vandet og få nogle flotte kig ud over fjorden.
Præstø har en flot bynær natur langs Tubæk å.
Her kan man blandt andet opleve Stor Skallesluger, som har sin største udbredelse i Sydøstsjælland og på nordsiden af Møn.
Øst for Præstø har Næbskoven. Også her kan følge stien langs fjorden og få nogle flotte udsyn over fjorden. På et tidspunkt kommer man til en god udsigt til Feddet på den anden side af indsejlingen til Præstø Fjord.
Længere ude følger overdrevet Bøndernes Egehoved, hvor man blandt andet kan finde flere sjældne planter samt den sjældne løvfrø. Fjorden slutter ude ved Roneklint, hvor man har udsigt til Maderne. Her kan man ofte se havørne sidder ude i træerne på øen.Foråret er kommet til Avnø
Foråret er kommet til Avnø. Lærkerne har været der et stykke tid, og også viberne er ankommet. Jeg har også set de første klyder. Lad os håbe, at de vil yngle derude i år. Sidste år blev det desværre ikke til noget.
Har også hørt enkelte rødben derude, og der kommer forhåbentlig flere. Stærene har indtaget stærekasserne.
Der er masser af vand derude, hvilket lover godt for vandfuglene, og det kan ikke vare længe før vi ser grågæssene med gæslinger.
Fornylig talte jeg 160 sæler liggende ude på stenrevet i Avnøfjorden, ligesom jeg ind imellem har set havørne derude.
Har man lyst til en guidet tur derude, kan man kontakte Kari Hald på Avnø Naturcenter eller man kan kontakte mig.
Læs om guidede ture på Avnø ved at trykke på linket under Menu.
Ugens naturfoto – Painted Stork fisker
Painted stork skygger med vingen, så den bedre kan se fiskene. Sølvhejen og kohejren er der også. Her fotograferet i Sri Lanka
Elever tager ansvar for strandrensningen i deres skoleområde
5 klasse bag alt affaldet 5. klasse fra Svend Gøngeskolen har samlet affald på strækningen fra Svinø Havn til og med Avnøs kyststrækning.
For ca. 35 år siden sad jeg i skolenævnet (skolebestyrelsen) for Svend Gøngeskolen. Her foreslog jeg, at eleverne skulle tage ansvar for strandrensningen i skolens område fortæller Ivan Ingemansen fra Danmarks Naturfredningsforening. Det var der ikke rigtig opbakning til.
Nu efter alle disse år, er det endelig lykkedes at få projektet op at stå.
Da jeg på et møde med skolen foreslog det igen, slog skoleleder Søren Peter Foldberg straks til. Den nye skolelov lægger op til et samarbejde med organisationer og virksomheder i skolens område, og her var en mulighed.
5 klasse stillede derfor op sammen med deres lærere til at samle affald på stranden i skolens område. Klassen blev delt op i 4 hold, som hver tog sin kyststrækning, hvor de samlede det affald, der lå på kysten. Beklageligvis er der i løbet af vinteren skyllet utrolig meget tang op på kysten, så der af denne grund vil være meget affald, der ikke blev fundet. Som det fragår af billedet, havde eleverne dog flittigt samlet meget affald sammen.
Danmarks Naturfredningsforening arrangerer affaldsindsamling for skolerne i perioden 13. til 17. april. Dette er dog ikke et godt tidspunkt at samle affald på kysten, da strandens fugle på det tispunkt er begyndt at lægge æg og ruge fortæller Ivan Ingemansen.
Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune en ekstra forpligtigelse til at få renset op ved vore kyster, det er derfor mit håb, at dette initiativ fra Svend Gøngeskolen, vil brede sig til kommunens andre skoler udtaler Ivan Ingemansen.
Eftermiddagen blev brugt til lære noget om de store affaldsøer, der flyder rundt i vore oceaner, samt info om Avnø, og en tur ud og se sælerne.
Ugens naturfoto – Frogmouth på reden.
Denne Frogmouth på sin rede fotograferede jeg i Sinharaja regnskoven i Sri Lanka. Den ligner lidt en ugle, men er af natravnefamilien. Den har fået sit navn på grund af den brede frølignende næb. Den er fantastisk til at camouflere sig. Den er relativ sjælden og svær at finde.
På billedet for neden sidder der et par sammen, også i Sinharaja. Den brune er hunnen.
Foråret betyder også slåskampe
Hvis I bare skal slås, så er jeg skredet. Med forårets komme skal der også kæmpes om territorier og hunnernes gunst. For nylig stødte jeg på en mark, hvor der sad 6 harer. Jeg satte mig til at vente, idet jeg var klar over hvad der skulle ske. Og ganske rigtig efter et stykke tid begyndte 2 af dem at slås. Det lignede en rigtig boksekamp.
Inden længe kan vi begynde at se små harekillinger på markerne.
Jeg har også set fasankokkene slås om retten hunnerne.
Begge kampe, er tegn på, at foråret så småt er gået i gang.
Mange dyr nøjes dog med at markere deres territorie med dufte, ligesom fugle hævder deres territorie med sang. Eller som spætten, der hævder sit territorie med sin banken på træernes stamme.
Allerede nu kan man finde havørneparrene nær deres reder, og Inden for ganske kort tid, vil de lægge deres æg. Det sker som regel sidst i februar eller lige først i marts. En gang snevejer vil ikke genere dem, når de først er begyndt at ruge.
Det kan vi måske få et se, når Dansk Ornitologisk Forenings webkamera på ørnereden på Lolland går i gang med at sende.
En del trækfugle er allerede tilbage. Det gælder blandt andet lærker og viber, som man nu kan træffe på Avnø. På en tur for nyligt så jeg også en lille flok gulspurve. Ingen af disse fugle trækker dog særlig langt væk, og er derfor hurtigt tilbage om foråret.
Med de varmere vintre, som vi vil opleve på grund af klimaforandringerne, vil nogle af dem sandsynligvis ikke trække væk. Det gælder blandt andet grågæssene, som man allerede nu kan møde parvis i landskabet.
Der er dog endnu et stykke tid til vores landsvaler kommer. De har blandt andet opholdt sig i Sydafrika vinteren over. Som det fremgår af DOF’s blad ”Fugle & Natur” kan man i fuglereservatet Mount Moreland se 3 millioner svaler komme til området for at overnatte. Ligesom ”Sort sol” herhjemme, er det et stort tilløbstykke.
Et tilbageblik på naturen i 2014
I det høje grantræ yderst til højre kan havørnereden lige skimtes. 2014 bragte både gode og dårlige oplevelser i naturen. Af gode oplevelser i 2014 var at havørne i vores kommune endnu engang havde ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år 3 unger på vingerne, parret ved Evensø fik 1, parret på Møn fik 2, ligesom det nye par på Jungshoved også fik 2 unger. Man regner med, at der har været omkring 56 ørnepar i Danmark i år.
Mindre godt gik det for Vandrefalkene. Parret på Mønsbroen fik godt nok 2 unger. Desværre blæste de tilsyneladende i havet under et stærkt blæsevejr før de var flyvefærdige. På Møns klint, gik det heller ikke særlig godt, idet der kun var 2 par der fik unger på vingerne i modsætning til sidste år, hvor 5 par fik unger på vingerne.
Af sjældne besøg kan nævnes en buskrørsanger, som i juni/juli opholdt sig på Nyord Kirkegård hvor man kunne høre dens flotte sang.
På Avnø var der uvist af hvilken grund slet ingen ynglende klyder i år. Der var dog 2 par af de mere sjældne dværgterner der ynglede på klydeøen.
Det meste af vinteren stod der tusindvis af bramgæs derude. De forlod ført området først i Maj, og allerede først i oktober var de tilbage i store flokke. Den 11. april blev der talt ca. 10.000
Jeg har dog haft en endnu større oplevelser på Avnø. Midt i oktober rastede en stor flok traner stående ude i havstokken ud for fugleskjulet på Avnø, hvor de havde overnattet. Jeg nåede ud og fik taget nogle billeder, da de lettede for at flyve videre sydpå, et imponerende syn. Der blev i de dage set mange traner over Svinølandet, hvilket er ret usædvanligt, da de sjældent kommer så langt vestpå. Det største antal traner blev dog set på Høje Møn, hvor der blev talt 2805 traner den 15. oktober.
Isfuglen ses sjældent i Vordingborg kommune. Den er kun registret med 4 observationer i 2014. Den blev dog også set den 15 december ude ved Avnø. Det lykkedes mig at få taget et billede af den i nabokommunen.
På ønskelisten havde jeg også et godt filmklip med en kvækkende klokkefrø. Det lykkedes mig i foråret at få det i kassen på Knudshoved Odde. Det kan ses og høres på: https://www.youtube.com/watch?v=HwaCDV5jdfA. . Klokkefrøen vil være truet med den stigende vandstand og den megen regn, som vil oversvømme deres ynglevandhuller.
For første gang var jeg med min hustru ude og sejle med båden Discovery fra Klintholm Havn. Det var en stor oplevelse at se klinten fra søsiden. I en potentialeplan for møn kunne man i øvrigt for nylig læse et forslag om at lukke vand ind i Borre Sømose. Det vil gøre naturen på Møn endnu mere spændende.Fra industriområde til meget speciel bynær natur
Troldænder i jordbassinerne Jordbassinerne fra den tidligere sukkerfabrik i Stege er blevet til spændende natur, med både søer og strandenge, og de er blevet en meget betydningsfuld ynglelokalitet, såvel som rastelokalitet for mange fugle. Specielt sent efterår kan man observere flere tusinde troldænder raste i bassinerne.
Sukkerfabrikken blev etableret 1884, og virkede helt frem til 1989, Og den var i alle disse år en vigtig arbejdsplads på Møn.
Sukkerroerne blev leveret med en stor del jord på. For at komme af med jorden blev der etableret bassiner, i hvilken den afvaskede jord kunne ledes ud i. Der blev lavet i alt 16 bassiner vest for fabrikken på et inddæmmet område af skærmet af et dige. De sidste bassiner blev først etableret i 1982, og da man lukkede fabrikken var flere af bassinerne ikke fyldt op.
Området er nu et kunstigt skabt naturområde, og i 1993 blev området fredet.
Jordbassinerne har gennem årerne udviklet sig til et spændende naturområde med en stor biodiversitet. Allerede før fabrikken lukkede var der specielt mange vadefugle på området. Med en stigende vandstand i bassinerne, har de ændret sig til i højere grad at være et optimalt område for andefuglene.
En lang række andefugle yngler på stedet. Og det er specielt et godt sted for lappedykkerne, hvoraf både toppet- gråstrubet- og lille lappedykker yngler her. Området med sin bevoksning af træer og buske er også ynglelokalitet for en lang række småfugle. Blandet andet yngler gul vipstjert i området.
Også padderne har nydt godt af området. På et tidspunkt var der en bestand af op til 10.000 grønbrogede tudser, som også kaldes fløjtetudsen på området, næsten haldelen af den danske bestand på det tidspunkt. Dette fik dog en brat ende, da men beslutte at sætte fisk ud i bassinerne. Bestanden skrumpede hurtig ind til et par kvækkende hanner.
En af de andefugle der også yngler her er troldanden, som er en dykand. Den har sit store udbredelse længere nordpå, men antal ynglefugle i Danmark er stigende, og man skønner, at der er et par tusinde par i Danmark.
Men det er specielt om vinteren, at man kan opleve troldanden i jordbassinerne. Ved et besøg for nylig kunne jeg observere flere tusinde i bassinerne. Den 8. marts i år blev der talt 14.000 i bassinerne. De raster her om dagen, for om aftenen og natten at flyve til søs for at furagere. Her dykker de efter snegle, muslinger og orme, som er dens foretrukne føde. Specielt vandremuslingen er dens livret. Denne musling, som oprindelig kommer fra Rusland, er langsomt på vej sydover, og troldænderne følger efter.Ugens naturfoto – leguan
Denne leguan har jeg fotograferet i Costa Rica.
Leguanen er en af de øgle-arter, som bliver meget store. De kan løbe utrolig hurtigt, og er samtidig dygtige klatrere og svømmere. Den grønne leguan er en stor, muskuløs, planteædende øgle, som kan blive op til 160 centimeter lange.Sjaggeren er en sikker vintergæst.
Sjaggeren skutter sig i kulden. Sjaggeren er hvert år en sikker vintergæst fra det nordlige Skandinavien. Den er dog også begyndt at yngle i mindre antal herhjemme.
Sjaggeren er på størrelse med en solsort, men til forskal for denne, ser vi om vinteren sjakkerne færdes i store flokke, hvor man kan høres deres kald, der lyder som sjak, sjak, sjak. Sjaggeren yngler i kolonier og deres forsvar af kolonien foregår ved, at de dykker ned over fjenden, medens den skider på den.
Den lever af bær, insekter snegle, orme og om vinteren også æbler.Ugens naturfoto – påfuglen ville imponere.
Ved vores besøg i Yala Nationalpark i Sri Lanka, som er landets største, så vi både elefanter, en leopard samt an masse andre dyr og fugle. Påfuglen skulle lieg imponere os, hvad den også gjorde.Mange traner over svinølandet
Tranerne letter tidlig morgen fra havstokken ved Avnø For nylig oplevede jeg megen trompeteren over vores hus. Efter et hurtigt kig ud af døren i regnvejret kunne jeg konstatere, at en stor flok traner fløj lavt over vores hus. Da det foregik lige i skumringen, kunne jeg jo godt regne ud, at de ville slå sig ned for natten i nærheden.
Det er således, at tranerne sover stående ude på lavt vand om natten, hvor de kan være i fred for rovtøj, så som ræve.
Næste morgen stod jeg derfor tidligt op for at køre ud for at finde tranerne. Det mest oplagte sted måtte jo være Hylleholtene ude ved Avnø. Så jeg kørte derud, gik op i tårnet for at se om jeg kunne se dem. De var dog ikke i Hylleholtene, men stod i en stor flok ude i havstokken lige ud for fugleskjulet på Avnø.
Jeg hastede derud. Tranerne letter normalt et lille stykke tid før solopgang. Jeg nåede da heller ikke helt derud inden de lettede., men det lykkedes mig da at fotografere dem. Der var ca. et par hundrede stykker.
Senere på formiddagen mødte jeg DN formand Martin Vestergaard, som fortalte, at han havde talt op til 1600 traner trækkende ned over Svinølandet. Der var også en mindre flok, der havde slået sig ned inde i Svinø Nor. Dette fik mig selvfølgelig til at tænke på, hvor fantastisk det ville være at få noret naturgenoprettet. Vi ville så helt sikkert få ynglende traner i Vordingborg Kommune. Nu skal vi til Næstved eller Nykøbing Falster kommune for at se ynglende traner.
Det er første gang, at vi har set så mange traner i denne kant af kommunen. Tranerne er jo på vej sydover. Jeg tjekkede antallene i Nordtyskland. Den 12. oktober blev der talt ca. 67.000 traner i Rügen-Bock-Regionen nær Stralsund. På den anden af deres rastepladser, som er ca. 200 kilometer sydligere, havde man den 7. oktober talt 130.000 traner. Når man er i området kan man støde på marker med 5-10.000 traner. Til aften kørte jeg igen til Avnø, for at se om de igen ville holde nattekvarter derude. Medens jeg stod ude i fugleskjulet, kom der først fire, som landene ude i Hylleholtene. Et stykke tid senere kom der yderligere 25, og til sidst kom der 2, som landede lige foran fugleskjulet. Desværre var det blevet for mørkt til at fotografere dem.STIKKET FRA STOR GEDEHAMS ER FLERE GANGE KRAFTIGERE END FRA DEN ALMINDELIGE HVEPS.
Bo af stor gedehams i redekasse. Jeg blev for nogen tid siden kontaktet af Knud Rasmussen, som i en redekasse på et redskabsskur ved sit sommerhus i Ulvshale var blevet invaderet af Stor Gedehams. Man skal helst undgå at komme for tæt på boet af Stor Gedehams, da de godt kan være aggressive og angribe, hvis man kommer for tæt på deres bo. Knud Rasmussen var da også blevet stukket 3 gange den dag jeg var på besøg for at se på boet. De store gedehamse er ret almindelige sydpå, men på grund af klimaforandringerne, hvor det bliver varmere i Danmark, kan vi forvente at vi får flere Stor Gedehamse i vores natur.
Der har i den senere tid været eksempler på, at specielt skovgæster er blevet angrebet, og i hast har måttet flygte. Bliver man stukket flere gange, opfordres man stil at søge læge straks.
Stor gedehams bygger deres bo i hule træer, men kan også finde på at bygge andre steder blandt andet i opsatte redekasser. Boet laves af afgnavet træmasse blandet med spyt. Boet kan være et fantastisk flot byggeri. Det er kun Dronningen hos Stor gedehams der overlever vinteren. Hun kan blive 30 – 38 mm, medens arbejderne kan blive op til 25 mm.
Stor gedehams er et rovinsekt. Den fodrer sine larver med insekter, som den først har tygget igennem.
Gedehamsen er både et skadedyr- og et nyttedyr. Den kan blandt andet finde på at slå honningbier ihjel som foder for deres laver, ligesom den spiser af vore frugter. Men den lever hovedsagelig af andre insekter som vi for en dels vedkommende betragter som skadelige. Og et bo kan udrydde tusindvis af skadelige insekter. Den bestøver også mange af vore vilde blomster.Efterårets fugletræk er for længst gået i gang.
Tranerne landede i søen her i Sydsjælland. Snart vil vi blandt andet se tranernes kileformede trækformation over Vordingborg Kommune. Selv stødte jeg på en flok på fjorten traner som slog slå sig ned i en mose i Vores nabokommune, medens jeg sad og ventede på at havørnen skulle vise sig. Tranerne begyndte straks at pudse sig , sandsynligvis efter en længer flyvetur.
Et af de bedste steder ar at se tranetrækket i Vordingborg Kommune er på Nyord, og ved Møns fyr. Hvis vi får hård østenvind kan man dog også se tranetrækket i den vestlige del af kommunen. Selv har jeg faktisk med østenvind set dem trække over Kostræde Banker.
Hvis man rigtig vil se trantræk, skal man dog tage til Nordtyskland først i oktober. Ca. 100 kilometer øst for Rostock nær Stralsund, kan man opleve op til 40.000 traner. Jeg har set marker med mellem 5 og 10.000 traner der. Hver aften trækker alle tranerne ud til vandet, hvor de overnatter ude i vandet i en kæmpe flok.. Næsten morgen kan man så se dem trække ind til land igen. Det er nok en af de mest spektakulære naturoplevelser i Nordeuropa. Man kan se hvor det er på ” http://ivan.ingemansen.dk/2009/09/se-40-000-traner-i-nordtyskland/”. Her har jeg markeret hvor man bedst ser morgen- og aftentrækket, samt hvilke området man ser flest traner i dagtimerne.
Også rovfugletrækket er godt i gang. Tidligere redaktør Niels Bangild, så for nogen tid siden 15 hvepsevåger skrue sig op over Nyråd.
Samtidig med at jeg sad og så på tranerne, landede der en fiskeørn i et træ i nærheden. Også disse er på vej fra Norge og Sverige til deres vinterkvarter i Afrika. De vil også kunne ses trække ned gennem kommunen. Hvis de på deres træk finder en god fiskesø eller lignende, kan de godt finde på at slå sig ned i en uge eller to. Et af de steder hvor man kan være heldig at se dem, er ved Evensø nær Præstø. Vi har desværre kun få ynglende fiskeørne i Danmark.
Vadefugletrækket har længe været i gang. På Avnø kan man opleve flokke af ryler og hjejler de raster der før de flyver videre. Også masser af grågæs ses derude.
Det er dog langt fra de trækkende fugleflokke man kan se i Vadehavet, hvor jeg lige har været. Her kan man se flokke af ryler på op til 100.000 tusinde, ligesom man kan se hjejler, klyder i store antal.
På en tur over Rømødæmningen kan man betragte de mange fugle. På en gå eller cykeltur langs med Margrete Kog, et stort vådområde med saltvand, som ligger lige inden for det fremskudte dige, kan man også se fuglene raste og furagerer inden de senere flyver længe syd på.
Når havørnen tager sig en tur ned over koget letter alle fuglene, og der er lige før man kan tale om sort sol, når det sker.
Sidst i september og først i oktober kan man opleve et andet spektakulært naturfænomen, nemlig sort sol. På den til søger over en million stære nattesæde i rørskovene omkring den dansk/tyske grænse ved Rudbøl og Aventoft. Der er igen garanti for hvor de vil sætte sig, men en god ide er at spørge de lokale, hvor de sad aftenen før, da der så er sandsynlighed for at de sætter sig der igen.Det værste rovdyr i mit havebassin
Her sidder den flotte blå mosaikguldsmed sammen med sit nymfehylster, som den lige har arbejdet sig ud af. I de sidste mange år, er der sløjfet mange vandhuller i det åbne land. Til gengæld har mange haveejere etableret havedamme, og disse kompenserer for en del af de mange vandhuller, som landbruget har nedlagt.
Jeg har 2 havedamme. Den største er kun ca. 2 gange 2 meter, og der er ikke pumpe til dammen. Med mange forskellige vandplanter, hviler den helt i sig selv. Om foråret kommer der dog en del trådalger, som jeg fisker op med et net.
Når jeg foretager denne oprensning fanger jeg selvfølgelig også en del af de dyr der lever i dammen. Her er både stor og lille vandsalamander. Mine børnebørn, har engang fanget 42 eksemplarer af lille vandsalamander. Der findes også grønne frøer i dammen.
Når jeg renser dammen får jeg også altid guldsmedenymfer i nettet. Guldsmedenymferne er dammens værste rovdyr. Den lever af vandinsekter, haletudser, krebsdyr, og jeg er sikker på, at de også tager for sig af de små salamanderunger.
I år blev jeg så nysgerrig, og ville gerne vide, hvad det var for en guldsmed, der ynglede i min havedam. Jeg placerede derfor et par store nymfer i en beholder, sammen med nogle plantestængler og med et net over. Hvorefter jeg placerede beholderen ud i dammen, så vandet i beholderen kunne holde samme temperatur som dammens vand.
Jeg så til beholderen flere gange daglig, og den 3 dag kunne jeg så se en guldsmed sidde på stænglen sammen med det nymfehylster den lige var krøbet ud af. Og hvilken forvandling, fra en drabelig grim nymfe, havde den forvandlet sig til en stor flot blå mosaikguldsmed, som er en vore største guldsmede med en kropslængde på over 70 millimeter. Ufattelig at et så stor og flot insekt, kan komme ud af den lille nymfekrop. Den efterlader kun et lille hul øverst på nymfehylsteret, ellers er resten af nymfehylsteret intakt.
Guldsmeden lægger sine æg på vandplanterne. Æggene klægges næste forår, og ud kommer guldsmedenymfen. Den tilbringer herefter de næste 2 til 3 år som rovdyr i dammen.
På et tidspunkt en sommerdag kravler nymfen op af en bladstængel, hvor den langsomt arbejder sig ud af sit nymfehylster. Derefter giver den sig til at pumpe luft ud i sine ånderør, og den folder sine vinger ud fra små sammenkrøllede stumper til 4 store flotte vinger. Dette er et farligt øjeblik for guldsmeden, idet den sidder som et nemt offer for eventuelle fugle i nærheden. Den voksne guldsmed lever kun en enkelt sommer.
Guldsmeden er en fantastisk flyver. Jeg har stået ud i min have set den flyve rundt i haven og fange insekter i luften, og derefter fortære dem også flyvende. Somme tider stansede den op lige foran mig, for at tage mig i øjensyn. Den er i stand til at stå stille luften, og så pludselig stige op eller ned. Den kan flyve op til 30 kilometer i timen. Guldsmede parrer sig sidende på et blad, det kan dog foregå i luften, hvor man kan se dem flyve rundt som et tandempar, idet hannen med sin bagkrop griber om hunnens hals.
Man skønner, at mennesker har været her på Jorden i ca. 200.000 år, medens guldsmede har været her i ca. 200 millioner år.Ugens naturfoto – nymfesex
Båndet pragtvandnymfer er ved at parre sig. Den grønne er hunnen. Bliver Kulsøen på Kulsbjerg naturgenoprettet.
Her lå kulsøen. Kulsbjergområdet har som mange andre af militærets øvelsesområder udviklet sig til en naturperle. For at bevare områdets natur, blev der da også lavet en plejeplan i 2001, som sikrer, at området bevares som værdifuldt natur. Plejeplanen udløber i 2015, hvorfor der arbejdes på en ny plan.
Området domineres af de 3 Kulsbjerge. Store Kulsbjerg er med sine 107 meter et af de højeste punktér i det sydlige Sjælland. Fra toppen er der en fantastisk udsigt. I klart vejr ses bl.a. Storebæltsbroens Pyloner og Storstrømmens broer.
Der findes flere søer i området. Den største sø var tidligere Kulsøen, den blev dog afvandet omkring 1920. Den var oprindelig så dyb, at man kunne sejle og sætte ruser i den. I Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg arbejdes der nu på at få den naturgenoprettet. Den er i mellemtiden vokset til med buske og tagrør. Det er håbet, at man i den kommende plejeplan kan få indarbejdet forslaget om at lave en naturgenopretning af Kulsøområdet.
Kulsøen var oprindelig en vandkraftsø på omkring 33 hektar. Allerede i middelalderen udnyttedes den som drivkraft for 5 vandmøller. Søen lå 62 meter over havets overflade, d.v.s. 26 meter højere end Gåsetårnet. Da der kun er 3 kilometer til Storstrømmen, har vandet i sit løb haft stor kraft.
I 1734 var der så meget vand i søen, at stigbordet ikke kunne holde til presset, så vandet løb videre til Hulemosesøen. Vejdæmningen her, kunne dog heller ikke holde til presset, og vandet brød igennem og ødelagde den mølle, der lå der.
På kulsbjergområdet findes der en lang række mindre søer. I mange af dem finder man den truede løvfrø, som er en lille grøn frø, som ved hjælp af sugeføder er i stand til at klatre i træer. Der var kun få frøer tilbage i et par vandhuller i Sydsjælland. I 1988 til 1991 blev der udsat løvfrøunger i 3 vandhuller på Kulsbjerg. I dag er der løvfrøer i 22 vandhuller, og syngende hanner er steget fra 4 til 230. Der er også et rigt dyreliv på området. Jeg ser en del rådyr når jeg går derude, ligesom jeg har set spor efter grævlingen, og ræven er her også. Området har haft en rig flora. Der findes blandt andet orkideer på området. Tidligere var der dog orkideer flere steder, blandt andet i kanten af kulsøområdet. Med ved tilgroningen af området er de dog forsvundet. Men med en naturgenopretning vil man sandsynligvis igen kunne se dem her.
På en cykeltur på området for nylig var jeg ved at køre en snog over. Jeg så også den gråstrubede lappedykker i flere af vandhullerne, og jeg stødte på den lille lidt sjældne vadefugl Svalekliren, men også sommerfuglen Øjeplet-Iris fik jeg fotograferet. Med et vingefang fra 58 til 72 centimeter er det en af de største dagsommerfugle man kan finde i Danmark. Hannen er let genkendelig med et flot blåt skær, når lyset falder i bestemte vinkler på den.
Hele området ville dog få endnu større naturværdi, hvis det blev plejet. Det mest spændende kunne jo være hvis man fik en masse hjortevildt derud til at holde beplantningen nede. Alternativt arbejdes der på at få kreaturer derud til at pleje området.
Efter Danilogs nedlæggelse, vil øvelsesaktiviteten givet falde, hvilket vil give publikum bedre og tiere adgang til området. Offentligheden har fri adgang undtagen ved militære aktiviteter. Aktivitetsoversigt findes på www.Danilog.dk. Til fods må man færdes over alt, på cykel kun på stier og veje.. Der er adgang fra Vallebovej i vest, fra Stensved ved Kulsbjergvej, fra Røstofte Skovvej, Vallebo Skov ved Vallebovej og ved Skovhusevej.Ugens naturfoto – Svanerne letter ikke når man kommer sejlede.
I denne tid fælder Knopsvanen svingfjerene. Medens det sker, er den ude af stand til at flyve indtil nye fjer er vokset ud.Sommerfuglen Øjenplet Iris
Iris fotograferet på Kulsbjerg øvelsesområde. Sommerfuglen Øjeplet-Iris er med et vingefang fra 58 til 72 millimeter en af de største og flotteste dagsommerfugle, man kan finde i Danmark. Hannen er let genkendelig med et flot blåt skær, når lyset falder i bestemte vinkler på den.
Den er ikke særlig almindelig i Danmark, da vi ligger på grænsen til dens norlige udbredelse. Med den globale opvarmning, vil vi givet få flere af denne sommerfugl i fremtiden. Iris sommerfuglen holder meget af stinkende og ulækre sager. Den flyver hovedsageligt i juli og august.
Sommerfuglen er nært knyttet til planten seljepil, på hvis blade den lægger sine æg.Fra 12 meter skrald til flot natur
Trellemarken er blevet omdannet til flot natur. Vi plejer at sige, at vi har meget natur i Vordingborg Kommune. Det er dog en sandhed med modifikationer. Især langs vore kyster har vi en del flot natur, og med Danmarks længste kystlinje er der selvfølgelig mere natur i Vordingborg Kommune, end i mange andre kommuner.
Går vi inden for kystlinjen, er Vordingborg Kommune lige så intensivt dyrket som de fleste andre steder i landet. Her er der små spredte naturområder, som kunne have gavn af at blive bundet sammen.
Men vi kan jo også skabe nye naturområder, og det er lige hvad man har gjort oven på den gamle losseplads ved Sydhavnen. Efter krigen begyndte man at læsse skraldet af her ude. Senere inddæmmende man et område ud i Masnedsund for at skaffe mere plads til skraldet.
Lossepladsen blev nedlagt i 1990. Men allerede før den tid opstod ideen om at forvandle det til et bynært naturområde.
Man gik derefter i gang med at designe et 13 ha. stort naturområde, som oven på skraldet hæver sig 12 meter over havets overflade. Arbejdet med at udvikle det til et naturområde var rigtig sjovt og tilfredsstillende fortæller tidligere naturchef Flemming Kruse.
I sådan en plan kunne man indtænke de elementer, som ville være til gavn for den fauna man ville tilgodese på området. Der blev blandt andet lavet 20 vandhuller på området til gavn for padderne, så som den grønne frø og den grønbrogede tudse også kaldet fløjte tudsen, som nu er i området. Håbet er også at løvfrøen vil finde hertil. Af hensyn til markfirbenet blev der lavet en del sandbunker med tilhørende stenbunker.
For at se hvilke planter der ville etablere sig på området, blev der udelukkende anvendt råjord, det vil sige jord uden indhold af plantefrø.
For at pleje området, er der blevet udsat 50 får derude. For at styre afgræsningen er der hegnet i flere parceller. Der er låger i hegnene så de besøgene kan komme gennem området.Ved et morgenbesøg på området midt i maj, kunne jeg konstatere, at det er lykkedes at skabe et spændende bynært stykke natur. De grønne frøer kvækkede lystig i vandhullerne. Og det fortælles at man om aftenen kan høre ”fløjtetudsens” fløjtende kvækken. Snogen er også set på området, ligesom luften genlød af lærkesang.
Det var også en morgen, hvor flok efter flok af bramgæs trak ned over Masnedsund og ud over Storstrømen på deres vej til ynglepladserne i det norlige Skandinavien og Rusland.
Vordingborg bys indbyggere har allerede taget området til sig. Jeg mødte mange morgenfriske, der gik eller løb gennem området.
På en tur med DNs bestyrelse i Vordingborg kommune for nylig, så vi agerhøns, som også har fundet op på området, ligesom vi var heldige, at se mikkel ræv liste gennem området.
Stisystemet på området er også en del af Sjællandsleden, som er det lokale navn for North Sea Vandreruten på Sjælland og Møn. En rute som har mange natur- og kulturoplevelser at byde på.
Fra den østlige ende af området, kan man forsætte ud mod spidsen af Oringehalvøen. På vejen passerer man nogle af de meget gamle og flotte egetræer, der står langs stien.
Ude på spidsen af halvøen kan man sidde på bænkene og nyde den flotte udsigt ud over Storstrømmen ned mod Farøbroerne. Og ind mod den Sydsjællandske kyst.
De grønne frøer kvækkede lystigt. Vandrefalkeunger blæst i havet
Vandrefalkene ved Mønsbroen, medens ungerne stadig var der. I et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Vordingborg kommunes Natursekretariat blev der for et par år siden placeret en redekasse under Mønsbroen til Vandrefalkene.
Da kommunerne over tog naturbeskyttelsen i det åbne land, fik kommunerne ansvar for en truet art, som de er særlig ansvarlig for at beskytte. For Vordingborgs vedkommende blev det Vandrefalken.
Kassen blev taget i brug sidste år, hvor falkene trods den tunge trafik og renoveringen af broen fik 2 unger på vingerne. Det var det første par, hvor det lykkedes at få dem til at yngle i en opsat kasse.
Igen i år har de fået unger i kassen. Ungerne var så småt begyndt at kravle uden for kassen, hvilket kunne iagttages fra Kalvehave Havn med en kikkert.
Ungerne, som ikke var helt flyvefærdige, er nu forsvundet. De er sandsynligvis blæst i havet i den skrappe blæst i sidste uge.
Ifølge Bjarne Hemmingsen fra Dansk Ornitologisk Forening har der fundet parringsflugt og parring sted, så parret vil måske forsøge endnu en gang i år. Det vil i så fald blive et meget sent kuld.
Det går heller ikke så godt med vandrefalkene på Møns Klint, hvor der ifølge falkeekspert Niels Peter Andreasen måske kun er 2 par der yngler i år, mod 5 par sidste år.Orkideerne har en kompleks formering.
Stor Gøgeurt, som kan bliver op til 60 centimeter høj. Bestøvningen af blomsterne foregår ved hjælp af insekter, som lokkes indenfor. Støvklumper klæber sig med hæfteskiver til insektet. Når det besøger den næste plante, er indgangen så snæver, at støvet gnides af på orkideens klæbrige støvfang. Blomsten sender over 100.000 frø ud i luften. For at frøet kan udvikle sig til en plante, skal det ramme et område med en speciel svampeart, idet frøet skal bruge næringen fra svampen, for at få gang i spiringen. Orkideen bevarer forbindelsen til svampen i hele sin levetid. Orkideerne er fredede og må ikke plukkes eller graves op.
Den mest spektakulære skov til skovturen.
Et flot kig til klinten. Vores foretrukne naturtur er en tur i skoven og Vordingborg kommune har en af de mest spektakulære skove i Danmark, nemlig Klinteskoven på Møn.
Mange vil jo nok vælge at starte skovturen i Klinteskoven fra Geocenteret, men jeg valgte i stedet at tage udgangspunkt i Bakkegaardens Gæstgiveri i Busene, hvor jeg kunne parkere. Turen gik her fra op ad Karensbyvejen. På den måde får man oplevet stigningen op mod Klinteskoven. Fra Karensby gik turen østover op gennem skoven op mod Timmersøbjerg ad gul rute På Timmersøbjerg vokser der nogle af de ældste bøgetræer vi har, hvor af nogle er mere end 400 år gamle.
På toppen af Timmersøbjerg, som er 113 meter høj, ligger der et gammelt voldanlæg, som er flere tusind år gammelt. Det menes at Timmesøbjerg har været et sted, hvor man søgte tilflugt, når der kom fremmede både syd fra.
Hvad enten man kommer på det ene eller andet tidspunkt af året, er skoven med sit kuperede terræn en flot oplevelse. Turen skal dog gennemføres en dag hvor man har ”gode ben” som cykelrytterne udtrykker det, da turen er ret strabadserende.
Op gennem skoven var der på min tur et flot tæppe af anemoner, mest hvide, men ind imellem også med gule, ja sågar blå anemoner. Anemonerne skal skynde sig at udnytte lyset, inden træernes blade skygger for lyset.
Hvis man kommer i skovene før træerne springer ud, har man størst chance for iagttage fugle som spætterne, spætmejserne og træløberne. I modsætning til spætmejsen, som kan løbe både op og ned ad stammerne, løber træløberne kun opad. Også egernet er lettere at spotte når der ikke er blade på træerne.
Fra Timmersøbjerg fortsatte jeg ud mod Geocenteret. Ved et besøg på centeret kan man lære om klintens tilblivelse, hvor grundlaget blev lagt for 70 millioner år siden, hvor landet var dækket af hav. I havet levede der alger med en kalkskal. Skallerne blev aflejret til et tykt lag af kridt på havets bund.
Fra centeret tog jeg den nye handicapvenlige bordwalk ud til Freukens Pynt. Medens jeg har holdt en pause her og fik lidt at drikke, kom der en vandrefalk susende forbi. Møns Klint er en af de vigtigste ynglelokaliteter for Vandrefalkene. Sidste år ynglende 5 par på klinten. Senere på turen mødte jeg Niels Peter Andreasen, som i mange år har holdt øje med falkene. Han var lidt i tvivl om lige så mange par ville yngle på klinten i år, da han endnu ikke har konstateret så mange ynglepar .
Efter Freukens Pynt fortsatte jeg syd på langs klintens kant. På turen får man flere steder nogle flotte kig til de hvide kridtklinter. For hvert udkigssted spejde jeg efter vandrefalken, og fik endnu engang set den siddende i en lille busk på klinten.
Man skal dog passe på ikke at gå for tæt på klintekanten, idet der ind imellem forekommer klinteskred. Kysten eroderes hele tiden med ca 2-4 centimeter om året. Hele klinten er 6 kilometer lang. Og den højeste klint er 128 meter.
Jeg fortsatte forbi Radartårnet og ud til Jættebrink, hvor en gruppe ornitologer stod med deres store kikkerter og spejdede efter trækfuglene. Der er her på de gode dage et stort indtræk sydfra. Det er blandt andet et godt sted at stå under tranetrækket. Fra Hundevængsfald gik turen ad stien der fra tilbage til Busene.Hvor mange isfugle yngler i Vordingborg Kommune?
Isfuglen er nok Danmarks flotteste fugl. Ja umiddelbart er der ikke registreret nogen ynglende isfugle i Vordingborg Kommune. Det betyder ikke, at der ikke kan være ynglende fugle, men isfuglen ses som regel kun i et glimt, når det blå lyn smutter forbi.
Isfuglen er dog mest udbredt i Jylland, medens bestanden i resten af landet ikke er ret stor. Ser man på Dansk Ornitologisk Base, har der i de 3 sidste år kun været 3 observationer i Vordingborg Kommune. I 2012 er der en observation ved Næs Strand i Avnøfjorden. I 2013 en observation ved Svinø Øster og i 2014 er der set en i Næbskoven ved Præstø.
Selv har jeg for et par år siden set den på Dybsø Fjord, hvor den jævnligt kom strygende langs rørskoven. Jeg gik så langt som at sætte en gren ud i vandet, som den kunne sidde på, det lykkedes mig dog aldrig se den på grenen.
Der er også beretninger om, at den er set ved Fuglebækken, som løber ud i Avnøfjorden, ligesom jeg har meldinger om, at den bliver set langs Tuebækken ved Præstø.
Jeg har de sidste 3 – 4 år været på jagt efter at komme på skudhold af den flotte fugl, men først i år lykkedes det, idet en meget fotogen isfugl præsenterede sig i vores nabokommune.
Isfuglen er meget farvestålende og nok Danmarks flotteste fugl. Trods dens blå ryg og orange underside er den dog ikke let at få øje på, når den sidder skjult på en gren over vandet. Den er samtidig ret sky, og flyver hurtigt væk ved forstyrrelse. Den har et forholdsvis stort og kraftigt næb, som den bruger, når den dykker efter fisk, som er dens foretrukne føde.
Den har sin rede i stejle bringer nær vandløb eller søer. Den graver en ca. 1 meter lang gang ind i brinken. Her kan den få både 2 og 3 kuld i løbet af ynglesæsonen. Det desværre sådan, at kun ca. 20% af ungerne overlever det første år.
Isfuglen er først kommet til Danmark sidst i 1800-tallet. Man regner med at der yngler omkring 300 par i landet. Man vi vil sandsynligvis få en mere nøjagtigt opgørelse, når man får tal for den igangværende Atlasundersøgelse.
For at hjælpe bestanden frem, er man begyndt at etablere store kasser med jord i, som placeres tæt på fiskerige vandløb. Isfuglen kan så her i udgrave sit redehul.
At se så godt ud har også haft sine bagsider. Isfuglens fjer har op gennem tiderne været efteragtede, hvor dens fjer blandt andet har været brugt til dekoration af forskellige slags.
Der findes over 90 forskellige isfugle i verdenFlyvende hunde ( frugtflagermus) i Sri Lanka
Flyvende hunde kaldes de, fordi deres hoved ligner små hundes. I virkeligheden er de store flagermus, det vil sige et pattedyr. De kaldes også for frugtflagermus, fordi lever af frugter som mango, figner og nektar. De lokaliserer ikke deres føde ved hjælp af okkolokalisering, som andre flagermus, men ved hjælp af deres store øjne, hvor de ser bedre om natten end vi gør, samt med deres gode lugtesans.
Om dagen hænger de med hovedet nedad i træer eller inde i huler. I Unawatuna i det sydlige Sri Lanka, var der nær ved hvor vi boede en meget stor koloni af disse flagermus. Der findes næsten 200 arter af disse flyvende hunde. I skumringen letter hele flokken for at drage ud for at finde føde.Et hotel med flot natur
flychatcher brun og hvid I januar/februar 2014 boede vi i 2 perioder på Nooit Gedacht Herritage hotel i Unawatuna i Sri Lanka.
Hvad der kom helt bag på os, var det fantastiske fugleliv, hvor jeg i og fra hotellets have kunne fotografere 31 forskellige fuglearter. En del af fotografierne kunne tages fra liggestolen ved swimmingpoolen, og så var der 5-6 fuglearter som jeg ikke fik fotograferet
Hotelles have, som havde en større dam med lotusblomster stødte lige op til junglen uden mure eller hegn.
Blandt de mere spektakulære fugle, man kunne møde, var Asian Paradise Flycatcher. Hannerne har op til 30 centimeter lange halefjer. De forekommer både i en brun og en hvid udgave. Den brune er endemisk for Sri Lanka, medens den hvide er vintergæst fra Indien. Hunnerne har ingen lang hale, og hannerne får først deres lange hale når de er omkring 3 år. De lever af insekter, som de fange i luften ofte under et tæt overdækket trækrone. På grund af den lange hale er deres flugt meget flagrende, og de opholder sig tit inde i det tætte løv, hvor de er svære at lokaliserer. Jeg fotograferede som sagt 31 forskellige arter, som kan ses på linket til venstre ”Birds Nooit Gedacht hotel, Sri Lanka”.Ugens naturfoto – Sri Lanka Blue Magpie( Urocissa ornata )
Denne Blue Magpie så vi i Sinjahara regnskoven i Sri Lanka Sri Lanka Blue Magpie er endemisk for Sri Lanka. Den lever i Den Sri Lankanske regnskov. Den største population findes i Sinharaja Regnskoven. Her lever den af insekter, larver, små øgler og løvfrøer. Vi så den ved Martins Lodge højt oppe i regnskoven
Fik tæv af en velvoksen varan i Sri Lanka
Varanen der tævede mig. På vores tur til Sri Lanka besøgte vi også Sinharaja Regnskoven. Efter at være blevet installeret på Martins lodge gik jeg en tur i junglen.
Jeg stødte her på en stor varan (Wild Striped Varan), som kan blive op til 3 meter lang. Jeg fotograferede varanen, som jeg har gjort så tit, og som regel flygter de når man kommer tæt nok på. Denne vendte sig dog om, og med et præcis og hårdt slag med halen ramte den oversiden af hånden, som holdt kameraet. Det gjorde faktisk ret nas – jamen, jamen! det er da første gang, at jeg er blevet tævet af en varan. (altså af den art der lever i naturen).
Varanerne er af øglefamilien, og der findes mindst 45 arter. De har kraftige lemmer med skræmmende store kløer, og de kan både grave og klatre med dem. Varanerne lever af dyr, fugle og andre krybdyr. De har en lang tunge, som kan opfange luftbårne duftpartikler, så de på den måde kan finde frem til deres føde.Se filmen af varanen der svinger sin hale mod mig.
Pas på svirrefluerne i haven.
Dette er en dobbeltbåndet svirreflue, som er den mest almindelige i vores have. Der findes omkring 270 arter svirrefluer i Danmark. Mange af dem kamuflerer sig som hvepse, humlebier etc. for at beskytte sig mod at blive ædt af fuglene, som tænker sig om en ekstra gang inden tager en svirreflue.
Svirrefluerne er, foruden at være vigtige bestøvere, også vigtige i kampen mod bladlusene, idet flere af svirrefluernes larver har bladlus som deres hovedføde.
De voksne svirrefluer lever af nektar og pollen fra blomsterne. Ved deres besøg i blomsterne er de med til at udføre den vigtige bestøvning af blomsten.
Når de heder svirrefluer, er
det fordi de kan stå stille i luften, med svirrende vinger.
Svirrefluerne er desværre i tilbagegang, hvilket er med til at true bestøvningen af nogle af vores vigtige afgrøder. Specielt sprøjtegifte er med til at decimere bestanden.
Nogle arter migrerer, det vil sige trækker sydpå om efteråret, og nordpå om sommeren.Ugens naturfoto – Gigant cikade
Denne cikade (tibicen/lyristes plebejus) fangede med et glas i vores bungalow i Dominical på en rejse til Costa Rica. Hannerne holder en øredøvende koncert for at tiltrække hunnerne. Arbejdstilsynet ville forbyde ophold i en lignende larm. Der findes over 2000 arter cikader i verden.
Hvornår kommer de hvide fugle til at yngle i Vordingborg Kommune
Sølvhejre sammen med fiskehejre. Flere og flere store hvide fugle er ved at etablere sig i Danmark. Sølvhejren er en af dem, sølvhejren ses ofte i landet, dog endnu ikke som ynglefugl. Man forventer dog at den inden længe vil begynde at yngle her i landet. I Vordingborg kommune har der det sidste årstid været ret mange observationer specielt på Nyord og Ulvshale. Selv har jeg set et par på Avnø i foråret., ligesom jeg sidste år så et par stå i mosen ved Kostræde Banker.
Sølvhejren er lidt større end vores hjemlige fiskehejre, og helt hvid. Dens næb er gult. I yngletiden er det dog sort. Den lever af fisk og vanddyr, men kan dog også tage mosegrise og firben. Sølvhejren var på et tidspunkt ved at blive udryddet i Europa, da den blev jagtet da dens fjer blev brugt som pyntefjer.En anden fugl, som kan være på vej er skestorken. I Jylland er skestorken i stor fremgang, rekorden er i år fra Filsø, hvor man på en enkelt dag har observeret 180 rastende skestorke.
Den yngler flere steder i Jylland, og et par er måske ved at etablere sig i klydesøen på Amager. Der har været stedfaste par blandt andet på Møn, uden de dog har ynglet her. Selv har jeg set dem her i efteråret i Vejlerne og ved Ulvedybet i Nordjylland. Skestorken er ikke meget større end en skarv, og den er i virkeligheden slet ikke en stork, den er derimod i familien med ibisserne. De lever og yngler i kolonier. Deres føde består af krebsdyr, småfisk, muslinger og snegle, som den fanger ved at bevæge næbet sidelæns gennem vandet. Dens vinterkvarter er Vestafrika. Og jeg så faktisk skestorke første gang på en tur til Marokko for mange år siden..
Og sidst men ikke mindst kunne vores almindelige hvide stork måske igen etablere sig i kommunen. Storkene kommer jævnligt på besøg her. Det er ofte storke fra det svenske storkeprojekt, men også storke fra Polen og Tyskland kommer på besøg.
Vi mangler dog steder her i kommunen der egner sig til ynglelokaliteter for disse store fugle. Vi mangler at få naturgenoprettet nogle områder, som kunne tiltrække og skabe levegrundlag for disse flotte fugle.
Desværre foregår de fleste store naturgenopretninger af vådområder i det Jyske.
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ”Storken knæbrede, det var som bankedes på søm i skudderne”. I bogen ”Storken natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste storkepar på Vordingborg-egnen rugede på Skovgården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var der hele fire unger i reden.Ugens Naturfoto – Kronhjortene slås.
Kronhjortene slås Kronhjortene slås i Børsmosen nord for Oksbøl. Her kan man næsten altid se en flok kronhjorte.
Leoparden – en del af “The big five”.
I Krüger Nationalpark så vi leoparden i kløften. Når man er på safari taler man om, at man gerne skulle se ”The big five”, som er elefanten, næsehornet, bøflen, løven og leoparden. Det ønskede vi selvfølgelig også, da vi var i Krüger Nationalpark i Sydafrika.
I 9 dage kørte vi rundt i parken. Vi så mange elefanter, en del næsehorn, mange bøfler og en del løver. Vi så selvfølgelig også mange andre dyrt, blandt andet de vilde hunde, som der ikke er så mange af. Men leoparden så vi ikke noget til.
Først den sidste dag, hvor vi var på vej ud af parken, var den der pludselig ca. 3½ kilometer før udgangen ved Crocodile River Gate. Her lå den i en kløft tæt på vejen.
Vi har før set den i både Kenya og Tanzania, men ikke så tæt på.
Leoparden er den af de store kattedyr, der har den største udbredelse, idet den findes både i Afrika, Asien, Indonesien og Rusland.Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune meget spændende natur at byde på.
Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje på 385 kilometer. En stor del af Danmarks natur knytter sig netop til kystlinjerne. Vordingborg Kommunes kystlinjer spænder lige fra kridtklinterne på Møns Klint til Knudshoveds overdrevslandskab, Nyords våde enge, og fjordlandskabet ved Præstø.
Disse landskaber giver ligesom resten af kystlinjen optimale muligheder for en lang række spændende dyr og fugle, såsom havørne, vandrefalke, sæler etc..Vordingborg kommune har nu 4 havørnepar, som kan træffes både langs vore kyster og ved vore søer. I år har de fået 5 unger på vingerne. De er fordelt med 3 par på Sjælland og 1 par på Møn.
Om vinteren er kommunens kyster også velbesøgt af havørne både fra Sverige og Tyskland, samt af vore egne ørne. Et år var der i februar helt op til 22 havørne på Avnøfjorden.
En anden spektakulær fugl har sin hovedudbredelse i Vordingborg Kommune. Det er vandrefalken, som med 6 par i år har rundet det største antal i kommunen siden den genindvandrede i Danmark. Vandrefalkens fortrukne biotop er selvfølgelig Møns Klint, hvor den har ynglet siden 2001. Men et par har også etableret sig under Mønsbroen.
Klyder og dværgterner yngler på Avnø Naturcenters område, og efterår og forår raster her tusindvis af bramgæs. Det rige fugleliv her, kan – sammen med sælerne – blandt andet iagttages fra Danmarks største og dyreste fugletårn, nemlig det gamle flyveledertårn fra den nedlagte flyvestation. Naturcenterets udeskolefaciliteter benyttes i stor udstrækning af kommunens skolebørn.
En anden specialitet i Vordingborg Kommune er kolonien af spættede sæler på stenrevet ude i Avnøfjorden. De kan iagttages fra fugletårnet på Avnø, samt fra naturcenterets kyst. Her føder de deres unger, som ind imellem kan træffes på kysten. Sælerne fælder deres pels i august/september ude på revet.
Møns Klint med kridtklinterne og Klinteskoven er altid et besøg værd. Her kan man blandt andet finde spændende orkideer, som ikke findes andre steder i landet, samt spændende forsteninger på stranden. Kridtet giver også grobund for et planteliv, der tiltrækker sjældne insekter, som blandt andet den sjældne sortplettet blåfugl.
Knudshoveds lange tange ud i Smålandsfarvandet er med sit flotte fredede overdrevslandskab altid et besøg værd. Her kan man blandt andet høre den sjældne klokkefrøs karakteristiske fløjtelyd, og her er specielt flot, når hvidtjørnen blomstrer.
Nyords enge er en magnet for vandfugle. Specielt i træktiden kan man træffe på en lang række ande- og vadefugle, ligesom havørne og vandrefalken ofte søger føde her.Præstø Fjord tiltrækker også mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
Et stort skovområde strækker sig langs den sydsjællandske kyst ud mod Storstrømmen og Ulvsund. Specielt om foråret, hvor man finder både hvide, gule og blå anemoner, er en tur i skovene en flot oplevelse. Også her holder et havørnepar til.
Selv færdes jeg meget i naturen og oftest ved vore kyster, og der er altid noget at opleve. Jeg er derfor glad for at bo i kommunen med Danmarks længste kystlinje.Ugens naturfoto – Munkeparakitten
Munkeparakitten stammer oprindelig fra Sydamerika, men lever nu også mange af Sydeuropas byer. Denne har jeg fotograferet i Barcelona, hvor man ofte stødte på dens larmende skræppen i byens parker, og sågar også i de mest befærdede gader, hvor i der står træer.
Ugens naturfoto – skægmejse
Ved mit besøg i Vejlerne i september 2013, var der utrolig mange skægmejser.
Se også filmklippet hvor skægmejserne spiser nedfaldent frø fra tagrørrene.
Flere tusinde bramgæs på Avnø
Det er ikke mange år siden, at var det en sjældenhed at se en bramgås i det sydsjællandske. Nu kan man opleve flokke på flere tusinde. Således er der i skrivende stund en flok på flere tusinde på Avnø.
Bramgåsen er en forholdsvis lille gås, som hovedsagelig yngler højt mod nord, nemlig i det nordlige Rusland, på Svalbard og i Østgrønland. Vi er dog også begyndt at se ynglende bramgæs sydligere. De har blandt andet ynglet på Saltholm i en årrække.
I vadehavet hvor de fleste bramgæs raster, har man set flokke på over 50.000 bramgæs,. Mange bramgæs overvintrer i vadehavet, og i milde vintre, kan vi også se overvintrende flokke på Sydsjælland og Møn.SE ET FILMKLIP MED BRAMGÆSSENE PÅ AVNØ
Rovfuglesucces i Vordingborg Kommune
De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem. Havørnene
2013 har været et godt år for rovfuglene i Vordingborg kommune. De 4 par havørne vi har i kommunen har tilsammen fået 5 unger i år. Topscore var parret ved Storstrømmen som fik 3 unger på vingerne, hvilket er godt gået, men parret, som oprindelig boede på Tærø, er et ældre modent par, som ved hvad det drejer sig om. Parret ved Evensø har i hvert fald fået mindst 1 unge. Det nye par på de sydøstlige Sjælland har ikke fået nogen unger i år, medens parret på Møn, som ikke ynglede sidste år, fik 1 unge på vingerne. Så alt i alt må man konstatere, at året har været en succes for havørnene i kommunen.Vandrefalkene.
Aldrig har der i nyere tid været så mange vandrefalkepar i Vordingborg Kommune som i år. Hele 6 par blev det til i år. Heraf fik 5 par unger på vingerne. De fem af parrene findes på Østmøn, medens det 6. par har ynglet i en kasse under Mønsbroen.
Da kommunerne overtog naturbeskyttelsen i det åbne land fik kommunerne en truet art, som de har et særligt ansvar for at beskytte. For Vordingborgs Vedkommende blev det vandrefalken.
De mange par på Østmøn, har selvfølgelig skabt nogle konflikter mellem parrene, så nogle par har måttet flytte redested fortæller vores falkeekspert Niles Peter Andreasen Møn. Flere af fuglene er ringmærkede, og en af hunfuglene er sandsynligvis fra Tyskland. Falkene må endvidere kæmpe med at holde andre rovfugle, store måger og Gråkrager ude af området.
På trods af broarbejde lige over redekassen, og livlig trafik på Mønsbroen, er det lykkedes parret her at få 2 unger på vingerne. Der er udvist stor forståelse fra vejvæsenet, der tager hensyn til yngleparret, og da nødvendigt arbejde skal foregå lige ved kassen, er de 2 unger så store, at de roligt kigger ud fra kasseåbningen på arbejdsfolkene. Udflyvningen sker den 23. juni, og de første dage ses de unge falke faretruende tæt ved kørebanen, uden der dog sker uheld.
På Østmøn blev det til 9 udfløjne unger, hvoraf 6 af dem er blev ringmærket oplyser vores Niels Peter Andreasen. Niels Peter følger falkene tæt hele året rundt.
Han oplyser i øvrigt, at der er registreret yderligere 8 par i Danmark. I alt er der i hvert fald kommet 22 vandrefalkeunger på vingerne i Danmark i år.Glenterne
Der i kommunen konstateret 2 måske 3 par glenter. Der kan dog godt være flere par, som man endnu ikke har fundet.
Glenten er tilsyneladende i fremgang i Danmark. Efter at have været helt udryddet, begyndte den at genindvandre i halvfjerdserne. Glenten er ådselsæder, og derfor specielt udsat når der lægges forgiftet kød ud i naturen, hvilket der desværre har været set flere eksempler på i den seneste tid. Man kan også opleve glenten følge efter høstmaskinerne, når der høstes. Det oplevede jeg på en tur til Skåne her i sommer, hvor jeg så 9 glenter følge efter en mejetærsker, for at tage de smådyr og insekter, der kommer frem når afgrøden høstes.
3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen). Vil du vide hvilke natsværmere der huserer i din have om natten?
Ved hjælp af de såkaldte ”rødvinsnore”, kan du få svaret på hvilke natsværmere, der er i din have, og du kan i lygtens skær studere dem, og eventuelt også fotografere dem.
Man laver en lage af lige dele rødvin og sukker. I denne lage lægger man noget snor. Sisalsnor er velegnet, og man kan eventuelt sno dem til en tykkere snor. Det skal nu stå og trække et stykke tid.
Når det har trukket noget tid, jo længere jo bedre, kan du hænge snoren eller snorene, hvis du har lavet flere, op ude i haven. Det er bedst at hænge dem i nærheden af de steder, hvor du ser dagsommerfuglene komme, idet natsværmerne kommer de samme steder. Det vil især være steder, hvor der er blomster, der tiltrækker insekterne.
Hæng først snorene ud i skumringen, så de ikke når at tørre, inden det bliver mørkt. Efter at det er blevet mørkt, kan du gå ud og ved hjælp af en lommelygte se, om der er natsværmere, der har sat sig på snorene. Man kan også ofte finde græshopper og andet på disse ”rødvinssnore”.
Der skulle leve om omkring 2500 sommerfugle i Danmark, men heraf er kun ca. 100 dagsommerfugle, medens resten er natsværmere.
