Natur

 Ugens naturfoto – Munkeparakitten

DSCN6599 (800x613)

Munkeparakitten stammer oprindelig fra Sydamerika, men lever nu også mange af Sydeuropas byer. Denne har jeg fotograferet i Barcelona, hvor man ofte stødte på dens larmende skræppen  i byens parker, og sågar også i de mest befærdede gader, hvor i der står træer.



 Ugens naturfoto – skægmejse

DSCN5416 3 (800x618)

Ved mit besøg i Vejlerne i september 2013, var der utrolig mange skægmejser.

Se også filmklippet hvor skægmejserne spiser nedfaldent frø fra tagrørrene.

 



 Flere tusinde bramgæs på Avnø

Bramgæs

Det er ikke mange år siden, at var det en sjældenhed at se en bramgås i det sydsjællandske. Nu kan man opleve flokke på flere tusinde. Således er der i skrivende stund en flok på flere tusinde på Avnø.
Bramgåsen er en forholdsvis lille gås, som hovedsagelig yngler højt mod nord, nemlig i det nordlige Rusland, på Svalbard og i Østgrønland. Vi er dog også begyndt at se ynglende bramgæs sydligere. De har blandt andet ynglet på Saltholm i en årrække.
I vadehavet hvor de fleste bramgæs raster, har man set flokke på over 50.000 bramgæs,. Mange bramgæs overvintrer i vadehavet, og i milde vintre, kan vi også se overvintrende flokke på Sydsjælland og Møn.

SE ET FILMKLIP MED BRAMGÆSSENE PÅ AVNØ



 Ugens naturfoto – korsedderkoppen

MINOLTA DIGITAL CAMERA



 Rovfuglesucces i Vordingborg Kommune

De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.

De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.

Havørnene
2013 har været et godt år for rovfuglene i Vordingborg kommune. De 4 par havørne vi har i kommunen har tilsammen fået 5 unger i år. Topscore var parret ved Storstrømmen som fik 3 unger på vingerne, hvilket er godt gået, men parret, som oprindelig boede på Tærø, er et ældre modent par, som ved hvad det drejer sig om. Parret ved Evensø har i hvert fald fået mindst 1 unge. Det nye par på de sydøstlige Sjælland har ikke fået nogen unger i år, medens parret på Møn, som ikke ynglede sidste år, fik 1 unge på vingerne. Så alt i alt må man konstatere, at året har været en succes for havørnene i kommunen.

Vandrefalkene.
Aldrig har der i nyere tid været så mange vandrefalkepar i Vordingborg Kommune som i år. Hele 6 par blev det til i år. Heraf fik 5 par unger på vingerne. De fem af parrene findes på Østmøn, medens det 6. par har ynglet i en kasse under Mønsbroen.
Da kommunerne overtog naturbeskyttelsen i det åbne land fik kommunerne en truet art, som de har et særligt ansvar for at beskytte. For Vordingborgs Vedkommende blev det vandrefalken.
De mange par på Østmøn, har selvfølgelig skabt nogle konflikter mellem parrene, så nogle par har måttet flytte redested fortæller vores falkeekspert Niles Peter Andreasen Møn. Flere af fuglene er ringmærkede, og en af hunfuglene er sandsynligvis fra Tyskland. Falkene må endvidere kæmpe med at holde andre rovfugle, store måger og Gråkrager ude af området.
På trods af broarbejde lige over redekassen, og livlig trafik på Mønsbroen, er det lykkedes parret her at få 2 unger på vingerne. Der er udvist stor forståelse fra vejvæsenet, der tager hensyn til yngleparret, og da nødvendigt arbejde skal foregå lige ved kassen, er de 2 unger så store, at de roligt kigger ud fra kasseåbningen på arbejdsfolkene. Udflyvningen sker den 23. juni, og de første dage ses de unge falke faretruende tæt ved kørebanen, uden der dog sker uheld.
På Østmøn blev det til 9 udfløjne unger, hvoraf 6 af dem er blev ringmærket oplyser vores Niels Peter Andreasen. Niels Peter følger falkene tæt hele året rundt.
Han oplyser i øvrigt, at der er registreret yderligere 8 par i Danmark. I alt er der i hvert fald kommet 22 vandrefalkeunger på vingerne i Danmark i år.

Glenterne
Der i kommunen konstateret 2 måske 3 par glenter. Der kan dog godt være flere par, som man endnu ikke har fundet.
Glenten er tilsyneladende i fremgang i Danmark. Efter at have været helt udryddet, begyndte den at genindvandre i halvfjerdserne. Glenten er ådselsæder, og derfor specielt udsat når der lægges forgiftet kød ud i naturen, hvilket der desværre har været set flere eksempler på i den seneste tid. Man kan også opleve glenten følge efter høstmaskinerne, når der høstes. Det oplevede jeg på en tur til Skåne her i sommer, hvor jeg så 9 glenter følge efter en mejetærsker, for at tage de smådyr og insekter, der kommer frem når afgrøden høstes.

3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).

3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).



 Vil du vide hvilke natsværmere der huserer i din have om natten?

DSCN3586 2 (800x651)
Ved hjælp af de såkaldte ”rødvinsnore”, kan du få svaret på hvilke natsværmere, der er i din have, og du kan i lygtens skær studere dem, og eventuelt også fotografere dem.
Man laver en lage af lige dele rødvin og sukker. I denne lage lægger man noget snor. Sisalsnor er velegnet, og man kan eventuelt sno dem til en tykkere snor. Det skal nu stå og trække et stykke tid.
Når det har trukket noget tid, jo længere jo bedre, kan du hænge snoren eller snorene, hvis du har lavet flere, op ude i haven. Det er bedst at hænge dem i nærheden af de steder, hvor du ser dagsommerfuglene komme, idet natsværmerne kommer de samme steder. Det vil især være steder, hvor der er blomster, der tiltrækker insekterne.
Hæng først snorene ud i skumringen, så de ikke når at tørre, inden det bliver mørkt. Efter at det er blevet mørkt, kan du gå ud og ved hjælp af en lommelygte se, om der er natsværmere, der har sat sig på snorene. Man kan også ofte finde græshopper og andet på disse ”rødvinssnore”.
Der skulle leve om omkring 2500 sommerfugle i Danmark, men heraf er kun ca. 100 dagsommerfugle, medens resten er natsværmere.



 Ugens naturfoto – Gammauglen

Gammaugle - en dagaktiv natsværmer.

Gammaugle – en dagaktiv natsværmer.



 Vi skal passe på havets oaser.

Spidsen af Knudshoved


Stenrevene i vore farvende kan man godt kalde havets oaser. Dette skyldes blandt andet, at når vi har iltsvind om sommeren, kan fiskene søge hen på disse stenrev, der som regel ligger højere i vandet end den omgivende havbund.
Stenrevene blev dannet i istiden. Isen førte en masse sten og klippestykker med sig. Disse sten blev og bliver stadig frigivet af de morænebakker som isen efterlod.
Et af de steder, hvor det anskueliggøres mest tydeligt, er på spidsen af Knudshoved, hvor man kan se store sten sidde oppe i klinten. Efterhånden som klinten
nedbrydes af kraftige storme, falder stenene ned i vandet.
Klinten har i tidligere tider gået meget længere ud i havet, og i forlængelse af odden mod vest finder vi da også Knudshoved rev. Længere vestpå finder man Venegrunden, og endnu længer vestpå ligger Kirkegrund, som er et Natura 2000 område. Det vil sige, at grunden er et EU-beskyttet stenrev. Udpegningsgrundlaget er den marine naturtype rev. Revet består af sten i forskellige størrelser omkranset af sandbund. Dette er grundlaget for et rigt dyre- og planteliv. Det er hovedsageligt rødalge vegetation og blåmuslinger. For marsvinene i Smålandsfarvandet har stenrevene en v i s betydning.
Naturen under vandet har ikke samme opmærksomhed som naturen på land, men natruren her er ikke mindre vigtig for os end naturen på land. På stenrevene findes lagt større biodiversitet end i det omgivende farvand. Dette er dog en erkendelse, som først er kommet i de sener år. Omkring 1960 var der ca. 30 stenfiskerbåde, som fiskede sten op til havnemoler etc.. I dag er dette fiskeri heldigvis ophørt.
Man har nu erkendt, at det kraftige indhug i stenrevene var en fejl, og man er nu, lige som på land, begyndt at genoprette nogen af den tabte natur. Således er man i gang med ved hjælp af 86.000 tons sten at genoprette et rev ved Læsø.
Stenrevene er blandt andet vigtige for vores fiskebestand. Mange fisk gyder deres æg på stenrevene, hvor fiskeyngelen kan finde skjul mod deres fjender. De små fisk tiltrækker naturligvis større fisk, lige som de pattedyr som sæler og marsvin, der lever af fisk, tiltrækkes af disse områder.
På stenrevene er også en rig plantevækst i form af mange forskellige alger og tangplanter, som er vigtige for optagelse af de næringsstoffer der flyder ud i havet. Men netop de alt for store næringsmængder vi leder ud i havet er også den største fare for livet i havet, idet de skabe iltsvind, som kan lægge havbunden øde.
Jeg var for nylig ude og snorkle på Knudshoved rev. Desværre var sigtbarheden under 2 meter, på grund af algevæksten i det varme vejr. Ved en af de store sten, stod der dog en flok fiskeyngel af ubestemmelig art, tangsnarren søgte føde mellem stenens begroning, og neden for stenen i en tot ålegræs stod en 15 centimeter lang flot grøn tangnål.
I det hele taget er stenrevene ud for vores klintekyster oplagte mål for en snorkletur. Det er bedst først på sommeren, inden algevæksten gør vandet uklart. Hvis man skal have børnene med ud og snorkle, er det dog vigtigt at købe noget ordentligt snorklegrej, der passer til dem. Får de hele tiden vand i masken, mister de hurtigt interessen for den sport, hvilket er en skam, for det er en stor oplevelse at betragte livet under havets over flade.

Stenrev med fiskeyngel.



 Ungerne fodres og passes på skiftende facon

Ternen har lige givet sin unge en fladfiskeunge.

Ternen har lige givet sin unge en fladfiskeunge.


 
Her i sommermåneden, skal de store unger fodres. De fleste fugle fodrer deres unger. Det gælder blandt andet ternerne, som fanger små fisk til deres unger. Man kan høre på ungernes skrig, når en voksen fugl nærmer sig med føde, som den afleverer i farten.
Der findes dog også fugle, der overlader det til ungerne selv at finde deres føde. Det gælder blandt andet klyden. Her må unger selv lede efter noget at spiser, dog godt overvåget af forældrene, som straks flyver op og skælder ud, hvis man nærmer sig.
At ungerne tigger føde af de voksne fugle, kan man også høre i haven, hvor fugleungerne sidder rundt omkring og kalder på deres forældre. Højeste lyd i haven, kommer fra de halvvoksne solsortunger, der har forladt reden. Lyden tiltrækker dog også Danmarks værste fugledræber, nemlig katten, som tager godt for sig af retterne.
I det hele taget er det farligt at være fugle- eller dyreunge. En stor stigning i kajakroere ved vore kyster giver megen forstyrrelse. Hvis de går i land på kysten, bliver fuglene her forstyrret, og ungerne bliver udsatte for krager og store mågers angreb. I fuglereservaterne er det ikke tilladt at færdes før efter den 15. juli.
Desværre ser man også kajakroerne sejle for tæt på sælerne, så de søger tilflugt i vandet, hvor de føler sig trygge.. Specielt i den første måned, hvor ungerne dier hos sælmødrene, er det vigtigt, at de får fred. Blot nogle få forstyrrelser kan have fatale konsekvenser for ungernes overlevelse, da de så ikke får de fedtreserver, som de skal overleve på den første tid efter at de ikke mere kan die hos deres mødre, og selv skal fange deres føde. I forvejen overlever kun ca. halvdelen af ungerne deres første leveår.
Dyre- og fugleunger er også i fare i det danske landsbrugsland. For eksempel ligger rådyrungerne og hareungerne ofte skjult ude i kornmarkerne. Det er et farligt sted at ligge, når der skal høstes. Mange dyr og fugle går til når de tages af de store høstmaskiner. Landmændene bryder sig ikke om at få dem i maskinerne, og de arbejder da også sammen med dyrenes beskyttelse og DN om at findes løsninger der kan forhindre disse dyredrab.
Der er blandt andet blevet lavet en folder med råd om hvordan man kan forhindre, at de mange dyr og fugle går til. En af de metoder der beskrives, går ud på at opstille skræmmemidler ude i marken dagen før der skal høstes, således at man får skræmt dyrene ud af marken. Dansk Jægerforbund anbefaler, at sende hunde gennem marken inden man høster.
Der forskes i andre metoder for at afhjælpe problemet. Blandt andet afprøves varmefølsomme kameraer, der kan afslører dyrene før de bliver taget af høstmaskinerne.



 Ugens naturfoto – Tårnfalken

Tårnfalken set fra fugletårnet ved Jarskoven



 Stor præstekrave har måske været her i 18000 år.

Præstekrave ved Knudshoved Odde.

Præstekrave ved Knudshoved Odde.

Der findes 3 præstekravearter i Danmark, hvoraf stor præstekrave er den største. Den var sandsynligvis en af de første vadefugle, der kom hertil lige efter istiden. Præstekraven er en vadefugl, der har fået sit navn på grund af den sort krave den har på halsen, som ligner kraven på en præstedragt. Her i Danmark yngler præstekraven hovedsagelig ved vore kyster, men kan også findes inde i landet.
Bestanden er gået noget tilbage, blandt andet på grund af den intensive landbrugsdrift, men forstyrrelsen ved vore kyster, af blandt kajakroere og andre fritidsaktiviteter på standen har også indflydelse på bestanden. Møder man dem på ynglepladsen, vil de som regel opføre sig som om de er syge, og på den måde lede de forstyrrende væk fra deres rede.



 Ugens naturfoto – En for stor mundfuld

Toppet lappedykker der har fanget en stor fisk. Den måtte dog til sidst give slip, da det var for stor en mundfuld.



 “Under åben himmel” med TV2ØST

Journalist Ulrik Westphal og naturvejleder Kari Hald Avnø Naturcenter i kajak på Avnøfjorden.

TV2 Øst starter en serie, som de kalder ”Under åben himmel”. Udsendelserne foregår ude i naturen, og sendes tirsdage fra klokken 19:45 til 20:15. Med kajak på taget og fiskestænger, dykkerudstyr, fotoapparat, reb, riffel og meget mere, tager naturvejleder og journaliset Ulrik Westphal ud i naturen for at udforske regionen og tage mod de udfordringer der dukker op.

En af udsendelsen er tirsdag den 2. juli. Den foregår på Avnø. Her søges der efter havørnen og der ses på sælerne. Først fortælles om Avnøs historie og natur. Efterfølgende tager Ulrik ud i kajak sammen med naturvejleder Kari Hald for at se på sælerne, og blandt andet forklares, hvorfor det er meget uheldigt at sejle for tæt på sælerne, så de må gå i vandet.
Får man ikke set udsendelsen “TV Øst på Avnø” kan man se den på nettet under mine links.



 Ugens naturfoto – Svaneungetransport

Det er ikke kun menneskene der forkæler deres børn.



 Avnø myldrer af liv lige nu

Klydeunger på Avnø

Masser af skolebørn er i denne tid på udeskole på Avnø. For nylig var en gruppe elever fra Sværborg Skole derude. Mange af disse elever havde også været en tur på Avnø for 4 år siden. Også den gang var jeg med dem derude. Den gang handlede det meget om at komme ud og fange fisk og krebsdyr i vandkanten og studere dem, ligesom de også var på en såkaldt GPS-tur med diverse poster. Denne gang handlede det også om naturen, men også om historien bag Avnø helt tilbage fra istiden og Avnø under sidste verdenskrig, hvor stedet blev brugt til at uddanne tyske piloter.
Snart vil Avnø også være et mylder af fugle- og dyreunger. Ude på ”klydeøen” ligger der for tiden mange klyder på rede, ligesom der som sidste år er mindst et par måske 2 af den sjældne dværgterne på øen. En del stormmåger ligger også på rede derude.
Mange viber og rødben har også gang i produktionen af næste generation. Her ude har de et fristed. Bestanden af vadefugle er i de senere år gået stærkt tilbage, således er vibebestanden siden 1970 halveret. På Avnø kan man dog stadig opleve at blive angrebet af dem, hvis man kommer for tæt på reden eller deres unger.
I vandhullerne kan man høre den grønne frøs kvække, og om aftenen fløjtetudsen karakteristiske fløjtetriller, og i vandhullerne kan man også se flere slags andefugle, blandt andet Atlinganden, som kun yngler fåtalligt i Danmark, og mest i Jylland.
I løbet af juni måned vil Avnøs sæler føde deres unger. Man kan så være heldig at træffe dem på stranden. De er ikke bange for mennesker og meget nysgerrige, men man må absolut ikke røre dem, og heller ikke opholde sig nær ved dem, da deres mødre så ikke kommer ind til dem.
Skolerne her i Sydsjælland er heldige at have et område som Avnø at praktisere udeskole på. Udeskole kan dog praktiseres på mange måder, og kan i princippet også forgå i den nærmeste grøftekant, eller virksomhed. Som Vordingborgs borgmester Henrik Holmer engang udtrykte det lærer eleverne mere her, end ved den sædvanlige ”rumpe til bænk” undervisning. Børnene har her ude mulighed for at bruge naturen til at anskueliggøre sammenhænge og se teorier udført i praksis.
En ny skolereform skal snart implementeres. Man må håbe på, at reformen vil medføre mere rum for udeskoleundervisning. Ifølge eksperter på området kan man stort set undervise i alle fag på udeskoleture. Vi vil med mere udeskole få både gladere, sundere og klogere børn.

 



 Ugens naturfoto – Se spætten fodre sine unger.



 Nu myldrer de frem fra gemmerne

Stor vandsalamander

Vinteren har endelig sluppet sit tag. Det er ikke længe siden isen forsvandt fra mine havebassiner. Men nu var det så tid til at rense dem for visent og overflødigt plantemateriel. I den proces kommer salamandre og andet jo også med op. I mit store bassin på 4 m2 fiskede jeg 18 stk. af lille vandsalamander op, samt 1 stor vandsalamander.
I mine små bassiner, som består af 3 murebaljer bundet sammen med rør under jorden, så vandfladen bliver stor nok til, at vandkvaliteten ikke bliver for dårlig, fiskede jeg ikke mindre end 36 små vandsalamandre samt en springfrø op af vandet. De blev selvfølgelig alle sat ud igen. I vandet lægger de deres æg enkeltvis på vandplanterne. Salamanderne er rovdyr. I vandet lever de af dafnier, vandlopper, myggelarver etc.
Efter ynglesæsonen går salamanderne på land. og lever her af insekter, insektlarver, biller etc.. Om vinteren går de i vinterhi under sten, grene, trærødder og lignende.
Salamanderne og specielt den store er gået tilbage i de senere år i takt med at deres vandhuller på markerne er forsvundet. Der er ingen tvivl om, at de mange havebassiner, der er etableret i de senere år er godt for bestanden. For at få salamander i sin havedam, er det dog en forudsætning, at man har få, eller ingen fisk i bassinet.
I havebassinerne har jeg også i mange år haft grøn frø, som også kommer frem i denne tid. Også den grønne frø er gået stærkt tilbage, og på store dele af Fyn og Sjælland er den blevet sjældent forekommende. Hvor jeg tidligere havde 10-12 grønne frøer ved bassinerne, har der de sener år kun været 4 til 5. Også springfrøen ser jeg jævnligt i haven.

I de sener år, har jeg også haft grønbroget tudser i haven. De holder til i min kones blomsterbed. Her kan de gemme sig mellem planterne og inde under de sten, der omkranser det lille bed ved terrassen. Med sit flotte grønne kamuflagemønster, som er forskelligt fra tudse til tudse, kan den være svær at opdage mellem de grønne planter. Også den grønbrogede tudse er gået stærk tilbage. Den findes ikke i Jylland, og på Fyn findes den kun fåtalligt. Her omkring Køng og Kostræde Banker er der dog en del. I halvfemserne skønnede man, at der var 20.000 grønbrogede tudser i Danmark. Heraf levede de 10.000 i Slambassinerne ved den gamle sukkerfabrik i Stege. Ganske uforståeligt udsatte man gedder i bassinerne, og inden længe var halvdelen af den danske bestand udryddet.
Den kaldes også fløjtetudsen, fordi hannen i parringstiden afgiver nogle fløjtetriller, hvilket man på lune forårsaftener, kan høre 1 til 2 kilometer væk. På varme sommeraftener, hvor vores terrassedøren står åben, kan mine grønbrogede tudser godt finde på at komme ind ad døren, og lystigt hoppe rundt langs panelerne.

HØR DEN GRØNNE FRØS KVÆKKEN.



 Ugens naturfoto – strandtudsen

Strandtudsen på farlig vej til et ynglevandhul.



 Ugens naturfoto – Hyænen og sjakalen

Hvornår er det min tur syntes sjakalen at spørge.

Hvornår er det min tur syntes sjakalen at spørge. Et optrin vi oplevede i Krüger Nationalpark i Sydafrika



 Naturen kan være med til at kurere stress

 

Anemonerne er sprunget ud.

Undersøgelser har vist, at næsten hver 5 dansker ofte føler sig stresset. Det er en farlig udvikling, at så mange mennesker føler sig stresset i deres hverdag. Der kan være mange årsager til den udvikling. Vores mere og mere komplekse samfund, med dens mange påvirkninger, er mennesket slet ikke bygget til.

Set i et historisk perspektiv, er det ikke så længe siden vi klatrede ned fra træerne. Vores underbevidsthed er bygget til at reagere på de signaler, som vi hele tiden modtager. Og vores underbevidsthed betyder utroligt meget for vores beviste oplevelse af tilværelsen. Livet på savannen indeholdt ikke så mange signaler, som vi var nødt til at reagere på. Men alene at færdes i det offentlige rum specielt i byerne, hvor mange igennem det sidste århundrede er flyttet til, medfører så mange signaler, at underbevidstheden ikke kan rumme dem alle, og derfor kommer den på overarbejde.
Samtidig er arbejdslivet også blevet uhyre kompliceret, men mange beslutninger der skal træffes hver dag. De beslutninger eller handlinger, som vi ikke når, er dem der stresser mest. Undersøgelser har vist, at jo tættere vi bor på naturen, jo bedre har vi det både mentalt og fysisk. Pointen er, at vi skal koncentrere os mindre i naturen, og at den er nemmere at forstå.
Mennesker der rammes af stress, vil ofte være tilbøjelige til at sætte sig hen i et hjørne, og foretage sig absolut ingen ting. Videnskaben er dog ved at finde ud af, at en af kurene mod stress kan være at komme ud i naturen. Vi har brug for at komme ud af stresstilstanden, uden at gå helt i stå. At komme ud i naturen, og kun modtage de indtryk som naturen giver, hvilket er langt færre end de indtryk, man får blandt andet ved at færdes i byen, vil få antallet af stresshormoner til at falde. Naturen er ikke krævende, da vi ikke umiddelbart behøver at gøre noget ved den, men blot kan nyde at færdes i den. Nogle læger er begyndt at anbefale naturen som terapi mod stress, ja nogle er endda begyndt at udskrive den på recept.
Analyser har vist, at børn i dag kun kommer halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde. Præsidenten for Danamarks Naturfrednings Forening Ella Maria Bisschop-Larsen har udtalt, at vi er bedre til at tage hunden ud i naturen, end vi er til at tage vores børn derud. Alene det peger på, at vi kan få endnu større problemer i fremtiden, da mange færre mennesker vil kommer i naturen. For at råde bod på dette, kan vi i fremtiden tage børnene ud og undervise dem i naturen. Forskning om bl.a. udeskoler og naturbørnehaver har vist, at man med stor fordel kan undervise i det meste ude i naturen, og at stoffet hænger bedre ved, og vi får sundere og gladere børn, og så er det oven i købet meget billiger for samfundet. På den måde får børnene også et forhold til naturen, så de måske af sig selv vil søger derud, hvis de føler sig stresset.
Dette betyder selvfølgelig at vi må bevare så meget natur som muligt, og om muligt også skabe mere. Den nyligt etablerede Naturfond i Vordingborg Kommune, kan være med til at løse det problem, hvis den får tilstrækkelige midler til sit formål. Vi har en god del natur i Vordingborg Komme, blandt andet fordi vi har Danmarks længste kystlinje, men vi kan sagtes bruge mere. Der er specielt brug for at få den fragmenterede natur bundet sammen.



 Ugens naturfoto – blå fasan

OLYMPUS DIGITAL CAMERA



 Præstø har naturen i baghaven,

Man kan gå næsten direkte fra hovedgaden og ned over Tubæk Å.

Man kan gå næsten direkte fra hovedgaden og ned over Tubæk Å.

Som navnet angiver, har Præstø tidligere været en ø. Det har medført, at Præstø i dag i bogstavelig forstand har naturen i baghaven. Tubæk Å løber langs mange af byens baghaver, og beboerne har her naturen på meget tæt hold. Oprindelig var det en del af fjorden, og vandfladen var lige så bred som fjorden ved Østerbro. Men opfyldning har lige som ved den vestlige ende af byen gjort den tidligere ø til en del af Sjælland. Heldigvis er åen og dens omgivelser bevaret trods den videre udbygning af Præstø, og byen har derfor en fantastisk natur tæt op ad byen.

På en tur først i marts måned, hvor foråret endnu ikke har fået naturen til rigtig at vågne, kunne jeg alligevel opleve en masse natur langs med åen. Gråænderne sad flere steder og hvilede sig, medens rørhønsene pilede rundt efter føde på græsplænen. Musvitterne var begyndt på deres territoriesang, og også en spætte kundgjorde med sin banken på et af træerne, at her bor jeg. Fiskehejren kom svævende langs med åen for at finde en godt fangstplads.
Jeg mødte også en lystfisker, der fortalte, at man i åen kunne fange havørreder, bækørreder, aborrer og skaller, lige som det også var muligt at fange en gedde her. Jeg så også et par af Stor Skallesluger komme svømmende ned af åen bag ved campingpladsen.
Stor skallesluger er en almindelig vintergæst, men er ikke en særlig almindelig ynglefugl i Danmark. Men netop Vordingborg Kommune er nok en af de kommuner, der huser de fleste af de ca. 60 til 70 par, der yngler i Danmark. Tidligere brandmand Jørgen Villum Rasmussen, som har have ned til åen fortæller, at han gennem flere år har set Stor Skallesluger komme svømmende med sine ællinger siddende på ryggen ned ad åen. Stor Skallesluger har deres reder i hule træer eller i opsatte redekasser. De nyudklækkede unger, må så tage det store spring ned fra træet eller redekassen. Et spring, som de normalt sagtens kan klare. Jørgen Villum Rasmussen fortæller endvidere, at han i år har set isfuglen flere gange. Den har ellers ikke været at se ved åen i flere år fortæller han..
Tubæk Å løber ud i Præstø fjord ved Østerbro. Her mødte jeg børnehaven Tusindfryd, som fra broen iagttog de omkring 2000 troldænder, der lå lige uden for broen. Pædagog Annelise Egebæk fortalte, at de er en udegruppe, som går ud et par gange om ugen for at opleve årstidernes skiften og for at se på naturen. Det er netop i den alder man skal begynde at interessere børnene for naturen og lære dem om den.
Både mod øst og nord er Præstø omgivet af Præstø Fjord, med dens mylder af fugleliv. Specielt i træktiden er fjorden en vigtig rasteplads for de trækkende vade- og svømmefugle. Også havørnene, som har deres rede ved Even Sø, kan ofte spottes over fjorden, ja jeg har sågar engang se en havørn komme svævende ind over Præstøs tage, ikke mere end 20 meter oppe.
Det er dog ikke blot vandet, Præstøs borgere kan har glæde af, men også de nærliggende skove Næbskoven og Hollænderskoven kan føjes til Præstøs herligheder.

Børn fra Børnehaven Tusindfryd ser på en stor flok troldænder på deres naturtur.

Børn fra Børnehaven Tusindfryd ser på en stor flok troldænder på deres naturtur.



 Ugens naturfoto – Julia sommerfugl

Julia sommerfugl (Dryas Julia), som lever i et et bælte fra det nordlige Brasilien til det mellemste USA. Denne har jeg fotograferet i Costa Rica.



 Høgeuglen en sjælden gæst i Danmark

Høgeuglen i Porsemosen. (Foto: Bjarne Stenberg Christensen)

Høgeuglen i Porsemosen. (Foto: Bjarne Stenberg Christensen)

En Høgeuglen har her i vinter en tid opholdt sig i Porsemosen. Høgeuglen lever i det nordlige Skandinavien, og ses sjældent på vores breddegrader. Der var derfor mange ornitologer og andre, der lagde vejen forbi Porsemosen for at se og fotografere den hos os sjældne ugle.
Høgeuglen er en lille ugle, der i flugten har en vis lighed med Spurvehøgen. Den er til forskel for mange andre ugler dagaktiv, og den havde her fundet et sted med gode fødemuligheder.
Den lever først og fremmest af mus og lemminger, men kan også tage fugle. Høgeuglen kan være aggressiv og angribe mennesker på det tidspunkt, hvor ungerne forlader reden.



 Ugens naturfoto – Musvågen får et måltid mad ved vejen.

DSCN869 (800x612)

Hvert år dræbes 5 millioner dyr og fugle i den danske trafik. I perioden 2003 til 2006 lavede man en undersøgelse over større dræbte dyr. Det blev til 11.711 rådyr, 361 krondyr, 57 sikahjorte, 499 dådyr, 321 ræve, 143 grævlinge.

Det er dog ikke sådan et disse dyr går til spilde. De tjerner til føde for blandt andet rovfuglene.

TRYK PÅ BILLEDET HERUNDER OG SE MUSVÅGEN SPISE HARESTEG.

 



 Biodiversiteten er måske større under vandet end over.

Her på et dyk ved Koh Haa-øerne i Thailand i år.

Det vides ikke hvor mange forskellige arter, der findes på jorden, men man skønner, at man kun har beskrevet en meget lille del af dem. Kun 15% af de beskrevne arter findes i vandmiljøet – i havet som i søer og vandløb. Det er et åbent spørgsmål, om der findes flere arter på landjorden end i vandet, selv om mange hælder til, at der er flere på Jorden, fordi det er det vi kender mest til.
At undervandsnaturen er lige så flot eller flottere end naturen på land, kan man konstatere, hvis man dykker ned under overfladen. Jeg har selv dykket en lille smule i tropiske farvande, og her bliver jeg hver gang lige overrasket over, hvad man kan se under overfladen. Det er ikke blot de mange forskellige fisk man støder på, men også de mange andre former for liv der findes. Specielt når man dykker på de tropiske koralrev, er farver og former næsten uoverskuelige, nogle store nogle små, nogle ligner ikke levende væsener, men er det.
Alene af nøgensneglene omfatter de kendte arter over 3000. De er havsnegle, og som gruppenavnet antyder, er de snegle uden hus. De varierer i et udtal af former og farver, og de er nogle af de mest farverige arter, der findes på kloden. Deres manglende hus gør, at de er rimelig forsvarsløse. De kamuflerer sig derfor, så de ikke ligner fiskenes normale føde og ikke smager godt, og nogle foregiver ved hjælp af deres farver, at de er giftige.
Desværre er hele det maritime liv stærkt truet af den globale opvarmning, der går så stærkt, at dyr og planter i havet ikke kan følge med. Det skønnes, at hvis klimaforandringerne bliver som forudsagt, vil halvdelen af verdens koralrev opleve en affarvning i mange år.

Disse nøgensnegle (Phyllidia Varicosa) så jeg på dykket.

DU KAN SE FLERE UNDERVANDSBILLEDER NÅR DU TRYKKER PÅ Dykkerbilleder



 Sunbird – en lille fugl med stor eneregi.

Olive-backed Sunbird han ved sin kunstfærdige rede i haven på Ban Habeebee ressort i Ao Nang, Thailand

På en tur til Thailand i vinter havde jeg dagligt lejlighed til at følge en Olive-backed Sunbird, som havde sin kunstfærdige flaskeformede rede hængt op i et blad i et lille palmetræ i haven på Ban Habeebee ressort i Ao Nang, hvor vi boede. Den havde netop fået sine 2 unger da vi kom. De næste 3 uger kunne jeg følge fuglenes travle arbejde med at fodre de 2 unger op, der var i reden, og efter de 3 uger forlod de flyvefærdige unger reden.
Den Olive-backed Sunbird er en meget lille fugl, på kun 8-10 centimeter. Den lever hovedsageligt af nektar fra blomster, som den med sit relativt lange buede næb suger op fra blomsterne. Ungerne bliver dog hovedsageligt opfodret med animalsk føde i form af insekter og larver, og hver femte til tiende minut kom enten hunnen eller hannen med føde til dem, og det på trods af, at jeg kun sad ca. 3 meter fra reden og tog billeder af dem.
Sunbirds findes i flere arter, og er udbredt over store dele af Sydøstasien og Nordaustralien, hvor den oprindelig levede i mangroveskovene langs kysterne. Men de har nu fundet sig til rette i beboede områder, og bygger gerne reder i haverne.

KLIK PÅ NEDENSTÅENDE BILLEDE OG SE HUNNEN FODRE UNGERNE.

 



 Foder ikke svanerne med brød.

Svanen tror der er brød i vente.

Svanen er vores nationalfugl. I Danmark overvintrer foruden vores egen bestand på ca. 5000 omkring 65.000 fra de omkringliggende lande. Bliver det en hård vinter vil fuglene selvfølgelig få det sværere, og de svageste fugle vil bukke under. Det er nu engang naturens orden, og godt for fuglebestanden, idet kun dem med de bedste gener overlever og fører bestanden videre.

Vi mennesker vil ofte prøve at modvirke naturens gang ved at fodre, hvis vi tror at fuglene lider nød. Dette vil ofte være en naturlig reaktion, men ikke nødvendigvis godt for fuglene. Specielt ikke hvis vi fodrer dem med det forkerte.
Man vil ofte se svanerne ligge passivt på isen, og vi tror derfor at de lider nød. Men på den måde sparer de energi, og har ikke brug for ekstra foder, selv om der er et par hårde vintermåneder. Svanen sparer simpelthen på sine fedtreserver, og forstyrrelsen i form af fodring, vil få den til at bruge mere energi, end den vil få, når vi tyr til brødkassen og fylder en plasticpose op for at gå ned til havnen, fjorden etc. for at fodre vandets fugle. Det er derfor bedst at lade dem være i fred. Sunde og raske fugle vil ikke gå til på grund af fødemangel i nogen tid.
”Dyrenes beskyttelse” advarer også mod fodring af vandfuglene. Zoolog Michael Carlsen gør blandt andet opmærksom på, at fodringen giver konkurrence om fodret, og fuglene bruger energi på den konkurrence, ligesom fodringen ofte vil samle fuglene på et sted, og dermed øge faren for at sprede smitsomme sygdomme.

SE SVANEMOR PRØVE AT REDDE SIN UNGE OP PÅ ISEN.



 Ugens naturfoto – passionsblomst

Passionsblomster er eksotiske slyngplanter med karakteristiske blomster. Denne skulle symbolisere Kristi lidelseshistorie. Har fotograferet den i Costa Ricas jungle,



 Handicapvenlig vej indviet på Avnø

Borgmester Henrik Holmer hjælper Handicaprådets forman Anders J. Andersen over kvægristen

 Den nye handcapvenlige vej fra Avnø Naturcenter og ud til Avnøfjorden er nu indviet. Det barske vejr var ikke helt til udendørs aktiviteter, men borgmester Henrik Holmer og formanden for Handicaprådet Anders J. Andersen, naturvejleder Kari Hald med flere vovede sig dog ud for at klippe snoren over til den nye vej og den handicapvenlige indgang til området.

Ved en guidet tur for handicaprådet for nogen tid siden blev det konstateret, at det var næsten umuligt for handicappede i egen kørestol at komme ad den hullede og ujævne vej ud til fjorden og se på sælerne.

Friluftsrådet Kreds Storstrøm, Ornitologisk Forening Storstrøm, Danske Handicaporganisationer Vordingborg og Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg, besluttede derfor at arbejde for at få forbedret vejen. Organisationerne gik derfor i gang med at søge diverse fonde om midler til at forbedre vejen.

I løbet af efteråret kom der tilsagn om 150.000 kroner fra Aage V. Jensens Fonde, som jo også var dem der i sin tid sponserede den store kikkert i tårnet. Fra Bevicafonden tilsagn om 60.000 kr. og fra Vanførefonden 100.000. Der manglede nu 60.000 kr. for at projektet kunne gennemføres. For at få det gjort nu skød Naturstyrelsen Storstrøm de sidste 60.000 kroner ind.

Ud over at vejen var meget hullet og ujævn, stod der også ofte vand på den sidste del vejen, så det blev besluttet, at hæve den del af vejen med ca.10 centimeter. På hele vejen blev der lagt et toplag af stenmel, som når det har sat sig, skulle gøre vejen hård nok til at kørestolsbrugerne kan køre på det. For at give kørestolsbrugerne adgang til området er der blevet lavet en færist med metalplader på, som kørestolene kan køre ind over.

I dagens anledning, havde Vordingborg Kommune doneret en tænkebænk til det nye udsigtspunkt ved fjorden. På et skilt på bænken skriver Henrik Holmer ”Kunne vi skifte det lille ord ”men” ud med det endnu mindre ”og”  kan vi i fællesskab være med til at sætte fokus på de gode ting og de ting vi i fællesskab skal gøre bedre.”

Det er ikke blot de handicappede der får glæde af den forbedrede vej. Alle andre gæster, såvel som de skolebørn der kommer på udeskole på Avnø, vil også få stor glæde af den nye vej fortæller naturvejleder på Avnø Kari Hald.

Hun kunne i øvrigt også fortælle, at en måling fra marts til december 2012 viser, at der har været ca. 30.000 besøgende på Avnø i den periode.



 Ugens naturfoto – græshoppeparring

Dette par har jeg fotograferet i Dominical Costa Rica.

Dette par har jeg fotograferet i Dominical Costa Rica.



 Mallings Kløft kan byde på fantastisk naturoplevelse.

Havørred på vej op i bækken i det lave vand i Mallings Kløft.

Havørred på vej op i bækken i det lave vand i Mallings Kløft.

For at opleve noget spændende i naturen, kræver det for det første, at man kommer i naturen. Derefter kræver det en del tålmodighed, og sidst men ikke mindst også en del held.
Og heldig det var jeg for nylig, da jeg gik mig en tur i Mallings Kløft. På vej over bækken opserverede jeg pludselig 2 havørreder, der stod i bækken ikke mere end 3 meter fra mig. De var så optaget af at sætte den næste generation af havørreder i verden, at de ikke ænsede mig. I ca. ½ time, kunne jeg stå og iagttage deres leg i den lavvandede bæk.
Sidst i november og først i december går havørrederne op i vores vandløb for at gyde. Det bedste tidspunkt, at se dem på, er når de går op i bækken lige efter en god regnvejrsdag, hvor der bliver tilført tilpas meget vand til, at de kan svømme op igennem den. Ikke mindst af hensyn til de strømfald, der er i bækken, er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med vand.
På steder, hvor der ikke er så meget vand, kan man over kortere stræk se dem svømme på siden, for at komme frem. Æggene lægges i vandløbet på såkaldte gydebanker, hvorefter ørreden dækker dem til med sten og sand, ved lave kraftige slag med halen. Gydepladserne kan ofte kendes på, at småstenene i bækken er lyse på gydebanken, idet de ellers algebeklædte småsten er blevet vendt om.
Havørreder, der er opfostret naturligt i et vandløb har langt større chancer for at overleve, end ørredyngel, der udsættes i vandløbene.
De små ørredunger bliver det første år omkring 5 til 10 centimeter. De bliver i bækken i et par år, inden de trækker ud til havet for at vokse sig store. Herude kan de blive op til en meter lang, og veje op til 15 kilo. De lever af små krebsdyr, som rejer, tanglopper og forskellige småfisk.
Efter 1 til 5 år bliver havørrederne kønsmodne og går op i det vandløb, hvor de selv er vokset op for at føre slægten videre.
For at vandløbne kan huse ørreder, skal de være rene, og uden for mange næringsstoffer. Vordingborg Kommune, har i de senere år restaureret en del vandløb, hvorfor vi har en del vandløb, hvor der går ørreder op.
Havørrederne er en af lystfiskernes foretrukne byttefisk, og den er en fremragende spisefisk.

SE HAVØRREDERNES LEG I BÆKKEN PÅ NEDENSTÅENDE FILMKLIP.

 



 Mikkel ræv er en hønsetyv.

Ræven spejder efter mus i i græsset.

Ræven spejder efter mus i i græsset.

At mikkel er en hønsetyv, er dog en sandhed med modifikationer, idet forskning har vist, at husdyr i form af høns, duer, gæs etc. er under 10 procent af rævens føde, som for 75 procents vedkommende består af mus.

Ræven er vores største rovdyr, og det skønnes, at der er omkring 100.000 ræve i Danmark. Vi ser dog ikke meget til ræven, idet den hovedsagelig er nataktiv. Skal du se den, skal du finde en rævegrav, og tage derud omkring en time før solopgang, og placere dig, så ræven ikke kan lugte dig. Den ser ikke så godt, men har en formidabel lugtesans.

Dagen tilbringer den i sin grav, som den selv har gravet eller overtaget fra en grævling. Den føder også sine unger her, og disse kommer først ud ca. en måned efter fødselen.

Ræven skal selvfølgelig også være her. Den kan dog være et problem for jordrugende fugle. Klyderne har i år ynglet på Avnø, men kun fordi der er blevet etableret en ø, som ræven ikke kan komme til.

På grund af den stigende bebyggelse med vejanlæg etc. er ræven på grund af pladsmangel også begyndt at flytte ind i vores byer. Det har vist sig, at land- og byræven er i færd med at udvikle sig i 2 forskellige retninger måske også genetisk. De 2 grupper parrer sig ikke med hinanden, da de færdes i vidt forskellige biotoper. Deres fødevalg er også forskelligt, idet byrævene i stort omfang går i skraldespandene. De kan også finde på at tage huskatten. Det ser også ud til at byrævene lever længere, sandsynligvis på grund af den lettere adgang til føde.

Rævens fjende på landet er jægerne, medens det i byerne er trafikken, der dræber flest ræve.

Se ræven fange mus på nedenstående filmklip.

 



 Fra truet natur til flot natur.

Naturchef Flemming Kruse fortæller at området skal udvikles til rekreativ natur.

I 2005 var der planer om at bygge boliger på marken syd for Nyråd. Mange af Nyråds borgere protesterede, ligesom Danmarks Naturfredningsforening var imod at placere boliger inden for skovbyggelinien. De mange protester afværgede planerne, og nu bliver området lagt ud til rekreativt naturområde.

For nyligt afholdt miljørådet en ekskursion til området. Ekskursionen startede med at Biolog Jimmy Olsen fra kommunen fortalte om projektet med at lede Fladbækken uden om Hulemosesøen. Dette bliver gjort for at undgå at belaste bækken med alger og næringsstoffer fra søen af hensyn til faunaen i bækken. Samtidig har man ledt bækken hen i andet forløb under Nyråd Hovegade gennem en gammel stenkiste, hvor bækken tidligere har løbet igennem. Efter underløbet er der på trods af et kraftigt fald lavet så ørrederne har fået mulighed for at gå op i bækken.
Kommunen har endvidere planer om at forbedre stien rundt om hulemosesøen, og på nogle steder laver boardwalk (træsti) på stiens mest våde passager.
Syd for vejen hedder bækken Vintersbølle bæk. Miljørådet fulgte bækkens forløb ned gennem skoven, for at se det arbejde, der under meget vanskelig fysiske forhold var lavet for at genetablere bækkens gamle forløb.
Ekskursionen forsatte derefter til området vest for Vintersbølle Skovvej, hvor kommunen har etableret 2 søer til opsamling af regnvand fra Nyråd by.
Kommunen er gået i gang med at få separeret regnvandet fra kloarkvandet, således, at man undgår at skulle lede alt regnvandet til rensningsanlægget.
For at bliver af med vandet skulle der bygges nogle regnvandsbassiner.
I stedet for at lave de sædvanlige betonbassiner, har kommunen lavet et pilotprojekt, hvor Vordingborg Forsyning og Teknik og Miljø har samarbejdet om et projekt der løser vandopsamlingsproblemet og samtidig tilgodeser naturen. Ved at lave søerne får man brugt pengene, der var afsat til at løse regnvandsproblemet til også at få noget flot natur, og det er jo en rigtig god måde at bruge borgernes penge.
Ved at lede regnvandet ned gennem søerne, inden det løber ud i Vintersbølle bæk, får noget af det materiale som regnvandet føre med sig mulighed for at bundfælle sig i søerne inden vandet ledes videre ud i bækken.
Fremtiden er ifølge naturchef Flemming Kruse, at områdets skal udlægges til rekreativ natur med stier og græssende kvæg, så området bliver til gavn for kommunens borgere.
Efterfølgende blev der elfisket i bækken for at se hvad der var af ørreder. På en strækning på kun et par meter fangede Jimmy Olsen 6 små ørreder. Han fortalte, at disse ørreder har 25% større chance for at komme tilbage til bækken efter at have været ude til havs og vokset sig større, end de ørreder fra dambrug, man tidligere satte ud i vores vandløb.

Der elfiskes i Vintersbølle bæk. På en strækning af 2 meter blev der fanget 6 små ørreder.



 Mange vadefugle og en rigtig flot yngleseson på Avnø

Klyde med unge ved Klydeøen på Avnø

Fuglenes ynglesæson blev meget succesfuldt på Avnø. Ikke mindst på grund af den nye sø med den rævefri ø. Omkring 10 til 15 klydepar fik unger derude. Klydeungerne fordelte sig dog hurtigt ud over Avnøs vådområder, idet unger allerede fra små af kan svømme, og i øvrigt selv skal finde deres føde. De bliver dog overvåget af forældrefugle, som staks jager andre fugle væk, der kommer i nærheden af ungerne. 2-3 par stormmåger fik ligeledes unger på øen.
Mest sensationelt var det dog, at et par af de sjældne dværgterner ynglede derude, og fik 2 unger. Dværgternen er på rødlisten over sjældne fugle i Danmark, og er også på EU,s liste over fugle der skal beskyttes. Den er verdens mindste terne. Man kan blandt andet kende den på dens sorte hoved med hvid pande. Når man kom gående ude nær ved fugleskjulet på Avnø, var den straks over hovedet på en med sit varselsskrig. Ungerne var svære at få øje på, idet de gemte sig i græsset på øen, men kom frem når forældrefugle kom med mad. Bortset fra Sækkesand ved Møn, er Avnø det eneste sted den yngler i Vordingborg Kommune. Det samme er i øvrigt tilfældet for klydens vedkommende.
Også viber og rødben har haft en god ynglesæson med mange unger på vingerne. Ænder og gæs havde også en god ynglesæson.
Idet hele taget har det meget vand, der har været på området i foråret bidraget til en meget stor diversitet i fuglelivet på Avnø. I et par måneder har der opholdt sig 6 til 7 brushøns derude, uden at de dog har ynglet her.
Af andre vadefugle der er set derude i sommer kan nævnes almindelig ryle, krumnæbbet ryle, islandsk ryle, terminsryle, dværgryle, dobbelt bekkasin, lille præstekrave, stor præstekrave, hvidklire, sortklire, mudderklire, svaleklire og tingsmed, strandskade, lille kobbersneppe, strandhjejle, storspove, og en aften landede der en ung trane derude, som opholdt sig der et par døgn.
Som det fremgår af ovennævnte liste har Avnø udviklet sig til en rigtig fuglemagnet, og størstedelen af de danske vadefugle har nu fundet vej til Avnø.



 Den ENØJEDE i mit havebassin

Cyklops er en af de almindeligste Zooplankton i ferskvand. Den er en slags krebsdyr. Bemærk dens enlige røde øje forest på kroppen.


At opleve naturen behøver nødvendigvis ikke at handle om at tage nogle steder hen, for naturen kan også opleves i parcelhushaven. Her man træer og buske, holder havens fugle villigt til hos dig. Opsatte redekasser kan hjælpe bestanden op. De fås også med kamera, som ved hjælp af en ledning kan sluttes til fjernsynet, så man kan følge med i udrugningen og ungernes opvækst. Et foderbræt hjælper med til at holde fuglene i haven vinteren over. Der skal helst fodres med solsikkekerner og hampefrø.
Et havebassin giver også mange muligheder. Selv har jeg et på ca. 2 x 2 meter. I dette lever ikke fisk men grønne frøer, lille- og stor vandsalamander. Fordelen er at man ikke behøver at fodre, det klarer dyrene selv. Salamanderne lever bl. a. af små krebsdyr i vandet som eksempelvis den enøjede Cyklops, der ikke er større end et punktum i avisen. De kan opleves ”krappe” rundt i en vanddråbe fra bassinet i et mikroskop. Der fås mikroskoper, der kan kobles til computeren, hvor man så kan tage billeder af de små kræ.
Mit barnebarn Lau har ved en lejlighed, hvor jeg bad ham om at rense bassinet for nedfaldne blade, fanget 35 eksemplarer af lille vandsalamander. De opholder sig kun i vandet i ynglesæsonen, resten af året kan man træffe dem rundt i haven, specielt om aftenen, når jeg med en lommelygte går på jagt efter ”dræbersneglene”, kan jeg se dem jagte insekter, biller etc.
Den grønne frø er gået voldsomt tilbage, da tusinder af vandhuller og moser siden 1960’erne er blevet tørlagte. Men rundt i vandbassinerne i de danske parcelhushaver har de det glimrende, hvis man vel og mærke ikke har fisk i bassinet, da de spiser æggene fra frøer og salamander. Solen skal helst kunne skinne på bassinet, da de grønne frøer er varmekrævende. Et vandbassin også godt for fuglene, som her kan få slukket deres tørst, og få sig et bad. For at gøre det optimalt for fuglene, bør man lave en ”strandbred” på en af siderne på bassinet, så fuglene kan komme til at bade. Også pindsvinet vil da have letter ved at slukke sin tørst ved bassinet.
Den grønbrogede tudse holdet til i min kones blomsterbed, ligesom den hopper ind i drivhuset, hvor den hjælper til med at holde skadedyrene nede. Man kan dog også opleve den hoppende rundt på gulvtæppet en sommeraften, hvis døren står åben.
Specielt for de mindre børn er det altid en oplevelse og gå ud i haven og kigge under de store sten, brædder eller plasticposer, og se på bænkebidere, tusindben, skolopendre, orme, biller, ørentvister og nøgensnegle.



 Klydeø på Avnø

Klyden ”fejer” med næbet i vandoverfladen for at fange smådyr i vandet.

Til stormflodssikringen af Avnø Naturcenter, skulle der bruges en masse jord. Der blev derfor gravet flere vandhuller på Avnø. I et af dem efterlod man en større ø, som fuglene kunne yngle på, uden at deres æg og unger bliver taget af rævene, som selvfølgelig også er på Avnø. Ræven er den største forhindring for at klyden har ynglesucces.
Klyden, som er en af vores mest pressede vadefulde, har allerede nydt godt af det og indtaget øen. Nogle fugle ligger allerede på rede derude, og enkelte unger klækket. Sidst jeg talte, var der 49 klyder derude. Nogle var på øen, medens andre gik og fouragerede ude i det nærliggende fladvand. Klyderne er en kolonirugende fugl, og ses derfor hovedsageligt i større flokke. Inden længe, kan vi forvente at se små klydeunger løbe rundt på øen. Klydeungerne er fra fødselen selv i stand til at finde deres føde.
Klyden er let genkendelig med sin sort og hvide fjerdragt og det lange opadbuede næb, som den ”fejer” med i vandet for på den måde at fange de smådyr, der er i vandet, såsom små bløddyr, tanglopper og lignende krebsdyr.
Til forskel for mange andre vadefugle er den en udmærket svømmer, da den har svømmehud på tæerne. Når man nærmer sig deres yngleplads vil man bliver mødt med deres ”klyt, klyt”., og kommer man for tæt på vil man opleve, at klyden løber rundt og ser ud som om, den har brækket en vinge og ikke kan flyve, og på den måde kan den lokke blandt andet ræven væk fra sine unger.
Foruden klyderne er der også stormmåger der ruger derude, ligesom et par af den sjældne dværgterner ses derude.



 Havørnebestanden vokser

Havørnen vogter over sine store unger i reden.

I 2012 kommer vi måske helt op på over 50 etablerede havørnepar i Danmark. Men det er måske ikke alle par der få ynglesucces. Selv kender jeg til 2 etablerede par i min nærhed, der ikke får unger på vingerne i år.
Koncentrationen af havørnepar er størst i den sydøstlige del af landet, med flest i Sydsjælland og på Lolland/Falster.
I 2011 var der 38 par, der fik 54 unger på vingerne. Og siden 1996 er der kommet 286 unger på vingerne. Efterhånden er mange af disse unger blevet kønsmodne, og gået i gang med at øge bestanden af havørne i Danmark.
I Dansk Ornitologisk Forenings ørneprojekt regner man med, at der i 2040 vil være 75 ynglepar i landet, men måske kommer der endnu flere par.
Ørnene lægger normalt 2 æg. Men det forekommer, at der er 3 æg i reden. Ungerne oplæres til selv at partere byttet, idet forældrene afleverer byttet i reden, og overlader det til ungerne at klare resten.
Det har heldigvis vist sig, at publikum stort set respekterer de skilte der sættes op med færdselforbud nær ørnenes reder.

Tryk på billedet neden for, og se ørneungens flyveøvelser.

 



 Skovmåren frygter sortspætten

Sortspætte
Sortspætten kendes let på sin røde kalot.

I et par år har jeg ønsket at få fotograferet sortspætten. I dette forår lykkedes det så endelig at få den i kassen. Når det ikke er så lige til, skyldes det, at sortspætten ikke er så talrig i Danmark, og slet ikke i Sydsjælland. Det nærmest kendt sortspætte par findes på Midtsjælland.
Det menes, at sortspætten ynglede her i Danmark i stenalderen, men forsvandt så. Først omkring 1961 fandt man den ynglende i Nordsjælland.. Den har dog nok været her før, således skriver Møns folkeblad, at skytten Carl Brehm på Rosenfeldt ifølge jagttidende i 1947 under en jagt iagttog et eksemplar af den nu her i landet så sjældne sortspætte.
Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings opgørelser har der i perioden 1971- 74 været 2 par på Møn, og i 1993-96 har der ynglet sortspætte på fedet ved Præstø og måske også i skovene syd for Præstø. Den opserveres da også stadig ind i mellem på Feddet.
Sortspætten er en stor fugl, næsten på størrelse med en krage, men let genkendelig på sin røde ”kalot”. Med dens imponerende næb hugger den et redehul i en træstamme ca 10 meter over jorden. Redehullet er næsten en halv meter dybt, og med et indgangshul på ca. 10 centimeter i diameter. Forladte sortspættereder bliver efterfølgende ofte benyttet af andre dyr og fugle, så som egern og hvinænder, flagermus, natugle etc.
Også skovmåren kan benytte sortspættereden, den er dog meget forsigtig med at kigge ind i spættehullet, da den er meget bange for at få et hak i tuden af sortspættens kraftige næb. Når sortspætten sidder og trommer på et træ for at markere sit territorium, foregår det med ca. 10 trommeslag i sekundet, og det kan høres flere kilometer væk.
Sortspætten har hovedsagelig sin rede i den åbne bøgeskov, medes den for det meste henter sin føde i nåleskoven. Spættens hovedføde består for stor dels vedkommende af myrer. Herkulesmyren er dens fortrukne føde, hvor den ikke findes, spiser den i stedet de store skovmyrer.



 Et termitbo er næsten lige så hårdt som beton.

Termitbo i Krüger Nationalpark. De er ofte placeret omkring en busk eller et træ.

Termitterne bygger deres bo af jord, som de blander med spyt og ekskrementer. Når det tørrer, bliver boet næsten så hårdt som beton. Boet over jorden kan være op til 7 meter højt, men det, der er under jorden, er som regel meget større.
Det der rager op over jorden er en del af boets klimaanlæg. Termitterne har behov for, at der er en konstant temperatur i boet. Dette gør, at de kan være aktive på tidspunkt, hvor andre insekter må være inaktive, på grund af kulde, tørke etc..
Der findes ca. 2000 termitarter. De lever af døde plantedele. En del termitter lever af svampe, som de dyrker nede i boet på de døde plantedele. Også af den grund skal der være et bestemt klima i boet.
Termitterne i Krüger Nationalpark er mellemstore insekter. Der findes i boet flere størrelser, alt efter hvilken funktion de enkelte termitter har. Dronningen bliver omkring 1 cm lang, og kan lægge 1000 æg i døgnet. Soldaterne er noget mindre nemlig omkring 6 mm, og arbejderne er de mindste med en størrelse på omkring 4 mm.
Der kan være mange tusinde termitter i et bo. Ud over dronningen og kongen vil 5% af termitterne i boet være soldater, og resten arbejdere. Medens termit- konger og dronningerne sværmer kan de se, men ellers er termitterne blinde, og de bruger derfor deres lugtesans til at finde føde, og til at bekæmpe deres fjender.
Deres værste fjende, som er jordsvinet, kan de dog ikke klare sig imod. Dette kan med sine kraftige skarpe kløer åbne et termitbo og kan med sin 40 centimeter lange klæbrige tunge hente mange termitter op af boet. Efter et sådant angreb, vil termitterne dog hurtigt gå i gang med at udbedre boet.
Lige uden for nationalparken stødte jeg på et bo, hvor det var muligt at stikke kameraet ned i.

Tryk på filmen herunder også få et kik ned i termitboet.



 Glenten en altædende social fugl.

Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.

Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.

I Vordingborg kommune findes der efter mit kendskab kun et enkelt ynglende glentepar. Vi ser dem dog ofte, når de trækker gennem kommunen på forårs og efterårstrækket. Et af de gode steder at se trækket fra er Høje Møn, hvor man specielt på efterårstrækket kan se mange glenter trække ud fra Møns Klint.
Helt tilbage i stenalderen var glenten almindelig i Danmark. Dette har man konstateret ved fund af dens knogler i datidens køkkenmøddinger. Og indtil for ca. 200 år siden, var den en ganske almindelig rovfugl i Danmark. Efterfølgende blev den betragtet som skadevoldende vildt, og blev derfor skudt eller forgiftet, indtil den helt forsvandt fra det danske landskab. Dette fordi den ind imellem kunne finde på at tage en høne, ligesom den blev betragtet som konkurrent til jægerne, og omkring 1930 var det slut med glenter som ynglefugl i Danmark.
Først i 1949 så man igen glenten yngle i her, idet et par slog sig ned på Lolland. Det var dog først omkring 1970, at glenterne i lidt større tal begyndte at yngle rundt omkring. Men den er stadig ikke en helt almindelig ynglefugl, og dens udbredelse er mest markant i det østlige Jylland.
Glenten er den rovfugl, det er lettest at genkende, på grund af den kløftede hale. Den er en smuk og elegant flyver. Den er også en fugl med et meget varieret spisekort.
Parret der etablerede sig på Lolland, blev meget nøje overvåget, og de føderester. man fandt under redetræet, blev undersøgt. Det var der fra man fandt ud af glentens omfangsrige menukort. Man fandt rester af pindsvin, lækat, hare, rotte, rådyr, gravand, gråand, hvepsevåge, fasan, vibe, stormmåge, hættemåge, stor flagspætte sanglærke, allike, skovskade, solsort, stær, gråspurv, høne, kalkun, due og skrubtudse. Desuden fandt mans også rester af ko, får, og rødspætte. Noget af det har den ikke selv fanget, idet den også spiser af de ådsler den kan finde.
Glenten holder til i det åbne kulturlandskab, hvor den bygger sin rede i småskove. Den flyver helt op over 40 kilometer fra reden i sin søgen efter føde.
At glenten er en social fugl, kan ses uden for yngletiden, hvor glenter ofte samler sig i en større gruppe for at overnatte sammen.
Er vinteren mild, er det ikke alle glenter der flyver til vinterkvarteret i Frankrig og Spanien. Hvis vejret er til det bliver nogle tilbage. Således har man i de sidste 3 år kunne se en flok glenter fra ca. 15 til 30 stykker sove sammen i Vestsjælland syd for Jyderup.

En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden

En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden



 Mosehornugler boltrer sig i denne tid på Avnø

Mosehornuglen jager på Avnø

Mosehornuglen jager på Avnø

Mosehornuglerne har holdt til på Avnø siden sidst i december, således blev der set 4 den 14. januar.
Mosehornuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men ses på træk og som vintergæst. De få ynglepar, der er, yngler hovedsageligt i det sydvestlige Danmark.
Mosehornuglerne foretrækker blandt andet strandeng med lav vegetation, hvorfor Avnø er en glimrende lokalitet for denne fugl. Den placerer sin rede på jorden i det høje græs uden at gøre for meget ud af den. Når ungerne er halvvoksne forlader de reden, og man kan så finde dem vandre omkring i en afstand af op til 100 meter fra reden. De bliver dog stadig fodret af forældrene. Kommer man for tæt på reden eller ungerne angriber mosehornuglen, og så gælder det om at holde på hatten, for ellers bliver den revet af. Det vil blive spændende at se, om mosehornuglen kunne finde på at slå sig permanent ned på Avnø.
Til forskel for de fleste andre ugler, er mosehornuglen dagaktiv, og kan iagttages når de med deres bløde regelmæssige vingeslag kommer flyvende hen over Avnøs åbne landskab. Ind i mellem stopper de op og står og ”muser” over et eventuelt bytte, der sandsynligvis er en markmus, som er deres foretrukne byttedyr, den kan dog også tage insekter og mindre fugle.

 



 Ca 125 hvaler strander hvert år i Danmark

Marsvinet er den mest almindelig hval i Danmark. Her er det marsvinet Eigil fra Fjord & Bælt i Kerteminde.


Hvert år bliver der fundet ca. 125 døde hvaler langs de danske kyster. De fleste er marsvin, men også hvidnæser, delfiner, vågehvaler og sågar kaskelothvaler og finhvaler strander på vore kyster. For de store hvalers vedkommende er det hvaler, der forvilder sig ind i de danske farvande, og sikkert ikke kan finde ud igen. I Danmark har vi nemlig kun en hvalart der naturligt opholder sig i de indre danske farvande nemlig marsvinet.
Den sidste optælling foretaget i 2005 viste, at der var ca. 11.000 marsvin i Bælthavet. Det er dog en tilbagegang fra 28.000 i 1994. I 2005 blev der talt 55.000 marsvin i farvandene omkring Danmark.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet blev der fanget mange marsvin. Flere stednavne minder om områder hvor der blev fanget marsvin. Lokalt har vi Svinø i den nordlige ende af kommunen. Her var der 2 gårde, der sammen satte et 340 meter langt garn ud fra kysten. Når så marsvinene fulgte sildestimerne langs kysten, blev de fanget i garnet, hvor de omkom. Således blev der i 1891 i perioden 30. marts til 18. maj her fanget 9 marsvin. Disse blev så smeltet om til tran, som blandt andet blev brugt til smørelse. Marsvin ses stadig i Karrebæksmindebugten, hvor jeg selv har set dem. Også i Storstrømmen bliver de observeret. Senest er der en melding om 5 stk. set ud for Pedersværft.
Tidligere fisker Teddy Andersen fra Vordingborg fortæller, at han på sine sejlture ofte observerede marsvinene. Og han har i sin tid som fisker ofte måttet løfte marsvin ud af sine bundgarn langs med Knudshoved Odde. Heldigvis går marsvinene ikke til i disse garn, værre er det med fiskeri med nedgarn, som er flere kilometer lange garn, som ankres op ved bunden. Marsvinene bliver viklet ind i garnet, og her drukner de.
Marsvinene er den mindste hval der findes. Hunnen er størst, og bliver op til 1,7 meter, hannerne kun op til 1,6 meter. Marsvinene kan leve op til 25 år. De ernærer sig hovedsagelig af fisk, som den lokaliserer ved hjælp af ekkolyde ligesom flagermusene. Marsvinene lever i mindre flokke bestående af 2 til 8 dyr.

Signaler fra marsvin nr. 17776 sporet ved hjælp af en satellitsender placeret på dens rygfinne


Hvalernes liv er i sagens natur svært at kortlægge. Derfor har forskerne udstyret omkring 100 marsvin med satellitsendere, så man kan følge deres færden. Man kan følge disse marsvins færden på ”WWW. http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main”. Formålet med projektet er blandt andet, at finde ud af hvilke havområder man skal beskytte for at tilgodese marsvinene, som er presset af den øgede skibstrafik, hvis støj generer marsvinenes ekkolyde, ligesom fiskerne jo fanger en del marsvin i deres garn.
Man ved ikke meget om marsvinebestanden i Østersøen. I et forskningsprojekt har man derfor placeret 300 masvineklikdetektorer ud over det meste af Østersøen, som kan opfange marsvinenes kliklyde, så man på denne måde at kan få data om bestanden.



 Ugens naturfoto – Regnspover på Avnø

På trods af at vi er midt på vinteren, er der stadig regnspover på Avnø.



 Ugens naturfoto – Kalkun upstate New York

Vild kalkun

Vild kalkun

I USA lever der vilde kalkuner. Denne har jeg fotograferet nær Rhinebek Up State New Yourk. Kalkuner er den mest almindelige julespise i USA. Der er forskellige jagttider for forskellige områder, og der må kun skydes 1 eller 2 i hvert område, og man skal købe en tilladelse for at skyde dem.



 Store fisk i Mallings Kløft

Biolog Jimmy Spur Olsen viser gydepladser ude i bækken.

Biolog Jimmy Spur Olsen viser gydepladser ude i bækken.

Vordingborg Kommunes Natursekretariat havde lørdag eftermiddag den 10. december inviteret til tur ved Stensby Møllebæk for at se på havørrederne i bækken med biolog Jimmy Spur Olsen og naturvejleder Elise Hvelplund som turledere.
Omkring 50 mennesker var mødt op til den spændende tur trods blæsevejret. Turen startede med at man gik ned i Mallings Kløft, som gennem årtusinder har gravet sig ned i landskabet. Her fortalte Jimmy om restaureringen af bækken, hvor man blandt andet havde fjernet de spærringer, som de tidligere vandmøller havde udgjort og samtidig fritlagt 2½ kilometer af bækken længere oppe, der ellers var rørlagt.
Vagn Nielsen fra lokalarkivet fortalte, at der 1671 var 5 vandmøller langs bækken, blandt andet en stampemølle og teglværksmølle. Resterne fra møllerne havde indtil restaureringen umuliggjort fiskenes vandring op i gennem vandløbet.
På turen op langs vandløbet viste Jimmy flere gydepladser, hvor man kunne se hvordan ørrederne havde gravet huller i bækken for at lægge deres æg, og senere dækket dem til igen. Ja der blev sågar set en ørred der var i gang med gydningen i det lave vand.
På spørgsmålet om, hvad der var ørredernes værste fjende i vandløbet, fortalte Jimmy, at det faktisk var det sand, som kom ud i vandløbet via dræningsrør fra markerne, da dette kunne dække gysepladsen, så de små ørreder ikke kunne komme op i vandet når de blev klækket.
Efter turen langs med bækken, demonstrerede Jimmy hvordan man el-fiskede, for på den måde at kunne se, om ørrederne nu også kunne komme op i bækken. Der blev fanget nogle små fisk, men også en stor hanørred blev fanget og taget op i en balje, Og specielt børnene, men også de voksne stimlede sammen om baljen for at se nærmere på fiskene medens Jimmy fortalte om dem.



 Hvorfor vindmøller i den flotteste natur?

De 3 nuværende møller ved Nylands Mose med Dybsø Fjord, Enø og Dybsø i baggrunden. De nye møller skal være ca. 2½ gange så høje.

Som tilhænger af alternativ energi som vindkraft biogas etc. og samtidig glad for den smule natur vi har i Danmark, bliver man gang på gang overrasket over, at politikkerne foreslår disse anlæg placeret ude i den flotteste natur.
Således også, når Næstved Kommune ønsker at placere 3 kæmpevindmøller i Nylands Mose, som ligger ud til Dybsø Fjord. Området, som møllerne skal placeres i, er samtidig et potentielt naturgenopretningsomåde, som beskrevet i et tidligere forslag til Kommuneplanen, og området ligger op til Natura 2000 område, som er særlig beskyttet natur.
Natura 2000 området, der består af Karrebæk Fjord, Fladstrand (ved Gavnø) og Dybsø Fjord, vil af regeringen få tilført midler til at bevare og beskytte naturen. Områderne er udvalgt fordi de er unikke i Europa. Det er derfor uforståeligt, at der skal anbringes kæmpemøller her.
Disse møller vil fuldstændig dominere det flotte lagunelandskab, og selv om der ikke er mange nære naboer, er der mange mennesker, der sætter pris på den uforstyrrede natur rundt om fjordene.
Det gamle Storstrøms Amt har tidligere udpeget Smålandsfarvandet med de nære kystområder til et større uforstyrret landskab, hvor man foreslår, at når de nuværende møller er slidt ned og taget ud af brug, skulle der ikke kunne opstilles nye vindmøller.
Vindmøller er en god ting, men det er ikke nødvendigt at placere dem i de mest naturskønne områder.



 Ugens naturfoto – tusindvis af bramgæs

Tusindvis af bramgæs

Her står tusindvis af bramgæs på en mark tæt ved Avnø Naturcenter.

Hvis du vil se et lidt større billede, kan du klikke på billedet.



 Ugens naturfoto- Lille Skallesluger

lille skallesluger

Lille Skallesluger kommer på besøg om vinteren fra det Nordlige Skandinavien.



 Vi er herre over naturen på godt og ondt.

Yvonna ved vores besøg på Swedagon Pagoden i Yangon Burma.

Mennesket er det mest intelligente dyr på kloden. Dette har sat os i stand til at blive herre over naturen på godt og ondt. Forbruget af klodens natur og naturressourcer accelerer med den stigende befolkning på kloden. Dette sammen med den globale opvarmning, lægger ekstra pres på grundlaget for vor eksistens.
Menneskene har jo til alle tider søgt svar på vores eksistens, og i det omfang vi ikke umiddelbart har kunnet give svar, har vi søgt svarene i det religiøse. Helt tilbage i fortiden var medicinmanden men sine besværgelser og tilbedelsen af ånder en magtfaktor. Senere opfandt vi mennesker diverse guder, som vi mente havde svaret på vores eksistens. Og der blev brugte mange resurser på at ære disse guder, som det blandt andet kan ses på den guldbelagte Swedagon Pagode i Yangon, som er bygget for over 1000 år siden. Men bønner til guderne slår dog heller ikke til i dag.
Religiøse kræfter specielt i USA har stadig utroligt magt, og sammen med kortsigtede kapitalinteresserne i det meste af verden, lægger de hindringer i vejen for de nødvendige tiltag for at rede kloden for os mennesker.
Naturen som sådan var måske bedst tjent med, at vi ikke var her. Skulle vi med vores manglende handling, gøre kloden ubeboelig for mennesker, vil naturen hurtigt tage over og slette sporene efter os.
Så galt vil det selvfølgelig ikke gå, på et eller andet tidspunkt, når vi når til sidste udkald, vil det gå op for befolkningerne, at der må gøres noget. Når vi kan bygge bygninger som Swedagon Pagoden, flyve til månen etc. Kan vi selvfølgelig også løse problemerne omkring vores natur, klima og ressourcer. Desværre må vi nok se i øjnene, en del biodiversitet er gået tabt, inden vi når så langt.



 Ugens naturfoto – Motmot

Motmot i Costa Rica

Motmoten har jeg fotograferet i Monteverdes tågeskov i Costa Rica. Motmotter har lange haler. Hannens hale er lidt længere end hunnens. Motmotens halefjer i enden er svage, og falder ofte af, og efterlader et bart stykke.



 At sove med gæs

Morgen ved Rågø - omgivet af fugle.

Morgen ved Rågø – omgivet af fugle.

Gæssene har været i stor fremgang de senere år. Det gælder ikke blot vores hjemlige grågås, hvis antal nærmest er eksploderet, men også vores gæster, såsom bramgæssene, canadagæssen, og de små knortegæs.
Grågæssene yngler du i næsten ethvert lidt større vandhul/sø. Grågåsen er vores største gåseart. Grågåsen var almindelig i midten af 1800 tallet, men på grund af intensiv jagt var bestanden omkring 1900 tallet nede på ganske får par. Grågåsen blev derfor fredet i yngletiden, og bestanden begyndte langsom at stige. Omkring 1970 var der ca. 2000 par i Danmark. Nu menes det, at der er op mod 10.000 par. Gæssene regnes for meget kloge og sky fugle. De lever sammen med den samme mage i mange år.
I Vordingborg Kommune yngler de mange steder. Ved Ugledigesøerne ser man hvert år mange grågæs, ligesom de yngler på Avnø og Nyord, ud over en lang række mindre lokaliteter.
Både de gamle egyptere og grækere spiste og holdt gæs. Allerede i stenalderen spiste vi gås her i Danmark. Og da man begyndte at dyrke jorden gjorde man også her gæssene til tamdyr, så man ikke behøvede at jage dem, og den hører til et af vore ældste tamdyr. Den er også gået hen og blevet vores foretrukne ret til julemiddagen.
De gæs, der yngler i Danmark, overvintrer i Holland og Sydspanien. Et mindre, men stigende antal grågæs bliver i Danmark vinteren over.
Ud over vores hjemlige gæs, har vi både på forårstrækket og efterårstrækket besøg af store flokke bramgæs, canadagæs og knortegæs.
I skrivende stund er der på Svinølandet og Avnø flere tusinde Bramgæs, et syn som for ganske få år siden var ganske usansynligt. Det er værd at køre ud og opleve. I den danske del af vadehavet syd for Rømødæmningen opholder der sig omkring 55.000 bramgæs om foråret, inden de flyver til deres normale ynglepladser i det arktiske.
Eksplosionen i bestanden har dog medført at bramgæssene er begyndt at yngle sydligere, og på Saltholm er der nu omkring 1000 ynglepar. Når bramgåsebestanden er nået dette omfang, skyldes det, at de har fået fred og ro såvel hvor de yngler, som i deres vinterkvarter.
En anden gåseart som er i stor fremgang, er den lille knortegås. Det er ikke en gås vi ser meget til, da den hovedsageligopholder sig ud på det åbne vand, når den er her. Her lever den af det ålegræs der flyder rundt i vandoverfladen om efteråret.
Jeg var for nylig på en 3-dages sejltur til Rågø nord for Den Lollandske kyst, og på denne tur stødte jeg hele tiden på små flokke af Knortegæs, blandt andet var der mange langs Knudshoved Odde. Fremme ved Rågø overnattede jeg her mellem tusindvis af grågæs, bramgæs og knortegæs, som knevrede løs hele natten, så det blev ikke til megen søvn.



 Ugens Naturfoto – Korsedderkop

En meget stor korsedderkop.



 SVAMPE – DET ER UMULIGT UDEN

Svampe kan være meget smukke som denne Ametysthat

Uden svampe ingen øl, uden svampe intet brød etc..
Svampe er ellers ikke noget jeg i min færden i naturen har interesseret mig meget for. Men nogle svampeture med DN’s formand i Vordingborg Martin Vestergaard har åbnet mine øjne for disse meget ejendommelige væsner i vores natur.
Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene lige så meget i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere. I Danmark kender man til ca. 4000 svampearter.
Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele. Nogle er dog også i stand til selv at slå et træ ihjel. Uden svampene ville vi drukne i dødt plantemateriale.
Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for, når de bl. a. nedbryder dødt plantemateriale. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
De svampe, vi ser ude i skoven, er svampens frugtlegeme og er som regel kun 1/10 del af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder kaldet mycelium, der gennemvæver jorden eller dødt væv. I en cm2 jord kan der være 50 kilometer mycelium, der altså består af meget tynde tråde.
Svampene formerer sig hovedsageligt ved hjælp af sporene, som fra frugtlegemet bliver spredt i millionvis ved hjælp af vinden.
Mange svampe lever i symbiose med bestemte træer, og jo mere næringsfattig jorden er jo flere svampe er der. Svampen får sukkerstoffer fra træet, medens træet får mineraler fra svampen. Svampenes frugtlegemer ses hovedsageligt efterår og vinter, hvor luftfugtigheden er høj. I år har det dog været tidligere på grund af den megen regn.
Svampene har til alle tider betydet meget for os mennesker, og det ikke blot de svampe vi spiser, men en lang række svampe er ganske uundværlige. For eksempel er Penicillin, som vi bruger mod infektioner, udvundet af en sæksvamp. Uden gærsvampe intet brød, og ingen øl.
Mange svampe spises foruden af os mennesker af snegle og svampemyg, og snegle kan sagtens spise svampe, der er giftige for os. Vil du sikre dig, så tag en svampebog med ud, når du plukker svampe.
Nogle af de lækreste spisesvampe er kantarellerne. Kantarelsamlerne afslører ikke gerne deres favoritsteder for indsamling af denne lækre svamp. En anden skattet spisesvamp er Carl Johan svampen, opkaldt efter den svenske konge Karl Johan XIV, som holdt meget af at spise denne svamp.



 Mosehornugle og traner ved Kostræde Banker

 

Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.

Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.

I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.

Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.

Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.
Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.

Vis Se Kostræde Banker på et kort



 Ugensnaturfoto – flyvende fiskeørn

fiskeørn
Fiskeørnen kommer flyvende lige over min båd på Dybsø Fjord.

Du kan se flere fiskeørnebilleder ved at klikke på billedet.

Fiskeørn

Her sidder den i et træ ved Jarskoven.



 Svampe er sukkergrise

Disse parasolhatte er meget store

Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene mere i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere.
Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele, som efterårets medfører. Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
Det man ser af svampen, er som regel det mindste af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder der gennemvæver jorden eller dødt væv. Det vi ser af f. eks. en champignon udgør kun 10% af svampen.
Svampene formerer sig hovedsageligt



 Fiskeørne på træk gennem Danmark

Fiskeørn
Fiskeørn i træ ved Dybsø Fjord.

Efterårets fugletræk gennem Danmark er i gang. Mange fugle såvel fra Skandinavien som fra Danmark trækker i denne tid sydpå til varmere himmelstrøg. Trækket øst for Storebælt foregår hovedsageligt fra Falsterbo i Sydsverige og over mod Stevns klint. Her kan man alt efter vind og vejr se mange fugle komme ind til Stevns.
Det bedste trækvejr er ved højt klart vejr med svag vind fra nord/nordvest og størst lige efter en periode med hårdt og vådt vejr. Fra Stevns spreder fuglene sig ud over det sydlige Sjælland. Nogle søger mod Stigsnæs syd for Skælskør for at trække mod Fyn. Andre drager direkte sydpå, hvor et par af de store udtræksteder er Gedser på Falster og Hyllekrog på Lolland.
Skal man se trækfugle i Vordingborg Kommune, er Østmøn og Nyord enge nogle af de gode steder, idet en del fugle tager den vej over, specielt når vinden kommer fra vest. Den 28. september 2010 blev der ved Møns Fyr opserveret 43 glenter og 90 spurvehøge.
En af de fuglearter, der i øjeblikket trækker gennem Danmark, er fiskeørnen, der overvintrer i Afrika. Som eksempler kan nævnes, at der den 31. august blev set 11 indflyvende fiskeørne på Stevns. Samme dag blev der set 8 på feddet ved Præstø fjord. Da jeg var ved Møns Fyr for nylig så jeg dog kun 1 udtrækkende Fiskeørn.
Fiskeørnen var almindelig forekommende indtil slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1800 tallet var der ynglende fiskeørne alle steder, hvor der var skov i nærheden af søer. Der har siden slutningen af 1800-tallet kun  været observeret få spredte ynglepar rundt om i landet, og ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der under 10 ynglepar i Danmark.
Man kan dog hele året træffe på enlige fugle, og jeg har flere gange set dem ved Even Sø, som kunne være et oplagt sted for et ynglepar. Det vides ikke hvorfor, der i lighed med udviklingen i bestanden af havørnen ikke er flere par i Danmark.
Fiskeørnen lever af fisk, som den udser sig fra stor højde. Den klapper derefter vingerne sammen, og lander over fisken med et plask. Den griber fisken med sine lange kløer.
I den sidst tid har 2 fiskeørne holdt til ved Dybsø fjord, hvor jeg har set dem fiske i fjorden nær Kostræde Banker, og side i udgåede træer ved fjorden, hvor de har et godt overblik. Men fiskeørnene er sky fugle. Når man kommer i en båd, kommer man dog tættere på dem, end hvis man kommer gående.
De fiskeørnereder, som jeg har set i Sverige, har alle været i toppen af store fyrretræer. Udenlandske erfaringer viser, at fiskeørnebestanden kunne øges ved opsætning af kunstige reder, samt ved at skabe ro omkring disse reder i yngletiden.

Du kan se flere naturbilleder ved at trykke på billedet af fiskeørnen.



 Ugens naturfoto – Belugahvaler ved Tadoussac i Canada

Vi så hvalerne på et Whale Watching Cruise

Den lille by Tadoussac i Canada ligger ved den nordvestlige kyst af Saint Lawrencebugten. Her løber Saguenay floden ud i bugten. Det varme vand fra floden støder her sammen med det kolde vand fra bugten. Dette skaber et rigt marineliv, bl. a. i form af krill. Derfor besøger flere slags hvaler området. Blandt andet de hvide Belugahvaler.



 Se mange sæler i august/september ved Avnø Naturcenter.

Sælen efter båd.

Sælen er nysgerrig og følger efter båden.

I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på stenrevet i Avnøfjorden. På gode dage, kan man tælle over 200 spættede sæler på revet. Revet ligger dog ca. 800 meter fra land, så medbring en kikkert når I skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten der vender opad i begge ender, er det en sæl.
Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. På Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet. Den kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum. Hannen kan blive ca. 156 centimeter og veje 75 kilo, medens hunnen er lidt mindre, nemlig ca. 145 centimeter og med en vægt på 67 kilo. De kan blive over 30 år gamle.
Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
Den spættede sæl kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.
Sælerne kommer langt omkring, ja jeg har sågar mødt dem inde på Dybsø Fjord. Når man møder dem ude på vandet er de meget nysgerrige. Man skal dog passe på ikke at forstyrre dem ude på revet. Ind imellem kan man opleve kajaksejlere der sejler for tæt på revet. Specielt i yngletiden er de vigtigt at de får fred.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.

Se sælerne slås om en sten på nedenstående film.

DSCN3201 2 (100x71)

Du kan se sælerne på guidede ture på Avnø Naturcenter.

Kontakt Avnø Naturcenter eller undertegnede.



 Du skal have koks i støvlerne hvis du møder grævlingen.

Grævling
Grævlingen uden for sin hule i en skov nord for Vordingborg. Nede i hulen havde hun 3 unger.

I gamle dage sagde man at mødte man en grævling, var det godt at have koks i støvlen, da grævlingen har et særdeles kraftigt bid, og man sagde, at den bidder til det knaser. Sandheden er dog den, at grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten.
Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der må være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune.
Det tog mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få et ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne, som først kom frem når det var så mørkt, at det var svært at fotografere dem.
Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Grævlingen er ellers et af vore mest almindelige rovdyr. Den lever dog hovedsageligt af orme, som den snuser sig frem til i mark og skov, men også insekter, æg og mindre pattedyr står på menuen. Det siges, at den kan finde 10 regnorme i minuttet.
Grævlingeboet har som regel flere udgange, men det pudsige ved grævlingens færden er, at den som oftest går til venstre, når den kommer ud af hulen og på den måde, kan man kende dens indgang fra en rævegrav. Et andet kendetegn er, at grævlingens indgang er oval mod rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.
Grævlingen, hører til mårfamilien. Dens pelshår er stive og blev tidligere brugt til barberkoste.

Se grævlingen hente redemateriale på nedenstående filmklip.



 Havørnepar efterlyses

Havørn

Havørnen på sin udkigspost

Vordingborg kommune har fået et nyt havørnepar, idet parret, der i flere år har holdt til ved Even Sø, i år har flyttet deres rede fra Næstved kommune og over i Vordingborg kommune. De har i øvrigt fået en unge på vingerne. Desværre holder deres nuværende rede ikke til næste ynglesæson, da store dele af den er faldet ned.
Sidste sommer kunne man ofte iagttage et havørnepar på Avnøfjorden. Ifølge ornitologerne var parret omkring 6 år, altså kønsmodne fugle. I år har parret ikke ladet sig se, i hvert fald ikke sammen. Det er derfor sandsynligt, at parret har bygget rede et sted, og forhåbentlig lagt æg og fået unger her i Vordingborg Kommune men hvor?
Havørneparret på Tærø fik desværre ingen unger på vingerne, da deres rede igen i år faldt ned. Men mon ikke de forsøger med at bygge en ny rede på Tærø til næste år.
Måske har vi 4 par ynglende par i Vordingborg kommune, idet der foruden de førnævnte også er et par, der jævnligt ses på Nyord.
Med Danmarks længste kystlinje er der basis for flere par langs vore kyster. Da vi også er begavet med skove langs kysten, er der muligheder nok, for at ørnene kan slå sig ned.
Den store rovfugl holder aldrig op med at fascinere mig. Og når jeg på min færden i naturen observere den, er dagen reddet. Havørnene kommer langt omkring, og nogle gange kan det blot være et spørgsmål om at kikke op, og det behøver ikke at være ude i naturen, jeg har blandt andet set den svæve over Præstø by. En anden gang svævede den over Vordingborg-Næstved landevejen. Nogle gange når man står og iagttager, at den skruer sig op, kommer den så langt op, at man ikke mere kan se den. Den er dog svær at komme tæt på, da dens syn er formidabelt. Havørnen vil fra ca. 2 kilometers højde kunne se en fisk i vandoverfladen.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.



 BRØLEABER I COSTA RICA

Brøleaberne i trætoppen vækkede os om morgenen.

Brøleaberne i trætoppen vækkede os om morgenen.

Hver morgen blev vi vækket af brøleaberne i træerne oven vores hytte på Cariblu Ressort i det sydøstlige Costa Rica. Og de bærer deres navn med rette. Gruppens dominerende han starter sin brølen op ved daggry for at markere sit territorium. Dens brølen kan høres på flere kilometers afstand.
Brøleaberne lever i regnskoven i Mellem- og Sydamerika, og er en af de største aber her. Hannen vejer op til næsten 10 kilo. De lever i grupper på 10 til 20 stykker, men der kan være helt op til 40 stykker i gruppen.
De lever hovedsagelig af blade, men også frugter og maddiker står på deres menu. Brøleaberne er vigtige frøspredere af regnskoven planter og træer. De er relativt dovne og bruger det meste af dagen på at slappe af, og de kommer sjældent ned fra træerne. De er relativt svære at få øje på i regnskovens tætte løv. Man skal passe på ikke at stå lige under dem, da de for at holde folk væk, tisser på dem.
På grund af skovrydning er brøleabernes antal faldet med ca. 50% gennem de senere år.

Du kan høre brøleabernes brølen på ved at klikke på nedenstående billede

 



 Flyt skolen ud i nauren

Børn fra Sværdborg skole på udeskoletur på Avnø

Børn fra Sværdborg skole på udeskoletur på Avnø

Der er stor debat om folkeskolen i disse tider. Der er dog et element, som ikke har været bragt ind i debatten, nemlig udeskoleundervisning.
Forskningslektor Erik Mygind fra Københavns Universitet har lavet studier i børns læring og aktivitet, når undervisningen foregår i naturen.
Studierne viser, at undervisningen i naturen, giver et højere aktivitetsniveau, og at man kan undervise i stort set samtlige fag ude i naturen. Børnene koncentrerer sig bedre, og engagerer sig mere, fordi undervisningen kan gøres mere konkret frem for den teoretiske ”rumpe til bænk” undervisning, som borgmester Henrik Holmer udtrykte det på en udeskolekonference for et par år siden.
Naturen kræver opmærksomhed, og børn med mindre boglige færdigheder, har ofte kompetencer, der her kommer til sin ret. Udeskoleundervisningen styrker den enkeltes selvværd og selvtillid, som måske er det allervigtigste element, vi skal have ud af undervisningen og opdragelsen af vores børn.
Børnene er ved at blive ”indebørn”. En analyse af børnenes ophold i naturen har vist en halvering i forhold til bedsteforældregenerationen. Kun 26 % af børnene kommer dagligt i naturen mod 56 % af bedsteforældregenerationen.
Børnene tilbringer megen tid i institutionerne, som ofte er nedslidte og usunde. Når de kommer hjem bruges meget af tiden ved computere og tv. Dette vil på længere sigt udmønte sig i forringet sundhed, med stigende i sundhedsudgifterne til følge. En kombination af undervisning ude i naturen med opfølgning i klasselokalet vil kunne imødegå denne uheldige udvikling.
Ved at bringe en del af undervisningen ud i naturen opnår vi også, at børnene får at forhold til naturen, som vil medføre, at de i fremtiden vil passe bedre på den.
Man bør derfor tage skridt til en reform af undervisningen med mere vægt på udeskoleundervisning, hvilket vil give sundere, klogere og gladere børn.



 Løvfrøen i fremgang i Sydsjælland

Løvfrø
Løvfrøen i gang med sin natlige koncert, som kan høres op til en kilometer væk.

Løvfrøen er relativ sjælden i Danmark, da den siden 1950 er forsvunden fra 90% af de vandhuller den var i. I Sydsjælland var den ved helt at uddø ifølge paddeekspert Kåre Fog. I 1945 kortlagde Per Holm Andersen fra Vordingborg bestanden af frøer i Sydsjælland. Ud fra hans optegnelser, kunne man i 1977 konstatere, at bestanden af frøer var gået tilbage med 50%., og for løvfrøen så det endnu værre ud. Det efterfølgende lykkedes for Kåre Fog at få bestanden af løvfrøer op igen, gennem avl og udsætning blandt andet på Kulsbjerg Øvelsesterræn. Her, hvor vandhullerne ikke bliver påvirket af landsbrugsdrift, går det rigtig godt. Hvert år dør halvdelen af bestanden, men bestanden der skulle nu være oppe på 200 hanner ifølge Kaare Fog. Også et par andre steder blandt andet på Bøndernes Egehoved er der ligeledes en god bestand.
Løvfrøen er den mindste frø i Danmark. Den bliver kun ca. 4 centimeter lang. På lune aftener i maj kan man på op til en kilometers afstand høre løvfrøerne konkurrere på stemmekraft nær de vandhuller, som de yngler i.
Løvfrøen er den eneste af de danske frøer der har sugeskiver på finger- og tåspidser. Disse bruger den når den klatrer rundt i træer og buske efter de insekter, som den lever af. Den er godt kamufleret, og er svær at få øje på, når den sider i træer og buske. Den kan oven i købet skifte farve til forskellige nuancer grønt. Løvfrøens menu består af edderkopper og insekter, som den finder på sine klatreture.

Du kan høre og se løvfrøen kvække ved at trykker på nedenstående billede

 



 Muldvarpen nytte- eller skadedyr

Børn fra Sværdborg skole på udeskoletur på Avnø

Mulvarp

Når muldvarpen optræder i vores haver eller på landmandens mark, betragter vi den nok som et skadedyr. Men muldvarpen har også sin mission i vores natur, idet den med sine mange lange gange er med til skabe udluftning i jorden.
Jeg blev lidt sur på den, da den begyndte at underminere min have. Da jeg en morgen kun se, at den for nylig havde skudt jord op, satte jeg haveslangen ned i gangen og åbnede for vandet. Efter lang tid kom en våd og forpjusket muldvarp kravlende op ad hullet.
Da jeg var interesseret i, hvor hurtigt den kunne grave sig ned, lod jeg den være lidt i en spand, for at den kunne sunde sig, hvorefter jeg lukke den ud i et bed i haven. 6 sekunder tog det den at grave sig ned. Det kan ses på linket nederste i historien. Da den nu havde været så flink og fotogen, satte jeg den senere ud i et naturområde, hvor den ikke kunne generer nogen.
Muldvarpen tilbringer det meste af sin tid under jorden, hvor den laver sine gange. Den kan grave op til 30 meter gange på en dag. Gangene kan ligge ned til 1 meters Dybde.
En stor del af muldvarpens føde består af regnorme. Finder muldvarpen flere regnorme end den umiddelbart kan spise, bider den forenden af dem, så de ikke kan grave sig gennem jorden, og den har på den måde sikret sig sit næste måltid.

Tryk på nedenstående billede og se Mulvarpen graver sig ned.

 



 En unik blomstermark foreslås fredet.

Skovgøgelilje på blomstermarken på Østmøn.

Skovgøgelilje på blomstermarken på Østmøn.

Danmarks Naturfredningsforening har sendt Vordingborg Kommune et foreløbigt fredningsforslag, der skal sikre naturværdierne på arealerne omkring Hundevængsgård på Høje Møn. De primære fredningsinteresser på det knap 30 ha store område er planter og insekter, men forslaget giver også offentligheden øget adgangsmuligheder.
Vordingborg Kommune vurderer, at det foreslåede areal på alle måder er fredningsværdigt i sin nuværende naturtilstand. Det er derfor besluttet, at nedlægge et foreløbigt forbud mod at anvende arealerne omkring Hundevængsgård på en måde, som strider imod den påtænkte fredning.
Forbuddet er glædende fra den 16. marts 2011 og indtil Fredningsnævnet har offentliggjort et endeligt fredningsforslag – dog længst til 16. marts 2012.
Kommunen været ude på arealet og konstateret at marken, efter at have ligget brak i 17 år, i dag er blevet til et kalkoverdrev med et meget højt naturindhold. Der har indfundet sig en unik flora med Gøgeurter, andre sjældne planter og insekter. Området vil blandt andet kunne understøtte de meget sjældne sommerfugle, der ellers kun findes på det nærliggende Høvblege.
Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg Kommune Martin Vestergaard, udtrykker stor tilfredshed med kommunens ageren og hurtige respons i sagen. Kommunen viser endnu engang, at man godt vil satse på ”det grønne”.
Også naturchef Flemming Kruse udtrykker tilfredshed med fredningsforslaget og forløbet omkring det. Området bidraget med sit flora- og dyreliv til en større biodiversitet i Vordingborg Kommune.

Se Hundevængsgård på et kort



 Dybsø Fjord skulle tørlægges

Dybsø fjord blev foreslået tørlagt. Her med Kostræde Banker i forgrunden

Dybsø fjord blev foreslået tørlagt. Her med Kostræde Banker i forgrunden. Billedet er taget på en helikoptertur med mine børnebørn

Det lyder som en obskur tanke, men det var ikke desto mindre, hvad der kunne være sket, hvis man i perioden fra 1940 til 1970 havde fulgt de forslag, der blev fremlagt af landvindingsfolkene. Det skriver Kjeld Hansen i sin bog ”Det tabte land”. Sammen med en lang række andre forslag indgik Dybsø Fjord i det katalog af landvindingssager, som blev præsenteret for Statens Landvindingsudvalg. Mange af disse sager blev ført ud i livet til stor skade for naturen.
Først nu er man begyndt at rette op på nogle af disse uhyrlige projekter. Skjern å er igen blevet et slynget vandløb, og Filsø, som også var et af projekterne, skal nu genskabes, men det koster mange penge at rette op på de mange fejlslagne projekter.
I 1940 blev Dybsø Fjord første gang nævnt på en lang listet over mulige landvindingssager. Såvel den lokale befolkning, som jægerne og fiskerne var imod, ligesom Gavnø Gods heller ikke var for ideen, da de ikke vil få noget ud af det. Da bundforholdene ikke var gode, og økonomien ikke kunne holde, blev projektet i første omgang droppet.
I 1953 opstod en ny situation, da militæret manglede øvelsesplads. I første omgang ville man inddrage jord fra Rosenfeldt Gods ved Vordingborg. Landbrugsministeriet foreslog, at man i stedet for at inddrage landbrugsjord udtørrede Dybsø Fjord. Et udvalg til ”Dybsø Fjords Bevarelse” blev dannet. Udvalget indsamlede underskrifter fra befolkningen, og man henvendte sig til regeringen, og gjorde opmærksom på, at Dybsø Fjord er en af landets skønneste med store landskabelige værdier. Også Avnø indgik i overvejelserne om en øvelsesplads. Først sidst i tresserne faldt afgørelsen, idet forsvaret valgte at etablere øvelsesplads på Kulsbjerg. Dybsø Fjord blev heldigvis bevaret, til glæde for os alle, men en lang række naturperle blev desværre ofret i landvindingens navn.



 Avnø og Verdensrummet

Astronomibillede

Allerede om eftermiddagen kunne en del af teleskoperne ses foran hangaren på Avnø

Avnø er andet end den flotte natur derude, det er også et fantastisk sted at observere stjernehimlen fra. Området bruges derfor også ind imellem af astronomerne.
I weekenden 8.-10. oktober holdt Astronomisk Selskab sammen med Københavns Astronomiske Forening og Astronomisk Forening for Sydsjælland et fælles træf på Avnø Naturcenter. Ca. 40 amatørastronomer deltog i arrangementet med workshops og foredrag, men ikke mindst masser af stjernekikkeri. Arrangementet nød godt af et fantastiks vejr til stjernekikkeri, med klare skyfrie nætter, og mange fik da heller ikke sovet så meget om natten.
Jeg var der ude om aftenen med mine børnebørn Lau og Tue, og de fik nogle helt fantastisk flotte kik gennem teleskoperne til blandt andet Jupiter, og 4 af dens måner. Jupiter har 63 kendte måner, men man mener, at der er flere. Når de fleste teleskoper var rettet mod Jupiter, som er den største planet i vores solsystem, skyldtes det, at den lige nu er meget nærmere Jorden end den vil være de næste halve snes år.
De fik blandt andet også set andromedagalaksen, som er omkring 2,5 lysår væk. Det er en spiralgalakse ligesom vores egen Mælkevej. Også stjernehoben ”De 7 søstre”, der til trods for navnet indeholder mere end 1400 stjerner, og er en af de stjernehobe, der er tættest på Jorden, fik de set i teleskopet.
Her var teleskoper i prisklassen fra et par tusind kroner til teleskoper på størrelse med kanonerne til udskydning af kanonkonger til omkring 100.000 kr. Fælles for dem alle er, at de giver en helt speciel oplevelse af rummet omkring os.



 Ugens naturfoto – Fasankamp

Fasankamp

Fasanen er ikke en oprindelig dansk fugleart. Det er en asiatisk hønsefugl, der i 1562 blev indført i landet som jagtobjekt af kongen og herremændene.
Siden 1840 har den ynglet vildt i den danske natur. Der yngler omkring 300.000 par fasaner i Danmark.
Der bliver dog stadig opdrættet og udsat fasaner til jagt. Der skydes ca. 700.000 fasaner om året her i landet. Der er pr. 1. april 2010 indført nye regler for udsætning af fasaner, der begrænser udsætningen til et vist antal pr. ha.
Fasanerne har gennem tiden været årsag til intensiv jagt på rovfugle fordi de tog fasaner. Blandt andet havørnen blev før i tiden skudt af samme grund.
Selv i dag kan man i sjældne tilfælde finde nedskudte rovfugle, og rovfugle fanget i fælder, selv om det er forbudt. Det paradoksale er, at man stadig kan købe rovfuglefældet lovligt, selv om det er forbudt at bruge dem.
I yngletiden udkæmper fasanerne drabelig kampe om hunnerne, og som det fremgår af billedet bliver der virkeligt gået til den.

Du kan se flere naturbilleder på Flickr ved at klikke på billedet



 Fugletræk på radaren

DMU

Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser kan iagttage flugleflokkene på sin radar.

I denne tid kan man overalt i kommunen se større eller mindre flokke af specielt småfugle, men også en del gæs, rovfugle og traner, som er på vej til deres vinterkvarter under varmere himmelstrøg.
Et af de bedste steder i kommunen og se de udtrækkende fugle på vej mod Tyskland er ved Møns Fyr. Der blev her den 28. september blandt andet set 43 røde glenter samt 6.019 bramgæs.
Mange af fuglene trækker fra Falsterbo i Sverige over til Sjælland, hvor de rammer Stevns Klint. Her blev der den 29. september bandt andet noteret 1920 musvåger og 184 røde glenter. Disse fugle spreder sig så og tager forskellige ruter ned over Møn og Lolland Falster.
Et af de bedste steder at se fugletrækket er selvfølgelig Gedser Odde. Her blev der den 29. september talt 11.150 ringduer, 72.350 Edderfugle, 244 spurvehøge og 15.880 bramgæs.
Også ved Hyllekrog på Lolland er der et stort fugletræk. Her sidder i denne tid Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser i en lille trailer med en påsat radar og følger fugletrækket på sin radarskærm. Ved hjælp af radaren kan han se fugleflokke, som flyver så højt, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Også de nattrækkende fugle kan på den måde registreres. Med en god kikkert kan man på disse steder få flotte naturoplevelser.

Se Hyllekrog på et kort



 Tranesucces i Holmegaards Mose

Traner i Holmegårds Mose

En af de voksne traner med de 2 unger.

Det hidtil eneste kendte Sjællandske tranepar har haft ynglesucces med hele 2 unger i år. Parret har i de sidste par år ynglet i mosen, som er en virkelig velegnet biotop for de store fugle. Observationer tyde dog på, at der kan være endnu et par i mosen.
Vi ser en del traner på træk over Møn og Sydsjælland på vej til og fra deres ynglepladser i Norge, Sverige og Finland, men der findes kun ca. 115 tranepar i Danmark, men antallet af ynglepar er stigende, lige som der hele tiden kommer ynglepar på nye lokaliteter. De fleste par er i Vest- og Nordjylland. Der findes også en mindre bestand på Læsø og Bornholm. Øst for Storebælt med undtagelse af Bornholm er der umiddelbart kun 2 kendte par, nemlig parret i Holmegårds Mose og et par i Bøtø Nor på Falster.
Tranen er en sky fugl, der kræver absolut ro på ynglelokaliteten. Når de samles på forårs- og efterårstrækket, er de knap så sky, og kan ses i store antal på mellem 10- og 15.000 om foråret ved Hornborgasøen i Sverige, og op til 40.000 om efteråret ved Rügen i Nordtyskland.
Tranerne er store fugle, med en højde på 115 cm og med en vægt på 4 til 7 kilo.
De lever af insekter, padder, mindre dyr, plantedele, korn og kartofler. Tranerne sover i øvrigt altid stående ude i vandet.
Om foråret danser tranerne for hinanden. Dansen er dog ikke en parringsdans, men er den måde, hvorpå parrene styrker sammenholdet, som for de fleste pars vedkommende varer hele livet.

Du kan læse mere om, hvor og hvornår man ser tranerne ved Rügen på http://ivan.ingemansen.dk/?s=traner+tyskland.



 Sæloplevelde på Avnø Naturcenter

Tue Johansens drengefødselsdag på Avnø naturcenter gav en stor sæloplevelse.

Tue Johansens drengefødselsdag på Avnø naturcenter gav en stor sæloplevelse.

Mit barnebarn havde besluttet, at han ville holde sin drengefødselsdag ude i Nokkeskoven på Avnø. Så af sted med en trækvogn med grej gik turen ud til Nokkeskoven. Her er der 2 schelters og et par bålpladser.
Netop ankommet opdagede drengene, en lille sælunge nede på stranden. Netop I juni måned føder den spættede sæl sine unger på stenrevet ude i Avnøfjorden. Somme tider kan man træffe ungerne inde på stranden, hvor de tilsyneladende er forladt af deres mødre. Det er dog kun tilsyneladende. Sælmødrene forlader deres unger for at tage ud på dybere vand for at fouragerer, og imens ligger ungerne og hviler sig på stranden. Sælmødrene kan til enhver tid finde deres unge igen, og ungen kalder på sin mor, når den er sulten.
De små sælunger er meget nysgerrige, og slet ikke bange for menneskene. Man kan derfor komme ret tæt på dem. Træffer I på en sælunge, kan I derfor godt iagttage den, men lad være med at røre ved den, da moderen så måske ikke vil kendes ved ungen igen. Man skal også helst forlade stedet hurtigt, for moderen kommer ikke ind til ungen, så længe der er mennesker i nærheden.
Efterfølgende fortsatte drenge med fødselsdagen, hvor i blandt andet indgik en skattejagt, og der blev lavet mad og skumfiduser over bålet.



 Ørnedrama på Tærø

Havørneunge på Tærø

Havørneunge på Tærø

Den 12. maj blæste havørnereden på Tærø ned i et kraftigt blæse- og regnvejr. Allerede dagen efter opdagede Poul Rasmussen med teleskop fra Basnæs havn, at reden var styret ned.
Bjarne Hemmingsen, som næsten dagligt holder øje med ørnereden, fik overtalt en lokal lystfisker til at sejle sig til Skallehoved, hvor han fandt 2 halvstore havørneunger på jorden sammen med den nedstyrtede rede. Den ene unge sad fast i grenene fra den nedstyrtede rede. Begge fugle var afkræftede, den fastklemte mest. Bjarne fik fuglen fri. Den havde næppe overlevet uden hjælp.
Bestyrer Peder Poulsen på Tærø blev kontaktet, og med hans hjælp, fik man placeret 2 store bigballer under redetræet, så man kunne få ørneungerne op fra jorden. Sammen med noget redemateriale og nogle fiskerester blev ungerne sat op på halmballerne.
Efter at have forladt Tærø, blev der holdt øje med havørnene fra Basnæs Havn på Møn. Og havørnehunnen blev opserveret siddende i redetræet, og hannen kom med føde til hunnen, som lidt senere fløj ned med føden.
En uge efter sejlede Jens Dithmarsen fra Dansk Ornitilogisk forening og Bjarne Hemmingsen over til Tærø for et se, om ungerne stadig var på halmballerne. Havørneungerne lå stadig oppe på halmballerne. De havde nu fået en del fjer, og så ud til at have det godt. I skrivende stund er ungerne stadig ikke kommet på vingerne, men de øver sig. Det er dog sværere for dem at få luft under vingerne, når det ikke foregår fra toppen af et træ. Jeg er sikker på at ørne-ungerne nu er så store og hærdede, at de nok skal komme på vingerne udtaler Jens Dithmarsen. Den eneste fare er nu menneskelig forstyrrelse. Det skal understreges, at: ”DER ER STADIG FORBUD MOD AT GÅ I LAND PÅ SKALLEHOVED GRUNDET YNGLENDE HAVØRNE”.



 Pas på et af Danmarks farligste dyr

Skovflåten hører til blandt Danmarks farligste dyr.

Skovflåten hører til blandt Danmarks farligste dyr.

At gå ud i naturen er interessant hele året, men netop her i foråret er det højsæson for skovture. Vi har ingen rigtige farlige dyr i den danske natur. Man skal dog passe på skovflåten, som er en lille blodsugende mide.
Skovflåten er ikke i sig selv farlig, men den kan overføre parasitten borrelia fra mus til mennesker. Parasitten kan i sjældne tilfælde fremkalde borrelieose, som hvis det ikke bliver behandlet, kan medføre komplikationer i form af hjerteproblemer og ansigtslammelser. På Bornholm kan den også overføre hjernebetændelse.
Skovflåten placerer sig på spidsen af blade eller i det høje græs. Her fra lader den sig dumpe ned på varmblodede dyr. Det er derfor vigtig at se efter og få fjernet eventuelle flåter, når man er kommet hjem fra turen. Dette kan gøres med en pincet, hvor man taget fat om skovflåten helt nede omkring hovedet, og trække flåten af langsomt, og uden at den går i stykker. På apoteket fås også specielle skovflåttænger.
Eventuelle symptomer viser sig ved at området omkring bidstedet bliver rødt, og man får feber, hovedpine og muskelsmerter. Hvis det er tilfældet bør man gå til lægen.



 Havørn med bytte i Holmegårds Mose

Havørn 4

Denne havørn slog ned på en and tæt på hvor jeg sad. Hvorefter den lettede med sit bytte, for at finde et sted hvor den kunne gå i gang med sit måltid.

Du kan se 8 billeder af ørnen ved at klikke på billedet. og derefter klikke på ivan ingemansen’s photostream



 Naturen i fugleperspektiv.

Helikoptertur over Dybsø Fjord
Svinølandet med Svinøstrømmen og Svinø Strand set fra luften.

Oppe fra 300 meters højde tager vores landskab sig rigtig flot ud. Det kunne mine børnebørn Lau og Tue og jeg konstatere på en helikoptertur over lagunelandskabet Karrebæk og Dybsø Fjorde. Her oppe fra kan man rigtig se, hvordan vandet omkring os præger vores natur.
Hvad vi også kunne se var, at farvandet mellem Dybsø og Enø kaldet Kragholmstrømmen er ved at lukke helt til. I min barndom kunne der sejle en fiskekutter igennem her ind til Dybsø Fjord. Strømmen ned langs kysten har efterhånden ført så meget materiale hen foran indsejlingen, at den kun kan forceres i en kajak. Det betyder, at vandudskiftningen af Karrebæk og Dybsø Fjord, udelukkende foregår gennem kanalen ved Karrebæksminde og gennem Dybsø- strømmen.
En af grundene til denne udvikling, er at man omlagde Susåens løb, da man gravede kanalen ind til Næstved i 1938. Susåens hovedstrøm løb tidligere forbi Abbednæs. Noget af strømmen forløb videre gennem inderfjorden og ud gennem Longshave på Enø. En anden del løb ud forbi Gavnø til Kragholmstrømmen. Nu løber strømmen direkte ud gennem Karrebæksminde. Hvad det betyder på længere sigt, er svært at sige, men umiddelbart betyder det en ringere vandudskiftning i fjordene, da der nu kun er passage gennem Karrebæksminde og Dybsøstrømmen ind til de 2 fjorde.
Om en kommende havstigning grundet klimaændringer vil kunne råde bod på den udvikling, vil kun fremtiden kunne afsløre.

Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream



 Bolignød hos vandrefalkene

Vanderfalkebolig hos Danish Malting Group i Ørlsev

Vandrefalkebolig

De danske vandrefalke mangler boliger. De bygger normalt deres reder på klippehylder. Dem har vi dog ikke så mange af i Danmark. Kun på Møns Klint,  Stevns Klint og på Bornholm har vi naturlige redesteder til Van- drefalkene, og det er da også kun her vore tre vandrefalkepar holder til.
Vordingborg Kommune har af miljøministeriet fået til opgave at hjælpe vandrefalkebestanden frem i Danmark. For at hjælpe med til dette har kommunen besluttet at tilvejebringe flere redemuligheder udtaler af- delingsleder Paul Debois. Vi har i samarbejde med Danish Malting Group fået opsat en vandrefal- kekasse på virksomhedes skorsten i Ørslev.
Den 10. juni var der så indbudt til  “housewarming” for den nye vandre- falkebolig. Formanden for miljøudvalget Erling Nilsen takkede direktør Kim G. Jørgensen og produktionschef Søren Jensen for samarbejdet, og forærede virksomheden en uglekasse, til opsætning i virksomheden. De har også fået opsat tårnfalkekasser, så DMG kan virkelig gøre en forskel for fuglene.



 Får naturen alligevel gavn af kommunesammenlægningen?

Naturgenopretning af Mern Å

Naturgenopretning af Mern Å

Danmarks Naturfrednings Forening var vi meget nervøse for at naturen ville komme til at lide voldsom under kommunesammenlægningen. Det er endnu for tidligt at sige hvilken vej det går, men der er trods alt ting i gang, som lover godt for fremtiden udtaler talsmand for DN Ivan Ingemansen.
Et af de naturgenopretningsprojekter, som Vordingborg kommune har sat i gang er en genopretning af Mern Å. Åen har sir udspring omkring Teglstrup og Dyrlev skovene. Åen løber gennem søerne Bundløs, Benthes, Ugleduge-Lekkende og Maglemose Søerne.
Netop løbet gennem Maglemose Søerne, er problematisk, idet vandkvaliteten i søen på grund af næringsstoffer, er meget dårlig. Projektet går derfor ud på at lede åen uden om søerne på en strækning af ca. 1050 meter.
Formålet er at forbedre forholdene for fisk, fauna og flora i åsystemet.
I Mern Å lever en selvproducerende ørredstamme, der anses for at være en oprindelig Sjællands stamme. På Sjælland er der kun 2-3 vandløb, hvor ørrederne har overlevet tidligere tiders udretning og rørlægning af vandløbene. Ørredstammen er på den nationale rødliste over truede fisk. Der lever også en brakvandsaborre i åen, som heller ikke har optimale vilkår.
Da åen har gode faldforhold har den et stort naturpotentiale, men som det er nu har Maglemose Søerne en negativ indvirkning på åen. Reguleringen vil blandt andet medføre et højere iltindhold til gavn dyr og planter, og at ørrederne kan bruge strækningen til at komme længere opstrøms for at gyde. Lodsejerne omkrig åen er positive overfor projektet, og kommunen vurderer at der kun vil være en minimal miljøbelastning i anlægsfasen.
Naturen har det ikke så godt i disse år, men hvis Vordingborg Kommune fortsætter i det spor er der grund til lidt optimisme på naturens vegne.



 Naturvandalisme på Knudshoved Odde nej! – men den er blevet naturgenoprettet.

Knudshoved Odde er blevet naturgenoprettet.

Knudshoved Odde er blevet naturgenoprettet.

Enkelt besøgende på Knudshoved Odde, har givet udtryk for, at naturen på Knudshoved Odde ser farligt ud. Men som et gammelt ordsprog siger, ”skal det være skidt før at det bliver godt”. Således også på Knudshoved Odde.
Det blev sidste år besluttet, at noget måtte gøres, da det værdifulde overdrevslandskab, var ved at springe i skov. Det blev derfor besluttet, at en stor del af del af den vedtilvækst, der har været gennem de sidste mange år skulle fjernes. Vordingborg kommune har derfor i samarbejde med Rosenfeldt Gods sidste efterår hyret en entreprenør med en stor knusemaskine til at fjerne de uønskede buske og træer.
Det ser selvfølgelig ikke kønt ud i starten, men inden længe vil sporerne efter naturplejen være forsvundet, og overdrevslandskabet vil komme til sine fulde ret, som det fremstod i 1952, da det netop blev fredet for at bevare dette åbne overdrevslandskab.
Der vil efterfølgende blive lavet en plejeplan for området, som skal godkendes af naturklagenævnte. Det er vigtigt løbende at pleje området, så det ikke igen bliver tilgroet med buske og træer.
Møljørådet var mandag den 11. maj på besigtigelse på Knudshoved, og der blev fra alle sider udtrykt tilfredshed med resultatet.



 Naturen skal bindes sammen

Naturkorridorer

Naturkorridorer

Vi har desværre ikke så meget natur i Danmark, og det vi har findes spredt og unden sammenhæng. Danmark er forpligtiget til at bevare biodiversiteten. Dette kan lade sig gøre, hvis vi får bundet vore spredte naturområder sammen i et netværk.

I forslaget til ”Fremtidens natur i Vordingborg kommune” (se link) indgår udpegningen af en række korridorer. Korridorerne består af områder med spredte og fragmenterede naturområder og af områder med potentiale for naturgenopretning f.eks. afvandede moseområder, små vandløb som er regulerede, eller områder hvor oprensning og nyetablering af vandhuller bør prioriteres højt. Ved en målrettet naturgenopretningsindsats i korridorerne kan der med tiden skabes værdifuld natur, som kan forbedre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Konkrete naturgenopretningsprojekter er derfor af helt afgørende betydning for at skabe en bedre og mere sammenhængende natur i kommunen.

I mange tilfælde indgår afvandede moseområder og regulerede bække og åer i korridorområderne. Konkrete naturgenopretningsprojekter kan f.eks. være frilægning af rørlagte vandløb, tilbagelægning af åer i et slynget leje, oprensning af vandhuller, hævning af vandstanden i afvandede moseområder eller etablering af vedvarende græsarealer i lavbundsområder og langs vandløb. I forbindelse med Vandrammedirektivets vandoplandsbaserede indsatsplaner vil ådale og andre vådområder blive områder med særligt fokus.

Et eksempel på et korridorområde udpeget med baggrund i et tidligere vådområde er Køng Mose,  Svinø Nor og Skaverup Nor. Disse vådområder var omkring år 1900 inden afvandingen for alvor tog fart vigtige naturkorridorer.

Der findes mange lignende områder, som ved hjælp af naturgenopretning kunne være med til at binde naturen sammen.