• Fitness i Mallings Kløft.

    Mallings Kløft

    Hvorfor ikke bruge naturen som fitnesscenter.

    Et sted, hvor man virkelig kan blive fysisk udfordret er Malling Kløft i det sydlige Sjælland. Den er en ca. 1½ kilometer lang smeltevandskløft, og følger man bækkens kringlede løb gennem kløftens bakkede terræn, skal man nok tabe noget af fedtet.

    Kør fra Stensved ad Vestenbækvej, drej derefter til venstre ad Stensbyvej. Fortsæt ca. 1,3 kilometer. Kløften ligger på venstre side af vejen lige ved et skarpt sving, og der er en parkeringsplads på den anden side af vejen.

    Man kan starte med at følge markvejen langs kløften ned til enden af skoven. Derefter går man til venstre hen til trappen, der fører ned til bækken. Der er nu er en sti langs med bækken tilbage gennem kløften.

    Stien er dog meget kuperet, og er man som mig er langt op i halvfjerdserne, er det tilrådeligt at medbringe en stok til støtte. Også fordi man nogle gange skal krydse bækken, når stien fortsætter på den anden side af bækken, idet den snor sig ned gennem kløften. Den samlede tur er på ca. 2½ kilometer.

    Mallings Kløft er en lille naturperle, med urørt skov. Netop hvad vi efterlyser i disse år.  Gennem hundrede af år har bækken gravet sig ned i terrænet. Her vokser der skellige løvtræer, ligesom der også er stedsegrønne træer.

    Kløftens dramatiske natur og også velegnet til en tur med børnene.

  • Handicappede på Camønoen

    Anders skuer ud over engene på Nyord

    Camønoen er jo en vandrerute. En stor del af ruten ligger dog på almindelig landevej, hvorfor handicappede i bil også kan opleve mange af herlighederne.

    Anders Andersen og undertegnede har set på, og besøgt dele af Camønoen, for at se på, hvad der er af oplevelser, der er tilgængelige for handicappede specielt i forhold til naturoplevelser. Vi har fulgt noget af den nordlige rute, og der ud fra taget nogle afstikkere til flotte udsigter og naturområder. Noget kan iagttages fra bilen, andet kan gøres med en kørestol eller en rollator.

    Med udgangspunkt i Stege kørte vi mod Ulvshale. På vejen havde vi den flotte udsigt ud over Stege bugt, med den store rørskov langs kysten. Her er der ofte mange andefugle og gæs. Midt i Ulvshaleskoven tog vi en afstikker ad den handicapvenlige plankesti gennem ellesumpen ud til fugleskjulet ved Gåsesøen. Også her er der et rigt fugleliv, med ænder og gæs. Jeg har også observeret sølvhejre her.

    Vi fortsatte der efter til Nyord Enge. Midt i engen er der ved siden af det store fugletårn, et mindre handicapvenligt et af slagsen. Her fra kan man overskue engene, som er nogle af Danmarks fornemste. Nyord et vigtigt knudepunkt på trækruten mellem overvintringsområderne i syd og yngleområderne i nord. Forår og efterår raster tusindvis af ænder, gæs og andre vandfugle på og ved Nyord. Og ofte kan man iagttage både havørnen og vandrefalken jage over engene. Skov- og Naturstyrelsen har etableret et naturcenter på gården Hyldevang, der ligger for enden af engene, lige før man kører op på den høje del af øen. Her er der også et handicapvenligt fugletårn, foruden legeplads og shelters, som man kan overnatte i.

    Vi slutter turen med at bese Møns Klint. Dette er inden for de sidste år er gjort muligt med en Bordwalk, en handicapvenlig træbelagt sti, der bugter sig sydpå fra GeoCenter Møns Klint til udsigtspunktet Freuchens Pynt, hvorfra man kan se den hvide kridtklint.

    Turen var kun et lille udsnit af den del af Camønoen, som kan gøres i bil. Ved at forbinde vejstrækninger, hvor fra Camønoen kun kan gøres på gåben med hinanden, kan man følge en stor del af Camønoen, og opleve nogle af turens highlights.

  • En sommernat på Avnøfjorden

    Sælerne og hrejren
    Sælerne og hrejren

    Som jeg tidligere har udtrykt, er naturen der også om natten. Det er efterhånden blevet meget populært at sove i shelters ude i naturen. Der er bygget shelters mange steder i Vordingborg Kommune. Et af de mere populære steder, er shelterne ved Nokkeskoven på Avnø. De ligger lige ud til Avnøfjorden. Her er der også borde, bænke og bålsted, hvor man kan grille.
    En mere intens måde at opleve det på, er dog at overnatte ud på vandet. For nylig sejlede jeg en aften ud på Avnøfjorden i min jolle for at overnatte derude. Det var en dag med stille næsten skyfrit vejr, et perfekt vejr til en sejltur og overnatning. På vejen til stedet hvor jeg ville ligge for anker for natten, kunne jeg iagttage fugle og sæler gøre sig klar til natten. Det var en flot solnedgang i vest, og fuldmånen steg op i øst.
    Efter at have kastet anker, gik jeg i gang med at rigge et telt til over forstavnen, hvorunder jeg skulle tilbringe natten.
    Efterfølgende gik den næste time med en kop kaffe medens jeg kunne iagttage fuglelivet i skumringen. Vel nede i soveposen kun jeg falde i søvn til en svag klukken af de små bølger langs bådens sider, regnspovens melodiske fløjt, strandskadens skrig og sælungernes kalden.
    I sagens natur sover man ikke så fast som hjemme i sin egen seng. Ligesom man med alderen heller ikke sover så meget som tidligere. Ind imellem blev jeg vækket af hejrens hæse skrig eller gæssenes skræppen.
    Med telefonens alarm sat til en time før solopgang, var det ud af soveposen, og fortære den medbragte morgenmad. Den næste times tid blev tilbragt med at vente på solopgangen og iagttage fuglenes stigende aktivitet, efterhånden som det blev lysere og lysere. Med en god kikkert kan man virkelig spotte og iagttage fuglelivet på behørig afstand uden at forstyrre.
    På sejlturen længere ind i fjorden lå sælerne og rastede på den sydlige sandede ende af Rønnen, noget de først er begyndt på i år. Tidligere så man dem aldrig her, men kun på stenrevet ned igennem fjorden. Med et kamera med meget zoome, har man mulighed for at gemme oplevelserne.

    Naturstyrelsen skriver at de 2 bedste steder at se sælerne i Danmark er Fanø og Avnø. Ikke fordi de er tæt på land, men fordi de altid er der. De føder også deres unger herude, og de fælder deres pels i august/september. Dette er også det bedste tidspunkt at se sælerne på. Jeg har i den periode talt op til 270 sæler derude.
    Sælerne er meget nysgerrige, og når de er i vandet er de modige nok til at komme tæt på båden.
    Det er dog vigtig at holde sig på afstand af revet, så sælerne ikke bliver skræmt i vandet. Jeg ser for ofte at kajakroerne kommer for tæt på revet, og skræmmer alle sælerne i vandet.
    På grund af det stille vejr med havblikvej kunne jeg på tilbagevejen over Smålandsfarvandet spejde efter marsvin. I gamle dage fangede man marsvin her, derfor navnet Svinø. Jeg var dog ikke så heldig at se nogen.

  • Avnø – en fredning med stor succes

    Avnø Naturcenter
    Avnø Naturcenter

    I 1936 købte marineministeriet Avnø på Sydsjælland til uddannelse af piloter. Man drænede området og udjævnede de værste muldvarpeskud, og så kunne man flyve.

    Uddannelsen af piloter fortsatte indtil 1993, hvor uddannelsen blev flyttet til Jylland.

    Nu var spørgsmålet så, hvad man skulle bruge området til. Nogle ville godt have, at man fortsat kunne flyve fra området, men Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Vordingborg mente, at området skulle fredes.

    Der var mange interesser i spil for området, men endelig i 2002 lykkedes det for DN at få området fredet.

    Få år før nedlæggelsen af flyvestationen, blev der opført en ny bygning og et flyveledertårn. Dette tårn er nu Danmarks højeste, flotteste og dyreste fugletårn.

    I 2004 blev Avnø Naturcenter etableret. Her er den ene halvdel af bygningen inklusive tårnet åbent 24 timer i døgnet, medens den anden halvdel er naturskole, med sovesale, undervisnings- og spiselokale samt køkken. Området indeholder også en bålhytte, en hangar med materiel samt shelters til overnatning.

    I de forløbende år, har Avnø udviklet sig til en meget vigtig, og meget besøgt naturlokalitet. Forår og efterår er naturskolen besat med skolebørn hele tiden. Men området har der ud over et stort besøgstal på over 40.000 om året.

    Et af de helt store trækplastre er sælerne ud på Avnøfjorden. Naturstyrelsen skriver, at Avnø er et af de bedste steder at se sæler i Danmark, ikke fordi de er tæt på, men fordi de altid er der. De yngler også her. Når de fælder deres pels i august/september kan man tælle over 200 sæler ude på stenrevet. Også havørnene besøger jævnligt Avnø.  De ses ofte sidende ud på stenrevet i fjorden.

    Avnøs overdrevslandskab har også meget andet at byde på i form af mange forskellige vadefugle, ænder etc., ligesom rådyr, harer og ræven er derude. Området har en meget høj biodiversitet. I 2012 afholdt man en såkaldt bioblitz, hvor der blev registreret 600 arter af planter, insekter, dyr, og fugle. De der ved noget om det, mener at det samlede antal arter sandsynligvis er 4 gange højere nemlig ca. 2400. Så det er blevet til en uhyre vigtig naturlokalitet takket være fredningen af området.

  • Naturen er der også om natten.

    Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.
    Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.

    At springe en nattesøvn over, eller blot stå meget tidligt op, kan give anderledes oplevelser i naturen.
    Fornylig stillede jeg vækkeuret til klokken 03:00 for at stå op og tage en meget tidlig tur på Avnø. Mange af de oplevelser man kan får om natten og meget tidlig morgen, kan man ikke få om dagen.
    På vejen derud så jeg for eksempel en husmår i vejkanten. På min gåtur i den dejlige stille sommermorgen, kunne jeg hører sælungernes kalden ude fra fjorden, og længe før solen stod op var der gang i lærkesangen derude.
    På stien ude ved kysten, støtte jeg pludselig på en rævemor, med 2 hvalpe. Ræven sad stoisk på stien, medens hvalpene sprang rundt og lejede. Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.
    Mange rovdyr færdes kun ude i landskabet om natten, og i skumringen morgen og aften. Det gælder blandt andet også et dyr som grævlingen, som vi normalt kun ser som dyr i vejkanten, der er kørt over. Men kender man en grævlingegrav, kan man sætte sig tålmodigt til at vendte på, at den går ud om aftenen eller kommer hjem om morgenen, efter at den har været ude og furagerer om natten. Man skal blot huske at have vinden i mod sig ryggen, da den ser meget dårlig, men har en formidabel lugtesans.
    Også mange hjortedyr ses bedst på disse tidspunkter, hvor de kommer ud fra deres skjul i skoven. Er man heldig kan man se dådyrene i samlet flok passere vejen i billygternes skær.

  • På toppen af verden

    Flot udsigt fra Høvblege
    Flot udsigt fra Høvblege med stor gøgeurt i forgrunden.

    Jeg færdes meget i naturen, men helst alene, for så oplever man mere. Men en gang imellem, kan det betale sig at deltage i en guidet tur, da man på disse ofte har en vidende guide med, som kan fortælle om, hvad man ser, ligesom man så ofte kommer på steder, hvor man måske ikke altid vil lægge vejen forbi.

    Turen startede ved Geocenteret ved Møns Klint. Her fra cyklede vi ned gennem den nu fuldt udsprungne bøgeskov. Fremme ved campingpladsen svingede vi ad Liselundvej, og gjorde det første stop for at gå op i Jydelejet for at finde orkideerne her. Vi fandt da også stor Gøgeurt. Turleder Peter Ferdinand fortalte også om orkideen Stor Horndrager. Denne fandt man i 1987 een plante af. Ved ihærdig naturpleje, hvor området bliver slået med le, ligesom der bliver sat kreaturer på, har medført, at bestanden i 2010 var oppe på 1753 planter. Stor horndrager kan blive op til 40 cm høj, men blomstrer dog først i juli måned.

    Herfra gik turen videre til Liselund park og slot. Amtmand for Møn, Antoine Bosc de la Calemette og hans hustru Elisabeth Iselin købte i 1783 Liselund i 1886 blev der opført en ny hovedbygning, nemlig det  nuværende Slot. Slottet ligger i en meget flot park anlagt allerede i 1790. En del af haven blev dog ødelagt ved et klinteskred i starten af 1900-tallet.

    Efter besøget i Liselund, fortsatte turen til Sømarksdyssen, som med sine 90 meter over havet giver en fantastiks udsigt ud over Østmøn. Dyssen er bygget for ca. 5000 år siden. Nationalmuseet registrere dyssen første gang i 1880, men da var den allerede plyndret af gravrøvere.

    Turen forsatte derefter ad små veje gennem det kuperede landbrugslandskab frem til Klintholm Gods. Landbrugslandskabet er godt nok ikke natur, men grønt er det, hvilket er godt for øjet.

    I 1798 blev krongodset på Møn opdelt i 5 hovedgårde, hvoraf Klintholm var en af dem. Godset blev i 1798 erhvervet af familien Scavenius og har været slægtens eje lige siden.  Familien ejede Møns Klint indtil 1980, hvor det blev solgt til staten.

    Ned ad bakke gik det derefter mod Mandemarke og overdrevslandskabet Høvblege, som er en af Danmarks fornemste botaniske lokaliteter. Her finder man blandt andet 9 forskellige orkidearter samt flere andre rødlistede planter. Det rige blomsterliv skyldes blandet andet kridtet i jorden, samt at det er en sydvendt lun bakke. Også her fandt vi stor Gøgeurt.

    Her finder man også mange forskellige insekter. Den mest sjældne er sortplettet blåfugl., som kun findes meget få steder i landet. Sommerfuglens livscyklus viser hvor kompleks naturen kan være. Laven lever på timian eller merian. På et tidspunkt falder larven ned på jorden, hvor den bliver fundet af en myre og bragt ned i myreboet. Larven producerer et sødt sekret til myrerne. Som tak æder larven myrernes yngel. Den sortplettede blåfugl klækkes nede i myreboet og kryber ud af myrernes udgangshul.

    Den sidste destinaton, der skulle eftersøges for orkideer var Bødkermosen ved Busene. Her fandt vi en del Majgøgeurt, som hovedsagelig vokser på fugtige engarealer.

    Den 18 kilometer lange meget kuperede cykeltur sluttede tilbage ved Geocenteret.

  • Fra industriområde til meget speciel bynær natur

    Troldænder i jordbassinerne
    Troldænder i jordbassinerne

    Jordbassinerne fra den tidligere sukkerfabrik i Stege er blevet til spændende natur, med både søer og strandenge, og de er blevet en meget betydningsfuld ynglelokalitet, såvel som rastelokalitet for mange fugle. Specielt sent efterår kan man observere flere tusinde troldænder raste i bassinerne.
    Sukkerfabrikken blev etableret 1884, og virkede helt frem til 1989, Og den var i alle disse år en vigtig arbejdsplads på Møn.
    Sukkerroerne blev leveret med en stor del jord på. For at komme af med jorden blev der etableret bassiner, i hvilken den afvaskede jord kunne ledes ud i. Der blev lavet i alt 16 bassiner vest for fabrikken på et inddæmmet område af skærmet af et dige. De sidste bassiner blev først etableret i 1982, og da man lukkede fabrikken var flere af bassinerne ikke fyldt op.
    Området er nu et kunstigt skabt naturområde, og i 1993 blev området fredet.
    Jordbassinerne har gennem årerne udviklet sig til et spændende naturområde med en stor biodiversitet. Allerede før fabrikken lukkede var der specielt mange vadefugle på området. Med en stigende vandstand i bassinerne, har de ændret sig til i højere grad at være et optimalt område for andefuglene.
    En lang række andefugle yngler på stedet. Og det er specielt et godt sted for lappedykkerne, hvoraf både toppet- gråstrubet- og lille lappedykker yngler her. Området med sin bevoksning af træer og buske er også ynglelokalitet for en lang række småfugle. Blandet andet yngler gul vipstjert i området.
    Også padderne har nydt godt af området. På et tidspunkt var der en bestand af op til 10.000 grønbrogede tudser, som også kaldes fløjtetudsen på området, næsten haldelen af den danske bestand på det tidspunkt. Dette fik dog en brat ende, da men beslutte at sætte fisk ud i bassinerne. Bestanden skrumpede hurtig ind til et par kvækkende hanner.
    En af de andefugle der også yngler her er troldanden, som er en dykand. Den har sit store udbredelse længere nordpå, men antal ynglefugle i Danmark er stigende, og man skønner, at der er et par tusinde par i Danmark.
    Men det er specielt om vinteren, at man kan opleve troldanden i jordbassinerne. Ved et besøg for nylig kunne jeg observere flere tusinde i bassinerne. Den 8. marts i år blev der talt 14.000 i bassinerne. De raster her om dagen, for om aftenen og natten at flyve til søs for at furagere. Her dykker de efter snegle, muslinger og orme, som er dens foretrukne føde. Specielt vandremuslingen er dens livret. Denne musling, som oprindelig kommer fra Rusland, er langsomt på vej sydover, og troldænderne følger efter.

  • Fra 12 meter skrald til flot natur

    Trellemarken er blevet omdannet til flot natur.
    Trellemarken er blevet omdannet til flot natur.

    Vi plejer at sige, at vi har meget natur i Vordingborg Kommune. Det er dog en sandhed med modifikationer. Især langs vore kyster har vi en del flot natur, og med Danmarks længste kystlinje er der selvfølgelig mere natur i Vordingborg Kommune, end i mange andre kommuner.
    Går vi inden for kystlinjen, er Vordingborg Kommune lige så intensivt dyrket som de fleste andre steder i landet. Her er der små spredte naturområder, som kunne have gavn af at blive bundet sammen.
    Men vi kan jo også skabe nye naturområder, og det er lige hvad man har gjort oven på den gamle losseplads ved Sydhavnen. Efter krigen begyndte man at læsse skraldet af her ude. Senere inddæmmende man et område ud i Masnedsund for at skaffe mere plads til skraldet.
    Lossepladsen blev nedlagt i 1990. Men allerede før den tid opstod ideen om at forvandle det til et bynært naturområde.
    Man gik derefter i gang med at designe et 13 ha. stort naturområde, som oven på skraldet hæver sig 12 meter over havets overflade. Arbejdet med at udvikle det til et naturområde var rigtig sjovt og tilfredsstillende fortæller tidligere naturchef Flemming Kruse.
    I sådan en plan kunne man indtænke de elementer, som ville være til gavn for den fauna man ville tilgodese på området. Der blev blandt andet lavet 20 vandhuller på området til gavn for padderne, så som den grønne frø og den grønbrogede tudse også kaldet fløjte tudsen, som nu er i området. Håbet er også at løvfrøen vil finde hertil. Af hensyn til markfirbenet blev der lavet en del sandbunker med tilhørende stenbunker.
    For at se hvilke planter der ville etablere sig på området, blev der udelukkende anvendt råjord, det vil sige jord uden indhold af plantefrø.
    For at pleje området, er der blevet udsat 50 får derude. For at styre afgræsningen er der hegnet i flere parceller. Der er låger i hegnene så de besøgene kan komme gennem området.

    Ved et morgenbesøg på området midt i maj, kunne jeg konstatere, at det er lykkedes at skabe et spændende bynært stykke natur. De grønne frøer kvækkede lystig i vandhullerne. Og det fortælles at man om aftenen kan høre ”fløjtetudsens” fløjtende kvækken. Snogen er også set på området, ligesom luften genlød af lærkesang.
    Det var også en morgen, hvor flok efter flok af bramgæs trak ned over Masnedsund og ud over Storstrømen på deres vej til ynglepladserne i det norlige Skandinavien og Rusland.
    Vordingborg bys indbyggere har allerede taget området til sig. Jeg mødte mange morgenfriske, der gik eller løb gennem området.
    På en tur med DNs bestyrelse i Vordingborg kommune for nylig, så vi agerhøns, som også har fundet op på området, ligesom vi var heldige, at se mikkel ræv liste gennem området.
    Stisystemet på området er også en del af Sjællandsleden, som er det lokale navn for North Sea Vandreruten på Sjælland og Møn. En rute som har mange natur- og kulturoplevelser at byde på.
    Fra den østlige ende af området, kan man forsætte ud mod spidsen af Oringehalvøen. På vejen passerer man nogle af de meget gamle og flotte egetræer, der står langs stien.
    Ude på spidsen af halvøen kan man sidde på bænkene og nyde den flotte udsigt ud over Storstrømmen ned mod Farøbroerne. Og ind mod den Sydsjællandske kyst.

    De grønne frøer kvækkede lystigt.
    De grønne frøer kvækkede lystigt.

  • Præstø har naturen i baghaven,

    Man kan gå næsten direkte fra hovedgaden og ned over Tubæk Å.
    Man kan gå næsten direkte fra hovedgaden og ned over Tubæk Å.

    Som navnet angiver, har Præstø tidligere været en ø. Det har medført, at Præstø i dag i bogstavelig forstand har naturen i baghaven. Tubæk Å løber langs mange af byens baghaver, og beboerne har her naturen på meget tæt hold. Oprindelig var det en del af fjorden, og vandfladen var lige så bred som fjorden ved Østerbro. Men opfyldning har lige som ved den vestlige ende af byen gjort den tidligere ø til en del af Sjælland. Heldigvis er åen og dens omgivelser bevaret trods den videre udbygning af Præstø, og byen har derfor en fantastisk natur tæt op ad byen.

    På en tur først i marts måned, hvor foråret endnu ikke har fået naturen til rigtig at vågne, kunne jeg alligevel opleve en masse natur langs med åen. Gråænderne sad flere steder og hvilede sig, medens rørhønsene pilede rundt efter føde på græsplænen. Musvitterne var begyndt på deres territoriesang, og også en spætte kundgjorde med sin banken på et af træerne, at her bor jeg. Fiskehejren kom svævende langs med åen for at finde en godt fangstplads.
    Jeg mødte også en lystfisker, der fortalte, at man i åen kunne fange havørreder, bækørreder, aborrer og skaller, lige som det også var muligt at fange en gedde her. Jeg så også et par af Stor Skallesluger komme svømmende ned af åen bag ved campingpladsen.
    Stor skallesluger er en almindelig vintergæst, men er ikke en særlig almindelig ynglefugl i Danmark. Men netop Vordingborg Kommune er nok en af de kommuner, der huser de fleste af de ca. 60 til 70 par, der yngler i Danmark. Tidligere brandmand Jørgen Villum Rasmussen, som har have ned til åen fortæller, at han gennem flere år har set Stor Skallesluger komme svømmende med sine ællinger siddende på ryggen ned ad åen. Stor Skallesluger har deres reder i hule træer eller i opsatte redekasser. De nyudklækkede unger, må så tage det store spring ned fra træet eller redekassen. Et spring, som de normalt sagtens kan klare. Jørgen Villum Rasmussen fortæller endvidere, at han i år har set isfuglen flere gange. Den har ellers ikke været at se ved åen i flere år fortæller han..
    Tubæk Å løber ud i Præstø fjord ved Østerbro. Her mødte jeg børnehaven Tusindfryd, som fra broen iagttog de omkring 2000 troldænder, der lå lige uden for broen. Pædagog Annelise Egebæk fortalte, at de er en udegruppe, som går ud et par gange om ugen for at opleve årstidernes skiften og for at se på naturen. Det er netop i den alder man skal begynde at interessere børnene for naturen og lære dem om den.
    Både mod øst og nord er Præstø omgivet af Præstø Fjord, med dens mylder af fugleliv. Specielt i træktiden er fjorden en vigtig rasteplads for de trækkende vade- og svømmefugle. Også havørnene, som har deres rede ved Even Sø, kan ofte spottes over fjorden, ja jeg har sågar engang se en havørn komme svævende ind over Præstøs tage, ikke mere end 20 meter oppe.
    Det er dog ikke blot vandet, Præstøs borgere kan har glæde af, men også de nærliggende skove Næbskoven og Hollænderskoven kan føjes til Præstøs herligheder.

    Børn fra Børnehaven Tusindfryd ser på en stor flok troldænder på deres naturtur.
    Børn fra Børnehaven Tusindfryd ser på en stor flok troldænder på deres naturtur.

  • Sælungerne på Avnøfjorden har haft det svært i den kolde sommer.

    Sælerne fælder deres pels i august/september.
    Sælerne fælder deres pels i august/september.

    Det var hårdt for sælungerne i den kolde sommer. Sælerne føder deres unger i juni måned. Ca. halvdelen af ungerne overlever ikke det første år. Der kan i år være gået flere til. Den lave vandtemperatur først på sommeren, kan have været hård ved ungerne, og der er da også fundet flere døde unger på Avnø.
    Sælbestanden af spættede sæler er dog gennem de senere år steget betragteligt, og på gode dage kan der tælles op til 250 sæler på stenrevet i Avnøfjorden. I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på revet. Revet ligger dog ca. 500 meter fra land, så det er en god ide at medbring en kikkert, når man skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten, der vender opad i begge ender, er det en sæl. I kikkerten kan man også iagttage, hvordan sælerne ind imellem slås om de bedste sten, da der jo selvfølgelig også i en sælkoloni er et heraki.
    Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. Ved Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet.
    Sælerne kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum.
    Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
    Sælerne kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
    Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.

  • Besøg i klokkefrøernes land

    Knudshoved med dens klinter og vandhuller er et af Vordingborg Kommunes fornemste naturområder.

    Klokkefrøen er en af vore mest truede paddearter, og der gøres et stort stykke arbejde for at redde arten i Danmark. Klokkefrøen findes kun i det sydøstlige Danmark. Knudshoved har i mange år været et af de få steder, hvor en klokkefrøbestand har overlevet.
    Ved en ihærdig indsats af blandt andet af Vordingborg Kommune og Rosenfelt Gods i samarbejde med paddeekspert Kåre Fog er der etableret nye vandhuller. Og en opformering af bestanden ved et indsamle æg og udklække dem for efterfølgende at sætte dem ud i nye vandhuller både på Knudshoved, som området efter draget hedder, og på Knudshoved Odde (området før Draget), er bestanden nu oppe på et fornuftigt niveau, der lover godt for en yderligere forøgelse af bestanden.
    En tur på Knudshoved Odde og Knudshoved kan man i maj og juni høre klokkefrøernes karakteristiske parringskald, der lyder, som når man puster hen over en tom flaske. Klokkefrøen udskiller som forsvar en giftig slim, så har man rørt ved dem, skal man huske at skylle hænderne.
    Knudshoved Odde og Knudshoved er dog andet end klokkefrøerne. Knudshoved Odde med sine flotte morænebakker, er trods det at det meste er opdyrket et flot landskab. Flottere bliver det efter draget, hvor det uberørte overdrevslandskab med sine klinter, vandhuller og spredte bevoksning rigtig folder sig ud.
    Et besøg på Knudshoved er altid flot og spændende, men det optimale tidspunkt er i maj/juni når hvidtjørnen blomstrer. På det tidspunkt finder man også store områder med blomstrende engelskgræs og store gule pletter af ”smørblomster”.
    Efter at kommunen for et par år siden foretog en vedknusning af de buske og træer, der var vokset op siden fredningen i 1952, er landskabet åbnet op, og Knudshoveds slettelandskab er kommet til sin ret.
    På min tur derud lettede en ung havørn fra en sten ved draget. Flere edderfugle med unger opholdt sig langs Knudshoveds kyster, og skarverne sad på bundgarnspælene og tørrede deres vinger. Lærkesangen var hele tiden i luften, suppleret af de mange sangfugle, der er derude.
    Efter en lang tur kommer man til Knudshoveds yderste spids hvor digesvalerne har deres huler. Neden for den sidste klint strækker stenrevet sig ud i Smålandsfarvandet. Revet er dannet af de sten der er faldet ud af klinten, efterhånden som den er blevet nedbrudt.

    Klik på nedenstående link og hør og se klokkefrøen.

  • Foråret er kommet til Avnø.

    Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter.
    Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter.

    Foråret er kommet til Avnø. Luften genlyder af lærkesang, og viberne laver deres volter ud over de mange vådområder, der er kommet på Avnø. Små flokke af stære flyver rundt på området. Det er midt i marts. Vejret er lidt diset med solskin og 14 graders varme. 2 rådyr står ud på engen og spejder op mod mig. Da jeg kommer for tæt på, skynder de sig ud i rørskoven.
    På vejen ud til Nokkeskoven, kommer der en lille flok traner svævende ind over området. Lidt tidligt syntes jeg, trækket over Østersøen plejer først at komme sidst i marts og først i april. Det kan være at det varmere klima gør, at de ikke flyver så langt sydpå som tidligere. Trækket plejer også at gå mere østligt op over Møn og Nyord.
    Ude ved fjorden høres pibeændernes karakteristiske pibende stemme, og gravandehannerne jagter hinanden. Også strandskaderne er kommet. De går og leder efter sandorme i det lave vand.
    Ude i fjorden ligger der omkring 150 sæler og hviler sig på stenene. Det er meget lavvandet, så de har lidt besvær med at komme til de gode sten. Pludselig kommer en havørn trækkende op over revet. Alle sælerne går i vandet. Havørnen kan normalt ikke klare en sæl, men de har respekt for den store fugl. Den sætter sig på en sten på revet og begynder at pudse sig. Efter nogen tid på stenen letter den dog igen, tager en kort runde over revet og flyver derefter over mod Knudshoved Odde. Sælerne har travlt med at komme tilbage til deres sten.
    Det er ikke blot fuglene, der kommer til Avnø. Der var også besøg af 9. klasse fra Sofiendalskolen i Haslev, som havde udeskoledag på Avnø. Det er jo bedre og sjovere end ”rumpe til bænk” undervisningen.

  • Store fisk i Mallings Kløft

    Biolog Jimmy Spur Olsen viser gydepladser ude i bækken.
    Biolog Jimmy Spur Olsen viser gydepladser ude i bækken.

    Vordingborg Kommunes Natursekretariat havde lørdag eftermiddag den 10. december inviteret til tur ved Stensby Møllebæk for at se på havørrederne i bækken med biolog Jimmy Spur Olsen og naturvejleder Elise Hvelplund som turledere.
    Omkring 50 mennesker var mødt op til den spændende tur trods blæsevejret. Turen startede med at man gik ned i Mallings Kløft, som gennem årtusinder har gravet sig ned i landskabet. Her fortalte Jimmy om restaureringen af bækken, hvor man blandt andet havde fjernet de spærringer, som de tidligere vandmøller havde udgjort og samtidig fritlagt 2½ kilometer af bækken længere oppe, der ellers var rørlagt.
    Vagn Nielsen fra lokalarkivet fortalte, at der 1671 var 5 vandmøller langs bækken, blandt andet en stampemølle og teglværksmølle. Resterne fra møllerne havde indtil restaureringen umuliggjort fiskenes vandring op i gennem vandløbet.
    På turen op langs vandløbet viste Jimmy flere gydepladser, hvor man kunne se hvordan ørrederne havde gravet huller i bækken for at lægge deres æg, og senere dækket dem til igen. Ja der blev sågar set en ørred der var i gang med gydningen i det lave vand.
    På spørgsmålet om, hvad der var ørredernes værste fjende i vandløbet, fortalte Jimmy, at det faktisk var det sand, som kom ud i vandløbet via dræningsrør fra markerne, da dette kunne dække gysepladsen, så de små ørreder ikke kunne komme op i vandet når de blev klækket.
    Efter turen langs med bækken, demonstrerede Jimmy hvordan man el-fiskede, for på den måde at kunne se, om ørrederne nu også kunne komme op i bækken. Der blev fanget nogle små fisk, men også en stor hanørred blev fanget og taget op i en balje, Og specielt børnene, men også de voksne stimlede sammen om baljen for at se nærmere på fiskene medens Jimmy fortalte om dem.

  • En naturtur i bil på Jungshoved

    Naturplejerne på Bøndersnes Egehoved med udsig til Fyret ved Roneklint.
    Naturplejerne på Bøndersnes Egehoved med udsig til Fyret ved Roneklint.

    Vores natur er fragmenteret d.v.s. meget spredt. Det kan være formålstjenligt ind imellem at tage bilen ud i naturen, for at opleve forskellige lokaliteter. Et oplagt sted er Jungshoved.

    Mellem Præstø og Kalvehave køres mod Roneklint. Efter 300 meter drejes mod Skovhuse. 2 km længere fremme er der en fin udsigt over Præstø Fjord og Maderne. I Ambæk køres mod Roneklint. 1,2 km efter Ambæk køres til venstre ad markvejen med en pæl med et 5-tal. I kommer her til overdrevet ”Bøndernes Egehoved”. Indgangen er ca. 5 meter før parkering, skjult i buskadset. Området er fredet, idet det indeholder truede naturtyper som overdrev, kær og strandeng. Går en tur gennem området ud til engen. Her er der en flot udsigt ud over Noret og Maderne.
    Tilbage kørers gennem Roneklint til skiltet mod Maderne. Kør ud til Skansen og det gamle fyrtårn. Gå op på skansen, bygget i 1808 for at beskytte kysten efter slaget på reden, og I får en flot udsigt over området.
    Tilbage i Roneklint køres mod Jungshoved By. Efter 1 km drejes mod Bønsvig. I Bønsvig køres ad markvejen mod ”Svend Gønges Hule”. Parker ved skoven. Man kan nu følge ruten til Jættestuen ”Svend Gønges Hule”, eller gå ad skovvejen ned til vandet. Her er der fin udsigt mod Møn.
    Tilbage følges Margueriteruten over Togeholt til Bøget Skov. Midt i skoven, hvor vejen svinger 90 grader, går en skovvej ned til vandet. Her kan man gå en tur ad skovvejen langs vandet, hvor der vokser mange gamle egetræer.
    Fortsæt til Stavreby, med den hyggelige lille havn, og derefter til Jungshoved Kirke og Slotsbanken. Oppe fra Banken er der en flot udsigt ud over Jungshoved Nor, og man kan læse om stedets historie. I kan nu køre tilbage mod Præstø efter at have fået fantastisk mange flotte indtryk.

  • Mellem edderfugle og skarver

    Storstrømmen mogenlys
    Tidligt ude af soveposen kan man opleve et fantastisk morgenlys før solopgang.

    Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje. Den opleves i bidder fra landsiden, men opleves i hele sin herlighed fra en båd langs kysten.
    I min jolle begav jeg mig af sted fra Dybsø Fjord mod spidsen af Knudshoved Odde for motor. Derefter for sejl ned langs Oddens flotte klinter.
    Skarverne sad på bundgarnspælene og edderfuglehunnerne svømmede af sted med ællinger. Fra land lød fuglenes sang i krattene langs kysten.
    I storstrømmen ligger der flere øer. Den første er Masnedø Kalv en lille ø før Storstrømsbroen. Der efter sejlede jeg mod Farøbroen og skovene, der ligger som perler på Sjællands sydkyst.
    Efter Farøbroen kommer Lilleø med en større mågekoloni. Herefter følger Tærø. Først i 1900-tallet boede ca. 40 mennesker her. Nu bor der kun én familie. På øen går der Skotsk Højlandskvæg, samt vilde heste af racen Exmore. Her bor også et havørnepar, og rundt om og på øen er der et rigt fugleliv, som er særlig intenst, når man om morgenen bliver vækket af strandskadernes skræppen, og ser ænder og skalleslugere svømme rundt tæt på båden.
    Næste ø er Langø, hvortil man kan komme via en dæmning. Også på denne er der et rigt dyre og fugleliv.
    Jeg forsatte ned under Mønsbroen. Her fra får man et kig til Stege med Høje Møn i baggrunde, ligesom man kan se Nyord i det fjerne.
    Den 3. morgen blev jeg vækket af grisehyl. Sådan lyder det når vandrikserne udstøder deres kald. De holder til i rørskoven og er meget sky, så de ses sjældent. Den fik mig dog ud af soveposen til et helt fantastiks lys en time før solopgang. Og så var det tid til at sejle hjem efter nogle dage med vores fantastiske kystnatur.

    Du kan se flere naturbilleder ved at klike på billedet.

  • Oreby Skov er en typisk dansk kystskov.

    Tidligere redaktør for Ugebladet Niels Bangild på cykeltur i Oreby Skov.
    Tidligere redaktør for Ugebladet Niels Bangild på cykeltur i Oreby Skov.

    En cykeltur i en kystskov, giver en fin naturoplevelse, hvor man får både vandet og skoven at se.
    I Vordingborg køres ud for enden af Orevej. Her fortsætter vejen som en markvej ud gennem det flotte småbakkede morænelandskab langs med vandet. På denne majdag med blå himmel og drivende skyer i den lidt kraftige blæst, var der en flot udsigt ud over Storstrømmen, og man kunne se over til Nordfalster. En flok edderfugle med en børnehave passet af 3 voksne hunner roede af sted langs kysten. På vejen passerer man Jættestuen Troldhøj.
    Fremme ved Oreby Skov svinger vejen ind i skoven. Tag den første skovvej til venstre. Man kan nu følge denne skovvej gennem hele skoven. Også inde i skoven støder man på flere gravhøje.
    På denne årstid er der rigtig gang fuglestemmerne, og musvågen svæver elegant over skoven.
    Cirka midtvejs i skoven fører et lille stykke sti ned til vandet, og man kan få sig et kik langs kysten til begge sider.
    Skoven er en blandet skov hovedsagelig med bøgetræer. I skoven findes blandt andet den sjældne bille eremit. I dele af skoven findes gamle træer med hulhedder i stammen, som er vigtig for artens muligheder. I skoven findes ligeledes den sjældne sværdskovlilje.
    Har man mod på mere, kan man cykle videre ud til Knudskov, hvor man kan slå et smut ud til Storstrømmen. Er man så heldig som os, ser man måske et par havørne svæver over Knudskov. Tilbagevejen kan gøres af asfaltvejen tilbage mod Rosenfeldt. Lige før godset køres til venstre tilbage til Orevej.

    Se Oreby Skov tur på et kort

  • 3 godser og en havørn

    Peter Ferdinand foran en af turens flotte udsigter.
    Peter Ferdinand foran en af turens flotte udsigter.

    Er en cykeltur rundt om Even sø ved Præstø.
    Turen starter fra Præstø Havn ved Ishuset ”Det kolde hjørne”. Derfra køres langs fjorden forbi Nysø Gods, hvor både Thorvaldsen og H.C. Andersen havde deres gang.
    Turen fortsætter gennem Hollænderskoven frem til Even Å, efter hvilken der køres mod Broskov, hvor man får en fantastisk flot udsigt ud over Even sø. Søen ligger i en tunneldal skabt af den sidste Istid. Er man heldig, får man her set havørnene svæve over søren. Turen fortsætter med en afstikker til Oldtidsvejen ved Broskov. Oldtidsvejen er fra romersk jernalder, dog delvis dækket af et vejanlæg fra middelalderen.
    Derefter køres forbi Engelholm Gods opført i 1785 og videre gennem Melteskoven, hvoraf en del er lukket for offentligheden på grund af de ynglende havørne i skoven. Ude af skoven fortsættes over Præstø landevej til Beldringe Gods og kirke. Godset er første gang omtalt i 1360 og har i seksten- og syttenhundredetallet været ejet af skiftende konger startende med Christian 4. i 1621 sluttende med Christian den 7. i 1774.
    Der fortsættes forbi Beldringe kirke, som er bygget omkring år 1100 og ned gennem den flotte kastanjealle til Skibinge, som passeres på vej tilbage til Præstø.

    Se Evensø rundt på et kort

  • Mød dådyrene i skovene ved Ugledige

    Dådyrerne på marken ved Teglstrup Skov
    Dådyrerne på marken ved Teglstrup Skov

    Når man færdes i skovene omkring Ugledige, nemlig Dyrlev- Teglstrup- og Hovskoven, har man mulighed for at møde dådyrene. De er noget større end vores mest almindelige hjort rådyret og knap så almindelige.
    Dådyrene levede her før istiden, men blev fortrængt fra Europa af isen. De blev på et senere tidspunkt genindført i Europa. I tolvhundretallet var der igen dådyr i Danmark. Mange af de dådyr vi ser i dag, er efterkommere af dyr fra dyrehaver, således er sikkert mange af dådyrene her efterkomme af de dådyr, der tidligere gik i Lekkende Dyrehave. Hegnet omkring dyrehaven blev fjernet for en del år siden.
    Til forskel for rådyrene, som kun optræder i flokke om vinteren, optræder dådyrene altid i større eller mindre flokke. Om dagen skjuler dig sig i skovtykningerne, men specielt tidligt om morgenen kan man se dem fouragerer på markerne tæt på skoven. Kører man gennem skovene omkring Ugledige når det er mørkt, kan man ofte også se dem i bilens lys på vej over vejen. Ser man et dyr, skal man være opmærksom på, at der sandsynligvis er en hel flok der skal over.
    Dådyrets vinterpels er ensfarvet grå, medens sommerpelsen er lysebrun med hvide pletter. Dyret er altid let genkendelig bag fra med sin sorte hale ned over det hvide spejl.

    Se Ugeledige på et kort

  • Når man kan gå på vandet, har man chancer for at se skægmejserne.

    Skægmejse-hun i vintekulden

    Skægmejsehun i vinterkulden

    Man kan nu gå en tur ud på isen langs rørskoven, som jeg gjorde på Dybsø Fjord for nylig. Her kan man så, som mig være heldig at se skægmejser. Skægmejsen lever om vinteren af tagrørenes frø, så der er rigelig med føde.
    Skægmejsen kan dog blive et sjældent syn. Den strenge vinter risikerer at gøre det af med en stor del af den Danske bestand. Skægmejsen kommer egentlig fra subtroperne, men de meget milde vintre har lokket skægmejserne til at søge længere nordpå. Men de er slet ikke klædt på til en vinter med lange frostperioder. Deres fjerdragt er tilpasset til et subtropisk klima, hvorfor de virkelig fryser i denne tid.
    Man regner med, at bestanden indtil nu har været oppe på ca. 10.000 par. De lever hovedsagelig i rørskovene ved vore fjorde og søer, hvor de bygger deres rede og finder deres føde.
    Det er tidligere sket, at næsten hele bestanden er blevet reduceret kraftigt af hårde vintre, men den har efterfølgende igen rette sig. Dette vil forhåbentlig ske igen efter denne vinter.

  • Se på havørne ved Præstø Fjord

    Havørnen svæver over skoven
    Havørnen svæver over skoven

    Der er mange havørne på Sydsjælland i denne tid. Både ved Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Præstø Fjord ses i disse dage mange havørne. Ved Præstø Fjord kan man gå en tur ud i Næbskoven øst for Præstø. Kør ud ad Næbvej, og parker for enden af vejen. Man kan nu følge skovstien langs Præstø Fjord og få et kik til Feddet og Maderne. Undervejs kan man mellem træerne se ud over fjorden og spotte havørnene. De vil ofte side i nærheden af vågerne, og en gang imellem tager de en tur ind over vågen, med det resultat, at alle fuglene straks går i luften.
    Det lokale havørne fra Evensø fouragerer som oftest på Præstø Fjord, men om vinteren får vi foruden de danske ørne, også besøg af ørne fra Tyskland og Sverige.
    Da jeg var der en dag i Januar, så jeg 5 havørne på fjorden. De 3 af dem jagtede en sæl, som havde lavet et åndehul i isen lige vest for Maderne. Hver gang den kom op på isen, hoppede og fløj de hen imod den. Efter en halv times tid opgav de dog deres jagt, og tog sig i stedet en kort flyvetur, hvor de lavede flot luftakrobatik, som er deres parringsflugt.

    Se havørnenes flugt ved at klikke på billedet forneden.på linket

    Se Ørne ved Præstø Fjord på et kort

  • Se på fugle i vågerne

    Vågens-fugle

    Med de mildere vintre vi har haft, er det ikke så tit at vore farvande er dækket af is. Men når frosten bider i længere tid fryser vores indre farvande til med is. Specielt i vore fjorde går det hurtigt. Der vil dog som regel dannes en del våger, specielt hvor der er strøm, eller udløb af åer og bække. I disse våger samles de mange vandfugle, der ikke trækker længere sydpå.
    I vågerne finder vi vores egen vandfugle, blishønsene, knopsvanerne, gråænderne og gæssene. Men der ud over finder vi også vores gæster fra det nordlige Skandinavien såsom sangsvaner, pibeænder, troldænder, bjergænder, hvinænder og måske også lille lappedykker og stor skallesluger. Ja og man også være heldig og se lille skallesluger.
    Her i Vordingborg Kommune er det specielt i Præstø Fjor, Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Stege Nor vi skal drage ud til, hvis vi vil se fuglene tæt på.
    Ved vågerne kan man også være heldig at se havørnen side nær vågen, for at holde øje med svage fugle. En gang imellem tager den runde over vågen for at slå ned på et bytte.

    Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

  • Tag på ørredtur ved Vintersbølle bæk.

    Ørreden står roligt i vandet og venter på et bytte.
    Ørreden står roligt i vandet og venter på et bytte.

    I november-december trækker havørrederne op i Vintersbølle bæk for at  gyde. Går man en tur langs med kysten, kan man ud for bækkens udløb være heldig at se flokke af havørreder, som venter på et gunstigt  tidspunkt til at vandre op i bækken.
    Følger man bækken ind i land, kan  man være heldig at se havørreder på op til 4 kg. stå på de dybeste steder i bækken. Mindre fisk er dog mere almindelige. Selv om man ikke ser ørrederne, kan man se de gydebanker hvor fiskene har gydt deres  ca. 1500 æg pr. kg. legemsvægt.
    Når æggene er gydt og befrugtet,  trækker de slunkne havørreder ud i Storstrømmen for at æde, indtil de vender tilbage til bækken igen til næste år. Æggene ligger i den  grusede bund i bækken indtil omkring 1. maj hvor de klækkes. De små  ørreder bliver i bækken i 2 år, før de vandrer til havs 15-18 cm. lange. Hvis man er meget heldig at være ved bækken på det rette  tidspunkt, kan man se de små blanke ørreder trække til havs. Ørrederne går lige nu op i bækken for at gyde.

    Vis Vintersbølle bæk tur på et kort

  • En morgenfugletur på Storstrømsbroen

    Storstrømsbroen virker som trækrute for småfuglene.
    Storstrømsbroen virker som trækrute for småfuglene.

    Det må have været en flot sejltur med den første morgenfærge fra Masnedø til Gåbense i 1800tallet. I 1872 flyttede ruten til Overhoved Havn. Fra 1919 til åbningen af Storstrømsbroen sejlede der også en bilfærge fra Vordingborg til Gåbense. I 1937 indviedes den omkring 3,2 kilometer lange Storstrømsbro. Den var i en årrække Europas længste bro, med en gennemsejlingshøjde på 26 meter.
    Man kan som bekendt ikke gå på vandet, men man kan tage en gåtur over. På turen over broen har man en fantastisk udsigt til begge sider. Mod vest ses den lille ø Masnedø Kalv, ligesom man kan se ud langs Knudshoved Odde. Ud for Falsters Kyst ligger den lille ø Dyreford. En skarvkoloni har ødelagt træbevoksningen på øen, så nu bygger skarverne deres rede på jorden. En del sæler kan ses på stenene foran øen, jeg talte 25 stk. Til den anden side har man udsigten til Farøbroen og de Sydsjællandske Skove.
    Der var mange fugle i luften denne morgen. Vandrefalken jagtede duetrækket, som var på vej over Strømmen. Et syn, man ikke ser hver dag. Mange Gæs og andefugle trak fra Sjælland mod Falster.
    Mange specielt småfuglene benytter i stor udstrækning broen som ledetråd for deres træk mellem Sjælland og Falster, og der var mange hundrede af dem. En ornitolog jeg mødte for enden af broen fortalte, at det er et helt godt sted at se fugletræk. Ud over de mange småfugle trak en enkelt glente også langs broen.
    Ved brofæstet på Falster kan man gå ned ad en trappe, så man kommer ned  under broen. Her kom en skovmår springende gennem græsset.
    For at det skulle være fuldendt manglede blot havørnen. Og så kom den da også på tilbagevejen flyvende og satte sig i et træ på Masnedø Kalv.

    Se Storstrømsbroen på et kort

  • En tur i efterårsskoven – Viemose Skov

    Der høstes frugter  (bog) fra bøgetræerne i Viemose Skov
    Der høstes frugter (bog) fra bøgetræerne i Viemose Skov

    For de fleste danskere er en tur i skoven en tur ud i naturen. Men i virkeligheden bliver de fleste danske skove drevet forstmæssigt, og er derfor i sagens natur ikke natur. Således også Viemose skov. De fleste skove er plantede, og i Viemose skov kan man se beviset herfor i de mange gravhøje, der findes i skoven. Disse har ved deres anlæggelse ligget frit med udsyn ud over Stege bugt.
    Kør til Balle Strand. Lige før den lille hyggelige havn går der en vej ind i skoven. Denne kan nu følges igennem den øverste del af skoven. Det højeste punkt er Dyrhøj med sine 33 meter. Det meste af skoven er bøgeskov iblandet enkelte nåletræsplantninger. I skoven findes også en del asketræer. De er imidlertid ved at gå ud på grund af svampeangreb, hvorfor de må fældes. Godt oppe i skoven stødte jeg pludselig på et bøgeskovsstykke, under hvilket der var udlagt store net til opsamling af bog, som er bøgens frugter. Disse skal bruges til fremelskling af nye bøgetræer.
    I den anden ende af skoven køres ned mod vandet, og skovvejen nærmest vandet følges tilbage. Midt i skoven ligger ”Syvhøje”, med sine syv gravhøje. I skoven er der også fundet en skåltegnsten med 90 skåltegn, det vil sige 90 fordybningen i stenen lavet af folk i oldtiden. Man ved ikke, hvad betydningen af disse skåltegn har været.
    Midtvejs tilbage løber vejen et lille stykke langs med vandet. Her er en god udsigt til Nyord, Stege by og ud over Fakse bugt. Fortsæt tilbage til Balle Strand.

  • Lærerne på Svend Gøngeskolen skabte flot natur.

    Lundby-skov-4.-nov-2007-007
    Svend Gøngelunden med dens 4-5 meter høre træer i efter-årsfarver og den frilagte Stolebjergbæk.

    Flere områder i Vordingborg Kommune har ingen bynær natur, det gælder f.eks. Lundby i Kommunens nordlige udkant.
    Dette medførte bl. a. at Svend Gøngeskolens natur- og tekniklærerne i begyndelsen af 1990’erne ikke kunne efterleve lovens krav om, at ”eleverne arbejder med naturens mangfoldighed”, og at ”undervisningen fortrinsvis baseres på elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter”.
    I 1996 indkaldte de derfor hele lærergruppen for at finde en løsning på problemet. Udfaldet blev en henvendelse til kommunen, med anmodning om inddragelse af et kommunalt eget område bag skolen til etablering af et naturområde.
    Kommunen var positiv, men ønskede ikke at blive involveret økonomisk. Heldigvis lykkes det, efter at en ny lokalplan i 1999 var blevet vedtaget, at få del i LEADER+ – midler, hvorved penge fra EU finansierede skoven, oplyser formanden for Svend Gøngelunden tidligere lærer Karen Johanson.
    Beplantningen skete efter en plan lavet af godsinspektør Sune Norsker, Lundbygård således, at når man går fra syd mod nord følger træarterne efter hinanden, som de indvandrede i landet efter istiden.
    I samarbejde med den lokale spejdergruppe samt børneinstitutionerne blev flere ”store plantedage” arrangeret. Her kunne områdets beboere komme og plante egne havers overflod i læbæltet langs Sværborgvej, samt købe og plante små træer – alle af gamle danske sorter.
    Den rørlagte Stolebjergbæk blev også frilagt på en strækning gennem området, og en lille sø blev etableret. Der blev bygget 2 sheltere og opsat grillriste.
    Lærernes spændende initiativ, har nu medført, at de kan opfylde lovens krav til undervisningen, samt at byens borgere kan færdes i skoven, og på nært hold følge en dens udvikling.

    Ses Svend Gøngelunden på et kort

  • En tur på Kulsbjergområdet

    Udsnit af Kulsbjerg øvelsesområde
    Udsnit af Kulsbjerg øvelsesområde

    Kulsbjergområdet har som mange andre af militærets øvelsesområder udviklet sig til en naturperle. For at bevare områdets natur, er der da også lavet en plejeplan, som sikrer, at området bevares som værdifuldt natur.
    Området domineres af de 3 Kulsbjerge. Store Kulsbjerg er med sine 107 meter det højeste. Meget af top-pen er indhegnet militært område, det øverste punkt er dog tilgængeligt ved at gå mod syd rundt om heg-net. Herfra er der en fantastisk udsigt. I klart vejr ses bl.a. Storebæltsbroens Pyloner og Storstrømens bro-er.
    Der findes flere søer i området. Den største sø Kulsøen blev dog afvandet omkring 1920, den var så dyb, at man kunne sejle og sætte ruser i den. Områdets mange forskellige biotoper giver et meget rigt dyre- fugle- og planteliv. Her findes bl. a. den sjældne løvfrø og orkideen Maj-Gøgeurt. På min tur sidst i septem-ber afpatruljerede tårnfalken området og jeg så dværglappedykkere i søerne.
    Offentligheden har fri adgang undtagen ved militære aktiviteter. Aktivitetsoversigt findes på www.Danilog.dk. Til fods må man færdes over alt, på cykel kun på stier og veje. Ved adgangsvejene fås ordensreglementet med kort over området.
    Der er adgang fra Vallebovej i vest, fra Stensved ved Kulsbjergvej, fra Røstofte Skovvej, Vallebo Skov ved Vallebovej og ved Skovhusevej. Ved indgangene er der P-muligheder og opslag, der viser månedens øvel-sesaktiviteter.

    Vis Kulsbjerg på et større kort

  • Tag på Avnø og se sælerne

    Sælerne på Aunø fjord

    Avnø Naturcenter er et af de bedste steder i Danmark at se sæler. Omkring 1. september, hvor sælungerne er blevet store, er det et specielt godt tidspunkt at tage ud og se dem.
    Når Avnø fjord har en stor bestand af spættede sæler, skyldes det de gode muligheder, de har for at hvile sig på stenrevet. Her fælder de også deres pels i august, og de kan også føde deres unger her.
    Sælerne lever i op til 36 år, og de er ekstremt tilpasset et liv i vand. På land må den “mave” sig langsomt frem. Derfor holder den sig tæt på vandet og ses sjældent mere end et par meter fra kysten. I vandet kan den skyde en fart af op til 35 kilometer i timen, dykke ned til noget over 100 meter og holde vejret i 20-30 minutter.
    Fra Avnø Naturcenter kan I gå de 500 meter ud til kysten for at se sælerne. Medbrig en kikkert eller gå op i tårnet og se sælerne i den store stationære kikkert. Ved et besøg for nylig talte jeg op til 150 sæler på revet. Man kan i øvrigt også få guidede ture på Avnø. Kontakt naturvejleder Kari Hald på kah@sns.dk.

    Klik på billedet og se flere naturbilleder på Flicker photostream

    Se Avnø’s sæler på et kort

  • En cykeltur Stege Nor rundt

    Stege Nor med Stege by i baggrunden
    Stege Nor med Stege by i baggrunden

    Stege Nor på Møn dækker et område på ca, 5 m2, og er forholdsvis lavvandet med en genemsnitsdybde på 1,5 meter. På grund af det smalle indløb er der en meget lille vandudskiftning i Noret.
    En Cykeltur Noret rundt kan eksempelvis startes fra Stege Havn. Der fra køres ned mod Noret, hvor man kan følge Søndersti indtil man når Voldgraven, hvor man kører op imod byporten. Denne port er fra middelalderen, og volden er vores eneste middelaldervold. Den var i gamle dage vandfyldt.
    Turen fortsættes nu østpå ad Storegade og Klintevej. Lige efter Hotel Præstekilde i Keldby svinges til højre ind på Møns Golfbane, som nok er en af de flottest beliggende golfbaner i Danmark. En sti fører ned over banen til Noret. Her har man en god udsigt over Noret. Ved den østligste ende ligger Slotshøj, hvor fra man har fin udsigt ind over Noret mod Stege, ligesom man den modsatte vej kan se helt til Høje Møn. Fortsæt ad stien på golfbanen op til Keldbylille. Her kan man evt. besøge Keldbylille Museumsgaard, som er en firlænget gård opført i bindingsværk i år 1800. Gårdens udstilling viser landbruget udvikling fra 1800 op til omkring 1930.
    Lige før Tåstrup kan man tage en afstikker ad Strandkildevej. Oppe på bakken får man en fin udsigt over Noret. Fortsæt gennem Svensmarke med de gamle hyggelige bindingsværksbygninger, og videre gennem Tøvelde og Bissige frem til Norets Vestlige ende. På vejen mod Lendemarke og Stege passere man Rødkilde Højskole, som ligger smukt med en park i engelsk stil ned mod Noret. Gå en tur i parken og nyd udsigten. Her fra er der knapt 2 kilometer tilbage til Stege Havn.

    Se Rundt Stege Nor på et kort

  • På cykeltur gennem 5 skove

    Lilliendaltur-020
    Redaktør af Ugebladet Niels Bangild var med på turen gennem de 5 skove.

    Nu nærmer tiden sig, hvor skoven iklæder sig efteråret flotte gyldne farver. Redaktør for  Ugebladet Niels Bangild og undertegnede er lidt tidligt ude på vore cykler, for at sondere terrænet. Turen startede fra Vallebovej, hvor broen går over motorvejen ind på Kulsbjerg Øvelsesterræn.
    Gennem øvelsesterrænets flotte varierende natur kom  vi til Vallebo skov, som vi passerede på vej mod Tolstrup. Efter Tolstrup fortsatte vi videre mod Godset Lilliendal. Hans Gustav Lillienskjold købte i 1774 Skuderupgaard, hvor han opførte en ny hovedbygning og omdøbte gården til Lilliendal, som i dag er et moderne Landbrug.
    Efter Lilliendal fortsættes gennem den flotte kastaniealle mod Høvdingegård. Før vi når denne, svinges til højre ind i Mern Hestehave og videre til Viemose Hestehave. Det åbne landskab mellem de 3 skove Mern Hestehave, Viemose Hestehave og Skovhuse Skov blev under 2. verdenskrig brugt som nedkastningssted for våben og materiel til modstandsbevægelsen.
    Fra Viemose Hestehave forsættes nu forbi Mern Skovhuse og over i Skovhuse Skov. I det åbne landskab mellem skovene så vi glenten i sin elegante flugt blive kraftigt moppet af kragerne. Også flere musvåger kredsede over skovene.
    Skovene ligger virkelig højt i landskabet, som er temmelig kuperet. I Skovhuse skov passerer vejen tæt forbi Djævlebjerg, som med sine 74 meter er noget af det højeste i skoven.
    Ude af Skovhuse Skov, fortsætter vi direkte over i Vallebo Skov. Også her er temmelig kuperet. Vi fortsatte op gennem skoven til  vi igen rammer asfaltvejen mod Tolstrup, som vi fulgte et lille stykke, inden vi svingede ind i Røstofte Kohave og kørte over til Røstofte Skovvej, hvor vi svingede til venstre ned forbi Troldbjergskoven, og gennem øvelsesterrænet tilbage til Vallebovej.

    Vis 5 skove, Sydsjælland på et kort

  • Nyord er et af Vordingborg Kommunes flotteste naturområder.

    Handicapvenligt fugletårn på Hyldevang
    Handicapvenligt fugletårn på Hyldevang

    Øen Nyord kommer man til via en dæmning/bro fra Ulvshale på Møn. Øen er på ca. 510 ha, hvoraf en stor del er strandenge med et rigt fugleliv. Fuglelivet kan betragtes direkte fra landevejen over engene. Der er et fugletårn midt på engene, men nu har Skov- og Naturstyrelsen etableret et naturcenter på gården Hyldevang, der ligger for enden af engene, lige før man kører op på den høje del af øen. Her er der også et handicapvenligt fugletårn, foruden legeplads og shelters, som man kan overnatte i.
    En del af engene ejes af Fugleværnsfonden, der købte de første områder i 1971. Engene er en af Danmarks vigtigste engfuglelokaliteter. Her yngler som et af de få steder i Danmark stor kobbersneppe, der desværre har været i tilbagegang i de senere år. Der skulle dog i år være 12 par ifølge Allan Nielsen fra Fugleværnsfonden.
    Lodsejerne på Nyord er gået sammen om et græsningsfællesskab, der står for pleje af engene til glæde for vadefuglene. Der yngler ca. 20 arter af vadefugle, ænder, måger og terner i reservatet. Der ud over er engene en vigtig rasteplads for fuglene i træktiden, ligesom området besøges af havørnene og vandrefalkene.
    På den høje del af øen ligger Nyord By med sin lille havn. Man kan ikke køre ind i byen, men skal parkere lige uden for. Det giver til gengæld ro til at nyde landsbymiljøet på en gåtur i byen med dens gamle gårde og huse.
    Turen kan evt. afsluttes med en kop kaffe med æblekage i haven ved Lolles Gaard, eller i dårligt vejr inde i de hyggelige gamle stuer.

    Se Nyord, fugletårn, naturcenter og Nyord By på et kort

  • Langø syd for Langebæk et spændende besøg.

    Broen til Langebæk
    Broen til Langebæk

    Syd for Langebæk forbundet med dæmning og bro ligger Langø. Øen er ca. 3 km lang og ca. 800 m bred på det bredeste sted. Øen er i privat eje, men færdsel på øen er tilladt på vejene. Små grønne skilte gør opmærksom på, hvor man ikke må gå. Meget af turen handler om de fantastiske udsigter, man får på sin tur rundt på øen.
    Drej af i Langebæk mod Stensby. Den 2. vej på venstre hånd går til Langø. Parker ved den private havn lige før dæmningen. Fortsæt nu ud over dæmningen op mod Stengården. Her får man den første flotte udsigt ud over Ulvsund over mod Møn. Fortsæt ad markvejen mod sydvest. I de levende hegn langs vejen vrimler det med småfugle, som her raster på deres træk sydpå. Undervejs kan man lave en afstikker til skoven ved Korsø. Er man heldig træffer man her på nogle af øens rådyr. Tilbage på vejen fortsættes, og ca. 500 meter længere fremme, deler vejen sig, så man kan følge kysten rundt enten den ene eller den anden vej. Uanset hvilken vej man går rundt, kommer man ud til øens sydvestligste punkt Skalkenæs. Herfra er der en flot udsigt mod Tærø, Farøbroen og ind mod Langebæk skov med dens i skrivende stund flotte efterårsfarver.
    Efter rundturen går man tilbage mod Stengården. Har man lyst til mere, kan man ved Stengård gå ud mod kysten, og fortsætte ad markvejen rundt langs den Nordøstlige ende af øen. Den nordøstligste spids af øen hedder meget betegnende Østerhoved. Her fra har man en meget flot udsigt til Dronning Alexandrines Bro, og også en flot udsigt over mod Gammel Kalvehave og Kirken. Følg markvejen tilbage til Stengården for at komme tilbage over dæmningen.

    Vis Langøtur på et kort

  • Møns Klint er også vandrefalke.

    Møns Klint
    Møns Klint i morgenlys

    Møns Klint er den mest spektakulære naturoplevelse i Vordingborg kommune. Et besøg ved Klinten giver også mulighed for at iagttage falkeparret på klinten.
    Møns Klint er en kridtformation dannet af kalkskaller fra mikroskopiske dyr, der levede i det tropiske hav, der for 75 millioner år siden dækkede Danmark. Istidsgletscherne har skubbet kridtflagerne op så de i dag ligger synlige i over-fladen. Dronningestolen er i dag det højeste punkt med sine 128 meter, men klinten er hele tiden under forandring, idet dele af klinten med mellemrum styrter ned på stranden. Det er derfor på eget ansvar, når man begiver sig ud på og ned ad klinten.
    Fremme ved klinten, kan man vælge at gå en tur på de afmærkede stier langs klintens kant, eller man kan gå ned ad trapperne til stranden.
    Selv valgte jeg at tage ned til klinten i sidste uge, for at høre ornitolog Niels Peter Andreasen fortælle om og vise vandrefalkene, som igen har etableret sig på klinten. Niels Peter har fulgt Falkene tæt siden de i 2001 efter 30 års fravær vendte tilbage til Klinten. Jeg mødte ham på den sidste platform på Maglevadstrappen, hvor fra han kunne udpege redehullet i klinten nær Dron-ningestolen. Senere gik vi ned på stranden for at spejde efter falkene og deres 3 unger, der forlod reden omkring grundlovsdag. Niels Peter fik da også fundet de 2 af ungerne på toppen af klinten et stykke mod syd. Senere ankom hunnen med mad til ungerne.
    Niels Peter fortæller, at der er yderligere 2 par i Danmark, nemlig et par på Stevns Klint, og et par på Bornholm. Han forventer dog, at flere par vil etablere sig i de kommen de år. En tur på standen giver også mulighed for at finde forskellige forsteninger der stammer fra kridthavet.

    Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

    Se Møns Klint på et kort

  • En morgentur i Hollænderskoven

    Hollænderskoven ved Præstø Fjord
    Hollænderskoven ved Præstø Fjord

    De danske kystskove skal helst besøges inden skovens træer springer ud, fordi man så kan gå i skoven og samtidig se ud over vandet. Således også med Hollænderskoven, som ligger lige nord for Præstø. Navnet skulle den efter sigende have fået, fordi 2 hollændere, der arbejde som mejerister i nærheden, ridsede deres navne på nogle bøgetræer i skoven.
    Lige før Even Bro går der en skovvej ind i skoven, hvor der kan parkeres. Man kan nu ad skovvejen gå ud langs fjorden. Hollænderskoven er en gammel bøgeskov. Langs fjorden findes en del gamle egetræer. Fra skovvejen har man en god udsigt ud over rørskoven og vandet, hvor svanerne ror rundt på det blanke vand, et gåsepar flyver gakkende langs med skovkanten, og spætten er i gang med at hakke sig et nyt bo i et udgået træ. Er man heldig, ser man også havørnen, som har sin rede ved Evensø jagte ud over fjorden.
    I rørskoven bygger ænder, blishøns og svaner deres reder, og hejrerne står i vandkanten på jagt efter et måltid mad. Følg skovvejen/stien langs med vandet. Til sidst når man ud til skovens sydøstlige hjørne, hvor man har en glimrende udsig til Lilleholm og Storeholm ude i Præstø Fjord.
    Man kan herefter følge skovbrynet ca. 600 meter vestpå, hvorefter man går til højre ind ad skovvejen tilbage mod udgangspunktet. I skoven er fuglekoret i gang. Mest fremtrædende er bogfinkens ”det det det kan jeg sige lige så tit det skal være” afbrudt af skovskadens hæse skrig, og musvågens rede i grenkløften kan også spottes her, inden der kommer blade på træerne.

    Vis Hollænderskoven på et kort

  • Cykeltur i Stensby & Langebæk skov.

    Udsigt ud over Storstrømmen
    Udsigt ud over Storstrømmen

    I skovens dybe stille ro, hvor sangerhære bo…..
    Sådan indleder Fritz Andersen i 1864 sin hyldest til de danske skove. En cykeltur gennem Stensby- og Langebæk Skov på det sydligste Sjælland lever helt op til den beskrivelse.
    Skovene vokser i et dødislandskab. Landskabet der på det højeste punkt i skoven er 36 meter faldet brat ned mod kysten. Skovene er overvejende løvskov med store partier af bøgeskov, der allerede nu lukker sig som et tag over skoven. Jorden er meget kalkholdig, hvilket gør, at her findes sjældne orki-deer, ligesom man også her finder blå anemone og andre planter, der hovedsagelig vokser i natursko-ve.
    Lige før kysten går skoven flere steder over i strandeng. Skovene har et rigt fugle- dyre- og insektliv, og på hele turen følges du af fuglesang og skovduernes kurren.
    Start i den vestlige ende af Stensby Skov (se kort). Følg skiltene til vandreruten ”Sjællandsleden”. Ved det første vejkryds kan I tage en afstikker ud til kysten, hvor man får et flot kik til Farøbroerne og Tærø.
    Fortsæt gennem skoven til det idylliske Petersværft. Her opførte godsejer Peter Johansen, Petersgård i 1777 et skibsværft. Ostindienfareren Cron Princesse Louice Augusta blev bygget her. Fra 1807-14 var værftet flådebase og værft for genopbygning af den danske flåde, som vi mistede til englænderne i 1807.
    Fortsæt turen ad den kystnære skovvej videre ind i Langebæk Skov. Også her er der mulighed for at slå et smut ud til kysten. Fremme ved asfaltvejen svinges til højre mod den hyggelige havn ved Langø-dæmningen. Her er borde og bænke til kaffen eller madpakken.
    Til tilbagevejen gennem Langebæk Skov kan den lidt nordligere skovvej benyttes tilbage til Petersværft. I Stensby Skov kan man tage vejen op til Stensby Linie, så man også får et kik på skoven ude fra.
    Vis Gennem Stensby og Langebæk Skov på et kort

  • Nyd naturen på Bogø grundlovsdag.

    bogc3b8
    Jytte og Frank Evers går en tur i Østerskoven på Bogø hver dag

    På Bogø har der i ca 100 år eksisteret en upolitiks Grundlovsforening, måske den eneste i Danmark. Hvert år festligholdes grundlovsdag med et optog af flot pyntede køretøjer. Optoget starter på normalt på  Bogø Hovedgade kl. 12.30, hvorefter optoget køre af en 12 kilometer lang rute rundt på øen. Kl. 14.30 ankommer optoget til Skovpavillonen i Bogø Østerskov, hvor der er levende musik. Grundlovstalen holdes kl. 15.00.
    Bogø ligger naturskønt mellem Sjælland og Falster. Først i 1943 blev der bygget  dæmning mellem Møn og Bogø. Før den tid var der en færge i form af en robåd, der sejlede mellem Møn og Bogø. Fra Dæmningen er der en flot udsigt til henholdsvis Grønsund og Letten.
    I den vestlige ende er Bogø forbundet med Farø via en dæmning, som blev anlagt i forbindelse med bygningen af Farøbroerne i 1985.
    Ud over at deltage i grundlovsarrangementet kunne man benytte lejligheden til at se på naturen på Bogø. Allerede fra dæmningen fra Møn til Bogø kan man iagttage det rige fugleliv langs med dæmningen.  På den østlige side af Bogø By ligger Bogø Østerskov, der hovedsagelig består af løvskov med bøg, ahorn, ask, storbladet lind og hassel. Langs skoven er der en tæt bræmme af rørskov, som kan ses hvis man benytter sig af de stier der udgår fra vejen gennem skoven.
    Kør også en tur ud af Stenkildevej. Lige før feriekolonien, kan man gå op ad markvejen til venstre. Her får men en flot udsig til Tærø og de Sydsjællandske skove.
    Kør også en tur ud til den lille hyggelige havn Skåningbro, hvor der er en flot udsigt til Farøbroerne.

    Se steder på Bogøtur på et kort

  • Når hvidtjørnen blomstrer er det tid en tur på Knudshoved Odde

    Axel Johanson spejder ud mod Oddens vestligste punkt.
    Axel Johanson spejder ud mod Oddens vestligste punkt.

    Knudshoved Odde kan besøges året rundt. I maj/juni, hvor hvidtjørnen blomstrer får man dog mest ud af besøget. Kør til Knudskovs parkeringsplads først i skoven. På hverdage kan man fortsætte ud til Knuds-skovgård. Der skal betales parkeringsafgift til Rosenfeldt Gods. Forsæt gennem skoven og følg markvejen midt på Odden, eller gå ud langs med kysten til Draget.
    Knudshoved består af moræne dannet af Storbæltsgletscheren ved istidens slutning. Mellem de enkelte morænebakker er der lavtliggende flader, som enten er smeltevandssletter eller strandvoldssletter.
    Axel Johanson tidligere lærer på Svend Gøngeskole og ivrig arkæolog ledsagede mig på turen der ud. Han fortæller, at der på Odden er fundet bopladser fra jægerstenalderen. Området var ved slutningen af istiden for ca. 12.000 år siden en vigtig lokalitet for stenalderens jægere. De mødtes her for at jage renerne på deres vandring nordover. Danmarks var da endnu landfast med Østeuropa og England.
    Draget kan være overskyllet ved højvande. Lige efter Draget ligger det gamle traktørsted. Her er der en del skovbevoksning af bl. a. småbladet lind her i blandt et kæmpestort gammelt træ. Længere fremme afløses træbevoksningen af spredt krat af blandt andet hvidtjørn med åbne områder i mellem. Her er flere vandhul-ler, hvor i man kan høre den sjældne klokkefrø, hvis stemme lyder som en klokkeringen. Den blev efter sigende indført til Danmark i 1500-tallet af Peder Oxe.
    På Odden træffes mange forskellige fugle, vi så foruden de almindelige fugle på Odden bl. andet Fiskeørn, Glente og yderst ude en Stenvender. Odden er et af Danmarks flotteste overdrevslandskaber. Allerede i 1415 udstedte Erik af Pommeren et kongebrev, der gav Vordingborgs borgere græsningsrettigheder her. Først i 1920 blev rettighedderne overdraget til Rosenfeldt. Nu naturplejes området af galoway køer.
    På den vestlige spids er der i klart vejr en flot udsigt til øerne i smålandsfarvandet.

    Se Knudshoved Odde på et kort

  • Jydelejet er en af Vordingborg Kommunes mest spændende biotoper.

    jydelejet
    Her er Britt og Christian Toksvig sammen med Lene Meyer og lille Morris Toksvig på vej gennem Jydelejet.

    Jydelejet er et meget smukt overdrevslandskab, som ligger bag Møns Klint. Området er kendt for med sin kalkholdige jord, at give gode betingelser for et væld af spændende planter, her i blandt ikke mindst en lang række orkideer.
    Jydelejet er også kendt som et godt udflugtsmål, hvis man vil se mange forskellige trækkende småfugle raste i det særprægede landskab, og over landskabet kan man opleve træk af flere ørnearter og andre rovfugle.
    Parker ved Hunosøgaard, og følg markvejen ind igennem overdrevslandskabet, med dets enebærbuske og spredte trægrupper afløst af de næringsfattige græsningsområder, som afgræsses af de udsatte Gallowaykøer. Jydelejet er en dal der strækker sig ud mod selve Klinten.
    For enden af Jydelejet kommer man til Klinten. Først til Lille Taler, og følger man stien til højre kommer man til Store Taler, med en fantastisk flot udsigt ud over klinten. Fra Store Taler følges stien langs klinten hen til Hyldedalsfald. Herfra går en sti ned til Hyldedalsvej. Gå til højre ad Hyldedalsvej gennem skoven, til I kommer til en sti, der fører op til Aborrebjerg, der med sine 143 meters højde, er det højeste punkt i området. Her fra kan man i øvrigt i klart vejr se Stevns mod nord og broerne over Storstrømmen i vest, ligesom der er en flot udsigt ud over det Mønske landskab.

    Se Jydelejet Møns Klint på et kort

  • Bakkebøllestien byder på forskellig natur.

    bakkebc3b8llestien
    Bakkebøllestien starter ved Vordingborg Nordhavn

    Ikke mange der færdes på Bakkebøllestien tænker på, at de kører eller går på en gammel jernbanestrækning. Som så mange andre nedlagte jernebanestrækninger byder Bakkebøllestien også på flotte og forskellige natursenarier.
    Togene kørte mellem Masnedsund og Kalvehave fra 1897 til 1959. Banen var 20 kilometer lang med 12 stationer eller ”trinbræt”. Et af trinbrættene var Bakkebølle, som har givet navn til stien.
    Fordi naturen langs stiem er så varieret, er det en flot oplevelse hele året, men selvfølgelig er det forår og sommer, man oplevere den variede plantevæks langs stien, som indeholder både planter som på grøftekanter, levende hegn og skovens.
    Stiene starter ved Vordingborgborg Norhavn og løber på det første stykke gennem marienlyst’s marker. Her er en flot udsigt ud over Storstrømmen. Lige efter vejen ned til Marienlyst Gods kører man lamgs med Dyrhave skov. Deefter kommer endnu et åbent stykke inden man kører gennem Drejer Skov. Den næste lille kilometer kører man gennem Villakvarteret i Nyråd, inden man når frem til Vintersbølle Skov. Her passer man bl. a. Kløften med den stejle skråninger og efter en tur på ca. 4 kilometer når man frem til Lergravvej, hvor stien slutter.
    Som Ulrik Jensen skriver på Danmarks Naturfrednings Forenings hjemmeside www.dnvordingborg.dk En tur på Bakkebøllestien mellem Vordingborg og Bakkebølle er en dejlig og afvekslende oplevelse gennem det skønne sydsjællandske landskab.: Havudsigt, åbne marker og dejlige løvskove. For den der har øjnene med sig vil turen afsløre en ridom af vilde planter. Langs Bakkebøllestien vil man kunne finde en stor del af Dnamarks vilde grøftekantsflora. De mange blomster betyder også et rigt insektliv, bl.a sommerfugle. Også fuglene, bl.a lærkerne, agerhøns og gulspurv finder i grøftekanterne velegnede ynglesteder, og planterne og insekterne udgør året rundt et velforsynet spisekammer.

    Se Bakkebøllestien på et kort

  • Afstikkere i den Vestmønske natur.

    : Fanefjord Kirke, i forgrunden rastende grågæs på engene langs Fanefjord.
    Fanefjord Kirke, i forgrunden rastende grågæs på engene langs Fanefjord.

    Vestmøn har meget at byde på. Tag en afstikker efter Bogø ad Marie Gruppesvej ned til Grønsund, her får man et kik ud over Grøndsund, og Fanefjord. Tilbage drejes efter 1½ km mod Hårbølle. Efter endnu 1½ km kommer I til Fanefjord Kirke. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over Fanefjord, som er en del af fuglebeskyttelsesområdet mellem Møn og Bogø. Kirken er kendt for sine flotte Kalkmalerier.
    Lige efter kirken støder man på Grønsalen, en af Danmarks største langdysser 100 m lang og 10 m bred.
    Fortsæt mod Hårbølle. Her tages en afstikker til højre mod Vindebæk. Fortsæt gennem Vindebæk ad Fibigervej og mod Fanefjord Skov.
    Parker i skovbrynet og gå evt. en tur ad markvejen langs skovbrynet med udsigt ud til Østersøen.
    Tilbage i Vindebæk køres mod Liseby. Efter 1 km svinges til højre mod Fanefjord Skov. I kører nu gennem et hjørne af skoven. Gå evt.en tur i skoven. Fortsæt igennem Liseby. Kør herefter mod Rytsebæk. I svinget næsten nede ved vandet går en offentlig sti ned til stranden med en flot udsigt mod Høje Møn.
    Kør langs stranden gennem Hjelm mod Damsholte. Her køres ad en flot birketræsallé gennem Marienborgs herregårdslandskab. I Damsholte køres mod Bogø. 2½ km fremme drejes mod Røddinge. På vejen mod Røddinge kan man besøge Klekkende Høj en 5000 år gammel dobbelganggrav.
    Fortsæt af Røddingevej mod Kong Asgers Høj. I Rødding kan I tage en afstikker ad Basnæsvej ud til Kalvestrømmen. Helt ude ved vandet får I en god udsigt over mod Tærø, hvor I med en stærk kikkert kan være heldige at se Vordingborg Kommunes eneste havørnepar. Jeg så på turen 2 ørne i et træ der ovre.
    I Sprove fortsætter I mod Kong Asgers Høj, som er en ca. 5000 år gammel jættestue. Fortsæt mod Koster og hjem igen.

    Vis Vestmøntur på et kort

  • Cykel væk fra civilisationens larm og ud til naturens musik.

    Hytte af tagrør.

    Ikke mange steder slipper man for civilisationens støj. Men på en cykeltur i landskabet syd for Jungshoved er man virkelig ude, hvor man kun hører naturens lyde.
    Kør til Rekkende og drej ned ad Rekkende Neblevej og fortsæt gennem Rekkende skov. Bogfinken og gærdesmutten sang er det eneste man hører. Ude af skoven går rådyrerne måske ude på marken, og her får man et godt kik til Jungshoved Nor med dens rørskove og fugleliv. Fortsæt ned til Gl. Ore-mandsgaard, som har været dyrket økologisk siden 1977. Her kan man tage en afstikker til højre ad markvejen ud mod udmundingen af Noret ved Jungshoved Kirke. Her slår lærkerne deres triller og viber volterer over deres teritorieum. Her er en fin udsigt ud over Bøgestrømmen og over mod Nyord.
    Kør tilbage forbi Gl. Oremandsgaard og fortsæt mod skoven. Tag skovvejen til venstre. Anemonerne står i fuldt flor. Ved asfaltvejen svinges til venstre. I krydset ligger en gammel husflidsskole, som er bygget i 1872. Skolen udlejes til arrangementer af Oremansgård Gods.
    Fortsæt nu ud mod og igennem Kragevig en af de landsbyer, som ikke blev udskiftet ved landboreformen i 1700 tallet. Ude for enden af Kragevigvej er der en fin udsigt ind over Kragevig Enghave. Her ude ligger et fiskerskur bygget af tagrør.
    Tilbage i Kragevig svinges til vestre mod Sandvig. Efter et par hundre meter er der en flot udsigt ud over landskabet I netop har besøgt. Efter ca ½ kilometer svinger I til højre ad skovvejen ind i Kragevig skov. Her hører i bl. a. spættens trommen. Tag derefter første skovvej til højre. Fremme ved husflidsskolen køres til venstre. Følg vejen op til Rekkende Skov forbi Rudolp Steiner børnehaven, som ligger helt fantastisk smukt ved Langerødsbæk.

    Vis Oremandsgaard Tur på et kort

  • En bynær naturtur i Vordingborg

    Borgruinen med Gåsetårnet ser imponerende ud fra Oringehalvøen
    Borgruinen med Gåsetårnet ser imponerende ud fra Oringehalvøen

    Ikke alle byer har som Vordingborg megen bynær natur. En af Vordingborgensernes foretrukne ture går til Oringe halvøen.
    Parkerer man på parkeringspladsen over for Cirkuspladsen, kan man gå ind ad en sti til højre for pladsen, og nu følges stien langs Nordhavnen øst på. Fjordarmen har i sin tid gået helt ind i Kirkeengen.
    Her har man den flotteste udsigt til Valdemarernes gamle borg, og man får et indtryk af, hvor imponerede et bygningsværk borgen må have været, da den dengang var Danmarks næststørste borg, kun overgået af Hammershus på Bornholm.
    Kombinationen af vand og skov giver altid en helt speciel oplevelse, når man går i naturen. Og her føler man slet ikke, at man går i nærheden af en meget stor institution. Enkelte steder har turen en parklignende karakter.
    Oringe hospital blev åbnet i 1858 og adgangen til parken og naturen skulle være et led i behandlingen af patienterne. Allerede den gang erkendte man, at adgang til naturen er vigtig for menneskers velbefindende.
    Efter en lille kilometer kommer man til skoven, som dækker den nordøstligste spids af halvøen. Mange steder er der opsat bænke, hvor man kan sidde og nyde udsigten. Enkelte steder er der også bænke med borde, hvor man kan nyde den medbragte eftermiddagskaffe. Inde i skoven støder man på det gamle tehus, som blandt andet blev brugt til fester for patienterne.
    Ude på spidsen af halvøen er der en god udsigt ud mod Farøbroerne. Fra spidsen strækker Trællegrunden sig langt ud i Storstrømmen. Her ligger tit mange vandfugle, og ofte går lystsejlere på grund på det lave vand.
    Man fortsætter nu ad stien tilbage mod hospitalet. Man går her på ydersiden af et gammelt dige, hvor på der gror nogle meget gamle flotte egetræer.

    Se Oringe Rundt på et kort

  • Østmøn er ikke kun Møns Klint

    Høvblege
    Høvblege overdrevslandskab

    Bag klinten ligger et flot kuperet landskab, hvoraf Høvblege overdrevs-landskab er det mest kendte. I Magleby drejes af mod Klintholm Havn. Efter Mandemarke drejes mod Busene. Efter ca. 1 kilometer er der en lille parkeringsplads neden for Høvblige. Medbring evt. et stikort . (Kan findes på  www.campingmoensklint.dk  under brochure ”Møns Klint  & Klintholm”).

    Fra Parkeringpladsen går I op på Høvblege, hvorfra der er flot udsigt ud over Østersøen. Gå en tur på overdrevets øverste kant og nyd det flotte overdrev, med dets blomster og svirrende insekter.  Overdrev skabes ved at jorden bliver udpint af kreaturgræsning. Det giver en næringsfattig jordbund, som til gengæld giver stor artsrigdom af såvel planter, som insekter, fugle og dyr. Høvblege er overdrev på kridtbund, hvilket er sjældent i Danmark. Derfor er stedet kendt for dets botaniske sjældenheder, men også for sommerfugle, som kun findes få steder i Danmark.

    Fra Høvblege kan I følge gul rute op på Kongsbjerg, som med sine 137 meter er en af høje Møns højeste toppe.
    Her oppe fra er der en fantastisk udsigt ud over Østersøen, Vestmøn og helt til Sydsjælland.
    Fra Kongsberg går man ind i Klinteskoven. Den statsejede del af skoven ligger hen som naturskov. Man kan her følge gul rute østpå mod Karensby bakker. Ned over Ormebakke til Stengårdsvej. Man kan efterfølgende gå ad asfaltvejen gennem Busene tilbage til Parkeringspladsen.
    I kan eventuelt afslutte turen med at køre ned til den lille kystskov Busene Have, som gemmer på en del fortidsminder blandt andet gravhøje og bautasten. Gå eventuelt en tur langs stranden, hvor der er mulighed for at finde fossiler.

    Se Høvblege på et kort

  • En cykeltur i skovene gennem tunneldalen ved Ugledige.

    Ved Ugledige Søen
    Ved Ugledige Søen

    Dyrlev-, Teglstrup- og Hoveskoven er en stor sammenhængende skov syd og vest for Ugledige. Kør til Udby Kro nord for Vordingborg.
    Bag kroen køres ad markvejen langs skoven. Vejen fører op til en lille astfaldtvej, som løber ned mod skoven. 600 m længere fremme ligger Bundløs, den første af søerne i Ugledige tunneldal.
    Tunneldalen blev dannet af smeltevandet, der løb under isen. Søerne dannedes, hvor vandet skar sig ned i et blødere materiale. Bundløs er en god ynglelokalitet for vandfugle.
    Fortsæt ad asfaltvejen til vejkrydset. Kør til højre ad skovevejen. I kører her på kanten af tunneldalen. For enden af skovvejen kommer I til 2 låger. Offentligheden har ret til at færdes gennem beboelsen. Her har man et kik til Benthes sø, også er en god ynglelokalitet.  Efter passage af den anden låge er I fremme ved Lekkende sø.
    Søen var oprindelig 2 søer kaldet Brillesøerne. Forbundet med en smal passage lignede de et par briller. På grund af meget dårlig vandkvalitet, besluttede Storstrøms Amt at hæve vandstanden, så det nu er én stor sø, der ligger flot ved foden af Ugledige. Ved søen yngler bl. a, Stor Skallesluger, som har deres rede i hule træer eller opsatte redekasser.
    Fortsæt gennem Ugledige. Kør til højre mod Mern og efterfølgende mod Lekkende. Efter 400 m kommer I til det spændende omløb, som er etableret, for at hæve vandstanden.
    Umiddelbart efter køres til højre ad skovvejen lige syd for søen. I kører nu på kanten af Dyrehaven. Den var oprindelig indhegnet, og der var en dådyrbestand. Efter fjernelse af hegnet, har dådyrene bredt sig i det Sydsjællandske landskab.
    Fremme ved enden af søen køres til højre. I kan nu køre samme vej gennem lågerne tilbage. I krydset ved den lille asfaltvej inde i skoven, forsættes ad skovvejen ud til landevejen.

    Se Ugledigetur på et kort

  • En tur ad markvejene kan give store naturoplevelser.

    Bramgæs på mark ved Kostræde Banker
    Bramgæs på mark ved Kostræde Banker

    Ifølge naturfredningsloven er det tilladt at færdes på befæstede veje og stier i ”bondens landskab”. Nogle steder er der lavet systemer af stier og markveje,  som eksempelvis ”Fra fjord til Fjord” stisystemet, eller Køng Sogns Naturstier.
    Danmark er et af de lande i verden, hvor offentligheden har de bedste betingelser for at færdes i naturen, både når det gælder offentlige steder eller privat jord som f.eks. skove. Det er vigtigt altid at respektere skilte, også selvom du tvivler på deres rigtighed. Hvis du finder skilte, som efter din opfattelse er ulovlige, eller hvis du oplever, at adgangen til et ellers åbent område er forhindret, skal du kontakte kommunen skiver Danmarks Naturfrednings Forening på sin hjemmeside. Du kan også henvende dig til en af Danmarks Naturfrednings Forenings lokale afdelinger. På hjemmesiden kan man også læse, at ca. halvdelen af de danske stier og markveje desværre er forsvundet gennem de sidste 50 år.
    Og hvad kan man så opleve, når man går eller cykler en tur ad markveje på en blæsende novemberdag. Jeg så blandt andet blå Kærhøg jagte over de vintergrønne marker i den stride vind. 2 rådyr gik ude og fouragerede på vintersæden, og musvågen lette fra det levende hegn, hvor sjakkerne nu også er kommet til nord fra. En enkelt hare hoppede afsted foran mig på markvejen, ligesom et par fasaner smuttede ind i det levende hegn.
    Fra en af de markveje, der er en del af Køng Sogns Naturstier, så jeg en flok på flere tusinde bramgæs, som havde slået sig ned på en mark lige vest for Kostræde Banker, et imponerende syn.

  • Tag en tur til Ulvshale og se hugorme.

    Hugorm
    Hugorm

    Sidst i marts og i april måned er det muligt at se hugorme på Ulvshale. Ulvshale er et af de mest spændende naturområder i Vordingborg Kommune. Landskabet er dannet af tilført materiale blandt andet flint, som af bølger og strøm er ført til området og har dannet flere parallelle strandvolde.
    Det meste af skoven ligger i dag hen som naturskov, det vil sige, at den ikke bliver drevet som produktionsskov. I skoven findes i dag mange af Danmarks naturlige træarter.
    Starter man sin gåtur fra P-pladsen ved Ulvshalegården kan man følge stien tværs igennem skoven. Man passere her flere strandvolde med flintemateriale. Under¬skoven er speciel med flere slyngplanter såsom kaprifolie og vedbend. Der ud over kan man finde flere orkidearter på Ulvshale.
    Fortsæt nu videre ud over strandengen mod Østersøen. Strandengen her er et vigtig yngleom¬råde for mange vade- og andefugle. I fuglenes yngletid, fra den 1. marts til den 15. juli er det kun tilladt at færdes på vej og sti.
    Efter at have besøgt engene, kan man gå tilbage til skoven, og enten følge stien uden for skoven, eller den inde i skoven op mod Skansen. Denne blev sammen med andre skanser opført som beskyttelse mod den engelske flåde, og var bemandet fra 1807 til 1814.
    På Ulvshale er der en stor bestand af hugorme, og området omkring Skansen og resterne af det gamle Stenværk er godt sted at lede efter dem.

    Se Ulvshale på et kort