• Jydelejet er en af Vordingborg Kommunes mest spændende biotoper.

    jydelejet
    Her er Britt og Christian Toksvig sammen med Lene Meyer og lille Morris Toksvig på vej gennem Jydelejet.

    Jydelejet er et meget smukt overdrevslandskab, som ligger bag Møns Klint. Området er kendt for med sin kalkholdige jord, at give gode betingelser for et væld af spændende planter, her i blandt ikke mindst en lang række orkideer.
    Jydelejet er også kendt som et godt udflugtsmål, hvis man vil se mange forskellige trækkende småfugle raste i det særprægede landskab, og over landskabet kan man opleve træk af flere ørnearter og andre rovfugle.
    Parker ved Hunosøgaard, og følg markvejen ind igennem overdrevslandskabet, med dets enebærbuske og spredte trægrupper afløst af de næringsfattige græsningsområder, som afgræsses af de udsatte Gallowaykøer. Jydelejet er en dal der strækker sig ud mod selve Klinten.
    For enden af Jydelejet kommer man til Klinten. Først til Lille Taler, og følger man stien til højre kommer man til Store Taler, med en fantastisk flot udsigt ud over klinten. Fra Store Taler følges stien langs klinten hen til Hyldedalsfald. Herfra går en sti ned til Hyldedalsvej. Gå til højre ad Hyldedalsvej gennem skoven, til I kommer til en sti, der fører op til Aborrebjerg, der med sine 143 meters højde, er det højeste punkt i området. Her fra kan man i øvrigt i klart vejr se Stevns mod nord og broerne over Storstrømmen i vest, ligesom der er en flot udsigt ud over det Mønske landskab.

    Se Jydelejet Møns Klint på et kort

  • Bakkebøllestien byder på forskellig natur.

    bakkebc3b8llestien
    Bakkebøllestien starter ved Vordingborg Nordhavn

    Ikke mange der færdes på Bakkebøllestien tænker på, at de kører eller går på en gammel jernbanestrækning. Som så mange andre nedlagte jernebanestrækninger byder Bakkebøllestien også på flotte og forskellige natursenarier.
    Togene kørte mellem Masnedsund og Kalvehave fra 1897 til 1959. Banen var 20 kilometer lang med 12 stationer eller ”trinbræt”. Et af trinbrættene var Bakkebølle, som har givet navn til stien.
    Fordi naturen langs stiem er så varieret, er det en flot oplevelse hele året, men selvfølgelig er det forår og sommer, man oplevere den variede plantevæks langs stien, som indeholder både planter som på grøftekanter, levende hegn og skovens.
    Stiene starter ved Vordingborgborg Norhavn og løber på det første stykke gennem marienlyst’s marker. Her er en flot udsigt ud over Storstrømmen. Lige efter vejen ned til Marienlyst Gods kører man lamgs med Dyrhave skov. Deefter kommer endnu et åbent stykke inden man kører gennem Drejer Skov. Den næste lille kilometer kører man gennem Villakvarteret i Nyråd, inden man når frem til Vintersbølle Skov. Her passer man bl. a. Kløften med den stejle skråninger og efter en tur på ca. 4 kilometer når man frem til Lergravvej, hvor stien slutter.
    Som Ulrik Jensen skriver på Danmarks Naturfrednings Forenings hjemmeside www.dnvordingborg.dk En tur på Bakkebøllestien mellem Vordingborg og Bakkebølle er en dejlig og afvekslende oplevelse gennem det skønne sydsjællandske landskab.: Havudsigt, åbne marker og dejlige løvskove. For den der har øjnene med sig vil turen afsløre en ridom af vilde planter. Langs Bakkebøllestien vil man kunne finde en stor del af Dnamarks vilde grøftekantsflora. De mange blomster betyder også et rigt insektliv, bl.a sommerfugle. Også fuglene, bl.a lærkerne, agerhøns og gulspurv finder i grøftekanterne velegnede ynglesteder, og planterne og insekterne udgør året rundt et velforsynet spisekammer.

    Se Bakkebøllestien på et kort

  • Naturen under vandet er absolut et besøg værd.

    Lau & Tue i det røde hav
    Tue og Lau i Rødehavet. Vi så 70 forskellige fiskearter ved Scharks Bay Sharm El-Shiekh. Blandt andet en 2,5 meter lang muræne, en ørnerokke, og store napoleonsfisk.

    I den kolde  vintertid kan man godt give sig hen i drømmen om dejlige varme sommerdage, og drømmen om at komme i vandet kan krydres med de oplevelser, man kan få under vandoverfladen.
    Ved mange af vore klintekyster er det specielt flot at dykke ned under overfladen og betragte dyre- og plantelivet. Mine børnebørn og jeg snorkler en del ved klintekysten syd for Svinø Strand. Ved havets nedbrydning af kysten falder både store og små sten ned på kysten og i vandet. Disse giver ly, så planter og fisk kan trives der.
    Og hvad kan man så se. Ja det er selvfølgelig ikke som ved koralrevene under de varmere himmelstrøg, men der kan faktisk ses en del fisk. Vi ser bl. andet tangnål, tangsnarre, hundestejler, kutlinger og sågar også større fisk som skrubber, rødspætter og endog store havørreder har vi set. Der ud over er der jo selvfølgelig tanglopper, rejer, muslinger, havsnegle og krabber.
    Når børnene skal snorkle er det vigtigt, at de har en kvalitetsmaske der passer dem. Børn der får vand i masken mister hurtigt interessen for snorklingen. En snorkel med en ventil ved mundstykker er også at foretrække, og så skal de selvfølgelig kunne svømme. Skal de snorkle under varmer himmelstrøg, er det godt at give dem en T-shirt på, så de ikke bliver skoldet på ryggen.
    For man kan jo selvfølgelig også tage skridtet fuldt ud og tage til et af de beste snorkle- og dykkerfarvande i verden nemlig Rødehavet med dets fantastiske koralrev og farverige fisk.. Og det skal måske gøres inden det er for sent. Mange koralrev er allerede ødelagt af menneskelig aktivitet. Og resten er truet af den globale opvarmning, som får havtemperaturen til at stige mere end koraldyrerne kan tåle.

    Vis Scharks Bay Sharm El-Shiekh på et kort
    Klik på billedet og se flere naturbilleder på Flickr.

  • Albuen skal besøges, når engelskgræsset blomstrer.

    Albuen med fyret og blomstrende engelskgræs først i maj måned.
    Albuen med fyret og blomstrende engelskgræs

    Albuen er en 7,5 kilometer lang tange – en krumodde – der udgår fra det Sydvestlige Lolland med Nakskov Fjord på den ene side og Langelandsbæltet på den anden.
    Odden er skabt af sand og sten, som er ført hertil gennem tusinder af år. En skøn plet, som skal besøges, når engelsk-græsset blomstrer.
    Omkring år 1370 etableredes et større sildemarked her, fordi kongen havde mistet rettighederne til sildemarkedet i Skanør og Falsterbo i Skåne, men Albuen var også en vigtig vinterhavn for flådens skibe. Senere udviklede Albuen sig til et egentligt fiskerleje.
    Start turen ved Ydø Campingplads. De første fire kilometer kaldes Dragene. På tangen findes mange sjældne planter, og specielt på det første stykke finder man op til 100 forskellige arter.
    Af hensyn til fuglene bør man følge stien – specielt i yngletiden.
    Albuen er præget af et rigt fugleliv. Specielt mange vadefugle såsom Rødben, Klyde, Regnspove, Kobbersneppe og Ryler søger føde på det lave vand på fjordsiden. Efter fire kilometer når man til Nakken på selve Albuen. Her boede der før hen fire fiskerfamilier. Nu benyttes husene som ferieboliger. Her er der også en række lavende søer, som kaldes ”bække”, selv om de der ikke er rindende vand i dem. Nyd frøernes kvækken.
    Længere fremme ligger Albuen Fyr. Det første egentlige fyr blev bygget i 1896. Det blev erstattet af et nyt i 1957, da det gamle kom for tæt på havet.
    Her ude ligger også lodshuset, som fungerer som logi for besøgende og base for naturvejledningen. Området efter fyret med Albuen Havn er specielt flot når engelsk-græsset blomstrer.
    Den yderste del af Albuen, kaldet Horsnæs Hage, er fuglereservat, hvor man ikke må færdes i tiden 15. marts til 15. juli.

    Vis Albuen på et kort

  • Besøg den Nordvestlige de af det Sydsjællandske lagunelandskab.

    Et kik ud over Holsteinborg Nor med Glænødæmningen i baggrunden. Grågæssene er begyndt at samles, inden de rejser syd på
    Et kik ud over Holsteinborg Nor med Glænødæmningen i baggrunden. Grågæssene er begyndt at samles, inden de rejser syd på

    Det sydsjællandske Lagunelandskab strækker sig fra Skælskør til Vordingborg. Kør mod Skælskør. Lige før byen køres mod Stigsnæs, og til højre ad Ladebovej.Ved Harbobryggeriet svinges til venstre gennem allen mod Borreby. Stop for at se det imponerende Borreby, som er et af de best bevarede bygningsanlæg fra renæssancen bygget i 1556.
    Fortsæt ud over Borryby Mose med dens rige fugleliv. Her er man virkelig tæt på fuglene. Om efteråret er der især mange gæs i området. Om foråret kan man bl. se rastende brushøns. Syd for mosen svinges til venstre mod Magleby.  Her får man et kig ud over den store Rørskov, hvor rørdrummen yngler.
    Kør  igennem Magleby og sving til højre mod Basnæs Gods. Her er der mulighed for at gå en tur i Skoven langs Basnæs Nor. Tilbage svinges til højre mod Vedskølle. Lige før Ørslev køres til højre ud mod Glænø. Fortsæt ud på dæmningen og nyd udsigten ud over Basnæs Nor og Holsteinborg Nor.
    Parker i vejsiden ved Fedvej,  første markvej på højre hånd, og gå en tur op på bakken. Her får man en fantastisk udsigt ud over det fredede Basnæs Nor. Tilbage på vejen fortsættes videre ud over Glænø. På turen får man et kik til Ormø, med Danmarks næststørste skarvkoloni. Også havørnen har rede her.
    Tilbage igen fortsættes gennem Ørslev og igennem den flotte kastanie alle, hvor fra man igen har en flot udsigt ud over Holsteinborg Nor, som H.C. Andersen i øvrigt var bange for ville blive inddæmmet. Det skete heldigvis ikke. Fremme ved det ca. 800 år gamle gods Holsteinborg, kan I gå en tur i godsets park.
    Fortsæt gennem Rude Skov frem til Bisserup. Tag en afstikker ned til den hyggelig havn, med et flot kig ud over Noret.
    Tilbage igen køres gennem Skafterup og tilbage til  Skælskørlandevejen.

    Vis Sydsjællandske Lagunelandskab på et kort

  • Tranerne danser ved Hornborgasøen i Sverige.

    Tranerne ved Hornborgasøen i Sverige
    Tranerne ved Hornborgasøen i Sverige

    Tranerne danser ved Hornborgasøen i Sverige
    Så nærmer tiden sig for tranernes forårstræk. Mønboerne har størst chance for at opleve traner over øen i marts måned, men får vi stærk østenvind kan tranetræk-ket også ses i den vestlige del af kommunen.
    Vil man se tranerne danse, skal man køre op til Hornborgasøen i Sverige den 1. uge i april. Her samles over 10.000 traner på deres træk nordpå til ynglepladserne. Hornborgasøen ligger mellem Skara, Skövde og Falköping et par timers bilkørsel nordøst for Göteborg.
    Søen var omkring 1930 næsten tørlagt, og man dyrkede kartofler på området. Det var dog ikke nogen stor succes. I 1980 påbegyndtes derfor en naturgenopretning af søen.
    På forårs- og efterårstrækket rastede tranerne her, medens de spiste resterne af kartoflerne. Søen er nu genoprettet, og tranerne raster her stadigvæk. De fodres med korn, som bliver skudt ud over området om morgenen, inden tranerne kommer ind fra søen. Hver aften, når de er på vej til deres nattesæde på søen, tæller man dem. Sidste år slog man rekorden med 13.900 traner 1. april.
    Tranedansen ses bedst fra Naturum Trandansen ved Bjurum, som ligger i søens sydlige ende. Her kommer man tæt på tranerne, som ellers er meget sky på deres ynglelokaliteter og overvintringspladser. Ca. 150.000 besøger hvert år området for at se tranedansen. Man kan også besøge Hornborga Naturum, som ligger på søens østlige side. Her er der et opservationstårn og en fin udstilling om søens historie og dens fugleliv. Man ser også mange andre fugle i og omkring søen. Da jeg var der sidst så jeg både kongeørn og fiskeørne over søen. Se mere på www.hornborga.com.

    Vis Hornborgasøen på et kort

  • En tur til Langelands naturperler.

    Rørdrum
    En Rørdrum furagerer i Guslev mose på Langeland

    Langeland har mange flotte naturområder. Et af dem er Tryggelev Nor på Sydlangeland. Langs vestkysten var der tidligere en lang række laguner/nor, hvoraf de fleste efterhånden er blevet inddæmmet og tørlagt.
    I 1975 købte Fugleværnsfonden Tryggelev Nor. Omkring det tidspunkt ynglede der 14 fuglearter. Ved hjælp af genopretning og naturpleje var tallet i 1990 øget til 30 arter. Området er yderligere forøget, idet Nørballe Nor tæt ved nu også er naturgenoprettet. Hovedformålet med denne naturgenopretning var at mindske kvælstofudledningen til havet. I det genoprettede nor er der etableret øer, hvor fuglene kan yngle i fred for ræve. Det har klyderne blandt andet gavn af, en fugl der ellers er i tilbagegang.
    Fuglene iagttages bedst fra fugleskjulet i den sydlige ende af Tryggelev Nor. På vej derud, kan man være heldig at se skægmejesen, som holder til i området.
    En anden naturperle er Guslev Mose på det sydligste Langeland. Også dette område er ejet af Fugleværnsfonden, som købte det i 1971 med det formål at genoprette og bevare mosens rige natur og fugleliv. Området plejes i øvrigt af vilde Exmoor-ponyer hentet fra Tærø.
    Mosen er en næringsrig mose på kalkbund, et såkaldt ekstremrikær. I mosen vokser blandt andet orkideer, som farver engen lilla i maj måned. Fuglelivet er også her meget rigt. Cirka 40 arter yngler i området. Her i blandt Rørdrummen. Ofte, som da vi var der, kan man se den fra vejen, hvor den går og finder føde på det lave vand. Også her er der et fugletårn med en god udsigt over området. Se i øvrigt kort og omtale over de 2 områder på www.turist.langeland.dk .
    På tilbagevejen kan man køre omkring Skovsgaard, som ejes af Naturfonden under Danmarks Naturfrednings Forening. Også her er der en flot natur.

    Vis Tryggelev Nor og Guslev mose på et kort

    Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

  • Ugens naturfoto – Tranen i mosen

    Trane  i mose på Sjælland
    Tranerne breder sig i Danmark. Efter i lang tid kun at have ynglet i Jylland og på Bornholm, og med et enkelt par på Falster, er der nu også et yngelepar på Sjælland.

    Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

  • Afstikkere i den Vestmønske natur.

    : Fanefjord Kirke, i forgrunden rastende grågæs på engene langs Fanefjord.
    Fanefjord Kirke, i forgrunden rastende grågæs på engene langs Fanefjord.

    Vestmøn har meget at byde på. Tag en afstikker efter Bogø ad Marie Gruppesvej ned til Grønsund, her får man et kik ud over Grøndsund, og Fanefjord. Tilbage drejes efter 1½ km mod Hårbølle. Efter endnu 1½ km kommer I til Fanefjord Kirke. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over Fanefjord, som er en del af fuglebeskyttelsesområdet mellem Møn og Bogø. Kirken er kendt for sine flotte Kalkmalerier.
    Lige efter kirken støder man på Grønsalen, en af Danmarks største langdysser 100 m lang og 10 m bred.
    Fortsæt mod Hårbølle. Her tages en afstikker til højre mod Vindebæk. Fortsæt gennem Vindebæk ad Fibigervej og mod Fanefjord Skov.
    Parker i skovbrynet og gå evt. en tur ad markvejen langs skovbrynet med udsigt ud til Østersøen.
    Tilbage i Vindebæk køres mod Liseby. Efter 1 km svinges til højre mod Fanefjord Skov. I kører nu gennem et hjørne af skoven. Gå evt.en tur i skoven. Fortsæt igennem Liseby. Kør herefter mod Rytsebæk. I svinget næsten nede ved vandet går en offentlig sti ned til stranden med en flot udsigt mod Høje Møn.
    Kør langs stranden gennem Hjelm mod Damsholte. Her køres ad en flot birketræsallé gennem Marienborgs herregårdslandskab. I Damsholte køres mod Bogø. 2½ km fremme drejes mod Røddinge. På vejen mod Røddinge kan man besøge Klekkende Høj en 5000 år gammel dobbelganggrav.
    Fortsæt af Røddingevej mod Kong Asgers Høj. I Rødding kan I tage en afstikker ad Basnæsvej ud til Kalvestrømmen. Helt ude ved vandet får I en god udsigt over mod Tærø, hvor I med en stærk kikkert kan være heldige at se Vordingborg Kommunes eneste havørnepar. Jeg så på turen 2 ørne i et træ der ovre.
    I Sprove fortsætter I mod Kong Asgers Høj, som er en ca. 5000 år gammel jættestue. Fortsæt mod Koster og hjem igen.

    Vis Vestmøntur på et kort

  • Cykel væk fra civilisationens larm og ud til naturens musik.

    Hytte af tagrør.

    Ikke mange steder slipper man for civilisationens støj. Men på en cykeltur i landskabet syd for Jungshoved er man virkelig ude, hvor man kun hører naturens lyde.
    Kør til Rekkende og drej ned ad Rekkende Neblevej og fortsæt gennem Rekkende skov. Bogfinken og gærdesmutten sang er det eneste man hører. Ude af skoven går rådyrerne måske ude på marken, og her får man et godt kik til Jungshoved Nor med dens rørskove og fugleliv. Fortsæt ned til Gl. Ore-mandsgaard, som har været dyrket økologisk siden 1977. Her kan man tage en afstikker til højre ad markvejen ud mod udmundingen af Noret ved Jungshoved Kirke. Her slår lærkerne deres triller og viber volterer over deres teritorieum. Her er en fin udsigt ud over Bøgestrømmen og over mod Nyord.
    Kør tilbage forbi Gl. Oremandsgaard og fortsæt mod skoven. Tag skovvejen til venstre. Anemonerne står i fuldt flor. Ved asfaltvejen svinges til venstre. I krydset ligger en gammel husflidsskole, som er bygget i 1872. Skolen udlejes til arrangementer af Oremansgård Gods.
    Fortsæt nu ud mod og igennem Kragevig en af de landsbyer, som ikke blev udskiftet ved landboreformen i 1700 tallet. Ude for enden af Kragevigvej er der en fin udsigt ind over Kragevig Enghave. Her ude ligger et fiskerskur bygget af tagrør.
    Tilbage i Kragevig svinges til vestre mod Sandvig. Efter et par hundre meter er der en flot udsigt ud over landskabet I netop har besøgt. Efter ca ½ kilometer svinger I til højre ad skovvejen ind i Kragevig skov. Her hører i bl. a. spættens trommen. Tag derefter første skovvej til højre. Fremme ved husflidsskolen køres til venstre. Følg vejen op til Rekkende Skov forbi Rudolp Steiner børnehaven, som ligger helt fantastisk smukt ved Langerødsbæk.

    Vis Oremandsgaard Tur på et kort

  • En bynær naturtur i Vordingborg

    Borgruinen med Gåsetårnet ser imponerende ud fra Oringehalvøen
    Borgruinen med Gåsetårnet ser imponerende ud fra Oringehalvøen

    Ikke alle byer har som Vordingborg megen bynær natur. En af Vordingborgensernes foretrukne ture går til Oringe halvøen.
    Parkerer man på parkeringspladsen over for Cirkuspladsen, kan man gå ind ad en sti til højre for pladsen, og nu følges stien langs Nordhavnen øst på. Fjordarmen har i sin tid gået helt ind i Kirkeengen.
    Her har man den flotteste udsigt til Valdemarernes gamle borg, og man får et indtryk af, hvor imponerede et bygningsværk borgen må have været, da den dengang var Danmarks næststørste borg, kun overgået af Hammershus på Bornholm.
    Kombinationen af vand og skov giver altid en helt speciel oplevelse, når man går i naturen. Og her føler man slet ikke, at man går i nærheden af en meget stor institution. Enkelte steder har turen en parklignende karakter.
    Oringe hospital blev åbnet i 1858 og adgangen til parken og naturen skulle være et led i behandlingen af patienterne. Allerede den gang erkendte man, at adgang til naturen er vigtig for menneskers velbefindende.
    Efter en lille kilometer kommer man til skoven, som dækker den nordøstligste spids af halvøen. Mange steder er der opsat bænke, hvor man kan sidde og nyde udsigten. Enkelte steder er der også bænke med borde, hvor man kan nyde den medbragte eftermiddagskaffe. Inde i skoven støder man på det gamle tehus, som blandt andet blev brugt til fester for patienterne.
    Ude på spidsen af halvøen er der en god udsigt ud mod Farøbroerne. Fra spidsen strækker Trællegrunden sig langt ud i Storstrømmen. Her ligger tit mange vandfugle, og ofte går lystsejlere på grund på det lave vand.
    Man fortsætter nu ad stien tilbage mod hospitalet. Man går her på ydersiden af et gammelt dige, hvor på der gror nogle meget gamle flotte egetræer.

    Se Oringe Rundt på et kort

  • Østmøn er ikke kun Møns Klint

    Høvblege
    Høvblege overdrevslandskab

    Bag klinten ligger et flot kuperet landskab, hvoraf Høvblege overdrevs-landskab er det mest kendte. I Magleby drejes af mod Klintholm Havn. Efter Mandemarke drejes mod Busene. Efter ca. 1 kilometer er der en lille parkeringsplads neden for Høvblige. Medbring evt. et stikort . (Kan findes på  www.campingmoensklint.dk  under brochure ”Møns Klint  & Klintholm”).

    Fra Parkeringpladsen går I op på Høvblege, hvorfra der er flot udsigt ud over Østersøen. Gå en tur på overdrevets øverste kant og nyd det flotte overdrev, med dets blomster og svirrende insekter.  Overdrev skabes ved at jorden bliver udpint af kreaturgræsning. Det giver en næringsfattig jordbund, som til gengæld giver stor artsrigdom af såvel planter, som insekter, fugle og dyr. Høvblege er overdrev på kridtbund, hvilket er sjældent i Danmark. Derfor er stedet kendt for dets botaniske sjældenheder, men også for sommerfugle, som kun findes få steder i Danmark.

    Fra Høvblege kan I følge gul rute op på Kongsbjerg, som med sine 137 meter er en af høje Møns højeste toppe.
    Her oppe fra er der en fantastisk udsigt ud over Østersøen, Vestmøn og helt til Sydsjælland.
    Fra Kongsberg går man ind i Klinteskoven. Den statsejede del af skoven ligger hen som naturskov. Man kan her følge gul rute østpå mod Karensby bakker. Ned over Ormebakke til Stengårdsvej. Man kan efterfølgende gå ad asfaltvejen gennem Busene tilbage til Parkeringspladsen.
    I kan eventuelt afslutte turen med at køre ned til den lille kystskov Busene Have, som gemmer på en del fortidsminder blandt andet gravhøje og bautasten. Gå eventuelt en tur langs stranden, hvor der er mulighed for at finde fossiler.

    Se Høvblege på et kort

  • En cykeltur i skovene gennem tunneldalen ved Ugledige.

    Ved Ugledige Søen
    Ved Ugledige Søen

    Dyrlev-, Teglstrup- og Hoveskoven er en stor sammenhængende skov syd og vest for Ugledige. Kør til Udby Kro nord for Vordingborg.
    Bag kroen køres ad markvejen langs skoven. Vejen fører op til en lille astfaldtvej, som løber ned mod skoven. 600 m længere fremme ligger Bundløs, den første af søerne i Ugledige tunneldal.
    Tunneldalen blev dannet af smeltevandet, der løb under isen. Søerne dannedes, hvor vandet skar sig ned i et blødere materiale. Bundløs er en god ynglelokalitet for vandfugle.
    Fortsæt ad asfaltvejen til vejkrydset. Kør til højre ad skovevejen. I kører her på kanten af tunneldalen. For enden af skovvejen kommer I til 2 låger. Offentligheden har ret til at færdes gennem beboelsen. Her har man et kik til Benthes sø, også er en god ynglelokalitet.  Efter passage af den anden låge er I fremme ved Lekkende sø.
    Søen var oprindelig 2 søer kaldet Brillesøerne. Forbundet med en smal passage lignede de et par briller. På grund af meget dårlig vandkvalitet, besluttede Storstrøms Amt at hæve vandstanden, så det nu er én stor sø, der ligger flot ved foden af Ugledige. Ved søen yngler bl. a, Stor Skallesluger, som har deres rede i hule træer eller opsatte redekasser.
    Fortsæt gennem Ugledige. Kør til højre mod Mern og efterfølgende mod Lekkende. Efter 400 m kommer I til det spændende omløb, som er etableret, for at hæve vandstanden.
    Umiddelbart efter køres til højre ad skovvejen lige syd for søen. I kører nu på kanten af Dyrehaven. Den var oprindelig indhegnet, og der var en dådyrbestand. Efter fjernelse af hegnet, har dådyrene bredt sig i det Sydsjællandske landskab.
    Fremme ved enden af søen køres til højre. I kan nu køre samme vej gennem lågerne tilbage. I krydset ved den lille asfaltvej inde i skoven, forsættes ad skovvejen ud til landevejen.

    Se Ugledigetur på et kort

  • Safari – den ultimative naturoplevelse.

    På vores tur så denne Gnu føde en kalv.
    På vores tur så vi denne Gnu føde sin kalv.

    Den flotteste naturoplevelse i Vordingborg Kommune, er nok en tur til Møns Klint. Ønskes den ultimative naturoplevelse skal man længere væk. Og specielt her i januar og februar er det lidt småt med oplevelserne i den danske natur.
    En safaritur i Afrika hører til de absolut største naturoplevelser. Mange rejser til de varmere lande om vinteren. I stedet for at tage på solferie kunne man tage til f. eks. Tanzania, hvor man kan besøge det sydlige Serengetti. Netop i januar/februar kan man her opleve de enorme store dyreflokke, bestående af gnuer, zebraer og antiloper.
    Serengetti er en stor græsslette med spredte akacietræer. Parken er på størrelse med Sjælland, og grænser yderligere op til andre reservater i Tanzania og Kenya.
    Ca. 1,5 millioner gnuer kommer på dette tidspunkt til det sydlige Se-rengetti for at føde deres kalve. De bliver på deres vandring fulgt af rovdyr, som løver, hyæner, sjakaler etc.. Når gnuen har født, har kalven højst 5 minutter til at komme på benene, og være i stand til at følge sin mor. I modsat fald, er der store changer for, at rovdyrene og gribbene får et let måltid mad.
    Det siges, at gnuerne er for dumme til selv at finde rundt på deres årlige vandringer, og at det er zebraerne der viser vejen. Flokkene bevæger sig i lange rækker, der kan have en længde af op til 40 kilometer.
    På en sådan tur vil man selvfølgelig også se de mange andre dyr, der lever på savannen, såsom elefanter, giraffer, bøfler, flodheste etc. Er man heldig får man også set leoparder og geparder. Turen kan forlænges med en Sol- og badetur til f.eks. til Zanzibar.

    Se Sydlige Serengetti på et kort, der viser hvor Gnuerne føder deres kalve

  • Hesede skov er en flot naturoplevelse.

    Villa Galina i Hesede Skov
    Villa Galina i Hesede Skov

    Hesede skov er med sit kuperede terræn og søer et af de flotteste skovområder på Sjælland. Skoven ejes af Gisselfeld Kloster og består for en stor dels vedkommende af løvskov, med enkelte pyntegrøntbeplantninger.
    En tur i skoven tager lettest sin udgang fra Villa Galina, et traktørsted bygget i 1852 og en af Danmarks smukkest beliggende restauranter. Den ligger idyllisk ved en af skovens mange søer. Her fra kan man selv skræddersy sin tur rundt på de mange skovveje. Kombinationen af skove og søer giver altid en spændende oplevelse, så man kunne jo starte med at gå ind i skoven mellem Sivdamsøen og Langedam. Her yngler blandt andet gråstrubet lappedykker, grågæs og troldand.
    Skoven har en stor bestand af dådyr, ligesom der har etableret sig en bestand på ca. 40 krondyr, som kan træffes på strækket fra Bregnetved og helt over mod Glumsø. Gisselfeldt har sammen med en lang række lodsejere vedtaget indtil videre at frede bestanden, så den kan vokse sig større. Jeg så dog ikke noget til krondyrene, hvorimod jeg flere gange så dådyrerne.
    Fuglesangen hører man ikke meget til her om efteråret. Skovskadens hæse skrig og musvågernes kalden over skoven afbryder dog ind i mellem stilheden, ligesom fuglekongernes pippen i grandbeplantningerne også lader sig høre.
    I den vestlige ende af skoven ligger Djævlekløften, en imponerende 25 meter dyb smeltevandskløft også kaldet Svenskekløften fordi savnet fortæller, at krigere fra den svenske hær skulle have gemt sig her for Gyngehøvdingen.
    Umiddelbart for enden af Kløften ligger Paradishaven, en forstbotanisk have, som Gisselfeldt etablerede i 1813 med træer fra Hele verden. Haven ligger desværre nu hen som et vildnis. Man kan dog stadig se nogle af de sjældne træer. Jeg faldt over tyrkisk løn fra Himalayabjergene, og en nutkacypres, som kommer fra Nordamerikas Stillehavskyst.

    Se Hesede Skov tur på et kort

  • En tur ad markvejene kan give store naturoplevelser.

    Bramgæs på mark ved Kostræde Banker
    Bramgæs på mark ved Kostræde Banker

    Ifølge naturfredningsloven er det tilladt at færdes på befæstede veje og stier i ”bondens landskab”. Nogle steder er der lavet systemer af stier og markveje,  som eksempelvis ”Fra fjord til Fjord” stisystemet, eller Køng Sogns Naturstier.
    Danmark er et af de lande i verden, hvor offentligheden har de bedste betingelser for at færdes i naturen, både når det gælder offentlige steder eller privat jord som f.eks. skove. Det er vigtigt altid at respektere skilte, også selvom du tvivler på deres rigtighed. Hvis du finder skilte, som efter din opfattelse er ulovlige, eller hvis du oplever, at adgangen til et ellers åbent område er forhindret, skal du kontakte kommunen skiver Danmarks Naturfrednings Forening på sin hjemmeside. Du kan også henvende dig til en af Danmarks Naturfrednings Forenings lokale afdelinger. På hjemmesiden kan man også læse, at ca. halvdelen af de danske stier og markveje desværre er forsvundet gennem de sidste 50 år.
    Og hvad kan man så opleve, når man går eller cykler en tur ad markveje på en blæsende novemberdag. Jeg så blandt andet blå Kærhøg jagte over de vintergrønne marker i den stride vind. 2 rådyr gik ude og fouragerede på vintersæden, og musvågen lette fra det levende hegn, hvor sjakkerne nu også er kommet til nord fra. En enkelt hare hoppede afsted foran mig på markvejen, ligesom et par fasaner smuttede ind i det levende hegn.
    Fra en af de markveje, der er en del af Køng Sogns Naturstier, så jeg en flok på flere tusinde bramgæs, som havde slået sig ned på en mark lige vest for Kostræde Banker, et imponerende syn.

  • På naturtur med børnene i haven.

    Lau og Tue på havetur.
    Lau og Tue på havetur.

    Børnene behøver ikke den store forchromede naturtur for at syntes at det er spændende. En tur i haven byder på masser af spændende naturoplevelser, allerede fra de er helt små. Vi har vist alle et område i baghaven med lidt ”skrot”, såsom  haveaffald, nogle brædder, nogle sten, eller måske nogle tomme plasticsække.
    Under alle disse ting kan man finde en masse smådyr, som bænkebidere, skolopenderen, tusindben, biller, edderkopper, orme, snegle etc.. Tag børnene med ud og løft de forskellige ting, for at se hvad der gemmer sig under dem. Mine børnebørn har har elsket den aktivitet siden de var helt små. Hvis man også anskaffer sig et forstørrelsesglas,  så de kan se dem i stor størrelse, så er succesen hjemme.
    Børn er altid tiltrukket af vand, og har man et havebassin, er der også store oplevelser at få her. Har man fisk, kan man altid studere dem. Bedre er det dog uden fisk, for så kan man have frøer, og salamandre i bassinet. Alle drenge elsker at fange frøer. Salamanderne kan man også fange og komme op i en bakke med vand, så man kan studere dem.
    Et vandbassin tiltrækker også en masse fugle, der kommer for at drikke og bade. Men husk at så længe børnene er små, bør havebassinnet være indhegnet.
    Fuglekasser gerne med glasvindue, så man kan se fugleungerne i reden er også spændende for børnene, somme tider kan man blive overrasket over at den er beboet af humlebier eller hvepse.
    Man kan også købe eller selv lave et pindesvinebo, så man kan kigge til pindsvinet en gang imellem, på den måde hjælper man også pindsvinene. Disse aktiviteter lærer børnene at forstå og respekterer naturen, og de vil derfor være mere opsat på at beskytte den senere i livet.

  • Vejlerne er en af Danmarks største fuglemagneter.

    Skestorke i Vejlerne
    Skestorke i Vejlerne

    Her i kommunen er det Nyord, der er den store fuglemagnet. I Nordjylland er der Vejlerne. Området er oprindelig en del af Limfjorden. Da vi tabte krigen i 1868 opstod der et ønske om, at skaffe mere landbrugsjord formuleret af Dalgas “Hvad udad tabes skal indad vindes”.
    Hvad man dengang ikke gik så meget op i var, at med disse projekter også tabte en masse flot og nyttig natur. Mange af  inddæmningsprojekterene har senere vist sig at være urentable, og i Vejlernes tilfælde, tog man allerede i 1916 konsekvensen og standsede udpumpningen.
    Efterhånden blev Vejlerne til et område med store enge, rørskove og fladvandede søer. I 1958 blev området fredet og lidt sener udpeget til Danmarks største naturvidenskabelige reservat. I dag ejes området af Aage V. Jensens Fonde. Vejlerne er på ca. 6000 ha med en 1/3 åbne græssede enge, 1/3 rørskov og 1/3 åbent vand.
    Mange af vore vandfugle, har nogle af de største bestande her. Det gælder bl. a. grågås, rørdrum, atlingand, plettet rørvagtel, vandrikse, klyder, sortterne og skægmejsen, ligesom havørn og vandrefalken også ses her.
    Som et af de få steder i landet er der en bestand af skestorke. Da vi var der i uge 37, talte vi 80 skestorke i den sydvestlige del af Vejlerne. Også tranerne træffes i området. Rundt omkring vejlerne findes der en lang række fugletårne, hvorfra man kan iagttage det fantastiske fugleliv. Og man har her en mulighed for at studere, hvad der kan komme ud af naturgenopretning.
    Jeg er sikker på, at man engang i fremtiden ved at lukke for pumperne til Svinø Nor og opnå et lignende flot naturområde med skestorke og traner, samt en masse andre vandfugle til gavn for naturen, kommunes borgere og turismen.

    Se Vejlerne på et kort

  • På storketur i Tyskland

    Stork i Bergenhuse
    Stork i Bergenhusen

    Hvorfor har vi ingen storke i Vordingbog Kommune?
    I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ” Storken knæbrede, det var som der bankedes paa et Søm i Skudderne”.
    I bogen “Storkenen natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste par storke på Vordingborg-egnen rugede på Skovvængegården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var hele fire unger i reden. I disse år ser vi kun få strejfende storke.
    Vil man virkelig se storke, kan man evt. i forbindelse med et besøg ved Dannevirke og den gamle vikingeby Hedeby fortsætte til Bergenshusen  30 kilometer sydvest for Slesvig. Det første vi mødte, da vi kørte ind i den lille by, var en stork der frejdigt vandrede rund på gaden. I Bergenhusen var der i 2007 13 storkepar. I Sydslesvig alene er der flere hundrede storkepar. En af grundene er nok, at man i Tyskland har kvæget på græs, medens man her hjemme i stor udstrækning har kvæget på stald hele året. Man vedligeholder endvidere naturarealer som enge, moser og overdrev i langt højere grad end i Danmark. I disse biotoper lever de padder og insekter, som er fødegrundlag for storkene.
    Men vi kan få storkene til at slå sig ned i Vordingborg Kommune, men det kræver en indsats bl. a. i form af genopretning af nogle vådområder, med tilhørende engearealer. I forbindelse med arbejdet for en Nationalpark Møn, var man bl. a. inde på, at en genskabelse af Maglemose, Gammelsø Mose og Borre Sømose, kunne give grundlag for storke på Møn.
    På Sydsjælland ville en genskabelse af Svinø Nor med omkringliggende enge ligeledes kunne give store muligheder for storkeindvandring.

    Se Storkebyen Bergenhusen på et kort

  • Tag en tur til Ulvshale og se hugorme.

    Hugorm
    Hugorm

    Sidst i marts og i april måned er det muligt at se hugorme på Ulvshale. Ulvshale er et af de mest spændende naturområder i Vordingborg Kommune. Landskabet er dannet af tilført materiale blandt andet flint, som af bølger og strøm er ført til området og har dannet flere parallelle strandvolde.
    Det meste af skoven ligger i dag hen som naturskov, det vil sige, at den ikke bliver drevet som produktionsskov. I skoven findes i dag mange af Danmarks naturlige træarter.
    Starter man sin gåtur fra P-pladsen ved Ulvshalegården kan man følge stien tværs igennem skoven. Man passere her flere strandvolde med flintemateriale. Under¬skoven er speciel med flere slyngplanter såsom kaprifolie og vedbend. Der ud over kan man finde flere orkidearter på Ulvshale.
    Fortsæt nu videre ud over strandengen mod Østersøen. Strandengen her er et vigtig yngleom¬råde for mange vade- og andefugle. I fuglenes yngletid, fra den 1. marts til den 15. juli er det kun tilladt at færdes på vej og sti.
    Efter at have besøgt engene, kan man gå tilbage til skoven, og enten følge stien uden for skoven, eller den inde i skoven op mod Skansen. Denne blev sammen med andre skanser opført som beskyttelse mod den engelske flåde, og var bemandet fra 1807 til 1814.
    På Ulvshale er der en stor bestand af hugorme, og området omkring Skansen og resterne af det gamle Stenværk er godt sted at lede efter dem.

    Se Ulvshale på et kort

  • Tag børnene med ud i naturen på deres præmisser.

    mallings-klc3b8ft-sep-2007-2-025-2
    Lau & Tue i Mallings Kløft

    Børnefamilierne har travlt i disse år, forældrene har en stresset hverdag, børn skal hentes og bringes til insti-tutioner og fritidsaktiviteter. Det er derfor svært at få taget børnene med en tur ud i naturen. Men det er vig-tigt, at de får et fortroligt forhold til naturen, som både nu og senere kan give dem gode oplevelser, og vise dem vigtigheden af, at vi beskytter den natur, vi har tilbage.
    Danskernes foretrukne tur i naturen går ud i skoven. Men for mange børn er det ikke sjovt med en gåtur ad den slagne skovsti. De vil gerne have noget mere aktion, de vil gerne lege i skoven, og er der en bæk med vand, bliver det straks mere spændende.

    Et sådant sted kunne være Mallings Kløft. I Stensved mellem Vordingborg og Kalvehave drejer I af mod Stensby. Knapt 2 km længere fremme, drejes mod Vestenbæk. Efter 1,5 km støder i på Mallings Kløft. Her er en lille parkeringsplads. Stien ned i Kløften ligger i venstre side af kløften.
    Mallings Kløft er skabt, ved at Stensby Møllebæk siden istiden har skåret sig ned i terrænet og derved skabt en dyb snæver kløft. Der har i sin tid været flere vandmøller i kløften, og man kan stadig se stensætninger fra dem, men nu ligger kløften hen med en pragtfuld og spændende natur, hvor hver årstid har sit udtryk.
    Efterårsferien står for døren, så muligheden er der for en god tur.

    Turen gennem Kløften og tilbage er på ca. 2½ kilometer, men skal børnene have tid til at lege i denne næ-sten urskovsagtige natur kan man sagtens bruge nogle timer på turen. For enden af kløften kommer man ud af skoven, og man møder en flot udsigt ud over Storstrømmen.

    Se Mallings Kløft på et kort