• Alle indlæg,  Naturture til udlandet

    Spøgelser – eller hvad?

    Jeg var i 2008 på en dykkertur til Koh Haa øerne ud for Koh Lanta i Thailand. Vi så selvfølgelig mange farvestrålende fisk. Også en havskildpadde og en havslange blev det til.
    Det flotteste der blev set var dog Gost Pipefisk,  som I kan se på billedet. De ligner noget fra en anden verden, men er en fisk. Spøgelsesnålefisk er nok det nærmeste vi kommer navnet på Dansk. De er langt ude i familie med søhestene, men også med den hjemlige fisk tangsnarren og tangnålen.
    Gost Pipe-fiskene lever i tropiske farvande på 10 til 30 meter vand. De står for det meste stille i vandet, ofte tæt på fjerkoraller, hvor de falder i med baggrunden.
    Da mange af dem ikke er meget større end en lillefinger, er de svære at få øje på. Om natten bliver de aktive, og går på jagt efter dyreplankton. De svømmer altid med hovedet nedad, som man ser dem på billedet.
    På grund af den globale opvarmning er koralrevene i fare for at gå til, hvilket også vil medføre, at fisk som Gost Pipefiskene mister deres levesteder.

    Se Koh Haa øerne ud for Kog Lanta i Thailand på et kort

  • Alle indlæg,  Ugens naturfoto

    Ugens naturfoto – stor vandsalamander

    Stor Vandsalamander

    Stor vandsalamander hun spottet i min have en mørk aften. Den kan blive 14-18 cm lang. Lægger sine æg i vandet, og forlader derefter vandet igen i eftersommeren. Den overvintre i hulninger eller under blade og lignende.

    Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

  • Naturture Vordingborg Kommune

    Langø syd for Langebæk et spændende besøg.

    Broen til Langebæk
    Broen til Langebæk

    Syd for Langebæk forbundet med dæmning og bro ligger Langø. Øen er ca. 3 km lang og ca. 800 m bred på det bredeste sted. Øen er i privat eje, men færdsel på øen er tilladt på vejene. Små grønne skilte gør opmærksom på, hvor man ikke må gå. Meget af turen handler om de fantastiske udsigter, man får på sin tur rundt på øen.
    Drej af i Langebæk mod Stensby. Den 2. vej på venstre hånd går til Langø. Parker ved den private havn lige før dæmningen. Fortsæt nu ud over dæmningen op mod Stengården. Her får man den første flotte udsigt ud over Ulvsund over mod Møn. Fortsæt ad markvejen mod sydvest. I de levende hegn langs vejen vrimler det med småfugle, som her raster på deres træk sydpå. Undervejs kan man lave en afstikker til skoven ved Korsø. Er man heldig træffer man her på nogle af øens rådyr. Tilbage på vejen fortsættes, og ca. 500 meter længere fremme, deler vejen sig, så man kan følge kysten rundt enten den ene eller den anden vej. Uanset hvilken vej man går rundt, kommer man ud til øens sydvestligste punkt Skalkenæs. Herfra er der en flot udsigt mod Tærø, Farøbroen og ind mod Langebæk skov med dens i skrivende stund flotte efterårsfarver.
    Efter rundturen går man tilbage mod Stengården. Har man lyst til mere, kan man ved Stengård gå ud mod kysten, og fortsætte ad markvejen rundt langs den Nordøstlige ende af øen. Den nordøstligste spids af øen hedder meget betegnende Østerhoved. Her fra har man en meget flot udsigt til Dronning Alexandrines Bro, og også en flot udsigt over mod Gammel Kalvehave og Kirken. Følg markvejen tilbage til Stengården for at komme tilbage over dæmningen.

    Vis Langøtur på et kort

  • Alle indlæg,  Natur

    Får naturen alligevel gavn af kommunesammenlægningen?

    Naturgenopretning af Mern Å
    Naturgenopretning af Mern Å

    Danmarks Naturfrednings Forening var vi meget nervøse for at naturen ville komme til at lide voldsom under kommunesammenlægningen. Det er endnu for tidligt at sige hvilken vej det går, men der er trods alt ting i gang, som lover godt for fremtiden udtaler talsmand for DN Ivan Ingemansen.
    Et af de naturgenopretningsprojekter, som Vordingborg kommune har sat i gang er en genopretning af Mern Å. Åen har sir udspring omkring Teglstrup og Dyrlev skovene. Åen løber gennem søerne Bundløs, Benthes, Ugleduge-Lekkende og Maglemose Søerne.
    Netop løbet gennem Maglemose Søerne, er problematisk, idet vandkvaliteten i søen på grund af næringsstoffer, er meget dårlig. Projektet går derfor ud på at lede åen uden om søerne på en strækning af ca. 1050 meter.
    Formålet er at forbedre forholdene for fisk, fauna og flora i åsystemet.
    I Mern Å lever en selvproducerende ørredstamme, der anses for at være en oprindelig Sjællands stamme. På Sjælland er der kun 2-3 vandløb, hvor ørrederne har overlevet tidligere tiders udretning og rørlægning af vandløbene. Ørredstammen er på den nationale rødliste over truede fisk. Der lever også en brakvandsaborre i åen, som heller ikke har optimale vilkår.
    Da åen har gode faldforhold har den et stort naturpotentiale, men som det er nu har Maglemose Søerne en negativ indvirkning på åen. Reguleringen vil blandt andet medføre et højere iltindhold til gavn dyr og planter, og at ørrederne kan bruge strækningen til at komme længere opstrøms for at gyde. Lodsejerne omkrig åen er positive overfor projektet, og kommunen vurderer at der kun vil være en minimal miljøbelastning i anlægsfasen.
    Naturen har det ikke så godt i disse år, men hvis Vordingborg Kommune fortsætter i det spor er der grund til lidt optimisme på naturens vegne.

  • Alle indlæg,  Naturture Vordingborg Kommune

    Møns Klint er også vandrefalke.

    Møns Klint
    Møns Klint i morgenlys

    Møns Klint er den mest spektakulære naturoplevelse i Vordingborg kommune. Et besøg ved Klinten giver også mulighed for at iagttage falkeparret på klinten.
    Møns Klint er en kridtformation dannet af kalkskaller fra mikroskopiske dyr, der levede i det tropiske hav, der for 75 millioner år siden dækkede Danmark. Istidsgletscherne har skubbet kridtflagerne op så de i dag ligger synlige i over-fladen. Dronningestolen er i dag det højeste punkt med sine 128 meter, men klinten er hele tiden under forandring, idet dele af klinten med mellemrum styrter ned på stranden. Det er derfor på eget ansvar, når man begiver sig ud på og ned ad klinten.
    Fremme ved klinten, kan man vælge at gå en tur på de afmærkede stier langs klintens kant, eller man kan gå ned ad trapperne til stranden.
    Selv valgte jeg at tage ned til klinten i sidste uge, for at høre ornitolog Niels Peter Andreasen fortælle om og vise vandrefalkene, som igen har etableret sig på klinten. Niels Peter har fulgt Falkene tæt siden de i 2001 efter 30 års fravær vendte tilbage til Klinten. Jeg mødte ham på den sidste platform på Maglevadstrappen, hvor fra han kunne udpege redehullet i klinten nær Dron-ningestolen. Senere gik vi ned på stranden for at spejde efter falkene og deres 3 unger, der forlod reden omkring grundlovsdag. Niels Peter fik da også fundet de 2 af ungerne på toppen af klinten et stykke mod syd. Senere ankom hunnen med mad til ungerne.
    Niels Peter fortæller, at der er yderligere 2 par i Danmark, nemlig et par på Stevns Klint, og et par på Bornholm. Han forventer dog, at flere par vil etablere sig i de kommen de år. En tur på standen giver også mulighed for at finde forskellige forsteninger der stammer fra kridthavet.

    Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

    Se Møns Klint på et kort

  • Alle indlæg,  Natur

    Naturvandalisme på Knudshoved Odde nej! – men den er blevet naturgenoprettet.

    Knudshoved Odde er blevet naturgenoprettet.
    Knudshoved Odde er blevet naturgenoprettet.

    Enkelt besøgende på Knudshoved Odde, har givet udtryk for, at naturen på Knudshoved Odde ser farligt ud. Men som et gammelt ordsprog siger, ”skal det være skidt før at det bliver godt”. Således også på Knudshoved Odde.
    Det blev sidste år besluttet, at noget måtte gøres, da det værdifulde overdrevslandskab, var ved at springe i skov. Det blev derfor besluttet, at en stor del af del af den vedtilvækst, der har været gennem de sidste mange år skulle fjernes. Vordingborg kommune har derfor i samarbejde med Rosenfeldt Gods sidste efterår hyret en entreprenør med en stor knusemaskine til at fjerne de uønskede buske og træer.
    Det ser selvfølgelig ikke kønt ud i starten, men inden længe vil sporerne efter naturplejen være forsvundet, og overdrevslandskabet vil komme til sine fulde ret, som det fremstod i 1952, da det netop blev fredet for at bevare dette åbne overdrevslandskab.
    Der vil efterfølgende blive lavet en plejeplan for området, som skal godkendes af naturklagenævnte. Det er vigtigt løbende at pleje området, så det ikke igen bliver tilgroet med buske og træer.
    Møljørådet var mandag den 11. maj på besigtigelse på Knudshoved, og der blev fra alle sider udtrykt tilfredshed med resultatet.

  • Alle indlæg,  Naturture til udlandet

    I Costa Rica er 27 procent af landet dækket af nationalparker.

    costa_rica
    De hængende broer i regnskoven er ikke helt kørestolsvenlige, det lykkedes os alligevel med besvær at besøge et par stykker.

    Etableringen af en nationalpark på Møn glippede desværre i første omgang. Det var beklageligt udtrykte borgmester Henrik Holmer på et møde med Danmarks Naturfredningsforening for nylig.
    Når vi danskere rejser ud i verden besøger vi i vid udstrækning nationalparkerne i besøgslandet. De turister, der kommer her til landet, ville ligeledes i højere grad have besøgt Møn, hvis øen var omtalt som en nationalpark.
    Anderledes ser det ud i Costa Rica, som vi besøgte for nylig.  Costa Rica ”den rige kyst” kaldte Columbus landet, da han kom hertil i 1502. Det skulle dog senere vise sig, at der ikke var meget guld at komme efter. Til gengæld kan man sige, at landet er meget rig på natur. 27 procent af landet er dækket af nationalparker, såvel offentlig ejede, som privatejede arealer. Og den fantastiske natur tiltrækker mange turister.
    Ordet regnskov skal tages bogstaveligt, idet det regner meget. Et besøg i tågeregnskoven kan være en våd tur. Det er dog en helt speciel oplevelse, at besøge de hængende broer, hvor man går gennem og over trætoppene. Træerne er selvstændige biotoper, hvor der på et enkelt træ kan leve helt op til 1000 plante og dyrearter. Her træffer man blandt andet på brøleaberne, dovendyrene, sjældne fugle såsom Quetzalen, hvis fjer var mere værd for Mayakongerne end guld. Desuden flotte sommerfugle, sjældne padder og meget andet. Der gøres en stor indsats for at bevare biodiversiteten.
    Med kyster både til det Caribiske hav og Stillehavet, er der ligeledes et fantastisk maritimt liv, hvorfor der også er etableret maritime nationalparker. Blandt andet af hensyn til flere skilpaddearter, hvaler, rokker og andre truede havdyr.
    Vi har jo ikke dens slags spændende dyreliv i de danske farvende. Men det kunne være en oplagt ide at lave en maritim nationalpark i farvandet mellem Møn og Sydsjælland.

    Vis Tågeregnskoven i Costa Rica på et kort

  • Alle indlæg,  Ugens naturfoto

    Ugens naturfoto – Blishøne med unge

    Blishøne med blishønekylling
    Blishøne finder føde til sin unge.
    Blishønen er let genkendelig på sin hvide blis i panden. Den er en hyppig ynglefugl i søer og moser. Om vinteren søger de ud til vore kyster, hvor man finder dem i store flokke. Den lever af vandplanter og smådyr i vandet.
    Klik på billedet for at se flere naturbilleder på min Flickr photostream

  • Alle indlæg,  Naturture Vordingborg Kommune

    En morgentur i Hollænderskoven

    Hollænderskoven ved Præstø Fjord
    Hollænderskoven ved Præstø Fjord

    De danske kystskove skal helst besøges inden skovens træer springer ud, fordi man så kan gå i skoven og samtidig se ud over vandet. Således også med Hollænderskoven, som ligger lige nord for Præstø. Navnet skulle den efter sigende have fået, fordi 2 hollændere, der arbejde som mejerister i nærheden, ridsede deres navne på nogle bøgetræer i skoven.
    Lige før Even Bro går der en skovvej ind i skoven, hvor der kan parkeres. Man kan nu ad skovvejen gå ud langs fjorden. Hollænderskoven er en gammel bøgeskov. Langs fjorden findes en del gamle egetræer. Fra skovvejen har man en god udsigt ud over rørskoven og vandet, hvor svanerne ror rundt på det blanke vand, et gåsepar flyver gakkende langs med skovkanten, og spætten er i gang med at hakke sig et nyt bo i et udgået træ. Er man heldig, ser man også havørnen, som har sin rede ved Evensø jagte ud over fjorden.
    I rørskoven bygger ænder, blishøns og svaner deres reder, og hejrerne står i vandkanten på jagt efter et måltid mad. Følg skovvejen/stien langs med vandet. Til sidst når man ud til skovens sydøstlige hjørne, hvor man har en glimrende udsig til Lilleholm og Storeholm ude i Præstø Fjord.
    Man kan herefter følge skovbrynet ca. 600 meter vestpå, hvorefter man går til højre ind ad skovvejen tilbage mod udgangspunktet. I skoven er fuglekoret i gang. Mest fremtrædende er bogfinkens ”det det det kan jeg sige lige så tit det skal være” afbrudt af skovskadens hæse skrig, og musvågens rede i grenkløften kan også spottes her, inden der kommer blade på træerne.

    Vis Hollænderskoven på et kort

  • Alle indlæg,  Naturture Vordingborg Kommune

    Cykeltur i Stensby & Langebæk skov.

    Udsigt ud over Storstrømmen
    Udsigt ud over Storstrømmen

    I skovens dybe stille ro, hvor sangerhære bo…..
    Sådan indleder Fritz Andersen i 1864 sin hyldest til de danske skove. En cykeltur gennem Stensby- og Langebæk Skov på det sydligste Sjælland lever helt op til den beskrivelse.
    Skovene vokser i et dødislandskab. Landskabet der på det højeste punkt i skoven er 36 meter faldet brat ned mod kysten. Skovene er overvejende løvskov med store partier af bøgeskov, der allerede nu lukker sig som et tag over skoven. Jorden er meget kalkholdig, hvilket gør, at her findes sjældne orki-deer, ligesom man også her finder blå anemone og andre planter, der hovedsagelig vokser i natursko-ve.
    Lige før kysten går skoven flere steder over i strandeng. Skovene har et rigt fugle- dyre- og insektliv, og på hele turen følges du af fuglesang og skovduernes kurren.
    Start i den vestlige ende af Stensby Skov (se kort). Følg skiltene til vandreruten ”Sjællandsleden”. Ved det første vejkryds kan I tage en afstikker ud til kysten, hvor man får et flot kik til Farøbroerne og Tærø.
    Fortsæt gennem skoven til det idylliske Petersværft. Her opførte godsejer Peter Johansen, Petersgård i 1777 et skibsværft. Ostindienfareren Cron Princesse Louice Augusta blev bygget her. Fra 1807-14 var værftet flådebase og værft for genopbygning af den danske flåde, som vi mistede til englænderne i 1807.
    Fortsæt turen ad den kystnære skovvej videre ind i Langebæk Skov. Også her er der mulighed for at slå et smut ud til kysten. Fremme ved asfaltvejen svinges til højre mod den hyggelige havn ved Langø-dæmningen. Her er borde og bænke til kaffen eller madpakken.
    Til tilbagevejen gennem Langebæk Skov kan den lidt nordligere skovvej benyttes tilbage til Petersværft. I Stensby Skov kan man tage vejen op til Stensby Linie, så man også får et kik på skoven ude fra.
    Vis Gennem Stensby og Langebæk Skov på et kort

  • Alle indlæg,  Naturture Vordingborg Kommune

    Nyd naturen på Bogø grundlovsdag.

    bogc3b8
    Jytte og Frank Evers går en tur i Østerskoven på Bogø hver dag

    På Bogø har der i ca 100 år eksisteret en upolitiks Grundlovsforening, måske den eneste i Danmark. Hvert år festligholdes grundlovsdag med et optog af flot pyntede køretøjer. Optoget starter på normalt på  Bogø Hovedgade kl. 12.30, hvorefter optoget køre af en 12 kilometer lang rute rundt på øen. Kl. 14.30 ankommer optoget til Skovpavillonen i Bogø Østerskov, hvor der er levende musik. Grundlovstalen holdes kl. 15.00.
    Bogø ligger naturskønt mellem Sjælland og Falster. Først i 1943 blev der bygget  dæmning mellem Møn og Bogø. Før den tid var der en færge i form af en robåd, der sejlede mellem Møn og Bogø. Fra Dæmningen er der en flot udsigt til henholdsvis Grønsund og Letten.
    I den vestlige ende er Bogø forbundet med Farø via en dæmning, som blev anlagt i forbindelse med bygningen af Farøbroerne i 1985.
    Ud over at deltage i grundlovsarrangementet kunne man benytte lejligheden til at se på naturen på Bogø. Allerede fra dæmningen fra Møn til Bogø kan man iagttage det rige fugleliv langs med dæmningen.  På den østlige side af Bogø By ligger Bogø Østerskov, der hovedsagelig består af løvskov med bøg, ahorn, ask, storbladet lind og hassel. Langs skoven er der en tæt bræmme af rørskov, som kan ses hvis man benytter sig af de stier der udgår fra vejen gennem skoven.
    Kør også en tur ud af Stenkildevej. Lige før feriekolonien, kan man gå op ad markvejen til venstre. Her får men en flot udsig til Tærø og de Sydsjællandske skove.
    Kør også en tur ud til den lille hyggelige havn Skåningbro, hvor der er en flot udsigt til Farøbroerne.

    Se steder på Bogøtur på et kort

  • Alle indlæg,  Naturture Vordingborg Kommune

    Når hvidtjørnen blomstrer er det tid en tur på Knudshoved Odde

    Axel Johanson spejder ud mod Oddens vestligste punkt.
    Axel Johanson spejder ud mod Oddens vestligste punkt.

    Knudshoved Odde kan besøges året rundt. I maj/juni, hvor hvidtjørnen blomstrer får man dog mest ud af besøget. Kør til Knudskovs parkeringsplads først i skoven. På hverdage kan man fortsætte ud til Knuds-skovgård. Der skal betales parkeringsafgift til Rosenfeldt Gods. Forsæt gennem skoven og følg markvejen midt på Odden, eller gå ud langs med kysten til Draget.
    Knudshoved består af moræne dannet af Storbæltsgletscheren ved istidens slutning. Mellem de enkelte morænebakker er der lavtliggende flader, som enten er smeltevandssletter eller strandvoldssletter.
    Axel Johanson tidligere lærer på Svend Gøngeskole og ivrig arkæolog ledsagede mig på turen der ud. Han fortæller, at der på Odden er fundet bopladser fra jægerstenalderen. Området var ved slutningen af istiden for ca. 12.000 år siden en vigtig lokalitet for stenalderens jægere. De mødtes her for at jage renerne på deres vandring nordover. Danmarks var da endnu landfast med Østeuropa og England.
    Draget kan være overskyllet ved højvande. Lige efter Draget ligger det gamle traktørsted. Her er der en del skovbevoksning af bl. a. småbladet lind her i blandt et kæmpestort gammelt træ. Længere fremme afløses træbevoksningen af spredt krat af blandt andet hvidtjørn med åbne områder i mellem. Her er flere vandhul-ler, hvor i man kan høre den sjældne klokkefrø, hvis stemme lyder som en klokkeringen. Den blev efter sigende indført til Danmark i 1500-tallet af Peder Oxe.
    På Odden træffes mange forskellige fugle, vi så foruden de almindelige fugle på Odden bl. andet Fiskeørn, Glente og yderst ude en Stenvender. Odden er et af Danmarks flotteste overdrevslandskaber. Allerede i 1415 udstedte Erik af Pommeren et kongebrev, der gav Vordingborgs borgere græsningsrettigheder her. Først i 1920 blev rettighedderne overdraget til Rosenfeldt. Nu naturplejes området af galoway køer.
    På den vestlige spids er der i klart vejr en flot udsigt til øerne i smålandsfarvandet.

    Se Knudshoved Odde på et kort

  • Alle indlæg,  Natur

    Naturen skal bindes sammen

    Naturkorridorer
    Naturkorridorer

    Vi har desværre ikke så meget natur i Danmark, og det vi har findes spredt og unden sammenhæng. Danmark er forpligtiget til at bevare biodiversiteten. Dette kan lade sig gøre, hvis vi får bundet vore spredte naturområder sammen i et netværk.

    I forslaget til ”Fremtidens natur i Vordingborg kommune” (se link) indgår udpegningen af en række korridorer. Korridorerne består af områder med spredte og fragmenterede naturområder og af områder med potentiale for naturgenopretning f.eks. afvandede moseområder, små vandløb som er regulerede, eller områder hvor oprensning og nyetablering af vandhuller bør prioriteres højt. Ved en målrettet naturgenopretningsindsats i korridorerne kan der med tiden skabes værdifuld natur, som kan forbedre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Konkrete naturgenopretningsprojekter er derfor af helt afgørende betydning for at skabe en bedre og mere sammenhængende natur i kommunen.

    I mange tilfælde indgår afvandede moseområder og regulerede bække og åer i korridorområderne. Konkrete naturgenopretningsprojekter kan f.eks. være frilægning af rørlagte vandløb, tilbagelægning af åer i et slynget leje, oprensning af vandhuller, hævning af vandstanden i afvandede moseområder eller etablering af vedvarende græsarealer i lavbundsområder og langs vandløb. I forbindelse med Vandrammedirektivets vandoplandsbaserede indsatsplaner vil ådale og andre vådområder blive områder med særligt fokus.

    Et eksempel på et korridorområde udpeget med baggrund i et tidligere vådområde er Køng Mose,  Svinø Nor og Skaverup Nor. Disse vådområder var omkring år 1900 inden afvandingen for alvor tog fart vigtige naturkorridorer.

    Der findes mange lignende områder, som ved hjælp af naturgenopretning kunne være med til at binde naturen sammen.

  • Alle indlæg,  Naturture børn

    En kanotur på Susåen er en stor naturoplevelse for børnene.

    På en kanotur på Susåen kommer man tæt på natuern.
    På en kanotur på Susåen kommer man tæt på natuern.

    Vordingborg kommune har desværre igen åer, der er vandførende nok, til at man kan sejle på dem. Man skal derfor uden for kommunen for at få sig en kanotur, med mindre man tager en tur langs kysten, som i øvrigt er den længste kyststrækning for en kommune i Danmark.
    Den nærmeste å med kanosejlads er Susåen, som er Sjællandske største og længste å. Åen er 89 kilometer lang, og har sit udspring nær Rønnede. Den tager sig en stor omvej, hvor den løber gennem Holmegårds Mose og Tystrup Bavelsesøerne, før den rammer sit udløb i Karrebæk fjord. Susåens forløb er dannet af istiden for ca. 15.000 år siden. Siden istiden har  åens omegn været et godt sted at bo. Det vidner blandt andet de mange oldtidsgrave om.
    I middelalderen var Åen en meget brugt færdselsåre. Der er blandt andet blevet fragtet spegesild op til munkene på Sorø Kloster, og den anden vej er den blevet brugt til at fragte tømmer og andre varer ned til Næstved.
    En kanotur starter for mange ved Broby, men kan også startes længere oppe af åen.
    Starter man her sejles gennem åen ud til Tystrup Bavelsesøerne. Her forsættes sejladsen sydpå til man igen rammer åen ved Gunderslevlille, hvorefter man forstsætter mod Næstved. Tager man den store tur, kan man benytte de lejerpladser, der findes langs åen til en overnatning.
    Mig og børnebørnene, nøjedes med en tur fra Nåby (se www.brobykanoudlejning.dk). Vi sejlede her gennem Gerdrup enge hvor køer og heste græsser fredeligt langs åen. Vi mødte  gråænder med ællinger, blishøns, rørhøns, rørhøg og en isfugle blev det også til. Den sidste del af turen går gennem Herlufsholmskoven, hvor vi også passerer Herlufshoms Kostskole. Efter ca 4 timer nåede vi frem til Rådmanshaven i Næsted, som er endestationen for sejladsen.

    se Kanotur Susåen på et kort