• En tur på Kulsbjergområdet

    Udsnit af Kulsbjerg øvelsesområde
    Udsnit af Kulsbjerg øvelsesområde

    Kulsbjergområdet har som mange andre af militærets øvelsesområder udviklet sig til en naturperle. For at bevare områdets natur, er der da også lavet en plejeplan, som sikrer, at området bevares som værdifuldt natur.
    Området domineres af de 3 Kulsbjerge. Store Kulsbjerg er med sine 107 meter det højeste. Meget af top-pen er indhegnet militært område, det øverste punkt er dog tilgængeligt ved at gå mod syd rundt om heg-net. Herfra er der en fantastisk udsigt. I klart vejr ses bl.a. Storebæltsbroens Pyloner og Storstrømens bro-er.
    Der findes flere søer i området. Den største sø Kulsøen blev dog afvandet omkring 1920, den var så dyb, at man kunne sejle og sætte ruser i den. Områdets mange forskellige biotoper giver et meget rigt dyre- fugle- og planteliv. Her findes bl. a. den sjældne løvfrø og orkideen Maj-Gøgeurt. På min tur sidst i septem-ber afpatruljerede tårnfalken området og jeg så dværglappedykkere i søerne.
    Offentligheden har fri adgang undtagen ved militære aktiviteter. Aktivitetsoversigt findes på www.Danilog.dk. Til fods må man færdes over alt, på cykel kun på stier og veje. Ved adgangsvejene fås ordensreglementet med kort over området.
    Der er adgang fra Vallebovej i vest, fra Stensved ved Kulsbjergvej, fra Røstofte Skovvej, Vallebo Skov ved Vallebovej og ved Skovhusevej. Ved indgangene er der P-muligheder og opslag, der viser månedens øvel-sesaktiviteter.

    Vis Kulsbjerg på et større kort

  • Ugens naturfoto – Ung havørn

    Ørn vigestenen
    Denne unge havørn sad på vigestenen inderst i Dybsø Fjord.

    Klik på billedet, og se flere naturbilleder.

  • Se 40.000 traner i Nordtyskland.

    traner-tyskland

    Fouragerende traner på en majsmark ved Hohendorf i Nordtyskland.

    Flere og flere traner yngler rundt omkring i Danmark, flest i Jylland og på Bornholm, men nu også på Sjælland og Falster.
    Vil man se rigtig mange traner skal man dog 150 km og tre en halv time herfra nemlig til Nordtyskland ca. 70 km øst for Rostrok. Her ligger tranecenteret i Gross Mohrdorf, der gerne oplyser, hvor man kan se tranerne, som raster i området midt i oktober på deres træk sydpå til vinterkvarteret i Spanien.
    Selv var jeg der 16. og 17. oktober 2007. Centret fortalte, at der var ca. 39.000 traner i området.
    Tranerne overnatter stående i vandet syd for Øen Zingst. I skumringen flyver de alle ud til vandet, hvor de stiller sig i en stor flok. De kan ses fra fugletårnet nord for Bisdorf.
    Tidlig næste morgen kørte jeg ud til kysten ved den lille by Nisdorf. Mellem klokken syv og otte kom tranerne ind fra vandet. Flok efter flok kom flyvende, og hele tiden havde jeg tranernes trompeteren i ørerne. Det var en fantastiks ubeskrivelig oplevelse.
    Efterfølgende kunne man finde store flokke af traner fouragerende på de afhøste majsmarken inde i landet. Blandt lige før byen Günz og længere fremme lige efter byen Hohendorf.

    SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP

    Se Tranetur på et kort

     

    Klik på billedet, og se flere naturbilleder.

  • Tag på Avnø og se sælerne

    Sælerne på Aunø fjord

    Avnø Naturcenter er et af de bedste steder i Danmark at se sæler. Omkring 1. september, hvor sælungerne er blevet store, er det et specielt godt tidspunkt at tage ud og se dem.
    Når Avnø fjord har en stor bestand af spættede sæler, skyldes det de gode muligheder, de har for at hvile sig på stenrevet. Her fælder de også deres pels i august, og de kan også føde deres unger her.
    Sælerne lever i op til 36 år, og de er ekstremt tilpasset et liv i vand. På land må den “mave” sig langsomt frem. Derfor holder den sig tæt på vandet og ses sjældent mere end et par meter fra kysten. I vandet kan den skyde en fart af op til 35 kilometer i timen, dykke ned til noget over 100 meter og holde vejret i 20-30 minutter.
    Fra Avnø Naturcenter kan I gå de 500 meter ud til kysten for at se sælerne. Medbrig en kikkert eller gå op i tårnet og se sælerne i den store stationære kikkert. Ved et besøg for nylig talte jeg op til 150 sæler på revet. Man kan i øvrigt også få guidede ture på Avnø. Kontakt naturvejleder Kari Hald på kah@sns.dk.

    Klik på billedet og se flere naturbilleder på Flicker photostream

    Se Avnø’s sæler på et kort

  • Noget af Vietnams flotteste natur kan opleves på 3 sejlture.

    Området omkring Ngo Dong floden, som vi sejlede på, bliver også kaldet Halong på land
    Området omkring Ngo Dong floden, som vi sejlede på, bliver også kaldt "Halong på land"

    Hvis turen går til Vietnam, må man ikke snyde sig for 3 flotte sejlture. Hvis man starter sin Vietnam-rundrejse i Hanoi, skal man tage en tur ud og sejle på Halong bugten. Her kan man sejle imellem 3000 kalkstensøer. Ha Long betyder ”Dragen der stiger ned” og er et af Vietnams mest naturskønne områder. Det er da også blevet erklæret særlig bevaringsværdig (World Natural Heritage) af UNESCO i 1994.
    Fra Halong sejler man ud i udflugtsbåde. Tag en todages tur med overnatning.
    Mange af de mærkelige klippeformationer er navngivet efter legender, eller hvad de ligner f. eks. Svaneklippen eller Tudseklippen. Ude i bugten støder man på små landsbyer bygget på flåder i vandet, hvorfra de fisker eller har små muslinge-perlefarme. Vandet er meget roligt i bugten, da de mange øer beskytter mod havstrømmene i Tonkinbugten.

    ”Halong på land” sådan kaldes landskabet, der ligner Halong bugten blot på land. Dette landskab finder man ca. 100 kilometer syd for Hanoi nær byen Ninh Binh. Her bliver man roet ned ad floden Ngo Dong i en lille båd. Det er kvinderne der har jobbet med at ro ned af floden, hvor man blandt andet sejler gennem 3 grotter. Ind imellem roer kvinderne båden med fødderne. At sejle på floden gennem rismarkerne mellem de flotte klippeformationer er en flot naturoplevelse.

    Den tredje sejltur er i Mekongflodens delta syd for Saigon. Også her bør man tage en todages tur. Vi sejlede fra Cai Be til Can To. Det er en helt speciel oplevelse at side på agterdækket og indtage sine måltider, medens man betragter naturen og livet på og langs floden. Mekonfloden er en vigtig transportvej, og meget forskelligt gods fragtes rundt i deltaet og dets kanaler.
    På andendagen nåede vi om formiddagen frem til Can To, som er deltaets centrum, her sejlede vi i en mindre båd ud til byens flydende marked, hvor folk er travlt beskæftiget med at købe og sælge et stort udvalg af frugt, fisk og grønsager.

    Har man lyst til en fjerde sejltur, kan man blive sejlet ud til Whale Island en lille ø lidt nord for Nha Trang, hvor der ligger en enkelt ressort. Her kan man slappe af i paradisiske omgivelser.

    Se stederne på Vietnamssejlture på et kort