• En morgenfugletur på Storstrømsbroen

    Storstrømsbroen virker som trækrute for småfuglene.
    Storstrømsbroen virker som trækrute for småfuglene.

    Det må have været en flot sejltur med den første morgenfærge fra Masnedø til Gåbense i 1800tallet. I 1872 flyttede ruten til Overhoved Havn. Fra 1919 til åbningen af Storstrømsbroen sejlede der også en bilfærge fra Vordingborg til Gåbense. I 1937 indviedes den omkring 3,2 kilometer lange Storstrømsbro. Den var i en årrække Europas længste bro, med en gennemsejlingshøjde på 26 meter.
    Man kan som bekendt ikke gå på vandet, men man kan tage en gåtur over. På turen over broen har man en fantastisk udsigt til begge sider. Mod vest ses den lille ø Masnedø Kalv, ligesom man kan se ud langs Knudshoved Odde. Ud for Falsters Kyst ligger den lille ø Dyreford. En skarvkoloni har ødelagt træbevoksningen på øen, så nu bygger skarverne deres rede på jorden. En del sæler kan ses på stenene foran øen, jeg talte 25 stk. Til den anden side har man udsigten til Farøbroen og de Sydsjællandske Skove.
    Der var mange fugle i luften denne morgen. Vandrefalken jagtede duetrækket, som var på vej over Strømmen. Et syn, man ikke ser hver dag. Mange Gæs og andefugle trak fra Sjælland mod Falster.
    Mange specielt småfuglene benytter i stor udstrækning broen som ledetråd for deres træk mellem Sjælland og Falster, og der var mange hundrede af dem. En ornitolog jeg mødte for enden af broen fortalte, at det er et helt godt sted at se fugletræk. Ud over de mange småfugle trak en enkelt glente også langs broen.
    Ved brofæstet på Falster kan man gå ned ad en trappe, så man kommer ned  under broen. Her kom en skovmår springende gennem græsset.
    For at det skulle være fuldendt manglede blot havørnen. Og så kom den da også på tilbagevejen flyvende og satte sig i et træ på Masnedø Kalv.

    Se Storstrømsbroen på et kort

  • Ugens naturfoto – Bramgæs

    Bramgæs

    Så er Bramgæssene her. De ses i i øjeblikket i antal af flere tusinde ved Dybsø Fjord, Svinølandet og Avnø. Bramgæssene er i de senere år gået meget frem, og hvor de tidligere trak længere sydpå, overvintre mange i Danmark i de milde vintre.

    Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.

  • Når naturen tager over.

    En kørestol er ingen hindring for at se verden. Her er det Yvonna sammen med vores guide i Cambodia.
    En kørestol er ingen hindring for at se verden. Her er det Yvonna sammen med vores guide i Cambodia.

    Hvis vi ikke plejer vores naturområder vil naturen hurtigt tage over, og vil over en årrække springe i skov. Vi kan se hvordan ældre kulturefterladenskaber, også her i Danmark er blevet begravet i sediment, og naturen har taget over.
    Over tilstrækkelig lang tid, kan hele byer begraves af naturen. Et af de mere tydelige eksempeler her på, oplevede vi i Ankor Wat i Cambodia.
    I perioden 802 til 1431 byggede en lang række Kmerkonger på et meget stort område en by med utallige templer og slotte. I 1431 blev området forladt, og kun et enkelt tempel forblev i brug.
    Resten af de fantastiske bygninger forsvandt, idet den tropiske regnskov simpelthen voksede ind over dem. Først i 1850 fandt en fransk munk nogle af templerne. I 1908 satte man ind med bevaring og rekonstruktion.
    Et af templerne nemlig Ta Prohm, besluttede man at lade stå med de kæmpe store træer, der havde overgroet templet, så man kan se, hvad der sker, når naturen tager over. Man måtte dog rydde en del af junglen, for overhovedet at få adgang til stedet. Templet er i øvrigt blevet brugt som kulisse i flere skattejagtfilm.
    Området er i dag optaget på Unescos liste over ”Verdens arv”. Det menes, at der stadig er uopdagede templer i junglen.

    Se Ta Prohm i Ankor Wat på et kort

  • Skal man se sort sol er det bedste tidspunkt medio oktober.

    Stærene kommer
    Stærene kommer

    Mange drager i denne tid til Sønderjylland for at se ”Sort Sol”, som fænomenet kaldes, når flere hundredetusind stære går til ro i Tøndermarsken. Hen over efteråret samler stærene sig i større og større flokke. De fouragerer rundt omkring i marsken, hvor de især lever af insektlarver blandt andet fra Stankelben.
    Ca. en time før solnedgang begynder stære at indfinde sig på overnatningspladserne. Først kommer de i mindre flokke, men efterhånden bliver flokkene større og større, og nogle af dem kan indeholde op mod 50.000 stære, og når alle stærene har sat sig i tagrørene, kan der være over en million stære i flokken.
    Og ikke længe efter solnedgang er det slut, og stærene er gået til ro i rørskoven. Inden der bliver helt stille, er der dog en koncert af stærenes kvidren, som med sin lydstyrke, er med til at skræmme eventuelle rovfugle væk. Lyden er så høj og intens, at arbejdstilsynet næppe ville lade folk arbejde i en lignende larm.
    Overnatningsstederne skifter hele tiden, men kan dog også være den samme i et par dage. Når overnatningstederne skifter, er det blandt andet for at narre eventuelle rovfugle. Det er rovfuglenes angreb på stæreflokken, der kan give de spektakulære balletagtige stæreformationer, når de i samlet flok søger at undgå disse rovfugle. Det er dog ikke hver aften, at der er rovfugle til stede.
    De bedste steder at se sort sol er ved Magisterkogen syd for Tønder, eller ved Rudbøl sø.  Se kortet på linket nedenfor.

    Se de bedste steder hvor man kan se Sort sol i Tøndermarsken på et kort

    PÅ DENNE BLOG KAN DU FINDE MANGE FORSLAG TIL FLOTTE NATURTURE – FIND DEM UNDER KATEGORIER.

    DSCN3201 2 (100x71)

     Har du lyst til at se sæler på Sjælland,  kan du gøre det på    guidede ture på Avnø Naturcenter. Kontakt   Avnø Naturcen-  ter eller undertegnede.

  • En tur i efterårsskoven – Viemose Skov

    Der høstes frugter  (bog) fra bøgetræerne i Viemose Skov
    Der høstes frugter (bog) fra bøgetræerne i Viemose Skov

    For de fleste danskere er en tur i skoven en tur ud i naturen. Men i virkeligheden bliver de fleste danske skove drevet forstmæssigt, og er derfor i sagens natur ikke natur. Således også Viemose skov. De fleste skove er plantede, og i Viemose skov kan man se beviset herfor i de mange gravhøje, der findes i skoven. Disse har ved deres anlæggelse ligget frit med udsyn ud over Stege bugt.
    Kør til Balle Strand. Lige før den lille hyggelige havn går der en vej ind i skoven. Denne kan nu følges igennem den øverste del af skoven. Det højeste punkt er Dyrhøj med sine 33 meter. Det meste af skoven er bøgeskov iblandet enkelte nåletræsplantninger. I skoven findes også en del asketræer. De er imidlertid ved at gå ud på grund af svampeangreb, hvorfor de må fældes. Godt oppe i skoven stødte jeg pludselig på et bøgeskovsstykke, under hvilket der var udlagt store net til opsamling af bog, som er bøgens frugter. Disse skal bruges til fremelskling af nye bøgetræer.
    I den anden ende af skoven køres ned mod vandet, og skovvejen nærmest vandet følges tilbage. Midt i skoven ligger ”Syvhøje”, med sine syv gravhøje. I skoven er der også fundet en skåltegnsten med 90 skåltegn, det vil sige 90 fordybningen i stenen lavet af folk i oldtiden. Man ved ikke, hvad betydningen af disse skåltegn har været.
    Midtvejs tilbage løber vejen et lille stykke langs med vandet. Her er en god udsigt til Nyord, Stege by og ud over Fakse bugt. Fortsæt tilbage til Balle Strand.

  • Ugens naturfoto – Flyvende hunde hviler sig.

    Flyvende hunde
    Disse Flyvende Hunde så vi på Chapwani Island (også kaldet Grave Island) ved Zanzibar. Flagermusene overnatter på øen, og flyver i dagtimerne til Zanzibar for at furagere. Der findes en enkelt lille resort på øen.

    Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.

    Se Chapwani Island på et kort

  • Lærerne på Svend Gøngeskolen skabte flot natur.

    Lundby-skov-4.-nov-2007-007
    Svend Gøngelunden med dens 4-5 meter høre træer i efter-årsfarver og den frilagte Stolebjergbæk.

    Flere områder i Vordingborg Kommune har ingen bynær natur, det gælder f.eks. Lundby i Kommunens nordlige udkant.
    Dette medførte bl. a. at Svend Gøngeskolens natur- og tekniklærerne i begyndelsen af 1990’erne ikke kunne efterleve lovens krav om, at ”eleverne arbejder med naturens mangfoldighed”, og at ”undervisningen fortrinsvis baseres på elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter”.
    I 1996 indkaldte de derfor hele lærergruppen for at finde en løsning på problemet. Udfaldet blev en henvendelse til kommunen, med anmodning om inddragelse af et kommunalt eget område bag skolen til etablering af et naturområde.
    Kommunen var positiv, men ønskede ikke at blive involveret økonomisk. Heldigvis lykkes det, efter at en ny lokalplan i 1999 var blevet vedtaget, at få del i LEADER+ – midler, hvorved penge fra EU finansierede skoven, oplyser formanden for Svend Gøngelunden tidligere lærer Karen Johanson.
    Beplantningen skete efter en plan lavet af godsinspektør Sune Norsker, Lundbygård således, at når man går fra syd mod nord følger træarterne efter hinanden, som de indvandrede i landet efter istiden.
    I samarbejde med den lokale spejdergruppe samt børneinstitutionerne blev flere ”store plantedage” arrangeret. Her kunne områdets beboere komme og plante egne havers overflod i læbæltet langs Sværborgvej, samt købe og plante små træer – alle af gamle danske sorter.
    Den rørlagte Stolebjergbæk blev også frilagt på en strækning gennem området, og en lille sø blev etableret. Der blev bygget 2 sheltere og opsat grillriste.
    Lærernes spændende initiativ, har nu medført, at de kan opfylde lovens krav til undervisningen, samt at byens borgere kan færdes i skoven, og på nært hold følge en dens udvikling.

    Ses Svend Gøngelunden på et kort