• Tag på ørnetur ved Maribosøerne

    Havørnen kaldes også den flyvende dør
    Havørnen kaldes også den flyvende dør

    Foruden danske ørne, er der besøg af svenske og tyske ørne om vinteren. Der kan om vinteren være mellem 150-200 havørne i Danmark. Det bedste sted at se havørne om vinteren er ved Maribosøerne, som består af Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø. Der er et enkelt fast par ved søerne.
    Start turen fra vejen mellem Sakskøbing og Maribo. Kør ned mod Engesstofte. Lige efter Engestofte svinges til højre ad Søvej. Fremme ved Pumpestationen i skoven, er der en rasteplads med kik til Hejrede Sø. Lige før rastepladsen er der et kik til Søndersø, med mulighed for at se ørnene begge steder. Fortsæt ad Røgbøllevej frem til T-krydset. Her svinges i første omgang til venstre for at stoppe 100 meter længere fremme ved rastepladsen, hvor der er en god udsigt ud over Røgbølle Sø. Kør derefter tilbage mod Søholdt ad Frederikshusvej og Søholdtvej. Ca 1 km længere fremme er der igen god udsigt ud over Røgbølle Sø. Lige før Søholdt kan man eventuelt køre lige inden for i parken, hvor der kan parkeres og gå en tur ud til Skelnæs Pavillionen (blå rute). Et par 100 meter før Pavillonen er der et godt kik ud over Søndersø fra en stor bro. Her fra kan man se Øen Askø, med skarvkolonien. Her sidder ørnene ofte og raster.
    Ellers fortsæt forbi Søholt og frem til Maribovej. Lige efter Søholdt er der en flot udsigt ud over søen. Og man kan se halvøen Dornæs, som er et af ørnenes overnatningssteder. Længere fremme kan man tage en afstikker til Naturskolen (Lilla rute). Er der is på søerne, er der ofte en våge ud for skolen, her fra kan man se ørnene sidde på isen, og holde øje med fuglene.

    Se Ørnetur Maribosøerne på et kort

  • Ugens naturfoto – pibeænder

    Pibeænder

    Meget få pibeænder yngler i Danmark, men mange kommer her på træk.

    Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.

  • Tag på ørredtur ved Vintersbølle bæk.

    Ørreden står roligt i vandet og venter på et bytte.
    Ørreden står roligt i vandet og venter på et bytte.

    I november-december trækker havørrederne op i Vintersbølle bæk for at  gyde. Går man en tur langs med kysten, kan man ud for bækkens udløb være heldig at se flokke af havørreder, som venter på et gunstigt  tidspunkt til at vandre op i bækken.
    Følger man bækken ind i land, kan  man være heldig at se havørreder på op til 4 kg. stå på de dybeste steder i bækken. Mindre fisk er dog mere almindelige. Selv om man ikke ser ørrederne, kan man se de gydebanker hvor fiskene har gydt deres  ca. 1500 æg pr. kg. legemsvægt.
    Når æggene er gydt og befrugtet,  trækker de slunkne havørreder ud i Storstrømmen for at æde, indtil de vender tilbage til bækken igen til næste år. Æggene ligger i den  grusede bund i bækken indtil omkring 1. maj hvor de klækkes. De små  ørreder bliver i bækken i 2 år, før de vandrer til havs 15-18 cm. lange. Hvis man er meget heldig at være ved bækken på det rette  tidspunkt, kan man se de små blanke ørreder trække til havs. Ørrederne går lige nu op i bækken for at gyde.

    Vis Vintersbølle bæk tur på et kort

  • Ugens Naturfoto – Ung leguan

    Ung leguan i Costa Rica
    Ung leguan i Costa Rica

    Denne unge leguan bode i hækken lige ved siden af vores bungalow på Villa Rio Mar, Dominical ude ved stillehavet i Costa Rica. Legunaer er planteædende øgler, der som voksne lever det meste af deres liv oppe i træerne.

    Se Villa Rio Mar på et kort