• Ugens naturfoto – iglen

    Iglen ude af sit rette element
    Iglen ude af sit rette element

    Igler er ledorme. I Danmark lever de hovedsageligt i feskvand. Blodiglen er i stand til med deres munddele at bide sig fast i dyr og mennesker og suge blod af dem.

  • Løvfrøen i fremgang i Sydsjælland

    Løvfrø
    Løvfrøen i gang med sin natlige koncert, som kan høres op til en kilometer væk.

    Løvfrøen er relativ sjælden i Danmark, da den siden 1950 er forsvunden fra 90% af de vandhuller den var i. I Sydsjælland var den ved helt at uddø ifølge paddeekspert Kåre Fog. I 1945 kortlagde Per Holm Andersen fra Vordingborg bestanden af frøer i Sydsjælland. Ud fra hans optegnelser, kunne man i 1977 konstatere, at bestanden af frøer var gået tilbage med 50%., og for løvfrøen så det endnu værre ud. Det efterfølgende lykkedes for Kåre Fog at få bestanden af løvfrøer op igen, gennem avl og udsætning blandt andet på Kulsbjerg Øvelsesterræn. Her, hvor vandhullerne ikke bliver påvirket af landsbrugsdrift, går det rigtig godt. Hvert år dør halvdelen af bestanden, men bestanden der skulle nu være oppe på 200 hanner ifølge Kaare Fog. Også et par andre steder blandt andet på Bøndernes Egehoved er der ligeledes en god bestand.
    Løvfrøen er den mindste frø i Danmark. Den bliver kun ca. 4 centimeter lang. På lune aftener i maj kan man på op til en kilometers afstand høre løvfrøerne konkurrere på stemmekraft nær de vandhuller, som de yngler i.
    Løvfrøen er den eneste af de danske frøer der har sugeskiver på finger- og tåspidser. Disse bruger den når den klatrer rundt i træer og buske efter de insekter, som den lever af. Den er godt kamufleret, og er svær at få øje på, når den sider i træer og buske. Den kan oven i købet skifte farve til forskellige nuancer grønt. Løvfrøens menu består af edderkopper og insekter, som den finder på sine klatreture.

    Du kan høre og se løvfrøen kvække ved at trykker på nedenstående billede

     

  • Ugens naturfoto – lille vandsalamander

    Lille-vandsalamander

    Lille vandsalamander i mit havebassin. Mine børnebørn har på et tidspunkt fanget over 30 i bassinet, som kun er ca. 2 gange 2 meter.

    Ved at klikke på billedet kan du se flere naturfotos.

  • Muldvarpen nytte- eller skadedyr

    Børn fra Sværdborg skole på udeskoletur på Avnø
    Mulvarp

    Når muldvarpen optræder i vores haver eller på landmandens mark, betragter vi den nok som et skadedyr. Men muldvarpen har også sin mission i vores natur, idet den med sine mange lange gange er med til skabe udluftning i jorden.
    Jeg blev lidt sur på den, da den begyndte at underminere min have. Da jeg en morgen kun se, at den for nylig havde skudt jord op, satte jeg haveslangen ned i gangen og åbnede for vandet. Efter lang tid kom en våd og forpjusket muldvarp kravlende op ad hullet.
    Da jeg var interesseret i, hvor hurtigt den kunne grave sig ned, lod jeg den være lidt i en spand, for at den kunne sunde sig, hvorefter jeg lukke den ud i et bed i haven. 6 sekunder tog det den at grave sig ned. Det kan ses på linket nederste i historien. Da den nu havde været så flink og fotogen, satte jeg den senere ud i et naturområde, hvor den ikke kunne generer nogen.
    Muldvarpen tilbringer det meste af sin tid under jorden, hvor den laver sine gange. Den kan grave op til 30 meter gange på en dag. Gangene kan ligge ned til 1 meters Dybde.
    En stor del af muldvarpens føde består af regnorme. Finder muldvarpen flere regnorme end den umiddelbart kan spise, bider den forenden af dem, så de ikke kan grave sig gennem jorden, og den har på den måde sikret sig sit næste måltid.

    Tryk på nedenstående billede og se Mulvarpen graver sig ned.

     

  • Ugens naturfoto – hugorm

    Hugorm
    Man skal være lidt heldig for at se en hugorm. Denne hugorm har jeg fotograferet på Skallingen i Vestjylland. Hunnen er brun, medens hannen er grå.

  • Tipperne er et af Danmarks fuglerigeste engområder.

    Kobbersnepperne på Tipperne stikker deres 12 cm lange næb ned i bunden for at snuppe orme og krebsdyr
    Kobbersnepperne på Tipperne stikker deres 12 cm lange næb ned i bunden for at snuppe orme og krebsdyr

    I Vordingborg kommune er engene på Nyord et af de vigtigste engområder i Østdanmark. Men Tipperne ved Ringkøbing Fjord er et af de vigtigste i Danmark. Tipperne er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlaget består af 30 fuglearter, som er det højeste antal for et enkelt fuglebeskyttelsesområde i Danmark.
    Desværre ses den store kobbersneppe nu kun i fåtal på Nyord, men på Tipperne er den stadig en almindelig ynglefugl.  Der ynglede 67 par kobbersnepper på Tipperne i 2010. På en tur derud først i april talte vi mellem 12 og 15 par alene langs vejen.
    Tipperne er et af vore ældste fuglereservater, og den yderste del kan kun besøges et par timer søndag formiddag. På Værneengene, som ligger lige før selve Tipperne, er det dog muligt at færdes hele tiden, og også her er der et rigt fugleliv.
    Så tidligt som sidst i 1700 tallet blev en del af Tipperne overtaget af staten. Reservatet blev oprettet i 1928, og der har lige siden været foretaget registrering af fuglelivet på området. Man har derfor enestående videnskabelige data for områdets fuglebestand. Tipperne er kun nogle få hundrede år gammelt. De blev dannet, da Ringkøbing Fjords udløb ved Nymindegab sandede til.
    Ud over kobbersnepperne, så vi masser gæs, specielt bramgæssene optrådte i store flokke. men der var også en del grågæs, samt en lille flok blisgæs..
    Rødben, viber og hjejler fouragerede også på engene den dag. Der yngler ca. 1000 par vadefugle på Tipperne. For almindelig ryle og brushane er Tipperne et meget vigtigt yngleområde.
    Tipperne er ligeledes en vigtig rasteplads for vade- og andefugle på såvel forårs som efterårstrækket.