• Ugens Naturfoto – Krumknivgræshoppe

    Knivgræshoppe

    Græshoppen har fået navn efter hunnens krumme læggebrod. Den har meget lange springben men små vinger.

    Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.

     

  • Du skal have koks i støvlerne hvis du møder grævlingen.

    Grævling
    Grævlingen uden for sin hule i en skov nord for Vordingborg. Nede i hulen havde hun 3 unger.

    I gamle dage sagde man at mødte man en grævling, var det godt at have koks i støvlen, da grævlingen har et særdeles kraftigt bid, og man sagde, at den bidder til det knaser. Sandheden er dog den, at grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten.
    Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der må være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune.
    Det tog mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få et ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne, som først kom frem når det var så mørkt, at det var svært at fotografere dem.
    Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Grævlingen er ellers et af vore mest almindelige rovdyr. Den lever dog hovedsageligt af orme, som den snuser sig frem til i mark og skov, men også insekter, æg og mindre pattedyr står på menuen. Det siges, at den kan finde 10 regnorme i minuttet.
    Grævlingeboet har som regel flere udgange, men det pudsige ved grævlingens færden er, at den som oftest går til venstre, når den kommer ud af hulen og på den måde, kan man kende dens indgang fra en rævegrav. Et andet kendetegn er, at grævlingens indgang er oval mod rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.
    Grævlingen, hører til mårfamilien. Dens pelshår er stive og blev tidligere brugt til barberkoste.

    Se grævlingen hente redemateriale på nedenstående filmklip.

  • En svømmetur over Dybsø Fjord

    Lau på 12 svømmer over Dybsø Fjord.
    Lau på 12 svømmer over Dybsø Fjord.

    Desværre har mange skoler af økonomiske grunde sløjfet svømmeunder- visningen i skolen. Dette er en katastrofe i et land med så lang kystlinje som Danmarks. Danske børn kommer ofte til stranden, og mange kommer også ud at sejle. Det er derfor uhyre vigtigt, at børnene lærer at svømme.
    Starter man med at tage børnene med i svømmehallen fra de er små, så de bliver fortrolige med vandet, er det det vigtige første skridt. Alt for mange drukner, fordi de ikke er fortrolige med vandet. At komme i svømmehallen med forældre eller besteforældre skal selvfølgelig være lystbetonet, og svømme- hallerne er da også en formidabel legeplads, og de skal såmænd nok selv lære at klare sig på det dybe vand. Efterhånden som de så bliver ældre, kan man begynde at stille krav til dem om at svømme først små, siden længere distancer.
    Men en ting er at svømme langt i en svømmehal, noget andet er at komme ud på det åbne vand og være i stand til at svømme en rimelig distance.
    Jeg har selv taget mine børnebørn med i svømmehallen siden de var små. De har dog aldrig gået til svømmeundervisning. De er nu 10 og 12 år, og kan svømme henholdsvis en halv og en hel kilometer i svømmehallen.
    I år skulle det så vise sig, om den store på 12 kunne stå distancen på det åbne vand. Kravet var, at han skulle svømme over Dybsø Fjord. Fra Kostrædelandet til Jarskoven. Fra han kunne bunde, til han kunne bunde igen en strækning på omkring 800 meter i bølgerne. Og selvfølgelig kunne han det. En sådan tur giver tonsvis af selvtillid.

  • Ugens naturfoto – Sandhveps med bytte.

    Sandhveps

    Sandhvepsen hører til slægten gravehvepse. Sandhvepsen fanger en foderlarve, som den slæber hen til og ned i det redehul, som den har udgravet. Den lægger derefter et æg på larven, som den forinden har lammet. Den lukker derefter redehullet igen. Gravehvepsens larve æder den nedgravede larve, hvorefter den forpupper sig for at overvintre.

    Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.

    .

  • Havørnepar efterlyses

    Havørn

    Havørnen på sin udkigspost

    Vordingborg kommune har fået et nyt havørnepar, idet parret, der i flere år har holdt til ved Even Sø, i år har flyttet deres rede fra Næstved kommune og over i Vordingborg kommune. De har i øvrigt fået en unge på vingerne. Desværre holder deres nuværende rede ikke til næste ynglesæson, da store dele af den er faldet ned.
    Sidste sommer kunne man ofte iagttage et havørnepar på Avnøfjorden. Ifølge ornitologerne var parret omkring 6 år, altså kønsmodne fugle. I år har parret ikke ladet sig se, i hvert fald ikke sammen. Det er derfor sandsynligt, at parret har bygget rede et sted, og forhåbentlig lagt æg og fået unger her i Vordingborg Kommune men hvor?
    Havørneparret på Tærø fik desværre ingen unger på vingerne, da deres rede igen i år faldt ned. Men mon ikke de forsøger med at bygge en ny rede på Tærø til næste år.
    Måske har vi 4 par ynglende par i Vordingborg kommune, idet der foruden de førnævnte også er et par, der jævnligt ses på Nyord.
    Med Danmarks længste kystlinje er der basis for flere par langs vore kyster. Da vi også er begavet med skove langs kysten, er der muligheder nok, for at ørnene kan slå sig ned.
    Den store rovfugl holder aldrig op med at fascinere mig. Og når jeg på min færden i naturen observere den, er dagen reddet. Havørnene kommer langt omkring, og nogle gange kan det blot være et spørgsmål om at kikke op, og det behøver ikke at være ude i naturen, jeg har blandt andet set den svæve over Præstø by. En anden gang svævede den over Vordingborg-Næstved landevejen. Nogle gange når man står og iagttager, at den skruer sig op, kommer den så langt op, at man ikke mere kan se den. Den er dog svær at komme tæt på, da dens syn er formidabelt. Havørnen vil fra ca. 2 kilometers højde kunne se en fisk i vandoverfladen.

    Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.