• Mosehornugle og traner ved Kostræde Banker

    Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.
    Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.

    I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.

    Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
    Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
    Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.

    Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.

    I mosen finder man også orkideen majgøgeurt. Blandt andet for at lave naturpleje til gavn for den, men også for resten af bitopen, går der om sommeren køer på området. Nærmest Kostræde Banker, har nogle beboere dannet en græsningsforening, som har 3 køer gående på området. Disse bliver slagtet om efteråret, hvorefter medlemmer af græsningsforeningen kan erhverve det sunde kødfra disse køer.
    Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.

                            Mosen ved Kostræde Banker

  • Ugensnaturfoto – flyvende fiskeørn

    fiskeørn
    Fiskeørnen kommer flyvende lige over min båd på Dybsø Fjord.

    Du kan se flere fiskeørnebilleder ved at klikke på billedet.

    Fiskeørn

    Her sidder den i et træ ved Jarskoven.

  • Svampe er sukkergrise

    Disse parasolhatte er meget store

    Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene mere i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere.
    Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele, som efterårets medfører. Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
    Det man ser af svampen, er som regel det mindste af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder der gennemvæver jorden eller dødt væv. Det vi ser af f. eks. en champignon udgør kun 10% af svampen.
    Svampene formerer sig hovedsageligt

  • Ugens Naturfoto – Kejserguldsmed

    Kejserguldsmed sættes fri.

    Kejserguldsmeden er vores største guldsmed. Den er en eminent flyver, og fanger sit bytte flyvende i luften. Forvilder sig ofte ind i huset om sommeren.

  • Fiskeørne på træk gennem Danmark

    Fiskeørn
    Fiskeørn i træ ved Dybsø Fjord.

    Efterårets fugletræk gennem Danmark er i gang. Mange fugle såvel fra Skandinavien som fra Danmark trækker i denne tid sydpå til varmere himmelstrøg. Trækket øst for Storebælt foregår hovedsageligt fra Falsterbo i Sydsverige og over mod Stevns klint. Her kan man alt efter vind og vejr se mange fugle komme ind til Stevns.
    Det bedste trækvejr er ved højt klart vejr med svag vind fra nord/nordvest og størst lige efter en periode med hårdt og vådt vejr. Fra Stevns spreder fuglene sig ud over det sydlige Sjælland. Nogle søger mod Stigsnæs syd for Skælskør for at trække mod Fyn. Andre drager direkte sydpå, hvor et par af de store udtræksteder er Gedser på Falster og Hyllekrog på Lolland.
    Skal man se trækfugle i Vordingborg Kommune, er Østmøn og Nyord enge nogle af de gode steder, idet en del fugle tager den vej over, specielt når vinden kommer fra vest. Den 28. september 2010 blev der ved Møns Fyr opserveret 43 glenter og 90 spurvehøge.
    En af de fuglearter, der i øjeblikket trækker gennem Danmark, er fiskeørnen, der overvintrer i Afrika. Som eksempler kan nævnes, at der den 31. august blev set 11 indflyvende fiskeørne på Stevns. Samme dag blev der set 8 på feddet ved Præstø fjord. Da jeg var ved Møns Fyr for nylig så jeg dog kun 1 udtrækkende Fiskeørn.
    Fiskeørnen var almindelig forekommende indtil slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1800 tallet var der ynglende fiskeørne alle steder, hvor der var skov i nærheden af søer. Der har siden slutningen af 1800-tallet kun  været observeret få spredte ynglepar rundt om i landet, og ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der under 10 ynglepar i Danmark.
    Man kan dog hele året træffe på enlige fugle, og jeg har flere gange set dem ved Even Sø, som kunne være et oplagt sted for et ynglepar. Det vides ikke hvorfor, der i lighed med udviklingen i bestanden af havørnen ikke er flere par i Danmark.
    Fiskeørnen lever af fisk, som den udser sig fra stor højde. Den klapper derefter vingerne sammen, og lander over fisken med et plask. Den griber fisken med sine lange kløer.
    I den sidst tid har 2 fiskeørne holdt til ved Dybsø fjord, hvor jeg har set dem fiske i fjorden nær Kostræde Banker, og side i udgåede træer ved fjorden, hvor de har et godt overblik. Men fiskeørnene er sky fugle. Når man kommer i en båd, kommer man dog tættere på dem, end hvis man kommer gående.
    De fiskeørnereder, som jeg har set i Sverige, har alle været i toppen af store fyrretræer. Udenlandske erfaringer viser, at fiskeørnebestanden kunne øges ved opsætning af kunstige reder, samt ved at skabe ro omkring disse reder i yngletiden.

    Du kan se flere naturbilleder ved at trykke på billedet af fiskeørnen.

  • Ugens naturfoto – Belugahvaler ved Tadoussac i Canada

    Vi så hvalerne på et Whale Watching Cruise

    Den lille by Tadoussac i Canada ligger ved den nordvestlige kyst af Saint Lawrencebugten. Her løber Saguenay floden ud i bugten. Det varme vand fra floden støder her sammen med det kolde vand fra bugten. Dette skaber et rigt marineliv, bl. a. i form af krill. Derfor besøger flere slags hvaler området. Blandt andet de hvide Belugahvaler.

  • Se mange sæler i august/september ved Avnø Naturcenter.

    Sælen efter båd.

    Sælen er nysgerrig og følger efter båden.

    I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på stenrevet i Avnøfjorden. På gode dage, kan man tælle over 200 spættede sæler på revet. Revet ligger dog ca. 800 meter fra land, så medbring en kikkert når I skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten der vender opad i begge ender, er det en sæl.
    Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. På Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet. Den kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum. Hannen kan blive ca. 156 centimeter og veje 75 kilo, medens hunnen er lidt mindre, nemlig ca. 145 centimeter og med en vægt på 67 kilo. De kan blive over 30 år gamle.
    Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
    Den spættede sæl kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
    Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.
    Sælerne kommer langt omkring, ja jeg har sågar mødt dem inde på Dybsø Fjord. Når man møder dem ude på vandet er de meget nysgerrige. Man skal dog passe på ikke at forstyrre dem ude på revet. Ind imellem kan man opleve kajaksejlere der sejler for tæt på revet. Specielt i yngletiden er de vigtigt at de får fred.

    Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.

    Se sælerne slås om en sten på nedenstående film.

    DSCN3201 2 (100x71)

    Du kan se sælerne på guidede ture på Avnø Naturcenter.

    Kontakt Avnø Naturcenter eller undertegnede.