• Vi er herre over naturen på godt og ondt.

    Yvonna ved vores besøg på Swedagon Pagoden i Yangon Burma.

    Mennesket er det mest intelligente dyr på kloden. Dette har sat os i stand til at blive herre over naturen på godt og ondt. Forbruget af klodens natur og naturressourcer accelerer med den stigende befolkning på kloden. Dette sammen med den globale opvarmning, lægger ekstra pres på grundlaget for vor eksistens.
    Menneskene har jo til alle tider søgt svar på vores eksistens, og i det omfang vi ikke umiddelbart har kunnet give svar, har vi søgt svarene i det religiøse. Helt tilbage i fortiden var medicinmanden men sine besværgelser og tilbedelsen af ånder en magtfaktor. Senere opfandt vi mennesker diverse guder, som vi mente havde svaret på vores eksistens. Og der blev brugte mange resurser på at ære disse guder, som det blandt andet kan ses på den guldbelagte Swedagon Pagode i Yangon, som er bygget for over 1000 år siden. Men bønner til guderne slår dog heller ikke til i dag.
    Religiøse kræfter specielt i USA har stadig utroligt magt, og sammen med kortsigtede kapitalinteresserne i det meste af verden, lægger de hindringer i vejen for de nødvendige tiltag for at rede kloden for os mennesker.
    Naturen som sådan var måske bedst tjent med, at vi ikke var her. Skulle vi med vores manglende handling, gøre kloden ubeboelig for mennesker, vil naturen hurtigt tage over og slette sporene efter os.
    Så galt vil det selvfølgelig ikke gå, på et eller andet tidspunkt, når vi når til sidste udkald, vil det gå op for befolkningerne, at der må gøres noget. Når vi kan bygge bygninger som Swedagon Pagoden, flyve til månen etc. Kan vi selvfølgelig også løse problemerne omkring vores natur, klima og ressourcer. Desværre må vi nok se i øjnene, en del biodiversitet er gået tabt, inden vi når så langt.

  • Ugens naturfoto – Motmot

    Motmot i Costa Rica

    Motmoten har jeg fotograferet i Monteverdes tågeskov i Costa Rica. Motmotter har lange haler. Hannens hale er lidt længere end hunnens. Motmotens halefjer i enden er svage, og falder ofte af, og efterlader et bart stykke.

  • At sove med gæs

    Morgen ved Rågø - omgivet af fugle.
    Morgen ved Rågø – omgivet af fugle.

    Gæssene har været i stor fremgang de senere år. Det gælder ikke blot vores hjemlige grågås, hvis antal nærmest er eksploderet, men også vores gæster, såsom bramgæssene, canadagæssen, og de små knortegæs.
    Grågæssene yngler du i næsten ethvert lidt større vandhul/sø. Grågåsen er vores største gåseart. Grågåsen var almindelig i midten af 1800 tallet, men på grund af intensiv jagt var bestanden omkring 1900 tallet nede på ganske får par. Grågåsen blev derfor fredet i yngletiden, og bestanden begyndte langsom at stige. Omkring 1970 var der ca. 2000 par i Danmark. Nu menes det, at der er op mod 10.000 par. Gæssene regnes for meget kloge og sky fugle. De lever sammen med den samme mage i mange år.
    I Vordingborg Kommune yngler de mange steder. Ved Ugledigesøerne ser man hvert år mange grågæs, ligesom de yngler på Avnø og Nyord, ud over en lang række mindre lokaliteter.
    Både de gamle egyptere og grækere spiste og holdt gæs. Allerede i stenalderen spiste vi gås her i Danmark. Og da man begyndte at dyrke jorden gjorde man også her gæssene til tamdyr, så man ikke behøvede at jage dem, og den hører til et af vore ældste tamdyr. Den er også gået hen og blevet vores foretrukne ret til julemiddagen.
    De gæs, der yngler i Danmark, overvintrer i Holland og Sydspanien. Et mindre, men stigende antal grågæs bliver i Danmark vinteren over.
    Ud over vores hjemlige gæs, har vi både på forårstrækket og efterårstrækket besøg af store flokke bramgæs, canadagæs og knortegæs.
    I skrivende stund er der på Svinølandet og Avnø flere tusinde Bramgæs, et syn som for ganske få år siden var ganske usansynligt. Det er værd at køre ud og opleve. I den danske del af vadehavet syd for Rømødæmningen opholder der sig omkring 55.000 bramgæs om foråret, inden de flyver til deres normale ynglepladser i det arktiske.
    Eksplosionen i bestanden har dog medført at bramgæssene er begyndt at yngle sydligere, og på Saltholm er der nu omkring 1000 ynglepar. Når bramgåsebestanden er nået dette omfang, skyldes det, at de har fået fred og ro såvel hvor de yngler, som i deres vinterkvarter.
    En anden gåseart som er i stor fremgang, er den lille knortegås. Det er ikke en gås vi ser meget til, da den hovedsageligopholder sig ud på det åbne vand, når den er her. Her lever den af det ålegræs der flyder rundt i vandoverfladen om efteråret.
    Jeg var for nylig på en 3-dages sejltur til Rågø nord for Den Lollandske kyst, og på denne tur stødte jeg hele tiden på små flokke af Knortegæs, blandt andet var der mange langs Knudshoved Odde. Fremme ved Rågø overnattede jeg her mellem tusindvis af grågæs, bramgæs og knortegæs, som knevrede løs hele natten, så det blev ikke til megen søvn.

  • SVAMPE – DET ER UMULIGT UDEN

    Svampe kan være meget smukke som denne Ametysthat

    Uden svampe ingen øl, uden svampe intet brød etc..
    Svampe er ellers ikke noget jeg i min færden i naturen har interesseret mig meget for. Men nogle svampeture med DN’s formand i Vordingborg Martin Vestergaard har åbnet mine øjne for disse meget ejendommelige væsner i vores natur.
    Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene lige så meget i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere. I Danmark kender man til ca. 4000 svampearter.
    Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele. Nogle er dog også i stand til selv at slå et træ ihjel. Uden svampene ville vi drukne i dødt plantemateriale.
    Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for, når de bl. a. nedbryder dødt plantemateriale. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
    De svampe, vi ser ude i skoven, er svampens frugtlegeme og er som regel kun 1/10 del af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder kaldet mycelium, der gennemvæver jorden eller dødt væv. I en cm2 jord kan der være 50 kilometer mycelium, der altså består af meget tynde tråde.
    Svampene formerer sig hovedsageligt ved hjælp af sporene, som fra frugtlegemet bliver spredt i millionvis ved hjælp af vinden.
    Mange svampe lever i symbiose med bestemte træer, og jo mere næringsfattig jorden er jo flere svampe er der. Svampen får sukkerstoffer fra træet, medens træet får mineraler fra svampen. Svampenes frugtlegemer ses hovedsageligt efterår og vinter, hvor luftfugtigheden er høj. I år har det dog været tidligere på grund af den megen regn.
    Svampene har til alle tider betydet meget for os mennesker, og det ikke blot de svampe vi spiser, men en lang række svampe er ganske uundværlige. For eksempel er Penicillin, som vi bruger mod infektioner, udvundet af en sæksvamp. Uden gærsvampe intet brød, og ingen øl.
    Mange svampe spises foruden af os mennesker af snegle og svampemyg, og snegle kan sagtens spise svampe, der er giftige for os. Vil du sikre dig, så tag en svampebog med ud, når du plukker svampe.
    Nogle af de lækreste spisesvampe er kantarellerne. Kantarelsamlerne afslører ikke gerne deres favoritsteder for indsamling af denne lækre svamp. En anden skattet spisesvamp er Carl Johan svampen, opkaldt efter den svenske konge Karl Johan XIV, som holdt meget af at spise denne svamp.

  • Ugens Naturfoto – traner

    Traner i Nordtyskland
    Traner i Nordtyskland

    Det er nu igen tid til tranetrækket sydpå. Du kan se mere om tranetrækket ved at søge på “traner zingst”.