• Alle indlæg,  Natur

    Ca 125 hvaler strander hvert år i Danmark

    Marsvinet er den mest almindelig hval i Danmark. Her er det marsvinet Eigil fra Fjord & Bælt i Kerteminde.

    Hvert år bliver der fundet ca. 125 døde hvaler langs de danske kyster. De fleste er marsvin, men også hvidnæser, delfiner, vågehvaler og sågar kaskelothvaler og finhvaler strander på vore kyster. For de store hvalers vedkommende er det hvaler, der forvilder sig ind i de danske farvande, og sikkert ikke kan finde ud igen. I Danmark har vi nemlig kun en hvalart der naturligt opholder sig i de indre danske farvande nemlig marsvinet.
    Den sidste optælling foretaget i 2005 viste, at der var ca. 11.000 marsvin i Bælthavet. Det er dog en tilbagegang fra 28.000 i 1994. I 2005 blev der talt 55.000 marsvin i farvandene omkring Danmark.
    I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet blev der fanget mange marsvin. Flere stednavne minder om områder hvor der blev fanget marsvin. Lokalt har vi Svinø i den nordlige ende af kommunen. Her var der 2 gårde, der sammen satte et 340 meter langt garn ud fra kysten. Når så marsvinene fulgte sildestimerne langs kysten, blev de fanget i garnet, hvor de omkom. Således blev der i 1891 i perioden 30. marts til 18. maj her fanget 9 marsvin. Disse blev så smeltet om til tran, som blandt andet blev brugt til smørelse. Marsvin ses stadig i Karrebæksmindebugten, hvor jeg selv har set dem. Også i Storstrømmen bliver de observeret. Senest er der en melding om 5 stk. set ud for Pedersværft.
    Tidligere fisker Teddy Andersen fra Vordingborg fortæller, at han på sine sejlture ofte observerede marsvinene. Og han har i sin tid som fisker ofte måttet løfte marsvin ud af sine bundgarn langs med Knudshoved Odde. Heldigvis går marsvinene ikke til i disse garn, værre er det med fiskeri med nedgarn, som er flere kilometer lange garn, som ankres op ved bunden. Marsvinene bliver viklet ind i garnet, og her drukner de.
    Marsvinene er den mindste hval der findes. Hunnen er størst, og bliver op til 1,7 meter, hannerne kun op til 1,6 meter. Marsvinene kan leve op til 25 år. De ernærer sig hovedsagelig af fisk, som den lokaliserer ved hjælp af ekkolyde ligesom flagermusene. Marsvinene lever i mindre flokke bestående af 2 til 8 dyr.
    Signaler fra marsvin nr. 17776 sporet ved hjælp af en satellitsender placeret på dens rygfinne

    Hvalernes liv er i sagens natur svært at kortlægge. Derfor har forskerne udstyret omkring 100 marsvin med satellitsendere, så man kan følge deres færden. Man kan følge disse marsvins færden på ”WWW. http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main”. Formålet med projektet er blandt andet, at finde ud af hvilke havområder man skal beskytte for at tilgodese marsvinene, som er presset af den øgede skibstrafik, hvis støj generer marsvinenes ekkolyde, ligesom fiskerne jo fanger en del marsvin i deres garn.
    Man ved ikke meget om marsvinebestanden i Østersøen. I et forskningsprojekt har man derfor placeret 300 masvineklikdetektorer ud over det meste af Østersøen, som kan opfange marsvinenes kliklyde, så man på denne måde at kan få data om bestanden.

  • Alle indlæg,  Naturture til udlandet

    Tonlesapfloden i Cambodia – en flod der løber begge veje.

    Denne mor og hendes 2 døtre mødte vi ude på ”søen”, hvor de havde gang i fiskeriet.
    Denne mor og hendes 2 døtre mødte vi ude på ”søen”, hvor de havde gang i fiskeriet.

    Tonlesap er godt nok en flod, men også en sø. Den er en biflod til Mekongfloden. Her finder man et meget specielt naturfænomen, nemlig en flod der løber begge veje. Den er 100 kilometer lang. I tørtiden er den kun på 2700 km2, medens den i regntiden svulmer op til 16.000 km 2. Det er den største ferskvandssø i Sydøstasien.
    Hvor floden i tørtiden løber ud i Mekongfloden, sker det modsatte i regntiden, hvor vandet fra Mekongfloden løber ind i Tonlesapfloden/søen. I tørtiden er søen ca. 1 meter dyb, medens den i rengtiden bliver op til 9 meter dyb.
    Mekongfloden og Tonlesapsøen har en stor biodiversitet, og betegnes som et af de fiskerigeste steder på jorden. De rummer op til 1500 arter, og fiskeriet her er meget givtigt, og giver befolkningen en stor del af den protein, de har brug for.
    De store oversvømmelser i regntiden, fører også en masse frugtbart sediment med sig. Dette sammen med det givtige fiskeri har været grundlaget for de tidligere store kulturer her, blandt andet kulturen omkring Angkor Wat med de fantastiske mange gamle templer.
    Ude på søen bor der specielt mange Vietnamesere i deres Husbåde. Også politistationen, købmanden og skolen er placeret på både ude i søen, så eleverne sejler selv hen til skolen. De ror her på en speciel måde, idet de sidder foran i båden og padler den fremad. Befolkningen lever hovedsageligt af fiskeri i søen, de holder dog også grise og høns på deres husbåde.
    De ”fastboende cambodjanere” på land rundt om søen, må hvert år inden regntiden sætter ind, bære deres små hytter mange kilometer længere ind i landet, for så at bære dem tilbage, når søen trækker sig tilbage. De lever også af fiskeri, men dyrker desuden den frugtbare jord i tørtiden.
    Vis Tonlesapfloden/søen på et kort

     Mange vietnamesere lever i deres husbåde ud på søen. Her holder de også grise og høns.
    Mange vietnamesere lever i deres husbåde ud på søen. Her holder de også grise og høns.
  • Natur,  Naturture Vordingborg Kommune

    Store fisk i Mallings Kløft

    Biolog Jimmy Spur Olsen viser gydepladser ude i bækken.
    Biolog Jimmy Spur Olsen viser gydepladser ude i bækken.

    Vordingborg Kommunes Natursekretariat havde lørdag eftermiddag den 10. december inviteret til tur ved Stensby Møllebæk for at se på havørrederne i bækken med biolog Jimmy Spur Olsen og naturvejleder Elise Hvelplund som turledere.
    Omkring 50 mennesker var mødt op til den spændende tur trods blæsevejret. Turen startede med at man gik ned i Mallings Kløft, som gennem årtusinder har gravet sig ned i landskabet. Her fortalte Jimmy om restaureringen af bækken, hvor man blandt andet havde fjernet de spærringer, som de tidligere vandmøller havde udgjort og samtidig fritlagt 2½ kilometer af bækken længere oppe, der ellers var rørlagt.
    Vagn Nielsen fra lokalarkivet fortalte, at der 1671 var 5 vandmøller langs bækken, blandt andet en stampemølle og teglværksmølle. Resterne fra møllerne havde indtil restaureringen umuliggjort fiskenes vandring op i gennem vandløbet.
    På turen op langs vandløbet viste Jimmy flere gydepladser, hvor man kunne se hvordan ørrederne havde gravet huller i bækken for at lægge deres æg, og senere dækket dem til igen. Ja der blev sågar set en ørred der var i gang med gydningen i det lave vand.
    På spørgsmålet om, hvad der var ørredernes værste fjende i vandløbet, fortalte Jimmy, at det faktisk var det sand, som kom ud i vandløbet via dræningsrør fra markerne, da dette kunne dække gysepladsen, så de små ørreder ikke kunne komme op i vandet når de blev klækket.
    Efter turen langs med bækken, demonstrerede Jimmy hvordan man el-fiskede, for på den måde at kunne se, om ørrederne nu også kunne komme op i bækken. Der blev fanget nogle små fisk, men også en stor hanørred blev fanget og taget op i en balje, Og specielt børnene, men også de voksne stimlede sammen om baljen for at se nærmere på fiskene medens Jimmy fortalte om dem.

  • Alle indlæg,  Natur

    Hvorfor vindmøller i den flotteste natur?

    De 3 nuværende møller ved Nylands Mose med Dybsø Fjord, Enø og Dybsø i baggrunden. De nye møller skal være ca. 2½ gange så høje.

    Som tilhænger af alternativ energi som vindkraft biogas etc. og samtidig glad for den smule natur vi har i Danmark, bliver man gang på gang overrasket over, at politikkerne foreslår disse anlæg placeret ude i den flotteste natur.
    Således også, når Næstved Kommune ønsker at placere 3 kæmpevindmøller i Nylands Mose, som ligger ud til Dybsø Fjord. Området, som møllerne skal placeres i, er samtidig et potentielt naturgenopretningsomåde, som beskrevet i et tidligere forslag til Kommuneplanen, og området ligger op til Natura 2000 område, som er særlig beskyttet natur.
    Natura 2000 området, der består af Karrebæk Fjord, Fladstrand (ved Gavnø) og Dybsø Fjord, vil af regeringen få tilført midler til at bevare og beskytte naturen. Områderne er udvalgt fordi de er unikke i Europa. Det er derfor uforståeligt, at der skal anbringes kæmpemøller her.
    Disse møller vil fuldstændig dominere det flotte lagunelandskab, og selv om der ikke er mange nære naboer, er der mange mennesker, der sætter pris på den uforstyrrede natur rundt om fjordene.
    Det gamle Storstrøms Amt har tidligere udpeget Smålandsfarvandet med de nære kystområder til et større uforstyrret landskab, hvor man foreslår, at når de nuværende møller er slidt ned og taget ud af brug, skulle der ikke kunne opstilles nye vindmøller.
    Vindmøller er en god ting, men det er ikke nødvendigt at placere dem i de mest naturskønne områder.

  • Alle indlæg,  Naturture til udlandet

    På fisketur med fiskerne på Bali.

    På tur med fiskerne på Bali. Efter ca. 3 timers sejlads vender vi hjem igen.

    HAVETS NATUR OG RESSOURCER ER UNDER PRES.
    Det er ikke blot naturen på land, der er under pres i disse år, også havets natur og ressourcer er under pres. Det stigende fiskeri, miljøgifte, for meget udledning af næringsstoffer og den globale opvarmning presser den naturlige balance i havet. Forskere mener, at inden for de næste 100 år kan havet stort set være tømt for fisk, hvis der ikke gøres noget.
    Mange steder foregår fiskeriet i pagt med naturen. På Bali var jeg ud og fiske med en fisker i hans udriggerbåd. Hver morgen sejler fiskerne af sted ud mod solopgangen. Efter båden har de en lang line med kroge. Efter et par timers sejlads vender de stævnen hjemad. På turen fanger hver båd 8-10 fisk, og det lever de af.
    I Indien har jeg oplevet hvordan man fra en båd sætter nettet ud i en bue fra kysten, hvorefter man går i land og haler garnet ind. Der er ca. 15 til 20 fiskere beskæftiget med at sætte nettet ud og hive det ind igen. På den måde fanger de nogle små fisk, men ikke mere end hvad der kan være i en murebalje, det kan de knapt leve af.
    Det er ikke den slags fiskeri der tømmer havene, men derimod det industrifiskeri der foretages med de store kuttere med deres meget effektive fiskeredskaber, som fanger rub og stub, også fisk der ikke kan bruges, og derfor kaster i havet igen. Det menes at op til 90% af verdens fisk er forsvundet siden 1950.
    Foruden de manglende fisk, giver ubalancen i havet sig også til kende ved en stigende invasion af gopler, der tager for sig af fiskelarverne, og dermed er med til at bestandene ikke kan regenerere.

    8 fisk fangede vi den morgen.