• Glenten en altædende social fugl.

    Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.
    Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.

    I Vordingborg kommune findes der efter mit kendskab kun et enkelt ynglende glentepar. Vi ser dem dog ofte, når de trækker gennem kommunen på forårs og efterårstrækket. Et af de gode steder at se trækket fra er Høje Møn, hvor man specielt på efterårstrækket kan se mange glenter trække ud fra Møns Klint.
    Helt tilbage i stenalderen var glenten almindelig i Danmark. Dette har man konstateret ved fund af dens knogler i datidens køkkenmøddinger. Og indtil for ca. 200 år siden, var den en ganske almindelig rovfugl i Danmark. Efterfølgende blev den betragtet som skadevoldende vildt, og blev derfor skudt eller forgiftet, indtil den helt forsvandt fra det danske landskab. Dette fordi den ind imellem kunne finde på at tage en høne, ligesom den blev betragtet som konkurrent til jægerne, og omkring 1930 var det slut med glenter som ynglefugl i Danmark.
    Først i 1949 så man igen glenten yngle i her, idet et par slog sig ned på Lolland. Det var dog først omkring 1970, at glenterne i lidt større tal begyndte at yngle rundt omkring. Men den er stadig ikke en helt almindelig ynglefugl, og dens udbredelse er mest markant i det østlige Jylland.
    Glenten er den rovfugl, det er lettest at genkende, på grund af den kløftede hale. Den er en smuk og elegant flyver. Den er også en fugl med et meget varieret spisekort.
    Parret der etablerede sig på Lolland, blev meget nøje overvåget, og de føderester. man fandt under redetræet, blev undersøgt. Det var der fra man fandt ud af glentens omfangsrige menukort. Man fandt rester af pindsvin, lækat, hare, rotte, rådyr, gravand, gråand, hvepsevåge, fasan, vibe, stormmåge, hættemåge, stor flagspætte sanglærke, allike, skovskade, solsort, stær, gråspurv, høne, kalkun, due og skrubtudse. Desuden fandt mans også rester af ko, får, og rødspætte. Noget af det har den ikke selv fanget, idet den også spiser af de ådsler den kan finde.
    Glenten holder til i det åbne kulturlandskab, hvor den bygger sin rede i småskove. Den flyver helt op over 40 kilometer fra reden i sin søgen efter føde.
    At glenten er en social fugl, kan ses uden for yngletiden, hvor glenter ofte samler sig i en større gruppe for at overnatte sammen.
    Er vinteren mild, er det ikke alle glenter der flyver til vinterkvarteret i Frankrig og Spanien. Hvis vejret er til det bliver nogle tilbage. Således har man i de sidste 3 år kunne se en flok glenter fra ca. 15 til 30 stykker sove sammen i Vestsjælland syd for Jyderup.

    En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden
    En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden
  • Mosehornugler boltrer sig i denne tid på Avnø

    Mosehornuglen jager på Avnø
    Mosehornuglen jager på Avnø

    Mosehornuglerne har holdt til på Avnø siden sidst i december, således blev der set 4 den 14. januar.
    Mosehornuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men ses på træk og som vintergæst. De få ynglepar, der er, yngler hovedsageligt i det sydvestlige Danmark.
    Mosehornuglerne foretrækker blandt andet strandeng med lav vegetation, hvorfor Avnø er en glimrende lokalitet for denne fugl. Den placerer sin rede på jorden i det høje græs uden at gøre for meget ud af den. Når ungerne er halvvoksne forlader de reden, og man kan så finde dem vandre omkring i en afstand af op til 100 meter fra reden. De bliver dog stadig fodret af forældrene. Kommer man for tæt på reden eller ungerne angriber mosehornuglen, og så gælder det om at holde på hatten, for ellers bliver den revet af. Det vil blive spændende at se, om mosehornuglen kunne finde på at slå sig permanent ned på Avnø.
    Til forskel for de fleste andre ugler, er mosehornuglen dagaktiv, og kan iagttages når de med deres bløde regelmæssige vingeslag kommer flyvende hen over Avnøs åbne landskab. Ind i mellem stopper de op og står og ”muser” over et eventuelt bytte, der sandsynligvis er en markmus, som er deres foretrukne byttedyr, den kan dog også tage insekter og mindre fugle.