• Klydeø på Avnø

    Klyden ”fejer” med næbet i vandoverfladen for at fange smådyr i vandet.

    Til stormflodssikringen af Avnø Naturcenter, skulle der bruges en masse jord. Der blev derfor gravet flere vandhuller på Avnø. I et af dem efterlod man en større ø, som fuglene kunne yngle på, uden at deres æg og unger bliver taget af rævene, som selvfølgelig også er på Avnø. Ræven er den største forhindring for at klyden har ynglesucces.
    Klyden, som er en af vores mest pressede vadefulde, har allerede nydt godt af det og indtaget øen. Nogle fugle ligger allerede på rede derude, og enkelte unger klækket. Sidst jeg talte, var der 49 klyder derude. Nogle var på øen, medens andre gik og fouragerede ude i det nærliggende fladvand. Klyderne er en kolonirugende fugl, og ses derfor hovedsageligt i større flokke. Inden længe, kan vi forvente at se små klydeunger løbe rundt på øen. Klydeungerne er fra fødselen selv i stand til at finde deres føde.
    Klyden er let genkendelig med sin sort og hvide fjerdragt og det lange opadbuede næb, som den ”fejer” med i vandet for på den måde at fange de smådyr, der er i vandet, såsom små bløddyr, tanglopper og lignende krebsdyr.
    Til forskel for mange andre vadefugle er den en udmærket svømmer, da den har svømmehud på tæerne. Når man nærmer sig deres yngleplads vil man bliver mødt med deres ”klyt, klyt”., og kommer man for tæt på vil man opleve, at klyden løber rundt og ser ud som om, den har brækket en vinge og ikke kan flyve, og på den måde kan den lokke blandt andet ræven væk fra sine unger.
    Foruden klyderne er der også stormmåger der ruger derude, ligesom et par af den sjældne dværgterner ses derude.

  • Ugens naturfoto – Markfirben

    Markfirben på Knudshoved

    Markfirbenet er rimeligt almindeligt i Danmark, men er dog i tilbagegang. Den træffes ofte ved kysterne, hvor den godt kan lide den sandede jord.

  • Havørnebestanden vokser

    Havørnen vogter over sine store unger i reden.

    I 2012 kommer vi måske helt op på over 50 etablerede havørnepar i Danmark. Men det er måske ikke alle par der få ynglesucces. Selv kender jeg til 2 etablerede par i min nærhed, der ikke får unger på vingerne i år.
    Koncentrationen af havørnepar er størst i den sydøstlige del af landet, med flest i Sydsjælland og på Lolland/Falster.
    I 2011 var der 38 par, der fik 54 unger på vingerne. Og siden 1996 er der kommet 286 unger på vingerne. Efterhånden er mange af disse unger blevet kønsmodne, og gået i gang med at øge bestanden af havørne i Danmark.
    I Dansk Ornitologisk Forenings ørneprojekt regner man med, at der i 2040 vil være 75 ynglepar i landet, men måske kommer der endnu flere par.
    Ørnene lægger normalt 2 æg. Men det forekommer, at der er 3 æg i reden. Ungerne oplæres til selv at partere byttet, idet forældrene afleverer byttet i reden, og overlader det til ungerne at klare resten.
    Det har heldigvis vist sig, at publikum stort set respekterer de skilte der sættes op med færdselforbud nær ørnenes reder.

    Tryk på billedet neden for, og se ørneungens flyveøvelser.