• Ugens naturfoto – Stor Løvtæge

    Den lever på mange forskellige løvtræer bl. a. birk, pil, røn og tjørn. Lever højt oppe i træerne bl. a. i haver og parker.
    Den lever på mange forskellige løvtræer bl. a. birk, pil, røn og tjørn. Lever højt oppe i træerne bl. a. i haver og parker.
  • Besøg i klokkefrøernes land

    Knudshoved med dens klinter og vandhuller er et af Vordingborg Kommunes fornemste naturområder.

    Klokkefrøen er en af vore mest truede paddearter, og der gøres et stort stykke arbejde for at redde arten i Danmark. Klokkefrøen findes kun i det sydøstlige Danmark. Knudshoved har i mange år været et af de få steder, hvor en klokkefrøbestand har overlevet.
    Ved en ihærdig indsats af blandt andet af Vordingborg Kommune og Rosenfelt Gods i samarbejde med paddeekspert Kåre Fog er der etableret nye vandhuller. Og en opformering af bestanden ved et indsamle æg og udklække dem for efterfølgende at sætte dem ud i nye vandhuller både på Knudshoved, som området efter draget hedder, og på Knudshoved Odde (området før Draget), er bestanden nu oppe på et fornuftigt niveau, der lover godt for en yderligere forøgelse af bestanden.
    En tur på Knudshoved Odde og Knudshoved kan man i maj og juni høre klokkefrøernes karakteristiske parringskald, der lyder, som når man puster hen over en tom flaske. Klokkefrøen udskiller som forsvar en giftig slim, så har man rørt ved dem, skal man huske at skylle hænderne.
    Knudshoved Odde og Knudshoved er dog andet end klokkefrøerne. Knudshoved Odde med sine flotte morænebakker, er trods det at det meste er opdyrket et flot landskab. Flottere bliver det efter draget, hvor det uberørte overdrevslandskab med sine klinter, vandhuller og spredte bevoksning rigtig folder sig ud.
    Et besøg på Knudshoved er altid flot og spændende, men det optimale tidspunkt er i maj/juni når hvidtjørnen blomstrer. På det tidspunkt finder man også store områder med blomstrende engelskgræs og store gule pletter af ”smørblomster”.
    Efter at kommunen for et par år siden foretog en vedknusning af de buske og træer, der var vokset op siden fredningen i 1952, er landskabet åbnet op, og Knudshoveds slettelandskab er kommet til sin ret.
    På min tur derud lettede en ung havørn fra en sten ved draget. Flere edderfugle med unger opholdt sig langs Knudshoveds kyster, og skarverne sad på bundgarnspælene og tørrede deres vinger. Lærkesangen var hele tiden i luften, suppleret af de mange sangfugle, der er derude.
    Efter en lang tur kommer man til Knudshoveds yderste spids hvor digesvalerne har deres huler. Neden for den sidste klint strækker stenrevet sig ud i Smålandsfarvandet. Revet er dannet af de sten der er faldet ud af klinten, efterhånden som den er blevet nedbrudt.

    Klik på nedenstående link og hør og se klokkefrøen.

  • Den ENØJEDE i mit havebassin

    Cyklops er en af de almindeligste Zooplankton i ferskvand. Den er en slags krebsdyr. Bemærk dens enlige røde øje forest på kroppen.

    At opleve naturen behøver nødvendigvis ikke at handle om at tage nogle steder hen, for naturen kan også opleves i parcelhushaven. Her man træer og buske, holder havens fugle villigt til hos dig. Opsatte redekasser kan hjælpe bestanden op. De fås også med kamera, som ved hjælp af en ledning kan sluttes til fjernsynet, så man kan følge med i udrugningen og ungernes opvækst. Et foderbræt hjælper med til at holde fuglene i haven vinteren over. Der skal helst fodres med solsikkekerner og hampefrø.
    Et havebassin giver også mange muligheder. Selv har jeg et på ca. 2 x 2 meter. I dette lever ikke fisk men grønne frøer, lille- og stor vandsalamander. Fordelen er at man ikke behøver at fodre, det klarer dyrene selv. Salamanderne lever bl. a. af små krebsdyr i vandet som eksempelvis den enøjede Cyklops, der ikke er større end et punktum i avisen. De kan opleves ”krappe” rundt i en vanddråbe fra bassinet i et mikroskop. Der fås mikroskoper, der kan kobles til computeren, hvor man så kan tage billeder af de små kræ.
    Mit barnebarn Lau har ved en lejlighed, hvor jeg bad ham om at rense bassinet for nedfaldne blade, fanget 35 eksemplarer af lille vandsalamander. De opholder sig kun i vandet i ynglesæsonen, resten af året kan man træffe dem rundt i haven, specielt om aftenen, når jeg med en lommelygte går på jagt efter ”dræbersneglene”, kan jeg se dem jagte insekter, biller etc.
    Den grønne frø er gået voldsomt tilbage, da tusinder af vandhuller og moser siden 1960’erne er blevet tørlagte. Men rundt i vandbassinerne i de danske parcelhushaver har de det glimrende, hvis man vel og mærke ikke har fisk i bassinet, da de spiser æggene fra frøer og salamander. Solen skal helst kunne skinne på bassinet, da de grønne frøer er varmekrævende. Et vandbassin også godt for fuglene, som her kan få slukket deres tørst, og få sig et bad. For at gøre det optimalt for fuglene, bør man lave en ”strandbred” på en af siderne på bassinet, så fuglene kan komme til at bade. Også pindsvinet vil da have letter ved at slukke sin tørst ved bassinet.
    Den grønbrogede tudse holdet til i min kones blomsterbed, ligesom den hopper ind i drivhuset, hvor den hjælper til med at holde skadedyrene nede. Man kan dog også opleve den hoppende rundt på gulvtæppet en sommeraften, hvis døren står åben.
    Specielt for de mindre børn er det altid en oplevelse og gå ud i haven og kigge under de store sten, brædder eller plasticposer, og se på bænkebidere, tusindben, skolopendre, orme, biller, ørentvister og nøgensnegle.