• Sælungerne på Avnøfjorden har haft det svært i den kolde sommer.

    Sælerne fælder deres pels i august/september.
    Sælerne fælder deres pels i august/september.

    Det var hårdt for sælungerne i den kolde sommer. Sælerne føder deres unger i juni måned. Ca. halvdelen af ungerne overlever ikke det første år. Der kan i år være gået flere til. Den lave vandtemperatur først på sommeren, kan have været hård ved ungerne, og der er da også fundet flere døde unger på Avnø.
    Sælbestanden af spættede sæler er dog gennem de senere år steget betragteligt, og på gode dage kan der tælles op til 250 sæler på stenrevet i Avnøfjorden. I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på revet. Revet ligger dog ca. 500 meter fra land, så det er en god ide at medbring en kikkert, når man skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten, der vender opad i begge ender, er det en sæl. I kikkerten kan man også iagttage, hvordan sælerne ind imellem slås om de bedste sten, da der jo selvfølgelig også i en sælkoloni er et heraki.
    Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. Ved Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet.
    Sælerne kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum.
    Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
    Sælerne kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
    Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.

  • Mange vadefugle og en rigtig flot yngleseson på Avnø

    Klyde med unge ved Klydeøen på Avnø

    Fuglenes ynglesæson blev meget succesfuldt på Avnø. Ikke mindst på grund af den nye sø med den rævefri ø. Omkring 10 til 15 klydepar fik unger derude. Klydeungerne fordelte sig dog hurtigt ud over Avnøs vådområder, idet unger allerede fra små af kan svømme, og i øvrigt selv skal finde deres føde. De bliver dog overvåget af forældrefugle, som staks jager andre fugle væk, der kommer i nærheden af ungerne. 2-3 par stormmåger fik ligeledes unger på øen.
    Mest sensationelt var det dog, at et par af de sjældne dværgterner ynglede derude, og fik 2 unger. Dværgternen er på rødlisten over sjældne fugle i Danmark, og er også på EU,s liste over fugle der skal beskyttes. Den er verdens mindste terne. Man kan blandt andet kende den på dens sorte hoved med hvid pande. Når man kom gående ude nær ved fugleskjulet på Avnø, var den straks over hovedet på en med sit varselsskrig. Ungerne var svære at få øje på, idet de gemte sig i græsset på øen, men kom frem når forældrefugle kom med mad. Bortset fra Sækkesand ved Møn, er Avnø det eneste sted den yngler i Vordingborg Kommune. Det samme er i øvrigt tilfældet for klydens vedkommende.
    Også viber og rødben har haft en god ynglesæson med mange unger på vingerne. Ænder og gæs havde også en god ynglesæson.
    Idet hele taget har det meget vand, der har været på området i foråret bidraget til en meget stor diversitet i fuglelivet på Avnø. I et par måneder har der opholdt sig 6 til 7 brushøns derude, uden at de dog har ynglet her.
    Af andre vadefugle der er set derude i sommer kan nævnes almindelig ryle, krumnæbbet ryle, islandsk ryle, terminsryle, dværgryle, dobbelt bekkasin, lille præstekrave, stor præstekrave, hvidklire, sortklire, mudderklire, svaleklire og tingsmed, strandskade, lille kobbersneppe, strandhjejle, storspove, og en aften landede der en ung trane derude, som opholdt sig der et par døgn.
    Som det fremgår af ovennævnte liste har Avnø udviklet sig til en rigtig fuglemagnet, og størstedelen af de danske vadefugle har nu fundet vej til Avnø.

  • På ørnetur til Skåne

    Der ses efter kongeørne i Fyledalen
    Der ses efter kongeørne i Fyledalen

    Før vi fik så mange havørne i Danmark, var det meget populært at tage til Skåne i vintermånederne for at se på havørne. Og man kan da også stadig tage til Skåne for at se ørnene. Her får man også et kik til de mange røde glenter i området. Og med afslutning i Fyledalen nord for Ystad kan man også få set kongeørne.
    Samme tur kan dog også gøres om sommeren, her ser man ikke så mange havørne og glenter, men det er alligevel også en flot tur på den årstid.
    Start med at køre til Lund. Herfra køres af vej nr. 16 og derefter vej nr. 11. Efter ca. 16 kilometer svinges til venstre, hvor i kører op mod Krankesjön. Den er en af Sydsveriges bedste fuglelokaliteter Der ligger et fugletårn i den sydlige ende af søen (se kortet).
    Her fra kan man kører nordpå til Harlösa med en lille afstikker nordpå og tilbage, hvilket giv er en fantastisk udsigt sydover.
    Elle man kan i stedet tage vejen fra Krankesjön og østpå ud over Vomb Enge, hvorefter man fortsætter nordpå langs den vestlige ende af Vombsjön. Området omkring Vombsjön udgør et af de største naturreservater i det sydlige Sverige, og er godt besøgt af specielt vandfuglearter, ligesom det om vinteren er et godt rovfugleområde.
    For enden af Vombsøen køres ned gennem Övedskloster ned til Sövdesjön og syd om Snogelhomssjöns. Herfra fortsættes østpå over mod Fyledalen (se kortet).
    Fyledalen er et af de bedste steder at opleve rovfugle om vinteren. Her ses både havørn, kongeørn, glente m.m.. Men også om sommeren kan man se både kongeørne og glenter, som begge yngler i dalen.
    Turen kan afsluttes med at køre langs den sydsvenske kyst tilbage til Danmark.

    Se Ørnetur i Skåne på et kort