• Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.

    For at hjælpe de store traneflokke kører traktoren ud og spreder korn på marken.

    Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
    Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
    Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
    Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
    Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
    Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
    Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
    Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
    Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.

    SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP

     

    På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.

    Se Tranetur på et kort

     

  • Ugens naturfoto – Napoleonsfisk

    Napoleonsfisken er en af de største fisk på koralrevet.

    Napoleonsfisken,som også hedder Humphead Wrasse, er en af de største fisk man kan møde på koralrevet. Hannen kan blive op til 2 meter lang. Jeg så den første gang ved Giftun Island i det Røde hav. Denne her har jeg dog fotograferet i et akvarium i Tyskland.
    Som dykker eller med snorkel, kan man faktisk komme temmelig tæt på dem.

  • Mikkel ræv er en hønsetyv.

    Ræven spejder efter mus i i græsset.
    Ræven spejder efter mus i i græsset.

    At mikkel er en hønsetyv, er dog en sandhed med modifikationer, idet forskning har vist, at husdyr i form af høns, duer, gæs etc. er under 10 procent af rævens føde, som for 75 procents vedkommende består af mus.

    Ræven er vores største rovdyr, og det skønnes, at der er omkring 100.000 ræve i Danmark. Vi ser dog ikke meget til ræven, idet den hovedsagelig er nataktiv. Skal du se den, skal du finde en rævegrav, og tage derud omkring en time før solopgang, og placere dig, så ræven ikke kan lugte dig. Den ser ikke så godt, men har en formidabel lugtesans.

    Dagen tilbringer den i sin grav, som den selv har gravet eller overtaget fra en grævling. Den føder også sine unger her, og disse kommer først ud ca. en måned efter fødselen.

    Ræven skal selvfølgelig også være her. Den kan dog være et problem for jordrugende fugle. Klyderne har i år ynglet på Avnø, men kun fordi der er blevet etableret en ø, som ræven ikke kan komme til.

    På grund af den stigende bebyggelse med vejanlæg etc. er ræven på grund af pladsmangel også begyndt at flytte ind i vores byer. Det har vist sig, at land- og byræven er i færd med at udvikle sig i 2 forskellige retninger måske også genetisk. De 2 grupper parrer sig ikke med hinanden, da de færdes i vidt forskellige biotoper. Deres fødevalg er også forskelligt, idet byrævene i stort omfang går i skraldespandene. De kan også finde på at tage huskatten. Det ser også ud til at byrævene lever længere, sandsynligvis på grund af den lettere adgang til føde.

    Rævens fjende på landet er jægerne, medens det i byerne er trafikken, der dræber flest ræve.

    Se ræven fange mus på nedenstående filmklip.

     

  • Fra truet natur til flot natur.

    Naturchef Flemming Kruse fortæller at området skal udvikles til rekreativ natur.

    I 2005 var der planer om at bygge boliger på marken syd for Nyråd. Mange af Nyråds borgere protesterede, ligesom Danmarks Naturfredningsforening var imod at placere boliger inden for skovbyggelinien. De mange protester afværgede planerne, og nu bliver området lagt ud til rekreativt naturområde.

    For nyligt afholdt miljørådet en ekskursion til området. Ekskursionen startede med at Biolog Jimmy Olsen fra kommunen fortalte om projektet med at lede Fladbækken uden om Hulemosesøen. Dette bliver gjort for at undgå at belaste bækken med alger og næringsstoffer fra søen af hensyn til faunaen i bækken. Samtidig har man ledt bækken hen i andet forløb under Nyråd Hovegade gennem en gammel stenkiste, hvor bækken tidligere har løbet igennem. Efter underløbet er der på trods af et kraftigt fald lavet så ørrederne har fået mulighed for at gå op i bækken.
    Kommunen har endvidere planer om at forbedre stien rundt om hulemosesøen, og på nogle steder laver boardwalk (træsti) på stiens mest våde passager.
    Syd for vejen hedder bækken Vintersbølle bæk. Miljørådet fulgte bækkens forløb ned gennem skoven, for at se det arbejde, der under meget vanskelig fysiske forhold var lavet for at genetablere bækkens gamle forløb.
    Ekskursionen forsatte derefter til området vest for Vintersbølle Skovvej, hvor kommunen har etableret 2 søer til opsamling af regnvand fra Nyråd by.
    Kommunen er gået i gang med at få separeret regnvandet fra kloarkvandet, således, at man undgår at skulle lede alt regnvandet til rensningsanlægget.
    For at bliver af med vandet skulle der bygges nogle regnvandsbassiner.
    I stedet for at lave de sædvanlige betonbassiner, har kommunen lavet et pilotprojekt, hvor Vordingborg Forsyning og Teknik og Miljø har samarbejdet om et projekt der løser vandopsamlingsproblemet og samtidig tilgodeser naturen. Ved at lave søerne får man brugt pengene, der var afsat til at løse regnvandsproblemet til også at få noget flot natur, og det er jo en rigtig god måde at bruge borgernes penge.
    Ved at lede regnvandet ned gennem søerne, inden det løber ud i Vintersbølle bæk, får noget af det materiale som regnvandet føre med sig mulighed for at bundfælle sig i søerne inden vandet ledes videre ud i bækken.
    Fremtiden er ifølge naturchef Flemming Kruse, at områdets skal udlægges til rekreativ natur med stier og græssende kvæg, så området bliver til gavn for kommunens borgere.
    Efterfølgende blev der elfisket i bækken for at se hvad der var af ørreder. På en strækning på kun et par meter fangede Jimmy Olsen 6 små ørreder. Han fortalte, at disse ørreder har 25% større chance for at komme tilbage til bækken efter at have været ude til havs og vokset sig større, end de ørreder fra dambrug, man tidligere satte ud i vores vandløb.

    Der elfiskes i Vintersbølle bæk. På en strækning af 2 meter blev der fanget 6 små ørreder.