• Flyvende hunde ( frugtflagermus) i Sri Lanka

    Flyvende hunde kaldes de, fordi deres hoved ligner små hundes. I virkeligheden er de store flagermus, det vil sige et pattedyr. De kaldes også for frugtflagermus, fordi lever af frugter som mango, figner og nektar. De lokaliserer ikke deres føde ved hjælp af okkolokalisering, som andre flagermus, men ved hjælp af deres store øjne, hvor de ser bedre om natten end vi gør, samt med deres gode lugtesans.
    Om dagen hænger de med hovedet nedad i træer eller inde i huler. I Unawatuna i det sydlige Sri Lanka, var der nær ved hvor vi boede en meget stor koloni af disse flagermus. Der findes næsten 200 arter af disse flyvende hunde. I skumringen letter hele flokken for at drage ud for at finde føde.

  • Et hotel med flot natur

    flychatcher brun og hvid
    flychatcher brun og hvid

    I januar/februar 2014 boede vi i 2 perioder på Nooit Gedacht Herritage hotel i Unawatuna i Sri Lanka.
    Hvad der kom helt bag på os, var det fantastiske fugleliv, hvor jeg i og fra hotellets have kunne fotografere 31 forskellige fuglearter. En del af fotografierne kunne tages fra liggestolen ved swimmingpoolen, og så var der 5-6 fuglearter som jeg ikke fik fotograferet
    Hotelles have, som havde en større dam med lotusblomster stødte lige op til junglen uden mure eller hegn.
    Blandt de mere spektakulære fugle, man kunne møde, var Asian Paradise Flycatcher. Hannerne har op til 30 centimeter lange halefjer. De forekommer både i en brun og en hvid udgave. Den brune er endemisk for Sri Lanka, medens den hvide er vintergæst fra Indien. Hunnerne har ingen lang hale, og hannerne får først deres lange hale når de er omkring 3 år. De lever af insekter, som de fange i luften ofte under et tæt overdækket trækrone. På grund af den lange hale er deres flugt meget flagrende, og de opholder sig tit inde i det tætte løv, hvor de er svære at lokaliserer. Jeg fotograferede som sagt 31 forskellige arter, som kan ses på linket til venstre ”Birds Nooit Gedacht hotel, Sri Lanka”.

  • Ugens naturfoto – Sri Lanka Blue Magpie( Urocissa ornata )

    Denne Blue Magpie så vi i Sinjahara regnskoven i Sri Lanka
    Denne Blue Magpie så vi i Sinjahara regnskoven i Sri Lanka

    Sri Lanka Blue Magpie er endemisk for Sri Lanka. Den lever i Den Sri Lankanske regnskov. Den største population findes i Sinharaja Regnskoven. Her lever den af insekter, larver, små øgler og løvfrøer. Vi så den ved Martins Lodge højt oppe i regnskoven