• Faunapassager giver god mening.

    Faunabroen broen over ringvejen fra Præstøvej til Køgevej

    Ved etableringen af ringvejen fra Præstøvej til Køgevej blev der etableret en faunapassage som viser sig at blive flittigt brugt.

    Vores vejnet bliver stadig udbygget, og det skaber problemer for vores fauna, som på den måde bliver fragmenteret og afskærer dyrene fra deres vante bevægelser rundt i landskabet. Dette medfører ofte at dyr omkommer i trafikken.

    Ifølge Århus universitet blev der i perioden 2003 til og med 2012 på kørt 33.605 større vilde dyr. Det giver i snit 3360 pr. år, hvilket dækker over: 2969 rådyr, 114 krondyr, 144 dådyr, 14 sika, 59 ræve og 60 andre dyr. Rådyr udgør omkring 88 % af det samlede antal registrerede individer.

    Der er ikke i analysen inkluderet de mange mindre dyr, som for eks. pindsvin, egern etc. der også går til i trafikken Det giver derfor god mening med en faunapassage, hvor dyrene kan færdes trygt over befærdede veje.

    Faunabron er 10 meter bred, og kostede omkring 3 millioner kroner. Det kan syntes som mange penge af hensyn til dyrene, men den blev da heller ikke blot lavet af hensyn til dyrerene. Den blev også lavet af hensyn til trafiksikkerheden. Hvert år kommer flere bilister alvorligt til skade, fordi de kører ind i dyr på vejen.

    Hvis der er krondyr i området, skal en faunapassagen være op til 50 meter bred, for at de vil bruge den.

    Næsted kommune har ved hjælp af vildtkameraer overvåget passagerne. Kameraerne tog automatisk to billeder, hver gang de registrerede en bevægelse ved den passageindgang. Billederne viste hvilke dyr der brugte hvilke passager på hvilke tidspunkter.

    Kameraovervågningen viste, at passagerne langs Ring Øst blev benyttet af ræve, katte, harer, rådyr og enkelte mårdyr.

    Faunabroen blev benyttet i langt højere grad end de andre undersøgte passager. Man kunne endvidere konstatere, at rådyrene kun benyttede faunabroen, og at rævene benytte faunapassagen og underføringerne. mens harer benyttede både faunapassagen og traktorbroen (bro til brug for landbrugsmaskinerne).

    Ræve benyttede alle passager med undtagelse af traktorbroen. Det kan heraf konkluderes, at ikke alle dyr foretrækker samme passagetyper, og det var tydeligt, at passagerne primært blev benyttet af dyrene om natten.

    Brugen af passagerne er et samspil mellem mange faktorer. Det lader dog til, at passagens bredde, længde og åbenhed er de faktorer, som har størst betydning for brugen af dem.

  • Fugleinfluenzaen har været hård ved Havørnene det sidste årstid.

    Havørn med fisk i fangerne (Foto: Keld Skytte Petersen)

    I Vordingborg kommune har vi 5 havørnepar, for dem er det dog ikke gået slemt til, idet ingen af parrene har været udsat for influenzaen.

    Havørneparret ved Stensby har fået 2 unger på vingerne i år. Dette er også tilfældet med parrene ved Evensø, på Jungshoved og på Møn. Parret ved Evensø er i år flyttet tilbage til Vordingborg Kommune, efter at de sidste år byggede en rede 300 meter nordligere i Næstved Kommune.

    Det 5. par som i 2017 havde bygget en rede ved Avnø, hvor de dog opgav rugningen efter 2 uger, så jeg sidst set på reden den 22.12.2017. Jeg har dog en mistanke om, at de i stedet har slået sig ned på Knudshoved. Der har i foråret været en territoriekamp derovre, som indikerer, at et par har slået sig ned her.

    Lige uden for vores kommune, er det ikke gået så godt for Dybsøparret, hvor hunfuglen er forsvundet, sandsynligvis død af fugleinfluenza, og har derfor ikke ynglet i år, medens Gavnø parret skulle have fået 1 unge i år.

    Mange ørne af døde af fugleinfluenza. Da det ikke er alle døde fugle man finder. estimerer man i ”Projekt ørn”, at der er omkommet mellem 40 og 50 havørne af fugleinfluenzaen.

    Siden 1996 er der kommet over 500 unger på vingerne, så bestanden, kan godt bære dette tab. Det er mange unge fugle der er omkommet.

    Ud over fugleinfluenzaen finder man stadig Havørne, der er døde af at være blevet forgiftet med stoffet

    carbofuran. Giften er forbudt i hele EU og umiddelbart dræbende i selv meget små mængder. Enkelte er også blevet dræbt af vindmøllevinger.

    Ifølge ”Ørnerapporten” fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening, ynglede der 92 par havørne i Danmark i 2017, og de fik 104 unger på vingerne. Antallet af ynglefugle er ny rekord i Danmark. I foråret er der indtil videre konstateret yderligere fem nye Ynglepar.

    Lolland/Falster og Sydsjælland er stadig kerneområde for havørnene, men de breder sig mere og mere i resten af Danmark.

    Vandrefalkene.

    Vordingborg Kommune er ansvarlig for at beskytte vandrefalkene som er en truet art. I år har der kun været et ynglepar på Møns Klint, og de har fået 2 unger på vingerne til forskel for et par år siden, hvor der var 4 par på klinten.  Parret på Mønsbroen har til gengæld i år fået 4 unger på vingerne, og har undgået at nogle af dem blev blæst i havet eller blevet kørt over., som i tidligere år.

    I år er der i Danmark 23 lokaliteter med vandrefalkepar. 12 af parrene har ynglet. De har blandt andet etableret sig på Storebæltsbroen, ligesom et par for første gang har etableret sig nord for Limfjorden.

    Selv ser jeg ind imellem enlige vandrefalke på Avnø. 

    Glenterne

    Hvor mange glenter der har ynglet i Vordingborg kommune i år vides ikke. Der fremgår ingen meldinger om ynglende glenter i DOF-basen. Der bliver dog hele tiden set glenter på Møn, så mon ikke der her er et eller flere ynglepar. Glenternes redepladser er ofte svære at finde.

    Sidste år optalte Dansk Ornitologisk Forening 306 røde glenter i januar. Ved en ny tælling fra begyndelsen af januar i år er det tal nu oppe på 371, så bestanden er i fremgang i Danmark