Man skal stå tidligt op, hvis man skal se bæverne.


Bævernes hule ved den opstemmede sø ligner en kvasbunke. (foto: Niels Bangild)

Bævernes hule ved den opstemmede sø ligner en kvasbunke. (foto: Niels Bangild)

I 1996 blev der ved Flynder Å i Klosterhede Plantage udsat 18 bævere. Disse er nu ved sidste optælling blevet til 140, som har spredt sig så langt væk som 30 kilometer fra udsætningsstedet.
Bæverne lever af planteføde. Om sommeren er det urter og vandplanter fra engene omkring vandløbene. Om vinteren er det træer og buske, og de er i stand til at fælde store træer med en diameter på 25 cm. Efterfølgende gnaver de alt barken af træet. Inden vinteren samler de forråd i form af grene, som de stikker ned i bunden af deres sø nær deres hule, hvor de kan holde sig friske hele vinteren.
Først bygger bæverne en dæmning over vandløbet for på den måde at skabe en lille sø. Derefter bygger de deres hule tæt ved søen. Hulen bygges af grene, små træstammer og mudder. Indgangen til hulen er i brinken ca. 50 centimeter under vandet, så isen ikke kan lukke indgangen. Med denne aktivitet er bæverne med til at skabe ny natur til glæde for andre, dyr, fugle og planter, og på den måde øge biodiversiteten i området.
Bæverne er nataktive, så man skal stå tidligt op for at se dem. Jeg kørte en morgen ud for at se dem. 3 kvarter før solopgang var jeg fremme ved en bæversø. Kun 4 meter fra mig svømmede en bæver over mod sin hule. Før den dykkede ned, slog den et ordentligt slag med halen, som er bævernes måde at advare hinanden om eventuel fare.

Se Bæverhule i Klosterhede på et kort

Selv store træer kan bæverne gnave igennem og vælte.




You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.