Vi skal passe på havets oaser.


Spidsen af Knudshoved


Stenrevene i vore farvende kan man godt kalde havets oaser. Dette skyldes blandt andet, at når vi har iltsvind om sommeren, kan fiskene søge hen på disse stenrev, der som regel ligger højere i vandet end den omgivende havbund.
Stenrevene blev dannet i istiden. Isen førte en masse sten og klippestykker med sig. Disse sten blev og bliver stadig frigivet af de morænebakker som isen efterlod.
Et af de steder, hvor det anskueliggøres mest tydeligt, er på spidsen af Knudshoved, hvor man kan se store sten sidde oppe i klinten. Efterhånden som klinten
nedbrydes af kraftige storme, falder stenene ned i vandet.
Klinten har i tidligere tider gået meget længere ud i havet, og i forlængelse af odden mod vest finder vi da også Knudshoved rev. Længere vestpå finder man Venegrunden, og endnu længer vestpå ligger Kirkegrund, som er et Natura 2000 område. Det vil sige, at grunden er et EU-beskyttet stenrev. Udpegningsgrundlaget er den marine naturtype rev. Revet består af sten i forskellige størrelser omkranset af sandbund. Dette er grundlaget for et rigt dyre- og planteliv. Det er hovedsageligt rødalge vegetation og blåmuslinger. For marsvinene i Smålandsfarvandet har stenrevene en v i s betydning.
Naturen under vandet har ikke samme opmærksomhed som naturen på land, men natruren her er ikke mindre vigtig for os end naturen på land. På stenrevene findes lagt større biodiversitet end i det omgivende farvand. Dette er dog en erkendelse, som først er kommet i de sener år. Omkring 1960 var der ca. 30 stenfiskerbåde, som fiskede sten op til havnemoler etc.. I dag er dette fiskeri heldigvis ophørt.
Man har nu erkendt, at det kraftige indhug i stenrevene var en fejl, og man er nu, lige som på land, begyndt at genoprette nogen af den tabte natur. Således er man i gang med ved hjælp af 86.000 tons sten at genoprette et rev ved Læsø.
Stenrevene er blandt andet vigtige for vores fiskebestand. Mange fisk gyder deres æg på stenrevene, hvor fiskeyngelen kan finde skjul mod deres fjender. De små fisk tiltrækker naturligvis større fisk, lige som de pattedyr som sæler og marsvin, der lever af fisk, tiltrækkes af disse områder.
På stenrevene er også en rig plantevækst i form af mange forskellige alger og tangplanter, som er vigtige for optagelse af de næringsstoffer der flyder ud i havet. Men netop de alt for store næringsmængder vi leder ud i havet er også den største fare for livet i havet, idet de skabe iltsvind, som kan lægge havbunden øde.
Jeg var for nylig ude og snorkle på Knudshoved rev. Desværre var sigtbarheden under 2 meter, på grund af algevæksten i det varme vejr. Ved en af de store sten, stod der dog en flok fiskeyngel af ubestemmelig art, tangsnarren søgte føde mellem stenens begroning, og neden for stenen i en tot ålegræs stod en 15 centimeter lang flot grøn tangnål.
I det hele taget er stenrevene ud for vores klintekyster oplagte mål for en snorkletur. Det er bedst først på sommeren, inden algevæksten gør vandet uklart. Hvis man skal have børnene med ud og snorkle, er det dog vigtigt at købe noget ordentligt snorklegrej, der passer til dem. Får de hele tiden vand i masken, mister de hurtigt interessen for den sport, hvilket er en skam, for det er en stor oplevelse at betragte livet under havets over flade.

Stenrev med fiskeyngel.




You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.