Ngorongoro krateret
Ngorongoro er et cirkelformede vulkansk krater, som er 260 kvadratkilometer stort. Det har en diameter på ca. 20 kilometer, og er 600 meter dybt.
I krateret lever de fleste af Afrikas vilde dyr. Det ligger i det fredede Ngorongoro Conservation Area, som er et større område, der grænser op til Serengeti National Park. Man kan her se elefanter, næsehorn, zebraer, gnuer, løver, leoparder og andre af savannens imponerende dyr. Og i Lake Magadi kan du se store flokke af pink flamingoer, der står og lyser søen op med deres flotte lyserøde farve.
På kraterets yderside ligger masai-folkets landsbyer, hvor de trækker sig tilbage om natten, efter de har taget deres kvæg ind i krateret for at græsse i løbet af dagen. Eftersom der har været mennesker så længe, har rovdyrene lært at holde sig væk i løbet af dagen, så økosystemet kan køre fredeligt rundt.
Vi besøgte krateret i forbindelse med en safaritur til Serengeti.