En blog om natur og naturture i Vordingborg, Danmark og Verden
Alt sidebar
Søg
Ugens naturfoto – Halongbugten i Vietnam
25. november 2019
Halongbugten i Vietnam er et imponerende landskab, med 3000 klippeøer. Det betragtes som en af de smukkeste naturlandskaber i verden. Vi var der i 2007. Det var desværre overskyet.
Ha Long betyder ”Dragen der stiger ned” og er et af Vietnams mest naturskønne områder. Det er da også blevet erklæret særlig bevaringsværdig (World Natural Heritage) af UNESCO i 1994. Fra Halong sejler man ud i udflugtsbåde. Tag en todages tur med overnatning. Mange af de mærkelige klippeformationer er navngivet efter legender, eller hvad de ligner f. eks. Svaneklippen eller Tudseklippen. Ude i bugten støder man på små landsbyer bygget på flåder i vandet, hvorfra de fisker eller har små muslinge-perlefarme. Vandet er meget roligt i bugten, da de mange øer beskytter mod havstrømmene i Tonkinbugten.