Flagspætten slider 3 næb op om året

Vores hjemlige flagspætte trommer på træernes stamme, når den skal finde føde, lave redehuller og når den skal hævde sit territorium. Den kan lave 20 hug i sekundet.

 Flagspættens helt specielle kranie gør, at den ikke får hjernerystelse af al det trommeri. Det slider dog så meget på næbbet, at op til 3 næblængder slides ned på et år.

Den store flagspætte er den mest almindelige spætte i Vordingborg Kommune

Den lever af larver, som den finder under træernes bark. Om vinteren lever den meget af koglefrø og nødder.

Sortspætten er også en af vores store spætter. Sortspætten ikke er så talrig i Danmark, og slet ikke i Sydsjælland.

Sortspætten er en stor fugl, næsten på størrelse med en krage, men let genkendelig på sin røde ”kalot”. Med dens imponerende næb hugger den et redehul i en træstamme ca 10 meter over jorden. Redehullet er næsten en halv meter dybt, og med et indgangshul på ca. 10 centimeter i diameter.

 Når sortspætten sidder og trommer på et træ for at markere sit territorium, foregår det med ca. 10 trommeslag i sekundet, og det kan høres flere kilometer væk.

Grønspætten er en anden af vores store spætter. Den er let kendelig på sin røde isse og sine grønne vinger og ryg.

Grønspætten findes hovedsagelig i Jylland, men er også at træffe på Fyn, medens den ikke findes på Sjælland, Møn og Lolland/Falster.

Den lever hovedsagelig i blandingsskov med åbne græs områder. Den finder først og fremmest sin føde på Jorden. Den lever hovedsagelig af myrer. Den hakker hul i myretuen, og med sin klæbrige tunge kan den tække myrer, æg og pupper uf af myrernes gange. Den tager også andre insekter, ligesom den kan spise frugt og bær.