Silkesommerfugle

Silkesommerfuglen er ikke en sommerfugl, men en natsværmer, og dens larve kaldes for silkeorm. Den tæmmede form har ændret sig i forhold til den vilde silkesommerfugl. Og holdes nu som husdyr. Her har jeg fotograferet den i Vietnam.
Tæmningen er i sin tid foregået i Kina.  Silkeorme har god appetit og spiser morbærblade både dag og nat, så de vokser meget hurtigt. Inden larven bliver voksen, gennemgår den et puppestadium, hvor den vil spinde en kokon af råsilke omkring sig. Kokonen er lavet af en sammenhængende tråd, som er mellem 300 og 900 meter lang. Kokonerne bliver lagt i kogende vand, som dræber puppen. Det varme vand gør det også lettere at vikle silketråden fri af kokonen. Derefter samles silketråde fra cirka 10 kokoner til en tykkere tråd, der er nemmere at arbejde med. Herefter kan silketråden bruges til vævning af tekstiler. Man forbinder ofte silke med et luksuriøst, blødt og blankt stykke stof.