Brushanen har måske snart danset sin sidste dans i Danmark. (Philomachus pugnax)

I år 1900 var Brushønsene almindelige ynglefugle i Danmark. På grund af bl.a. dræning af yngleområder og brug af insektmidler er arten gået voldsomt tilbage.

Brushønsene er en vadefugle, som man for brushanernes vedkommende  let  kender på sin halskrave i yngledragten. Hannerne ankommer i april, og de samles på specielle spillepladser, hvor de opfører skuekampe for at tiltrække hunnerne.

Under disse kampe spiles halskraverne ud, for at de kan se drabelige ud, og for at imponere modparten.

I yngletiden i maj-juni, hvor hannernes kampe udspilles, er hannernes ansigt nøgent, og dækket af røde og gule farvede hudvorter. Brushanen optræder i flere forskellige farver fra det mørkebruge og over i det hvide.

Hunnen har slet ikke disse særlige fjerprydelser som hannen. Og den har hele året en mere diskret fjerdragt i brunlige farver.

Uden for yngletiden ligner hannen hunnen hinanden idet hannen dog er lidt større.

 Brushønen lægger sine æg i en fordybning i jorden med lidt græs som redemateriale. Ungerne er straks efter klækningen parat til at finde føde, medens hunnen passer på dem.

Brushønsene lever af insekter, orme, små muslinger og krebsdyr men også en del planteføde. Den er udbredt som ynglefugl i de nordlige dele af Europa og Asien.

Allerede tidligt rejser hannerne sydpå, og overlader rugningen og pasning af ungerne til hunnerne.

Brushønsene overvintrer i Afrika og hannerne begynder trækket i juni, medens ungerne og hunnerne først begynder trækket i september.