Sikahjort (Cervus nippon)

Sikahjorten er en lidt mindre end dåvildt, men minder meget om kronvildtet i gevirets form og kropsbygning. Dens sommerpels er rødbrun med hvide pletter. Om vinteren er pelsen mørkegrå. Halen er hvid med en sort afgrænsning. Hjorten får en kraftig manke om efteråret og bærer gevir fra september til april.

Sikavildt indførtes til Danmark fra Japan omkring år 1900 til jagt og pryd. Sikavildtet er ikke udbredt over hele Danmark. Da den tillige overvejende er nataktiv, er den et af de mere sjældne syn i naturen.

Græsser og urter udgør en stor del af føden, men sikaen æder også svampe, skud og knopper, bregner, bark og olden. De finder føden både i skoven og på marken, medens de om dagen gemmer sig i tæt skov.

Den samlede bestand skønnes at være på omkring 700 dyr. De findes på få lokaliteter i blandt andet i det midt- og nordøstlige Jylland samt i Sydvestsjælland Der bliver i alt skudt omkring 400 stykker vildt på et år i Danmark.