Mursejlerens ben er for korte, så den må blive i luften.
Mursejleren er en fantastisk fugl, der tilbringer det meste af sit liv i luften, og kun lander når de skal yngle.
Mursejlerne er almindelige fugle i Danmark, og vi ser dem flyve over byernes tage, hvor de gør opmærksom på sig selv med høje skrig. De har deres reder i høje bygninger under taget eller i nicher i muren, specielt i gamle bygninger. Oprindelig ynglede de i klipperevner eller i huller i træerne, men menneske har givet dem andre muligheder.
Deres korte ben betyder, at de ikke kan bevæge sig på jorden, eller som svalerne sidde på elledningerne. De er derfor i luften undtagen i yngletiden. De både sover og spiser og parrer sig flyvende. Man mener, at de tager sig en lur ved fra en højde af omkring 3 kilometer at lade sig glide nedad og imedens tage sig en lille lur.
De lever af insekter, som de med deres brede næb fanger i luften, og de kan flyve lavt hen over vandet, og tage en mundfuld vand.
Også redematerialet, som blandt andet består af fjer, samler den op i luften. Fjerene klistres sammen med spyt. Ungerne i reden, kan undvære føde i mange dage, og de voksne fugle kan flyve hundrede kilometer væk for at søge føde, hvis det er dårligt vejr. Og de kan også undvære føde i flere dage.
Mursejleren er en trækfugl, som tilbringer vinteren i Afrika syd for Sahara.
Det er i sagens natur svært at studere mursejlernes liv, på grund af deres livsform. Det er dog lykkedes forskerne med meget små sensorer, som var placeret på nogle fugle, at måle og optage dens bevægelser over flere måneder. Man kunne konstatere at fuglene, der ikke var ynglende, tilbragte næsten 100 procent af deres liv i luften.
Ugens Naturfoto – Klydeunge
Klydeungerne må klare sig selv fra de kommer ud af ægget. Forælderne passer dog på dem.
De vilde bier en truede.
De fleste af os forbinder bier med honningbien. Den lever dog ikke mere vildt i Danmark.
Foråret nærmer sig, så for vi brug for vore bier, såvel vores honningbier, som vores forskellige vilde bier. Honningbier er i dag et husdyr, som vi holder i bistader. Allerede i det gamle Egypten holdt man for 5000 år siden bier som husdyr.
Når antallet af bier bliver for stort i bistaden vil dronningen bryde ud med en sværm. I en sådan sværm kan der være omkring 20.000 bier, Spejdere i sværmen leder så efter et godt sted at slå sig ned. Det kan for eksempel være et hult træ. Sværmen vil dog kun kunne klare sig i 3 år hvorefter den uddør. Dette skyldes varoamiden, som har invaderet bistaderne.
Varroamiden er en parasit som lever på honningbier, hvor den ernærer sig af blod fra både voksne bier og bilarverne Denne mide bekæmpes i vores bistader, men det sker selvfølgelig ikke i sværmen.
Har man en sværm i haven, kan man kontakte en biavler, som vil hente den og placeret den i hans bistader.
Der findes omkring 290 vilde biarter i Danmark, heraf er de 29 humlebiarter, men der findes 25.000 biarter i hele verden. Nogle bier lever som honningbien i samfund, medens andre lever som enlige bier. Humlebierne bygger boer med flere dronninger, og det er kun dem der overlever vinteren. Nogle humlebier lever som snyltere hos andre humlebier. Det er de jordboende bier, der udgør størstedelen af de vilde bier.
Enlige bier danner ikke som de andre bier samfund, men lever alene. Hver af de enlige bier laver sin egen rede, hvori hun placerer sit afkom, og det kun larverne, der overlever vinteren. Der findes omkring 260 arter af enlige bier. Både honningbierne og de vilde bier er vigtige bestøvere, af blomster og afgrøder.
Med de ændringer der foretaget i vores landbrugslandskab, med større marker, nedlæggelse af levende hegn, og andre levesteder, sprøjtning af markerne, samt manglende redepladser og føde, er de vilde bier truede. Mange blomster er forsvundet fra vores landskab.
De vilde bestøvere er vigtige for biodiversiteten, og er med til at vi har en rigt blomstrende flora. I vores haver kan vi gøre meget for give de vilde bier gode forhold. Med en varieret blomstrende flora, samt adgang til vand og redepladser i form af bunker af løst sand, kan man nå langt. Ligesom man selvfølgelig skal undgå gift i haven.
Af andre vigtige bestøvere kan nævnes svirrefluer, hvor af nogle ligner hvepse, hvilket beskytter dem mod deres fjender. Også sommerfuglene er vigtige bestøvede, men også disse er truede af udryddelse af samme grunde som for bierne.
At det er alvorligt fremgår af tysk undersøgelse, der viser, at der i de sidste 30 år, har været et tab på omkring 70% af biomassen af de flyvende insekter. Vi oplever da også, at vi ikke mere får smadrede insekter på bilernes forrude når vi kører en sommerdag.
Krikanden er vores mindste and.
Der yngler under 300 par i Danmark, men vi besøges af tusindvis i træktiden. Nogle af de vigtigste rasteområder for krikanden i Danmark er Vadehavet, Vejlerne Stadil Fjord og Ulvshale Nyord.
Krikanden lever af insektlarver, muslinger og snegle, men også planteføde står på menuen.
Krikanden er svær at ramme for jægerne, da den har et hurtig og uroligt flugtmønster. Der skydes dog lige under 100.000 om året.
Rovdyr i min have
En husmår var på spil.
Husmåren er et rovdyr i mårfamilien. Husmåren ligner en skovmår, men dens halsplet er hvid, hvor skovmårens er gul, og dens snudespids er lys, hvor skovmårens er sort.
De lever begge to i skoven, men husmåren også i det åbne land. Den findes hovedsageligt i småskove, hvor den bor i hule træer, i gamle rævegrave etc., men som navnet antyder kan husmåren også slå sig ned i beboede områder såsom sommerhusområder, og den lever nu også i parcelhuskvartererne i udkanten af byerne.
Her er den ikke særlig vellidt, da den kan finde på et finde bolig oppe på loftet. Den skal kun have et hul på størrelse med et hønseæg, for at kunne komme ind.
Om natten kan man så høre den larme, ligesom dens efterladenskaber i form af ekskrementer og bytte, der ligger og rådner, giver ubehagelige lugtgener i huset.
Husmåren betragtes som et skadedyr, hvorfor der som det eneste mårdyr er jagttid på den. Den må jages i perioden 1. september til 31. januar. Der fanges og skydes omkring 4000 om året. Fanger man måren kan man tage den til en dyrlæge for at få den aflivet, eller man kan køre den langt ud i skoven og sætte den fri.
Husmåren er nataktiv, og lever hovedsageligt af mus, men også muldvarp, pindsvin og harer står på menuen, ligesom den tager fugleæg i sæsonen. Fuglene i villahaverne er er særlig tiltrækkende for den.
For at fange husmåren lægger man nogle hønseæg ud forskellige steder i haven, så den vænner sig til, at der er gratis hønseæg. Derefter lægges et par æg ind i fælden. Der skal slås hul i æggene, så måren kan lugte dem. Det lykkedes at fange den i fælden.
Ilderen
Ilderen i haven En dag kom jeg ud i haven, og opdagede, at der var gravet et hul i mit stendige. Jeg placerede derfor et vildtcamera for at se hvad det var der gravede. Det viste sig da jeg havde tjekket filmen i cameraet, at det var en ilder der havde gravet, og jeg kunne de efterfølgende nætter se den vende tilbage.
Ilderen er medlem af mårfamilien. Den er lidt mindre en mår, og kan kendes på sin sort/hvide ansigtsmaske. Den lever ofte i lave og fugtige områder, men den kan også leve i landbrugsområder og i skoven.
Ilderen er et natdyr, som træffes i skumringen og om natten, Den lever blandt andet af mus og rotter, men spiser også mange padder, såsom frøer, tudser firben, ligesom den tager fugle og æg. Den kan dog også fange fisk. Den samler forråd til om vinteren. Den fanger bl. a. frøer og tudser, som den lammer ved et bid dem i nakken. På den måde holder de sig friske hele i lang tid. Om dagen holder den til i en hulning under trærødder, en forladt rævegrav, i kvas eller skure, udhuse og lignende.
Ørredopgang i Mallings Kløft
På grund af det meget varme og tørre vejr i 2018, er mange af vore vandløb næsten uden vand. Det vanskeliggør havørredernes opgang i være vandløb. Ved et besøg i Mallings Kløft i december, kunne jeg konstatere flere havørreder, der måtte kæmpe sig op gennem bækken for at komme frem til deres gydepladser. Mange vil sandsynligvis ikke komme til at gyde i år.
Ugens naturfoto – Reeves Fasan
Reeves fasan lever vildt i Kina. Så den i Broksø Skov. Den har verdens længste hale i fjer.
Børnene skal ud i naturen. Det er bedre end rumpe til bænk undervisningen.
Skolebørnene snorkler ved Avnø Folkeskoleloven lægger op til, at mere undervisning kan foregå uden for klasselokalet. Mange skoler i Vordingborg har natur i nærheden som kan bruges.
Vi har bl. a. også Avnø Naturskole som kan benyttes. Naturvejlederne derude, byder på aktiviteter for børn helt nede fra børnehavebørnene til elever fra gymnasiet.
En af de mere populære aktiviteter på Avnø er at fange smådyr i vandkanten. Med vaders på, og udstyret med net går de ud i vandet for at fange tanglopper, rejer, hundestejler, tangnåle, kutlinger og tangsnarrer. Indimellem kan også en krabbe eller en lille fladfisk komme i nettet. Fangsten bliver hældt op i plasticbakker, hvorefter de kan bestemme, hvad de har fanget.
En anden aktivitet for de større elever er en snorkeltur i Avnøfjorden. Naturskolen har våddragter og snorkeludstyr til denne aktivitet. Børnene fik en kort forklaring om, hvad de skulle i gang med, lige som de bliver instrueret i hvordan de skal forholde sig ude i vandet
Avnøfjorden er en meget lavvandet fjord, så der var ikke tale om, at de skulle ud på dybt vand. Med en snorkel og maske kan man ligge og flyde i overfladen, og se fisk og dyr i vandet.
Det har vist sig, at børnene i dag kun kommer halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre, så det er vigtigt at få børnene ud i naturen. Forskning har vist, at børnene lærer mere og nemmere, uden for klasselokalet. De får også rørt sig, hvilket er vigtigt i børnenes ellers stillesiddende liv. Det er også sådan, at mindre boglige børn har kompetencer, som kommer til sin ret i sådant et udeskoleforløb. Og sidst men ikke mindst, så får man sundere og gladere børn ud af det.
Sølvhejren er på vej.
Sølvhejre og fiskehejre
Sølvhejren observeres ofte i Vordingborg Kommune, og vi kan hjælpe den med naturgenopretning af vådområder.
Sølvhejren ses oftere og oftere i Vordingborg kommune. Jeg stødte for nylig på et par som gik og fouragerede i Hylleholtene ude på Avnø. Ugen efter var der 3 i Mulvigen ved Avnø. Det er ikke første gang, jeg har set dem derude. Også på Nyord, har jeg ofte set dem flere gange, hvor de går og fouragerer i vandkanten lige efter broen, ligesom jeg også har observeret dem i Busemarke mose.
Der er dog endnu ikke observeret ynglende sølvhejre i kommunen. De første ynglepar i Danmark fandt man på Saltholm, hvor 2 par ynglede i en hejrekoloni. I 2017 opdagedes det, at der var ynglende sølvhejre i en fiskehejrekoloni ved Vejlerne i Nordjylland.
Sølvhejren ligner fiskehejren, og har samme størrelse. Til forskel fra fiskehejren er den dog helt hvid og med et gult næb, som dog er sort i yngletiden.
Sølvhejren lever af fisk og vandinsekter, den kan dog også tage mindre dyr som mosegrise, firben og insekter. Den jager ofte ved at stampe i vandet, og tager det der jages op.
De yngler nær store, lavvandede søer, og jager både i vådområder og på engene. I pagt med klimaændringer vil vi se flere og flere sølvhejre i vores landskab. De trækker sydpå om vinteren til Sydeuropa og Afrika.
Lille Vildmose
Fra lille Vildmose Lille Vildmose er den største højmose i Danmark. Den ligger lige nord for Øster Hurup i Østjylland. Den er også det største fredede område i Danmark. Bevaringen og fredningen er gjort mulig da Aage V. Jensnes fond i 2001 erhverved noget af mosen og sener mere, som efterfølgende blev fredet.
Fonden foretager en løbende naturgenopretning af området. Det sidste der er blevet foretaget er naturgenopretning af Birkesø. En lavvandet sø, som straks har tiltrukket et rigt fugleliv.
I området finder man danmarks krondyr af den oprindelige jydske bestand, der kom hertil for ca. 10.000 år siden.
Som noget relativ nyt er der blvet udsat elge i mosen, som skal være med til at pleje området, og området har en meget stor artsrigdom. I Høstemark skov har man fundet 7.700 arter. Kongeørnen har i flere år ynglet i Vildmosen som et af de få steder.
Ugens naturfoto – vildsvin
Et vildsvinehegn ved grænsen er latterligt. Det vil ikke holde vildsvinene ude.. Skestorkene har stor fremgang i Danmark
Skestorke furagerer i Birkesø i Lille >Vildmose Skestorken er ligesom havørnen genindvandret i Danmark i 1996. Siden da har den bredt sig til flere lokaliteter i Jylland. I 2018 har den på grund af det gode vejr. Haft stort ynglesucces. Mindst 383 ynglepar fordelt på 7 kolonier i Limfjorden, Ringkøbing Fjord og Vadehavet har der været i år.
Skestorken er på størrelse med en fiskehejre. Den er hvid og har et bredt skeformet langt næb. Den er ikke en storkefugl, men er i familie med ibisserne.
Den lever af småfisk, muslinger, snegle, haletudser og insekter, som den fanger ved at køre næbbet fra side til side.
Skestorken er en trækfugl, som ankommer i marts/april, efter at have tilbragt vinteren i Vestafrika. Skestorken lever ved åbne kystområder, laguner og de placerer reden på småøer med rørbevoksning, og øen skal være fri for ræve og andre mindre rovdyr, og der må ikke være menneskelig forstyrrelse.
Faunapassager giver god mening.
Faunabroen broen over ringvejen fra Præstøvej til Køgevej Ved etableringen af ringvejen fra Præstøvej til Køgevej blev der etableret en faunapassage som viser sig at blive flittigt brugt.
Vores vejnet bliver stadig udbygget, og det skaber problemer for vores fauna, som på den måde bliver fragmenteret og afskærer dyrene fra deres vante bevægelser rundt i landskabet. Dette medfører ofte at dyr omkommer i trafikken.
Ifølge Århus universitet blev der i perioden 2003 til og med 2012 på kørt 33.605 større vilde dyr. Det giver i snit 3360 pr. år, hvilket dækker over: 2969 rådyr, 114 krondyr, 144 dådyr, 14 sika, 59 ræve og 60 andre dyr. Rådyr udgør omkring 88 % af det samlede antal registrerede individer.
Der er ikke i analysen inkluderet de mange mindre dyr, som for eks. pindsvin, egern etc. der også går til i trafikken Det giver derfor god mening med en faunapassage, hvor dyrene kan færdes trygt over befærdede veje.
Faunabron er 10 meter bred, og kostede omkring 3 millioner kroner. Det kan syntes som mange penge af hensyn til dyrene, men den blev da heller ikke blot lavet af hensyn til dyrerene. Den blev også lavet af hensyn til trafiksikkerheden. Hvert år kommer flere bilister alvorligt til skade, fordi de kører ind i dyr på vejen.
Hvis der er krondyr i området, skal en faunapassagen være op til 50 meter bred, for at de vil bruge den.
Næsted kommune har ved hjælp af vildtkameraer overvåget passagerne. Kameraerne tog automatisk to billeder, hver gang de registrerede en bevægelse ved den passageindgang. Billederne viste hvilke dyr der brugte hvilke passager på hvilke tidspunkter.
Kameraovervågningen viste, at passagerne langs Ring Øst blev benyttet af ræve, katte, harer, rådyr og enkelte mårdyr.
Faunabroen blev benyttet i langt højere grad end de andre undersøgte passager. Man kunne endvidere konstatere, at rådyrene kun benyttede faunabroen, og at rævene benytte faunapassagen og underføringerne. mens harer benyttede både faunapassagen og traktorbroen (bro til brug for landbrugsmaskinerne).
Ræve benyttede alle passager med undtagelse af traktorbroen. Det kan heraf konkluderes, at ikke alle dyr foretrækker samme passagetyper, og det var tydeligt, at passagerne primært blev benyttet af dyrene om natten.
Brugen af passagerne er et samspil mellem mange faktorer. Det lader dog til, at passagens bredde, længde og åbenhed er de faktorer, som har størst betydning for brugen af dem.
Fugleinfluenzaen har været hård ved Havørnene det sidste årstid.
Havørn med fisk i fangerne (Foto: Keld Skytte Petersen) I Vordingborg kommune har vi 5 havørnepar, for dem er det dog ikke gået slemt til, idet ingen af parrene har været udsat for influenzaen.
Havørneparret ved Stensby har fået 2 unger på vingerne i år. Dette er også tilfældet med parrene ved Evensø, på Jungshoved og på Møn. Parret ved Evensø er i år flyttet tilbage til Vordingborg Kommune, efter at de sidste år byggede en rede 300 meter nordligere i Næstved Kommune.
Det 5. par som i 2017 havde bygget en rede ved Avnø, hvor de dog opgav rugningen efter 2 uger, så jeg sidst set på reden den 22.12.2017. Jeg har dog en mistanke om, at de i stedet har slået sig ned på Knudshoved. Der har i foråret været en territoriekamp derovre, som indikerer, at et par har slået sig ned her.
Lige uden for vores kommune, er det ikke gået så godt for Dybsøparret, hvor hunfuglen er forsvundet, sandsynligvis død af fugleinfluenza, og har derfor ikke ynglet i år, medens Gavnø parret skulle have fået 1 unge i år.
Mange ørne af døde af fugleinfluenza. Da det ikke er alle døde fugle man finder. estimerer man i ”Projekt ørn”, at der er omkommet mellem 40 og 50 havørne af fugleinfluenzaen.
Siden 1996 er der kommet over 500 unger på vingerne, så bestanden, kan godt bære dette tab. Det er mange unge fugle der er omkommet.
Ud over fugleinfluenzaen finder man stadig Havørne, der er døde af at være blevet forgiftet med stoffet
carbofuran. Giften er forbudt i hele EU og umiddelbart dræbende i selv meget små mængder. Enkelte er også blevet dræbt af vindmøllevinger.
Ifølge ”Ørnerapporten” fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening, ynglede der 92 par havørne i Danmark i 2017, og de fik 104 unger på vingerne. Antallet af ynglefugle er ny rekord i Danmark. I foråret er der indtil videre konstateret yderligere fem nye Ynglepar.
Lolland/Falster og Sydsjælland er stadig kerneområde for havørnene, men de breder sig mere og mere i resten af Danmark.
Vandrefalkene.
Vordingborg Kommune er ansvarlig for at beskytte vandrefalkene som er en truet art. I år har der kun været et ynglepar på Møns Klint, og de har fået 2 unger på vingerne til forskel for et par år siden, hvor der var 4 par på klinten. Parret på Mønsbroen har til gengæld i år fået 4 unger på vingerne, og har undgået at nogle af dem blev blæst i havet eller blevet kørt over., som i tidligere år.
I år er der i Danmark 23 lokaliteter med vandrefalkepar. 12 af parrene har ynglet. De har blandt andet etableret sig på Storebæltsbroen, ligesom et par for første gang har etableret sig nord for Limfjorden.
Selv ser jeg ind imellem enlige vandrefalke på Avnø.
Glenterne
Hvor mange glenter der har ynglet i Vordingborg kommune i år vides ikke. Der fremgår ingen meldinger om ynglende glenter i DOF-basen. Der bliver dog hele tiden set glenter på Møn, så mon ikke der her er et eller flere ynglepar. Glenternes redepladser er ofte svære at finde.
Sidste år optalte Dansk Ornitologisk Forening 306 røde glenter i januar. Ved en ny tælling fra begyndelsen af januar i år er det tal nu oppe på 371, så bestanden er i fremgang i Danmark
Skeand
Skeand det hedder den på grund af sit skeformede næb. Med næbet, som er forsynet med lameller, sier den sin føde fra, der består af krebsdyr, plankton, frø og insekter, som lever i vandets overflade.Den er lidt mindre end en gråand. Hannen er farvestrålende, medens hunnen ligner en gråandehun, blot med det skeformede næb. Den er en fåtallig ynglefugle i hele landet, dog med flets i Sydøstdanmark. Den kan godt lide stranenge med lavvandde søer. Der yngler omkrin 1000 pr i Danmark.
Ugens naturfoto – Sort stork
Den sorte stork yngler ikke i Danmark, men ses ind imellem i landet. Denne her jeg dog fotograferet i Burma, hvor den føj lige over hovedet på os.
Den unge havørn Elna fra Evensø ved Præstø er fundet død af fugleinfluenza.
I 2017 fik Elna sammen med sin søster fra parret ved Evensø påsat en GPS-sender. De var de første havørne der fik påsat sendere i Danmark med det formål, at få mere at vide om deres færden. GPS-senderen vejer kun 80 gram, og hver 15. minut fortæller senderen nøjagtig hvor fuglen befinder sig, og vi kan på den måde få viden om, hvordan de unge havørne spreder sig. Projekter er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk forening, Statens Naturhistoriske Museum og Københavns Universitet
Jeg er meget fascineret af de store fugle, som har et vingefang på op til 240 centimeter og en uge, hvor jeg ikke ser havørne er en dårlig uge. Det forekommer dog sjældent.
Jeg har i mange år fulgt parret, som nu er på deres 3. rede i området ved Evensø. Deres første unge fik de i 1999, og siden har de fået i alt 21 unger på vingerne. De var det femte par der fik unger efter at havørnen igen kom til Danmark 1996 efter 100 års fravær.
Den første rede var svær at se, når der var kommet blade på træerne. Den anden rede var placeret i et højt grantræ, og man havde en udmærket udsigt til reden. Den 3. rede, som de etablerede sidste år er igen placeret, så man ikke kan se den, når der er blade på træerne. Allerede i 1996 sås der et par i området, uden at der dog blev ynglet.
Den nye rede er placeret i et bøgetræ, i ca. 30 meters højde. Ørnene bygger hvert år videre på reden, som kan komme til at veje helt op til 300 kg. Og blive 3 meter høj.
Vedhjælp af GPS, har man kunne følge Elnas sidste 14 dage (se kort). Startende med udgangspunkt omkring Ringsted den 28. januar for at flyver ned omkring Bregentved. Derefter mod Hesedeskoven. Den 4. februar flyver den over Dybsø fjord over
til Knudshoved Odde. Den 5. februar flyver den de 15 kilometer over vandet til Bisserup. Den 6 februar er den ved Glænø, og den 10. februar finder man den død i en skov ved Slagelse. Efterfølgende har man konstateret, at den døde af fugleinfluenza H5N6, som er farlig for fuglene, men ikke for mennesker.
For nylig blev der fundet en ung svensk havørn død ved Vejlø tæt på Dybsø fjord. Dødsårsagen er endnu ikke fundet. Men det tyder på, at der er en epidemi af fugleinfluenza, og da havørnen er den øverste i fødekæden, er det specielt den, men også andre rovfugle det går ud over. DTU syntes ikke, at der endnu er grund til alarm, man følger situationen nøje.
Når ørnen bliver smittet dør den sandsynligvis efter et døgns tid. Det er vigtigt at informere hvis man finder en død ørn. Det kan gøres til Dansk Ornitologisk Forening på telefon 3328 3800 eller mail E-mail: pandion@dof.dk
Man kan stadig følge Elnas søster Gundhild færden på https://www.dof.dk/naturbeskyttelse/arter/orne/gps-orn, hvor hun nu flyver rundt i Vestsjælland oppe ved Tissø og Åmosen.
Skaderne bygger rede.
Husskaden bygger en kugleformet rede bestående små grene. Indvendig fores redeskålen med jord, planterødder og græsstrå. Jorden henter de ved mit havebassin. Reden bygges til en højde af over 60 centimeter, og den kan veje over 20 kilo. Reden som jo er med tag på har 2 indgange. Taget skal forhindre, at reden plyndres af blandt andet kragerne. Reden anbringes som regel i et højt træ. Skaden er en standfugl, og de begyndte allerede at bygge denne rede i februar.
Ugens naturfoto Indian Roller
Indian Roller er en flot fugl omkring 26-27 cm lang og kan kun forveksles med den europæiske Ellekrage. Brystet er brunt og ikke blåt som i den europæiske Ellekrage.
Borre Sømose – Jo før vi kommer i gang jo bedre.
Det flade landskab taler sit tydelige sprog, om at der her tidligere har været søbund. Borre Kirke og silo i baggrunden. I 2008 kom vi sammen med nogle gode venner kørende nord for Åbenrå. Pludselig åbenbarede der sig en sø foran os, som ikke var på kortet. Det måtte jo så være en sø der, var oprettet efter 1995, hvor kortet var blevet trykt.
Det kom jeg til at tænke på, da jeg i sin tid læste ”Potentialeplan for Møn”, der udkom i 2014. Her i stod der. ” Møn skal være kendt som kystdestinationen med Danmarks Vildeste Natur’ er visionen for Møns fremtidige udvikling, og beskriver Møns fremtidige identitet.
I planen var der beskrevet nogle initiativer. Der stod blandt andet ”Borre Sø: Luk vandet ind i Borre Mose, og skab et attraktivt naturområde for både borgere og turister på Møn. Skab rekreative stiforbindelser og opholdssteder i forbindelse med søen.”
Oprindeligt kunne man sejle til Borre, og den var en vigtig havn for sildefiskeriet i Østersøen. men allerede for 500 år siden var fjorden så tilsandet, at kun små både kunne sejle ind til Borre. Men efterhånden blev fjordåbningen mod
Østersøen helt lukket af aflejringer, som overvejende bestod af flintesten fra Møns Klint. Da der samtidig skete en svag landhævning, blev fjorden meget lavvandet, og Borre Fjord blev til Borre Sømose.
Borre Mose bliver afvandet ved hjælp af pumper og kanaler. Det samme var tilfældet med Slivsø, som jeg nævnte oven for. Men i 2004 fik Sønderjyllands Amt genetablere Slivsøen. Dette projekt ligner til forveksling det man kunne gøre med Borre Mose.
Op til det netop afholdte kommunalvalg, skrev socialdemokratiet i deres valgprogram, at de godt ville have et stort naturgenopretningsprojekt i Vordingborg kommune, da de var utilfredse med, at alle de store naturgenopretninger foregik i det Jydske. Det lød jo forjættende i mine ører, og den vil blive at fantastisk naturområde, som vil tiltrække mange dyr, insekter og fugle, til gavn for biodiversiteten i Vordingborg kommune, en biodiversitet der er i frit fald i disse år.
Det er klart, at et sådant projekt ikke bliver realiseret på kort sigt. Der skal analyseres, planlægges, ligesom der skal opnås forståelse med lodsejerne. Med min høje alder kommer jeg måske ikke til at opleve det realiseret, men jo før vi kommer i gang jo bedre.
Der er mange dyr om natten på Svinø
Rådyr i natten ”Markvildtprojekter” blev lanceret i landet for 6 år siden på baggrund af tilbagegang for hare og Agerhøne.
Under over skriften ”Markvildtet tilbage på markerne” lanceres tanken om at danne Markvildtlav. Markens vildt er løbet tør for levesteder, og projektet er målrettet at forbedre levestederne for blandt andet hare og agerhøne. Forbedre man forholdene for disse arter, tilgodeser man også mange andre dyr- fugle- og insektarter.
På Svinø tog de lokale jægere handsken op og dannede ”Svinø markvildtlav” for at få talt vildtet på Svinølandet. 3 jægere fra lavet, fortalte mig for nylig om hvad de arbejder med.
Hovedaktiviteten er en marktælling 2 gange om året, nemlig i april inden afgrøderne bliver for høje, samt i september/oktober. Tællingerne foregår om natten, hvor man på en 12 kilometer lang strækning kører rundet på Svinølandet og med en projektør lyser rundt på markerne. Projektøren rækker 150 meter ud, det betyder at man kan tælle vildtet i en 300 meter zone langs vejen.
På de natlige ture tæller man hare, råvildt og ræve. Disse dyr er hovedsagelig nataktive, og det er derfor det bedste tidspunkt at tælle dem. Selv inden for den 300 meter brede zone, er det jo ikke alt vildt man ser. Man regner med, at man ser ca. 60% af dyrene. Da mange dyr jo ikke opholder sig langs vejen, kan man gange med 4 til 5. for at få det endelige antal dyr. På Svinølandet.
Lavet har talt dyrene siden 2013, i de seks år har man gensnitligt talt 40 harer (det største antal var 56) 32 rådyr (det største antal var 66) og i gennemsnit 2 ræve på turene.
Jægerne fortæller, at der i forhold til landsgennemsnittet er virkelig meget vildt på Svinø, og der er gennem de sidste 6 år ikke set noget fald i bestandene. Dette skyldes blandt andet gode forhold, idet der ikke er foretaget mange marksammenlægninger af hensyn til store maskiner, hvilket betyder, at der er mange skel med levende hegn etc..
For at tilgodese dyr og fugle, kan man blandt andet lade være med at sprøjte og pløje hjørnerne af markerne, hvor man alligevel næsten ikke kan komme til med maskinerne. Der kan også laves såkaldt vildtstriber, eller lærkepletter hvor man lige hæver såmaskinen på en kort strækning, samt lave insektvolde langs med markerne.
Ugens naturfoto – fotogen isfugl.
En fotogen isfugl. Det er en hun, hvilket kan ses på det røde undernæb. Stor invasion af lille korsnæb.
I dette efterår er der stor invasion af korsnæb. I løbet af de seneste måneder er flokke af lille korsnæb fra fjerne egne mod nord og øst via Sverige fløjet ind over Danmark. Nu leder efter kogler og frø i nåletræsbevoksninger over hele landet
Der har ikke tidligere været så mange lille korsnæb i Danmark, som det har været tilfældet i dette efterår.
Fuglene med de særprægede næb, der er effektive kogleåbnere, flyver i større eller mindre flokke omkring over det meste af landet. De kommer formentlig primært fra Ruslands vidtstrakte nåleskove, tajgaen. Der er ganske givet også skandinaviske korsnæb blandt invasionsfuglene, men det store antal antyder, at flokkene sandsynligvis kommer fra områder længere væk end Sverige og Finland. Den 28. september rundede Falsterbo Fuglestation 30.000 korsnæb på træk denne sæson. Falsterbos udtrækkende finker ankommer alle til danske kyster. Var for nylig på Feddet ved Præstø, hvor jeg så mange småflokke, De var dog ikke særlig fotogene. For nogle år siden besøgte en af dem mit havebassin.
Handicappede på Camønoen
Anders skuer ud over engene på Nyord Camønoen er jo en vandrerute. En stor del af ruten ligger dog på almindelig landevej, hvorfor handicappede i bil også kan opleve mange af herlighederne.
Anders Andersen og undertegnede har set på, og besøgt dele af Camønoen, for at se på, hvad der er af oplevelser, der er tilgængelige for handicappede specielt i forhold til naturoplevelser. Vi har fulgt noget af den nordlige rute, og der ud fra taget nogle afstikkere til flotte udsigter og naturområder. Noget kan iagttages fra bilen, andet kan gøres med en kørestol eller en rollator.
Med udgangspunkt i Stege kørte vi mod Ulvshale. På vejen havde vi den flotte udsigt ud over Stege bugt, med den store rørskov langs kysten. Her er der ofte mange andefugle og gæs. Midt i Ulvshaleskoven tog vi en afstikker ad den handicapvenlige plankesti gennem ellesumpen ud til fugleskjulet ved Gåsesøen. Også her er der et rigt fugleliv, med ænder og gæs. Jeg har også observeret sølvhejre her.
Vi fortsatte der efter til Nyord Enge. Midt i engen er der ved siden af det store fugletårn, et mindre handicapvenligt et af slagsen. Her fra kan man overskue engene, som er nogle af Danmarks fornemste. Nyord et vigtigt knudepunkt på trækruten mellem overvintringsområderne i syd og yngleområderne i nord. Forår og efterår raster tusindvis af ænder, gæs og andre vandfugle på og ved Nyord. Og ofte kan man iagttage både havørnen og vandrefalken jage over engene. Skov- og Naturstyrelsen har etableret et naturcenter på gården Hyldevang, der ligger for enden af engene, lige før man kører op på den høje del af øen. Her er der også et handicapvenligt fugletårn, foruden legeplads og shelters, som man kan overnatte i.
Vi slutter turen med at bese Møns Klint. Dette er inden for de sidste år er gjort muligt med en Bordwalk, en handicapvenlig træbelagt sti, der bugter sig sydpå fra GeoCenter Møns Klint til udsigtspunktet Freuchens Pynt, hvorfra man kan se den hvide kridtklint.
Turen var kun et lille udsnit af den del af Camønoen, som kan gøres i bil. Ved at forbinde vejstrækninger, hvor fra Camønoen kun kan gøres på gåben med hinanden, kan man følge en stor del af Camønoen, og opleve nogle af turens highlights.
Den lokale naturperle ved Kostræde Banker
Kommer jeg ikke ud i naturen 2-3 gange om ugen, får jeg abstinenser. Jeg søger som regel ud til natur, hvor jeg kan få nogle oplevelser, samtidig med at jeg kan få noget motion ved at gå derude i naturen. Ofte må jeg ty til bilen for at komme længere væk. Specielt steder, hvor jeg har mulighed for at observere de lidt sjældne dyr og fugle, og samtidig har mulighed for at fotografere.
Har jeg ikke tid til en længere tur, eller ikke har lyst til køre nogen steder, har vi heldigvis her ved Kostræde Banker, hvor jeg bor en lille naturperle, som rigeligt opfylder mine krav til Naturoplevelse.
Neden for Banken har vi et mose- og vådområde på ca. 40 hektar. Området indgår i den fredning, der i 1988 blev lavet som en bræmme rundt om dybsø Fjord. Det fredede område består af rørsumpe, strandenge og overdrevsarealer.
Her kan jeg få mit ønske om at se de lidt mere spektakulære arter opfyldt. For nylig landede der en tidlig morgen 2 traner dernede. Også for nogle år tilbage har jeg set traner dernede.
Et par dage senere oplevede jeg havørnen runde området, hvad den ofte gør, men næsten samtidig kom en fiskeørn forbi.
I området yngler der, gæs, ænder, blishøns, viber og rødben. Også klyderne har tidligere ynglet her, men vadefuglebestanden er gået meget tilbage i de sener år.
Efter ynglesæsonen raster der mange grågæs i området, ligesom hejren altid ses. Også en sølvhejre har besøgt området.
Af andre vadefugle kan man se både hvid- og sortklire, dobbelt bekkasin og regnspove. Ind imellem yngler rørhøgen her også, og gøgen træffes jævnligt, hvor den benytter sig af småfuglenes reder i rørskoven.
Her finder vi selvfølge også rørspurven, rørsangere. Men også skægmejsen har ynglet her i flere år. Det er ikke så tit man ser dem, men man hører altid deres ringlende sang dernede. Er man tålmodig, vil man også se dem flyve over rørskoven.
Forår og efter gæstes området af mange andefugle, såsom pibeænder, krikænder og troldænder.
Man kan selvfølgelig også se rådyrene her, ligesom ræven ofte lister rundt i området.
En specialitet her er den grønbrogede tudse også kaldet fløjtetudsen, som man kan høre på de stille aftener i april og maj måned.
De udklækkede tudseunger søger mod højere områder, og invaderer haverne i Kostræde Banker i hundredvis, og det gælder om at have havedøren lukket på sommeraftenerne, da man ellers kan træffe dem inde på gulvtæppet.
Vandrefalkene og havørnene i Vordingborg kommune i 2017
Vandrefalken på Mønsbroen Vandrefalkene i Vordingborg Kommune har ikke klaret sig så godt i 2017.
Vandrefalkene på Mønsbroen fik i år 3 unger. Da de blev store nok til at kunne hoppe fra redekassen og ud på brobuen, blev 2 af ungerne blæst i vandet i et kraftigt blæsevejr. Den tredje unge blev kørt over af en bil, efter at den havde siddet på broens rækværk. Sidste år mistede de også ungerne i et blæsevejr.
Heller ikke falkene på Møns klint har haft et godt yngleår. I år var der kun 2 par der ynglede på klinten, og de fik kun 2 unger på vingerne. Der har blandt andet været problemer med droneflyvning ved klinte. Denne forstyrrelse kan have give kragerne mulighed for tage nogle af ungerne.
Hos havørnene er det heller ikke gået helt så godt, som sidste år.
Der kom dog et nyt ynglepar ved Avnøfjorden. De startede redbygningen i december 2016. De gik i gang med at ruge først i marts. Desværre opgav de rugningen efter et par uger, og efterfølgende forsvandt de fra redeområdet.Da det er et ungt par, hvilket fremgår af ringmærkningen af den ene af fuglene, som er ringmærket i 2011, er det ikke unormalt, at de det første år ikke gennemfører. Da jeg er koordinator for parret, vil jeg holde øje med, om de prøver igen til næste år. Som koordinator kan jeg glæde mig over at have et godt samarbejde med ejeren af området, hvor reden er placeret, hvilket er vigtigt for parrets eventuelle succes.
Allerede i 2015 har jeg fotograferet det pågældende par ud på Rønnen i Avnøfjorden, så det er et par som holder til i området.
Det meget erfarne par i Stensbyskoven fik i år 2 unger på Vingerne. Parret i Oremandsgårdsskoven fik 2 unger på vingerne. Parret på Møn har af ukendte årsager ikke ynglet i år. Parret ved Evensø, som jo desværre er flyttet lige uden for Vordingborg Kommune fik 2 unger ud at flyve. Et andet par som bor tæt på kommunen er Dybsø parret, som i år fik hele 3 unger på vingerne.
Ugens naturfoto- Udstoppet Havørn
Flot udstoppet havørn på Avnø Naturcenter – Den var blevet mejet ned af en vindmølle. Lindholm en hemmelig fugleø.
Ikke mange mennesker har været på Vordingborg kommunes hemmeligste ø nemlig Lindholm i Stege bugt, da den er lukket for offentligheden. Jeg fik for nylig lejlighed til at besøge øen, som gemmer på et rigt fugleliv.
Hver dag tager omkring 50 personer med færgen på den 20 minutter lange sejlads over til øen for at arbejde. På turen kunne skipper Jan Røngård fortæller, at man på turen kunne være heldig at se både sæler og marsvin, ligesom havørnene ofte var i området.
Ankommet til øen blev jeg modtaget af Jesper Dose, som er sektionsleder på Lindholm. Han fortalte, at man i år for første gang har haft ynglende grågæs på øen, ligesom edderfuglene og er begyndte at yngle på øen.
Øen har trods sin lille størrelse flere forskellige biotoper. Jeg startede i den nordlige ende, som er dækket af en lille skov, på østsiden af skoven er kysten dækket af rørskov, medens vestsiden består af høje klinter. Her stødte jeg på flere par strandskader, som skældte mig ud for at forstyrre dem og deres unger.
Sydsiden består af en lang tange med strandeng. Tangen forsætter ud i vandet, hvor den ligesom på mange lignende steder er befolket med mange skarver, men også edderfugle, svaner, skalleslugere, et par allingænder og en enkelt knortegås kunne ses.
Men de altdominerende fugle derovre er mågerne og mågeskrig var en meget dominerende lydkulisse over hele øen. Der var mågeunger i alle størrelse. Flest stormmåger, men også sølvmåger, hættemåger var repræsenteret. Man har i 2009 og 2010 optalt ynglefuglene derovre. I 2010 talte man blandt andet 131 stormmågereder, sølvmågereder 59 og omkring 100 hættemågereder.
I 2010 konstaterede han 26 forskellige ynglefugle på den lille ø. Siden er der kommet grågæs og edderfugle til. På de mange bygninger derovre findes der også mange svalereder af både bysvale og landsvale.
Forskningsstationens dage er nu talte, idet planen er, at den på sigt skal nedlægges, og forskningen skal flyttes til hovedstaden. Hvad der så skal ske med øen vides ikke, men man må håbe, at de fremtidige aktiviteter på øen vil tage hensyn til øens rige fugleliv, og de flere forskellige biotoper der findes på den lille ø.
GRÆVLINGEN ET DYR MAN SJÆLLDENT SER OG SLET IKKE PÅ MØN
Grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten. Vi kan dog støde på dem som ihjelkørte dyr langs vore veje, da trafikdrab er den hyppigste dødsårsag.Der er ifølge tal for 1995 mellem 30.000 og 40.000 grævlinge i Danmark. Flest i Østjylland, medens den er mere sjælden på Fyn og Sjælland. Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der burde være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune. Men da der slet ikke er Grævlinge på Møn, og at antallet på det Sydlige Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, må vi kigge langt efter grævlingen i vores område.
Grævlingen et rovdyr af mårfamilien. Den var i mange år det største rovdyr i Danmark, men efter at vi har fået ulve, må den nøjes med andenpladsen.
Rovdyr skal dog tages med et gran af salt, da den hovedsagelig lever af regnorme, som den fanger om natten. Den roder i jorden med sin tryne, og graver med forpoterne. Grævlingen ser ikke særlig godt, men med sin gode lugte- og følesans finder den frem til ormene. Den kan dog også spise biller og insekter, ligesom den kan tage små pattedyr, padder. Den spiser også ådsler, når den støder på dem på sin vej.
Grævlingen måler 60 til 70 centimeter og vejer op til 20 kilo. Om vinteren kan den sove flere dage i træk, men den går ikke i vinterhi.
I en skov nord for Vordingborg findes der et grævlingekompleks, der synsynligvis har eksisteret i 100 år eller mere. Jeg har kilder, der fortæller, at det også eksisterede i deres barndom (for 70 år siden).
Jeg har igennem årene besøgt grævlingekomplekset adskillige gange. Det har dog taget mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få nogle ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne. Grævlingene kommer først kom frem når det er så mørkt, at det var svært at fotografere dem.
Sidste gang var jeg dog været heldig, hvor grævlingen er kommet ud før det blev mørkt.
Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men den har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Jeg har dog opholdt mig kun 10 meter fra den, ude at den har opdaget mig.
Grævlingeboet har som regel flere udgange, grævlingens indgang er oval. Man kan derfor kende den fra rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.
Grævlingen blev fredet i 1994. I gamle dage blev den jagtet, og af hårene lavede man barberkoste, børster og pensler.
Projekt ørn.
Ørne på Avnø fjord, De gamle fugle har gult næb og hvide haler, medens de unge ørne er brune med gråt næb. ”Projekt Ørn” har i snart mange år fulgt havørnens genindvandring til Danmark. Det startede med det første par, der etablerede sig ved Maribosøeren. Efterhånden som der kom flere og flere havørne, viste der sig et behov for at følge udviklingen tættere. Dansk Ornitologisk Forening besluttede derfor at starte ”Projekt Ørn”, hvor en gruppe ørne entusiaster skulle følge ørnene.
Hver ørnerede fik tildelt en koordinator, som skulle følge det pågældende ørnepar. Det vil sige holde øje med, hvornår parret give sig til at ruge, hvor mange unger de får, og om de kommer på vingerne. De skal også etablere et samarbejde med de lodsejere, hvor rederne befinder sig.
Bestanden har siden 95 udviklet sig til at vi i 2016 nåede op på 99 etablerede par. Hvis det fortsætter på den måde, kommer vi snart over de 100 par. Der kom 123 unger på vingerne. Siden 1996 er der kommet 710 unger på vingerne.
”Projekt Ørn” handler ikke kun om havørnen, men også om kongeørn og fiskeørn. Disse 2 ørne kan ikke mestre en succes som havørnen. Der er i 2016 konstateret 4 kongeørnepar, det var dog kun de 3 af parrene, der fik hver en unge på vingerne. Kongeørnen yngler indtil videre kun i Jylland.
Der blev i 2016 registreret 5 par ynglende fiskeørne. Der kom 6 unger på vingerne, heraf 2 på Sjælland og 4 i Jylland.Mysteriet om sandbunkerne.
Nogle har måske ligesom jeg undret sig over de sandbunkerne, der kan ses på nogle skråninger langs med vejen. I denne ende af kommunen, hvor jeg bor drejer det sig om steder mellem Køng og Bårse.
En opringning til biolog Carsten Horup i Vordingborg Kommunes Afdeling for Land & Miljø bekræftede min mistanke om, at det nok drejede sig om foranstaltninger til at hjælpe bestanden af markfirben. Sandbunkerne, som er mellem 1 og 2 kvadratmeter, er etableret som leve- og ynglesteder for markfirbenet.
Markfirben er omfattet af EU’s habitatdirektiv bilag IV (særligt sårbare og truede arter), og som følge heraf har Vordingborg Kommune et særligt ansvar for at beskytte arten ved at sikre velegnede levesteder. Markfirben kræver lysåbne, soleksponerede, tørre lokaliteter til fødesøgning og sandede områder til æglægning. Der er gennem vinteren blevet etableret i alt 81 soleksponerede sandbunker på 10 lokaliteter i kommunen fortæller Carsten Horup.
Ved en nyanlagt grusbunke ved Frederikssund har vejdirektoratet i august 2016 fundet over 50 æg. Det bliver jo nu så spændende at se, om bunkerne her i kommunen kan virke lige så godt.
Markfirbenet findes i det meste af Danmark. Det bliver op til 23 cm langt. Det lever i det åbne land, gerne i områder med løs sandet jord. Hunnen er gråbroget medens hannen om foråret kendes på sine grønne farve på kropssiderne. Både hannen og hunnen har gråt bånd ned langs ryggen. Markfirbenet lever hovedsageligt af biller, græshopper og larver. Om vinteren ligger markfirbenet i dvale, men midt i april kommer hannen frem, medens hunnen først kommer frem midt i maj.
Markfirbenet lægger æg i juni måned. Solen søger for at udruge æggene, som klækkes i august. I september går de voksne markfirben igen i dvale, medens ungerne venter endnu en månedstid med at gå i dvale. Markfirbenet er gået meget tilbage i de sidste 100 år, så det er godt, at der bliver gjort noget for bestanden.
Svanedød ved Dybsø Fjord
Den enes død, den andens brød. I den sidste halvandet månedstid har mange svaner måttet lade livet i sammenstødet med højspændingsledningerne ved Dybsø Fjord.
Sagen startede med, at jeg fik et tip om at der lå en skadet svane på marken. Jeg kørte derned. En sangsvane sad godt nok på marken. Jeg gik ned mod den, men den flyttede sig ikke, selv om den så spillevende ud. Jeg ringede til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral, og bad dem om at falckmanden, der skulle hente fugle skulle kontakte mig, for jeg ville lave et filmklip til TV2 Øst af indfangningen, for at sætte focus på problemetet.Jeg fik så taget en filmsekvens (se nedenfor) som jeg sendte til TV2 øst. De ringede efterfølgen for at lave et indslag om problemet. Et par dage efter kontaktede TV2 mig for at få lavet et indslag.
Opmærksomheden på problemet har nu medført at Energinet har taget et møde med Dansk Ornitologisk forening, for at finde en løsning på problemet.Silkehaler
Silkehalerne har et udseende, som man ikke kan forveksle med andre fugle. Man kan kende den på den store top, den har på hovedet. Den har en sort hagesmæk, og en sort maske over ansigtet. Den har også en flot gul halespids.
Silkehalerne lever i det nordlige Skandinavien, Sibirien, Alaska og det nordlige Canada. Den lever af bær. Når den er her på træk om vinteren er det specielt rønnebær den går efter, men æbler er også godt.
Selv om den indtager mange gærede bær om vinteren, bliver den ikke beruset, fordi den har en meget stor lever. Den optræder i Danmark i større eller mindre flokke på vintertrækket.Ugens naturfoto – Sort-hovedet Oriole
Den sorte-hovedet Oriole har jeg fotograferet i Sri Lanka. Den er et medlem af Oriole familien hjemmehørende i tropiske sydlige Asien fra Indien og Sri Lanka øst til Indonesien.
Den er i familie med vores hjemlige Pirol, som ses fåtallig i Danmark.Rovfugle på vor vej
Her i vintertiden er der ikke så mange rovfugle i landskabet som på andre årstider.Til gengæld er de der er tættere på langs vejene, hvor vi færdes.
På mine ture ud i naturen foregår en del af turen jo ofte i bil. Jeg har altid min kikkert og mit fotografiapparat med i bilen. I denne tid er der især 3 rovfugle, som ofte ser opholde sig langs med vejen. Så længe man blot kører forbi, bliver de siddende, ofte på en pæl eller lignende, hvor de holder øje med eventuelt bytte. Stopper man derimod op, flyver de med det samme, så det er svært at få et ordentligt billede. Men ind imellem kan man være heldig. Specielt hvis de er i færd med at fortære et fanget bytte, eller et ihjælkørt dyr eller fugl, som er for stor til at de kan flyve med det. De lever ellers hovedsageligt af mus, padder og krybdyr.
Musvågen
Er den man ser flest af, og det er da også den rovfugl, der er flest af i Danmark. De foretrækker det åbne landbrugslandskab, som vi jo har meget af i Vordingborg Komme, gerne med spredte skovbevoksninger. Det er de voksne fugle, der overvintre i Danmark, medens de unge fugle trækker sydpå om vinteren. Den har en meget variabel dragt fra meget mørk til mere lys fjerdragt. I træktiden ser man de nordskandinaviske musvåger trække over Danmark. Trækket er størst over Østdanmark, hvorfor vi ofte ser dem trække ned over Vordingborg Kommune.
Fjeldvågen
Man kan godt forveksle fjeldvågen og musvågen. Fjeldvågen er dog lidt større end musvågen og med længere vinger og længere hale. Fjerdragten er også lysere. Man kan dog blive i tvivl, hvis musvågen er i en lys form. Den kan også kendes på dens fjerklædte ben.
Fjeldvågen kan ofte i modsætning til musvågen ses stående og ”muse” langs vejen, det vil sige at den står over et aktuelt bytte med hurtige vingeslag. Hvis ikke den er i luften sidder den ofte ligesom musvågen på en pæl eller lignede. Den konkurrerer om vinteren med musvågen, idet størstedelen af deres føde om vinteren er mus. Fjeldvågen ser vi kun om vinteren, idet den lever i det nordlige Skandinavien, hvor den for det meste lever af lemmingerne, og derfor er mest talrige hvis det har været et godt lemmingeår.
Tårnfalk
Tårnfalken er langt mindre end musvågen og fjeldvågen. Den kan kendes på de spidse vinger og den lange hale. Den ses her om vinteren meget ofte at stå ”musene” langs vore landeveje. Tårnfalken findes over alt i Danmark både i det åbne land, men også i byerne kan man finde den.
Tårnfalken er en hulrugende fugl, og derfor navnet, da den godt kan finde på at ruge i høje bygninger, såsom kirketårne. Den yngler også villigt i de mange redekasser, der bliver sat op i landskabet. Der findes blandet en redekasse ved indkørslen til Vordingborg ved Næstvedvej, som altid er besat.
Man regner med, at der er omkring 2500 ynglepar i Danmark. Det er så den rovfugl, der er den tredje talrigeste rovfugl efter musvågen og spurvehøgen. Netop spurvehøgen er den rovfugl, jeg oftest får forvekslet med tårnfalken. Men hvor tårnfalken afsøger sit bytte stående i luften, benytter spurvehøgen sig af overraskelsesandgreb. De fleste tårnfalke bliver i Danmark om vinteren, medens en mindre del flyver sydpå
Rørdrum et sjældent syn
Rørdrummen er en hejrefugl. Den er meget særpræget, og man ser den sjældent, da den er meget sky. Man kan dog konstatere hvis den er der på grund dens kalden, der lyder, som når man blæser over en flaskehals. Lyden kan høres flere kilometer væk.
Den lever hvor der er store rørskovsområder. Her har jeg fanget den med et vildtcamera ved Evens Sø på Sydsjælland.
Rørdrummen lever af fisk og padder. Der findes formodentlig omkring 300 par i Danmark.
Jagtforbud giver flere andefugle til jægerne og fuglekikkerne
Fanefjord Kirke med traner i forgrunden. Fanefjord-Grønsund Vildtreservat blev oprettet omkring år 2000. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde. Erfaring viser, at de er medvirkende til at flere fugle opholder sig i området i længere tid.
Fuglekikkerne kan glæde sig over flere fugle at se på i de pågældende områder, men jægerne kan også glæde sig, idet det har vist sig, at det også giver flere fugle i områderne uden for reservaterne.
Fanefjord er meget lavvandet omgivet af strandenge, strandoverdrev, strandsump og ferske enge. Grønsund lige uden for, er relativt dybt, hvor der i isvintre dannes større våger, der kan fungerer som vigtige rastepladser for dykænder.
Effekten af vildtreservatet har man konstateret i optællinger før og efter oprettelse af reservatet. I perioden 1994-1998 var der maksimalt ca. 1200 -1450 svømmeænder i området. I perioden 2008-2010 blev der registreret ca. 1800- 2650 i det samme område. Det er specielt pibeanden der er gået stærkt frem, og er nu den talrigste andeart i området. Tidligere var det gråanden, der var den dominerende art.
På engene omkring Fanefjord yngler der grågås, gravand, troldand, toppet skallesluger og blishøns samt strandskade, vibe, rødben og undertiden stormmåge og fjordterne. På Malurtholm som ligger i udmundingen af fjorden yngler der sølvmåger og knopsvane samt enkelte ande- og vadefugle. Også skarven er begyndt at yngle på øen.
I Fanefjord raster svømmeænder som gråand, pibeand, krikand, men også dykænderne troldand og vinand ses her. Om efteråret raster viberne på engene og der ses også træk af vadefugle. Man kan også være så heldig at opleve traner, der raster og furagerer i området, som jeg gjorde på en tur derned.
Konklusionen er, at disse vildtreservater er til glæde for fuglekikkere, naturelskere men også for jægerne
Fiskeørnetræk
Danmark har kun få ynglende fiskeørnepar. Men de nordiske fiskeørne trækker ned gennem Danmark på deres videre færd sydpå. Flere gør mindre ophold ved vore søer. Denne har jeg fanget ved en sø i Sydsjælland.En sommernat på Avnøfjorden
Sælerne og hrejren Som jeg tidligere har udtrykt, er naturen der også om natten. Det er efterhånden blevet meget populært at sove i shelters ude i naturen. Der er bygget shelters mange steder i Vordingborg Kommune. Et af de mere populære steder, er shelterne ved Nokkeskoven på Avnø. De ligger lige ud til Avnøfjorden. Her er der også borde, bænke og bålsted, hvor man kan grille.
En mere intens måde at opleve det på, er dog at overnatte ud på vandet. For nylig sejlede jeg en aften ud på Avnøfjorden i min jolle for at overnatte derude. Det var en dag med stille næsten skyfrit vejr, et perfekt vejr til en sejltur og overnatning. På vejen til stedet hvor jeg ville ligge for anker for natten, kunne jeg iagttage fugle og sæler gøre sig klar til natten. Det var en flot solnedgang i vest, og fuldmånen steg op i øst.
Efter at have kastet anker, gik jeg i gang med at rigge et telt til over forstavnen, hvorunder jeg skulle tilbringe natten.
Efterfølgende gik den næste time med en kop kaffe medens jeg kunne iagttage fuglelivet i skumringen. Vel nede i soveposen kun jeg falde i søvn til en svag klukken af de små bølger langs bådens sider, regnspovens melodiske fløjt, strandskadens skrig og sælungernes kalden.
I sagens natur sover man ikke så fast som hjemme i sin egen seng. Ligesom man med alderen heller ikke sover så meget som tidligere. Ind imellem blev jeg vækket af hejrens hæse skrig eller gæssenes skræppen.
Med telefonens alarm sat til en time før solopgang, var det ud af soveposen, og fortære den medbragte morgenmad. Den næste times tid blev tilbragt med at vente på solopgangen og iagttage fuglenes stigende aktivitet, efterhånden som det blev lysere og lysere. Med en god kikkert kan man virkelig spotte og iagttage fuglelivet på behørig afstand uden at forstyrre.
På sejlturen længere ind i fjorden lå sælerne og rastede på den sydlige sandede ende af Rønnen, noget de først er begyndt på i år. Tidligere så man dem aldrig her, men kun på stenrevet ned igennem fjorden. Med et kamera med meget zoome, har man mulighed for at gemme oplevelserne.Naturstyrelsen skriver at de 2 bedste steder at se sælerne i Danmark er Fanø og Avnø. Ikke fordi de er tæt på land, men fordi de altid er der. De føder også deres unger herude, og de fælder deres pels i august/september. Dette er også det bedste tidspunkt at se sælerne på. Jeg har i den periode talt op til 270 sæler derude.
Sælerne er meget nysgerrige, og når de er i vandet er de modige nok til at komme tæt på båden.
Det er dog vigtig at holde sig på afstand af revet, så sælerne ikke bliver skræmt i vandet. Jeg ser for ofte at kajakroerne kommer for tæt på revet, og skræmmer alle sælerne i vandet.
På grund af det stille vejr med havblikvej kunne jeg på tilbagevejen over Smålandsfarvandet spejde efter marsvin. I gamle dage fangede man marsvin her, derfor navnet Svinø. Jeg var dog ikke så heldig at se nogen.Gopler kan være en ubehagelig oplevelse.
Brandmand fra den Norske skærgård Brandmændene er gopler. Denne dyregruppe er eksisteret i over 500 millioner år. Mødet med den røde brandmand kan være meget ubehageligt, da goplen på sine lange fangarme er forsynet med giftige nældeceller, der når de berøres, sprøjter giftsplinter ind i huden på den badende. Splinterne har modhager på og sidder derfor fast.
Brandmændene kan blive op til 2 meter i diameter, og fangtrådene kan blive over 30 meter lange. I de danske farvande bliver de dog højst omkring 30 centimeter i diameter og med fangtråde på omkring 5 meters længde.
Bandmanden starter som en lille larve, som sætter sig fast på en sten, hvor den udvikler sig til en fastsiddende polyp, for senere at blive til en fritsvømmende brandmand. Brandmændene er rovdyr, der lever af plankton, fiskelarver og småfisk, som den med sine giftige fangtråde lammer og føre op til sin mund, da fangtrådene kan trækkes sammen til en længde af få centimeter.
Specielt i sensommeren kan der forekomme en del brandmænd langs vore kyster. Goplernes antal er i de senere år steget kraftigt rundt om på kloden. Biologerne mener, at det skyldes en kombination af global opvarmning, forurening med næringsstoffer i havet samt overfiskeri, idet flere fiskearter er goplernes naturlige fjender.
Er man uheldig at blive brændt af en brandmand, må man ikke gnide henover huden, da giften så bliver smurt ud over huden. Trådene skal derimod fjernes med en pincet eller med fingrene, men kan evt. også skrabes af med et kreditkort eller lignende. Man kan derefter skylde efter med havvand og ikke ferskvand, som vil få blærerene med gift til at springes. Er der et ishus i nærheden kan en kold is på brandstedet afhjælpe det værste ubehag.Traneunge i Hannenovskoven
Der er efterhånden mange tranepar i Danmark. Flest i Jylland. Men også i vores region er der flere par der har etableret sig. I et par år, har der været et par i Hannenovskoven på Falster. Jeg tog ned for at se, hvor mange unger de havde fået. 1 unge var det blevet til. 1 ellers 2 unger er normalen.
Ugens Naturfoto – Marabustork
Marabustorken Marabustorken som vi stødte på i Krüger Nationalpak i Sydafrika. Køn er den just ikke.
Spøgelsesbusk
Spind af spindemider. Man kan lige nu opleve en busk på vejen mellem Køng og Lundby, der er pakket helt ind i spindelvæv. Går man tæt på, kan man opleve flere tusinde små larver under spindet. Det er larver fra spindemøl.
De voksne spindemøl flyver i juli til august ud og lægger deres æg på barken af et træ eller en busk. De dækker æggene med et sekret. Larverne lever vinteren over under sekretet. I maj/juni går larverne i gang med at lave et tætvævet spind, der dækker hele eller dele af busken eller træet. Spindet laver de for at beskytte sig mod specielt fuglene, som på grund af spindet ikke kan komme til dem.
De foretrækker buske og træer af tjørn, men kan også gå i gang med æble og blommetræer. Inde under spindet går de i gang med at fortære knopper og blade, så busken ser helt død ud. Spindet kan blive virkelig omfangsrigt. Man har oplevet, at spindet har indbefattet både biler og cykler. Buskene vil dog efterhånden skyde igen, men er blevet sat noget tilbage. Det ser drabeligt ud, og ligner en spøgelsesbusk, men er ganske ufarligt. Larverne er ganske små, omkring 1½ centimeter. Hvis man har dem i sin have, kan man slå spindet i stykker, så fugle kan komme til at spise larverne.
Når de har spist alle knopper og blade, begynder de at forpuppe sig. Gemt i spindet kan man i juli se både larver, kokoner og de voksne insekter. Spindemøllene er små hvide natsommerfugle med et vingefang på ca. 3 centimeter.Ugens naturfoto – Storspove
Storspove Storspoven kaldes også stor regnspove. Den er Danmarks største vadefugl. Med det lange næb, kan den pille sandormene op af havbunden.
Mysteriet på Nyord Enge
Nyord enge Engfugle er den fuglegruppe der har det sværest. Mange enge er forsvundet gennem de seneste år på grund af opdyrkning eller tilgroning. De få tilbageværende enge er ofte af små og har en dårlig kvalitet, set med fuglenes øjne.
Men også på et af Danmarks fornemste engområder nemlig Nyord Enge kan man konstatere tilbagegang for engfuglene. Jeg var selv fornylig på Nyord, og så kun meget få engfugle, det syntes jeg er lidt af et mysterium, da forholdene syntes optimale. Så hvorfor så det? Ja ifølge Niels Peter Andreasen, som hvert år tæller ynglefuglene på Nyord enge, er der flere grunde til tilbagegangen. For det første er engfugle i Norden generelt gået tilbage i antal. En anden grund er at vores intensivt dyrkede landbrugsland gør, at de velegnede engområder bliver færre og mere og mere isolerede, hvorfor der ikke kan foregå en udveksling. Og sidst men ikke mindst er bestanden af ”de sorte fugle” så som krager og råger eksploderet, fordi de er gode til at tilpasse sig. Disse fugle er hårde ved æg og unger i Yngletiden, Også ræven tager sin part.
En af de fugle det er gået hårdest ud over, er den store kobbersneppe. Ifølge en rapport fra det gamle Storstrøms Amt, ynglede der i 1973 16 par på Nyord Enge. Dette tal har efterfølgende været dalende. I 1998 var der 6 ynglende par. I 2009 var der kun et enkelt par, medens der i 2015 var 3 måske 4 ynglende par. Kobbersneppen er kommet på rødlisten over truede fugle i Danmark.
Andre spændende ynglefugle på Nyord er Brushønsene. I 1973 var der måske helt op til 20 ynglepar. Dette tal var i 1998 faldet til 2 par. I 2015 var der måske 1 par.
Vores mest almindelige engfugl nemlig viben har på trods af en halvering af bestanden side 1970 klaret sig udmærket på Nyord med ca. 80 ynglepar i 2015. Også Rødben har klaret sig rimeligt, med næsten 100 ynglepar i 2015.
En anden engfugl, det er gået dårligt for er strandskade. I 1973 talte man 173 par. I 1998 var tallet 81, medens det var faldet yderligere til 27 par i 2015.
Nyord enge er dog stadig en vigtig englokalitet, idet den indeholder en lang række af de ynglefugle der knytter sig til engene. Det samlede yngletal lå i 2015 på 325-343 mod 174 og 199 de 2 foregående to sæsoner.
Nyord et vigtigt knudepunkt på trækruten mellem overvintringsområderne i syd og yngleområderne i nord. Forår og efterår raster tusindvis af ænder, gæs og andre vandfugle på og ved Nyord. Og ofte kan man iagttage både havørnen og vandrefalken jage over engene.
Også mere sjældne fugle kan observeres. Da jeg var der for nylig så jeg en sølvhejre, og der har været flere observationer af sølvhejre det sidste årstid, ligesom der er observeret skestorke derude.
Den stigende vandstand, kan på længere sigt blive et problem for Nyord Enge. Ved en havstigning på 60 cm vil størstedelen af Nyord enge være oversvømmet. Ifølge DMI vil det måske kunne forekomme inden 2100. Det vil være enden på Nyord som en god ynglelokalitet. Til gengæld vil oversvømmelsen give et vådområde, som stadig kan være til gavn for mange vandfugle, specielt i træktiden.
I vinter besøgte jeg med udgangspunkt i Talay Tara, som ligger i nationalparken Sam Roy Yot ca. 40 kilometer syd for Hua Hin, Thailands største vådområde, som vrimler med fugleliv. Vådområdet, som er 37 kvadratkilometer stort ligger, på trækruten mellem det nordlige Asien og Australien, ligesom Nyord ligger på trækruten mellem Nordskandinavien og Sydeuropa og Afrika og begge er vigtige træklokaliteter.Ugens naturfoto – fjordterner
Fjordterner Fjordternerne er vendt tilbage efter deres vinterophold ved kysten i Vestafrika.
Hvor blev kronhjortene af?
Kronhjorte på en mark nord for Ørslev. (Foto: Kit Johansen) For et par år siden var der ca. 30 krondyr, der gik over isen fra Gavnø. Disse dyr spredte sig efterfølgende til store dele af Sydsjælland. Selv så jeg på et tidspunkt et krondyr med et imponerende gevir ved Ørslevfrage.
Kit Johansen har af 2 omgange fotograferet Krondyr på en mark nord for Ørslev for 2 år siden. Første gang kom de i fuld firspring oppe fra Ambjergskoven og fortsatte sydpå. Jeg fandt senere på dagens deres spor, hvor de havde krydset Mernvejen ved Røstofte. Her fra var de fortsat ned mod Troldbjergskoven. Her er de også et par gange blevet observeret. Der har også været observationer syd for Gammel Lundby og ved Snertinge..
Trods mange forespørgsler rundt omkring, har jeg dog ingen meldinger om sete krondyr inden for det sidste 1½ år, og jeg undrer mig meget over hvor de er blevet af. Hvis nogen har observationer for nylig af krondyr i Sydsjælland, må man meget gerne kontakte mig på mail: ivan@ingemansen.dk.
Krondyrene er ret sky, bevæger sig mest rundt i skumringen og om natten. Krondyrenes størrelse gør, at man ikke kan gå fejl i bestemmelsen. Krondyret er vores største landpattedyr. En voksen han kan veje op til 230 kilo. Hunnerne er noget mindre og vejer omkring 90 kilo.
Hjortene har et gevir som den skifter en gang om året. Det starter som en enkelt spids, men kan ende med helt op til 20 ender, og kan veje over 10 kg. De tabte gevirer er dog svære at finde, da de bliver spist af mus og andre smådyr.
Hunner og hanner lever normalt adskilt, idet hunner og kalve lever sammen. I brunstperioden er begge køn sammen, og hannen samler et harem, som han forsvarer mod andre hjorte, og det kommer ofte til drabelige kampe.Ugens naturfoto – Asian Koel
I Sydøstasien hører man ofte denne fugl, men man ser den sjældent, da den gemmer sig i det tætte løv. Det lykkedes mig en tidlig morgen i Thailand at komme tæt på den.Hærfuglen
Under mit ophold på Talay Tara 40 kilometer syd for Hua Hin i Thailand, gik jeg ofte en tur rundt i området for at fotografere de fugle jeg stødte på. Næsten hver gang stødte jeg på hærfuglen. Den hører til skrigefuglene.
Hærfuglen er vidt udbredt i Europa og et bælte gennem Asien. I Europa er bestanden dog på retur. Den har kun ganske få gange ynglet i Danmark, og da kun i Jylland. Den bliver dog jævnligt observeret i landet. Hærfuglen lever af større insekter, og jeg så den ofte i gang med at gennemsøge kokasserne for larver.
Hærfuglen kan rejse sin fjerkam på hovedet, så det ligner en krigerhjelm. Derfor har den fået sit navn. Den er dog også ret aggressiv, og jeg så den flere gange slås med andre hærfugle samt andre fuglearter.Ugens naturfoto – Greater Cousal
Greather Coucal har vi hørt hele tide i det meste af Sydøstasien med sit spicielle “kup, kup, kup” kald, men sjældent har vi set den, da den er ret sky. Men på en tur til Thailand i år så jeg den næsten hver anden dag. Den er stor som en krage og med en lang hale. Med sine brune vinger er den specielt flot når den flyver, som den dog ikke gør så godt, men kan derfor ofte se den klatre rundt i vegetationen eller på jorden.
Kha Sam Roy Yot nationalpark i Thailand
Fra Talay Tara kan man tage over til Thung Sam Roi Yot Freshwater Marsh, som er Thailands største vådområdeNavnet på parken betyder “bjerg af. 300 toppe”. Man forstår hvorfor parken blev opkaldt dette, når man ser i alle retninger i parken ser man alle de takkede bjergtoppe, så langt øjet rækker. Bjergene i Khao Sam Roi Yod national park er lavet af kalksten. De rager op over kysten i en højde af 605 meter.
Foruden bjergene består parken også af Thailands største vådområde på ca. 36 km2. Der er en 1 km lang bordwalk ud over vådområdet. Parken har et fantastisk rigt fugleliv med over 300 arter. Blandt andet kommer der mange fugle og raster her på deres rejse mellem asien og Australien. I parken findes også dyr som aber, bjørne, hjorte, bæltedyr, hulepindsvin etc., ligesom man kan se delfiner i bugten.
Et godt udgangspunkt for et besøg i parken er Talay Tara, som er et danskeget lejligheds-komplex beliggende ca. 40 kilometer syd for Hua Hin. Lejlighederne ligger omkring 300 meter fra stranden og med kun 2 km til nationalparken. Her kan man leje lejligheder af forskellige størrelser, med en dejlig tagterrasse, og store swimmingpools mellem husene. Det er i øvrigt også muligt at købe lejlighederne. Der er restaurant, butik, fitnesscenter og lejeplads i forbindelse med komplexet, ligesom det er muligt at leje cykler, motorcykler og biler i Talay Tara, så man let kan komme rundt i området.
Ved Talay Tara og inden for en radius af 1 kilometer omkring Talay Tara har jeg fotograferet 30 forskellige fuglearter.
De kan ses ved tryk på link i menuen til venstre “Fugle ved Talay Tara”.Du kan finde Talay Tara på et kort ved tryk på link i menuen til venstre “Kort Talay Tara”.
Lille lappedykker
Lille lappedykker er den mindste af vore lappedykkere. Her har jeg fotograferet den ved Avnø kanalens udmunding i Avnøfjorden, hvor man altid kan træffe dem om vinteren. Netop om vinteren kan man træffe dem i åmundinger, havne og fjorde. De lever af små fisk, vandinsekter og krebsdyr. På grund af den ringe størelse, er den selv i fare for at blive taget af gedder.Ugens naturfoto – Spotted Box fisk.
På en dykkertur i Adamaterhavet så jeg blandet andet denne Spotted Box fisk. Box-fiskenes mærkelige form gør, at de ikke ofte bliver bytte for andre fisk.Musvågen får sig et måltid.
Man kan i denne tid observere mange musvåger i vores landskab. De sidder ofte langs vejen, hvor de kan furagere på ihjelkørte dyr og fugle.
Avnø – en fredning med stor succes
Avnø Naturcenter I 1936 købte marineministeriet Avnø på Sydsjælland til uddannelse af piloter. Man drænede området og udjævnede de værste muldvarpeskud, og så kunne man flyve.
Uddannelsen af piloter fortsatte indtil 1993, hvor uddannelsen blev flyttet til Jylland.
Nu var spørgsmålet så, hvad man skulle bruge området til. Nogle ville godt have, at man fortsat kunne flyve fra området, men Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Vordingborg mente, at området skulle fredes.
Der var mange interesser i spil for området, men endelig i 2002 lykkedes det for DN at få området fredet.
Få år før nedlæggelsen af flyvestationen, blev der opført en ny bygning og et flyveledertårn. Dette tårn er nu Danmarks højeste, flotteste og dyreste fugletårn.
I 2004 blev Avnø Naturcenter etableret. Her er den ene halvdel af bygningen inklusive tårnet åbent 24 timer i døgnet, medens den anden halvdel er naturskole, med sovesale, undervisnings- og spiselokale samt køkken. Området indeholder også en bålhytte, en hangar med materiel samt shelters til overnatning.
I de forløbende år, har Avnø udviklet sig til en meget vigtig, og meget besøgt naturlokalitet. Forår og efterår er naturskolen besat med skolebørn hele tiden. Men området har der ud over et stort besøgstal på over 40.000 om året.
Et af de helt store trækplastre er sælerne ud på Avnøfjorden. Naturstyrelsen skriver, at Avnø er et af de bedste steder at se sæler i Danmark, ikke fordi de er tæt på, men fordi de altid er der. De yngler også her. Når de fælder deres pels i august/september kan man tælle over 200 sæler ude på stenrevet. Også havørnene besøger jævnligt Avnø. De ses ofte sidende ud på stenrevet i fjorden.
Avnøs overdrevslandskab har også meget andet at byde på i form af mange forskellige vadefugle, ænder etc., ligesom rådyr, harer og ræven er derude. Området har en meget høj biodiversitet. I 2012 afholdt man en såkaldt bioblitz, hvor der blev registreret 600 arter af planter, insekter, dyr, og fugle. De der ved noget om det, mener at det samlede antal arter sandsynligvis er 4 gange højere nemlig ca. 2400. Så det er blevet til en uhyre vigtig naturlokalitet takket være fredningen af området.
Naturen holder døgnåbent, og når vi ikke kommer i naturen svigter vi den.
Familiefest på Avnø Vi husker at lufte hundene, men glemmer at børnene har brug for frisk luft og naturoplevelser.
Vi kommer alt for lidt i naturen. Man kunne for nylig læse i avisen, at børnefamilier nedprioriterer naturen. I de seneste år der lavet flere undersøgelser over vores besøg i naturen. I 2013 blev der lavet en undersøgelse, der viste, at børn i dag tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen end deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn. Kun 23 procent, eller færre end hvert fjerde barn, er dagligt ude og lege i naturen. Kun lidt over hvert tredje barn er i naturen flere gange om ugen. En ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de danske forældre mener, at deres børn ikke kommer nok ud i naturen. Computer, tv, dårligt vejr og manglende tid er nogle af forhindringerne. Det er jo en god ting, at forældre erkender problemet, men det ville jo være godt, hvis de også handlede på problemet, og tog deres børn med ud i naturen. Man husker altid at få luftet hundene, men glemmer, at børnene også har behov for at komme ud og får frisk luft og naturoplevelser.
Jeg færdes meget i naturen, og møder desværre ikke så mange andre, og dem jeg møder er ofte 60+, som jo hele livet har været vandt til at færdes i naturen.
Hvis vi ikke alle får et forhold til naturen, vil vi heller ikke være motiveret til at være med til at beskytte den, hvilket der stort behov for.
Siden min barndom er undervisningen om naturen blevet kraftigt reduceret, hvilket giver sig udtryk manglende viden om den. Da mit ældste barnebarn var 3 år var der et lille dyr i børnehaven med mange ben. ”neej se et tusindben udbrød pædagogen” mit barnebarn kunne dog korrigere hende ved at fortælle, at det skam var en skolopender. Jeg har på nogle af mine guide ture medbragt både et tusindben og en skolopender, og oplever gang på gang at såvel voksne som børn ikke kunne fortælle hvad der var hvad.
Oringe hospital blev åbnet i 1858 og adgangen til parken og naturen skulle være et led i behandlingen af patienterne. Allerede den gang erkendte man, at adgang til naturen er vigtig for menneskers velbefindende.
Heldigvis oplever jeg en ny trend, hvor familier fejrer begivenheder ude i naturen. I stedet for at drikke sig i hegnet hjemme i haven, fejres begivenheden med en tur til Avnø Naturcenter, hvor den kan kombineres med naturoplevelsen på en guidet tur rundt på området, hvor der kikkes på sælerne, og hvor havørnen ind imellem også viser sig. Sidst har jeg haft en 60 års fødselsdag og en fætter/kusinefest.
Naturen har mange oplevelser at byde på, og de er hver gang forskellige. En tur i naturen kræver opmærksomhed, og får os til at glemme en ellers stresset of forjaget hverdag.
Skolepender og tusindben Ugens naturfoto – en fejlfarvet giraf.
Vi er alle forskellige, og det skal vel ikke lægges nogen til last. Denne så vi i Krüger Nationalpark i Sydafrika. Hvor bliver kongeørneungerne af?
Skade mopper kongeørn foto fra Lille Vildmose taget af Ib Dyhr. Kongeørnen er ifølge DOF-basen overhovedet ikke er set i Vordingborg Kommune i år. Det findes kun 3 kendte par i landet, hvorfra de 2 par findes i Lille Vildmose i Jylland. Det sidste par holder til ved Hals. Efter de første gang ynglede i Lille Vildmose, er der kommet 34 unger på vingerne. På trods heraf er der ikke konstateret flere par. Forskerne undrer sig meget over hvor ungerne forsvinder hen. Man har derfor i år sat GPSsendere på 3 kongeørneunger, for på den måde at få fundet ud af hvad der sker.
Ørnene bliver ofte moppet af andre fugle specielt krager, men også skader og måger er efter dem, og de kan være ret nærgående, fordi de ved, at ørnene ikke kan fange dem.Ugens Naturfoto – Stor hornugle
Stor hornugle Der findes kun lidt over 30 par af stor hornugle i Danmark.
8 unger kom i luften i Vordingborg Kommune
Vordingborg kommunes havørne har igen i år haft stor ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år igen 3 unger på vingerne. Parret ved Evensø og Jungshoved fik 2 unger og parret på Møn 1 unge. På Avnøfjorden har jeg i hele foråret og sommeren kunne iagttage et par, som dog ikke har ynglet i år. Håbet er, at et par vi slå sig ned nær fjorden og begynder at yngle her.
Havørnene i Danmarks er en rigtig succeshistorie. Med en start i 1996 på et enkelt par ved Maribosøerne var der ifølge ørnerapporten for 2014 hele 61 par i landet, og de fik 83 unger på vingerne. Hovedudbredelsen er stadig Lolland Falster, Sydsjælland og Møn, men efterhånden breder yngleparrene sig videre nordpå, og der findes nu 26 ynglepar på Sjælland, Møn og Lolland Falster. Lidt langsommere går det i Jylland og på Fyn.
Siden 1996 er der til og med 2014 kommet 493 unger på vingerne. I de sidste 2 år har det ved hjælp af et webkamera været muligt at se en havørnerede, hvor man har kunnet følge et havørnepar opfostre sine unger. I år gik det i første omgang galt, idet en skovmår stjal æggene. Havørneparret startede dog forfra. Og det lykkedes dem at få 2 unger på vingerne. På filmen fra reden, kan man se, hvad det er havørnen fodrer deres unger med. Man kan blandt andet se hvornår hornfiskesæsonen begynder, for så står menuen på hornfisk. Ellers er det andre fisk og blishøns der hovedsagelig står på menuen. De kan dog også ind imellem klare en gås, ligesom de heller ikke går af vejen for at æde ådsler.
Det er svært at komme tæt på ørnene. De har et helt fantastiks syn. De kan blandt andet se en fisk i overfladen, fra over 1 kilometers højde, og ørnen ser i 5 farver, hvor vi mennesker kun ser i 3.EN GRUSGRAV BLEV TIL FLOT NATUR.
Fugle i og ved søen Som naturelsker er der steder, man ikke så gerne vil dele med andre, men så alligevel. Der kommer ikke mange mennesker i naturen så hvorfor ikke.
Når en grusgrav er færdig med at afgive sine råstoffer, er der indført krav til ejerne af grusgraven, at den skal reetableres som natur.
Således også med grusgraven i Bårse.
Ved udgravningen bliver der blotlagt en jomfruelig mineralrig jord. Nye planter indvandrer kun langsomt, der går derfor lang tid før jorden er dækket af planter og nye planter kan derfor let etablere sig. Krybdyr og padder som eksempelvis markfirben finder sig godt tilpas i disse omgivelser, ligesom mange insekter tiltrækkes af disse soleksponerede områder.Der har i lang tid været en sø i grusgravningsområdet. Omgivelserne er nu reetableret, blandt andet ved at der er blevet lagt muld på. Det er dog ikke hele området, hvor man har lagt mulden på. Man har ladet et stort område stå. Man vil på steder, hvor der ikke lægges muld på, få en hel speciel biotop, med planter der kan vokse i det tørre og næringsfattige grus. Blandt andet kan man her finde 5 forskellige slags kløver, ligesom der også vokser vild timian på området.
Nu har grusgraven med søen udviklet sig til en spændende naturlokalitet, med et meget rigt fugleliv. Her yngler grågæssene, gråænderne, troldænder, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker, strandskade, blishøns og rørhøns samt lille præstekrave. Også den lidt sjældne svaleklire ser jeg ofte i området. Også mange måger holdet til ved søen.
Søen har en god vankvalitet med mange fisk, som hejrerne og lappedykkerne har glæde af. Det er dog forbudt at fiske i søen. I træktiden ses en lang række andre fugle gæste søen. Jeg har blandt andet observeret flokke af blisgæs, skalleslugere og bjergænder.
Jeg har ved flere lejligheder set fiskeørnen jage over søen, ligesom jeg en dag så 3 unge havørne ved søen.Ugens naturfoto – Skarver på bundgarnspælene.
Skarver på bundgarnspælene. Skarven finder man ved kyster og ved de større søer. Skarven lever af fisk, som den jager under vandet. Skarvens fjerdragt tillader, at der kommer vand ind mellem fjerene. Det gør den bedre egnet til at jage under vand. Men da fjerdragten ikke er vandskyende, må skarven bruge tid på at lufttørre fjerdragten efter svømmeturen. Det sker ofte med karakteristisk udbredte vinger
Naturen er der også om natten.
Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene. At springe en nattesøvn over, eller blot stå meget tidligt op, kan give anderledes oplevelser i naturen.
Fornylig stillede jeg vækkeuret til klokken 03:00 for at stå op og tage en meget tidlig tur på Avnø. Mange af de oplevelser man kan får om natten og meget tidlig morgen, kan man ikke få om dagen.
På vejen derud så jeg for eksempel en husmår i vejkanten. På min gåtur i den dejlige stille sommermorgen, kunne jeg hører sælungernes kalden ude fra fjorden, og længe før solen stod op var der gang i lærkesangen derude.
På stien ude ved kysten, støtte jeg pludselig på en rævemor, med 2 hvalpe. Ræven sad stoisk på stien, medens hvalpene sprang rundt og lejede. Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.
Mange rovdyr færdes kun ude i landskabet om natten, og i skumringen morgen og aften. Det gælder blandt andet også et dyr som grævlingen, som vi normalt kun ser som dyr i vejkanten, der er kørt over. Men kender man en grævlingegrav, kan man sætte sig tålmodigt til at vendte på, at den går ud om aftenen eller kommer hjem om morgenen, efter at den har været ude og furagerer om natten. Man skal blot huske at have vinden i mod sig ryggen, da den ser meget dårlig, men har en formidabel lugtesans.
Også mange hjortedyr ses bedst på disse tidspunkter, hvor de kommer ud fra deres skjul i skoven. Er man heldig kan man se dådyrene i samlet flok passere vejen i billygternes skær.Ugens naturfoto – køllesværmer
6-plettet køllesværmer Køllesvæmeren er egentlig en natsværmer, men den er dagaktiv. Den har sit navn efter dens kølleformede følehorn.
På Avnø kan man midt på sommeren finde den siddende på blomsten blåhat.Om mange mange år er Evensø blevet til en mose.
Rørhøgen over Evenssø Et par tusinde år vil det sandsynligvis tage for Even Sø at blive til en mose idet rørskoven konstant breder sig ud i søen.
Evensø er som resten af det danske landskab dannet af isen, da den smeltede efter sidste istid. Nede under isen løb der floder af smeltevand, som gravede såkaldte tunneldale. I en sådan ligger Evensø.
Søen er langsomt under opfyldning, og man regner med, at der er mellem 10 og 15 meter dynd (mudder) på søens bund. Dyndet dannes ved at der gennem mange tusind år er faldet blade og andet plantemateriale i søen. Der er også tidligere ledt urenset spildevand ud, ligesom søen er meget kvælstofbelastet.
Søens gennemsnitlige dybde er 30 cm og ingen steder overstiger dybden 60 cm, og der findes ingen vandplanter i søen. Søen gror også langsom til i tagrør og danner en såkaldt hængesæk, som er et plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder, uden forbindelse til bunden. Næstformand i DN Peter Ferdinand, som bor ved søen, fortæller, at markerne i hans barndom gik helt ned til søen, og at rørskoven er fremkommet gennem de sidste 50-60 år.
Søen har gennem Even Å forbindelse til Præstø Fjord, hvorfor der ved højvande kan trænge vand ind fra fjorden, som gør at søens vand er brakvand. I åen er finder man bl. andet en masse skaller. Mange af dem går til, hvis der kommer for meget salt ind åen.
Søen og den omgivelser rummer et meget varieret fugleliv. Der er blandt andet på en dag set 70 store skalleslugere i søen. En anden dag blev der talt 1000 ringduer i skoven ved søen. Der er også på et tidspunkt blevet talt 600 troldænder i søen. Også engsnarren er hørt her. I skoven finder man selvfølgelig spætter, spætmejser og træløbere.
Ved et besøg for nylig så jeg blandt andet isfugl og skægmejser derude. Rørhøgen yngler i den store rørskov, lige som der også er hørt rørdrum ved søen. I Melteskoven på vestsiden af søen er der en hejrekoloni, og de har her ved søen gode furageringsmuligheder. Der er på et tidspunkt blevet talt helt op til 84 fiskehejre der. Jeg ser også ofte fiskeørnen ved søen, og det er et oplagt sted for et fiskeørnepar at slå sig ned.
Der er også en række relativt sjældne planter her. Blandet andet findes her Kødfarvet Gøgeurt og sumplæber, som begge er relativt sjældne orkideer. Og orkideen myggeblomst som er en meget sjælden orkide findes her også.
Det mest spektakulære ved Even sø, er dog havørneparret, der etablerede sig ved søen i 1999. I den tid og til nu har parret fået 19 unger på vingerne. De har bygget rede 2 steder ved søen. I år har jeg set 2 unger i reden, og det er imponerende at se den store fugl svæve ned over søen. Også egernet og rådyrene har jeg set her, når jeg har stået og kikker efter havørnene.
Det er dog ikke den rene idyl. Godsejer Gerner Wolff-Sneedorff Engelholm fortæller, at man med tilladelse fra naturstyrelsen har sat fælder ude i rørskoven og der har fanget 8 mink, som jo er til stor skade for fuglelivet i og omkring søen.
Husmåren er et natdyr
Den døde husmår. En meget tidlig sommermorgen var jeg desværre så uheldig at køre en husmår over, som løb lige ud foran min bil.
Husmårene er et natdyr, og den lever hovedsagelig af fugle, fugleæg, mus og rotter. Den kan også spise frugt og bær. Til forskel fra skovmåren lever husmåren, glimrende i pagt med menneskene. Hvor de før levede i skovene, findes de nu både i parcelhuskvarterer og sommerhusområder.
Mange har oplevet at få husmåren ind på loftet. Det kan være en lidt larmende oplevelse at have dem på loftet, og mange mennesker henvender sig dag også til Falck, for at få fanget de larmende dyr.
Til forskel fra skovmåren som efterhånden er sjælden, må skovmåren jages og fanges i fælder.
På toppen af verden
Flot udsigt fra Høvblege med stor gøgeurt i forgrunden. Jeg færdes meget i naturen, men helst alene, for så oplever man mere. Men en gang imellem, kan det betale sig at deltage i en guidet tur, da man på disse ofte har en vidende guide med, som kan fortælle om, hvad man ser, ligesom man så ofte kommer på steder, hvor man måske ikke altid vil lægge vejen forbi.
Turen startede ved Geocenteret ved Møns Klint. Her fra cyklede vi ned gennem den nu fuldt udsprungne bøgeskov. Fremme ved campingpladsen svingede vi ad Liselundvej, og gjorde det første stop for at gå op i Jydelejet for at finde orkideerne her. Vi fandt da også stor Gøgeurt. Turleder Peter Ferdinand fortalte også om orkideen Stor Horndrager. Denne fandt man i 1987 een plante af. Ved ihærdig naturpleje, hvor området bliver slået med le, ligesom der bliver sat kreaturer på, har medført, at bestanden i 2010 var oppe på 1753 planter. Stor horndrager kan blive op til 40 cm høj, men blomstrer dog først i juli måned.
Herfra gik turen videre til Liselund park og slot. Amtmand for Møn, Antoine Bosc de la Calemette og hans hustru Elisabeth Iselin købte i 1783 Liselund i 1886 blev der opført en ny hovedbygning, nemlig det nuværende Slot. Slottet ligger i en meget flot park anlagt allerede i 1790. En del af haven blev dog ødelagt ved et klinteskred i starten af 1900-tallet.
Efter besøget i Liselund, fortsatte turen til Sømarksdyssen, som med sine 90 meter over havet giver en fantastiks udsigt ud over Østmøn. Dyssen er bygget for ca. 5000 år siden. Nationalmuseet registrere dyssen første gang i 1880, men da var den allerede plyndret af gravrøvere.
Turen forsatte derefter ad små veje gennem det kuperede landbrugslandskab frem til Klintholm Gods. Landbrugslandskabet er godt nok ikke natur, men grønt er det, hvilket er godt for øjet.
I 1798 blev krongodset på Møn opdelt i 5 hovedgårde, hvoraf Klintholm var en af dem. Godset blev i 1798 erhvervet af familien Scavenius og har været slægtens eje lige siden. Familien ejede Møns Klint indtil 1980, hvor det blev solgt til staten.
Ned ad bakke gik det derefter mod Mandemarke og overdrevslandskabet Høvblege, som er en af Danmarks fornemste botaniske lokaliteter. Her finder man blandt andet 9 forskellige orkidearter samt flere andre rødlistede planter. Det rige blomsterliv skyldes blandet andet kridtet i jorden, samt at det er en sydvendt lun bakke. Også her fandt vi stor Gøgeurt.
Her finder man også mange forskellige insekter. Den mest sjældne er sortplettet blåfugl., som kun findes meget få steder i landet. Sommerfuglens livscyklus viser hvor kompleks naturen kan være. Laven lever på timian eller merian. På et tidspunkt falder larven ned på jorden, hvor den bliver fundet af en myre og bragt ned i myreboet. Larven producerer et sødt sekret til myrerne. Som tak æder larven myrernes yngel. Den sortplettede blåfugl klækkes nede i myreboet og kryber ud af myrernes udgangshul.
Den sidste destinaton, der skulle eftersøges for orkideer var Bødkermosen ved Busene. Her fandt vi en del Majgøgeurt, som hovedsagelig vokser på fugtige engarealer.
Den 18 kilometer lange meget kuperede cykeltur sluttede tilbage ved Geocenteret.
Ugens naturfoto – traner på Skagen
Der bliver flere og flere traner i Danmark.
De yngler også i Råbjeg Mose på Skagen.En flodbådtur på Ou-river i Laos.
Toiletbesøg foregik på flodbredden. På en tur til Laos havde vi besluttet, at vi ville sejle fra Nong Khiaw i det nordlige Laos ad Ou-floden ned til Luang Prabang. Efter en dags sejlands på Mekongfloden fra det nordlige Thailand kom vi efter en lang men flot køretur fra Pakbeng ved Mekongfloden først på aftenen til Nong Khiaw ved Ou-floden. Vi boede i 4 dage i en hytte ved floden omgivet af det flotte landskab med de skovbeklædte bjerge.
Efter oplevelserne i Nong Khiaw skulle vi sejle ned ad Ou-floden til Luang Prabang. Sejltuden foregik i en lille flodbåd med plads til 8 passagerer. Der var dog kun os, vores guide, samt bådførerens kone og dennes søster, samt deres børn.
Floden er ca. 450 kilometer lang og udspringer på grænsen mellem Kina og Laos. 8 bifloder støder til undervejs. Sejladsen er temmelig omskiftelig på nogle strækninger flyder floden stille afsted. På andre strækninger ændrer den sig til en rivende strøm. Bådføreren skal virkelig kende floden, som flere steder indeholder klipper både over og undervandet. På andre strækninger gror der buske ud i strømmen, så man dårlig kan se hvor man skal sejle. Under sejlturen mellem de flotte limstensklipper etc. støder vi på de lokale, som fisker, bader eller vasker tøj.
Ved Ou-flodens udløb i Mekongfloden, ser men Ou-flodens klare vand løbe sammen med Mekonflodens brune vandmasser. Lige overfor ligger der en stor hule (Pak Ou caves) som indeholder flere hundrede buddafigurer placeret på hylder i hulen. Mange af dem er blevet bragt dertil, fordi de er beskadiget. Efter besøget i hulen fortsatte vi af Mekongfloden til Luang Prabang.46 fiskearter er set i Præstø Fjord.
Her er et flot kik over til Feddet fra Næbskoven. Vordingborgs Kystline er 385 km, som er ca. 5% af Danmarks samlede kystlinje. En del af Kommunens kystlinje er den sydligedel af Præstø fjord.
Præstø fjord er dannet ved en havskabt afsnøring af Fakse bugt. Strømmen har før flint grus og sand med sig, fra Stevns klint. og dannet Feddet, Som består af strandvolde. I store dele af Præstø Fjord er vanddybden over 2 meter, men der findes flere fladvandede områder. Der findes også et par lave øer ud for Præstø By, nemlig Lille- og Storeholm. Inden for øen Maderne er der meget lavvandet, og det er et yndet sted at raste for de trækkende andefugle. Større både kan i en sejlrende sejle ind til Præstø Havn.
Som resten af landet er Præstø Fjord dannet af Isen. På et tidspunkt smeltede isen bort, og landet hævede sig. Men på grund af den smeltede is steg vandstanden til et niveau, der var højere end i dag. Efterfølgende faldt vandstanden til det vi kender i dag, og Fedets dannelse begyndte. Fedet har i dag et af de største hedeområder i Østdanmark.
Præstø fjord er EF-fuglebeskyttelsesområde det vil sige et område, som vi er forpligtiget til at passe ekstra godt på.
Som navnet angiver var Præstø tidligere en Ø, hvortil der var adgang først ved hjælp af en træbro, senere etableres dæmninger til øen. Det først i begyndelsen af attenhundredtallet, at øen blev gjort landfast med Sjælland.Præstø Fjord tiltrækker mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
Der findes 46 fiskearter i Præstø Fjord. I forbindelse med sine biologistudier på Københavns Universitet har Line Raft Calum lavet en omfattende fauna-undersøgelse af Præstø Fjord. Lines undersøgelse afslørede i alt 18 nye fiskearter, således at antallet af kendte arter der er set i fjorden nu er oppe på i alt 46.Bundvegetationen i Præstø Fjord består hovedsageligt af vandaks og havgræs samt visse steder af kransnålalger, vandranunkel og vandpest på lavere vand. På kanten til det dybere vand er der stadig en del ålegræsbælter.
I den nordlige ende af Vordingborg Kommunes del af Fjorden, har vi Hollænderskoven. Specielt før der kommer blade på træerne kan man følge skovvejen/stien langs med vandet og få nogle flotte kig ud over fjorden.
Præstø har en flot bynær natur langs Tubæk å.
Her kan man blandt andet opleve Stor Skallesluger, som har sin største udbredelse i Sydøstsjælland og på nordsiden af Møn.
Øst for Præstø har Næbskoven. Også her kan følge stien langs fjorden og få nogle flotte udsyn over fjorden. På et tidspunkt kommer man til en god udsigt til Feddet på den anden side af indsejlingen til Præstø Fjord.
Længere ude følger overdrevet Bøndernes Egehoved, hvor man blandt andet kan finde flere sjældne planter samt den sjældne løvfrø. Fjorden slutter ude ved Roneklint, hvor man har udsigt til Maderne. Her kan man ofte se havørne sidder ude i træerne på øen.Ugens naturfoto – Et flot koralrev.
Meget få steder i verden findes der stadig meget flotte koralrev, men hvor længe?
Foråret er kommet til Avnø
Foråret er kommet til Avnø. Lærkerne har været der et stykke tid, og også viberne er ankommet. Jeg har også set de første klyder. Lad os håbe, at de vil yngle derude i år. Sidste år blev det desværre ikke til noget.
Har også hørt enkelte rødben derude, og der kommer forhåbentlig flere. Stærene har indtaget stærekasserne.
Der er masser af vand derude, hvilket lover godt for vandfuglene, og det kan ikke vare længe før vi ser grågæssene med gæslinger.
Fornylig talte jeg 160 sæler liggende ude på stenrevet i Avnøfjorden, ligesom jeg ind imellem har set havørne derude.
Har man lyst til en guidet tur derude, kan man kontakte Kari Hald på Avnø Naturcenter eller man kan kontakte mig.
Læs om guidede ture på Avnø ved at trykke på linket under Menu.
Ugens naturfoto – Painted Stork fisker
Painted stork skygger med vingen, så den bedre kan se fiskene. Sølvhejen og kohejren er der også. Her fotograferet i Sri Lanka
Elever tager ansvar for strandrensningen i deres skoleområde
5 klasse bag alt affaldet 5. klasse fra Svend Gøngeskolen har samlet affald på strækningen fra Svinø Havn til og med Avnøs kyststrækning.
For ca. 35 år siden sad jeg i skolenævnet (skolebestyrelsen) for Svend Gøngeskolen. Her foreslog jeg, at eleverne skulle tage ansvar for strandrensningen i skolens område fortæller Ivan Ingemansen fra Danmarks Naturfredningsforening. Det var der ikke rigtig opbakning til.
Nu efter alle disse år, er det endelig lykkedes at få projektet op at stå.
Da jeg på et møde med skolen foreslog det igen, slog skoleleder Søren Peter Foldberg straks til. Den nye skolelov lægger op til et samarbejde med organisationer og virksomheder i skolens område, og her var en mulighed.
5 klasse stillede derfor op sammen med deres lærere til at samle affald på stranden i skolens område. Klassen blev delt op i 4 hold, som hver tog sin kyststrækning, hvor de samlede det affald, der lå på kysten. Beklageligvis er der i løbet af vinteren skyllet utrolig meget tang op på kysten, så der af denne grund vil være meget affald, der ikke blev fundet. Som det fragår af billedet, havde eleverne dog flittigt samlet meget affald sammen.
Danmarks Naturfredningsforening arrangerer affaldsindsamling for skolerne i perioden 13. til 17. april. Dette er dog ikke et godt tidspunkt at samle affald på kysten, da strandens fugle på det tispunkt er begyndt at lægge æg og ruge fortæller Ivan Ingemansen.
Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune en ekstra forpligtigelse til at få renset op ved vore kyster, det er derfor mit håb, at dette initiativ fra Svend Gøngeskolen, vil brede sig til kommunens andre skoler udtaler Ivan Ingemansen.
Eftermiddagen blev brugt til lære noget om de store affaldsøer, der flyder rundt i vore oceaner, samt info om Avnø, og en tur ud og se sælerne.
