Ugens naturfoto

Vibeungerne er blevet store.

Vibeungerne er blevet store.



 Det værste rovdyr i mit havebassin

Her sidder den flotte blå mosaikguldsmed sammen med sit nymfehylster, som den lige har arbejdet sig ud af.

Her sidder den flotte blå mosaikguldsmed sammen med sit nymfehylster, som den lige har arbejdet sig ud af.


I de sidste mange år, er der sløjfet mange vandhuller i det åbne land. Til gengæld har mange haveejere etableret havedamme, og disse kompenserer for en del af de mange vandhuller, som landbruget har nedlagt.
Jeg har 2 havedamme. Den største er kun ca. 2 gange 2 meter, og der er ikke pumpe til dammen. Med mange forskellige vandplanter, hviler den helt i sig selv. Om foråret kommer der dog en del trådalger, som jeg fisker op med et net.
Når jeg foretager denne oprensning fanger jeg selvfølgelig også en del af de dyr der lever i dammen. Her er både stor og lille vandsalamander. Mine børnebørn, har engang fanget 42 eksemplarer af lille vandsalamander. Der findes også grønne frøer i dammen.
Når jeg renser dammen får jeg også altid guldsmedenymfer i nettet. Guldsmedenymferne er dammens værste rovdyr. Den lever af vandinsekter, haletudser, krebsdyr, og jeg er sikker på, at de også tager for sig af de små salamanderunger.
I år blev jeg så nysgerrig, og ville gerne vide, hvad det var for en guldsmed, der ynglede i min havedam. Jeg placerede derfor et par store nymfer i en beholder, sammen med nogle plantestængler og med et net over. Hvorefter jeg placerede beholderen ud i dammen, så vandet i beholderen kunne holde samme temperatur som dammens vand.
Jeg så til beholderen flere gange daglig, og den 3 dag kunne jeg så se en guldsmed sidde på stænglen sammen med det nymfehylster den lige var krøbet ud af. Og hvilken forvandling, fra en drabelig grim nymfe, havde den forvandlet sig til en stor flot blå mosaikguldsmed, som er en vore største guldsmede med en kropslængde på over 70 millimeter. Ufattelig at et så stor og flot insekt, kan komme ud af den lille nymfekrop. Den efterlader kun et lille hul øverst på nymfehylsteret, ellers er resten af nymfehylsteret intakt.
Guldsmeden lægger sine æg på vandplanterne. Æggene klægges næste forår, og ud kommer guldsmedenymfen. Den tilbringer herefter de næste 2 til 3 år som rovdyr i dammen.
På et tidspunkt en sommerdag kravler nymfen op af en bladstængel, hvor den langsomt arbejder sig ud af sit nymfehylster. Derefter giver den sig til at pumpe luft ud i sine ånderør, og den folder sine vinger ud fra små sammenkrøllede stumper til 4 store flotte vinger. Dette er et farligt øjeblik for guldsmeden, idet den sidder som et nemt offer for eventuelle fugle i nærheden. Den voksne guldsmed lever kun en enkelt sommer.
Guldsmeden er en fantastisk flyver. Jeg har stået ud i min have set den flyve rundt i haven og fange insekter i luften, og derefter fortære dem også flyvende. Somme tider stansede den op lige foran mig, for at tage mig i øjensyn. Den er i stand til at stå stille luften, og så pludselig stige op eller ned. Den kan flyve op til 30 kilometer i timen. Guldsmede parrer sig sidende på et blad, det kan dog foregå i luften, hvor man kan se dem flyve rundt som et tandempar, idet hannen med sin bagkrop griber om hunnens hals.
Man skønner, at mennesker har været her på Jorden i ca. 200.000 år, medens guldsmede har været her i ca. 200 millioner år.



 Ugens naturfoto – Nu er det ederkoppetid.

Korsedderkop med bytte.

Korsedderkop med bytte.



 Ugens naturfoto – nymfesex

Båndet pragtvandnymfer er ved at parre sig. Den grønne er hunnen.

Båndet pragtvandnymfer er ved at parre sig. Den grønne er hunnen.



 Bliver Kulsøen på Kulsbjerg naturgenoprettet.

Her lå kulsøen.

Kulsbjergområdet har som mange andre af militærets øvelsesområder udviklet sig til en naturperle. For at bevare områdets natur, blev der da også lavet en plejeplan i 2001, som sikrer, at området bevares som værdifuldt natur. Plejeplanen udløber i 2015, hvorfor der arbejdes på en ny plan.
Området domineres af de 3 Kulsbjerge. Store Kulsbjerg er med sine 107 meter et af de højeste punktér i det sydlige Sjælland. Fra toppen er der en fantastisk udsigt. I klart vejr ses bl.a. Storebæltsbroens Pyloner og Storstrømmens broer.
Der findes flere søer i området. Den største sø var tidligere Kulsøen, den blev dog afvandet omkring 1920. Den var oprindelig så dyb, at man kunne sejle og sætte ruser i den. I Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg arbejdes der nu på at få den naturgenoprettet. Den er i mellemtiden vokset til med buske og tagrør. Det er håbet, at man i den kommende plejeplan kan få indarbejdet forslaget om at lave en naturgenopretning af Kulsøområdet.
Kulsøen var oprindelig en vandkraftsø på omkring 33 hektar. Allerede i middelalderen udnyttedes den som drivkraft for 5 vandmøller. Søen lå 62 meter over havets overflade, d.v.s. 26 meter højere end Gåsetårnet. Da der kun er 3 kilometer til Storstrømmen, har vandet i sit løb haft stor kraft.
I 1734 var der så meget vand i søen, at stigbordet ikke kunne holde til presset, så vandet løb videre til Hulemosesøen. Vejdæmningen her, kunne dog heller ikke holde til presset, og vandet brød igennem og ødelagde den mølle, der lå der.
På kulsbjergområdet findes der en lang række mindre søer. I mange af dem finder man den truede løvfrø, som er en lille grøn frø, som ved hjælp af sugeføder er i stand til at klatre i træer. Der var kun få frøer tilbage i et par vandhuller i Sydsjælland. I 1988 til 1991 blev der udsat løvfrøunger i 3 vandhuller på Kulsbjerg. I dag er der løvfrøer i 22 vandhuller, og syngende hanner er steget fra 4 til 230. Der er også et rigt dyreliv på området. Jeg ser en del rådyr når jeg går derude, ligesom jeg har set spor efter grævlingen, og ræven er her også. Området har haft en rig flora. Der findes blandt andet orkideer på området. Tidligere var der dog orkideer flere steder, blandt andet i kanten af kulsøområdet. Med ved tilgroningen af området er de dog forsvundet. Men med en naturgenopretning vil man sandsynligvis igen kunne se dem her.
På en cykeltur på området for nylig var jeg ved at køre en snog over. Jeg så også den gråstrubede lappedykker i flere af vandhullerne, og jeg stødte på den lille lidt sjældne vadefugl Svalekliren, men også sommerfuglen Øjeplet-Iris fik jeg fotograferet. Med et vingefang fra 58 til 72 centimeter er det en af de største dagsommerfugle man kan finde i Danmark. Hannen er let genkendelig med et flot blåt skær, når lyset falder i bestemte vinkler på den.
Hele området ville dog få endnu større naturværdi, hvis det blev plejet. Det mest spændende kunne jo være hvis man fik en masse hjortevildt derud til at holde beplantningen nede. Alternativt arbejdes der på at få kreaturer derud til at pleje området.
Efter Danilogs nedlæggelse, vil øvelsesaktiviteten givet falde, hvilket vil give publikum bedre og tiere adgang til området. Offentligheden har fri adgang undtagen ved militære aktiviteter. Aktivitetsoversigt findes på www.Danilog.dk. Til fods må man færdes over alt, på cykel kun på stier og veje.. Der er adgang fra Vallebovej i vest, fra Stensved ved Kulsbjergvej, fra Røstofte Skovvej, Vallebo Skov ved Vallebovej og ved Skovhusevej.



 Ugens naturfoto – Svanerne letter ikke når man kommer sejlede.

DSCN4943 (800x600)I denne tid fælder Knopsvanen svingfjerene. Medens det sker, er den ude af stand til at flyve indtil nye fjer er vokset ud.



 Sommerfuglen Øjenplet Iris

Iris fotograferet på Kulsbjerg øvelsesområde.

Iris fotograferet på Kulsbjerg øvelsesområde.


Sommerfuglen Øjeplet-Iris er med et vingefang fra 58 til 72 millimeter en af de største og flotteste dagsommerfugle, man kan finde i Danmark. Hannen er let genkendelig med et flot blåt skær, når lyset falder i bestemte vinkler på den.
Den er ikke særlig almindelig i Danmark, da vi ligger på grænsen til dens norlige udbredelse. Med den globale opvarmning, vil vi givet få flere af denne sommerfugl i fremtiden. Iris sommerfuglen holder meget af stinkende og ulækre sager. Den flyver hovedsageligt i juli og august.
Sommerfuglen er nært knyttet til planten seljepil, på hvis blade den lægger sine æg.



 Ugens naturfoto – Stylteløber yngler nu i Danmark.

dag 18 (46) (800x600)



 Fra 12 meter skrald til flot natur

Trellemarken er blevet omdannet til flot natur.

Trellemarken er blevet omdannet til flot natur.


Vi plejer at sige, at vi har meget natur i Vordingborg Kommune. Det er dog en sandhed med modifikationer. Især langs vore kyster har vi en del flot natur, og med Danmarks længste kystlinje er der selvfølgelig mere natur i Vordingborg Kommune, end i mange andre kommuner.
Går vi inden for kystlinjen, er Vordingborg Kommune lige så intensivt dyrket som de fleste andre steder i landet. Her er der små spredte naturområder, som kunne have gavn af at blive bundet sammen.
Men vi kan jo også skabe nye naturområder, og det er lige hvad man har gjort oven på den gamle losseplads ved Sydhavnen. Efter krigen begyndte man at læsse skraldet af her ude. Senere inddæmmende man et område ud i Masnedsund for at skaffe mere plads til skraldet.
Lossepladsen blev nedlagt i 1990. Men allerede før den tid opstod ideen om at forvandle det til et bynært naturområde.
Man gik derefter i gang med at designe et 13 ha. stort naturområde, som oven på skraldet hæver sig 12 meter over havets overflade. Arbejdet med at udvikle det til et naturområde var rigtig sjovt og tilfredsstillende fortæller tidligere naturchef Flemming Kruse.
I sådan en plan kunne man indtænke de elementer, som ville være til gavn for den fauna man ville tilgodese på området. Der blev blandt andet lavet 20 vandhuller på området til gavn for padderne, så som den grønne frø og den grønbrogede tudse også kaldet fløjte tudsen, som nu er i området. Håbet er også at løvfrøen vil finde hertil. Af hensyn til markfirbenet blev der lavet en del sandbunker med tilhørende stenbunker.
For at se hvilke planter der ville etablere sig på området, blev der udelukkende anvendt råjord, det vil sige jord uden indhold af plantefrø.
For at pleje området, er der blevet udsat 50 får derude. For at styre afgræsningen er der hegnet i flere parceller. Der er låger i hegnene så de besøgene kan komme gennem området.

Ved et morgenbesøg på området midt i maj, kunne jeg konstatere, at det er lykkedes at skabe et spændende bynært stykke natur. De grønne frøer kvækkede lystig i vandhullerne. Og det fortælles at man om aftenen kan høre ”fløjtetudsens” fløjtende kvækken. Snogen er også set på området, ligesom luften genlød af lærkesang.
Det var også en morgen, hvor flok efter flok af bramgæs trak ned over Masnedsund og ud over Storstrømen på deres vej til ynglepladserne i det norlige Skandinavien og Rusland.
Vordingborg bys indbyggere har allerede taget området til sig. Jeg mødte mange morgenfriske, der gik eller løb gennem området.
På en tur med DNs bestyrelse i Vordingborg kommune for nylig, så vi agerhøns, som også har fundet op på området, ligesom vi var heldige, at se mikkel ræv liste gennem området.
Stisystemet på området er også en del af Sjællandsleden, som er det lokale navn for North Sea Vandreruten på Sjælland og Møn. En rute som har mange natur- og kulturoplevelser at byde på.
Fra den østlige ende af området, kan man forsætte ud mod spidsen af Oringehalvøen. På vejen passerer man nogle af de meget gamle og flotte egetræer, der står langs stien.
Ude på spidsen af halvøen kan man sidde på bænkene og nyde den flotte udsigt ud over Storstrømmen ned mod Farøbroerne. Og ind mod den Sydsjællandske kyst.

De grønne frøer kvækkede lystigt.

De grønne frøer kvækkede lystigt.



 Ugens naturfoto – kornblomster er blevet sjældne.

Kornblomsterne er stort sprøjtet væk.

Kornblomsterne er stort sprøjtet væk.



 Vandrefalkeunger blæst i havet

Vandrefalkene ved Mønsbroen, medens ungerne stadig var der.

Vandrefalkene ved Mønsbroen, medens ungerne stadig var der.


I et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Vordingborg kommunes Natursekretariat blev der for et par år siden placeret en redekasse under Mønsbroen til Vandrefalkene.
Da kommunerne over tog naturbeskyttelsen i det åbne land, fik kommunerne ansvar for en truet art, som de er særlig ansvarlig for at beskytte. For Vordingborgs vedkommende blev det Vandrefalken.
Kassen blev taget i brug sidste år, hvor falkene trods den tunge trafik og renoveringen af broen fik 2 unger på vingerne. Det var det første par, hvor det lykkedes at få dem til at yngle i en opsat kasse.
Igen i år har de fået unger i kassen. Ungerne var så småt begyndt at kravle uden for kassen, hvilket kunne iagttages fra Kalvehave Havn med en kikkert.
Ungerne, som ikke var helt flyvefærdige, er nu forsvundet. De er sandsynligvis blæst i havet i den skrappe blæst i sidste uge.
Ifølge Bjarne Hemmingsen fra Dansk Ornitologisk Forening har der fundet parringsflugt og parring sted, så parret vil måske forsøge endnu en gang i år. Det vil i så fald blive et meget sent kuld.
Det går heller ikke så godt med vandrefalkene på Møns Klint, hvor der ifølge falkeekspert Niels Peter Andreasen måske kun er 2 par der yngler i år, mod 5 par sidste år.



 Ugens naturfoto – “Den blå planet”

Tropeakvariet i den "Blå Planet". Helt fantastisk.

Tropeakvariet i den “Blå Planet”. Helt fantastisk.



 Orkideerne har en kompleks formering.

Stor Gøgeurt, som kan bliver op til 60 centimeter høj. Vokser bl. a. på Høje Møn.

Stor Gøgeurt, som kan bliver op til 60 centimeter høj.


Bestøvningen af blomsterne foregår ved hjælp af insekter, som lokkes indenfor. Støvklumper klæber sig med hæfteskiver til insektet. Når det besøger den næste plante, er indgangen så snæver, at støvet gnides af på orkideens klæbrige støvfang. Blomsten sender over 100.000 frø ud i luften. For at frøet kan udvikle sig til en plante, skal det ramme et område med en speciel svampeart, idet frøet skal bruge næringen fra svampen, for at få gang i spiringen. Orkideen bevarer forbindelsen til svampen i hele sin levetid. Orkideerne er fredede og må ikke plukkes eller graves op.



 Ugens naturfoto – fodringstid på ørnereden

Der er 3 store unger i reden.



 Ugens naturfoto – Strandskaden

Strandskaden spejler sig.

Strandskaden spejler sig.



 Den mest spektakulære skov til skovturen.

Et flot kig til klinten.

Et flot kig til klinten.


Vores foretrukne naturtur er en tur i skoven og Vordingborg kommune har en af de mest spektakulære skove i Danmark, nemlig Klinteskoven på Møn.
Mange vil jo nok vælge at starte skovturen i Klinteskoven fra Geocenteret, men jeg valgte i stedet at tage udgangspunkt i Bakkegaardens Gæstgiveri i Busene, hvor jeg kunne parkere. Turen gik her fra op ad Karensbyvejen. På den måde får man oplevet stigningen op mod Klinteskoven. Fra Karensby gik turen østover op gennem skoven op mod Timmersøbjerg ad gul rute På Timmersøbjerg vokser der nogle af de ældste bøgetræer vi har, hvor af nogle er mere end 400 år gamle.
På toppen af Timmersøbjerg, som er 113 meter høj, ligger der et gammelt voldanlæg, som er flere tusind år gammelt. Det menes at Timmesøbjerg har været et sted, hvor man søgte tilflugt, når der kom fremmede både syd fra.
Hvad enten man kommer på det ene eller andet tidspunkt af året, er skoven med sit kuperede terræn en flot oplevelse. Turen skal dog gennemføres en dag hvor man har ”gode ben” som cykelrytterne udtrykker det, da turen er ret strabadserende.
Op gennem skoven var der på min tur et flot tæppe af anemoner, mest hvide, men ind imellem også med gule, ja sågar blå anemoner. Anemonerne skal skynde sig at udnytte lyset, inden træernes blade skygger for lyset.
Hvis man kommer i skovene før træerne springer ud, har man størst chance for iagttage fugle som spætterne, spætmejserne og træløberne. I modsætning til spætmejsen, som kan løbe både op og ned ad stammerne, løber træløberne kun opad. Også egernet er lettere at spotte når der ikke er blade på træerne.
Fra Timmersøbjerg fortsatte jeg ud mod Geocenteret. Ved et besøg på centeret kan man lære om klintens tilblivelse, hvor grundlaget blev lagt for 70 millioner år siden, hvor landet var dækket af hav. I havet levede der alger med en kalkskal. Skallerne blev aflejret til et tykt lag af kridt på havets bund.
Fra centeret tog jeg den nye handicapvenlige bordwalk ud til Freukens Pynt. Medens jeg har holdt en pause her og fik lidt at drikke, kom der en vandrefalk susende forbi. Møns Klint er en af de vigtigste ynglelokaliteter for Vandrefalkene. Sidste år ynglende 5 par på klinten. Senere på turen mødte jeg Niels Peter Andreasen, som i mange år har holdt øje med falkene. Han var lidt i tvivl om lige så mange par ville yngle på klinten i år, da han endnu ikke har konstateret så mange ynglepar .
Efter Freukens Pynt fortsatte jeg syd på langs klintens kant. På turen får man flere steder nogle flotte kig til de hvide kridtklinter. For hvert udkigssted spejde jeg efter vandrefalken, og fik endnu engang set den siddende i en lille busk på klinten.
Man skal dog passe på ikke at gå for tæt på klintekanten, idet der ind imellem forekommer klinteskred. Kysten eroderes hele tiden med ca 2-4 centimeter om året. Hele klinten er 6 kilometer lang. Og den højeste klint er 128 meter.
Jeg fortsatte forbi Radartårnet og ud til Jættebrink, hvor en gruppe ornitologer stod med deres store kikkerter og spejdede efter trækfuglene. Der er her på de gode dage et stort indtræk sydfra. Det er blandt andet et godt sted at stå under tranetrækket. Fra Hundevængsfald gik turen ad stien der fra tilbage til Busene.



 Ugens naturfoto – Krage mobber musvåge.

mobning (800x799)



 Hvor mange isfugle yngler i Vordingborg Kommune?

Isfuglen er nok Danmarks flotteste fugl.

Isfuglen er nok Danmarks flotteste fugl.


Ja umiddelbart er der ikke registreret nogen ynglende isfugle i Vordingborg Kommune. Det betyder ikke, at der ikke kan være ynglende fugle, men isfuglen ses som regel kun i et glimt, når det blå lyn smutter forbi.
Isfuglen er dog mest udbredt i Jylland, medens bestanden i resten af landet ikke er ret stor. Ser man på Dansk Ornitologisk Base, har der i de 3 sidste år kun været 3 observationer i Vordingborg Kommune. I 2012 er der en observation ved Næs Strand i Avnøfjorden. I 2013 en observation ved Svinø Øster og i 2014 er der set en i Næbskoven ved Præstø.
Selv har jeg for et par år siden set den på Dybsø Fjord, hvor den jævnligt kom strygende langs rørskoven. Jeg gik så langt som at sætte en gren ud i vandet, som den kunne sidde på, det lykkedes mig dog aldrig se den på grenen.
Der er også beretninger om, at den er set ved Fuglebækken, som løber ud i Avnøfjorden, ligesom jeg har meldinger om, at den bliver set langs Tuebækken ved Præstø.
Jeg har de sidste 3 – 4 år været på jagt efter at komme på skudhold af den flotte fugl, men først i år lykkedes det, idet en meget fotogen isfugl præsenterede sig i vores nabokommune.
Isfuglen er meget farvestålende og nok Danmarks flotteste fugl. Trods dens blå ryg og orange underside er den dog ikke let at få øje på, når den sidder skjult på en gren over vandet. Den er samtidig ret sky, og flyver hurtigt væk ved forstyrrelse. Den har et forholdsvis stort og kraftigt næb, som den bruger, når den dykker efter fisk, som er dens foretrukne føde.
Den har sin rede i stejle bringer nær vandløb eller søer. Den graver en ca. 1 meter lang gang ind i brinken. Her kan den få både 2 og 3 kuld i løbet af ynglesæsonen. Det desværre sådan, at kun ca. 20% af ungerne overlever det første år.
Isfuglen er først kommet til Danmark sidst i 1800-tallet. Man regner med at der yngler omkring 300 par i landet. Man vi vil sandsynligvis få en mere nøjagtigt opgørelse, når man får tal for den igangværende Atlasundersøgelse.
For at hjælpe bestanden frem, er man begyndt at etablere store kasser med jord i, som placeres tæt på fiskerige vandløb. Isfuglen kan så her i udgrave sit redehul.
At se så godt ud har også haft sine bagsider. Isfuglens fjer har op gennem tiderne været efteragtede, hvor dens fjer blandt andet har været brugt til dekoration af forskellige slags.
Der findes over 90 forskellige isfugle i verden



 Ugens naturfoto- Spurvehøgen på jagt.

Spurvehøgen på jagt efter småfuglene i min have.

Spurvehøgen på jagt i min have.



 Flyvende hunde ( frugtflagermus) i Sri Lanka

Flyvende hunde kaldes de, fordi deres hoved ligner små hundes. I virkeligheden er de store flagermus, det vil sige et pattedyr. De kaldes også for frugtflagermus, fordi lever af frugter som mango, figner og nektar. De lokaliserer ikke deres føde ved hjælp af okkolokalisering, som andre flagermus, men ved hjælp af deres store øjne, hvor de ser bedre om natten end vi gør, samt med deres gode lugtesans.
Om dagen hænger de med hovedet nedad i træer eller inde i huler. I Unawatuna i det sydlige Sri Lanka, var der nær ved hvor vi boede en meget stor koloni af disse flagermus. Der findes næsten 200 arter af disse flyvende hunde. I skumringen letter hele flokken for at drage ud for at finde føde.



 Ugens naturfoto – edderfugletræk

DSCN1111 2 (800x582)
Der er i denne tid godt gang i edderfugletrækket til den Botniske Bugt.



 Et hotel med flot natur

flychatcher brun og hvid

flychatcher brun og hvid

I januar/februar 2014 boede vi i 2 perioder på Nooit Gedacht Herritage hotel i Unawatuna i Sri Lanka.
Hvad der kom helt bag på os, var det fantastiske fugleliv, hvor jeg i og fra hotellets have kunne fotografere 31 forskellige fuglearter. En del af fotografierne kunne tages fra liggestolen ved swimmingpoolen, og så var der 5-6 fuglearter som jeg ikke fik fotograferet
Hotelles have, som havde en større dam med lotusblomster stødte lige op til junglen uden mure eller hegn.
Blandt de mere spektakulære fugle, man kunne møde, var Asian Paradise Flycatcher. Hannerne har op til 30 centimeter lange halefjer. De forekommer både i en brun og en hvid udgave. Den brune er endemisk for Sri Lanka, medens den hvide er vintergæst fra Indien. Hunnerne har ingen lang hale, og hannerne får først deres lange hale når de er omkring 3 år. De lever af insekter, som de fange i luften ofte under et tæt overdækket trækrone. På grund af den lange hale er deres flugt meget flagrende, og de opholder sig tit inde i det tætte løv, hvor de er svære at lokaliserer. Jeg fotograferede som sagt 31 forskellige arter, som kan ses på linket til venstre ”Birds Nooit Gedacht hotel, Sri Lanka”.



 Ugens naturfoto – Sri Lanka Blue Magpie( Urocissa ornata )

Denne Blue Magpie så vi i Sinjahara regnskoven i Sri Lanka

Denne Blue Magpie så vi i Sinjahara regnskoven i Sri Lanka

Sri Lanka Blue Magpie er endemisk for Sri Lanka. Den lever i Den Sri Lankanske regnskov. Den største population findes i Sinharaja Regnskoven. Her lever den af insekter, larver, små øgler og løvfrøer. Vi så den ved Martins Lodge højt oppe i regnskoven



 Fik tæv af en velvoksen varan i Sri Lanka

Varanen der tævede mig.

Varanen der tævede mig.

På vores tur til Sri Lanka besøgte vi også Sinharaja Regnskoven. Efter at være blevet installeret på Martins lodge gik jeg en tur i junglen.
Jeg stødte her på en stor varan (Wild Striped Varan), som kan blive op til 3 meter lang. Jeg fotograferede varanen, som jeg har gjort så tit, og som regel flygter de når man kommer tæt nok på. Denne vendte sig dog om, og med et præcis og hårdt slag med halen ramte den oversiden af hånden, som holdt kameraet. Det gjorde faktisk ret nas – jamen, jamen! det er da første gang, at jeg er blevet tævet af en varan. (altså af den art der lever i naturen).
Varanerne er af øglefamilien, og der findes mindst 45 arter. De har kraftige lemmer med skræmmende store kløer, og de kan både grave og klatre med dem. Varanerne lever af dyr, fugle og andre krybdyr. De har en lang tunge, som kan opfange luftbårne duftpartikler, så de på den måde kan finde frem til deres føde.

Se filmen af varanen der svinger sin hale mod mig.



 Ugens naturfoto

Hejren lander

Hejren lander



 Pas på svirrefluerne i haven.

Dette er en dobbeltbåndet svirreflue, som er den mest almindelige i vores have.

Dette er en dobbeltbåndet svirreflue, som er den mest almindelige i vores have.


Der findes omkring 270 arter svirrefluer i Danmark. Mange af dem kamuflerer sig som hvepse, humlebier etc. for at beskytte sig mod at blive ædt af fuglene, som tænker sig om en ekstra gang inden tager en svirreflue.
Svirrefluerne er, foruden at være vigtige bestøvere, også vigtige i kampen mod bladlusene, idet flere af svirrefluernes larver har bladlus som deres hovedføde.
De voksne svirrefluer lever af nektar og pollen fra blomsterne. Ved deres besøg i blomsterne er de med til at udføre den vigtige bestøvning af blomsten.
Når de heder svirrefluer, er
det fordi de kan stå stille i luften, med svirrende vinger.
Svirrefluerne er desværre i tilbagegang, hvilket er med til at true bestøvningen af nogle af vores vigtige afgrøder. Specielt sprøjtegifte er med til at decimere bestanden.
Nogle arter migrerer, det vil sige trækker sydpå om efteråret, og nordpå om sommeren.



 Ugens naturfoto – Gigant cikade

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Denne cikade (tibicen/lyristes plebejus) fangede med et glas i vores bungalow i Dominical på en rejse til Costa Rica. Hannerne holder en øredøvende koncert for at tiltrække hunnerne. Arbejdstilsynet ville forbyde ophold i en lignende larm. Der findes over 2000 arter cikader i verden.



 Hvornår kommer de hvide fugle til at yngle i Vordingborg Kommune

Sølvhejre sammen med fiskehejre.

Sølvhejre sammen med fiskehejre.

Flere og flere store hvide fugle er ved at etablere sig i Danmark. Sølvhejren er en af dem, sølvhejren ses ofte i landet, dog endnu ikke som ynglefugl. Man forventer dog at den inden længe vil begynde at yngle her i landet. I Vordingborg kommune har der det sidste årstid været ret mange observationer specielt på Nyord og Ulvshale. Selv har jeg set et par på Avnø i foråret., ligesom jeg sidste år så et par stå i mosen ved Kostræde Banker.
Sølvhejren er lidt større end vores hjemlige fiskehejre, og helt hvid. Dens næb er gult. I yngletiden er det dog sort. Den lever af fisk og vanddyr, men kan dog også tage mosegrise og firben. Sølvhejren var på et tidspunkt ved at blive udryddet i Europa, da den blev jagtet da dens fjer blev brugt som pyntefjer.

En anden fugl, som kan være på vej er skestorken. I Jylland er skestorken i stor fremgang, rekorden er i år fra Filsø, hvor man på en enkelt dag har observeret 180 rastende skestorke.
Den yngler flere steder i Jylland, og et par er måske ved at etablere sig i klydesøen på Amager. Der har været stedfaste par blandt andet på Møn, uden de dog har ynglet her. Selv har jeg set dem her i efteråret i Vejlerne og ved Ulvedybet i Nordjylland. Skestorken er ikke meget større end en skarv, og den er i virkeligheden slet ikke en stork, den er derimod i familien med ibisserne. De lever og yngler i kolonier. Deres føde består af krebsdyr, småfisk, muslinger og snegle, som den fanger ved at bevæge næbet sidelæns gennem vandet. Dens vinterkvarter er Vestafrika. Og jeg så faktisk skestorke første gang på en tur til Marokko for mange år siden.

.
Og sidst men ikke mindst kunne vores almindelige hvide stork måske igen etablere sig i kommunen. Storkene kommer jævnligt på besøg her. Det er ofte storke fra det svenske storkeprojekt, men også storke fra Polen og Tyskland kommer på besøg.
Vi mangler dog steder her i kommunen der egner sig til ynglelokaliteter for disse store fugle. Vi mangler at få naturgenoprettet nogle områder, som kunne tiltrække og skabe levegrundlag for disse flotte fugle.
Desværre foregår de fleste store naturgenopretninger af vådområder i det Jyske.
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ”Storken knæbrede, det var som bankedes på søm i skudderne”. I bogen ”Storken natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste storkepar på Vordingborg-egnen rugede på Skovgården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var der hele fire unger i reden.



 Ugens Naturfoto – Kronhjortene slås.

Kronhjortene slås

Kronhjortene slås

Kronhjortene slås i Børsmosen nord for Oksbøl. Her kan man næsten altid se en flok kronhjorte.



 Leoparden – en del af “The big five”.

Leoparden i kløften.

I Krüger Nationalpark så vi leoparden i kløften.


Når man er på safari taler man om, at man gerne skulle se ”The big five”, som er elefanten, næsehornet, bøflen, løven og leoparden. Det ønskede vi selvfølgelig også, da vi var i Krüger Nationalpark i Sydafrika.
I 9 dage kørte vi rundt i parken. Vi så mange elefanter, en del næsehorn, mange bøfler og en del løver. Vi så selvfølgelig også mange andre dyrt, blandt andet de vilde hunde, som der ikke er så mange af. Men leoparden så vi ikke noget til.
Først den sidste dag, hvor vi var på vej ud af parken, var den der pludselig ca. 3½ kilometer før udgangen ved Crocodile River Gate. Her lå den i en kløft tæt på vejen.
Vi har før set den i både Kenya og Tanzania, men ikke så tæt på.
Leoparden er den af de store kattedyr, der har den største udbredelse, idet den findes både i Afrika, Asien, Indonesien og Rusland.



 Ugens naturfoto – dobbeltbekkasin

Dobbeltbekkasin
Dobbeltbekkasinen har før i tiden været en talrig dansk ynglefugl, men dræning og opdyrkning af enge og moser har ramt arten hårdt.



 Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune meget spændende natur at byde på.

Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden

Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden

Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje på 385 kilometer. En stor del af Danmarks natur knytter sig netop til kystlinjerne. Vordingborg Kommunes kystlinjer spænder lige fra kridtklinterne på Møns Klint til Knudshoveds overdrevslandskab, Nyords våde enge, og fjordlandskabet ved Præstø.
Disse landskaber giver ligesom resten af kystlinjen optimale muligheder for en lang række spændende dyr og fugle, såsom havørne, vandrefalke, sæler etc..

Vordingborg kommune har nu 4 havørnepar, som kan træffes både langs vore kyster og ved vore søer. I år har de fået 5 unger på vingerne. De er fordelt med 3 par på Sjælland og 1 par på Møn.
Om vinteren er kommunens kyster også velbesøgt af havørne både fra Sverige og Tyskland, samt af vore egne ørne. Et år var der i februar helt op til 22 havørne på Avnøfjorden.
En anden spektakulær fugl har sin hovedudbredelse i Vordingborg Kommune. Det er vandrefalken, som med 6 par i år har rundet det største antal i kommunen siden den genindvandrede i Danmark. Vandrefalkens fortrukne biotop er selvfølgelig Møns Klint, hvor den har ynglet siden 2001. Men et par har også etableret sig under Mønsbroen.
Klyder og dværgterner yngler på Avnø Naturcenters område, og efterår og forår raster her tusindvis af bramgæs. Det rige fugleliv her, kan – sammen med sælerne – blandt andet iagttages fra Danmarks største og dyreste fugletårn, nemlig det gamle flyveledertårn fra den nedlagte flyvestation. Naturcenterets udeskolefaciliteter benyttes i stor udstrækning af kommunens skolebørn.
En anden specialitet i Vordingborg Kommune er kolonien af spættede sæler på stenrevet ude i Avnøfjorden. De kan iagttages fra fugletårnet på Avnø, samt fra naturcenterets kyst. Her føder de deres unger, som ind imellem kan træffes på kysten. Sælerne fælder deres pels i august/september ude på revet.
Møns Klint med kridtklinterne og Klinteskoven er altid et besøg værd. Her kan man blandt andet finde spændende orkideer, som ikke findes andre steder i landet, samt spændende forsteninger på stranden. Kridtet giver også grobund for et planteliv, der tiltrækker sjældne insekter, som blandt andet den sjældne sortplettet blåfugl.
Knudshoveds lange tange ud i Smålandsfarvandet er med sit flotte fredede overdrevslandskab altid et besøg værd. Her kan man blandt andet høre den sjældne klokkefrøs karakteristiske fløjtelyd, og her er specielt flot, når hvidtjørnen blomstrer.
Nyords enge er en magnet for vandfugle. Specielt i træktiden kan man træffe på en lang række ande- og vadefugle, ligesom havørne og vandrefalken ofte søger føde her.

Præstø Fjord tiltrækker også mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
Et stort skovområde strækker sig langs den sydsjællandske kyst ud mod Storstrømmen og Ulvsund. Specielt om foråret, hvor man finder både hvide, gule og blå anemoner, er en tur i skovene en flot oplevelse. Også her holder et havørnepar til.
Selv færdes jeg meget i naturen og oftest ved vore kyster, og der er altid noget at opleve. Jeg er derfor glad for at bo i kommunen med Danmarks længste kystlinje.



 Ugens naturfoto – Munkeparakitten

DSCN6599 (800x613)

Munkeparakitten stammer oprindelig fra Sydamerika, men lever nu også mange af Sydeuropas byer. Denne har jeg fotograferet i Barcelona, hvor man ofte stødte på dens larmende skræppen  i byens parker, og sågar også i de mest befærdede gader, hvor i der står træer.



 Bulbjerg – Danmarks eneste fuglefjeld

Bulbjerg er en imponerende "bakke".

Bulbjerg er en imponerende “bakke”.

Bulbjerg i Nordjylland er Danmarks eneste fuglefjeld. Her er en koloni af ca. 500 par rider. Riden er en forholdsvis lille måge, og samtidig verdens mest talrige måge.
Riden er stærkt knyttet til det åbne hav. Den er i disse år i tilbagegang, blandt andet på grund af det stigende fiskeri, af dens hovedføde nemlig tobisen. Mange andre havfugle kan iagttages fra knuden. Selv så jeg for nogle år siden en stor flok sortænder her.
Fra toppen af den 47 meter høje limstensknude, som tidligere var en ø, er der en fantastisk udsigt. Knuden bliver dog hele tiden nedbrudt af Vesterhavets bølger. Ud for Bulbjerg stod der tidligere en klippe med navnet Skarreklit. Den forsvandt i havet i 1978. På toppen er der rester af de bunkeranlæg, som tyskerne byggede under 2. verdenskrig.
Fra Bulbjerg kan man køre i bil gennem Vester Thorup klitplantage. En flot tur på er ca. 7 kilometer der går gennem plantagens klitter, der hovedsagelig er tilplantet med bjergfyr. Tilplantningen blev foretaget fra 1890 for at standse sandflugten i området. I svampesæsonen vrimler det med svampe i skovbunden.
Vel gennem plantagen kommer man til Thorup Strand. Her findes et af de sidste steder, hvor man endnu fisker med store kuttere fra stranden. Det betyder, at fiskekuttere skal trækkes ude i vandet og op igen efter endt fisketur. Bådene trækkes ud i havet om morgenen vedhjælp af en bøje ude i vandet, og et spil på land. Ved hjemkomsten trækkes de på land af et kraftigt bæltekøretøj.
Kutterne her fisker hovedsagelig efter rødspætter. Specielt om sommeren kommer mange turister for at se, når bådene kommer ind og bliver halet op på land.

SE FISKEKUTTER BLIVE TRUKKET I LAND PÅ NEDENSTÅENDE FILMKLIP



 Ugens naturfoto – skægmejse

DSCN5416 3 (800x618)

Ved mit besøg i Vejlerne i september 2013, var der utrolig mange skægmejser.

Se også filmklippet hvor skægmejserne spiser nedfaldent frø fra tagrørrene.

 



 Flere tusinde bramgæs på Avnø

Bramgæs

Det er ikke mange år siden, at var det en sjældenhed at se en bramgås i det sydsjællandske. Nu kan man opleve flokke på flere tusinde. Således er der i skrivende stund en flok på flere tusinde på Avnø.
Bramgåsen er en forholdsvis lille gås, som hovedsagelig yngler højt mod nord, nemlig i det nordlige Rusland, på Svalbard og i Østgrønland. Vi er dog også begyndt at se ynglende bramgæs sydligere. De har blandt andet ynglet på Saltholm i en årrække.
I vadehavet hvor de fleste bramgæs raster, har man set flokke på over 50.000 bramgæs,. Mange bramgæs overvintrer i vadehavet, og i milde vintre, kan vi også se overvintrende flokke på Sydsjælland og Møn.

SE ET FILMKLIP MED BRAMGÆSSENE PÅ AVNØ



 Ugens naturfoto – korsedderkoppen

MINOLTA DIGITAL CAMERA



 Rovfuglesucces i Vordingborg Kommune

De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.

De 3 unger i reden ved Storstrømmen spejder efter om forældrefuglene kommer med mad til dem.

Havørnene
2013 har været et godt år for rovfuglene i Vordingborg kommune. De 4 par havørne vi har i kommunen har tilsammen fået 5 unger i år. Topscore var parret ved Storstrømmen som fik 3 unger på vingerne, hvilket er godt gået, men parret, som oprindelig boede på Tærø, er et ældre modent par, som ved hvad det drejer sig om. Parret ved Evensø har i hvert fald fået mindst 1 unge. Det nye par på de sydøstlige Sjælland har ikke fået nogen unger i år, medens parret på Møn, som ikke ynglede sidste år, fik 1 unge på vingerne. Så alt i alt må man konstatere, at året har været en succes for havørnene i kommunen.

Vandrefalkene.
Aldrig har der i nyere tid været så mange vandrefalkepar i Vordingborg Kommune som i år. Hele 6 par blev det til i år. Heraf fik 5 par unger på vingerne. De fem af parrene findes på Østmøn, medens det 6. par har ynglet i en kasse under Mønsbroen.
Da kommunerne overtog naturbeskyttelsen i det åbne land fik kommunerne en truet art, som de har et særligt ansvar for at beskytte. For Vordingborgs Vedkommende blev det vandrefalken.
De mange par på Østmøn, har selvfølgelig skabt nogle konflikter mellem parrene, så nogle par har måttet flytte redested fortæller vores falkeekspert Niles Peter Andreasen Møn. Flere af fuglene er ringmærkede, og en af hunfuglene er sandsynligvis fra Tyskland. Falkene må endvidere kæmpe med at holde andre rovfugle, store måger og Gråkrager ude af området.
På trods af broarbejde lige over redekassen, og livlig trafik på Mønsbroen, er det lykkedes parret her at få 2 unger på vingerne. Der er udvist stor forståelse fra vejvæsenet, der tager hensyn til yngleparret, og da nødvendigt arbejde skal foregå lige ved kassen, er de 2 unger så store, at de roligt kigger ud fra kasseåbningen på arbejdsfolkene. Udflyvningen sker den 23. juni, og de første dage ses de unge falke faretruende tæt ved kørebanen, uden der dog sker uheld.
På Østmøn blev det til 9 udfløjne unger, hvoraf 6 af dem er blev ringmærket oplyser vores Niels Peter Andreasen. Niels Peter følger falkene tæt hele året rundt.
Han oplyser i øvrigt, at der er registreret yderligere 8 par i Danmark. I alt er der i hvert fald kommet 22 vandrefalkeunger på vingerne i Danmark i år.

Glenterne
Der i kommunen konstateret 2 måske 3 par glenter. Der kan dog godt være flere par, som man endnu ikke har fundet.
Glenten er tilsyneladende i fremgang i Danmark. Efter at have været helt udryddet, begyndte den at genindvandre i halvfjerdserne. Glenten er ådselsæder, og derfor specielt udsat når der lægges forgiftet kød ud i naturen, hvilket der desværre har været set flere eksempler på i den seneste tid. Man kan også opleve glenten følge efter høstmaskinerne, når der høstes. Det oplevede jeg på en tur til Skåne her i sommer, hvor jeg så 9 glenter følge efter en mejetærsker, for at tage de smådyr og insekter, der kommer frem når afgrøden høstes.

3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).

3 store vandrefalkeunger på Møns Klint. (Foto: Niels Peter Andreasen).



 Ugens naturfoto – hvidklire

Hvidklire furagerer ved Basnæs. Den er den største af vore klirer.

Hvidklire furagerer ved Basnæs. Den er den største af vore klirer.



 Vil du vide hvilke natsværmere der huserer i din have om natten?

DSCN3586 2 (800x651)
Ved hjælp af de såkaldte ”rødvinsnore”, kan du få svaret på hvilke natsværmere, der er i din have, og du kan i lygtens skær studere dem, og eventuelt også fotografere dem.
Man laver en lage af lige dele rødvin og sukker. I denne lage lægger man noget snor. Sisalsnor er velegnet, og man kan eventuelt sno dem til en tykkere snor. Det skal nu stå og trække et stykke tid.
Når det har trukket noget tid, jo længere jo bedre, kan du hænge snoren eller snorene, hvis du har lavet flere, op ude i haven. Det er bedst at hænge dem i nærheden af de steder, hvor du ser dagsommerfuglene komme, idet natsværmerne kommer de samme steder. Det vil især være steder, hvor der er blomster, der tiltrækker insekterne.
Hæng først snorene ud i skumringen, så de ikke når at tørre, inden det bliver mørkt. Efter at det er blevet mørkt, kan du gå ud og ved hjælp af en lommelygte se, om der er natsværmere, der har sat sig på snorene. Man kan også ofte finde græshopper og andet på disse ”rødvinssnore”.
Der skulle leve om omkring 2500 sommerfugle i Danmark, men heraf er kun ca. 100 dagsommerfugle, medens resten er natsværmere.



 Ugens naturfoto – Gammauglen

Gammaugle - en dagaktiv natsværmer.

Gammaugle – en dagaktiv natsværmer.



 Vi skal passe på havets oaser.

Spidsen af Knudshoved


Stenrevene i vore farvende kan man godt kalde havets oaser. Dette skyldes blandt andet, at når vi har iltsvind om sommeren, kan fiskene søge hen på disse stenrev, der som regel ligger højere i vandet end den omgivende havbund.
Stenrevene blev dannet i istiden. Isen førte en masse sten og klippestykker med sig. Disse sten blev og bliver stadig frigivet af de morænebakker som isen efterlod.
Et af de steder, hvor det anskueliggøres mest tydeligt, er på spidsen af Knudshoved, hvor man kan se store sten sidde oppe i klinten. Efterhånden som klinten
nedbrydes af kraftige storme, falder stenene ned i vandet.
Klinten har i tidligere tider gået meget længere ud i havet, og i forlængelse af odden mod vest finder vi da også Knudshoved rev. Længere vestpå finder man Venegrunden, og endnu længer vestpå ligger Kirkegrund, som er et Natura 2000 område. Det vil sige, at grunden er et EU-beskyttet stenrev. Udpegningsgrundlaget er den marine naturtype rev. Revet består af sten i forskellige størrelser omkranset af sandbund. Dette er grundlaget for et rigt dyre- og planteliv. Det er hovedsageligt rødalge vegetation og blåmuslinger. For marsvinene i Smålandsfarvandet har stenrevene en v i s betydning.
Naturen under vandet har ikke samme opmærksomhed som naturen på land, men natruren her er ikke mindre vigtig for os end naturen på land. På stenrevene findes lagt større biodiversitet end i det omgivende farvand. Dette er dog en erkendelse, som først er kommet i de sener år. Omkring 1960 var der ca. 30 stenfiskerbåde, som fiskede sten op til havnemoler etc.. I dag er dette fiskeri heldigvis ophørt.
Man har nu erkendt, at det kraftige indhug i stenrevene var en fejl, og man er nu, lige som på land, begyndt at genoprette nogen af den tabte natur. Således er man i gang med ved hjælp af 86.000 tons sten at genoprette et rev ved Læsø.
Stenrevene er blandt andet vigtige for vores fiskebestand. Mange fisk gyder deres æg på stenrevene, hvor fiskeyngelen kan finde skjul mod deres fjender. De små fisk tiltrækker naturligvis større fisk, lige som de pattedyr som sæler og marsvin, der lever af fisk, tiltrækkes af disse områder.
På stenrevene er også en rig plantevækst i form af mange forskellige alger og tangplanter, som er vigtige for optagelse af de næringsstoffer der flyder ud i havet. Men netop de alt for store næringsmængder vi leder ud i havet er også den største fare for livet i havet, idet de skabe iltsvind, som kan lægge havbunden øde.
Jeg var for nylig ude og snorkle på Knudshoved rev. Desværre var sigtbarheden under 2 meter, på grund af algevæksten i det varme vejr. Ved en af de store sten, stod der dog en flok fiskeyngel af ubestemmelig art, tangsnarren søgte føde mellem stenens begroning, og neden for stenen i en tot ålegræs stod en 15 centimeter lang flot grøn tangnål.
I det hele taget er stenrevene ud for vores klintekyster oplagte mål for en snorkletur. Det er bedst først på sommeren, inden algevæksten gør vandet uklart. Hvis man skal have børnene med ud og snorkle, er det dog vigtigt at købe noget ordentligt snorklegrej, der passer til dem. Får de hele tiden vand i masken, mister de hurtigt interessen for den sport, hvilket er en skam, for det er en stor oplevelse at betragte livet under havets over flade.

Stenrev med fiskeyngel.



 Ugens naturfoto – sæler på sten på Avnøfjorden.

Hej! Jeg vil også med på billedet.

 

Se sælerne slås om en sten på nedenstående filmklip.

 

Du kan se sælerne på guidede ture på Avnø Naturcenter. Kontakt Avnø Naturcenter eller undertegnede.

 



 Ungerne fodres og passes på skiftende facon

Ternen har lige givet sin unge en fladfiskeunge.

Ternen har lige givet sin unge en fladfiskeunge.


 
Her i sommermåneden, skal de store unger fodres. De fleste fugle fodrer deres unger. Det gælder blandt andet ternerne, som fanger små fisk til deres unger. Man kan høre på ungernes skrig, når en voksen fugl nærmer sig med føde, som den afleverer i farten.
Der findes dog også fugle, der overlader det til ungerne selv at finde deres føde. Det gælder blandt andet klyden. Her må unger selv lede efter noget at spiser, dog godt overvåget af forældrene, som straks flyver op og skælder ud, hvis man nærmer sig.
At ungerne tigger føde af de voksne fugle, kan man også høre i haven, hvor fugleungerne sidder rundt omkring og kalder på deres forældre. Højeste lyd i haven, kommer fra de halvvoksne solsortunger, der har forladt reden. Lyden tiltrækker dog også Danmarks værste fugledræber, nemlig katten, som tager godt for sig af retterne.
I det hele taget er det farligt at være fugle- eller dyreunge. En stor stigning i kajakroere ved vore kyster giver megen forstyrrelse. Hvis de går i land på kysten, bliver fuglene her forstyrret, og ungerne bliver udsatte for krager og store mågers angreb. I fuglereservaterne er det ikke tilladt at færdes før efter den 15. juli.
Desværre ser man også kajakroerne sejle for tæt på sælerne, så de søger tilflugt i vandet, hvor de føler sig trygge.. Specielt i den første måned, hvor ungerne dier hos sælmødrene, er det vigtigt, at de får fred. Blot nogle få forstyrrelser kan have fatale konsekvenser for ungernes overlevelse, da de så ikke får de fedtreserver, som de skal overleve på den første tid efter at de ikke mere kan die hos deres mødre, og selv skal fange deres føde. I forvejen overlever kun ca. halvdelen af ungerne deres første leveår.
Dyre- og fugleunger er også i fare i det danske landsbrugsland. For eksempel ligger rådyrungerne og hareungerne ofte skjult ude i kornmarkerne. Det er et farligt sted at ligge, når der skal høstes. Mange dyr og fugle går til når de tages af de store høstmaskiner. Landmændene bryder sig ikke om at få dem i maskinerne, og de arbejder da også sammen med dyrenes beskyttelse og DN om at findes løsninger der kan forhindre disse dyredrab.
Der er blandt andet blevet lavet en folder med råd om hvordan man kan forhindre, at de mange dyr og fugle går til. En af de metoder der beskrives, går ud på at opstille skræmmemidler ude i marken dagen før der skal høstes, således at man får skræmt dyrene ud af marken. Dansk Jægerforbund anbefaler, at sende hunde gennem marken inden man høster.
Der forskes i andre metoder for at afhjælpe problemet. Blandt andet afprøves varmefølsomme kameraer, der kan afslører dyrene før de bliver taget af høstmaskinerne.



 Ugens naturfoto – Tårnfalken

Tårnfalken set fra fugletårnet ved Jarskoven



 Stor præstekrave har måske været her i 18000 år.

Præstekrave ved Knudshoved Odde.

Præstekrave ved Knudshoved Odde.

Der findes 3 præstekravearter i Danmark, hvoraf stor præstekrave er den største. Den var sandsynligvis en af de første vadefugle, der kom hertil lige efter istiden. Præstekraven er en vadefugl, der har fået sit navn på grund af den sort krave den har på halsen, som ligner kraven på en præstedragt. Her i Danmark yngler præstekraven hovedsagelig ved vore kyster, men kan også findes inde i landet.
Bestanden er gået noget tilbage, blandt andet på grund af den intensive landbrugsdrift, men forstyrrelsen ved vore kyster, af blandt kajakroere og andre fritidsaktiviteter på standen har også indflydelse på bestanden. Møder man dem på ynglepladsen, vil de som regel opføre sig som om de er syge, og på den måde lede de forstyrrende væk fra deres rede.



 Ugens naturfoto – En for stor mundfuld

Toppet lappedykker der har fanget en stor fisk. Den måtte dog til sidst give slip, da det var for stor en mundfuld.



 “Under åben himmel” med TV2ØST

Journalist Ulrik Westphal og naturvejleder Kari Hald Avnø Naturcenter i kajak på Avnøfjorden.

TV2 Øst starter en serie, som de kalder ”Under åben himmel”. Udsendelserne foregår ude i naturen, og sendes tirsdage fra klokken 19:45 til 20:15. Med kajak på taget og fiskestænger, dykkerudstyr, fotoapparat, reb, riffel og meget mere, tager naturvejleder og journaliset Ulrik Westphal ud i naturen for at udforske regionen og tage mod de udfordringer der dukker op.

En af udsendelsen er tirsdag den 2. juli. Den foregår på Avnø. Her søges der efter havørnen og der ses på sælerne. Først fortælles om Avnøs historie og natur. Efterfølgende tager Ulrik ud i kajak sammen med naturvejleder Kari Hald for at se på sælerne, og blandt andet forklares, hvorfor det er meget uheldigt at sejle for tæt på sælerne, så de må gå i vandet.
Får man ikke set udsendelsen “TV Øst på Avnø” kan man se den på nettet under mine links.



 Ugens naturfoto – Svaneungetransport

Det er ikke kun menneskene der forkæler deres børn.



 Avnø myldrer af liv lige nu

Klydeunger på Avnø

Masser af skolebørn er i denne tid på udeskole på Avnø. For nylig var en gruppe elever fra Sværborg Skole derude. Mange af disse elever havde også været en tur på Avnø for 4 år siden. Også den gang var jeg med dem derude. Den gang handlede det meget om at komme ud og fange fisk og krebsdyr i vandkanten og studere dem, ligesom de også var på en såkaldt GPS-tur med diverse poster. Denne gang handlede det også om naturen, men også om historien bag Avnø helt tilbage fra istiden og Avnø under sidste verdenskrig, hvor stedet blev brugt til at uddanne tyske piloter.
Snart vil Avnø også være et mylder af fugle- og dyreunger. Ude på ”klydeøen” ligger der for tiden mange klyder på rede, ligesom der som sidste år er mindst et par måske 2 af den sjældne dværgterne på øen. En del stormmåger ligger også på rede derude.
Mange viber og rødben har også gang i produktionen af næste generation. Her ude har de et fristed. Bestanden af vadefugle er i de senere år gået stærkt tilbage, således er vibebestanden siden 1970 halveret. På Avnø kan man dog stadig opleve at blive angrebet af dem, hvis man kommer for tæt på reden eller deres unger.
I vandhullerne kan man høre den grønne frøs kvække, og om aftenen fløjtetudsen karakteristiske fløjtetriller, og i vandhullerne kan man også se flere slags andefugle, blandt andet Atlinganden, som kun yngler fåtalligt i Danmark, og mest i Jylland.
I løbet af juni måned vil Avnøs sæler føde deres unger. Man kan så være heldig at træffe dem på stranden. De er ikke bange for mennesker og meget nysgerrige, men man må absolut ikke røre dem, og heller ikke opholde sig nær ved dem, da deres mødre så ikke kommer ind til dem.
Skolerne her i Sydsjælland er heldige at have et område som Avnø at praktisere udeskole på. Udeskole kan dog praktiseres på mange måder, og kan i princippet også forgå i den nærmeste grøftekant, eller virksomhed. Som Vordingborgs borgmester Henrik Holmer engang udtrykte det lærer eleverne mere her, end ved den sædvanlige ”rumpe til bænk” undervisning. Børnene har her ude mulighed for at bruge naturen til at anskueliggøre sammenhænge og se teorier udført i praksis.
En ny skolereform skal snart implementeres. Man må håbe på, at reformen vil medføre mere rum for udeskoleundervisning. Ifølge eksperter på området kan man stort set undervise i alle fag på udeskoleture. Vi vil med mere udeskole få både gladere, sundere og klogere børn.

 



 Ugens naturfoto – Se spætten fodre sine unger.



 Nu myldrer de frem fra gemmerne

Stor vandsalamander

Vinteren har endelig sluppet sit tag. Det er ikke længe siden isen forsvandt fra mine havebassiner. Men nu var det så tid til at rense dem for visent og overflødigt plantemateriel. I den proces kommer salamandre og andet jo også med op. I mit store bassin på 4 m2 fiskede jeg 18 stk. af lille vandsalamander op, samt 1 stor vandsalamander.
I mine små bassiner, som består af 3 murebaljer bundet sammen med rør under jorden, så vandfladen bliver stor nok til, at vandkvaliteten ikke bliver for dårlig, fiskede jeg ikke mindre end 36 små vandsalamandre samt en springfrø op af vandet. De blev selvfølgelig alle sat ud igen. I vandet lægger de deres æg enkeltvis på vandplanterne. Salamanderne er rovdyr. I vandet lever de af dafnier, vandlopper, myggelarver etc.
Efter ynglesæsonen går salamanderne på land. og lever her af insekter, insektlarver, biller etc.. Om vinteren går de i vinterhi under sten, grene, trærødder og lignende.
Salamanderne og specielt den store er gået tilbage i de senere år i takt med at deres vandhuller på markerne er forsvundet. Der er ingen tvivl om, at de mange havebassiner, der er etableret i de senere år er godt for bestanden. For at få salamander i sin havedam, er det dog en forudsætning, at man har få, eller ingen fisk i bassinet.
I havebassinerne har jeg også i mange år haft grøn frø, som også kommer frem i denne tid. Også den grønne frø er gået stærkt tilbage, og på store dele af Fyn og Sjælland er den blevet sjældent forekommende. Hvor jeg tidligere havde 10-12 grønne frøer ved bassinerne, har der de sener år kun været 4 til 5. Også springfrøen ser jeg jævnligt i haven.

I de sener år, har jeg også haft grønbroget tudser i haven. De holder til i min kones blomsterbed. Her kan de gemme sig mellem planterne og inde under de sten, der omkranser det lille bed ved terrassen. Med sit flotte grønne kamuflagemønster, som er forskelligt fra tudse til tudse, kan den være svær at opdage mellem de grønne planter. Også den grønbrogede tudse er gået stærk tilbage. Den findes ikke i Jylland, og på Fyn findes den kun fåtalligt. Her omkring Køng og Kostræde Banker er der dog en del. I halvfemserne skønnede man, at der var 20.000 grønbrogede tudser i Danmark. Heraf levede de 10.000 i Slambassinerne ved den gamle sukkerfabrik i Stege. Ganske uforståeligt udsatte man gedder i bassinerne, og inden længe var halvdelen af den danske bestand udryddet.
Den kaldes også fløjtetudsen, fordi hannen i parringstiden afgiver nogle fløjtetriller, hvilket man på lune forårsaftener, kan høre 1 til 2 kilometer væk. På varme sommeraftener, hvor vores terrassedøren står åben, kan mine grønbrogede tudser godt finde på at komme ind ad døren, og lystigt hoppe rundt langs panelerne.

HØR DEN GRØNNE FRØS KVÆKKEN.



 Ugens naturfoto – strandtudsen

Strandtudsen på farlig vej til et ynglevandhul.



 Ugens naturfoto – Hyænen og sjakalen

Hvornår er det min tur syntes sjakalen at spørge.

Hvornår er det min tur syntes sjakalen at spørge. Et optrin vi oplevede i Krüger Nationalpark i Sydafrika



 Naturen kan være med til at kurere stress

 

Anemonerne er sprunget ud.

Undersøgelser har vist, at næsten hver 5 dansker ofte føler sig stresset. Det er en farlig udvikling, at så mange mennesker føler sig stresset i deres hverdag. Der kan være mange årsager til den udvikling. Vores mere og mere komplekse samfund, med dens mange påvirkninger, er mennesket slet ikke bygget til.

Set i et historisk perspektiv, er det ikke så længe siden vi klatrede ned fra træerne. Vores underbevidsthed er bygget til at reagere på de signaler, som vi hele tiden modtager. Og vores underbevidsthed betyder utroligt meget for vores beviste oplevelse af tilværelsen. Livet på savannen indeholdt ikke så mange signaler, som vi var nødt til at reagere på. Men alene at færdes i det offentlige rum specielt i byerne, hvor mange igennem det sidste århundrede er flyttet til, medfører så mange signaler, at underbevidstheden ikke kan rumme dem alle, og derfor kommer den på overarbejde.
Samtidig er arbejdslivet også blevet uhyre kompliceret, men mange beslutninger der skal træffes hver dag. De beslutninger eller handlinger, som vi ikke når, er dem der stresser mest. Undersøgelser har vist, at jo tættere vi bor på naturen, jo bedre har vi det både mentalt og fysisk. Pointen er, at vi skal koncentrere os mindre i naturen, og at den er nemmere at forstå.
Mennesker der rammes af stress, vil ofte være tilbøjelige til at sætte sig hen i et hjørne, og foretage sig absolut ingen ting. Videnskaben er dog ved at finde ud af, at en af kurene mod stress kan være at komme ud i naturen. Vi har brug for at komme ud af stresstilstanden, uden at gå helt i stå. At komme ud i naturen, og kun modtage de indtryk som naturen giver, hvilket er langt færre end de indtryk, man får blandt andet ved at færdes i byen, vil få antallet af stresshormoner til at falde. Naturen er ikke krævende, da vi ikke umiddelbart behøver at gøre noget ved den, men blot kan nyde at færdes i den. Nogle læger er begyndt at anbefale naturen som terapi mod stress, ja nogle er endda begyndt at udskrive den på recept.
Analyser har vist, at børn i dag kun kommer halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde. Præsidenten for Danamarks Naturfrednings Forening Ella Maria Bisschop-Larsen har udtalt, at vi er bedre til at tage hunden ud i naturen, end vi er til at tage vores børn derud. Alene det peger på, at vi kan få endnu større problemer i fremtiden, da mange færre mennesker vil kommer i naturen. For at råde bod på dette, kan vi i fremtiden tage børnene ud og undervise dem i naturen. Forskning om bl.a. udeskoler og naturbørnehaver har vist, at man med stor fordel kan undervise i det meste ude i naturen, og at stoffet hænger bedre ved, og vi får sundere og gladere børn, og så er det oven i købet meget billiger for samfundet. På den måde får børnene også et forhold til naturen, så de måske af sig selv vil søger derud, hvis de føler sig stresset.
Dette betyder selvfølgelig at vi må bevare så meget natur som muligt, og om muligt også skabe mere. Den nyligt etablerede Naturfond i Vordingborg Kommune, kan være med til at løse det problem, hvis den får tilstrækkelige midler til sit formål. Vi har en god del natur i Vordingborg Komme, blandt andet fordi vi har Danmarks længste kystlinje, men vi kan sagtes bruge mere. Der er specielt brug for at få den fragmenterede natur bundet sammen.



 Ugens naturfoto – blå fasan

OLYMPUS DIGITAL CAMERA



 Præstø har naturen i baghaven,

Man kan gå næsten direkte fra hovedgaden og ned over Tubæk Å.

Man kan gå næsten direkte fra hovedgaden og ned over Tubæk Å.

Som navnet angiver, har Præstø tidligere været en ø. Det har medført, at Præstø i dag i bogstavelig forstand har naturen i baghaven. Tubæk Å løber langs mange af byens baghaver, og beboerne har her naturen på meget tæt hold. Oprindelig var det en del af fjorden, og vandfladen var lige så bred som fjorden ved Østerbro. Men opfyldning har lige som ved den vestlige ende af byen gjort den tidligere ø til en del af Sjælland. Heldigvis er åen og dens omgivelser bevaret trods den videre udbygning af Præstø, og byen har derfor en fantastisk natur tæt op ad byen.

På en tur først i marts måned, hvor foråret endnu ikke har fået naturen til rigtig at vågne, kunne jeg alligevel opleve en masse natur langs med åen. Gråænderne sad flere steder og hvilede sig, medens rørhønsene pilede rundt efter føde på græsplænen. Musvitterne var begyndt på deres territoriesang, og også en spætte kundgjorde med sin banken på et af træerne, at her bor jeg. Fiskehejren kom svævende langs med åen for at finde en godt fangstplads.
Jeg mødte også en lystfisker, der fortalte, at man i åen kunne fange havørreder, bækørreder, aborrer og skaller, lige som det også var muligt at fange en gedde her. Jeg så også et par af Stor Skallesluger komme svømmende ned af åen bag ved campingpladsen.
Stor skallesluger er en almindelig vintergæst, men er ikke en særlig almindelig ynglefugl i Danmark. Men netop Vordingborg Kommune er nok en af de kommuner, der huser de fleste af de ca. 60 til 70 par, der yngler i Danmark. Tidligere brandmand Jørgen Villum Rasmussen, som har have ned til åen fortæller, at han gennem flere år har set Stor Skallesluger komme svømmende med sine ællinger siddende på ryggen ned ad åen. Stor Skallesluger har deres reder i hule træer eller i opsatte redekasser. De nyudklækkede unger, må så tage det store spring ned fra træet eller redekassen. Et spring, som de normalt sagtens kan klare. Jørgen Villum Rasmussen fortæller endvidere, at han i år har set isfuglen flere gange. Den har ellers ikke været at se ved åen i flere år fortæller han..
Tubæk Å løber ud i Præstø fjord ved Østerbro. Her mødte jeg børnehaven Tusindfryd, som fra broen iagttog de omkring 2000 troldænder, der lå lige uden for broen. Pædagog Annelise Egebæk fortalte, at de er en udegruppe, som går ud et par gange om ugen for at opleve årstidernes skiften og for at se på naturen. Det er netop i den alder man skal begynde at interessere børnene for naturen og lære dem om den.
Både mod øst og nord er Præstø omgivet af Præstø Fjord, med dens mylder af fugleliv. Specielt i træktiden er fjorden en vigtig rasteplads for de trækkende vade- og svømmefugle. Også havørnene, som har deres rede ved Even Sø, kan ofte spottes over fjorden, ja jeg har sågar engang se en havørn komme svævende ind over Præstøs tage, ikke mere end 20 meter oppe.
Det er dog ikke blot vandet, Præstøs borgere kan har glæde af, men også de nærliggende skove Næbskoven og Hollænderskoven kan føjes til Præstøs herligheder.

Børn fra Børnehaven Tusindfryd ser på en stor flok troldænder på deres naturtur.

Børn fra Børnehaven Tusindfryd ser på en stor flok troldænder på deres naturtur.



 Ugens naturfoto – Julia sommerfugl

Julia sommerfugl (Dryas Julia), som lever i et et bælte fra det nordlige Brasilien til det mellemste USA. Denne har jeg fotograferet i Costa Rica.



 Høgeuglen en sjælden gæst i Danmark

Høgeuglen i Porsemosen. (Foto: Bjarne Stenberg Christensen)

Høgeuglen i Porsemosen. (Foto: Bjarne Stenberg Christensen)

En Høgeuglen har her i vinter en tid opholdt sig i Porsemosen. Høgeuglen lever i det nordlige Skandinavien, og ses sjældent på vores breddegrader. Der var derfor mange ornitologer og andre, der lagde vejen forbi Porsemosen for at se og fotografere den hos os sjældne ugle.
Høgeuglen er en lille ugle, der i flugten har en vis lighed med Spurvehøgen. Den er til forskel for mange andre ugler dagaktiv, og den havde her fundet et sted med gode fødemuligheder.
Den lever først og fremmest af mus og lemminger, men kan også tage fugle. Høgeuglen kan være aggressiv og angribe mennesker på det tidspunkt, hvor ungerne forlader reden.



 Ugens naturfoto – Musvågen får et måltid mad ved vejen.

DSCN869 (800x612)

Hvert år dræbes 5 millioner dyr og fugle i den danske trafik. I perioden 2003 til 2006 lavede man en undersøgelse over større dræbte dyr. Det blev til 11.711 rådyr, 361 krondyr, 57 sikahjorte, 499 dådyr, 321 ræve, 143 grævlinge.

Det er dog ikke sådan et disse dyr går til spilde. De tjerner til føde for blandt andet rovfuglene.

TRYK PÅ BILLEDET HERUNDER OG SE MUSVÅGEN SPISE HARESTEG.

 



 Biodiversiteten er måske større under vandet end over.

Her på et dyk ved Koh Haa-øerne i Thailand i år.

Det vides ikke hvor mange forskellige arter, der findes på jorden, men man skønner, at man kun har beskrevet en meget lille del af dem. Kun 15% af de beskrevne arter findes i vandmiljøet – i havet som i søer og vandløb. Det er et åbent spørgsmål, om der findes flere arter på landjorden end i vandet, selv om mange hælder til, at der er flere på Jorden, fordi det er det vi kender mest til.
At undervandsnaturen er lige så flot eller flottere end naturen på land, kan man konstatere, hvis man dykker ned under overfladen. Jeg har selv dykket en lille smule i tropiske farvande, og her bliver jeg hver gang lige overrasket over, hvad man kan se under overfladen. Det er ikke blot de mange forskellige fisk man støder på, men også de mange andre former for liv der findes. Specielt når man dykker på de tropiske koralrev, er farver og former næsten uoverskuelige, nogle store nogle små, nogle ligner ikke levende væsener, men er det.
Alene af nøgensneglene omfatter de kendte arter over 3000. De er havsnegle, og som gruppenavnet antyder, er de snegle uden hus. De varierer i et udtal af former og farver, og de er nogle af de mest farverige arter, der findes på kloden. Deres manglende hus gør, at de er rimelig forsvarsløse. De kamuflerer sig derfor, så de ikke ligner fiskenes normale føde og ikke smager godt, og nogle foregiver ved hjælp af deres farver, at de er giftige.
Desværre er hele det maritime liv stærkt truet af den globale opvarmning, der går så stærkt, at dyr og planter i havet ikke kan følge med. Det skønnes, at hvis klimaforandringerne bliver som forudsagt, vil halvdelen af verdens koralrev opleve en affarvning i mange år.

Disse nøgensnegle (Phyllidia Varicosa) så jeg på dykket.

DU KAN SE FLERE UNDERVANDSBILLEDER NÅR DU TRYKKER PÅ Dykkerbilleder



 Ugens naturfoto – Varan i Thailand

Denne Varan (Water monitor) mødte jeg i haven på ressorten Ban Habeebee hvor vi boede i Thailand. De bliver normalt 1,5 – 2 meter, den kan dog maximalt nå op på en længde af 3 meter. Denne var mellem 1,5 og 2 meter lang.



 Sunbird – en lille fugl med stor eneregi.

Olive-backed Sunbird han ved sin kunstfærdige rede i haven på Ban Habeebee ressort i Ao Nang, Thailand

På en tur til Thailand i vinter havde jeg dagligt lejlighed til at følge en Olive-backed Sunbird, som havde sin kunstfærdige flaskeformede rede hængt op i et blad i et lille palmetræ i haven på Ban Habeebee ressort i Ao Nang, hvor vi boede. Den havde netop fået sine 2 unger da vi kom. De næste 3 uger kunne jeg følge fuglenes travle arbejde med at fodre de 2 unger op, der var i reden, og efter de 3 uger forlod de flyvefærdige unger reden.
Den Olive-backed Sunbird er en meget lille fugl, på kun 8-10 centimeter. Den lever hovedsageligt af nektar fra blomster, som den med sit relativt lange buede næb suger op fra blomsterne. Ungerne bliver dog hovedsageligt opfodret med animalsk føde i form af insekter og larver, og hver femte til tiende minut kom enten hunnen eller hannen med føde til dem, og det på trods af, at jeg kun sad ca. 3 meter fra reden og tog billeder af dem.
Sunbirds findes i flere arter, og er udbredt over store dele af Sydøstasien og Nordaustralien, hvor den oprindelig levede i mangroveskovene langs kysterne. Men de har nu fundet sig til rette i beboede områder, og bygger gerne reder i haverne.

KLIK PÅ NEDENSTÅENDE BILLEDE OG SE HUNNEN FODRE UNGERNE.

 



 Ugens naturfoto – en fræk væverfugl

Væverfugl

Væverfugl

Denne væverfugl på lodgen Lower Sabie i Krüger Nationalpark i Sydafrika stjal køddet fra vores frokosttallerkener. Med næbbet væver væverfuglen kunstfærdige reder af græsstrå.



 Foder ikke svanerne med brød.

Svanen tror der er brød i vente.

Svanen er vores nationalfugl. I Danmark overvintrer foruden vores egen bestand på ca. 5000 omkring 65.000 fra de omkringliggende lande. Bliver det en hård vinter vil fuglene selvfølgelig få det sværere, og de svageste fugle vil bukke under. Det er nu engang naturens orden, og godt for fuglebestanden, idet kun dem med de bedste gener overlever og fører bestanden videre.

Vi mennesker vil ofte prøve at modvirke naturens gang ved at fodre, hvis vi tror at fuglene lider nød. Dette vil ofte være en naturlig reaktion, men ikke nødvendigvis godt for fuglene. Specielt ikke hvis vi fodrer dem med det forkerte.
Man vil ofte se svanerne ligge passivt på isen, og vi tror derfor at de lider nød. Men på den måde sparer de energi, og har ikke brug for ekstra foder, selv om der er et par hårde vintermåneder. Svanen sparer simpelthen på sine fedtreserver, og forstyrrelsen i form af fodring, vil få den til at bruge mere energi, end den vil få, når vi tyr til brødkassen og fylder en plasticpose op for at gå ned til havnen, fjorden etc. for at fodre vandets fugle. Det er derfor bedst at lade dem være i fred. Sunde og raske fugle vil ikke gå til på grund af fødemangel i nogen tid.
”Dyrenes beskyttelse” advarer også mod fodring af vandfuglene. Zoolog Michael Carlsen gør blandt andet opmærksom på, at fodringen giver konkurrence om fodret, og fuglene bruger energi på den konkurrence, ligesom fodringen ofte vil samle fuglene på et sted, og dermed øge faren for at sprede smitsomme sygdomme.

SE SVANEMOR PRØVE AT REDDE SIN UNGE OP PÅ ISEN.



 Ugens naturfoto – passionsblomst

Passionsblomster er eksotiske slyngplanter med karakteristiske blomster. Denne skulle symbolisere Kristi lidelseshistorie. Har fotograferet den i Costa Ricas jungle,



 Handicapvenlig vej indviet på Avnø

Borgmester Henrik Holmer hjælper Handicaprådets forman Anders J. Andersen over kvægristen

 Den nye handcapvenlige vej fra Avnø Naturcenter og ud til Avnøfjorden er nu indviet. Det barske vejr var ikke helt til udendørs aktiviteter, men borgmester Henrik Holmer og formanden for Handicaprådet Anders J. Andersen, naturvejleder Kari Hald med flere vovede sig dog ud for at klippe snoren over til den nye vej og den handicapvenlige indgang til området.

Ved en guidet tur for handicaprådet for nogen tid siden blev det konstateret, at det var næsten umuligt for handicappede i egen kørestol at komme ad den hullede og ujævne vej ud til fjorden og se på sælerne.

Friluftsrådet Kreds Storstrøm, Ornitologisk Forening Storstrøm, Danske Handicaporganisationer Vordingborg og Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg, besluttede derfor at arbejde for at få forbedret vejen. Organisationerne gik derfor i gang med at søge diverse fonde om midler til at forbedre vejen.

I løbet af efteråret kom der tilsagn om 150.000 kroner fra Aage V. Jensens Fonde, som jo også var dem der i sin tid sponserede den store kikkert i tårnet. Fra Bevicafonden tilsagn om 60.000 kr. og fra Vanførefonden 100.000. Der manglede nu 60.000 kr. for at projektet kunne gennemføres. For at få det gjort nu skød Naturstyrelsen Storstrøm de sidste 60.000 kroner ind.

Ud over at vejen var meget hullet og ujævn, stod der også ofte vand på den sidste del vejen, så det blev besluttet, at hæve den del af vejen med ca.10 centimeter. På hele vejen blev der lagt et toplag af stenmel, som når det har sat sig, skulle gøre vejen hård nok til at kørestolsbrugerne kan køre på det. For at give kørestolsbrugerne adgang til området er der blevet lavet en færist med metalplader på, som kørestolene kan køre ind over.

I dagens anledning, havde Vordingborg Kommune doneret en tænkebænk til det nye udsigtspunkt ved fjorden. På et skilt på bænken skriver Henrik Holmer ”Kunne vi skifte det lille ord ”men” ud med det endnu mindre ”og”  kan vi i fællesskab være med til at sætte fokus på de gode ting og de ting vi i fællesskab skal gøre bedre.”

Det er ikke blot de handicappede der får glæde af den forbedrede vej. Alle andre gæster, såvel som de skolebørn der kommer på udeskole på Avnø, vil også få stor glæde af den nye vej fortæller naturvejleder på Avnø Kari Hald.

Hun kunne i øvrigt også fortælle, at en måling fra marts til december 2012 viser, at der har været ca. 30.000 besøgende på Avnø i den periode.



 Ugens naturfoto – græshoppeparring

Dette par har jeg fotograferet i Dominical Costa Rica.

Dette par har jeg fotograferet i Dominical Costa Rica.



 Mallings Kløft kan byde på fantastisk naturoplevelse.

Havørred på vej op i bækken i det lave vand i Mallings Kløft.

Havørred på vej op i bækken i det lave vand i Mallings Kløft.

For at opleve noget spændende i naturen, kræver det for det første, at man kommer i naturen. Derefter kræver det en del tålmodighed, og sidst men ikke mindst også en del held.
Og heldig det var jeg for nylig, da jeg gik mig en tur i Mallings Kløft. På vej over bækken opserverede jeg pludselig 2 havørreder, der stod i bækken ikke mere end 3 meter fra mig. De var så optaget af at sætte den næste generation af havørreder i verden, at de ikke ænsede mig. I ca. ½ time, kunne jeg stå og iagttage deres leg i den lavvandede bæk.
Sidst i november og først i december går havørrederne op i vores vandløb for at gyde. Det bedste tidspunkt, at se dem på, er når de går op i bækken lige efter en god regnvejrsdag, hvor der bliver tilført tilpas meget vand til, at de kan svømme op igennem den. Ikke mindst af hensyn til de strømfald, der er i bækken, er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med vand.
På steder, hvor der ikke er så meget vand, kan man over kortere stræk se dem svømme på siden, for at komme frem. Æggene lægges i vandløbet på såkaldte gydebanker, hvorefter ørreden dækker dem til med sten og sand, ved lave kraftige slag med halen. Gydepladserne kan ofte kendes på, at småstenene i bækken er lyse på gydebanken, idet de ellers algebeklædte småsten er blevet vendt om.
Havørreder, der er opfostret naturligt i et vandløb har langt større chancer for at overleve, end ørredyngel, der udsættes i vandløbene.
De små ørredunger bliver det første år omkring 5 til 10 centimeter. De bliver i bækken i et par år, inden de trækker ud til havet for at vokse sig store. Herude kan de blive op til en meter lang, og veje op til 15 kilo. De lever af små krebsdyr, som rejer, tanglopper og forskellige småfisk.
Efter 1 til 5 år bliver havørrederne kønsmodne og går op i det vandløb, hvor de selv er vokset op for at føre slægten videre.
For at vandløbne kan huse ørreder, skal de være rene, og uden for mange næringsstoffer. Vordingborg Kommune, har i de senere år restaureret en del vandløb, hvorfor vi har en del vandløb, hvor der går ørreder op.
Havørrederne er en af lystfiskernes foretrukne byttefisk, og den er en fremragende spisefisk.

SE HAVØRREDERNES LEG I BÆKKEN PÅ NEDENSTÅENDE FILMKLIP.

 



 Ugens naturfoto – gæs over Avnø

En helikopter flyver over Avnø, og alle gæssene letter. Der var flest bramgæs



 Næsehornene er i fare.

I Krüger Nationalpark kom vi tæt på næsehornene.

På en nylig afholdt rangerkonference, gør rangerne opmærksom på, at de er ved at tabe kampen mod krybskytterne, der alene i 2011 dræbte 447 næsehorn.
Når så mange næsehorn dræbes skyldes det at asiaterne tror, at pulveriserede næsehorn har medicinske egenskaber. Dette er så meget mere sørgeligt, som at det selvfølgelig er uden hold i virkeligheden.
Rangerne gør opmærksom på, at krybskytterne ofte er bedre udrustet end rangerne. De bruger blandt andet helikoptere og motorcykler i deres jagt, hvilket gør, at de kan komme hurtigt væk fra gerningsstedet.
Bliver krybskytterne fanget risikerer de mange års fængsel. Således er 3 fra Mozambique i Sydafrika i år blevet dømt til 25 år i fængsel for at have skudt næsehorn i Krüger Nationalpark.
Der findes dog stadig ca. 3.500 hvide næsehorn, og ca. 300 sorte næsehorn i Krüger Nationalpark. Flere andre steder i Afrika, hvor vi har været, har vi ikke set næsehorn tæt på, men i Krüger Nationalpark er de så vandt til bilerne i parken, at man kommer temmelig tæt på dem uden at de reagere.
Næsehornene er et af de største landlevende pattedyr. Hannen af det hvide næsehorn kan vejer over 2 tons. Det sorte næsehorn er noget mindre.
Navne skyldes ikke deres farve, men forskellen på deres mund, hvor det hvide næsehorn har en bred mund, medens det sorte næsehorn har en mere spids mund.



 Ugens naturfoto – traneunge

Traneungen følger sine forældre på trækket sydpå.



 Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.

For at hjælpe de store traneflokke kører traktoren ud og spreder korn på marken.

Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.

SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP

 

På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.

Se Tranetur på et kort

 



 Ugens naturfoto – Napoleonsfisk

Napoleonsfisken er en af de største fisk på koralrevet.

Napoleonsfisken,som også hedder Humphead Wrasse, er en af de største fisk man kan møde på koralrevet. Hannen kan blive op til 2 meter lang. Jeg så den første gang ved Giftun Island i det Røde hav. Denne her har jeg dog fotograferet i et akvarium i Tyskland.
Som dykker eller med snorkel, kan man faktisk komme temmelig tæt på dem.



 Mikkel ræv er en hønsetyv.

Ræven spejder efter mus i i græsset.

Ræven spejder efter mus i i græsset.

At mikkel er en hønsetyv, er dog en sandhed med modifikationer, idet forskning har vist, at husdyr i form af høns, duer, gæs etc. er under 10 procent af rævens føde, som for 75 procents vedkommende består af mus.

Ræven er vores største rovdyr, og det skønnes, at der er omkring 100.000 ræve i Danmark. Vi ser dog ikke meget til ræven, idet den hovedsagelig er nataktiv. Skal du se den, skal du finde en rævegrav, og tage derud omkring en time før solopgang, og placere dig, så ræven ikke kan lugte dig. Den ser ikke så godt, men har en formidabel lugtesans.

Dagen tilbringer den i sin grav, som den selv har gravet eller overtaget fra en grævling. Den føder også sine unger her, og disse kommer først ud ca. en måned efter fødselen.

Ræven skal selvfølgelig også være her. Den kan dog være et problem for jordrugende fugle. Klyderne har i år ynglet på Avnø, men kun fordi der er blevet etableret en ø, som ræven ikke kan komme til.

På grund af den stigende bebyggelse med vejanlæg etc. er ræven på grund af pladsmangel også begyndt at flytte ind i vores byer. Det har vist sig, at land- og byræven er i færd med at udvikle sig i 2 forskellige retninger måske også genetisk. De 2 grupper parrer sig ikke med hinanden, da de færdes i vidt forskellige biotoper. Deres fødevalg er også forskelligt, idet byrævene i stort omfang går i skraldespandene. De kan også finde på at tage huskatten. Det ser også ud til at byrævene lever længere, sandsynligvis på grund af den lettere adgang til føde.

Rævens fjende på landet er jægerne, medens det i byerne er trafikken, der dræber flest ræve.

Se ræven fange mus på nedenstående filmklip.

 



 Ugens naturfoto – træsnog

Denne træsnog her jeg fotograferet på øen Koh Ngai i Adamaterhavet.

Denne træsnog her jeg fotograferet på øen Koh Ngai i Adamaterhavet.



 Fra truet natur til flot natur.

Naturchef Flemming Kruse fortæller at området skal udvikles til rekreativ natur.

I 2005 var der planer om at bygge boliger på marken syd for Nyråd. Mange af Nyråds borgere protesterede, ligesom Danmarks Naturfredningsforening var imod at placere boliger inden for skovbyggelinien. De mange protester afværgede planerne, og nu bliver området lagt ud til rekreativt naturområde.

For nyligt afholdt miljørådet en ekskursion til området. Ekskursionen startede med at Biolog Jimmy Olsen fra kommunen fortalte om projektet med at lede Fladbækken uden om Hulemosesøen. Dette bliver gjort for at undgå at belaste bækken med alger og næringsstoffer fra søen af hensyn til faunaen i bækken. Samtidig har man ledt bækken hen i andet forløb under Nyråd Hovegade gennem en gammel stenkiste, hvor bækken tidligere har løbet igennem. Efter underløbet er der på trods af et kraftigt fald lavet så ørrederne har fået mulighed for at gå op i bækken.
Kommunen har endvidere planer om at forbedre stien rundt om hulemosesøen, og på nogle steder laver boardwalk (træsti) på stiens mest våde passager.
Syd for vejen hedder bækken Vintersbølle bæk. Miljørådet fulgte bækkens forløb ned gennem skoven, for at se det arbejde, der under meget vanskelig fysiske forhold var lavet for at genetablere bækkens gamle forløb.
Ekskursionen forsatte derefter til området vest for Vintersbølle Skovvej, hvor kommunen har etableret 2 søer til opsamling af regnvand fra Nyråd by.
Kommunen er gået i gang med at få separeret regnvandet fra kloarkvandet, således, at man undgår at skulle lede alt regnvandet til rensningsanlægget.
For at bliver af med vandet skulle der bygges nogle regnvandsbassiner.
I stedet for at lave de sædvanlige betonbassiner, har kommunen lavet et pilotprojekt, hvor Vordingborg Forsyning og Teknik og Miljø har samarbejdet om et projekt der løser vandopsamlingsproblemet og samtidig tilgodeser naturen. Ved at lave søerne får man brugt pengene, der var afsat til at løse regnvandsproblemet til også at få noget flot natur, og det er jo en rigtig god måde at bruge borgernes penge.
Ved at lede regnvandet ned gennem søerne, inden det løber ud i Vintersbølle bæk, får noget af det materiale som regnvandet føre med sig mulighed for at bundfælle sig i søerne inden vandet ledes videre ud i bækken.
Fremtiden er ifølge naturchef Flemming Kruse, at områdets skal udlægges til rekreativ natur med stier og græssende kvæg, så området bliver til gavn for kommunens borgere.
Efterfølgende blev der elfisket i bækken for at se hvad der var af ørreder. På en strækning på kun et par meter fangede Jimmy Olsen 6 små ørreder. Han fortalte, at disse ørreder har 25% større chance for at komme tilbage til bækken efter at have været ude til havs og vokset sig større, end de ørreder fra dambrug, man tidligere satte ud i vores vandløb.

Der elfiskes i Vintersbølle bæk. På en strækning af 2 meter blev der fanget 6 små ørreder.



 Ugens naturfoto – lyngen blomstrer i Rebild Bakker

Lyngen blomstrer i Revild Bakker om efteråret.



 Stålormen – et firben uden ben.

Stålormen fotograferet i Mallings Kløft (Foto: Niels Bangild)

Stålormen fotograferet i Mallings Kløft (Foto: Niels Bangild)

Når man umiddelbart ser på en stålorm, ligner den en slange, men er i virkeligheden i familie med firbenene. Mallings Kløft er et sted, hvor man kan gå en spændende tur på børnenes præmisser, og her være heldig at se stålormen.
Man ser ellers sjældent stålormen, selv om den er rimelig almindelig i hele landet. Den undgår helst solen og foretrække at leve i tilgroede områder, og er specielt glad for at leve i fugtig løvskov, hvorfor Mallings Kløft er et godt sted for den.
Her kan den leve skjult, og den bevæger sig kun lidt omkring når den om natten går på jagt efter insekter, regnorm, larver, snegle, edderkopper og tusindben. Den kan dog også tage firben og sågar også andre mindre stålorme.
Den bliver ca. 45 centimeter lang, og den kan ligesom firbenene miste halen, som udgør over halvdelen af dyret. Halen gror dog ud igen, dog i en kortere form.
Stålormen bevæger sig ligesom en slange, og kan med lethed bore sig ned gennem jorden, ligesom den også kan finde på at bore sig ned i et myrebo, hvor den udnytter varmen i boet, uden at det generer myrerne. Om vinteren går de i dvale, ofte flere sammen i samme hule i jorden. Stålormen er fredet.



 Ugens naturfoto – Kongeørnen i Lille Vildmose

Kongeørnen i Lille Vildmose (Foto: Ib Dyhr)

Hvis man er guide og fotograf i Lille Vildmosecenteret og har stor tålmodighed kan man få sådant et billede i kassen. Læs mere om kongeørnen i foregående indlæg.



 Kongeørnen en sjælden gæst i Vordingborg Kommune

Kongeørnen fotograferet på Grønvej i Lille Vildmose

Kongeørnen fotograferet på Grønvej i Lille Vildmose

En ung kongeørn er fra november sidste år og til i sommer blevet set flere gange på Møn, med en enkelt afstikker til Jungshoved. Derefter skal man helt tilbage til 2008, hvor der blev opserveret en kongeørn ved Avnø. Så den er en sjælden gæst i kommunen.

2011 var der kun 4 par i hele Danmark, og de findes alle i det Jyske. 2 af parrene findes i Lille Vildmose, hvor jeg har taget ovenstående billede.
Kongeørnen er knap så stor som havørnen. Med sit vingefang på op til 225 centimeter, kan den ikke konkurrere med havørnens ca. 245 centimeter. Kongeørnen er dog en mere elegant flyver.
Kongeørnen ynglede første gang i 1999 i nyere tid. Siden da er der kommet 21 unger ud af det. Så bestanden syntes langsomt men sikkert på vej frem.
Der er dog langt til havørnens fremmarch, som med sine 286 udfløjne unger siden 1996 virkelig har etableret sig i det danske landskab.
Kongeørnen lever hovedsageligt af smågnavere, harer, fugle herunder blandt andet gæs. Også ådsler står ind i mellem på menuen. Kongeørnen kræver et territorium uden forstyrrelser, hvorfor Lille Vildmose er et oplagt sted for den.
I mosen er der også en stor bestand af det oprindelige krondyr, som indvandrede til Danmark efter istiden. Desuden er der vildsvin, oddere ligesom mange fugle holder til her. Blandt andet yngler tranen her.
Lille Vildmose er Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Området ejes af Aage W. Jensens Fonde, som er en af Danmarks største ejere af naturområder i Danmark. Fonden har givet mange penge til Naturgenopretning i Danmark. Det var også dem, der betalte for den store kikkert på Avnø Naturcenter. Den har ligeledes bevilliget kr. 150.000 til at forbedre vejen ude på Avnø Naturcenter.
Lille Vildmose er en af de mest spændende naturlokaliteter i Danmark bestående af vidtstrakte moser, skove, fuglerige søer, frodige græsmarker. Der er i Høstermark skov alene fundet 7.700 arter af dyr, fugle, planter, insekter etc.. Mosen er på 76 km2 og hele området er fredet. Dele af området er kun tilgængeligt på guidede ture.
Ved hjælp af EU-midler går fonden nu sammen med Aalborg kommune og Naturstyrelsen i gang med at genoprette mosearealet mellem Tofte Mose og Høstemark Skov, for at bringe det tilbage til den oprindelige mosetilstand, således, at spagnumplanter kan indvandre i området.

se Lille Vildmose på et kort



 Ugens naturfoto – Natsværmeren Mældugle

Natsværmeren Mældugle set på Avnø den 17. august 2012. Sad på en snor dybbet i sukkervand og rødvin.

Natsværmeren Mældugle set på Avnø den 17. august 2012. Sad på en snor dybbet i sukkervand og rødvin.



 Sælungerne på Avnøfjorden har haft det svært i den kolde sommer.

Sælerne fælder deres pels i august/september.

Sælerne fælder deres pels i august/september.

Det var hårdt for sælungerne i den kolde sommer. Sælerne føder deres unger i juni måned. Ca. halvdelen af ungerne overlever ikke det første år. Der kan i år være gået flere til. Den lave vandtemperatur først på sommeren, kan have været hård ved ungerne, og der er da også fundet flere døde unger på Avnø.
Sælbestanden af spættede sæler er dog gennem de senere år steget betragteligt, og på gode dage kan der tælles op til 250 sæler på stenrevet i Avnøfjorden. I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på revet. Revet ligger dog ca. 500 meter fra land, så det er en god ide at medbring en kikkert, når man skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten, der vender opad i begge ender, er det en sæl. I kikkerten kan man også iagttage, hvordan sælerne ind imellem slås om de bedste sten, da der jo selvfølgelig også i en sælkoloni er et heraki.
Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. Ved Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet.
Sælerne kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum.
Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
Sælerne kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.



 Ugens naturfoto – Cumulusskyer

Cumulusskyerne spejler sig i fjorden.



 Mange vadefugle og en rigtig flot yngleseson på Avnø

Klyde med unge ved Klydeøen på Avnø

Fuglenes ynglesæson blev meget succesfuldt på Avnø. Ikke mindst på grund af den nye sø med den rævefri ø. Omkring 10 til 15 klydepar fik unger derude. Klydeungerne fordelte sig dog hurtigt ud over Avnøs vådområder, idet unger allerede fra små af kan svømme, og i øvrigt selv skal finde deres føde. De bliver dog overvåget af forældrefugle, som staks jager andre fugle væk, der kommer i nærheden af ungerne. 2-3 par stormmåger fik ligeledes unger på øen.
Mest sensationelt var det dog, at et par af de sjældne dværgterner ynglede derude, og fik 2 unger. Dværgternen er på rødlisten over sjældne fugle i Danmark, og er også på EU,s liste over fugle der skal beskyttes. Den er verdens mindste terne. Man kan blandt andet kende den på dens sorte hoved med hvid pande. Når man kom gående ude nær ved fugleskjulet på Avnø, var den straks over hovedet på en med sit varselsskrig. Ungerne var svære at få øje på, idet de gemte sig i græsset på øen, men kom frem når forældrefugle kom med mad. Bortset fra Sækkesand ved Møn, er Avnø det eneste sted den yngler i Vordingborg Kommune. Det samme er i øvrigt tilfældet for klydens vedkommende.
Også viber og rødben har haft en god ynglesæson med mange unger på vingerne. Ænder og gæs havde også en god ynglesæson.
Idet hele taget har det meget vand, der har været på området i foråret bidraget til en meget stor diversitet i fuglelivet på Avnø. I et par måneder har der opholdt sig 6 til 7 brushøns derude, uden at de dog har ynglet her.
Af andre vadefugle der er set derude i sommer kan nævnes almindelig ryle, krumnæbbet ryle, islandsk ryle, terminsryle, dværgryle, dobbelt bekkasin, lille præstekrave, stor præstekrave, hvidklire, sortklire, mudderklire, svaleklire og tingsmed, strandskade, lille kobbersneppe, strandhjejle, storspove, og en aften landede der en ung trane derude, som opholdt sig der et par døgn.
Som det fremgår af ovennævnte liste har Avnø udviklet sig til en rigtig fuglemagnet, og størstedelen af de danske vadefugle har nu fundet vej til Avnø.



 Ugens naturfoto – kamp om nektaren

Der er kamp om nektaren - humlebi og seksplettet køllesværmer på Avnø



 På ørnetur til Skåne

Der ses efter kongeørne i Fyledalen

Der ses efter kongeørne i Fyledalen

Før vi fik så mange havørne i Danmark, var det meget populært at tage til Skåne i vintermånederne for at se på havørne. Og man kan da også stadig tage til Skåne for at se ørnene. Her får man også et kik til de mange røde glenter i området. Og med afslutning i Fyledalen nord for Ystad kan man også få set kongeørne.
Samme tur kan dog også gøres om sommeren, her ser man ikke så mange havørne og glenter, men det er alligevel også en flot tur på den årstid.
Start med at køre til Lund. Herfra køres af vej nr. 16 og derefter vej nr. 11. Efter ca. 16 kilometer svinges til venstre, hvor i kører op mod Krankesjön. Den er en af Sydsveriges bedste fuglelokaliteter Der ligger et fugletårn i den sydlige ende af søen (se kortet).
Her fra kan man kører nordpå til Harlösa med en lille afstikker nordpå og tilbage, hvilket giv er en fantastisk udsigt sydover.
Elle man kan i stedet tage vejen fra Krankesjön og østpå ud over Vomb Enge, hvorefter man fortsætter nordpå langs den vestlige ende af Vombsjön. Området omkring Vombsjön udgør et af de største naturreservater i det sydlige Sverige, og er godt besøgt af specielt vandfuglearter, ligesom det om vinteren er et godt rovfugleområde.
For enden af Vombsøen køres ned gennem Övedskloster ned til Sövdesjön og syd om Snogelhomssjöns. Herfra fortsættes østpå over mod Fyledalen (se kortet).
Fyledalen er et af de bedste steder at opleve rovfugle om vinteren. Her ses både havørn, kongeørn, glente m.m.. Men også om sommeren kan man se både kongeørne og glenter, som begge yngler i dalen.
Turen kan afsluttes med at køre langs den sydsvenske kyst tilbage til Danmark.

Se Ørnetur i Skåne på et kort



 Ugens naturfoto – Stor Løvtæge

Den lever på mange forskellige løvtræer bl. a. birk, pil, røn og tjørn. Lever højt oppe i træerne bl. a. i haver og parker.

Den lever på mange forskellige løvtræer bl. a. birk, pil, røn og tjørn. Lever højt oppe i træerne bl. a. i haver og parker.



 Besøg i klokkefrøernes land

Knudshoved med dens klinter og vandhuller er et af Vordingborg Kommunes fornemste naturområder.

Klokkefrøen er en af vore mest truede paddearter, og der gøres et stort stykke arbejde for at redde arten i Danmark. Klokkefrøen findes kun i det sydøstlige Danmark. Knudshoved har i mange år været et af de få steder, hvor en klokkefrøbestand har overlevet.
Ved en ihærdig indsats af blandt andet af Vordingborg Kommune og Rosenfelt Gods i samarbejde med paddeekspert Kåre Fog er der etableret nye vandhuller. Og en opformering af bestanden ved et indsamle æg og udklække dem for efterfølgende at sætte dem ud i nye vandhuller både på Knudshoved, som området efter draget hedder, og på Knudshoved Odde (området før Draget), er bestanden nu oppe på et fornuftigt niveau, der lover godt for en yderligere forøgelse af bestanden.
En tur på Knudshoved Odde og Knudshoved kan man i maj og juni høre klokkefrøernes karakteristiske parringskald, der lyder, som når man puster hen over en tom flaske. Klokkefrøen udskiller som forsvar en giftig slim, så har man rørt ved dem, skal man huske at skylle hænderne.
Knudshoved Odde og Knudshoved er dog andet end klokkefrøerne. Knudshoved Odde med sine flotte morænebakker, er trods det at det meste er opdyrket et flot landskab. Flottere bliver det efter draget, hvor det uberørte overdrevslandskab med sine klinter, vandhuller og spredte bevoksning rigtig folder sig ud.
Et besøg på Knudshoved er altid flot og spændende, men det optimale tidspunkt er i maj/juni når hvidtjørnen blomstrer. På det tidspunkt finder man også store områder med blomstrende engelskgræs og store gule pletter af ”smørblomster”.
Efter at kommunen for et par år siden foretog en vedknusning af de buske og træer, der var vokset op siden fredningen i 1952, er landskabet åbnet op, og Knudshoveds slettelandskab er kommet til sin ret.
På min tur derud lettede en ung havørn fra en sten ved draget. Flere edderfugle med unger opholdt sig langs Knudshoveds kyster, og skarverne sad på bundgarnspælene og tørrede deres vinger. Lærkesangen var hele tiden i luften, suppleret af de mange sangfugle, der er derude.
Efter en lang tur kommer man til Knudshoveds yderste spids hvor digesvalerne har deres huler. Neden for den sidste klint strækker stenrevet sig ud i Smålandsfarvandet. Revet er dannet af de sten der er faldet ud af klinten, efterhånden som den er blevet nedbrudt.

Klik på nedenstående link og hør og se klokkefrøen.



 Ugens naturfoto – Havskildpadde

Denne havskildpadde mødte jeg på en dykkertur ved Koh Ha øerne i Adamaterhavet



 Den ENØJEDE i mit havebassin

Cyklops er en af de almindeligste Zooplankton i ferskvand. Den er en slags krebsdyr. Bemærk dens enlige røde øje forest på kroppen.


At opleve naturen behøver nødvendigvis ikke at handle om at tage nogle steder hen, for naturen kan også opleves i parcelhushaven. Her man træer og buske, holder havens fugle villigt til hos dig. Opsatte redekasser kan hjælpe bestanden op. De fås også med kamera, som ved hjælp af en ledning kan sluttes til fjernsynet, så man kan følge med i udrugningen og ungernes opvækst. Et foderbræt hjælper med til at holde fuglene i haven vinteren over. Der skal helst fodres med solsikkekerner og hampefrø.
Et havebassin giver også mange muligheder. Selv har jeg et på ca. 2 x 2 meter. I dette lever ikke fisk men grønne frøer, lille- og stor vandsalamander. Fordelen er at man ikke behøver at fodre, det klarer dyrene selv. Salamanderne lever bl. a. af små krebsdyr i vandet som eksempelvis den enøjede Cyklops, der ikke er større end et punktum i avisen. De kan opleves ”krappe” rundt i en vanddråbe fra bassinet i et mikroskop. Der fås mikroskoper, der kan kobles til computeren, hvor man så kan tage billeder af de små kræ.
Mit barnebarn Lau har ved en lejlighed, hvor jeg bad ham om at rense bassinet for nedfaldne blade, fanget 35 eksemplarer af lille vandsalamander. De opholder sig kun i vandet i ynglesæsonen, resten af året kan man træffe dem rundt i haven, specielt om aftenen, når jeg med en lommelygte går på jagt efter ”dræbersneglene”, kan jeg se dem jagte insekter, biller etc.
Den grønne frø er gået voldsomt tilbage, da tusinder af vandhuller og moser siden 1960’erne er blevet tørlagte. Men rundt i vandbassinerne i de danske parcelhushaver har de det glimrende, hvis man vel og mærke ikke har fisk i bassinet, da de spiser æggene fra frøer og salamander. Solen skal helst kunne skinne på bassinet, da de grønne frøer er varmekrævende. Et vandbassin også godt for fuglene, som her kan få slukket deres tørst, og få sig et bad. For at gøre det optimalt for fuglene, bør man lave en ”strandbred” på en af siderne på bassinet, så fuglene kan komme til at bade. Også pindsvinet vil da have letter ved at slukke sin tørst ved bassinet.
Den grønbrogede tudse holdet til i min kones blomsterbed, ligesom den hopper ind i drivhuset, hvor den hjælper til med at holde skadedyrene nede. Man kan dog også opleve den hoppende rundt på gulvtæppet en sommeraften, hvis døren står åben.
Specielt for de mindre børn er det altid en oplevelse og gå ud i haven og kigge under de store sten, brædder eller plasticposer, og se på bænkebidere, tusindben, skolopendre, orme, biller, ørentvister og nøgensnegle.



 Ugens naturfoto – pindsvin

Pindsvinet ser spørgende op - er han farlig?



 Klydeø på Avnø

Klyden ”fejer” med næbet i vandoverfladen for at fange smådyr i vandet.

Til stormflodssikringen af Avnø Naturcenter, skulle der bruges en masse jord. Der blev derfor gravet flere vandhuller på Avnø. I et af dem efterlod man en større ø, som fuglene kunne yngle på, uden at deres æg og unger bliver taget af rævene, som selvfølgelig også er på Avnø. Ræven er den største forhindring for at klyden har ynglesucces.
Klyden, som er en af vores mest pressede vadefulde, har allerede nydt godt af det og indtaget øen. Nogle fugle ligger allerede på rede derude, og enkelte unger klækket. Sidst jeg talte, var der 49 klyder derude. Nogle var på øen, medens andre gik og fouragerede ude i det nærliggende fladvand. Klyderne er en kolonirugende fugl, og ses derfor hovedsageligt i større flokke. Inden længe, kan vi forvente at se små klydeunger løbe rundt på øen. Klydeungerne er fra fødselen selv i stand til at finde deres føde.
Klyden er let genkendelig med sin sort og hvide fjerdragt og det lange opadbuede næb, som den ”fejer” med i vandet for på den måde at fange de smådyr, der er i vandet, såsom små bløddyr, tanglopper og lignende krebsdyr.
Til forskel for mange andre vadefugle er den en udmærket svømmer, da den har svømmehud på tæerne. Når man nærmer sig deres yngleplads vil man bliver mødt med deres ”klyt, klyt”., og kommer man for tæt på vil man opleve, at klyden løber rundt og ser ud som om, den har brækket en vinge og ikke kan flyve, og på den måde kan den lokke blandt andet ræven væk fra sine unger.
Foruden klyderne er der også stormmåger der ruger derude, ligesom et par af den sjældne dværgterner ses derude.



 Ugens naturfoto – Markfirben

Markfirben på Knudshoved

Markfirbenet er rimeligt almindeligt i Danmark, men er dog i tilbagegang. Den træffes ofte ved kysterne, hvor den godt kan lide den sandede jord.



 Havørnebestanden vokser

Havørnen vogter over sine store unger i reden.

I 2012 kommer vi måske helt op på over 50 etablerede havørnepar i Danmark. Men det er måske ikke alle par der få ynglesucces. Selv kender jeg til 2 etablerede par i min nærhed, der ikke får unger på vingerne i år.
Koncentrationen af havørnepar er størst i den sydøstlige del af landet, med flest i Sydsjælland og på Lolland/Falster.
I 2011 var der 38 par, der fik 54 unger på vingerne. Og siden 1996 er der kommet 286 unger på vingerne. Efterhånden er mange af disse unger blevet kønsmodne, og gået i gang med at øge bestanden af havørne i Danmark.
I Dansk Ornitologisk Forenings ørneprojekt regner man med, at der i 2040 vil være 75 ynglepar i landet, men måske kommer der endnu flere par.
Ørnene lægger normalt 2 æg. Men det forekommer, at der er 3 æg i reden. Ungerne oplæres til selv at partere byttet, idet forældrene afleverer byttet i reden, og overlader det til ungerne at klare resten.
Det har heldigvis vist sig, at publikum stort set respekterer de skilte der sættes op med færdselforbud nær ørnenes reder.

Tryk på billedet neden for, og se ørneungens flyveøvelser.

 



 Ugens naturfoto – Europæiske biædere

 

Europæisk biæder

Europæiske biædere findes ynglende enkelte steder i landet. Danmark er artens nordgrænse. Biæderne lever af insekter,  som de godt kan fange i luften.



 Skovmåren frygter sortspætten

Sortspætte
Sortspætten kendes let på sin røde kalot.

I et par år har jeg ønsket at få fotograferet sortspætten. I dette forår lykkedes det så endelig at få den i kassen. Når det ikke er så lige til, skyldes det, at sortspætten ikke er så talrig i Danmark, og slet ikke i Sydsjælland. Det nærmest kendt sortspætte par findes på Midtsjælland.
Det menes, at sortspætten ynglede her i Danmark i stenalderen, men forsvandt så. Først omkring 1961 fandt man den ynglende i Nordsjælland.. Den har dog nok været her før, således skriver Møns folkeblad, at skytten Carl Brehm på Rosenfeldt ifølge jagttidende i 1947 under en jagt iagttog et eksemplar af den nu her i landet så sjældne sortspætte.
Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings opgørelser har der i perioden 1971- 74 været 2 par på Møn, og i 1993-96 har der ynglet sortspætte på fedet ved Præstø og måske også i skovene syd for Præstø. Den opserveres da også stadig ind i mellem på Feddet.
Sortspætten er en stor fugl, næsten på størrelse med en krage, men let genkendelig på sin røde ”kalot”. Med dens imponerende næb hugger den et redehul i en træstamme ca 10 meter over jorden. Redehullet er næsten en halv meter dybt, og med et indgangshul på ca. 10 centimeter i diameter. Forladte sortspættereder bliver efterfølgende ofte benyttet af andre dyr og fugle, så som egern og hvinænder, flagermus, natugle etc.
Også skovmåren kan benytte sortspættereden, den er dog meget forsigtig med at kigge ind i spættehullet, da den er meget bange for at få et hak i tuden af sortspættens kraftige næb. Når sortspætten sidder og trommer på et træ for at markere sit territorium, foregår det med ca. 10 trommeslag i sekundet, og det kan høres flere kilometer væk.
Sortspætten har hovedsagelig sin rede i den åbne bøgeskov, medes den for det meste henter sin føde i nåleskoven. Spættens hovedføde består for stor dels vedkommende af myrer. Herkulesmyren er dens fortrukne føde, hvor den ikke findes, spiser den i stedet de store skovmyrer.



 Ugens naturfoto – natuglen


Natuglen er vores mest almindelige ugle. Der er mellem 3000 og 4000 par i Danmark. Den kan både være grå og rødbrun.



 De vilde hunde i Afrika er truet af udrydelse

Vi så de vilde hunde tager sig en slapper i middagsheden.

På en af vore ture i Krüger Nationalpark i Sydafrika var vi så heldige at støde på en flok vilde hunde, der lå og slappede af i middagsheden. Når det var heldigt, var det fordi de vilde hunde er en udryddelsestruet art. I Krüger Nationalpark skønner man, at der kun er ca. 350 eksemplarer. Krüger Nationalpark er ca. 3 gange så stor som Sjælland, så der er meget langt mellem, at man kan opleve de vilde hunde.
Totalt findes der kun 2-5000 vilde hunde i hele Afrika, og de lever hovedsagelig kun i nationalparkerne, hvor de er beskyttet mod efterstræbelse af menneskene.
Hundene er på størrelse med en mellemstor dansk tamhund. De er meget sociale dyr og lever i flokke på 10 til 20 medlemmer, de kan dog også være større. Hundene jager i flok, og er et af de mest effektive rovdyr, idet de i 80% af deres jagter nedlægger deres bytte, medens det kun lykkedes for løverne i 30% af tilfældene. De er i stand til at nedlægge dyr helt op til zebra størrelse. Deres hovedføde består dog for det meste af de noget mindre antiloper, så som Impalaer. Hundene jager i flok og deres velorganiserede jagtmetode, gør dem i stand til hurtigt at nedlægge deres bytte. Hundene kan i deres jagt på byttet holde en fart på ca. 50 kilometer i timen over lange afstande.
Vilde hunde kan findes i bushlandskabet og på de åbne sletter. Her konkurrerer de med de andre rovdyr, såsom løver, leoparder, geparder og hyæner. Disse dyr er dog også deres fjender, og specielt løverne er hårde ved bestanden af de vilde hunde, idet op til 40% af dødsfaldene blandt hundene skyldes løverne, og hvor der er mange løver, er der kun få vilde hunde.
Det er kun den dominerende han og hun i flokken der får hvalpe. Resten af flokken hjælper parret med at opfostre og passe hvalpene. Når flokken går på jagt efterlades hvalpene med et medlem af flokken til at passe på dem.



 Ugens naturfoto – Coral Grouper

Coral Grouper fanget af en fisker, som jeg var ude at sejle med i farvandet ud for Burma

Coral Grouper lever ved korarevene. Det er en rovfisk med meget skarpe tænder. Fiskerne fanger disse flotte koralfisk, som vi andre holder af at kikke på, når vi snorkler eller dykker.
Ifølge legenden var grouper den første fisk med gælder. Det var fordi den slugte en smuk pige, som den elskede. Pigen havde skarpe skaller med, som hun kunne skære slidser i fiskens krop med og svømme ud i friheden.