Ugens naturfoto – Stor Løvtæge

Den lever på mange forskellige løvtræer bl. a. birk, pil, røn og tjørn. Lever højt oppe i træerne bl. a. i haver og parker.

Den lever på mange forskellige løvtræer bl. a. birk, pil, røn og tjørn. Lever højt oppe i træerne bl. a. i haver og parker.



 Besøg i klokkefrøernes land

Knudshoved med dens klinter og vandhuller er et af Vordingborg Kommunes fornemste naturområder.

Klokkefrøen er en af vore mest truede paddearter, og der gøres et stort stykke arbejde for at redde arten i Danmark. Klokkefrøen findes kun i det sydøstlige Danmark. Knudshoved har i mange år været et af de få steder, hvor en klokkefrøbestand har overlevet.
Ved en ihærdig indsats af blandt andet af Vordingborg Kommune og Rosenfelt Gods i samarbejde med paddeekspert Kåre Fog er der etableret nye vandhuller. Og en opformering af bestanden ved et indsamle æg og udklække dem for efterfølgende at sætte dem ud i nye vandhuller både på Knudshoved, som området efter draget hedder, og på Knudshoved Odde (området før Draget), er bestanden nu oppe på et fornuftigt niveau, der lover godt for en yderligere forøgelse af bestanden.
En tur på Knudshoved Odde og Knudshoved kan man i maj og juni høre klokkefrøernes karakteristiske parringskald, der lyder, som når man puster hen over en tom flaske. Klokkefrøen udskiller som forsvar en giftig slim, så har man rørt ved dem, skal man huske at skylle hænderne.
Knudshoved Odde og Knudshoved er dog andet end klokkefrøerne. Knudshoved Odde med sine flotte morænebakker, er trods det at det meste er opdyrket et flot landskab. Flottere bliver det efter draget, hvor det uberørte overdrevslandskab med sine klinter, vandhuller og spredte bevoksning rigtig folder sig ud.
Et besøg på Knudshoved er altid flot og spændende, men det optimale tidspunkt er i maj/juni når hvidtjørnen blomstrer. På det tidspunkt finder man også store områder med blomstrende engelskgræs og store gule pletter af ”smørblomster”.
Efter at kommunen for et par år siden foretog en vedknusning af de buske og træer, der var vokset op siden fredningen i 1952, er landskabet åbnet op, og Knudshoveds slettelandskab er kommet til sin ret.
På min tur derud lettede en ung havørn fra en sten ved draget. Flere edderfugle med unger opholdt sig langs Knudshoveds kyster, og skarverne sad på bundgarnspælene og tørrede deres vinger. Lærkesangen var hele tiden i luften, suppleret af de mange sangfugle, der er derude.
Efter en lang tur kommer man til Knudshoveds yderste spids hvor digesvalerne har deres huler. Neden for den sidste klint strækker stenrevet sig ud i Smålandsfarvandet. Revet er dannet af de sten der er faldet ud af klinten, efterhånden som den er blevet nedbrudt.

Klik på nedenstående link og hør og se klokkefrøen.



 Ugens naturfoto – Havskildpadde

Denne havskildpadde mødte jeg på en dykkertur ved Koh Ha øerne i Adamaterhavet



 Den ENØJEDE i mit havebassin

Cyklops er en af de almindeligste Zooplankton i ferskvand. Den er en slags krebsdyr. Bemærk dens enlige røde øje forest på kroppen.


At opleve naturen behøver nødvendigvis ikke at handle om at tage nogle steder hen, for naturen kan også opleves i parcelhushaven. Her man træer og buske, holder havens fugle villigt til hos dig. Opsatte redekasser kan hjælpe bestanden op. De fås også med kamera, som ved hjælp af en ledning kan sluttes til fjernsynet, så man kan følge med i udrugningen og ungernes opvækst. Et foderbræt hjælper med til at holde fuglene i haven vinteren over. Der skal helst fodres med solsikkekerner og hampefrø.
Et havebassin giver også mange muligheder. Selv har jeg et på ca. 2 x 2 meter. I dette lever ikke fisk men grønne frøer, lille- og stor vandsalamander. Fordelen er at man ikke behøver at fodre, det klarer dyrene selv. Salamanderne lever bl. a. af små krebsdyr i vandet som eksempelvis den enøjede Cyklops, der ikke er større end et punktum i avisen. De kan opleves ”krappe” rundt i en vanddråbe fra bassinet i et mikroskop. Der fås mikroskoper, der kan kobles til computeren, hvor man så kan tage billeder af de små kræ.
Mit barnebarn Lau har ved en lejlighed, hvor jeg bad ham om at rense bassinet for nedfaldne blade, fanget 35 eksemplarer af lille vandsalamander. De opholder sig kun i vandet i ynglesæsonen, resten af året kan man træffe dem rundt i haven, specielt om aftenen, når jeg med en lommelygte går på jagt efter ”dræbersneglene”, kan jeg se dem jagte insekter, biller etc.
Den grønne frø er gået voldsomt tilbage, da tusinder af vandhuller og moser siden 1960’erne er blevet tørlagte. Men rundt i vandbassinerne i de danske parcelhushaver har de det glimrende, hvis man vel og mærke ikke har fisk i bassinet, da de spiser æggene fra frøer og salamander. Solen skal helst kunne skinne på bassinet, da de grønne frøer er varmekrævende. Et vandbassin også godt for fuglene, som her kan få slukket deres tørst, og få sig et bad. For at gøre det optimalt for fuglene, bør man lave en ”strandbred” på en af siderne på bassinet, så fuglene kan komme til at bade. Også pindsvinet vil da have letter ved at slukke sin tørst ved bassinet.
Den grønbrogede tudse holdet til i min kones blomsterbed, ligesom den hopper ind i drivhuset, hvor den hjælper til med at holde skadedyrene nede. Man kan dog også opleve den hoppende rundt på gulvtæppet en sommeraften, hvis døren står åben.
Specielt for de mindre børn er det altid en oplevelse og gå ud i haven og kigge under de store sten, brædder eller plasticposer, og se på bænkebidere, tusindben, skolopendre, orme, biller, ørentvister og nøgensnegle.



 Ugens naturfoto – pindsvin

Pindsvinet ser spørgende op - er han farlig?



 Klydeø på Avnø

Klyden ”fejer” med næbet i vandoverfladen for at fange smådyr i vandet.

Til stormflodssikringen af Avnø Naturcenter, skulle der bruges en masse jord. Der blev derfor gravet flere vandhuller på Avnø. I et af dem efterlod man en større ø, som fuglene kunne yngle på, uden at deres æg og unger bliver taget af rævene, som selvfølgelig også er på Avnø. Ræven er den største forhindring for at klyden har ynglesucces.
Klyden, som er en af vores mest pressede vadefulde, har allerede nydt godt af det og indtaget øen. Nogle fugle ligger allerede på rede derude, og enkelte unger klækket. Sidst jeg talte, var der 49 klyder derude. Nogle var på øen, medens andre gik og fouragerede ude i det nærliggende fladvand. Klyderne er en kolonirugende fugl, og ses derfor hovedsageligt i større flokke. Inden længe, kan vi forvente at se små klydeunger løbe rundt på øen. Klydeungerne er fra fødselen selv i stand til at finde deres føde.
Klyden er let genkendelig med sin sort og hvide fjerdragt og det lange opadbuede næb, som den ”fejer” med i vandet for på den måde at fange de smådyr, der er i vandet, såsom små bløddyr, tanglopper og lignende krebsdyr.
Til forskel for mange andre vadefugle er den en udmærket svømmer, da den har svømmehud på tæerne. Når man nærmer sig deres yngleplads vil man bliver mødt med deres ”klyt, klyt”., og kommer man for tæt på vil man opleve, at klyden løber rundt og ser ud som om, den har brækket en vinge og ikke kan flyve, og på den måde kan den lokke blandt andet ræven væk fra sine unger.
Foruden klyderne er der også stormmåger der ruger derude, ligesom et par af den sjældne dværgterner ses derude.



 Ugens naturfoto – Markfirben

Markfirben på Knudshoved

Markfirbenet er rimeligt almindeligt i Danmark, men er dog i tilbagegang. Den træffes ofte ved kysterne, hvor den godt kan lide den sandede jord.



 Havørnebestanden vokser

Havørnen vogter over sine store unger i reden.

I 2012 kommer vi måske helt op på over 50 etablerede havørnepar i Danmark. Men det er måske ikke alle par der få ynglesucces. Selv kender jeg til 2 etablerede par i min nærhed, der ikke får unger på vingerne i år.
Koncentrationen af havørnepar er størst i den sydøstlige del af landet, med flest i Sydsjælland og på Lolland/Falster.
I 2011 var der 38 par, der fik 54 unger på vingerne. Og siden 1996 er der kommet 286 unger på vingerne. Efterhånden er mange af disse unger blevet kønsmodne, og gået i gang med at øge bestanden af havørne i Danmark.
I Dansk Ornitologisk Forenings ørneprojekt regner man med, at der i 2040 vil være 75 ynglepar i landet, men måske kommer der endnu flere par.
Ørnene lægger normalt 2 æg. Men det forekommer, at der er 3 æg i reden. Ungerne oplæres til selv at partere byttet, idet forældrene afleverer byttet i reden, og overlader det til ungerne at klare resten.
Det har heldigvis vist sig, at publikum stort set respekterer de skilte der sættes op med færdselforbud nær ørnenes reder.

Tryk på billedet neden for, og se ørneungens flyveøvelser.

 



 Ugens naturfoto – Europæiske biædere

 

Europæisk biæder

Europæiske biædere findes ynglende enkelte steder i landet. Danmark er artens nordgrænse. Biæderne lever af insekter,  som de godt kan fange i luften.



 Skovmåren frygter sortspætten

Sortspætte
Sortspætten kendes let på sin røde kalot.

I et par år har jeg ønsket at få fotograferet sortspætten. I dette forår lykkedes det så endelig at få den i kassen. Når det ikke er så lige til, skyldes det, at sortspætten ikke er så talrig i Danmark, og slet ikke i Sydsjælland. Det nærmest kendt sortspætte par findes på Midtsjælland.
Det menes, at sortspætten ynglede her i Danmark i stenalderen, men forsvandt så. Først omkring 1961 fandt man den ynglende i Nordsjælland.. Den har dog nok været her før, således skriver Møns folkeblad, at skytten Carl Brehm på Rosenfeldt ifølge jagttidende i 1947 under en jagt iagttog et eksemplar af den nu her i landet så sjældne sortspætte.
Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings opgørelser har der i perioden 1971- 74 været 2 par på Møn, og i 1993-96 har der ynglet sortspætte på fedet ved Præstø og måske også i skovene syd for Præstø. Den opserveres da også stadig ind i mellem på Feddet.
Sortspætten er en stor fugl, næsten på størrelse med en krage, men let genkendelig på sin røde ”kalot”. Med dens imponerende næb hugger den et redehul i en træstamme ca 10 meter over jorden. Redehullet er næsten en halv meter dybt, og med et indgangshul på ca. 10 centimeter i diameter. Forladte sortspættereder bliver efterfølgende ofte benyttet af andre dyr og fugle, så som egern og hvinænder, flagermus, natugle etc.
Også skovmåren kan benytte sortspættereden, den er dog meget forsigtig med at kigge ind i spættehullet, da den er meget bange for at få et hak i tuden af sortspættens kraftige næb. Når sortspætten sidder og trommer på et træ for at markere sit territorium, foregår det med ca. 10 trommeslag i sekundet, og det kan høres flere kilometer væk.
Sortspætten har hovedsagelig sin rede i den åbne bøgeskov, medes den for det meste henter sin føde i nåleskoven. Spættens hovedføde består for stor dels vedkommende af myrer. Herkulesmyren er dens fortrukne føde, hvor den ikke findes, spiser den i stedet de store skovmyrer.



 Ugens naturfoto – natuglen


Natuglen er vores mest almindelige ugle. Der er mellem 3000 og 4000 par i Danmark. Den kan både være grå og rødbrun.



 De vilde hunde i Afrika er truet af udrydelse

Vi så de vilde hunde tager sig en slapper i middagsheden.

På en af vore ture i Krüger Nationalpark i Sydafrika var vi så heldige at støde på en flok vilde hunde, der lå og slappede af i middagsheden. Når det var heldigt, var det fordi de vilde hunde er en udryddelsestruet art. I Krüger Nationalpark skønner man, at der kun er ca. 350 eksemplarer. Krüger Nationalpark er ca. 3 gange så stor som Sjælland, så der er meget langt mellem, at man kan opleve de vilde hunde.
Totalt findes der kun 2-5000 vilde hunde i hele Afrika, og de lever hovedsagelig kun i nationalparkerne, hvor de er beskyttet mod efterstræbelse af menneskene.
Hundene er på størrelse med en mellemstor dansk tamhund. De er meget sociale dyr og lever i flokke på 10 til 20 medlemmer, de kan dog også være større. Hundene jager i flok, og er et af de mest effektive rovdyr, idet de i 80% af deres jagter nedlægger deres bytte, medens det kun lykkedes for løverne i 30% af tilfældene. De er i stand til at nedlægge dyr helt op til zebra størrelse. Deres hovedføde består dog for det meste af de noget mindre antiloper, så som Impalaer. Hundene jager i flok og deres velorganiserede jagtmetode, gør dem i stand til hurtigt at nedlægge deres bytte. Hundene kan i deres jagt på byttet holde en fart på ca. 50 kilometer i timen over lange afstande.
Vilde hunde kan findes i bushlandskabet og på de åbne sletter. Her konkurrerer de med de andre rovdyr, såsom løver, leoparder, geparder og hyæner. Disse dyr er dog også deres fjender, og specielt løverne er hårde ved bestanden af de vilde hunde, idet op til 40% af dødsfaldene blandt hundene skyldes løverne, og hvor der er mange løver, er der kun få vilde hunde.
Det er kun den dominerende han og hun i flokken der får hvalpe. Resten af flokken hjælper parret med at opfostre og passe hvalpene. Når flokken går på jagt efterlades hvalpene med et medlem af flokken til at passe på dem.



 Ugens naturfoto – Coral Grouper

Coral Grouper fanget af en fisker, som jeg var ude at sejle med i farvandet ud for Burma

Coral Grouper lever ved korarevene. Det er en rovfisk med meget skarpe tænder. Fiskerne fanger disse flotte koralfisk, som vi andre holder af at kikke på, når vi snorkler eller dykker.
Ifølge legenden var grouper den første fisk med gælder. Det var fordi den slugte en smuk pige, som den elskede. Pigen havde skarpe skaller med, som hun kunne skære slidser i fiskens krop med og svømme ud i friheden.



 Flodhesten er afrikas farligste dyr.

Flodhesteungen går på land medens mor holder øje.

Flodhesteungen går på land medens mor holder øje.

Det siges, at flodhesten dræber omkring 3000 mennesker om året. Dette skyldes hovedsagelig, at flodhesten er meget territorial, det vil sige, at den er meget aggressiv, når den forsvarer sit territorium. Specielt når den har unger, skal der passes ekstra på.
Flodhesten har et voldsomt bid. Hjørnetænderne i undermunden kan blive op til en ½ meter, og den kan med lethed bide en krokodille midt over. Flodhestene og kodillerne lever normalt fredeligt sammen, men når flodhestene har unger, accepterer de ikke krokodiller i nærheden.
Flodhesten kan veje over 3 tons, og er trods sin store kluntede krop hurtig både på land og i vandet, hvor den tilbringer den meste af dagen. Normalt ser man dem ligge i floden eller vanhullet med kun hovedet i vandskorpen. Den kan dog være dykket ned i helt op til ½ time.
Om aftenen og natten går den på land for at fouragere. Den kan gå op til 10 kilometer for at få spist de ca. 40 kilo, den sætter til livs i døgnet.
Fra det hus vi boende i tæt på Krüger Nationalpark og Crocodile River, så vi dog næsten hver dag flodheste gå på land for at æde.
Flodhestene afmærker deres territorium med deres afføring. Den bruger halen som den svinger frem og tilbage, og på den måde spreder afføringen i området. Den bruger også denne metode til at afmærke ruten, når den går på land og græsser, så den kan finde tilbage til floden eller det vandhul, hvor den opholder sig om dagen.

Du kan se flodhesten markere sit territorium på nedenstående film.

 



 Ugens naturfoto – vandfald

Vandfald kan være rolige og charmerende som Kuang Si vandfallet nær Luang Prabang i Laos.
Eller de kan være voldsomme og barske som Tannfossen nær Åre i Sverige.

Unavn



 Sælerne har respekt for havørnen

Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter.

Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter.

Foråret er kommet til Avnø. Luften genlyder af lærkesang, og viberne laver deres volter ud over de mange vådområder, der er kommet på Avnø. Små flokke af stære flyver rundt på området. Det er midt i marts. Vejret er lidt diset med solskin og 14 graders varme. 2 rådyr står ud på engen og spejder op mod mig. Da jeg kommer for tæt på, skynder de sig ud i rørskoven.
På vejen ud til Nokkeskoven, kommer der en lille flok traner svævende ind over området. Lidt tidligt syntes jeg, trækket over Østersøen plejer først at komme sidst i marts og først i april. Det kan være at det varmere klima gør, at de ikke flyver så langt sydpå som tidligere. Trækket plejer også at gå mere østligt op over Møn og Nyord.
Ude ved fjorden høres pibeændernes karakteristiske pibende stemme, og gravandehannerne jagter hinanden. Også strandskaderne er kommet. De går og leder efter sandorme i det lave vand.
Ude i fjorden ligger der omkring 150 sæler og hviler sig på stenene. Det er meget lavvandet, så de har lidt besvær med at komme til de gode sten. Pludselig kommer en havørn trækkende op over revet. Alle sælerne går i vandet. Havørnen kan normalt ikke klare en sæl, men de har respekt for den store fugl. Den sætter sig på en sten på revet og begynder at pudse sig. Efter nogen tid på stenen letter den dog igen, tager en kort runde over revet og flyver derefter over mod Knudshoved Odde. Sælerne har travlt med at komme tilbage til deres sten.
Det er ikke blot fuglene, der kommer til Avnø. Der var også besøg af 9. klasse fra Sofiendalskolen i Haslev, som havde udeskoledag på Avnø. Det er jo bedre og sjovere end ”rumpe til bænk” undervisningen.



 Ugens naturfoto – Knæler


Knæleren er et rovinsekt, der fanger sit bytte med forbenene, hvorefter den fortærer det fra en ende af. Det siges, at hunnen kan finde på at fortære hannen efter paringen.



 Et termitbo er næsten lige så hårdt som beton.

Termitbo i Krüger Nationalpark. De er ofte placeret omkring en busk eller et træ.

Termitterne bygger deres bo af jord, som de blander med spyt og ekskrementer. Når det tørrer, bliver boet næsten så hårdt som beton. Boet over jorden kan være op til 7 meter højt, men det, der er under jorden, er som regel meget større.
Det der rager op over jorden er en del af boets klimaanlæg. Termitterne har behov for, at der er en konstant temperatur i boet. Dette gør, at de kan være aktive på tidspunkt, hvor andre insekter må være inaktive, på grund af kulde, tørke etc..
Der findes ca. 2000 termitarter. De lever af døde plantedele. En del termitter lever af svampe, som de dyrker nede i boet på de døde plantedele. Også af den grund skal der være et bestemt klima i boet.
Termitterne i Krüger Nationalpark er mellemstore insekter. Der findes i boet flere størrelser, alt efter hvilken funktion de enkelte termitter har. Dronningen bliver omkring 1 cm lang, og kan lægge 1000 æg i døgnet. Soldaterne er noget mindre nemlig omkring 6 mm, og arbejderne er de mindste med en størrelse på omkring 4 mm.
Der kan være mange tusinde termitter i et bo. Ud over dronningen og kongen vil 5% af termitterne i boet være soldater, og resten arbejdere. Medens termit- konger og dronningerne sværmer kan de se, men ellers er termitterne blinde, og de bruger derfor deres lugtesans til at finde føde, og til at bekæmpe deres fjender.
Deres værste fjende, som er jordsvinet, kan de dog ikke klare sig imod. Dette kan med sine kraftige skarpe kløer åbne et termitbo og kan med sin 40 centimeter lange klæbrige tunge hente mange termitter op af boet. Efter et sådant angreb, vil termitterne dog hurtigt gå i gang med at udbedre boet.
Lige uden for nationalparken stødte jeg på et bo, hvor det var muligt at stikke kameraet ned i.

Tryk på filmen herunder også få et kik ned i termitboet.



 Ugens naturfoto – Woodland Kingfisher

Woodland Kingfisher fotograferet i Krüger Nationalpak

Denne isfugl er ret almindelig i tropisk afrika. Vi så den flere gange i Krüger Nationalpark i Sydafrika.
Til forskel fra andre isfugle, lever den ofte langt fra vand, hvor den fanger insekter på jorden og i træerne.



 Girafferne er nogle af afrikas mest aparte og imponerende dyr.

Girafferne er verdens højeste dyr. Her er de på en vej i Krüger Nationalpark, og vi må pænt vente til det passer dem at gå til side.

Girafferne er verdens højeste dyr. Her er de på en vej i Krüger Nationalpark, og vi må pænt vente til det passer dem at gå til side.

I Krüger Nationalpark er der ca. 7.000 giraffer. På verdensplan menes der at være omkring 130.000 giraffer. Der findes 9 forskellige girafarter.
Giraffer er verdens højeste dyreart. Voksne hangiraffer kan blive op til 5½ meter i højden. Giraffens lange ben, hvor forbenene er længere end bagbenene gør det besværligt for dem, at komme ned med hovedet, når de skal drikke.
De lever hovedsagelig af akacietræernes blade, og her kommer højden dem til hjælp. Akacietræerne er forsynet med lange torne, men giraffens lange tunge er i stand til at komme ind til bladene uden at blive stukket af tornene.
I den tørre tid, når der ikke er blade på træerne, kan de også nøjes med savannens græs.
Giraffer føder deres unger stående, så det er et langt fald for det kun 2 meter høje nyfødte girafføl, inden det rammer jorden. Allerede efter 10 timer, er girafføllet i stand til at følge flokken.
De sorte hår i giraffens hale betragtedes tidlige af befolkningen med ærefrygt, idet de mente, at hårene indeholdt trolddomskraft. Det kan da heller ikke have været hverdagskost, at gå rundt og klippe hårene af girafhalerne.
Hannerne kan i parringstiden udkæmpe drabelige kampe. Det overværede vi på en af vore ture i parken. Det er dog sjældent, at de påfører hinanden alvorlige skader.

Du kan se hangirafferne slås – klik på filmen neden for:



 Ugens naturfoto – White-fronted Bee-eater.

Den hvidhalsede biæder, er en af de flotteste biædere i Krüger Nationalpark i Sydafrika. Denne har jeg dog fotograferet lige uden for Parken.

Den hvidhalsede biæder, er en af de flotteste biædere i Krüger Nationalpark i Sydafrika. Denne har jeg dog fotograferet lige uden for Parken.



 Glenten en altædende social fugl.

Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.

Den røde Glente er en elegant flyver, som er let genkendelig med sin kløftede hale.

I Vordingborg kommune findes der efter mit kendskab kun et enkelt ynglende glentepar. Vi ser dem dog ofte, når de trækker gennem kommunen på forårs og efterårstrækket. Et af de gode steder at se trækket fra er Høje Møn, hvor man specielt på efterårstrækket kan se mange glenter trække ud fra Møns Klint.
Helt tilbage i stenalderen var glenten almindelig i Danmark. Dette har man konstateret ved fund af dens knogler i datidens køkkenmøddinger. Og indtil for ca. 200 år siden, var den en ganske almindelig rovfugl i Danmark. Efterfølgende blev den betragtet som skadevoldende vildt, og blev derfor skudt eller forgiftet, indtil den helt forsvandt fra det danske landskab. Dette fordi den ind imellem kunne finde på at tage en høne, ligesom den blev betragtet som konkurrent til jægerne, og omkring 1930 var det slut med glenter som ynglefugl i Danmark.
Først i 1949 så man igen glenten yngle i her, idet et par slog sig ned på Lolland. Det var dog først omkring 1970, at glenterne i lidt større tal begyndte at yngle rundt omkring. Men den er stadig ikke en helt almindelig ynglefugl, og dens udbredelse er mest markant i det østlige Jylland.
Glenten er den rovfugl, det er lettest at genkende, på grund af den kløftede hale. Den er en smuk og elegant flyver. Den er også en fugl med et meget varieret spisekort.
Parret der etablerede sig på Lolland, blev meget nøje overvåget, og de føderester. man fandt under redetræet, blev undersøgt. Det var der fra man fandt ud af glentens omfangsrige menukort. Man fandt rester af pindsvin, lækat, hare, rotte, rådyr, gravand, gråand, hvepsevåge, fasan, vibe, stormmåge, hættemåge, stor flagspætte sanglærke, allike, skovskade, solsort, stær, gråspurv, høne, kalkun, due og skrubtudse. Desuden fandt mans også rester af ko, får, og rødspætte. Noget af det har den ikke selv fanget, idet den også spiser af de ådsler den kan finde.
Glenten holder til i det åbne kulturlandskab, hvor den bygger sin rede i småskove. Den flyver helt op over 40 kilometer fra reden i sin søgen efter føde.
At glenten er en social fugl, kan ses uden for yngletiden, hvor glenter ofte samler sig i en større gruppe for at overnatte sammen.
Er vinteren mild, er det ikke alle glenter der flyver til vinterkvarteret i Frankrig og Spanien. Hvis vejret er til det bliver nogle tilbage. Således har man i de sidste 3 år kunne se en flok glenter fra ca. 15 til 30 stykker sove sammen i Vestsjælland syd for Jyderup.

En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden

En flok glenter samlet i et træ nær Sønderød før de går til ro i et lille skovstykke i nærheden



 Ugens naturfoto – Afrikansk fiskeørn

Afrikansk fiskeørn fotograferet ved vores besøg i Krüger Nationalpark i Sydafrika.



 Mosehornugler boltrer sig i denne tid på Avnø

Mosehornuglen jager på Avnø

Mosehornuglen jager på Avnø

Mosehornuglerne har holdt til på Avnø siden sidst i december, således blev der set 4 den 14. januar.
Mosehornuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men ses på træk og som vintergæst. De få ynglepar, der er, yngler hovedsageligt i det sydvestlige Danmark.
Mosehornuglerne foretrækker blandt andet strandeng med lav vegetation, hvorfor Avnø er en glimrende lokalitet for denne fugl. Den placerer sin rede på jorden i det høje græs uden at gøre for meget ud af den. Når ungerne er halvvoksne forlader de reden, og man kan så finde dem vandre omkring i en afstand af op til 100 meter fra reden. De bliver dog stadig fodret af forældrene. Kommer man for tæt på reden eller ungerne angriber mosehornuglen, og så gælder det om at holde på hatten, for ellers bliver den revet af. Det vil blive spændende at se, om mosehornuglen kunne finde på at slå sig permanent ned på Avnø.
Til forskel for de fleste andre ugler, er mosehornuglen dagaktiv, og kan iagttages når de med deres bløde regelmæssige vingeslag kommer flyvende hen over Avnøs åbne landskab. Ind i mellem stopper de op og står og ”muser” over et eventuelt bytte, der sandsynligvis er en markmus, som er deres foretrukne byttedyr, den kan dog også tage insekter og mindre fugle.

 



 Ugens naturfoto – Tusindben fra Laos

I troperne er tusindbenen noget større end herhjemme - dette traf vi på i Laos.

I troperne er tusindbenen noget større end herhjemme – dette traf vi på i Laos.



 Ca 125 hvaler strander hvert år i Danmark

Marsvinet er den mest almindelig hval i Danmark. Her er det marsvinet Eigil fra Fjord & Bælt i Kerteminde.


Hvert år bliver der fundet ca. 125 døde hvaler langs de danske kyster. De fleste er marsvin, men også hvidnæser, delfiner, vågehvaler og sågar kaskelothvaler og finhvaler strander på vore kyster. For de store hvalers vedkommende er det hvaler, der forvilder sig ind i de danske farvande, og sikkert ikke kan finde ud igen. I Danmark har vi nemlig kun en hvalart der naturligt opholder sig i de indre danske farvande nemlig marsvinet.
Den sidste optælling foretaget i 2005 viste, at der var ca. 11.000 marsvin i Bælthavet. Det er dog en tilbagegang fra 28.000 i 1994. I 2005 blev der talt 55.000 marsvin i farvandene omkring Danmark.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet blev der fanget mange marsvin. Flere stednavne minder om områder hvor der blev fanget marsvin. Lokalt har vi Svinø i den nordlige ende af kommunen. Her var der 2 gårde, der sammen satte et 340 meter langt garn ud fra kysten. Når så marsvinene fulgte sildestimerne langs kysten, blev de fanget i garnet, hvor de omkom. Således blev der i 1891 i perioden 30. marts til 18. maj her fanget 9 marsvin. Disse blev så smeltet om til tran, som blandt andet blev brugt til smørelse. Marsvin ses stadig i Karrebæksmindebugten, hvor jeg selv har set dem. Også i Storstrømmen bliver de observeret. Senest er der en melding om 5 stk. set ud for Pedersværft.
Tidligere fisker Teddy Andersen fra Vordingborg fortæller, at han på sine sejlture ofte observerede marsvinene. Og han har i sin tid som fisker ofte måttet løfte marsvin ud af sine bundgarn langs med Knudshoved Odde. Heldigvis går marsvinene ikke til i disse garn, værre er det med fiskeri med nedgarn, som er flere kilometer lange garn, som ankres op ved bunden. Marsvinene bliver viklet ind i garnet, og her drukner de.
Marsvinene er den mindste hval der findes. Hunnen er størst, og bliver op til 1,7 meter, hannerne kun op til 1,6 meter. Marsvinene kan leve op til 25 år. De ernærer sig hovedsagelig af fisk, som den lokaliserer ved hjælp af ekkolyde ligesom flagermusene. Marsvinene lever i mindre flokke bestående af 2 til 8 dyr.

Signaler fra marsvin nr. 17776 sporet ved hjælp af en satellitsender placeret på dens rygfinne


Hvalernes liv er i sagens natur svært at kortlægge. Derfor har forskerne udstyret omkring 100 marsvin med satellitsendere, så man kan følge deres færden. Man kan følge disse marsvins færden på ”WWW. http://harbourporpoise.trackit.cubitech.dk/main”. Formålet med projektet er blandt andet, at finde ud af hvilke havområder man skal beskytte for at tilgodese marsvinene, som er presset af den øgede skibstrafik, hvis støj generer marsvinenes ekkolyde, ligesom fiskerne jo fanger en del marsvin i deres garn.
Man ved ikke meget om marsvinebestanden i Østersøen. I et forskningsprojekt har man derfor placeret 300 masvineklikdetektorer ud over det meste af Østersøen, som kan opfange marsvinenes kliklyde, så man på denne måde at kan få data om bestanden.



 Ugens naturfoto – Regnspover på Avnø

På trods af at vi er midt på vinteren, er der stadig regnspover på Avnø.



 Tonlesapfloden i Cambodia – en flod der løber begge veje.

Denne mor og hendes 2 døtre mødte vi ude på ”søen”, hvor de havde gang i fiskeriet.

Denne mor og hendes 2 døtre mødte vi ude på ”søen”, hvor de havde gang i fiskeriet.

Tonlesap er godt nok en flod, men også en sø. Den er en biflod til Mekongfloden. Her finder man et meget specielt naturfænomen, nemlig en flod der løber begge veje. Den er 100 kilometer lang. I tørtiden er den kun på 2700 km2, medens den i regntiden svulmer op til 16.000 km 2. Det er den største ferskvandssø i Sydøstasien.
Hvor floden i tørtiden løber ud i Mekongfloden, sker det modsatte i regntiden, hvor vandet fra Mekongfloden løber ind i Tonlesapfloden/søen. I tørtiden er søen ca. 1 meter dyb, medens den i rengtiden bliver op til 9 meter dyb.
Mekongfloden og Tonlesapsøen har en stor biodiversitet, og betegnes som et af de fiskerigeste steder på jorden. De rummer op til 1500 arter, og fiskeriet her er meget givtigt, og giver befolkningen en stor del af den protein, de har brug for.
De store oversvømmelser i regntiden, fører også en masse frugtbart sediment med sig. Dette sammen med det givtige fiskeri har været grundlaget for de tidligere store kulturer her, blandt andet kulturen omkring Angkor Wat med de fantastiske mange gamle templer.
Ude på søen bor der specielt mange Vietnamesere i deres Husbåde. Også politistationen, købmanden og skolen er placeret på både ude i søen, så eleverne sejler selv hen til skolen. De ror her på en speciel måde, idet de sidder foran i båden og padler den fremad. Befolkningen lever hovedsageligt af fiskeri i søen, de holder dog også grise og høns på deres husbåde.
De ”fastboende cambodjanere” på land rundt om søen, må hvert år inden regntiden sætter ind, bære deres små hytter mange kilometer længere ind i landet, for så at bære dem tilbage, når søen trækker sig tilbage. De lever også af fiskeri, men dyrker desuden den frugtbare jord i tørtiden.
Vis Tonlesapfloden/søen på et kort

 Mange vietnamesere lever i deres husbåde ud på søen. Her holder de også grise og høns.

Mange vietnamesere lever i deres husbåde ud på søen. Her holder de også grise og høns.



 Ugens naturfoto – Kalkun upstate New York

Vild kalkun

Vild kalkun

I USA lever der vilde kalkuner. Denne har jeg fotograferet nær Rhinebek Up State New Yourk. Kalkuner er den mest almindelige julespise i USA. Der er forskellige jagttider for forskellige områder, og der må kun skydes 1 eller 2 i hvert område, og man skal købe en tilladelse for at skyde dem.



 Store fisk i Mallings Kløft

Biolog Jimmy Spur Olsen viser gydepladser ude i bækken.

Biolog Jimmy Spur Olsen viser gydepladser ude i bækken.

Vordingborg Kommunes Natursekretariat havde lørdag eftermiddag den 10. december inviteret til tur ved Stensby Møllebæk for at se på havørrederne i bækken med biolog Jimmy Spur Olsen og naturvejleder Elise Hvelplund som turledere.
Omkring 50 mennesker var mødt op til den spændende tur trods blæsevejret. Turen startede med at man gik ned i Mallings Kløft, som gennem årtusinder har gravet sig ned i landskabet. Her fortalte Jimmy om restaureringen af bækken, hvor man blandt andet havde fjernet de spærringer, som de tidligere vandmøller havde udgjort og samtidig fritlagt 2½ kilometer af bækken længere oppe, der ellers var rørlagt.
Vagn Nielsen fra lokalarkivet fortalte, at der 1671 var 5 vandmøller langs bækken, blandt andet en stampemølle og teglværksmølle. Resterne fra møllerne havde indtil restaureringen umuliggjort fiskenes vandring op i gennem vandløbet.
På turen op langs vandløbet viste Jimmy flere gydepladser, hvor man kunne se hvordan ørrederne havde gravet huller i bækken for at lægge deres æg, og senere dækket dem til igen. Ja der blev sågar set en ørred der var i gang med gydningen i det lave vand.
På spørgsmålet om, hvad der var ørredernes værste fjende i vandløbet, fortalte Jimmy, at det faktisk var det sand, som kom ud i vandløbet via dræningsrør fra markerne, da dette kunne dække gysepladsen, så de små ørreder ikke kunne komme op i vandet når de blev klækket.
Efter turen langs med bækken, demonstrerede Jimmy hvordan man el-fiskede, for på den måde at kunne se, om ørrederne nu også kunne komme op i bækken. Der blev fanget nogle små fisk, men også en stor hanørred blev fanget og taget op i en balje, Og specielt børnene, men også de voksne stimlede sammen om baljen for at se nærmere på fiskene medens Jimmy fortalte om dem.



 Ugens naturfoto – at svømme med delfiner.

delfinret

At svømme med delfiner er en helt fantastisk oplevelse. Det prøvede jeg for et par år siden.



 Hvorfor vindmøller i den flotteste natur?

De 3 nuværende møller ved Nylands Mose med Dybsø Fjord, Enø og Dybsø i baggrunden. De nye møller skal være ca. 2½ gange så høje.

Som tilhænger af alternativ energi som vindkraft biogas etc. og samtidig glad for den smule natur vi har i Danmark, bliver man gang på gang overrasket over, at politikkerne foreslår disse anlæg placeret ude i den flotteste natur.
Således også, når Næstved Kommune ønsker at placere 3 kæmpevindmøller i Nylands Mose, som ligger ud til Dybsø Fjord. Området, som møllerne skal placeres i, er samtidig et potentielt naturgenopretningsomåde, som beskrevet i et tidligere forslag til Kommuneplanen, og området ligger op til Natura 2000 område, som er særlig beskyttet natur.
Natura 2000 området, der består af Karrebæk Fjord, Fladstrand (ved Gavnø) og Dybsø Fjord, vil af regeringen få tilført midler til at bevare og beskytte naturen. Områderne er udvalgt fordi de er unikke i Europa. Det er derfor uforståeligt, at der skal anbringes kæmpemøller her.
Disse møller vil fuldstændig dominere det flotte lagunelandskab, og selv om der ikke er mange nære naboer, er der mange mennesker, der sætter pris på den uforstyrrede natur rundt om fjordene.
Det gamle Storstrøms Amt har tidligere udpeget Smålandsfarvandet med de nære kystområder til et større uforstyrret landskab, hvor man foreslår, at når de nuværende møller er slidt ned og taget ud af brug, skulle der ikke kunne opstilles nye vindmøller.
Vindmøller er en god ting, men det er ikke nødvendigt at placere dem i de mest naturskønne områder.



 Ugens naturfoto – tusindvis af bramgæs

Tusindvis af bramgæs

Her står tusindvis af bramgæs på en mark tæt ved Avnø Naturcenter.

Hvis du vil se et lidt større billede, kan du klikke på billedet.



 På fisketur med fiskerne på Bali.

På tur med fiskerne på Bali. Efter ca. 3 timers sejlads vender vi hjem igen.

HAVETS NATUR OG RESSOURCER ER UNDER PRES.
Det er ikke blot naturen på land, der er under pres i disse år, også havets natur og ressourcer er under pres. Det stigende fiskeri, miljøgifte, for meget udledning af næringsstoffer og den globale opvarmning presser den naturlige balance i havet. Forskere mener, at inden for de næste 100 år kan havet stort set være tømt for fisk, hvis der ikke gøres noget.
Mange steder foregår fiskeriet i pagt med naturen. På Bali var jeg ud og fiske med en fisker i hans udriggerbåd. Hver morgen sejler fiskerne af sted ud mod solopgangen. Efter båden har de en lang line med kroge. Efter et par timers sejlads vender de stævnen hjemad. På turen fanger hver båd 8-10 fisk, og det lever de af.
I Indien har jeg oplevet hvordan man fra en båd sætter nettet ud i en bue fra kysten, hvorefter man går i land og haler garnet ind. Der er ca. 15 til 20 fiskere beskæftiget med at sætte nettet ud og hive det ind igen. På den måde fanger de nogle små fisk, men ikke mere end hvad der kan være i en murebalje, det kan de knapt leve af.
Det er ikke den slags fiskeri der tømmer havene, men derimod det industrifiskeri der foretages med de store kuttere med deres meget effektive fiskeredskaber, som fanger rub og stub, også fisk der ikke kan bruges, og derfor kaster i havet igen. Det menes at op til 90% af verdens fisk er forsvundet siden 1950.
Foruden de manglende fisk, giver ubalancen i havet sig også til kende ved en stigende invasion af gopler, der tager for sig af fiskelarverne, og dermed er med til at bestandene ikke kan regenerere.

8 fisk fangede vi den morgen.



 Ugens naturfoto- Lille Skallesluger

lille skallesluger

Lille Skallesluger kommer på besøg om vinteren fra det Nordlige Skandinavien.



 Fra Vejløskoven kan man få et kik til havørnene.

Havørnen ved bytte omgivet af krager.

Havørnen ved bytte omgivet af krager.

Vejløskoven sydvest for Næstved kan give gode naturoplevelser også om vinteren. Fra Næstved køres mod Gavnø og videre gennem Vejlø by ud til skoven. Her svinges til højre ad skovvejen, som går gennem skoven ud til kysten, hvor man kan parkere.
Skoven ligger her oven for en høj klintekyst, som giver et godt overblik over fjorden, specielt om vinteren når bladene er faldet.
Man kan nu vælge at gå til venstre langs klinten, hvorved man kommer ned til den stenede strand, hvor man kan gå en tur langs stranden.
Man kan også vælge at gå til højre og følge klintekanten til enden af skoven, hvor man får et godt kik over til Gavnø. Her kan man ofte se havørnene sidde i fyrretræerne ovre på den anden side af Karlsgab som farvandet mellem Vejlø og Gavnø hedder. Det forbinder Krageholm Strøm med Fladstrand.
Er der is på fjorden, vil der her ofte være en våge med mange fugle i. Dette benytter havørnene sig af, og fanger nogle af de mest udmattede fugle hovedsagelig blishøns. Et havørnepar har i flere år ynglet på Gavnø. Parret har i perioden 2003 til 2010 fået 10 unger på vingerne.
Om vinteren er det også lettere at få øje på spætten, når den sidder og hakker op i træerne, ligesom man kan spotte træløberne nu, når der ikke er blade på træerne.
På klare dage kan man når solen går ned få et flot syn med de forkrøblede træer i silhuet mod solen.
Vis Vejløtur på et kort



 Ugens naturfoto – Manden og havet

Vesterhavet i oprør. I naturens optik er vi ikke ret store.



 Vi er herre over naturen på godt og ondt.

Yvonna ved vores besøg på Swedagon Pagoden i Yangon Burma.

Mennesket er det mest intelligente dyr på kloden. Dette har sat os i stand til at blive herre over naturen på godt og ondt. Forbruget af klodens natur og naturressourcer accelerer med den stigende befolkning på kloden. Dette sammen med den globale opvarmning, lægger ekstra pres på grundlaget for vor eksistens.
Menneskene har jo til alle tider søgt svar på vores eksistens, og i det omfang vi ikke umiddelbart har kunnet give svar, har vi søgt svarene i det religiøse. Helt tilbage i fortiden var medicinmanden men sine besværgelser og tilbedelsen af ånder en magtfaktor. Senere opfandt vi mennesker diverse guder, som vi mente havde svaret på vores eksistens. Og der blev brugte mange resurser på at ære disse guder, som det blandt andet kan ses på den guldbelagte Swedagon Pagode i Yangon, som er bygget for over 1000 år siden. Men bønner til guderne slår dog heller ikke til i dag.
Religiøse kræfter specielt i USA har stadig utroligt magt, og sammen med kortsigtede kapitalinteresserne i det meste af verden, lægger de hindringer i vejen for de nødvendige tiltag for at rede kloden for os mennesker.
Naturen som sådan var måske bedst tjent med, at vi ikke var her. Skulle vi med vores manglende handling, gøre kloden ubeboelig for mennesker, vil naturen hurtigt tage over og slette sporene efter os.
Så galt vil det selvfølgelig ikke gå, på et eller andet tidspunkt, når vi når til sidste udkald, vil det gå op for befolkningerne, at der må gøres noget. Når vi kan bygge bygninger som Swedagon Pagoden, flyve til månen etc. Kan vi selvfølgelig også løse problemerne omkring vores natur, klima og ressourcer. Desværre må vi nok se i øjnene, en del biodiversitet er gået tabt, inden vi når så langt.



 Ugens naturfoto – Motmot

Motmot i Costa Rica

Motmoten har jeg fotograferet i Monteverdes tågeskov i Costa Rica. Motmotter har lange haler. Hannens hale er lidt længere end hunnens. Motmotens halefjer i enden er svage, og falder ofte af, og efterlader et bart stykke.



 At sove med gæs

Morgen ved Rågø - omgivet af fugle.

Morgen ved Rågø – omgivet af fugle.

Gæssene har været i stor fremgang de senere år. Det gælder ikke blot vores hjemlige grågås, hvis antal nærmest er eksploderet, men også vores gæster, såsom bramgæssene, canadagæssen, og de små knortegæs.
Grågæssene yngler du i næsten ethvert lidt større vandhul/sø. Grågåsen er vores største gåseart. Grågåsen var almindelig i midten af 1800 tallet, men på grund af intensiv jagt var bestanden omkring 1900 tallet nede på ganske får par. Grågåsen blev derfor fredet i yngletiden, og bestanden begyndte langsom at stige. Omkring 1970 var der ca. 2000 par i Danmark. Nu menes det, at der er op mod 10.000 par. Gæssene regnes for meget kloge og sky fugle. De lever sammen med den samme mage i mange år.
I Vordingborg Kommune yngler de mange steder. Ved Ugledigesøerne ser man hvert år mange grågæs, ligesom de yngler på Avnø og Nyord, ud over en lang række mindre lokaliteter.
Både de gamle egyptere og grækere spiste og holdt gæs. Allerede i stenalderen spiste vi gås her i Danmark. Og da man begyndte at dyrke jorden gjorde man også her gæssene til tamdyr, så man ikke behøvede at jage dem, og den hører til et af vore ældste tamdyr. Den er også gået hen og blevet vores foretrukne ret til julemiddagen.
De gæs, der yngler i Danmark, overvintrer i Holland og Sydspanien. Et mindre, men stigende antal grågæs bliver i Danmark vinteren over.
Ud over vores hjemlige gæs, har vi både på forårstrækket og efterårstrækket besøg af store flokke bramgæs, canadagæs og knortegæs.
I skrivende stund er der på Svinølandet og Avnø flere tusinde Bramgæs, et syn som for ganske få år siden var ganske usansynligt. Det er værd at køre ud og opleve. I den danske del af vadehavet syd for Rømødæmningen opholder der sig omkring 55.000 bramgæs om foråret, inden de flyver til deres normale ynglepladser i det arktiske.
Eksplosionen i bestanden har dog medført at bramgæssene er begyndt at yngle sydligere, og på Saltholm er der nu omkring 1000 ynglepar. Når bramgåsebestanden er nået dette omfang, skyldes det, at de har fået fred og ro såvel hvor de yngler, som i deres vinterkvarter.
En anden gåseart som er i stor fremgang, er den lille knortegås. Det er ikke en gås vi ser meget til, da den hovedsageligopholder sig ud på det åbne vand, når den er her. Her lever den af det ålegræs der flyder rundt i vandoverfladen om efteråret.
Jeg var for nylig på en 3-dages sejltur til Rågø nord for Den Lollandske kyst, og på denne tur stødte jeg hele tiden på små flokke af Knortegæs, blandt andet var der mange langs Knudshoved Odde. Fremme ved Rågø overnattede jeg her mellem tusindvis af grågæs, bramgæs og knortegæs, som knevrede løs hele natten, så det blev ikke til megen søvn.



 Ugens Naturfoto – Korsedderkop

En meget stor korsedderkop.



 SVAMPE – DET ER UMULIGT UDEN

Svampe kan være meget smukke som denne Ametysthat

Uden svampe ingen øl, uden svampe intet brød etc..
Svampe er ellers ikke noget jeg i min færden i naturen har interesseret mig meget for. Men nogle svampeture med DN’s formand i Vordingborg Martin Vestergaard har åbnet mine øjne for disse meget ejendommelige væsner i vores natur.
Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene lige så meget i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere. I Danmark kender man til ca. 4000 svampearter.
Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele. Nogle er dog også i stand til selv at slå et træ ihjel. Uden svampene ville vi drukne i dødt plantemateriale.
Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for, når de bl. a. nedbryder dødt plantemateriale. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
De svampe, vi ser ude i skoven, er svampens frugtlegeme og er som regel kun 1/10 del af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder kaldet mycelium, der gennemvæver jorden eller dødt væv. I en cm2 jord kan der være 50 kilometer mycelium, der altså består af meget tynde tråde.
Svampene formerer sig hovedsageligt ved hjælp af sporene, som fra frugtlegemet bliver spredt i millionvis ved hjælp af vinden.
Mange svampe lever i symbiose med bestemte træer, og jo mere næringsfattig jorden er jo flere svampe er der. Svampen får sukkerstoffer fra træet, medens træet får mineraler fra svampen. Svampenes frugtlegemer ses hovedsageligt efterår og vinter, hvor luftfugtigheden er høj. I år har det dog været tidligere på grund af den megen regn.
Svampene har til alle tider betydet meget for os mennesker, og det ikke blot de svampe vi spiser, men en lang række svampe er ganske uundværlige. For eksempel er Penicillin, som vi bruger mod infektioner, udvundet af en sæksvamp. Uden gærsvampe intet brød, og ingen øl.
Mange svampe spises foruden af os mennesker af snegle og svampemyg, og snegle kan sagtens spise svampe, der er giftige for os. Vil du sikre dig, så tag en svampebog med ud, når du plukker svampe.
Nogle af de lækreste spisesvampe er kantarellerne. Kantarelsamlerne afslører ikke gerne deres favoritsteder for indsamling af denne lækre svamp. En anden skattet spisesvamp er Carl Johan svampen, opkaldt efter den svenske konge Karl Johan XIV, som holdt meget af at spise denne svamp.



 Ugens Naturfoto – traner

Traner i Nordtyskland

Traner i Nordtyskland

Det er nu igen tid til tranetrækket sydpå. Du kan se mere om tranetrækket ved at søge på “traner zingst”.



 Mosehornugle og traner ved Kostræde Banker

Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.

Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn.

I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.

Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.

Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.

I mosen finder man også orkideen majgøgeurt. Blandt andet for at lave naturpleje til gavn for den, men også for resten af bitopen, går der om sommeren køer på området. Nærmest Kostræde Banker, har nogle beboere dannet en græsningsforening, som har 3 køer gående på området. Disse bliver slagtet om efteråret, hvorefter medlemmer af græsningsforeningen kan erhverve det sunde kødfra disse køer.
Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.

                        Mosen ved Kostræde Banker



 Ugensnaturfoto – flyvende fiskeørn

fiskeørn
Fiskeørnen kommer flyvende lige over min båd på Dybsø Fjord.

Du kan se flere fiskeørnebilleder ved at klikke på billedet.

Fiskeørn

Her sidder den i et træ ved Jarskoven.



 Svampe er sukkergrise

Disse parasolhatte er meget store

Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene mere i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere.
Svampene er naturens skraldemænd, idet de omsætter de døde plantedele, som efterårets medfører. Svampene optager de næringsstoffer, som de har brug for. Det er især sukkerstofferne som svampene lever af. De næringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
Det man ser af svampen, er som regel det mindste af svampen, idet resten af svampen består af en slags rødder der gennemvæver jorden eller dødt væv. Det vi ser af f. eks. en champignon udgør kun 10% af svampen.
Svampene formerer sig hovedsageligt



 Ugens Naturfoto – Kejserguldsmed

Kejserguldsmed sættes fri.

Kejserguldsmeden er vores største guldsmed. Den er en eminent flyver, og fanger sit bytte flyvende i luften. Forvilder sig ofte ind i huset om sommeren.



 Fiskeørne på træk gennem Danmark

Fiskeørn
Fiskeørn i træ ved Dybsø Fjord.

Efterårets fugletræk gennem Danmark er i gang. Mange fugle såvel fra Skandinavien som fra Danmark trækker i denne tid sydpå til varmere himmelstrøg. Trækket øst for Storebælt foregår hovedsageligt fra Falsterbo i Sydsverige og over mod Stevns klint. Her kan man alt efter vind og vejr se mange fugle komme ind til Stevns.
Det bedste trækvejr er ved højt klart vejr med svag vind fra nord/nordvest og størst lige efter en periode med hårdt og vådt vejr. Fra Stevns spreder fuglene sig ud over det sydlige Sjælland. Nogle søger mod Stigsnæs syd for Skælskør for at trække mod Fyn. Andre drager direkte sydpå, hvor et par af de store udtræksteder er Gedser på Falster og Hyllekrog på Lolland.
Skal man se trækfugle i Vordingborg Kommune, er Østmøn og Nyord enge nogle af de gode steder, idet en del fugle tager den vej over, specielt når vinden kommer fra vest. Den 28. september 2010 blev der ved Møns Fyr opserveret 43 glenter og 90 spurvehøge.
En af de fuglearter, der i øjeblikket trækker gennem Danmark, er fiskeørnen, der overvintrer i Afrika. Som eksempler kan nævnes, at der den 31. august blev set 11 indflyvende fiskeørne på Stevns. Samme dag blev der set 8 på feddet ved Præstø fjord. Da jeg var ved Møns Fyr for nylig så jeg dog kun 1 udtrækkende Fiskeørn.
Fiskeørnen var almindelig forekommende indtil slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1800 tallet var der ynglende fiskeørne alle steder, hvor der var skov i nærheden af søer. Der har siden slutningen af 1800-tallet kun  været observeret få spredte ynglepar rundt om i landet, og ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der under 10 ynglepar i Danmark.
Man kan dog hele året træffe på enlige fugle, og jeg har flere gange set dem ved Even Sø, som kunne være et oplagt sted for et ynglepar. Det vides ikke hvorfor, der i lighed med udviklingen i bestanden af havørnen ikke er flere par i Danmark.
Fiskeørnen lever af fisk, som den udser sig fra stor højde. Den klapper derefter vingerne sammen, og lander over fisken med et plask. Den griber fisken med sine lange kløer.
I den sidst tid har 2 fiskeørne holdt til ved Dybsø fjord, hvor jeg har set dem fiske i fjorden nær Kostræde Banker, og side i udgåede træer ved fjorden, hvor de har et godt overblik. Men fiskeørnene er sky fugle. Når man kommer i en båd, kommer man dog tættere på dem, end hvis man kommer gående.
De fiskeørnereder, som jeg har set i Sverige, har alle været i toppen af store fyrretræer. Udenlandske erfaringer viser, at fiskeørnebestanden kunne øges ved opsætning af kunstige reder, samt ved at skabe ro omkring disse reder i yngletiden.

Du kan se flere naturbilleder ved at trykke på billedet af fiskeørnen.



 Ugens naturfoto – Belugahvaler ved Tadoussac i Canada

Vi så hvalerne på et Whale Watching Cruise

Den lille by Tadoussac i Canada ligger ved den nordvestlige kyst af Saint Lawrencebugten. Her løber Saguenay floden ud i bugten. Det varme vand fra floden støder her sammen med det kolde vand fra bugten. Dette skaber et rigt marineliv, bl. a. i form af krill. Derfor besøger flere slags hvaler området. Blandt andet de hvide Belugahvaler.



 Se mange sæler i august/september ved Avnø Naturcenter.

Sælen efter båd.

Sælen er nysgerrig og følger efter båden.

I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på stenrevet i Avnøfjorden. På gode dage, kan man tælle over 200 spættede sæler på revet. Revet ligger dog ca. 800 meter fra land, så medbring en kikkert når I skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten der vender opad i begge ender, er det en sæl.
Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. På Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet. Den kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum. Hannen kan blive ca. 156 centimeter og veje 75 kilo, medens hunnen er lidt mindre, nemlig ca. 145 centimeter og med en vægt på 67 kilo. De kan blive over 30 år gamle.
Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
Den spættede sæl kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.
Sælerne kommer langt omkring, ja jeg har sågar mødt dem inde på Dybsø Fjord. Når man møder dem ude på vandet er de meget nysgerrige. Man skal dog passe på ikke at forstyrre dem ude på revet. Ind imellem kan man opleve kajaksejlere der sejler for tæt på revet. Specielt i yngletiden er de vigtigt at de får fred.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.

Se sælerne slås om en sten på nedenstående film.

DSCN3201 2 (100x71)

Du kan se sælerne på guidede ture på Avnø Naturcenter.

Kontakt Avnø Naturcenter eller undertegnede.



 Ugens Naturfoto – Krumknivgræshoppe

Knivgræshoppe

Græshoppen har fået navn efter hunnens krumme læggebrod. Den har meget lange springben men små vinger.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.

 



 Du skal have koks i støvlerne hvis du møder grævlingen.

Grævling
Grævlingen uden for sin hule i en skov nord for Vordingborg. Nede i hulen havde hun 3 unger.

I gamle dage sagde man at mødte man en grævling, var det godt at have koks i støvlen, da grævlingen har et særdeles kraftigt bid, og man sagde, at den bidder til det knaser. Sandheden er dog den, at grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten.
Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der må være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune.
Det tog mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få et ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne, som først kom frem når det var så mørkt, at det var svært at fotografere dem.
Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Grævlingen er ellers et af vore mest almindelige rovdyr. Den lever dog hovedsageligt af orme, som den snuser sig frem til i mark og skov, men også insekter, æg og mindre pattedyr står på menuen. Det siges, at den kan finde 10 regnorme i minuttet.
Grævlingeboet har som regel flere udgange, men det pudsige ved grævlingens færden er, at den som oftest går til venstre, når den kommer ud af hulen og på den måde, kan man kende dens indgang fra en rævegrav. Et andet kendetegn er, at grævlingens indgang er oval mod rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.
Grævlingen, hører til mårfamilien. Dens pelshår er stive og blev tidligere brugt til barberkoste.

Se grævlingen hente redemateriale på nedenstående filmklip.



 En svømmetur over Dybsø Fjord

Lau på 12 svømmer over Dybsø Fjord.

Lau på 12 svømmer over Dybsø Fjord.

Desværre har mange skoler af økonomiske grunde sløjfet svømmeunder- visningen i skolen. Dette er en katastrofe i et land med så lang kystlinje som Danmarks. Danske børn kommer ofte til stranden, og mange kommer også ud at sejle. Det er derfor uhyre vigtigt, at børnene lærer at svømme.
Starter man med at tage børnene med i svømmehallen fra de er små, så de bliver fortrolige med vandet, er det det vigtige første skridt. Alt for mange drukner, fordi de ikke er fortrolige med vandet. At komme i svømmehallen med forældre eller besteforældre skal selvfølgelig være lystbetonet, og svømme- hallerne er da også en formidabel legeplads, og de skal såmænd nok selv lære at klare sig på det dybe vand. Efterhånden som de så bliver ældre, kan man begynde at stille krav til dem om at svømme først små, siden længere distancer.
Men en ting er at svømme langt i en svømmehal, noget andet er at komme ud på det åbne vand og være i stand til at svømme en rimelig distance.
Jeg har selv taget mine børnebørn med i svømmehallen siden de var små. De har dog aldrig gået til svømmeundervisning. De er nu 10 og 12 år, og kan svømme henholdsvis en halv og en hel kilometer i svømmehallen.
I år skulle det så vise sig, om den store på 12 kunne stå distancen på det åbne vand. Kravet var, at han skulle svømme over Dybsø Fjord. Fra Kostrædelandet til Jarskoven. Fra han kunne bunde, til han kunne bunde igen en strækning på omkring 800 meter i bølgerne. Og selvfølgelig kunne han det. En sådan tur giver tonsvis af selvtillid.



 Ugens naturfoto – Sandhveps med bytte.

Sandhveps

Sandhvepsen hører til slægten gravehvepse. Sandhvepsen fanger en foderlarve, som den slæber hen til og ned i det redehul, som den har udgravet. Den lægger derefter et æg på larven, som den forinden har lammet. Den lukker derefter redehullet igen. Gravehvepsens larve æder den nedgravede larve, hvorefter den forpupper sig for at overvintre.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.

.



 Havørnepar efterlyses

Havørn

Havørnen på sin udkigspost

Vordingborg kommune har fået et nyt havørnepar, idet parret, der i flere år har holdt til ved Even Sø, i år har flyttet deres rede fra Næstved kommune og over i Vordingborg kommune. De har i øvrigt fået en unge på vingerne. Desværre holder deres nuværende rede ikke til næste ynglesæson, da store dele af den er faldet ned.
Sidste sommer kunne man ofte iagttage et havørnepar på Avnøfjorden. Ifølge ornitologerne var parret omkring 6 år, altså kønsmodne fugle. I år har parret ikke ladet sig se, i hvert fald ikke sammen. Det er derfor sandsynligt, at parret har bygget rede et sted, og forhåbentlig lagt æg og fået unger her i Vordingborg Kommune men hvor?
Havørneparret på Tærø fik desværre ingen unger på vingerne, da deres rede igen i år faldt ned. Men mon ikke de forsøger med at bygge en ny rede på Tærø til næste år.
Måske har vi 4 par ynglende par i Vordingborg kommune, idet der foruden de førnævnte også er et par, der jævnligt ses på Nyord.
Med Danmarks længste kystlinje er der basis for flere par langs vore kyster. Da vi også er begavet med skove langs kysten, er der muligheder nok, for at ørnene kan slå sig ned.
Den store rovfugl holder aldrig op med at fascinere mig. Og når jeg på min færden i naturen observere den, er dagen reddet. Havørnene kommer langt omkring, og nogle gange kan det blot være et spørgsmål om at kikke op, og det behøver ikke at være ude i naturen, jeg har blandt andet set den svæve over Præstø by. En anden gang svævede den over Vordingborg-Næstved landevejen. Nogle gange når man står og iagttager, at den skruer sig op, kommer den så langt op, at man ikke mere kan se den. Den er dog svær at komme tæt på, da dens syn er formidabelt. Havørnen vil fra ca. 2 kilometers højde kunne se en fisk i vandoverfladen.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på ovenstående billede.



 Ugens naturfoto – nu er det sommerfugletid

Nældens takvinge og dagfugleøje tager for sig af retterne.



 Snorkeltur med hvalkig

Denne pukkelhval med unge så vi i Stillehavet ud for Costa Rica.


Pukkelhvalen er udbredt over hele kloden. Vi får somme tider også besøg af den i de danske farvande. En del pukkelhvaler kommer til kystegnene omkring Mellemamerika for at føde deres unger. Pukkelhvalerne bliver ca. 15 meter lange og kan veje op til 30 tons. Det er en bardehval, der lever mest af smådyr (krill), men den kan også spise fisk.
På en ferie i Costa Rica tog vi ud for at snorkle ved øen Cano, som ligger ca.30 kilometer fra Costa Ricas kyst ude i Stillehavet. På hjemvejen støtte vi på en pukkelhval med en unge.
Normalt dykker hvalerne jo langt ned, og det varer så noget, før de kommer op igen. Men når de har unger dykker de ikke så langt ned. Først kommer ungen op, og derefter moderen. Det var derfor let at have kameraet klar, når de kom op. I ca. 20 minutter fulgte vi parret. Længere er det ikke tilladt at følge dem, da de selvfølgelig ikke må forstyrres for meget.
Ved øen var snorklingen god. Og det selv om havstrømmen El Nino, der sidst i halvfemserne var særlig varm, havde medført en koralblegning. Blandt andet var der mantaer (djævlerokker), havskildpadder, ligesom jeg også så en pigrokke med en hale på ca. 3 meter, samt en masse koralfisk.
På tilbagevejen gennem mangroven stødte vi på krokodiller, aber og en svalehaleglente.



 Ugens naturfoto – Soldug i Holmegaards Mose

Soldug med bytte

Solduggen er en kødædende plante. Dens blade har kirtelhår med dråber, hvor i insekter og andre smådyr bliver klistret fast. Dyrene drukner i dråberne. Disse dråber indeholder enzymer os syrer, der kan nedbryde byttet. Planten fordøjer derefter byttet.



 Klyder på Avnø

Klyder på Avnø

Klyder på Avnø

Klyderne raster på Avnø. I år har de ikke som sidste år ynglet på Avnø.



 Ravnstrup Sø – en lille naturperle.

Et kik ud over Ravnstrup Sø.

Et kik ud over Ravnstrup Sø.

Ravnstrup Sø på Midtsjælland er en lille naturperle, der med både skov, krat, rørskov, eng og sø byder på mange naturoplevelser. Området ejes af Fugleværnsfonden, som har etableret en 1 kilometer lang natursti ud til et fugletårn, hvorfra man kan iagttage fuglelivet på søen.
Specielt fuglelivet i området er meget varieret. Her ses en masse småfugle blandt andet nattergale, rødhalse, gærdesmutter samt flere sangere og mejser. I rørskoven høres rørsanger, sivsanger og rørspurv. Alle disse fuglestemmer gør en forårstur ved søen til stor fuglestemmeoplevelse.
Der er sat redekasser op til mejserne, ligesom der lavet 3 specielle fuglekasser til Isfuglen.
På søen ses blishøns og gråstrubet lappedykker. Over rørskoven svæver rørhøgen, og om efteråret kan man ofte se fiskeørnen raste ved søen.
Der er en frivillige arbejdsgruppe ved Ravnstrup Sø på ca. 15 medlemmer, der afholder guidede fugleture og hyggelige familiearrangementer med fokus på natur. Og ikke mindst udfører gruppen et stort arbejde med pasning af publikumsfaciliteter og nødvendig fældning og naturpleje omkring søen.
I kan læse mere om Ravnstrup Sø på: http://www.fuglevaernsfonden.dk/fuglereservater/ravnstrup-soe

Se Ravnstrup Sø på et kort



 Ugens naturfoto – ræven i mosen

Ræven i mosen

Ræven i mosen

Ræven på jagt sandsynligvis efter frøer i mosen ved Kostræde Banker.



 BRØLEABER I COSTA RICA

Brøleaberne i trætoppen vækkede os om morgenen.

Brøleaberne i trætoppen vækkede os om morgenen.

Hver morgen blev vi vækket af brøleaberne i træerne oven vores hytte på Cariblu Ressort i det sydøstlige Costa Rica. Og de bærer deres navn med rette. Gruppens dominerende han starter sin brølen op ved daggry for at markere sit territorium. Dens brølen kan høres på flere kilometers afstand.
Brøleaberne lever i regnskoven i Mellem- og Sydamerika, og er en af de største aber her. Hannen vejer op til næsten 10 kilo. De lever i grupper på 10 til 20 stykker, men der kan være helt op til 40 stykker i gruppen.
De lever hovedsagelig af blade, men også frugter og maddiker står på deres menu. Brøleaberne er vigtige frøspredere af regnskoven planter og træer. De er relativt dovne og bruger det meste af dagen på at slappe af, og de kommer sjældent ned fra træerne. De er relativt svære at få øje på i regnskovens tætte løv. Man skal passe på ikke at stå lige under dem, da de for at holde folk væk, tisser på dem.
På grund af skovrydning er brøleabernes antal faldet med ca. 50% gennem de senere år.

Du kan høre brøleabernes brølen på ved at klikke på nedenstående billede

 



 Ugens naturfoto – Blomster

blomster  på Stejlebanken

Forårets blomsterpragt kulminerer netop nu. Her er ranunkel og maj-gøgeurt på Stejlebanken.



 Flyt skolen ud i nauren

Børn fra Sværdborg skole på udeskoletur på Avnø

Børn fra Sværdborg skole på udeskoletur på Avnø

Der er stor debat om folkeskolen i disse tider. Der er dog et element, som ikke har været bragt ind i debatten, nemlig udeskoleundervisning.
Forskningslektor Erik Mygind fra Københavns Universitet har lavet studier i børns læring og aktivitet, når undervisningen foregår i naturen.
Studierne viser, at undervisningen i naturen, giver et højere aktivitetsniveau, og at man kan undervise i stort set samtlige fag ude i naturen. Børnene koncentrerer sig bedre, og engagerer sig mere, fordi undervisningen kan gøres mere konkret frem for den teoretiske ”rumpe til bænk” undervisning, som borgmester Henrik Holmer udtrykte det på en udeskolekonference for et par år siden.
Naturen kræver opmærksomhed, og børn med mindre boglige færdigheder, har ofte kompetencer, der her kommer til sin ret. Udeskoleundervisningen styrker den enkeltes selvværd og selvtillid, som måske er det allervigtigste element, vi skal have ud af undervisningen og opdragelsen af vores børn.
Børnene er ved at blive ”indebørn”. En analyse af børnenes ophold i naturen har vist en halvering i forhold til bedsteforældregenerationen. Kun 26 % af børnene kommer dagligt i naturen mod 56 % af bedsteforældregenerationen.
Børnene tilbringer megen tid i institutionerne, som ofte er nedslidte og usunde. Når de kommer hjem bruges meget af tiden ved computere og tv. Dette vil på længere sigt udmønte sig i forringet sundhed, med stigende i sundhedsudgifterne til følge. En kombination af undervisning ude i naturen med opfølgning i klasselokalet vil kunne imødegå denne uheldige udvikling.
Ved at bringe en del af undervisningen ud i naturen opnår vi også, at børnene får at forhold til naturen, som vil medføre, at de i fremtiden vil passe bedre på den.
Man bør derfor tage skridt til en reform af undervisningen med mere vægt på udeskoleundervisning, hvilket vil give sundere, klogere og gladere børn.



 Ugens naturfoto – iglen

Iglen ude af sit rette element

Iglen ude af sit rette element

Igler er ledorme. I Danmark lever de hovedsageligt i feskvand. Blodiglen er i stand til med deres munddele at bide sig fast i dyr og mennesker og suge blod af dem.



 Løvfrøen i fremgang i Sydsjælland

Løvfrø
Løvfrøen i gang med sin natlige koncert, som kan høres op til en kilometer væk.

Løvfrøen er relativ sjælden i Danmark, da den siden 1950 er forsvunden fra 90% af de vandhuller den var i. I Sydsjælland var den ved helt at uddø ifølge paddeekspert Kåre Fog. I 1945 kortlagde Per Holm Andersen fra Vordingborg bestanden af frøer i Sydsjælland. Ud fra hans optegnelser, kunne man i 1977 konstatere, at bestanden af frøer var gået tilbage med 50%., og for løvfrøen så det endnu værre ud. Det efterfølgende lykkedes for Kåre Fog at få bestanden af løvfrøer op igen, gennem avl og udsætning blandt andet på Kulsbjerg Øvelsesterræn. Her, hvor vandhullerne ikke bliver påvirket af landsbrugsdrift, går det rigtig godt. Hvert år dør halvdelen af bestanden, men bestanden der skulle nu være oppe på 200 hanner ifølge Kaare Fog. Også et par andre steder blandt andet på Bøndernes Egehoved er der ligeledes en god bestand.
Løvfrøen er den mindste frø i Danmark. Den bliver kun ca. 4 centimeter lang. På lune aftener i maj kan man på op til en kilometers afstand høre løvfrøerne konkurrere på stemmekraft nær de vandhuller, som de yngler i.
Løvfrøen er den eneste af de danske frøer der har sugeskiver på finger- og tåspidser. Disse bruger den når den klatrer rundt i træer og buske efter de insekter, som den lever af. Den er godt kamufleret, og er svær at få øje på, når den sider i træer og buske. Den kan oven i købet skifte farve til forskellige nuancer grønt. Løvfrøens menu består af edderkopper og insekter, som den finder på sine klatreture.

Du kan høre og se løvfrøen kvække ved at trykker på nedenstående billede

 



 Ugens naturfoto – lille vandsalamander

Lille-vandsalamander

Lille vandsalamander i mit havebassin. Mine børnebørn har på et tidspunkt fanget over 30 i bassinet, som kun er ca. 2 gange 2 meter.

Ved at klikke på billedet kan du se flere naturfotos.



 Muldvarpen nytte- eller skadedyr

Børn fra Sværdborg skole på udeskoletur på Avnø

Mulvarp

Når muldvarpen optræder i vores haver eller på landmandens mark, betragter vi den nok som et skadedyr. Men muldvarpen har også sin mission i vores natur, idet den med sine mange lange gange er med til skabe udluftning i jorden.
Jeg blev lidt sur på den, da den begyndte at underminere min have. Da jeg en morgen kun se, at den for nylig havde skudt jord op, satte jeg haveslangen ned i gangen og åbnede for vandet. Efter lang tid kom en våd og forpjusket muldvarp kravlende op ad hullet.
Da jeg var interesseret i, hvor hurtigt den kunne grave sig ned, lod jeg den være lidt i en spand, for at den kunne sunde sig, hvorefter jeg lukke den ud i et bed i haven. 6 sekunder tog det den at grave sig ned. Det kan ses på linket nederste i historien. Da den nu havde været så flink og fotogen, satte jeg den senere ud i et naturområde, hvor den ikke kunne generer nogen.
Muldvarpen tilbringer det meste af sin tid under jorden, hvor den laver sine gange. Den kan grave op til 30 meter gange på en dag. Gangene kan ligge ned til 1 meters Dybde.
En stor del af muldvarpens føde består af regnorme. Finder muldvarpen flere regnorme end den umiddelbart kan spise, bider den forenden af dem, så de ikke kan grave sig gennem jorden, og den har på den måde sikret sig sit næste måltid.

Tryk på nedenstående billede og se Mulvarpen graver sig ned.

 



 Ugens naturfoto – hugorm

Hugorm
Man skal være lidt heldig for at se en hugorm. Denne hugorm har jeg fotograferet på Skallingen i Vestjylland. Hunnen er brun, medens hannen er grå.



 Tipperne er et af Danmarks fuglerigeste engområder.

Kobbersnepperne på Tipperne stikker deres 12 cm lange næb ned i bunden for at snuppe orme og krebsdyr

Kobbersnepperne på Tipperne stikker deres 12 cm lange næb ned i bunden for at snuppe orme og krebsdyr

I Vordingborg kommune er engene på Nyord et af de vigtigste engområder i Østdanmark. Men Tipperne ved Ringkøbing Fjord er et af de vigtigste i Danmark. Tipperne er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlaget består af 30 fuglearter, som er det højeste antal for et enkelt fuglebeskyttelsesområde i Danmark.
Desværre ses den store kobbersneppe nu kun i fåtal på Nyord, men på Tipperne er den stadig en almindelig ynglefugl.  Der ynglede 67 par kobbersnepper på Tipperne i 2010. På en tur derud først i april talte vi mellem 12 og 15 par alene langs vejen.
Tipperne er et af vore ældste fuglereservater, og den yderste del kan kun besøges et par timer søndag formiddag. På Værneengene, som ligger lige før selve Tipperne, er det dog muligt at færdes hele tiden, og også her er der et rigt fugleliv.
Så tidligt som sidst i 1700 tallet blev en del af Tipperne overtaget af staten. Reservatet blev oprettet i 1928, og der har lige siden været foretaget registrering af fuglelivet på området. Man har derfor enestående videnskabelige data for områdets fuglebestand. Tipperne er kun nogle få hundrede år gammelt. De blev dannet, da Ringkøbing Fjords udløb ved Nymindegab sandede til.
Ud over kobbersnepperne, så vi masser gæs, specielt bramgæssene optrådte i store flokke. men der var også en del grågæs, samt en lille flok blisgæs..
Rødben, viber og hjejler fouragerede også på engene den dag. Der yngler ca. 1000 par vadefugle på Tipperne. For almindelig ryle og brushane er Tipperne et meget vigtigt yngleområde.
Tipperne er ligeledes en vigtig rasteplads for vade- og andefugle på såvel forårs som efterårstrækket.



 Ugens naturfoto – Stor Vandkalv

Vandkalve
Stor vandkalv i gang med parringen.  Stor vandkalv kan træffes i de fleste vandhuller. Den kan blive over 3,5 cm lang. Den kan ved hjælp af en luftboble under dækvingen være nogen tid under vandet.



 En naturtur i bil på Jungshoved

Naturplejerne på Bøndersnes Egehoved med udsig til Fyret ved Roneklint.

Naturplejerne på Bøndersnes Egehoved med udsig til Fyret ved Roneklint.

Vores natur er fragmenteret d.v.s. meget spredt. Det kan være formålstjenligt ind imellem at tage bilen ud i naturen, for at opleve forskellige lokaliteter. Et oplagt sted er Jungshoved.

Mellem Præstø og Kalvehave køres mod Roneklint. Efter 300 meter drejes mod Skovhuse. 2 km længere fremme er der en fin udsigt over Præstø Fjord og Maderne. I Ambæk køres mod Roneklint. 1,2 km efter Ambæk køres til venstre ad markvejen med en pæl med et 5-tal. I kommer her til overdrevet ”Bøndernes Egehoved”. Indgangen er ca. 5 meter før parkering, skjult i buskadset. Området er fredet, idet det indeholder truede naturtyper som overdrev, kær og strandeng. Går en tur gennem området ud til engen. Her er der en flot udsigt ud over Noret og Maderne.
Tilbage kørers gennem Roneklint til skiltet mod Maderne. Kør ud til Skansen og det gamle fyrtårn. Gå op på skansen, bygget i 1808 for at beskytte kysten efter slaget på reden, og I får en flot udsigt over området.
Tilbage i Roneklint køres mod Jungshoved By. Efter 1 km drejes mod Bønsvig. I Bønsvig køres ad markvejen mod ”Svend Gønges Hule”. Parker ved skoven. Man kan nu følge ruten til Jættestuen ”Svend Gønges Hule”, eller gå ad skovvejen ned til vandet. Her er der fin udsigt mod Møn.
Tilbage følges Margueriteruten over Togeholt til Bøget Skov. Midt i skoven, hvor vejen svinger 90 grader, går en skovvej ned til vandet. Her kan man gå en tur ad skovvejen langs vandet, hvor der vokser mange gamle egetræer.
Fortsæt til Stavreby, med den hyggelige lille havn, og derefter til Jungshoved Kirke og Slotsbanken. Oppe fra Banken er der en flot udsigt ud over Jungshoved Nor, og man kan læse om stedets historie. I kan nu køre tilbage mod Præstø efter at have fået fantastisk mange flotte indtryk.



 Ugens naturfoto – skovskade fanget i et bur.

Skovskade
På en tur i skoven fandt jeg denne skovskade fanget i et bur til opdræt af fasaner. Efter at have taget nogle billeder lukkede jeg fuglen ud til friheden.
Det sker desværre ofte, at fugle bliver fanget inde i disse bure. Fasanopdrætterne bør derfor tilse deres bure jævnligt, også uden for sæsonen.



 En unik blomstermark foreslås fredet.

Skovgøgelilje på blomstermarken på Østmøn.

Skovgøgelilje på blomstermarken på Østmøn.

Danmarks Naturfredningsforening har sendt Vordingborg Kommune et foreløbigt fredningsforslag, der skal sikre naturværdierne på arealerne omkring Hundevængsgård på Høje Møn. De primære fredningsinteresser på det knap 30 ha store område er planter og insekter, men forslaget giver også offentligheden øget adgangsmuligheder.
Vordingborg Kommune vurderer, at det foreslåede areal på alle måder er fredningsværdigt i sin nuværende naturtilstand. Det er derfor besluttet, at nedlægge et foreløbigt forbud mod at anvende arealerne omkring Hundevængsgård på en måde, som strider imod den påtænkte fredning.
Forbuddet er glædende fra den 16. marts 2011 og indtil Fredningsnævnet har offentliggjort et endeligt fredningsforslag – dog længst til 16. marts 2012.
Kommunen været ude på arealet og konstateret at marken, efter at have ligget brak i 17 år, i dag er blevet til et kalkoverdrev med et meget højt naturindhold. Der har indfundet sig en unik flora med Gøgeurter, andre sjældne planter og insekter. Området vil blandt andet kunne understøtte de meget sjældne sommerfugle, der ellers kun findes på det nærliggende Høvblege.
Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg Kommune Martin Vestergaard, udtrykker stor tilfredshed med kommunens ageren og hurtige respons i sagen. Kommunen viser endnu engang, at man godt vil satse på ”det grønne”.
Også naturchef Flemming Kruse udtrykker tilfredshed med fredningsforslaget og forløbet omkring det. Området bidraget med sit flora- og dyreliv til en større biodiversitet i Vordingborg Kommune.

Se Hundevængsgård på et kort



 Ugens naturfoto – sandkrappen laver kugler

Krabbekugler
Denne lille sandkrappe skraber overfladesand sammen i en kugle. Derefter går den i gang med at spise de bitte små encellede alger der lever i overfladesandet.
Billedet har jeg taget på Ngapali Strand i Myanmar (Burma).

Se Ngapali Strand i Myanmar (Burma). på et kort



 Inlesøen et unikt natur- og kulturlandskab

Fisker på Inlesøen i Myanmar

Fisker på Inlesøen i Myanmar

Medens vi venter på at, naturen i Vordingborg kommune skal vågne efter en lang hård vinter, kan jeg berette om et unikt natur og kulturlandskab nemlig Inlesøen i  Shanstaten i det østlige Myanmar (tidligere Burma), som jeg lige har besøgt. Søen, der er en af de smukkeste steder i Myanmar,  ligger i ca. 1 kilometers højde. Den er 22 kilometer lang og 11 kilometer bred, og ikke særlig dyb.
Inlesøen er både et natur- og kulturlandskab, idet Inthafolket her dyrker deres flydende marker. Disse etableres ved at man samler vandplanter i lange bede. Oven på disse planteøer lægger man mudder, som hentes op fra bunden. I mudderet plantes tomater og andre grønsager. Markerne tøjres ved, at man stikker lange bambusstænger ned gennem bedet og ned i bunden. Bedet hæver og sænker sig med vandstanden, som er ca. 1,5 meter højere i regntiden. Ved at dyrke på denne måde, undgår man selvfølgelig at vande, medens vandplanter og mudder giver den gødning, der skal til.
Intha folket lever i landsbyer ud på søen i huse på pæle, nær deres marker. Al transport foregår pr. båd, også selv om man kun skal besøge naboen.
Indbyggerne er foruden landbrugere også fiskere, idet de blandt andet fisker mellem markerne. Dette foregår ved at sænke et bur ned til bunden. Ved hjælp af en trefork forsøger fiskerne at spidde eventuelle fisk, der er fanget i buret.
Der foregår også et fiskeri med net ude i søen. For at kunne have begge hænder fri til at sætte nettet ud og røgte det igen, har Inthafolket udviklet en teknik, hvor de padler sig frem ved hjælp af det ene ben. På søen ser man i øvrigt mange isfugle, hejrer og fiskeørne.

Se Inle Lake Myanmar (Burma) på et kort

Har du lyst til at besøge Myanmar og ønsker flere oplysninger er du velkommen til at kontakte mig via min kontaktformular. Jeg har blandt andet kontakt til en turoperatør i Myanmar.



 Ugens naturfoto – hvidbrøstet Isfugl

Hvidbrøsted-Isfugle

Den hvidbrøstede isfugl finder man i  de lavere bjergegne i Indien, Pakistan, Sri Lanka, Bangladesh og Myanmar.
Denne har jeg fotograferet i Bagan i Myanmar nær Irrawadda floden.



 Ugens naturfoto – Drama på foderbrættet

Spurvehøgen har fanget kernebideren ved foderbrættet i Niels Bangilds have i Nyråd. (foto: Niels Bangild).

Spurvehøgen har fanget kernebideren ved foderbrættet i Niels Bangilds have i Nyråd. (foto: Niels Bangild).

I denne tidlige strenge vinter søger mange småfugle mod vores haver, fordi det er svært for dem at finde foder ude i naturen. Mange fodrer da også fuglene i et foderhus i haven. Et foderhus holder foderet tørt og fri for sne, og skal helst være så stor, at fuglene ikke bruger energi på at slås om foderet. Det skal også holdes rent for fugleklatter og gamle foderrester, idet disse kan indeholde virus, der kan smitte fuglene. Den optimale foderblanding består af solsikkekerner og hampefrø eventuel suppleret med nødder og rosiner, medens der er for meget spild i foderblandinger med majs, hirse og korn.
Det er vigtigt at placere foderhuset i nærheden af nogle tætte buske, som fuglene kan søge ly i, hvis spurvehøgen skulle være på jagt. Det kan dog ikke helt undgås, at den snupper en fugl her og der, den skal jo også leve.
Foderhuset bør dog ikke placeres så tæt på buskene, så katten kan ligge på lur her. Katten er absolut den der har de fleste fugledrab på samvittigheden.
Undgå endvidere at fodre så meget at foderet falder ned på jorden, idet det tiltrækker mus og rotter.



 Ugens naturfoto – Iskrystaller

iskrystaller

Iskrystaller i natten. Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.



 Ugens naturfoto – canadagæs på isflage,

Canadagæs på isflage

Canadagæs på en isflage i strømmen mellem Svinø og Dybsø.

Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.



 Dybsø Fjord skulle tørlægges

Dybsø fjord blev foreslået tørlagt. Her med Kostræde Banker i forgrunden

Dybsø fjord blev foreslået tørlagt. Her med Kostræde Banker i forgrunden. Billedet er taget på en helikoptertur med mine børnebørn

Det lyder som en obskur tanke, men det var ikke desto mindre, hvad der kunne være sket, hvis man i perioden fra 1940 til 1970 havde fulgt de forslag, der blev fremlagt af landvindingsfolkene. Det skriver Kjeld Hansen i sin bog ”Det tabte land”. Sammen med en lang række andre forslag indgik Dybsø Fjord i det katalog af landvindingssager, som blev præsenteret for Statens Landvindingsudvalg. Mange af disse sager blev ført ud i livet til stor skade for naturen.
Først nu er man begyndt at rette op på nogle af disse uhyrlige projekter. Skjern å er igen blevet et slynget vandløb, og Filsø, som også var et af projekterne, skal nu genskabes, men det koster mange penge at rette op på de mange fejlslagne projekter.
I 1940 blev Dybsø Fjord første gang nævnt på en lang listet over mulige landvindingssager. Såvel den lokale befolkning, som jægerne og fiskerne var imod, ligesom Gavnø Gods heller ikke var for ideen, da de ikke vil få noget ud af det. Da bundforholdene ikke var gode, og økonomien ikke kunne holde, blev projektet i første omgang droppet.
I 1953 opstod en ny situation, da militæret manglede øvelsesplads. I første omgang ville man inddrage jord fra Rosenfeldt Gods ved Vordingborg. Landbrugsministeriet foreslog, at man i stedet for at inddrage landbrugsjord udtørrede Dybsø Fjord. Et udvalg til ”Dybsø Fjords Bevarelse” blev dannet. Udvalget indsamlede underskrifter fra befolkningen, og man henvendte sig til regeringen, og gjorde opmærksom på, at Dybsø Fjord er en af landets skønneste med store landskabelige værdier. Også Avnø indgik i overvejelserne om en øvelsesplads. Først sidst i tresserne faldt afgørelsen, idet forsvaret valgte at etablere øvelsesplads på Kulsbjerg. Dybsø Fjord blev heldigvis bevaret, til glæde for os alle, men en lang række naturperle blev desværre ofret i landvindingens navn.



 Ugens naturfoto – vandrende blad

Vandrende blad

Vandrende blad

Denne Katydid (vandrende blad) som findes i flere former i regnskoven besøgte vores bungalow på en  Costa Rica tur.



 Ugens naturfoto – sovende gråand

Gråandrik

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.



 Kronhjorte ved Oksbøl

Krondyr i Børsmosen

Et af de bedste steder at se kronhjorte i Danmark er i området omkring Oksbøl. Her er store dele af området udlagt som krondyrreservat. I området ligger endvidere en stor militær øvelsesplads, hvilket gør, at naturen i stor udstrækning får lov til at passe sig selv, og er med til at give krondyrene fred og ro. Området er dækket af skov og klithedelandskab, og er ideelt for krondyrene, idet de kan fouragere på de åbne sletter, og skjule sig i skovene.
Et af de mest sikre steder at se krondyrene er i Børsmosen, nærmere betegnet fra en bakketop ca. 2 kilometer nord for Grærup. Her fra har man et godt kik ud over Børsmosen, og man kan, godt nok på afstand, ofte se flokke af krondyr.
Krondyrene indvandrede hertil efter sidste istid, og krondyrene i Jylland er for en stor dels vedkommende efterkommere fra de dyr, der indvandrede for næsten 10.000 år siden.
Når man er i nærheden, skal man heller ikke snyde sig for et besøg på Skallingen, som er en halvø syd for Oksbøl, som adskiller Ho bugt fra Vesterhavet. Den er ca. 7 kilometer lang, og er opstået, ved at havet har aflejret sand her. Også dette er fredet, og det er en vigtig raste- og yngleplads for vade- og andefugle.
Ude i bugten kan man se øen Langli, hvor man ofte kan iagttage flokke af spættet sæl, der hviler sig på sandbankerne rundt om øen.



 Ugens naturfoto – Rødstjert i bad.

rødstjert

Rødstjerten er almindelig i hele landet. Den bygger rede i hule træer. Man kan også hjælpe den ved at opsætte specielle rødstjertekasser.

Du kan se flere naturbilleder ved at klikke på billedet.



 Avnø og Verdensrummet

Astronomibillede

Allerede om eftermiddagen kunne en del af teleskoperne ses foran hangaren på Avnø

Avnø er andet end den flotte natur derude, det er også et fantastisk sted at observere stjernehimlen fra. Området bruges derfor også ind imellem af astronomerne.
I weekenden 8.-10. oktober holdt Astronomisk Selskab sammen med Københavns Astronomiske Forening og Astronomisk Forening for Sydsjælland et fælles træf på Avnø Naturcenter. Ca. 40 amatørastronomer deltog i arrangementet med workshops og foredrag, men ikke mindst masser af stjernekikkeri. Arrangementet nød godt af et fantastiks vejr til stjernekikkeri, med klare skyfrie nætter, og mange fik da heller ikke sovet så meget om natten.
Jeg var der ude om aftenen med mine børnebørn Lau og Tue, og de fik nogle helt fantastisk flotte kik gennem teleskoperne til blandt andet Jupiter, og 4 af dens måner. Jupiter har 63 kendte måner, men man mener, at der er flere. Når de fleste teleskoper var rettet mod Jupiter, som er den største planet i vores solsystem, skyldtes det, at den lige nu er meget nærmere Jorden end den vil være de næste halve snes år.
De fik blandt andet også set andromedagalaksen, som er omkring 2,5 lysår væk. Det er en spiralgalakse ligesom vores egen Mælkevej. Også stjernehoben ”De 7 søstre”, der til trods for navnet indeholder mere end 1400 stjerner, og er en af de stjernehobe, der er tættest på Jorden, fik de set i teleskopet.
Her var teleskoper i prisklassen fra et par tusind kroner til teleskoper på størrelse med kanonerne til udskydning af kanonkonger til omkring 100.000 kr. Fælles for dem alle er, at de giver en helt speciel oplevelse af rummet omkring os.



 Ugens naturfoto – Fasankamp

Fasankamp

Fasanen er ikke en oprindelig dansk fugleart. Det er en asiatisk hønsefugl, der i 1562 blev indført i landet som jagtobjekt af kongen og herremændene.
Siden 1840 har den ynglet vildt i den danske natur. Der yngler omkring 300.000 par fasaner i Danmark.
Der bliver dog stadig opdrættet og udsat fasaner til jagt. Der skydes ca. 700.000 fasaner om året her i landet. Der er pr. 1. april 2010 indført nye regler for udsætning af fasaner, der begrænser udsætningen til et vist antal pr. ha.
Fasanerne har gennem tiden været årsag til intensiv jagt på rovfugle fordi de tog fasaner. Blandt andet havørnen blev før i tiden skudt af samme grund.
Selv i dag kan man i sjældne tilfælde finde nedskudte rovfugle, og rovfugle fanget i fælder, selv om det er forbudt. Det paradoksale er, at man stadig kan købe rovfuglefældet lovligt, selv om det er forbudt at bruge dem.
I yngletiden udkæmper fasanerne drabelig kampe om hunnerne, og som det fremgår af billedet bliver der virkeligt gået til den.

Du kan se flere naturbilleder på Flickr ved at klikke på billedet



 Fugletræk på radaren

DMU

Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser kan iagttage flugleflokkene på sin radar.

I denne tid kan man overalt i kommunen se større eller mindre flokke af specielt småfugle, men også en del gæs, rovfugle og traner, som er på vej til deres vinterkvarter under varmere himmelstrøg.
Et af de bedste steder i kommunen og se de udtrækkende fugle på vej mod Tyskland er ved Møns Fyr. Der blev her den 28. september blandt andet set 43 røde glenter samt 6.019 bramgæs.
Mange af fuglene trækker fra Falsterbo i Sverige over til Sjælland, hvor de rammer Stevns Klint. Her blev der den 29. september bandt andet noteret 1920 musvåger og 184 røde glenter. Disse fugle spreder sig så og tager forskellige ruter ned over Møn og Lolland Falster.
Et af de bedste steder at se fugletrækket er selvfølgelig Gedser Odde. Her blev der den 29. september talt 11.150 ringduer, 72.350 Edderfugle, 244 spurvehøge og 15.880 bramgæs.
Også ved Hyllekrog på Lolland er der et stort fugletræk. Her sidder i denne tid Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser i en lille trailer med en påsat radar og følger fugletrækket på sin radarskærm. Ved hjælp af radaren kan han se fugleflokke, som flyver så højt, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Også de nattrækkende fugle kan på den måde registreres. Med en god kikkert kan man på disse steder få flotte naturoplevelser.

Se Hyllekrog på et kort



 Ugens naturfoto – eremitkrebs

Eremitkrebs

Eremitkrebsekamp på en strand i Adamaterhavet.

Eremitkrebs tager bolig i tomme sneglehuse, da den har meget blød bagkrop, som den er nød til at beskytte. Efterhånden som den vokser er den nødt til at finde større sneglehuse. Somme tider forsøger den som her, at stjæle et sneglehus fra en anden eremitkrebs. Det er dog svært, for når en Eremitkrebs først har trukket sig ind i et sneglehus, er den næsten umulig at få ud igen.

Du kan se flere naturbilleder på Flick ved at klikke på billedet



 Ugens naturfoto – sommerfuglen Det hvide C

Det hvide C var indtil for få år siden ikke særlig almindelig i Danmark, men er i de senere år blevet mere almindelig.

Du kan se flere naturbilleder på Flick ved at klikke på billedet.



 Ugens naturfoto – Gevir i kornmark.

Dåhjort

En ældre dåhjort ligger roligt og slapper af i en kornmark.

Du kan se flere naturbilleder på Flickr ved at klikke på billedet.



 Naturen skal formidles hvis vi skal bevare den.

Kit Johansen, Ørslev på en Islænder foran Hejrede sø, med skoven hvor  ørnereden er i baggrunden.

Kit Johansen, Ørslev på en Islænder foran Hejrede sø, med skoven hvor ørnereden er i baggrunden.

For at bevare og få mere natur i Danmark skal naturen formidles for at skabe interesse for den. I Vordingborg kommune foregår dette blandt andet på Geocenter Møn og Avnø naturcenter. Der findes dog også mere ydmyge steder hvor der drives kvalificeret naturformidling. Et sådant sted er Hejrede Friluftsgård, hvor naturvejleder Pia Lyndelse tilbyder mange former for aktiviteter og formidling.
Gården ligger optimalt i Naturpark Maribosøerne med udsigt til reden med et af Danmarks første ørnepar i nyere tid. Parret har i år fået 2 unger på vingerne, hvilket betyder, at de som det mest produktive par i Danmark, nu er oppe på at have fået 25 unger.
Friluftsgården har åbent fra 1. maj til 31 august fra 12-17, ligesom der kan laves aftaler om gruppearrangementer hele året, og der er hele året adgang til fugletårnet, hvor fra man kan iagttage ørnene.
Gården har foruden islandske heste, som man kan få en ridetur på, skotsk højlandskvæg, geder, grise, kaniner, ænder og høns. Det er muligt at overnatte i gårdens scheltere eller i medbragte telte.
Med udgangs punkt i friluftsgaarden kan man foretage mange flotte vandreture/cykelture i Maribo Naturpark. Parken med sit flotte sølanskab har et spændende og varieret dyre- og planteliv. For mange fugle, er parken et af Danmarks vigtigste yngleområder, ligesom det har international betydning som rasteplads for gæs og ænder.
Søerne og deres nærmeste omgivelser blev endelig fredet 1957 blandt andet gennem frivillige aftaler med godserne Engstofte og Søholdt. Et godt eksempel på, at landbrugsvirksomhed og naturfredning godt kan forenes, ligesom det er tilfældet med Rosenfeldt Gods i Vordingborg Kommune.

Du kan se Hejrede Friluftsgård under links.



 Ugens Naturfoto – Fyrrespinderlarve

Fyrrespinderen lægger ca. 200 æg. Efter 3 uger kommer larven ud og gnaver i fyrrenålene.

Fyrrespinderen lægger ca. 200 æg. Efter 3 uger kommer larven ud og gnaver i fyrrenålene.



 Tranesucces i Holmegaards Mose

Traner i Holmegårds Mose

En af de voksne traner med de 2 unger.

Det hidtil eneste kendte Sjællandske tranepar har haft ynglesucces med hele 2 unger i år. Parret har i de sidste par år ynglet i mosen, som er en virkelig velegnet biotop for de store fugle. Observationer tyde dog på, at der kan være endnu et par i mosen.
Vi ser en del traner på træk over Møn og Sydsjælland på vej til og fra deres ynglepladser i Norge, Sverige og Finland, men der findes kun ca. 115 tranepar i Danmark, men antallet af ynglepar er stigende, lige som der hele tiden kommer ynglepar på nye lokaliteter. De fleste par er i Vest- og Nordjylland. Der findes også en mindre bestand på Læsø og Bornholm. Øst for Storebælt med undtagelse af Bornholm er der umiddelbart kun 2 kendte par, nemlig parret i Holmegårds Mose og et par i Bøtø Nor på Falster.
Tranen er en sky fugl, der kræver absolut ro på ynglelokaliteten. Når de samles på forårs- og efterårstrækket, er de knap så sky, og kan ses i store antal på mellem 10- og 15.000 om foråret ved Hornborgasøen i Sverige, og op til 40.000 om efteråret ved Rügen i Nordtyskland.
Tranerne er store fugle, med en højde på 115 cm og med en vægt på 4 til 7 kilo.
De lever af insekter, padder, mindre dyr, plantedele, korn og kartofler. Tranerne sover i øvrigt altid stående ude i vandet.
Om foråret danser tranerne for hinanden. Dansen er dog ikke en parringsdans, men er den måde, hvorpå parrene styrker sammenholdet, som for de fleste pars vedkommende varer hele livet.

Du kan læse mere om, hvor og hvornår man ser tranerne ved Rügen på http://ivan.ingemansen.dk/?s=traner+tyskland.



 Ugens naturfoto – femplettet køllesværmer

Denne femplettede køllesværmer blev fotograferet på Høvblege på Østmøn. Køllesværmerne hører til de dagflyvende natsommerfugle. Den kan kendes fra de seksplettede køllesværmer på, at den kun har 5 pletter.

Du kan se flere naturbilleder Flickr ved at klikke på billedet.



 Mellem edderfugle og skarver

Storstrømmen mogenlys
Tidligt ude af soveposen kan man opleve et fantastisk morgenlys før solopgang.

Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje. Den opleves i bidder fra landsiden, men opleves i hele sin herlighed fra en båd langs kysten.
I min jolle begav jeg mig af sted fra Dybsø Fjord mod spidsen af Knudshoved Odde for motor. Derefter for sejl ned langs Oddens flotte klinter.
Skarverne sad på bundgarnspælene og edderfuglehunnerne svømmede af sted med ællinger. Fra land lød fuglenes sang i krattene langs kysten.
I storstrømmen ligger der flere øer. Den første er Masnedø Kalv en lille ø før Storstrømsbroen. Der efter sejlede jeg mod Farøbroen og skovene, der ligger som perler på Sjællands sydkyst.
Efter Farøbroen kommer Lilleø med en større mågekoloni. Herefter følger Tærø. Først i 1900-tallet boede ca. 40 mennesker her. Nu bor der kun én familie. På øen går der Skotsk Højlandskvæg, samt vilde heste af racen Exmore. Her bor også et havørnepar, og rundt om og på øen er der et rigt fugleliv, som er særlig intenst, når man om morgenen bliver vækket af strandskadernes skræppen, og ser ænder og skalleslugere svømme rundt tæt på båden.
Næste ø er Langø, hvortil man kan komme via en dæmning. Også på denne er der et rigt dyre og fugleliv.
Jeg forsatte ned under Mønsbroen. Her fra får man et kig til Stege med Høje Møn i baggrunde, ligesom man kan se Nyord i det fjerne.
Den 3. morgen blev jeg vækket af grisehyl. Sådan lyder det når vandrikserne udstøder deres kald. De holder til i rørskoven og er meget sky, så de ses sjældent. Den fik mig dog ud af soveposen til et helt fantastiks lys en time før solopgang. Og så var det tid til at sejle hjem efter nogle dage med vores fantastiske kystnatur.

Du kan se flere naturbilleder ved at klike på billedet.



 Ugens naturfoto – Pragtvandnymfe

Pragtvandnymfe

Pragtvandnymfen lever i rene vandløb. Denne er fotograferet ved Susåen. Det er et af vore flotteste insekter.

Du kan se flere billeder ved at klikke på billedet.



 Sæloplevelde på Avnø Naturcenter

Tue Johansens drengefødselsdag på Avnø naturcenter gav en stor sæloplevelse.

Tue Johansens drengefødselsdag på Avnø naturcenter gav en stor sæloplevelse.

Mit barnebarn havde besluttet, at han ville holde sin drengefødselsdag ude i Nokkeskoven på Avnø. Så af sted med en trækvogn med grej gik turen ud til Nokkeskoven. Her er der 2 schelters og et par bålpladser.
Netop ankommet opdagede drengene, en lille sælunge nede på stranden. Netop I juni måned føder den spættede sæl sine unger på stenrevet ude i Avnøfjorden. Somme tider kan man træffe ungerne inde på stranden, hvor de tilsyneladende er forladt af deres mødre. Det er dog kun tilsyneladende. Sælmødrene forlader deres unger for at tage ud på dybere vand for at fouragerer, og imens ligger ungerne og hviler sig på stranden. Sælmødrene kan til enhver tid finde deres unge igen, og ungen kalder på sin mor, når den er sulten.
De små sælunger er meget nysgerrige, og slet ikke bange for menneskene. Man kan derfor komme ret tæt på dem. Træffer I på en sælunge, kan I derfor godt iagttage den, men lad være med at røre ved den, da moderen så måske ikke vil kendes ved ungen igen. Man skal også helst forlade stedet hurtigt, for moderen kommer ikke ind til ungen, så længe der er mennesker i nærheden.
Efterfølgende fortsatte drenge med fødselsdagen, hvor i blandt andet indgik en skattejagt, og der blev lavet mad og skumfiduser over bålet.



 Ugens naturfoto – Snogen

Snogen i angrebsposition

Snogen i angrebsposition



 Ørnedrama på Tærø

Havørneunge på Tærø

Havørneunge på Tærø

Den 12. maj blæste havørnereden på Tærø ned i et kraftigt blæse- og regnvejr. Allerede dagen efter opdagede Poul Rasmussen med teleskop fra Basnæs havn, at reden var styret ned.
Bjarne Hemmingsen, som næsten dagligt holder øje med ørnereden, fik overtalt en lokal lystfisker til at sejle sig til Skallehoved, hvor han fandt 2 halvstore havørneunger på jorden sammen med den nedstyrtede rede. Den ene unge sad fast i grenene fra den nedstyrtede rede. Begge fugle var afkræftede, den fastklemte mest. Bjarne fik fuglen fri. Den havde næppe overlevet uden hjælp.
Bestyrer Peder Poulsen på Tærø blev kontaktet, og med hans hjælp, fik man placeret 2 store bigballer under redetræet, så man kunne få ørneungerne op fra jorden. Sammen med noget redemateriale og nogle fiskerester blev ungerne sat op på halmballerne.
Efter at have forladt Tærø, blev der holdt øje med havørnene fra Basnæs Havn på Møn. Og havørnehunnen blev opserveret siddende i redetræet, og hannen kom med føde til hunnen, som lidt senere fløj ned med føden.
En uge efter sejlede Jens Dithmarsen fra Dansk Ornitilogisk forening og Bjarne Hemmingsen over til Tærø for et se, om ungerne stadig var på halmballerne. Havørneungerne lå stadig oppe på halmballerne. De havde nu fået en del fjer, og så ud til at have det godt. I skrivende stund er ungerne stadig ikke kommet på vingerne, men de øver sig. Det er dog sværere for dem at få luft under vingerne, når det ikke foregår fra toppen af et træ. Jeg er sikker på at ørne-ungerne nu er så store og hærdede, at de nok skal komme på vingerne udtaler Jens Dithmarsen. Den eneste fare er nu menneskelig forstyrrelse. Det skal understreges, at: ”DER ER STADIG FORBUD MOD AT GÅ I LAND PÅ SKALLEHOVED GRUNDET YNGLENDE HAVØRNE”.