Traner i Nordtyskland
På traners træk sydpå, raster mange af dem i Nordtyskland. En del af dem kan man se midt i oktober i området omkring Zingst i Nordtyskland. Her kan man træffe dem på markerne. Ved Gönz er der et fugletårn, hvorfra man kan iagttage dem på et sted, hvor de har kommet i mange år.
Om aftenen kan man tage ud til Bisdorf, for at se dem trække ud til deres overnatningssteder ude i vandet, hvor de sover i fred for rovtøj. Om morgenen kan man med fordel tage ud til Nisdorf, for at se dem igen trække ind på land. I omkring 1 time kommer de flok efter flok, og der er tranelyde i luften hele tiden. Se og hør tranerne komme ind om morgenen i filmen neden for.
Se 40.000 traner i Nordtyskland.
Fouragerende traner på en majsmark ved Hohendorf i Nordtyskland.
Flere og flere traner yngler rundt omkring i Danmark, flest i Jylland og på Bornholm, men nu også på Sjælland og Falster.
Vil man se rigtig mange traner skal man dog 150 km og tre en halv time herfra nemlig til Nordtyskland ca. 70 km øst for Rostrok. Her ligger tranecenteret i Gross Mohrdorf, der gerne oplyser, hvor man kan se tranerne, som raster i området midt i oktober på deres træk sydpå til vinterkvarteret i Spanien.
Selv var jeg der 16. og 17. oktober 2007. Centret fortalte, at der var ca. 39.000 traner i området.
Tranerne overnatter stående i vandet syd for Øen Zingst. I skumringen flyver de alle ud til vandet, hvor de stiller sig i en stor flok. De kan ses fra fugletårnet nord for Bisdorf.
Tidlig næste morgen kørte jeg ud til kysten ved den lille by Nisdorf. Mellem klokken syv og otte kom tranerne ind fra vandet. Flok efter flok kom flyvende, og hele tiden havde jeg tranernes trompeteren i ørerne. Det var en fantastiks ubeskrivelig oplevelse.
Efterfølgende kunne man finde store flokke af traner fouragerende på de afhøste majsmarken inde i landet. Blandt lige før byen Günz og længere fremme lige efter byen Hohendorf.SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP
Se Tranetur på et kort
Klik på billedet, og se flere naturbilleder.
Mange traner over svinølandet
Tranerne letter tidlig morgen fra havstokken ved Avnø For nylig oplevede jeg megen trompeteren over vores hus. Efter et hurtigt kig ud af døren i regnvejret kunne jeg konstatere, at en stor flok traner fløj lavt over vores hus. Da det foregik lige i skumringen, kunne jeg jo godt regne ud, at de ville slå sig ned for natten i nærheden.
Det er således, at tranerne sover stående ude på lavt vand om natten, hvor de kan være i fred for rovtøj, så som ræve.
Næste morgen stod jeg derfor tidligt op for at køre ud for at finde tranerne. Det mest oplagte sted måtte jo være Hylleholtene ude ved Avnø. Så jeg kørte derud, gik op i tårnet for at se om jeg kunne se dem. De var dog ikke i Hylleholtene, men stod i en stor flok ude i havstokken lige ud for fugleskjulet på Avnø.
Jeg hastede derud. Tranerne letter normalt et lille stykke tid før solopgang. Jeg nåede da heller ikke helt derud inden de lettede., men det lykkedes mig da at fotografere dem. Der var ca. et par hundrede stykker.
Senere på formiddagen mødte jeg DN formand Martin Vestergaard, som fortalte, at han havde talt op til 1600 traner trækkende ned over Svinølandet. Der var også en mindre flok, der havde slået sig ned inde i Svinø Nor. Dette fik mig selvfølgelig til at tænke på, hvor fantastisk det ville være at få noret naturgenoprettet. Vi ville så helt sikkert få ynglende traner i Vordingborg Kommune. Nu skal vi til Næstved eller Nykøbing Falster kommune for at se ynglende traner.
Det er første gang, at vi har set så mange traner i denne kant af kommunen. Tranerne er jo på vej sydover. Jeg tjekkede antallene i Nordtyskland. Den 12. oktober blev der talt ca. 67.000 traner i Rügen-Bock-Regionen nær Stralsund. På den anden af deres rastepladser, som er ca. 200 kilometer sydligere, havde man den 7. oktober talt 130.000 traner. Når man er i området kan man støde på marker med 5-10.000 traner. Til aften kørte jeg igen til Avnø, for at se om de igen ville holde nattekvarter derude. Medens jeg stod ude i fugleskjulet, kom der først fire, som landene ude i Hylleholtene. Et stykke tid senere kom der yderligere 25, og til sidst kom der 2, som landede lige foran fugleskjulet. Desværre var det blevet for mørkt til at fotografere dem.Ugens Naturfoto – traner
Det er nu igen tid til tranetrækket sydpå. Du kan se mere om tranetrækket ved at søge på “traner zingst”.
Nogle fugle trækker i helt op til 4 kilometers højde.
Rødrygget tornskade Sidst i september og først i oktober kan man opleve tranetrækket ned over Danmark. Tranerne flyver til Nordtyskland, hvor man for eksempel i området ved Strallsund og på Rügen kan opleve flokke på flere tusinde. Der er dog flere tranepar, der er begyndt at overvintre i Danmark.
Nogle fugles efterårstræk, starter dog allerede i juli, hvor de første vadefugle begynder at trække mod deres vinterkvarter.
I august starter hvepsevågerne deres træk sydpå. I den periode kan man se dem skrue sig op ved hjælp luftens termik, hvorefter de fra stor højre glider sydpå.
I september og oktober begynder mange småfugle deres træk, men også en del rovfugle, gæs og ænder begynder deres træk i den periode.
De fleste fugle, vil godt undgå at flyve langt over vand, derfor er de bedste steder at se fugletræk de sydligste punkter. Blandt andet Gedser odde og Hyllekrog på Lolland er gode steder at iagttage fugletrækket.
Og hvor højt flyver de så. Ja det har man fundet ud af, ved at placere miniature aktivitets-loggere på omkring 1 gram på nogle fugle, Disse kan måle småfuglenes aktivitetsmønstre. Man har blandt andet haft en siddende på en rødrygget tornskade, som nåede op på en flyvehøjde af 3640 meter og en på en drosselrørsanger, som nåede op på en flyvehøjde af 3950 meter.
Specielt på de lange stræk, som over Middelhavet og Sahara flyver de meget højt. Det har vist sig, at dårligt vejr kan forsinke trækket. Det bedste tidspunkt at se fugletræk på, er lige efter en periode med dårligt vejr. Trækfuglene kan mærke forskelle i lufttrykket og de kan planlægge deres afgang efter vejrsituationen.
Drosselrørsangeren brugte kun 15 dage på at nå sit vinterkvarter i Vestafrika, medens tornskaden brugte 33 dage på at nå sit vinterkvarter i Namibia og Angola.
Det er ikke alle trækfugle man kan se, da nogle fugle foretrækker at trække om natten. Det gælder mange andefugle samt mange af de insektædende fugle. Det betyder, at de kan fouragere om dagen, ligesom de ikke bliver angrebet af rovfugle om natten. Der også ofte mindre vind om natten.
Om dagen er det blandt andet finker, duer og kragefugle der trækker ligesom rovfuglene, der udnytter den termik, som solopvarmningen giver.
Mange af de insektædende fugle overvintrer i Afrika. En del fugle fra det nordlige Skandinavien trækker sydpå til Danmark, hvor de overvintrer. Det gælder fugle som sjaggere, kvækerfinker, ligesom der nogle vintre kan forekomme en invasion af fugle som silkehaler og nøddekrige.
Efterårets fugletræk er for længst gået i gang.
Tranerne landede i søen her i Sydsjælland. Snart vil vi blandt andet se tranernes kileformede trækformation over Vordingborg Kommune. Selv stødte jeg på en flok på fjorten traner som slog slå sig ned i en mose i Vores nabokommune, medens jeg sad og ventede på at havørnen skulle vise sig. Tranerne begyndte straks at pudse sig , sandsynligvis efter en længer flyvetur.
Et af de bedste steder ar at se tranetrækket i Vordingborg Kommune er på Nyord, og ved Møns fyr. Hvis vi får hård østenvind kan man dog også se tranetrækket i den vestlige del af kommunen. Selv har jeg faktisk med østenvind set dem trække over Kostræde Banker.
Hvis man rigtig vil se trantræk, skal man dog tage til Nordtyskland først i oktober. Ca. 100 kilometer øst for Rostock nær Stralsund, kan man opleve op til 40.000 traner. Jeg har set marker med mellem 5 og 10.000 traner der. Hver aften trækker alle tranerne ud til vandet, hvor de overnatter ude i vandet i en kæmpe flok.. Næsten morgen kan man så se dem trække ind til land igen. Det er nok en af de mest spektakulære naturoplevelser i Nordeuropa. Man kan se hvor det er på ” http://ivan.ingemansen.dk/2009/09/se-40-000-traner-i-nordtyskland/”. Her har jeg markeret hvor man bedst ser morgen- og aftentrækket, samt hvilke området man ser flest traner i dagtimerne.
Også rovfugletrækket er godt i gang. Tidligere redaktør Niels Bangild, så for nogen tid siden 15 hvepsevåger skrue sig op over Nyråd.
Samtidig med at jeg sad og så på tranerne, landede der en fiskeørn i et træ i nærheden. Også disse er på vej fra Norge og Sverige til deres vinterkvarter i Afrika. De vil også kunne ses trække ned gennem kommunen. Hvis de på deres træk finder en god fiskesø eller lignende, kan de godt finde på at slå sig ned i en uge eller to. Et af de steder hvor man kan være heldig at se dem, er ved Evensø nær Præstø. Vi har desværre kun få ynglende fiskeørne i Danmark.
Vadefugletrækket har længe været i gang. På Avnø kan man opleve flokke af ryler og hjejler de raster der før de flyver videre. Også masser af grågæs ses derude.
Det er dog langt fra de trækkende fugleflokke man kan se i Vadehavet, hvor jeg lige har været. Her kan man se flokke af ryler på op til 100.000 tusinde, ligesom man kan se hjejler, klyder i store antal.
På en tur over Rømødæmningen kan man betragte de mange fugle. På en gå eller cykeltur langs med Margrete Kog, et stort vådområde med saltvand, som ligger lige inden for det fremskudte dige, kan man også se fuglene raste og furagerer inden de senere flyver længe syd på.
Når havørnen tager sig en tur ned over koget letter alle fuglene, og der er lige før man kan tale om sort sol, når det sker.
Sidst i september og først i oktober kan man opleve et andet spektakulært naturfænomen, nemlig sort sol. På den til søger over en million stære nattesæde i rørskovene omkring den dansk/tyske grænse ved Rudbøl og Aventoft. Der er igen garanti for hvor de vil sætte sig, men en god ide er at spørge de lokale, hvor de sad aftenen før, da der så er sandsynlighed for at de sætter sig der igen.Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.
For at hjælpe de store traneflokke kører traktoren ud og spreder korn på marken. Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP
På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.
Se Tranetur på et kort
Foråret er kommet til Avnø.
Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter. Foråret er kommet til Avnø. Luften genlyder af lærkesang, og viberne laver deres volter ud over de mange vådområder, der er kommet på Avnø. Små flokke af stære flyver rundt på området. Det er midt i marts. Vejret er lidt diset med solskin og 14 graders varme. 2 rådyr står ud på engen og spejder op mod mig. Da jeg kommer for tæt på, skynder de sig ud i rørskoven.
På vejen ud til Nokkeskoven, kommer der en lille flok traner svævende ind over området. Lidt tidligt syntes jeg, trækket over Østersøen plejer først at komme sidst i marts og først i april. Det kan være at det varmere klima gør, at de ikke flyver så langt sydpå som tidligere. Trækket plejer også at gå mere østligt op over Møn og Nyord.
Ude ved fjorden høres pibeændernes karakteristiske pibende stemme, og gravandehannerne jagter hinanden. Også strandskaderne er kommet. De går og leder efter sandorme i det lave vand.
Ude i fjorden ligger der omkring 150 sæler og hviler sig på stenene. Det er meget lavvandet, så de har lidt besvær med at komme til de gode sten. Pludselig kommer en havørn trækkende op over revet. Alle sælerne går i vandet. Havørnen kan normalt ikke klare en sæl, men de har respekt for den store fugl. Den sætter sig på en sten på revet og begynder at pudse sig. Efter nogen tid på stenen letter den dog igen, tager en kort runde over revet og flyver derefter over mod Knudshoved Odde. Sælerne har travlt med at komme tilbage til deres sten.
Det er ikke blot fuglene, der kommer til Avnø. Der var også besøg af 9. klasse fra Sofiendalskolen i Haslev, som havde udeskoledag på Avnø. Det er jo bedre og sjovere end ”rumpe til bænk” undervisningen.Fugletræk på radaren
Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser kan iagttage flugleflokkene på sin radar. I denne tid kan man overalt i kommunen se større eller mindre flokke af specielt småfugle, men også en del gæs, rovfugle og traner, som er på vej til deres vinterkvarter under varmere himmelstrøg.
Et af de bedste steder i kommunen og se de udtrækkende fugle på vej mod Tyskland er ved Møns Fyr. Der blev her den 28. september blandt andet set 43 røde glenter samt 6.019 bramgæs.
Mange af fuglene trækker fra Falsterbo i Sverige over til Sjælland, hvor de rammer Stevns Klint. Her blev der den 29. september bandt andet noteret 1920 musvåger og 184 røde glenter. Disse fugle spreder sig så og tager forskellige ruter ned over Møn og Lolland Falster.
Et af de bedste steder at se fugletrækket er selvfølgelig Gedser Odde. Her blev der den 29. september talt 11.150 ringduer, 72.350 Edderfugle, 244 spurvehøge og 15.880 bramgæs.
Også ved Hyllekrog på Lolland er der et stort fugletræk. Her sidder i denne tid Johnny Kahlert fra Danmarks Miljøundersøgelser i en lille trailer med en påsat radar og følger fugletrækket på sin radarskærm. Ved hjælp af radaren kan han se fugleflokke, som flyver så højt, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Også de nattrækkende fugle kan på den måde registreres. Med en god kikkert kan man på disse steder få flotte naturoplevelser.Se Hyllekrog på et kort
Tranesucces i Holmegaards Mose
En af de voksne traner med de 2 unger.
Det hidtil eneste kendte Sjællandske tranepar har haft ynglesucces med hele 2 unger i år. Parret har i de sidste par år ynglet i mosen, som er en virkelig velegnet biotop for de store fugle. Observationer tyde dog på, at der kan være endnu et par i mosen.
Vi ser en del traner på træk over Møn og Sydsjælland på vej til og fra deres ynglepladser i Norge, Sverige og Finland, men der findes kun ca. 115 tranepar i Danmark, men antallet af ynglepar er stigende, lige som der hele tiden kommer ynglepar på nye lokaliteter. De fleste par er i Vest- og Nordjylland. Der findes også en mindre bestand på Læsø og Bornholm. Øst for Storebælt med undtagelse af Bornholm er der umiddelbart kun 2 kendte par, nemlig parret i Holmegårds Mose og et par i Bøtø Nor på Falster.
Tranen er en sky fugl, der kræver absolut ro på ynglelokaliteten. Når de samles på forårs- og efterårstrækket, er de knap så sky, og kan ses i store antal på mellem 10- og 15.000 om foråret ved Hornborgasøen i Sverige, og op til 40.000 om efteråret ved Rügen i Nordtyskland.
Tranerne er store fugle, med en højde på 115 cm og med en vægt på 4 til 7 kilo.
De lever af insekter, padder, mindre dyr, plantedele, korn og kartofler. Tranerne sover i øvrigt altid stående ude i vandet.
Om foråret danser tranerne for hinanden. Dansen er dog ikke en parringsdans, men er den måde, hvorpå parrene styrker sammenholdet, som for de fleste pars vedkommende varer hele livet.Du kan læse mere om, hvor og hvornår man ser tranerne ved Rügen på http://ivan.ingemansen.dk/?s=traner+tyskland.