Brushanen har måske snart danset sin sidste dans i Danmark. (Philomachus pugnax)
I år 1900 var Brushønsene almindelige ynglefugle i Danmark. På grund af bl.a. dræning af yngleområder og brug af insektmidler er arten gået voldsomt tilbage.
Brushønsene er en vadefugle, som man for brushanernes vedkommende let kender på sin halskrave i yngledragten. Hannerne ankommer i april, og de samles på specielle spillepladser, hvor de opfører skuekampe for at tiltrække hunnerne.
Under disse kampe spiles halskraverne ud, for at de kan se drabelige ud, og for at imponere modparten.
I yngletiden i maj-juni, hvor hannernes kampe udspilles, er hannernes ansigt nøgent, og dækket af røde og gule farvede hudvorter. Brushanen optræder i flere forskellige farver fra det mørkebruge og over i det hvide.
Hunnen har slet ikke disse særlige fjerprydelser som hannen. Og den har hele året en mere diskret fjerdragt i brunlige farver.
Uden for yngletiden ligner hannen hunnen hinanden idet hannen dog er lidt større.
Brushønen lægger sine æg i en fordybning i jorden med lidt græs som redemateriale. Ungerne er straks efter klækningen parat til at finde føde, medens hunnen passer på dem.
Brushønsene lever af insekter, orme, små muslinger og krebsdyr men også en del planteføde. Den er udbredt som ynglefugl i de nordlige dele af Europa og Asien.
Allerede tidligt rejser hannerne sydpå, og overlader rugningen og pasning af ungerne til hunnerne.
Brushønsene overvintrer i Afrika og hannerne begynder trækket i juni, medens ungerne og hunnerne først begynder trækket i september.
Tipperne er et af Danmarks fuglerigeste engområder.
I Vordingborg kommune er engene på Nyord et af de vigtigste engområder i Østdanmark. Men Tipperne ved Ringkøbing Fjord er et af de vigtigste i Danmark. Tipperne er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlaget består af 30 fuglearter, som er det højeste antal for et enkelt fuglebeskyttelsesområde i Danmark.
Desværre ses den store kobbersneppe nu kun i fåtal på Nyord, men på Tipperne er den stadig en almindelig ynglefugl. Der ynglede 67 par kobbersnepper på Tipperne i 2010. På en tur derud først i april talte vi mellem 12 og 15 par alene langs vejen.
Tipperne er et af vore ældste fuglereservater, og den yderste del kan kun besøges et par timer søndag formiddag. På Værneengene, som ligger lige før selve Tipperne, er det dog muligt at færdes hele tiden, og også her er der et rigt fugleliv.
Så tidligt som sidst i 1700 tallet blev en del af Tipperne overtaget af staten. Reservatet blev oprettet i 1928, og der har lige siden været foretaget registrering af fuglelivet på området. Man har derfor enestående videnskabelige data for områdets fuglebestand. Tipperne er kun nogle få hundrede år gammelt. De blev dannet, da Ringkøbing Fjords udløb ved Nymindegab sandede til.
Ud over kobbersnepperne, så vi masser gæs, specielt bramgæssene optrådte i store flokke. men der var også en del grågæs, samt en lille flok blisgæs..
Rødben, viber og hjejler fouragerede også på engene den dag. Der yngler ca. 1000 par vadefugle på Tipperne. For almindelig ryle og brushane er Tipperne et meget vigtigt yngleområde.
Tipperne er ligeledes en vigtig rasteplads for vade- og andefugle på såvel forårs som efterårstrækket.