• KROKODILLER (Crocodilia)

    Krokodillen har jeg fotograferet ved  Crocodile River i Krüger Nationalpark.

    Krodiller er firbenede krybdyr. Huden er tyk og dækket af skæl. De har en flad snude, hvor øjne, ører og næsebor placeret øverst på hovedet.

    De krokodillearter vi kender i dag opstod for 83,5 millioner år siden under den sene kridttid og er det nulevende dyr, der er nærmest beslægtede med fuglene. Der findes forskellige arter krokodiller nemlig egentlige krokodiller, alligatorer, kaimaner samt gavial og uægte gavial .

    Krokodiller forekommer hovedsageligt i tropisk lavland.

    Krokodillen er kødædende. Den har 64 til 68 sylespidse tænder. Hvis en krokodille taber en tand, vokser der straks en anden frem. På et helt liv kan den have over 1.000 tænder. De angriber normalt fra vandet, hvor de ligger neddykket med næseborene oven vande parat til at kaste sig frem med stor kraft over det intetanende byttedyr. Byttedyret bliver trukket ned i vandet og druknet, hvorefter det bliver flået i stykker og spist.

    De kan blive meget gamle. Den ældste man kender til, er en krokodille i en zoologisk have i Rusland. Den døde i 1997 og nåede at blive 115 år gammel.

  • Flodhesten er afrikas farligste dyr.

    Flodhesteungen går på land medens mor holder øje.
    Flodhesteungen går på land medens mor holder øje.

    Det siges, at flodhesten dræber omkring 3000 mennesker om året. Dette skyldes hovedsagelig, at flodhesten er meget territorial, det vil sige, at den er meget aggressiv, når den forsvarer sit territorium. Specielt når den har unger, skal der passes ekstra på.
    Flodhesten har et voldsomt bid. Hjørnetænderne i undermunden kan blive op til en ½ meter, og den kan med lethed bide en krokodille midt over. Flodhestene og kodillerne lever normalt fredeligt sammen, men når flodhestene har unger, accepterer de ikke krokodiller i nærheden.
    Flodhesten kan veje over 3 tons, og er trods sin store kluntede krop hurtig både på land og i vandet, hvor den tilbringer den meste af dagen. Normalt ser man dem ligge i floden eller vanhullet med kun hovedet i vandskorpen. Den kan dog være dykket ned i helt op til ½ time.
    Om aftenen og natten går den på land for at fouragere. Den kan gå op til 10 kilometer for at få spist de ca. 40 kilo, den sætter til livs i døgnet.
    Fra det hus vi boende i tæt på Krüger Nationalpark og Crocodile River, så vi dog næsten hver dag flodheste gå på land for at æde.
    Flodhestene afmærker deres territorium med deres afføring. Den bruger halen som den svinger frem og tilbage, og på den måde spreder afføringen i området. Den bruger også denne metode til at afmærke ruten, når den går på land og græsser, så den kan finde tilbage til floden eller det vandhul, hvor den opholder sig om dagen.

    Du kan se flodhesten markere sit territorium på nedenstående film.