Hundredtusindvis af fugleobservationer i en bog der vejer 5,3 kilo.
Kvadrater med Stor skallesluger. Den har sit hovedudbredelses område i Vordingborg Kommune, mest på grund af opsatte redekasser Med de mange observationer er det med Atlas III undersøgelse af de danske ynglefugle lykkedes at skabe et unikt redskab til naturforvaltning og naturbeskyttelse.
I projektet er landet blevet inddelt i 2200 kvadrater på 5 x 5 kilometer. 1500 frivillige medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening kunne udvælge et kvadrat hvori de kunne tælle ynglefuglene. Til udførelse af projektet donerede Åge V. Jensens Naturfond 20 millioner kroner, uden hvilke projektet ikke har kunnet gennemføres, og det løb i 4 år fra 2014-2017.
Man foretog lignende projekter i 1971-74 (Atlas I) og igen 1993-96 (Atlas II). Dette gør det muligt at se, hvordan fuglebestandene har udviklet sig, gennem næsten 50 år. Det tog 10 år at lave det store Fugleatlas på 840 sider. Undersøgelsen kan også fortælle noget om hvordan fuglelivet i fremtiden vil blive påvirkes af klimaforandringerne.
Projektet viser i hvor mange kvadrater fuglene er blevet observeret. Men derimod ikke hvor mange fugle der er af de enkelte arter. Undersøgelsen har vist, at skovens fugle generelt er i fremgang, medens agerlandets fugle er i kraftig tilbagegang.
Man kan konstatere, at forarmelsen af det åbne land med intensiveringen af agerlandet samt manglen på pleje af heder og enge, har medført kraftig reduktion i yngleudbredelsen af de arter, der er afhængig af disse naturtyper. Det har dog vist sig, at man kan vende denne udvikling ved at etablere større sammenhængende naturområder.
Af de 209 ynglende arter, har det vist sig, at tornsangeren er den mest udbredte ynglefugl, idet den er observeret i 97% af kvadraterne. Nummer 2 er solsorten med 96%, og sanglærken er nummer 3 også med 96%. I Altlas 1 projektet var det sanglærken der var nummer 1, medens det i Atlas II var solsorten, der var den mest almindelige ynglefugl. De ynglefugle der er fundet og kortlagt i Atlas III er fordelt på 196 sikre, 15 sandsynlige og 2 mulige fund.
Foråret betyder også slåskampe
Hvis I bare skal slås, så er jeg skredet. Med forårets komme skal der også kæmpes om territorier og hunnernes gunst. For nylig stødte jeg på en mark, hvor der sad 6 harer. Jeg satte mig til at vente, idet jeg var klar over hvad der skulle ske. Og ganske rigtig efter et stykke tid begyndte 2 af dem at slås. Det lignede en rigtig boksekamp.
Inden længe kan vi begynde at se små harekillinger på markerne.
Jeg har også set fasankokkene slås om retten hunnerne.
Begge kampe, er tegn på, at foråret så småt er gået i gang.
Mange dyr nøjes dog med at markere deres territorie med dufte, ligesom fugle hævder deres territorie med sang. Eller som spætten, der hævder sit territorie med sin banken på træernes stamme.
Allerede nu kan man finde havørneparrene nær deres reder, og Inden for ganske kort tid, vil de lægge deres æg. Det sker som regel sidst i februar eller lige først i marts. En gang snevejer vil ikke genere dem, når de først er begyndt at ruge.
Det kan vi måske få et se, når Dansk Ornitologisk Forenings webkamera på ørnereden på Lolland går i gang med at sende.
En del trækfugle er allerede tilbage. Det gælder blandt andet lærker og viber, som man nu kan træffe på Avnø. På en tur for nyligt så jeg også en lille flok gulspurve. Ingen af disse fugle trækker dog særlig langt væk, og er derfor hurtigt tilbage om foråret.
Med de varmere vintre, som vi vil opleve på grund af klimaforandringerne, vil nogle af dem sandsynligvis ikke trække væk. Det gælder blandt andet grågæssene, som man allerede nu kan møde parvis i landskabet.
Der er dog endnu et stykke tid til vores landsvaler kommer. De har blandt andet opholdt sig i Sydafrika vinteren over. Som det fremgår af DOF’s blad ”Fugle & Natur” kan man i fuglereservatet Mount Moreland se 3 millioner svaler komme til området for at overnatte. Ligesom ”Sort sol” herhjemme, er det et stort tilløbstykke.
Havørnebestanden vokser
Havørnen vogter over sine store unger i reden. I 2012 kommer vi måske helt op på over 50 etablerede havørnepar i Danmark. Men det er måske ikke alle par der få ynglesucces. Selv kender jeg til 2 etablerede par i min nærhed, der ikke får unger på vingerne i år.
Koncentrationen af havørnepar er størst i den sydøstlige del af landet, med flest i Sydsjælland og på Lolland/Falster.
I 2011 var der 38 par, der fik 54 unger på vingerne. Og siden 1996 er der kommet 286 unger på vingerne. Efterhånden er mange af disse unger blevet kønsmodne, og gået i gang med at øge bestanden af havørne i Danmark.
I Dansk Ornitologisk Forenings ørneprojekt regner man med, at der i 2040 vil være 75 ynglepar i landet, men måske kommer der endnu flere par.
Ørnene lægger normalt 2 æg. Men det forekommer, at der er 3 æg i reden. Ungerne oplæres til selv at partere byttet, idet forældrene afleverer byttet i reden, og overlader det til ungerne at klare resten.
Det har heldigvis vist sig, at publikum stort set respekterer de skilte der sættes op med færdselforbud nær ørnenes reder.Tryk på billedet neden for, og se ørneungens flyveøvelser.
