• GRÆVLINGEN ET DYR MAN SJÆLLDENT SER OG SLET IKKE PÅ MØN

    Grævling med unger.

     

    Grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten. Vi kan dog støde på dem som ihjelkørte dyr langs vore veje, da trafikdrab er den hyppigste dødsårsag.

     

    Der er ifølge tal for 1995 mellem 30.000 og 40.000 grævlinge i Danmark. Flest i Østjylland, medens den er mere sjælden på Fyn og Sjælland. Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der burde være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune. Men da der slet ikke er Grævlinge på Møn, og at antallet på det Sydlige Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, må vi kigge langt efter grævlingen i vores område.

    Grævlingen et rovdyr af mårfamilien. Den var i mange år det største rovdyr i Danmark, men efter at vi har fået ulve, må den nøjes med andenpladsen.

    Rovdyr skal dog tages med et gran af salt, da den hovedsagelig lever af regnorme, som den fanger om natten. Den roder i jorden med sin tryne, og graver med forpoterne. Grævlingen ser ikke særlig godt, men med sin gode lugte- og følesans finder den frem til ormene. Den kan dog også spise biller og insekter, ligesom den kan tage små pattedyr, padder. Den spiser også ådsler, når den støder på dem på sin vej.

    Grævlingen måler 60 til 70 centimeter og vejer op til 20 kilo. Om vinteren kan den sove flere dage i træk, men den går ikke i vinterhi.

     

    I en skov nord for Vordingborg findes der et grævlingekompleks, der synsynligvis har eksisteret i 100 år eller mere. Jeg har kilder, der fortæller, at det også eksisterede i deres barndom (for 70 år siden).

    Jeg har igennem årene besøgt grævlingekomplekset adskillige gange. Det har dog taget mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få nogle ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne. Grævlingene kommer først kom frem når det er så mørkt, at det var svært at fotografere dem.

    Sidste gang var jeg dog været heldig, hvor grævlingen er kommet ud før det blev mørkt.

    Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men den har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Jeg har dog opholdt mig kun 10 meter fra den, ude at den har opdaget mig.

    Grævlingeboet har som regel flere udgange, grævlingens indgang er oval. Man kan derfor kende den fra rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.

    Grævlingen blev fredet i 1994. I gamle dage blev den jagtet, og af hårene lavede man barberkoste, børster og pensler.

  • Du skal have koks i støvlerne hvis du møder grævlingen.

    Grævling
    Grævlingen uden for sin hule i en skov nord for Vordingborg. Nede i hulen havde hun 3 unger.

    I gamle dage sagde man at mødte man en grævling, var det godt at have koks i støvlen, da grævlingen har et særdeles kraftigt bid, og man sagde, at den bidder til det knaser. Sandheden er dog den, at grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten.
    Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der må være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune.
    Det tog mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få et ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne, som først kom frem når det var så mørkt, at det var svært at fotografere dem.
    Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Grævlingen er ellers et af vore mest almindelige rovdyr. Den lever dog hovedsageligt af orme, som den snuser sig frem til i mark og skov, men også insekter, æg og mindre pattedyr står på menuen. Det siges, at den kan finde 10 regnorme i minuttet.
    Grævlingeboet har som regel flere udgange, men det pudsige ved grævlingens færden er, at den som oftest går til venstre, når den kommer ud af hulen og på den måde, kan man kende dens indgang fra en rævegrav. Et andet kendetegn er, at grævlingens indgang er oval mod rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.
    Grævlingen, hører til mårfamilien. Dens pelshår er stive og blev tidligere brugt til barberkoste.

    Se grævlingen hente redemateriale på nedenstående filmklip.