Grævlingen er særdeles sky, og vi ser den sjældent, da den som regel kun er aktiv om natten. Vi kan dog støde på dem som ihjelkørte dyr langs vore veje, da trafikdrab er den hyppigste dødsårsag.

Der er ifølge tal for 1995 mellem 30.000 og 40.000 grævlinge i Danmark. Flest i Østjylland, medens den er mere sjælden på Fyn og Sjælland. Regner man ud fra kommunens areal, og antal grævlinger i Danmark, kommer man frem til at der burde være mellem 300 og 400 grævlinger i Vordingborg Kommune. Men da der slet ikke er Grævlinge på Møn, og at antallet på det Sydlige Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, må vi kigge langt efter grævlingen i vores område.

Grævlingen et rovdyr af mårfamilien. Den var i mange år det største rovdyr i Danmark, men efter at vi har fået ulve, må den nøjes med andenpladsen.

Rovdyr skal dog tages med et gran af salt, da den hovedsagelig lever af regnorme, som den fanger om natten. Den roder i jorden med sin tryne, og graver med forpoterne. Grævlingen ser ikke særlig godt, men med sin gode lugte- og følesans finder den frem til ormene. Den kan dog også spise biller og insekter, ligesom den kan tage små pattedyr, padder. Den spiser også ådsler, når den støder på dem på sin vej.

Grævlingen måler 60 til 70 centimeter og vejer op til 20 kilo. Om vinteren kan den sove flere dage i træk, men den går ikke i vinterhi.

I en skov nord for Vordingborg findes der et grævlingekompleks, der synsynligvis har eksisteret i 100 år eller mere. Jeg har kilder, der fortæller, at det også eksisterede i deres barndom (for 70 år siden).

Jeg har igennem årene besøgt grævlingekomplekset adskillige gange. Det har dog taget mig flere afteners vagt ved grævlingegraven, før det lykkedes mig at få nogle ordentligt billede af den, og endnu flere aftener før jeg så ungerne. Grævlingene kommer først kom frem når det er så mørkt, at det var svært at fotografere dem.

Sidste gang var jeg dog været heldig, hvor grævlingen er kommet ud før det blev mørkt.

Grævlingen er nærsynet, og ser tingene i sort hvidt, men den har en lugtesans, som er flere hundrede gange bedre end vores, og den hører også udmærket, så det gælder om at være helt stille, og vinden, som der helst skal være en del af, skal bære væk fra grævlingen, så den ikke kan lugte en. Jeg har dog opholdt mig kun 10 meter fra den, ude at den har opdaget mig.

Grævlingeboet har som regel flere udgange, grævlingens indgang er oval. Man kan derfor kende den fra rævens runde hul. Nede i graven laver den et behageligt leje af blade og tørt græs. Dens gravkompleks ligger som regel i skoven nær ved en mark. Når den kommer ud omkring solnedgang, står den lidt og snuser og lytter, inden den giver sig ud på den natlige fødesøgning.

Grævlingen blev fredet i 1994. I gamle dage blev den jagtet, og af hårene lavede man barberkoste, børster og pensler.