• Klyder

    Klyden er en vadefugl, der har fået sit navn efter sin stemme som lyder som ”klyt-klyt”. Den er let at kende på sit opadbøjede næb, Den foretrækker at bygge sin rede på det bare sand. Når ungerne er klækket, må de selv finde deres føde. De voksne fugle følger dem dog, og forsvarer dem mod andre fugle. Klyden lever af insektlarver, små krebsdyr og bløddyr. Den søger føde på lavt vand, hvor næbbet køres fra side til side med fejende bevægelser, hvorpå vandet og det øverste lag af bunden filtreres for fødeemner.
  • Ungerne fodres og passes på skiftende facon

    Ternen har lige givet sin unge en fladfiskeunge.
    Ternen har lige givet sin unge en fladfiskeunge.

    Her i sommermåneden, skal de store unger fodres. De fleste fugle fodrer deres unger. Det gælder blandt andet ternerne, som fanger små fisk til deres unger. Man kan høre på ungernes skrig, når en voksen fugl nærmer sig med føde, som den afleverer i farten.
    Der findes dog også fugle, der overlader det til ungerne selv at finde deres føde. Det gælder blandt andet klyden. Her må unger selv lede efter noget at spiser, dog godt overvåget af forældrene, som straks flyver op og skælder ud, hvis man nærmer sig.
    At ungerne tigger føde af de voksne fugle, kan man også høre i haven, hvor fugleungerne sidder rundt omkring og kalder på deres forældre. Højeste lyd i haven, kommer fra de halvvoksne solsortunger, der har forladt reden. Lyden tiltrækker dog også Danmarks værste fugledræber, nemlig katten, som tager godt for sig af retterne.
    I det hele taget er det farligt at være fugle- eller dyreunge. En stor stigning i kajakroere ved vore kyster giver megen forstyrrelse. Hvis de går i land på kysten, bliver fuglene her forstyrret, og ungerne bliver udsatte for krager og store mågers angreb. I fuglereservaterne er det ikke tilladt at færdes før efter den 15. juli.
    Desværre ser man også kajakroerne sejle for tæt på sælerne, så de søger tilflugt i vandet, hvor de føler sig trygge.. Specielt i den første måned, hvor ungerne dier hos sælmødrene, er det vigtigt, at de får fred. Blot nogle få forstyrrelser kan have fatale konsekvenser for ungernes overlevelse, da de så ikke får de fedtreserver, som de skal overleve på den første tid efter at de ikke mere kan die hos deres mødre, og selv skal fange deres føde. I forvejen overlever kun ca. halvdelen af ungerne deres første leveår.
    Dyre- og fugleunger er også i fare i det danske landsbrugsland. For eksempel ligger rådyrungerne og hareungerne ofte skjult ude i kornmarkerne. Det er et farligt sted at ligge, når der skal høstes. Mange dyr og fugle går til når de tages af de store høstmaskiner. Landmændene bryder sig ikke om at få dem i maskinerne, og de arbejder da også sammen med dyrenes beskyttelse og DN om at findes løsninger der kan forhindre disse dyredrab.
    Der er blandt andet blevet lavet en folder med råd om hvordan man kan forhindre, at de mange dyr og fugle går til. En af de metoder der beskrives, går ud på at opstille skræmmemidler ude i marken dagen før der skal høstes, således at man får skræmt dyrene ud af marken. Dansk Jægerforbund anbefaler, at sende hunde gennem marken inden man høster.
    Der forskes i andre metoder for at afhjælpe problemet. Blandt andet afprøves varmefølsomme kameraer, der kan afslører dyrene før de bliver taget af høstmaskinerne.

  • Avnø myldrer af liv lige nu

    Klydeunger på Avnø

    Masser af skolebørn er i denne tid på udeskole på Avnø. For nylig var en gruppe elever fra Sværborg Skole derude. Mange af disse elever havde også været en tur på Avnø for 4 år siden. Også den gang var jeg med dem derude. Den gang handlede det meget om at komme ud og fange fisk og krebsdyr i vandkanten og studere dem, ligesom de også var på en såkaldt GPS-tur med diverse poster. Denne gang handlede det også om naturen, men også om historien bag Avnø helt tilbage fra istiden og Avnø under sidste verdenskrig, hvor stedet blev brugt til at uddanne tyske piloter.
    Snart vil Avnø også være et mylder af fugle- og dyreunger. Ude på ”klydeøen” ligger der for tiden mange klyder på rede, ligesom der som sidste år er mindst et par måske 2 af den sjældne dværgterne på øen. En del stormmåger ligger også på rede derude.
    Mange viber og rødben har også gang i produktionen af næste generation. Her ude har de et fristed. Bestanden af vadefugle er i de senere år gået stærkt tilbage, således er vibebestanden siden 1970 halveret. På Avnø kan man dog stadig opleve at blive angrebet af dem, hvis man kommer for tæt på reden eller deres unger.
    I vandhullerne kan man høre den grønne frøs kvække, og om aftenen fløjtetudsen karakteristiske fløjtetriller, og i vandhullerne kan man også se flere slags andefugle, blandt andet Atlinganden, som kun yngler fåtalligt i Danmark, og mest i Jylland.
    I løbet af juni måned vil Avnøs sæler føde deres unger. Man kan så være heldig at træffe dem på stranden. De er ikke bange for mennesker og meget nysgerrige, men man må absolut ikke røre dem, og heller ikke opholde sig nær ved dem, da deres mødre så ikke kommer ind til dem.
    Skolerne her i Sydsjælland er heldige at have et område som Avnø at praktisere udeskole på. Udeskole kan dog praktiseres på mange måder, og kan i princippet også forgå i den nærmeste grøftekant, eller virksomhed. Som Vordingborgs borgmester Henrik Holmer engang udtrykte det lærer eleverne mere her, end ved den sædvanlige ”rumpe til bænk” undervisning. Børnene har her ude mulighed for at bruge naturen til at anskueliggøre sammenhænge og se teorier udført i praksis.
    En ny skolereform skal snart implementeres. Man må håbe på, at reformen vil medføre mere rum for udeskoleundervisning. Ifølge eksperter på området kan man stort set undervise i alle fag på udeskoleture. Vi vil med mere udeskole få både gladere, sundere og klogere børn.

  • Mange vadefugle og en rigtig flot yngleseson på Avnø

    Klyde med unge ved Klydeøen på Avnø

    Fuglenes ynglesæson blev meget succesfuldt på Avnø. Ikke mindst på grund af den nye sø med den rævefri ø. Omkring 10 til 15 klydepar fik unger derude. Klydeungerne fordelte sig dog hurtigt ud over Avnøs vådområder, idet unger allerede fra små af kan svømme, og i øvrigt selv skal finde deres føde. De bliver dog overvåget af forældrefugle, som staks jager andre fugle væk, der kommer i nærheden af ungerne. 2-3 par stormmåger fik ligeledes unger på øen.
    Mest sensationelt var det dog, at et par af de sjældne dværgterner ynglede derude, og fik 2 unger. Dværgternen er på rødlisten over sjældne fugle i Danmark, og er også på EU,s liste over fugle der skal beskyttes. Den er verdens mindste terne. Man kan blandt andet kende den på dens sorte hoved med hvid pande. Når man kom gående ude nær ved fugleskjulet på Avnø, var den straks over hovedet på en med sit varselsskrig. Ungerne var svære at få øje på, idet de gemte sig i græsset på øen, men kom frem når forældrefugle kom med mad. Bortset fra Sækkesand ved Møn, er Avnø det eneste sted den yngler i Vordingborg Kommune. Det samme er i øvrigt tilfældet for klydens vedkommende.
    Også viber og rødben har haft en god ynglesæson med mange unger på vingerne. Ænder og gæs havde også en god ynglesæson.
    Idet hele taget har det meget vand, der har været på området i foråret bidraget til en meget stor diversitet i fuglelivet på Avnø. I et par måneder har der opholdt sig 6 til 7 brushøns derude, uden at de dog har ynglet her.
    Af andre vadefugle der er set derude i sommer kan nævnes almindelig ryle, krumnæbbet ryle, islandsk ryle, terminsryle, dværgryle, dobbelt bekkasin, lille præstekrave, stor præstekrave, hvidklire, sortklire, mudderklire, svaleklire og tingsmed, strandskade, lille kobbersneppe, strandhjejle, storspove, og en aften landede der en ung trane derude, som opholdt sig der et par døgn.
    Som det fremgår af ovennævnte liste har Avnø udviklet sig til en rigtig fuglemagnet, og størstedelen af de danske vadefugle har nu fundet vej til Avnø.

  • Klydeø på Avnø

    Klyden ”fejer” med næbet i vandoverfladen for at fange smådyr i vandet.

    Til stormflodssikringen af Avnø Naturcenter, skulle der bruges en masse jord. Der blev derfor gravet flere vandhuller på Avnø. I et af dem efterlod man en større ø, som fuglene kunne yngle på, uden at deres æg og unger bliver taget af rævene, som selvfølgelig også er på Avnø. Ræven er den største forhindring for at klyden har ynglesucces.
    Klyden, som er en af vores mest pressede vadefulde, har allerede nydt godt af det og indtaget øen. Nogle fugle ligger allerede på rede derude, og enkelte unger klækket. Sidst jeg talte, var der 49 klyder derude. Nogle var på øen, medens andre gik og fouragerede ude i det nærliggende fladvand. Klyderne er en kolonirugende fugl, og ses derfor hovedsageligt i større flokke. Inden længe, kan vi forvente at se små klydeunger løbe rundt på øen. Klydeungerne er fra fødselen selv i stand til at finde deres føde.
    Klyden er let genkendelig med sin sort og hvide fjerdragt og det lange opadbuede næb, som den ”fejer” med i vandet for på den måde at fange de smådyr, der er i vandet, såsom små bløddyr, tanglopper og lignende krebsdyr.
    Til forskel for mange andre vadefugle er den en udmærket svømmer, da den har svømmehud på tæerne. Når man nærmer sig deres yngleplads vil man bliver mødt med deres ”klyt, klyt”., og kommer man for tæt på vil man opleve, at klyden løber rundt og ser ud som om, den har brækket en vinge og ikke kan flyve, og på den måde kan den lokke blandt andet ræven væk fra sine unger.
    Foruden klyderne er der også stormmåger der ruger derude, ligesom et par af den sjældne dværgterner ses derude.