Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune meget spændende natur at byde på.
Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje på 385 kilometer. En stor del af Danmarks natur knytter sig netop til kystlinjerne. Vordingborg Kommunes kystlinjer spænder lige fra kridtklinterne på Møns Klint til Knudshoveds overdrevslandskab, Nyords våde enge, og fjordlandskabet ved Præstø.
Disse landskaber giver ligesom resten af kystlinjen optimale muligheder for en lang række spændende dyr og fugle, såsom havørne, vandrefalke, sæler etc..Vordingborg kommune har nu 4 havørnepar, som kan træffes både langs vore kyster og ved vore søer. I år har de fået 5 unger på vingerne. De er fordelt med 3 par på Sjælland og 1 par på Møn.
Om vinteren er kommunens kyster også velbesøgt af havørne både fra Sverige og Tyskland, samt af vore egne ørne. Et år var der i februar helt op til 22 havørne på Avnøfjorden.
En anden spektakulær fugl har sin hovedudbredelse i Vordingborg Kommune. Det er vandrefalken, som med 6 par i år har rundet det største antal i kommunen siden den genindvandrede i Danmark. Vandrefalkens fortrukne biotop er selvfølgelig Møns Klint, hvor den har ynglet siden 2001. Men et par har også etableret sig under Mønsbroen.
Klyder og dværgterner yngler på Avnø Naturcenters område, og efterår og forår raster her tusindvis af bramgæs. Det rige fugleliv her, kan – sammen med sælerne – blandt andet iagttages fra Danmarks største og dyreste fugletårn, nemlig det gamle flyveledertårn fra den nedlagte flyvestation. Naturcenterets udeskolefaciliteter benyttes i stor udstrækning af kommunens skolebørn.
En anden specialitet i Vordingborg Kommune er kolonien af spættede sæler på stenrevet ude i Avnøfjorden. De kan iagttages fra fugletårnet på Avnø, samt fra naturcenterets kyst. Her føder de deres unger, som ind imellem kan træffes på kysten. Sælerne fælder deres pels i august/september ude på revet.
Møns Klint med kridtklinterne og Klinteskoven er altid et besøg værd. Her kan man blandt andet finde spændende orkideer, som ikke findes andre steder i landet, samt spændende forsteninger på stranden. Kridtet giver også grobund for et planteliv, der tiltrækker sjældne insekter, som blandt andet den sjældne sortplettet blåfugl.
Knudshoveds lange tange ud i Smålandsfarvandet er med sit flotte fredede overdrevslandskab altid et besøg værd. Her kan man blandt andet høre den sjældne klokkefrøs karakteristiske fløjtelyd, og her er specielt flot, når hvidtjørnen blomstrer.
Nyords enge er en magnet for vandfugle. Specielt i træktiden kan man træffe på en lang række ande- og vadefugle, ligesom havørne og vandrefalken ofte søger føde her.Præstø Fjord tiltrækker også mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
Et stort skovområde strækker sig langs den sydsjællandske kyst ud mod Storstrømmen og Ulvsund. Specielt om foråret, hvor man finder både hvide, gule og blå anemoner, er en tur i skovene en flot oplevelse. Også her holder et havørnepar til.
Selv færdes jeg meget i naturen og oftest ved vore kyster, og der er altid noget at opleve. Jeg er derfor glad for at bo i kommunen med Danmarks længste kystlinje.Vi skal passe på havets oaser.
Spidsen af Knudshoved Stenrevene i vore farvende kan man godt kalde havets oaser. Dette skyldes blandt andet, at når vi har iltsvind om sommeren, kan fiskene søge hen på disse stenrev, der som regel ligger højere i vandet end den omgivende havbund.
Stenrevene blev dannet i istiden. Isen førte en masse sten og klippestykker med sig. Disse sten blev og bliver stadig frigivet af de morænebakker som isen efterlod.
Et af de steder, hvor det anskueliggøres mest tydeligt, er på spidsen af Knudshoved, hvor man kan se store sten sidde oppe i klinten. Efterhånden som klinten
nedbrydes af kraftige storme, falder stenene ned i vandet.
Klinten har i tidligere tider gået meget længere ud i havet, og i forlængelse af odden mod vest finder vi da også Knudshoved rev. Længere vestpå finder man Venegrunden, og endnu længer vestpå ligger Kirkegrund, som er et Natura 2000 område. Det vil sige, at grunden er et EU-beskyttet stenrev. Udpegningsgrundlaget er den marine naturtype rev. Revet består af sten i forskellige størrelser omkranset af sandbund. Dette er grundlaget for et rigt dyre- og planteliv. Det er hovedsageligt rødalge vegetation og blåmuslinger. For marsvinene i Smålandsfarvandet har stenrevene en v i s betydning.
Naturen under vandet har ikke samme opmærksomhed som naturen på land, men natruren her er ikke mindre vigtig for os end naturen på land. På stenrevene findes lagt større biodiversitet end i det omgivende farvand. Dette er dog en erkendelse, som først er kommet i de sener år. Omkring 1960 var der ca. 30 stenfiskerbåde, som fiskede sten op til havnemoler etc.. I dag er dette fiskeri heldigvis ophørt.
Man har nu erkendt, at det kraftige indhug i stenrevene var en fejl, og man er nu, lige som på land, begyndt at genoprette nogen af den tabte natur. Således er man i gang med ved hjælp af 86.000 tons sten at genoprette et rev ved Læsø.
Stenrevene er blandt andet vigtige for vores fiskebestand. Mange fisk gyder deres æg på stenrevene, hvor fiskeyngelen kan finde skjul mod deres fjender. De små fisk tiltrækker naturligvis større fisk, lige som de pattedyr som sæler og marsvin, der lever af fisk, tiltrækkes af disse områder.
På stenrevene er også en rig plantevækst i form af mange forskellige alger og tangplanter, som er vigtige for optagelse af de næringsstoffer der flyder ud i havet. Men netop de alt for store næringsmængder vi leder ud i havet er også den største fare for livet i havet, idet de skabe iltsvind, som kan lægge havbunden øde.
Jeg var for nylig ude og snorkle på Knudshoved rev. Desværre var sigtbarheden under 2 meter, på grund af algevæksten i det varme vejr. Ved en af de store sten, stod der dog en flok fiskeyngel af ubestemmelig art, tangsnarren søgte føde mellem stenens begroning, og neden for stenen i en tot ålegræs stod en 15 centimeter lang flot grøn tangnål.
I det hele taget er stenrevene ud for vores klintekyster oplagte mål for en snorkletur. Det er bedst først på sommeren, inden algevæksten gør vandet uklart. Hvis man skal have børnene med ud og snorkle, er det dog vigtigt at købe noget ordentligt snorklegrej, der passer til dem. Får de hele tiden vand i masken, mister de hurtigt interessen for den sport, hvilket er en skam, for det er en stor oplevelse at betragte livet under havets over flade.
Stenrev med fiskeyngel. Besøg i klokkefrøernes land
Knudshoved med dens klinter og vandhuller er et af Vordingborg Kommunes fornemste naturområder. Klokkefrøen er en af vore mest truede paddearter, og der gøres et stort stykke arbejde for at redde arten i Danmark. Klokkefrøen findes kun i det sydøstlige Danmark. Knudshoved har i mange år været et af de få steder, hvor en klokkefrøbestand har overlevet.
Ved en ihærdig indsats af blandt andet af Vordingborg Kommune og Rosenfelt Gods i samarbejde med paddeekspert Kåre Fog er der etableret nye vandhuller. Og en opformering af bestanden ved et indsamle æg og udklække dem for efterfølgende at sætte dem ud i nye vandhuller både på Knudshoved, som området efter draget hedder, og på Knudshoved Odde (området før Draget), er bestanden nu oppe på et fornuftigt niveau, der lover godt for en yderligere forøgelse af bestanden.
En tur på Knudshoved Odde og Knudshoved kan man i maj og juni høre klokkefrøernes karakteristiske parringskald, der lyder, som når man puster hen over en tom flaske. Klokkefrøen udskiller som forsvar en giftig slim, så har man rørt ved dem, skal man huske at skylle hænderne.
Knudshoved Odde og Knudshoved er dog andet end klokkefrøerne. Knudshoved Odde med sine flotte morænebakker, er trods det at det meste er opdyrket et flot landskab. Flottere bliver det efter draget, hvor det uberørte overdrevslandskab med sine klinter, vandhuller og spredte bevoksning rigtig folder sig ud.
Et besøg på Knudshoved er altid flot og spændende, men det optimale tidspunkt er i maj/juni når hvidtjørnen blomstrer. På det tidspunkt finder man også store områder med blomstrende engelskgræs og store gule pletter af ”smørblomster”.
Efter at kommunen for et par år siden foretog en vedknusning af de buske og træer, der var vokset op siden fredningen i 1952, er landskabet åbnet op, og Knudshoveds slettelandskab er kommet til sin ret.
På min tur derud lettede en ung havørn fra en sten ved draget. Flere edderfugle med unger opholdt sig langs Knudshoveds kyster, og skarverne sad på bundgarnspælene og tørrede deres vinger. Lærkesangen var hele tiden i luften, suppleret af de mange sangfugle, der er derude.
Efter en lang tur kommer man til Knudshoveds yderste spids hvor digesvalerne har deres huler. Neden for den sidste klint strækker stenrevet sig ud i Smålandsfarvandet. Revet er dannet af de sten der er faldet ud af klinten, efterhånden som den er blevet nedbrudt.Klik på nedenstående link og hør og se klokkefrøen.