• Leoparden – en del af “The big five”.

    Leoparden i kløften.
    I Krüger Nationalpark så vi leoparden i kløften.

    Når man er på safari taler man om, at man gerne skulle se ”The big five”, som er elefanten, næsehornet, bøflen, løven og leoparden. Det ønskede vi selvfølgelig også, da vi var i Krüger Nationalpark i Sydafrika.
    I 9 dage kørte vi rundt i parken. Vi så mange elefanter, en del næsehorn, mange bøfler og en del løver. Vi så selvfølgelig også mange andre dyrt, blandt andet de vilde hunde, som der ikke er så mange af. Men leoparden så vi ikke noget til.
    Først den sidste dag, hvor vi var på vej ud af parken, var den der pludselig ca. 3½ kilometer før udgangen ved Crocodile River Gate. Her lå den i en kløft tæt på vejen.
    Vi har før set den i både Kenya og Tanzania, men ikke så tæt på.
    Leoparden er den af de store kattedyr, der har den største udbredelse, idet den findes både i Afrika, Asien, Indonesien og Rusland.

  • Næsehornene er i fare.

    I Krüger Nationalpark kom vi tæt på næsehornene.

    På en nylig afholdt rangerkonference, gør rangerne opmærksom på, at de er ved at tabe kampen mod krybskytterne, der alene i 2011 dræbte 447 næsehorn.
    Når så mange næsehorn dræbes skyldes det at asiaterne tror, at pulveriserede næsehorn har medicinske egenskaber. Dette er så meget mere sørgeligt, som at det selvfølgelig er uden hold i virkeligheden.
    Rangerne gør opmærksom på, at krybskytterne ofte er bedre udrustet end rangerne. De bruger blandt andet helikoptere og motorcykler i deres jagt, hvilket gør, at de kan komme hurtigt væk fra gerningsstedet.
    Bliver krybskytterne fanget risikerer de mange års fængsel. Således er 3 fra Mozambique i Sydafrika i år blevet dømt til 25 år i fængsel for at have skudt næsehorn i Krüger Nationalpark.
    Der findes dog stadig ca. 3.500 hvide næsehorn, og ca. 300 sorte næsehorn i Krüger Nationalpark. Flere andre steder i Afrika, hvor vi har været, har vi ikke set næsehorn tæt på, men i Krüger Nationalpark er de så vandt til bilerne i parken, at man kommer temmelig tæt på dem uden at de reagere.
    Næsehornene er et af de største landlevende pattedyr. Hannen af det hvide næsehorn kan vejer over 2 tons. Det sorte næsehorn er noget mindre.
    Navne skyldes ikke deres farve, men forskellen på deres mund, hvor det hvide næsehorn har en bred mund, medens det sorte næsehorn har en mere spids mund.

  • De vilde hunde i Afrika er truet af udrydelse

    Vi så de vilde hunde tager sig en slapper i middagsheden.

    På en af vore ture i Krüger Nationalpark i Sydafrika var vi så heldige at støde på en flok vilde hunde, der lå og slappede af i middagsheden. Når det var heldigt, var det fordi de vilde hunde er en udryddelsestruet art. I Krüger Nationalpark skønner man, at der kun er ca. 350 eksemplarer. Krüger Nationalpark er ca. 3 gange så stor som Sjælland, så der er meget langt mellem, at man kan opleve de vilde hunde.
    Totalt findes der kun 2-5000 vilde hunde i hele Afrika, og de lever hovedsagelig kun i nationalparkerne, hvor de er beskyttet mod efterstræbelse af menneskene.
    Hundene er på størrelse med en mellemstor dansk tamhund. De er meget sociale dyr og lever i flokke på 10 til 20 medlemmer, de kan dog også være større. Hundene jager i flok, og er et af de mest effektive rovdyr, idet de i 80% af deres jagter nedlægger deres bytte, medens det kun lykkedes for løverne i 30% af tilfældene. De er i stand til at nedlægge dyr helt op til zebra størrelse. Deres hovedføde består dog for det meste af de noget mindre antiloper, så som Impalaer. Hundene jager i flok og deres velorganiserede jagtmetode, gør dem i stand til hurtigt at nedlægge deres bytte. Hundene kan i deres jagt på byttet holde en fart på ca. 50 kilometer i timen over lange afstande.
    Vilde hunde kan findes i bushlandskabet og på de åbne sletter. Her konkurrerer de med de andre rovdyr, såsom løver, leoparder, geparder og hyæner. Disse dyr er dog også deres fjender, og specielt løverne er hårde ved bestanden af de vilde hunde, idet op til 40% af dødsfaldene blandt hundene skyldes løverne, og hvor der er mange løver, er der kun få vilde hunde.
    Det er kun den dominerende han og hun i flokken der får hvalpe. Resten af flokken hjælper parret med at opfostre og passe hvalpene. Når flokken går på jagt efterlades hvalpene med et medlem af flokken til at passe på dem.

  • Flodhesten er afrikas farligste dyr.

    Flodhesteungen går på land medens mor holder øje.
    Flodhesteungen går på land medens mor holder øje.

    Det siges, at flodhesten dræber omkring 3000 mennesker om året. Dette skyldes hovedsagelig, at flodhesten er meget territorial, det vil sige, at den er meget aggressiv, når den forsvarer sit territorium. Specielt når den har unger, skal der passes ekstra på.
    Flodhesten har et voldsomt bid. Hjørnetænderne i undermunden kan blive op til en ½ meter, og den kan med lethed bide en krokodille midt over. Flodhestene og kodillerne lever normalt fredeligt sammen, men når flodhestene har unger, accepterer de ikke krokodiller i nærheden.
    Flodhesten kan veje over 3 tons, og er trods sin store kluntede krop hurtig både på land og i vandet, hvor den tilbringer den meste af dagen. Normalt ser man dem ligge i floden eller vanhullet med kun hovedet i vandskorpen. Den kan dog være dykket ned i helt op til ½ time.
    Om aftenen og natten går den på land for at fouragere. Den kan gå op til 10 kilometer for at få spist de ca. 40 kilo, den sætter til livs i døgnet.
    Fra det hus vi boende i tæt på Krüger Nationalpark og Crocodile River, så vi dog næsten hver dag flodheste gå på land for at æde.
    Flodhestene afmærker deres territorium med deres afføring. Den bruger halen som den svinger frem og tilbage, og på den måde spreder afføringen i området. Den bruger også denne metode til at afmærke ruten, når den går på land og græsser, så den kan finde tilbage til floden eller det vandhul, hvor den opholder sig om dagen.

    Du kan se flodhesten markere sit territorium på nedenstående film.

     

  • Et termitbo er næsten lige så hårdt som beton.

    Termitbo i Krüger Nationalpark. De er ofte placeret omkring en busk eller et træ.

    Termitterne bygger deres bo af jord, som de blander med spyt og ekskrementer. Når det tørrer, bliver boet næsten så hårdt som beton. Boet over jorden kan være op til 7 meter højt, men det, der er under jorden, er som regel meget større.
    Det der rager op over jorden er en del af boets klimaanlæg. Termitterne har behov for, at der er en konstant temperatur i boet. Dette gør, at de kan være aktive på tidspunkt, hvor andre insekter må være inaktive, på grund af kulde, tørke etc..
    Der findes ca. 2000 termitarter. De lever af døde plantedele. En del termitter lever af svampe, som de dyrker nede i boet på de døde plantedele. Også af den grund skal der være et bestemt klima i boet.
    Termitterne i Krüger Nationalpark er mellemstore insekter. Der findes i boet flere størrelser, alt efter hvilken funktion de enkelte termitter har. Dronningen bliver omkring 1 cm lang, og kan lægge 1000 æg i døgnet. Soldaterne er noget mindre nemlig omkring 6 mm, og arbejderne er de mindste med en størrelse på omkring 4 mm.
    Der kan være mange tusinde termitter i et bo. Ud over dronningen og kongen vil 5% af termitterne i boet være soldater, og resten arbejdere. Medens termit- konger og dronningerne sværmer kan de se, men ellers er termitterne blinde, og de bruger derfor deres lugtesans til at finde føde, og til at bekæmpe deres fjender.
    Deres værste fjende, som er jordsvinet, kan de dog ikke klare sig imod. Dette kan med sine kraftige skarpe kløer åbne et termitbo og kan med sin 40 centimeter lange klæbrige tunge hente mange termitter op af boet. Efter et sådant angreb, vil termitterne dog hurtigt gå i gang med at udbedre boet.
    Lige uden for nationalparken stødte jeg på et bo, hvor det var muligt at stikke kameraet ned i.

    Tryk på filmen herunder også få et kik ned i termitboet.

  • Girafferne er nogle af afrikas mest aparte og imponerende dyr.

    Girafferne er verdens højeste dyr. Her er de på en vej i Krüger Nationalpark, og vi må pænt vente til det passer dem at gå til side.
    Girafferne er verdens højeste dyr. Her er de på en vej i Krüger Nationalpark, og vi må pænt vente til det passer dem at gå til side.

    I Krüger Nationalpark er der ca. 7.000 giraffer. På verdensplan menes der at være omkring 130.000 giraffer. Der findes 9 forskellige girafarter.
    Giraffer er verdens højeste dyreart. Voksne hangiraffer kan blive op til 5½ meter i højden. Giraffens lange ben, hvor forbenene er længere end bagbenene gør det besværligt for dem, at komme ned med hovedet, når de skal drikke.
    De lever hovedsagelig af akacietræernes blade, og her kommer højden dem til hjælp. Akacietræerne er forsynet med lange torne, men giraffens lange tunge er i stand til at komme ind til bladene uden at blive stukket af tornene.
    I den tørre tid, når der ikke er blade på træerne, kan de også nøjes med savannens græs.
    Giraffer føder deres unger stående, så det er et langt fald for det kun 2 meter høje nyfødte girafføl, inden det rammer jorden. Allerede efter 10 timer, er girafføllet i stand til at følge flokken.
    De sorte hår i giraffens hale betragtedes tidlige af befolkningen med ærefrygt, idet de mente, at hårene indeholdt trolddomskraft. Det kan da heller ikke have været hverdagskost, at gå rundt og klippe hårene af girafhalerne.
    Hannerne kan i parringstiden udkæmpe drabelige kampe. Det overværede vi på en af vore ture i parken. Det er dog sjældent, at de påfører hinanden alvorlige skader.

    Du kan se hangirafferne slås – klik på filmen neden for: