• Ugens naturfoto – vandfald

    Vandfald kan være rolige og charmerende som Kuang Si vandfallet nær Luang Prabang i Laos.
    Eller de kan være voldsomme og barske som Tannfossen nær Åre i Sverige.

    Unavn

  • Floderne i Laos har megen flot natur at byde på.

    Vi sejlede på U floden i det nordlige Laos
    Vi sejlede på U floden i det nordlige Laos

    Mekongfloden er en af Asiens vigtigste floder, og har i årtusinder været regionens vigtigste transportvej. Med sin længde på 4.350 km løber den gennem mange lande i Sydøstasien. Sejlads er ikke mulig i hele dens forløb, men man kan f. eks. tage en 2-dages sejltur fra det nordlige Thailand til Luang Prabang, den gamle hovedstad i Laos. Eller man kan, som vi gjorde nøjes med en dags sejlads til Pakbeng, hvorefter vi kørte i bil op til Oufloden i det nordlige Laos.
    Sejlturen ad Mekongfloden byder på storslået natur, ligesom man kan iagttage livet langs med floden, som for mange områders vedkommende er den eneste forbindelse til omverdenen. Da der ikke sejles om natten, overnatter man i Pakbeng på vejen.
    Som sagt tog vi ikke den slagne vej, men kørte op gennem det nordlige Laos til byen Nong Kiaw, der ligger ved Oufloden, som er en biflod til Mekongfloden.
    Det var en spændende og flot køretur. På vejen passerede vi laotiske landsbyer, hvor der sjældent ses turister.
    Fremme ved Nong Kiaw, blev vi installeret på Nong Kiaw Riverside Lodge, hvor vi havde booket plads nogle dage. En Lodge vi varmt kan anbefale. Den bestyres i øvrigt af en dansker. Lodgen ligger med en fantastisk udsigt ud over floden, og det omgivende landskab. Området her betegnes ofte som et af de flotteste i Laos. Herfra kan der fortages spændende vandre eller cykelture. Man kan også foretage bådudflugter længere op ad floden. Efter at have nydt området, sejlede vi ned ad Oufloden til Luang Prabang i en lille båd. En fantastisk flot sejltur som tager ca. 8 timer, inden vi så nåede Luang Prabang.
    Luang Prabang blev grundlagt helt tilbage i 600-tallet. I virkeligheden kan man kalde Luang Prabang for een stor seværdighed. Byen rummer i alt 30 templer, hvor det ene er flottere end det andet. Byen er erklæret World Heritage Site af UNESCO.
    PS: Vi kan i øvrigt skabe kontakt til en Laotisk Turarrangør.

    Vis Nong Kiaw ved Oufloden i Laos på et kort