Vadefugle på træk
Efter en kort ynglesæson nord for Danmark trækker vadefuglene meget tidligt tilbage sydpå. Ofte forlader en af fuglene yngleområderne allerede, når æggene er lagt. Og hannen er ofte den der udruger og tager sig af ungerne.
Allerede sidst på sommeren, kan vi møde dem på de danske strande, da landet ligger centralt på trækruten mellem Syd-og Nordeuropa.
På Jerlev strand vrimlede det med vadefugle, da jeg besøgte den først i august måned. Her var der mange almindelige ryler, men også Islandsk ryle, så jeg sammen med sandløber, lille kobbersneppe, præstekrave, rødben, stenvender, strandskade og storspove.
Medens de opholder sig i Danmark, gælder det om at tanke op til det videre træk mod overvintringsområder i Sydvesteuropa og Centralafrika.
Stor præstekrave har måske været her i 18000 år.
Der findes 3 præstekravearter i Danmark, hvoraf stor præstekrave er den største. Den var sandsynligvis en af de første vadefugle, der kom hertil lige efter istiden. Præstekraven er en vadefugl, der har fået sit navn på grund af den sort krave den har på halsen, som ligner kraven på en præstedragt. Her i Danmark yngler præstekraven hovedsagelig ved vore kyster, men kan også findes inde i landet.
Bestanden er gået noget tilbage, blandt andet på grund af den intensive landbrugsdrift, men forstyrrelsen ved vore kyster, af blandt kajakroere og andre fritidsaktiviteter på standen har også indflydelse på bestanden. Møder man dem på ynglepladsen, vil de som regel opføre sig som om de er syge, og på den måde lede de forstyrrende væk fra deres rede.