• Ngorongoro krateret


    Lake Magadi

    Ngorongoro er et cirkelformede vulkansk krater, som er 260 kvadratkilometer stort. Det har en diameter på ca. 20 kilometer, og er 600 meter dybt.

     I krateret lever de fleste af Afrikas vilde dyr. Det ligger i det fredede Ngorongoro Conservation Area, som er et større område, der grænser op til Serengeti National Park. Man kan her se elefanter, næsehorn, zebraer, gnuer, løver, leoparder og andre af savannens imponerende dyr. Og i Lake Magadi kan du se store flokke af pink flamingoer, der står og lyser søen op med deres flotte lyserøde farve.

    På kraterets yderside ligger masai-folkets landsbyer, hvor de trækker sig tilbage om natten, efter de har taget deres kvæg ind i krateret for at græsse i løbet af dagen. Eftersom der har været mennesker så længe, har rovdyrene lært at holde sig væk i løbet af dagen, så økosystemet kan køre fredeligt rundt.

    Vi besøgte krateret i forbindelse med en safaritur til Serengeti.

  • Safari – den ultimative naturoplevelse.

    På vores tur så denne Gnu føde en kalv.
    På vores tur så vi denne Gnu føde sin kalv.

    Den flotteste naturoplevelse i Vordingborg Kommune, er nok en tur til Møns Klint. Ønskes den ultimative naturoplevelse skal man længere væk. Og specielt her i januar og februar er det lidt småt med oplevelserne i den danske natur.
    En safaritur i Afrika hører til de absolut største naturoplevelser. Mange rejser til de varmere lande om vinteren. I stedet for at tage på solferie kunne man tage til f. eks. Tanzania, hvor man kan besøge det sydlige Serengetti. Netop i januar/februar kan man her opleve de enorme store dyreflokke, bestående af gnuer, zebraer og antiloper.
    Serengetti er en stor græsslette med spredte akacietræer. Parken er på størrelse med Sjælland, og grænser yderligere op til andre reservater i Tanzania og Kenya.
    Ca. 1,5 millioner gnuer kommer på dette tidspunkt til det sydlige Se-rengetti for at føde deres kalve. De bliver på deres vandring fulgt af rovdyr, som løver, hyæner, sjakaler etc.. Når gnuen har født, har kalven højst 5 minutter til at komme på benene, og være i stand til at følge sin mor. I modsat fald, er der store changer for, at rovdyrene og gribbene får et let måltid mad.
    Det siges, at gnuerne er for dumme til selv at finde rundt på deres årlige vandringer, og at det er zebraerne der viser vejen. Flokkene bevæger sig i lange rækker, der kan have en længde af op til 40 kilometer.
    På en sådan tur vil man selvfølgelig også se de mange andre dyr, der lever på savannen, såsom elefanter, giraffer, bøfler, flodheste etc. Er man heldig får man også set leoparder og geparder. Turen kan forlænges med en Sol- og badetur til f.eks. til Zanzibar.

    Se Sydlige Serengetti på et kort, der viser hvor Gnuerne føder deres kalve