Vi har ikke meget natur i Vordingborg Kommune, men vi har noget flot natur.
Vordingborg kommune har nogle natur-highlights. Møns Klint er en af de lokalitetter der er med til at vi i kommunen har områder med national betydning. Klinten er dannet for 70 millioner år siden, da landet var dækket af et tropisk hav. I dette levede nogle alger med kalkskeletter, de sank til bunds og dannede et tykt kridtlag.
Ved idstidens start lå dette lag i over fladen, og blev presset op til det vi i dag kender som Møns Klint.
Kridtbunden skaber nogle specielle biotober, blandet andet til glæde for orkierne, idet 18 af landets orkideer findes her. Der findes også 1500 svampearter, hvor af mange er sjældne og rødlistede. Også Vandrefalkene har glæde af klinten, hvor der hvet år yngler flere par.
Ulvshale og Nyord med den urørte skov på Ulvshale, og engene på Nyord, har national betydning. Nyords enge, er en af Danmarks vigtigste englokaliteter. Med sit rige fugleliv, specielt i træktiden forår og efterår er engene en vigtig rastelokalitet. Men også en del vadefugle, ænder og gæs yngler her.
Ulvshaleskoven drives ikke forstmæssigt, og ligger hen som urørt skov. Den indeholder mange af Danmarks oprindelige træarter. Det er også på Ulvshale, at vi finder kommunens eneste hedeareal.
Endnu et natur-hiegligts er Knudshoved Odde, som er dannet ved isen har efterladt nogle morænebakker, som efterfølgende er blevet forbundet ved materialevandring til den halvø, vi kender i dag. Den yderste del er fredet, og er et fantastisk overdrevslandskab. Her finder vi blandt andet den sjældne klokkefrø.
Avnø er ligeledes et af vores Natur-highlights. Det er først og fremmest sælerne der tiltrækker besøgende derude. Naturstyrelsen fortæller, at de 2 bedste steder at se sæler i Danmark er Fanø og Avnø. Det er ikke fordi de er tæt på, når man ser dem ligge ude på stenrevet i Avnøfjorden, men at de altid er der, og også får deres unger her. På de gode dage i august/september har jeg talt op til 270 sæler derude. Det er en god ide at tage en kikkert med for at få det fulde udbytte af turen.
Også havørnene kan man være heldig at få at se derude. De opholder sig også meget ofte ude på stenrevet eller på Avnø Røn ude i fjorden.
Men ellers er Avnø jo først og fremmest til gavn for vores ænder og vadefugle, som yngler derude. Området er også lærkeland. Fra tildligt forår, kan man opleve deres sang derude.
Så selv om vi ikke har meget natur, har vi steder der virkelig er værd at besøge.
STIKKET FRA STOR GEDEHAMS ER FLERE GANGE KRAFTIGERE END FRA DEN ALMINDELIGE HVEPS.
Bo af stor gedehams i redekasse. Jeg blev for nogen tid siden kontaktet af Knud Rasmussen, som i en redekasse på et redskabsskur ved sit sommerhus i Ulvshale var blevet invaderet af Stor Gedehams. Man skal helst undgå at komme for tæt på boet af Stor Gedehams, da de godt kan være aggressive og angribe, hvis man kommer for tæt på deres bo. Knud Rasmussen var da også blevet stukket 3 gange den dag jeg var på besøg for at se på boet. De store gedehamse er ret almindelige sydpå, men på grund af klimaforandringerne, hvor det bliver varmere i Danmark, kan vi forvente at vi får flere Stor Gedehamse i vores natur.
Der har i den senere tid været eksempler på, at specielt skovgæster er blevet angrebet, og i hast har måttet flygte. Bliver man stukket flere gange, opfordres man stil at søge læge straks.
Stor gedehams bygger deres bo i hule træer, men kan også finde på at bygge andre steder blandt andet i opsatte redekasser. Boet laves af afgnavet træmasse blandet med spyt. Boet kan være et fantastisk flot byggeri. Det er kun Dronningen hos Stor gedehams der overlever vinteren. Hun kan blive 30 – 38 mm, medens arbejderne kan blive op til 25 mm.
Stor gedehams er et rovinsekt. Den fodrer sine larver med insekter, som den først har tygget igennem.
Gedehamsen er både et skadedyr- og et nyttedyr. Den kan blandt andet finde på at slå honningbier ihjel som foder for deres laver, ligesom den spiser af vore frugter. Men den lever hovedsagelig af andre insekter som vi for en dels vedkommende betragter som skadelige. Og et bo kan udrydde tusindvis af skadelige insekter. Den bestøver også mange af vore vilde blomster.Hvornår kommer de hvide fugle til at yngle i Vordingborg Kommune
Sølvhejre sammen med fiskehejre. Flere og flere store hvide fugle er ved at etablere sig i Danmark. Sølvhejren er en af dem, sølvhejren ses ofte i landet, dog endnu ikke som ynglefugl. Man forventer dog at den inden længe vil begynde at yngle her i landet. I Vordingborg kommune har der det sidste årstid været ret mange observationer specielt på Nyord og Ulvshale. Selv har jeg set et par på Avnø i foråret., ligesom jeg sidste år så et par stå i mosen ved Kostræde Banker.
Sølvhejren er lidt større end vores hjemlige fiskehejre, og helt hvid. Dens næb er gult. I yngletiden er det dog sort. Den lever af fisk og vanddyr, men kan dog også tage mosegrise og firben. Sølvhejren var på et tidspunkt ved at blive udryddet i Europa, da den blev jagtet da dens fjer blev brugt som pyntefjer.En anden fugl, som kan være på vej er skestorken. I Jylland er skestorken i stor fremgang, rekorden er i år fra Filsø, hvor man på en enkelt dag har observeret 180 rastende skestorke.
Den yngler flere steder i Jylland, og et par er måske ved at etablere sig i klydesøen på Amager. Der har været stedfaste par blandt andet på Møn, uden de dog har ynglet her. Selv har jeg set dem her i efteråret i Vejlerne og ved Ulvedybet i Nordjylland. Skestorken er ikke meget større end en skarv, og den er i virkeligheden slet ikke en stork, den er derimod i familien med ibisserne. De lever og yngler i kolonier. Deres føde består af krebsdyr, småfisk, muslinger og snegle, som den fanger ved at bevæge næbet sidelæns gennem vandet. Dens vinterkvarter er Vestafrika. Og jeg så faktisk skestorke første gang på en tur til Marokko for mange år siden..
Og sidst men ikke mindst kunne vores almindelige hvide stork måske igen etablere sig i kommunen. Storkene kommer jævnligt på besøg her. Det er ofte storke fra det svenske storkeprojekt, men også storke fra Polen og Tyskland kommer på besøg.
Vi mangler dog steder her i kommunen der egner sig til ynglelokaliteter for disse store fugle. Vi mangler at få naturgenoprettet nogle områder, som kunne tiltrække og skabe levegrundlag for disse flotte fugle.
Desværre foregår de fleste store naturgenopretninger af vådområder i det Jyske.
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ”Storken knæbrede, det var som bankedes på søm i skudderne”. I bogen ”Storken natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste storkepar på Vordingborg-egnen rugede på Skovgården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var der hele fire unger i reden.Tag en tur til Ulvshale og se hugorme.
Hugorm Sidst i marts og i april måned er det muligt at se hugorme på Ulvshale. Ulvshale er et af de mest spændende naturområder i Vordingborg Kommune. Landskabet er dannet af tilført materiale blandt andet flint, som af bølger og strøm er ført til området og har dannet flere parallelle strandvolde.
Det meste af skoven ligger i dag hen som naturskov, det vil sige, at den ikke bliver drevet som produktionsskov. I skoven findes i dag mange af Danmarks naturlige træarter.
Starter man sin gåtur fra P-pladsen ved Ulvshalegården kan man følge stien tværs igennem skoven. Man passere her flere strandvolde med flintemateriale. Under¬skoven er speciel med flere slyngplanter såsom kaprifolie og vedbend. Der ud over kan man finde flere orkidearter på Ulvshale.
Fortsæt nu videre ud over strandengen mod Østersøen. Strandengen her er et vigtig yngleom¬råde for mange vade- og andefugle. I fuglenes yngletid, fra den 1. marts til den 15. juli er det kun tilladt at færdes på vej og sti.
Efter at have besøgt engene, kan man gå tilbage til skoven, og enten følge stien uden for skoven, eller den inde i skoven op mod Skansen. Denne blev sammen med andre skanser opført som beskyttelse mod den engelske flåde, og var bemandet fra 1807 til 1814.
På Ulvshale er der en stor bestand af hugorme, og området omkring Skansen og resterne af det gamle Stenværk er godt sted at lede efter dem.Se Ulvshale på et kort
