{"id":2721,"date":"2011-10-08T19:18:49","date_gmt":"2011-10-08T17:18:49","guid":{"rendered":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/?p=2721"},"modified":"2023-10-20T14:13:13","modified_gmt":"2023-10-20T14:13:13","slug":"svampe-det-er-umuligt-uden","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/?p=2721","title":{"rendered":"SVAMPE – DET ER UMULIGT UDEN"},"content":{"rendered":"
\"\"
Svampe kan v\u00e6re meget smukke som denne Ametysthat<\/figcaption><\/figure>\n

Uden svampe ingen \u00f8l, uden svampe intet br\u00f8d etc..
\nSvampe er ellers ikke noget jeg i min f\u00e6rden i naturen har interesseret mig meget for. Men nogle svampeture med DN\u2019s formand i Vordingborg Martin Vestergaard har \u00e5bnet mine \u00f8jne for disse meget ejendommelige v\u00e6sner i vores natur.
\nSvampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene lige s\u00e5 meget i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere. I Danmark kender man til ca. 4000 svampearter.
\nSvampene er naturens skraldem\u00e6nd, idet de oms\u00e6tter de d\u00f8de plantedele. Nogle er dog ogs\u00e5 i stand til selv at sl\u00e5 et tr\u00e6 ihjel. Uden svampene ville vi drukne i d\u00f8dt plantemateriale.
\nSvampene optager de n\u00e6ringsstoffer, som de har brug for, n\u00e5r de bl. a. nedbryder d\u00f8dt plantemateriale. Det er is\u00e6r sukkerstofferne som svampene lever af. De n\u00e6ringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier.
\nDe svampe, vi ser ude i skoven, er svampens frugtlegeme og er som regel kun 1\/10 del af svampen, idet resten af svampen best\u00e5r af en slags r\u00f8dder kaldet mycelium, der gennemv\u00e6ver jorden eller d\u00f8dt v\u00e6v. I en cm2 jord kan der v\u00e6re 50 kilometer mycelium, der alts\u00e5 best\u00e5r af meget tynde tr\u00e5de.
\nSvampene formerer sig hovedsageligt ved hj\u00e6lp af sporene, som fra frugtlegemet bliver spredt i millionvis ved hj\u00e6lp af vinden.
\nMange svampe lever i symbiose med bestemte tr\u00e6er, og jo mere n\u00e6ringsfattig jorden er jo flere svampe er der. Svampen f\u00e5r sukkerstoffer fra tr\u00e6et, medens tr\u00e6et f\u00e5r mineraler fra svampen. Svampenes frugtlegemer ses hovedsageligt efter\u00e5r og vinter, hvor luftfugtigheden er h\u00f8j. I \u00e5r har det dog v\u00e6ret tidligere p\u00e5 grund af den megen regn.
\nSvampene har til alle tider betydet meget for os mennesker, og det ikke blot de svampe vi spiser, men en lang r\u00e6kke svampe er ganske uundv\u00e6rlige. For eksempel er Penicillin, som vi bruger mod infektioner, udvundet af en s\u00e6ksvamp. Uden g\u00e6rsvampe intet br\u00f8d, og ingen \u00f8l.
\nMange svampe spises foruden af os mennesker af snegle og svampemyg, og snegle kan sagtens spise svampe, der er giftige for os. Vil du sikre dig, s\u00e5 tag en svampebog med ud, n\u00e5r du plukker svampe.
\nNogle af de l\u00e6kreste spisesvampe er kantarellerne. Kantarelsamlerne afsl\u00f8rer ikke gerne deres favoritsteder for indsamling af denne l\u00e6kre svamp. En anden skattet spisesvamp er Carl Johan svampen, opkaldt efter den svenske konge Karl Johan XIV, som holdt meget af at spise denne svamp.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Uden svampe ingen \u00f8l, uden svampe intet br\u00f8d etc.. Svampe er ellers ikke noget jeg i min f\u00e6rden i naturen har interesseret mig meget for. Men nogle svampeture med DN\u2019s formand i Vordingborg Martin Vestergaard har \u00e5bnet mine \u00f8jne for disse meget ejendommelige v\u00e6sner i vores natur. Svampe er tidligere blevet regnet til planteriget, men i virkeligheden er svampene lige s\u00e5 meget i familie med dyrene. Svampene har dog deres eget rige. Man kender til ca. 100.000 svampearter, men der er sandsynligvis mange gange flere. I Danmark kender man til ca. 4000 svampearter. Svampene er naturens skraldem\u00e6nd, idet de oms\u00e6tter de d\u00f8de plantedele. Nogle er dog ogs\u00e5 i stand til selv at sl\u00e5 et tr\u00e6 ihjel. Uden svampene ville vi drukne i d\u00f8dt plantemateriale. Svampene optager de n\u00e6ringsstoffer, som de har brug for, n\u00e5r de bl. a. nedbryder d\u00f8dt plantemateriale. Det er is\u00e6r sukkerstofferne som svampene lever af. De n\u00e6ringsstoffer som svampene efterlader overtages af andre svampe, insekter og bakterier. De svampe, vi ser ude i skoven, er svampens frugtlegeme og er som regel kun 1\/10 del af svampen, idet resten af svampen best\u00e5r af en slags r\u00f8dder kaldet mycelium, der gennemv\u00e6ver jorden eller d\u00f8dt v\u00e6v. I en cm2 jord kan der v\u00e6re 50 kilometer mycelium, der alts\u00e5 best\u00e5r af meget tynde tr\u00e5de. Svampene formerer sig hovedsageligt ved hj\u00e6lp af sporene, som fra frugtlegemet bliver spredt i millionvis ved hj\u00e6lp af vinden. Mange svampe lever i symbiose med bestemte tr\u00e6er, og jo mere n\u00e6ringsfattig jorden er jo flere svampe er der. Svampen f\u00e5r sukkerstoffer fra tr\u00e6et, medens tr\u00e6et f\u00e5r mineraler fra svampen. Svampenes frugtlegemer ses hovedsageligt efter\u00e5r og vinter, hvor luftfugtigheden er h\u00f8j. I \u00e5r har det dog v\u00e6ret tidligere p\u00e5 grund af den megen regn. Svampene har til alle tider betydet meget for os mennesker, og det ikke blot de svampe vi spiser, men en lang r\u00e6kke svampe er ganske uundv\u00e6rlige. For eksempel er Penicillin, som vi bruger mod infektioner, udvundet af en s\u00e6ksvamp. Uden g\u00e6rsvampe intet br\u00f8d, og ingen \u00f8l. Mange svampe spises foruden af os mennesker af snegle og svampemyg, og snegle kan sagtens spise svampe, der er giftige for os. Vil du sikre dig, s\u00e5 tag en svampebog med ud, n\u00e5r du plukker svampe. Nogle af de l\u00e6kreste spisesvampe er kantarellerne. Kantarelsamlerne afsl\u00f8rer ikke gerne deres favoritsteder for indsamling af denne l\u00e6kre svamp. En anden skattet spisesvamp er Carl Johan svampen, opkaldt efter den svenske konge Karl Johan XIV, som holdt meget af at spise denne svamp.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[2,3],"tags":[22,129,252,325,440,588,621,710,965,936,937,938],"class_list":["post-2721","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-alle","category-natur","tag-ametysthat","tag-carl-johan-svampen","tag-frugtlegemer","tag-gaersvampe","tag-kantarellerne","tag-martin-vestergaaed","tag-mycelium","tag-penicillin","tag-saeksvamp","tag-svamp","tag-svampe","tag-svampearter"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2721","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2721"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2721\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6200,"href":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2721\/revisions\/6200"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2721"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2721"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2721"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}