{"id":2895,"date":"2011-12-31T12:57:06","date_gmt":"2011-12-31T11:57:06","guid":{"rendered":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/?p=2895"},"modified":"2023-10-20T13:59:52","modified_gmt":"2023-10-20T13:59:52","slug":"ca-125-hvaler-strander-hvert-ar-i-danmark","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/?p=2895","title":{"rendered":"Ca 125 hvaler strander hvert \u00e5r i Danmark"},"content":{"rendered":"
\"\"
Marsvinet er den mest almindelig hval i Danmark. Her er det marsvinet Eigil fra Fjord & B\u00e6lt i Kerteminde.<\/figcaption><\/figure>\n

Hvert \u00e5r bliver der fundet ca. 125 d\u00f8de hvaler langs de danske kyster. De fleste er marsvin, men ogs\u00e5 hvidn\u00e6ser, delfiner, v\u00e5gehvaler og s\u00e5gar kaskelothvaler og finhvaler strander p\u00e5 vore kyster. For de store hvalers vedkommende er det hvaler, der forvilder sig ind i de danske farvande, og sikkert ikke kan finde ud igen. I Danmark har vi nemlig kun en hvalart der naturligt opholder sig i de indre danske farvande nemlig marsvinet.
\nDen sidste opt\u00e6lling foretaget i 2005 viste, at der var ca. 11.000 marsvin i B\u00e6lthavet. Det er dog en tilbagegang fra 28.000 i 1994. I 2005 blev der talt 55.000 marsvin i farvandene omkring Danmark.
\nI slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet blev der fanget mange marsvin. Flere stednavne minder om omr\u00e5der hvor der blev fanget marsvin. Lokalt har vi Svin\u00f8 i den nordlige ende af kommunen. Her var der 2 g\u00e5rde, der sammen satte et 340 meter langt garn ud fra kysten. N\u00e5r s\u00e5 marsvinene fulgte sildestimerne langs kysten, blev de fanget i garnet, hvor de omkom. S\u00e5ledes blev der i 1891 i perioden 30. marts til 18. maj her fanget 9 marsvin. Disse blev s\u00e5 smeltet om til tran, som blandt andet blev brugt til sm\u00f8relse. Marsvin ses stadig i Karreb\u00e6ksmindebugten, hvor jeg selv har set dem. Ogs\u00e5 i Storstr\u00f8mmen bliver de observeret. Senest er der en melding om 5 stk. set ud for Pedersv\u00e6rft.
\nTidligere fisker Teddy Andersen fra Vordingborg fort\u00e6ller, at han p\u00e5 sine sejlture ofte observerede marsvinene. Og han har i sin tid som fisker ofte m\u00e5ttet l\u00f8fte marsvin ud af sine bundgarn langs med Knudshoved Odde. Heldigvis g\u00e5r marsvinene ikke til i disse garn, v\u00e6rre er det med fiskeri med nedgarn, som er flere kilometer lange garn, som ankres op ved bunden. Marsvinene bliver viklet ind i garnet, og her drukner de.
\nMarsvinene er den mindste hval der findes. Hunnen er st\u00f8rst, og bliver op til 1,7 meter, hannerne kun op til 1,6 meter. Marsvinene kan leve op til 25 \u00e5r. De ern\u00e6rer sig hovedsagelig af fisk, som den lokaliserer ved hj\u00e6lp af ekkolyde ligesom flagermusene. Marsvinene lever i mindre flokke best\u00e5ende af 2 til 8 dyr.<\/p>\n

\"\"
Signaler fra marsvin nr. 17776 sporet ved hj\u00e6lp af en satellitsender placeret p\u00e5 dens rygfinne<\/figcaption><\/figure>\n

Hvalernes liv er i sagens natur sv\u00e6rt at kortl\u00e6gge. Derfor har forskerne udstyret omkring 100 marsvin med satellitsendere, s\u00e5 man kan f\u00f8lge deres f\u00e6rden. Man kan f\u00f8lge disse marsvins f\u00e6rden p\u00e5 \u201dWWW. http:\/\/harbourporpoise.trackit.cubitech.dk\/main\u201d. Form\u00e5let med projektet er blandt andet, at finde ud af hvilke havomr\u00e5der man skal beskytte for at tilgodese marsvinene, som er presset af den \u00f8gede skibstrafik, hvis st\u00f8j generer marsvinenes ekkolyde, ligesom fiskerne jo fanger en del marsvin i deres garn.
\nMan ved ikke meget om marsvinebestanden i \u00d8sters\u00f8en. I et forskningsprojekt har man derfor placeret 300 masvineklikdetektorer ud over det meste af \u00d8sters\u00f8en, som kan opfange marsvinenes kliklyde, s\u00e5 man p\u00e5 denne m\u00e5de at kan f\u00e5 data om bestanden.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvert \u00e5r bliver der fundet ca. 125 d\u00f8de hvaler langs de danske kyster. De fleste er marsvin, men ogs\u00e5 hvidn\u00e6ser, delfiner, v\u00e5gehvaler og s\u00e5gar kaskelothvaler og finhvaler strander p\u00e5 vore kyster. For de store hvalers vedkommende er det hvaler, der forvilder sig ind i de danske farvande, og sikkert ikke kan finde ud igen. I Danmark har vi nemlig kun en hvalart der naturligt opholder sig i de indre danske farvande nemlig marsvinet. Den sidste opt\u00e6lling foretaget i 2005 viste, at der var ca. 11.000 marsvin i B\u00e6lthavet. Det er dog en tilbagegang fra 28.000 i 1994. I 2005 blev der talt 55.000 marsvin i farvandene omkring Danmark. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet blev der fanget mange marsvin. Flere stednavne minder om omr\u00e5der hvor der blev fanget marsvin. Lokalt har vi Svin\u00f8 i den nordlige ende af kommunen. Her var der 2 g\u00e5rde, der sammen satte et 340 meter langt garn ud fra kysten. N\u00e5r s\u00e5 marsvinene fulgte sildestimerne langs kysten, blev de fanget i garnet, hvor de omkom. S\u00e5ledes blev der i 1891 i perioden 30. marts til 18. maj her fanget 9 marsvin. Disse blev s\u00e5 smeltet om til tran, som blandt andet blev brugt til sm\u00f8relse. Marsvin ses stadig i Karreb\u00e6ksmindebugten, hvor jeg selv har set dem. Ogs\u00e5 i Storstr\u00f8mmen bliver de observeret. Senest er der en melding om 5 stk. set ud for Pedersv\u00e6rft. Tidligere fisker Teddy Andersen fra Vordingborg fort\u00e6ller, at han p\u00e5 sine sejlture ofte observerede marsvinene. Og han har i sin tid som fisker ofte m\u00e5ttet l\u00f8fte marsvin ud af sine bundgarn langs med Knudshoved Odde. Heldigvis g\u00e5r marsvinene ikke til i disse garn, v\u00e6rre er det med fiskeri med nedgarn, som er flere kilometer lange garn, som ankres op ved bunden. Marsvinene bliver viklet ind i garnet, og her drukner de. Marsvinene er den mindste hval der findes. Hunnen er st\u00f8rst, og bliver op til 1,7 meter, hannerne kun op til 1,6 meter. Marsvinene kan leve op til 25 \u00e5r. De ern\u00e6rer sig hovedsagelig af fisk, som den lokaliserer ved hj\u00e6lp af ekkolyde ligesom flagermusene. Marsvinene lever i mindre flokke best\u00e5ende af 2 til 8 dyr. Hvalernes liv er i sagens natur sv\u00e6rt at kortl\u00e6gge. Derfor har forskerne udstyret omkring 100 marsvin med satellitsendere, s\u00e5 man kan f\u00f8lge deres f\u00e6rden. Man kan f\u00f8lge disse marsvins f\u00e6rden p\u00e5 \u201dWWW. http:\/\/harbourporpoise.trackit.cubitech.dk\/main\u201d. Form\u00e5let med projektet er blandt andet, at finde ud af hvilke havomr\u00e5der man skal beskytte for at tilgodese marsvinene, som er presset af den \u00f8gede skibstrafik, hvis st\u00f8j generer marsvinenes ekkolyde, ligesom fiskerne jo fanger en del marsvin i deres garn. Man ved ikke meget om marsvinebestanden i \u00d8sters\u00f8en. I et forskningsprojekt har man derfor placeret 300 masvineklikdetektorer ud over det meste af \u00d8sters\u00f8en, som kan opfange marsvinenes kliklyde, s\u00e5 man p\u00e5 denne m\u00e5de at kan f\u00e5 data om bestanden.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[2,3],"tags":[108,158,193,218,379,380,386,446,447,482,587,660,1134,709,913,946,1006,1056,1103],"class_list":["post-2895","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-alle","category-natur","tag-baelthavet","tag-delfiner","tag-ekkolyde","tag-finhval","tag-hval","tag-hvaler","tag-hvidnaeser","tag-karrebaeksmindebugten","tag-kaskelothval","tag-knuds-hoved-odde","tag-marsvin","tag-nedgarn","tag-ostersoen","tag-pedersvaerft","tag-storstrommen","tag-svin","tag-tran","tag-vagehvaler","tag-vordingborg"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t