{"id":3133,"date":"2012-05-17T18:16:16","date_gmt":"2012-05-17T16:16:16","guid":{"rendered":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/?p=3133"},"modified":"2023-10-14T15:25:17","modified_gmt":"2023-10-14T15:25:17","slug":"skovmaren-frygter-sportspaetten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ivan.ingemansen.dk\/?p=3133","title":{"rendered":"Skovm\u00e5ren frygter sortsp\u00e6tten"},"content":{"rendered":"

\"Sortsp\u00e6tte\"<\/a>
\nSortsp\u00e6tten kendes let p\u00e5 sin r\u00f8de kalot.<\/p>\n

I et par \u00e5r har jeg \u00f8nsket at f\u00e5 fotograferet sortsp\u00e6tten. I dette for\u00e5r lykkedes det s\u00e5 endelig at f\u00e5 den i kassen. N\u00e5r det ikke er s\u00e5 lige til, skyldes det, at sortsp\u00e6tten ikke er s\u00e5 talrig i Danmark, og slet ikke i Sydsj\u00e6lland. Det n\u00e6rmest kendt sortsp\u00e6tte par findes p\u00e5 Midtsj\u00e6lland.
\nDet menes, at sortsp\u00e6tten ynglede her i Danmark i stenalderen, men forsvandt s\u00e5. F\u00f8rst omkring 1961 fandt man den ynglende i Nordsj\u00e6lland.. Den har dog nok v\u00e6ret her f\u00f8r, s\u00e5ledes skriver M\u00f8ns folkeblad, at skytten Carl Brehm p\u00e5 Rosenfeldt if\u00f8lge jagttidende i 1947 under en jagt iagttog et eksemplar af den nu her i landet s\u00e5 sj\u00e6ldne sortsp\u00e6tte.
\nIf\u00f8lge Dansk Ornitologisk Forenings opg\u00f8relser har der i perioden 1971- 74 v\u00e6ret 2 par p\u00e5 M\u00f8n, og i 1993-96 har der ynglet sortsp\u00e6tte p\u00e5 fedet ved Pr\u00e6st\u00f8 og m\u00e5ske ogs\u00e5 i skovene syd for Pr\u00e6st\u00f8. Den opserveres da ogs\u00e5 stadig ind i mellem p\u00e5 Feddet.
\nSortsp\u00e6tten er en stor fugl, n\u00e6sten p\u00e5 st\u00f8rrelse med en krage, men let genkendelig p\u00e5 sin r\u00f8de \u201dkalot\u201d. Med dens imponerende n\u00e6b hugger den et redehul i en tr\u00e6stamme ca 10 meter over jorden. Redehullet er n\u00e6sten en halv meter dybt, og med et indgangshul p\u00e5 ca. 10 centimeter i diameter. Forladte sortsp\u00e6ttereder bliver efterf\u00f8lgende ofte benyttet af andre dyr og fugle, s\u00e5 som egern og hvin\u00e6nder, flagermus, natugle etc.
\nOgs\u00e5 skovm\u00e5ren kan benytte sortsp\u00e6ttereden, den er dog meget forsigtig med at kigge ind i sp\u00e6ttehullet, da den er meget bange for at f\u00e5 et hak i tuden af sortsp\u00e6ttens kraftige n\u00e6b. N\u00e5r sortsp\u00e6tten sidder og trommer p\u00e5 et tr\u00e6 for at markere sit territorium, foreg\u00e5r det med ca. 10 trommeslag i sekundet, og det kan h\u00f8res flere kilometer v\u00e6k.
\nSortsp\u00e6tten har hovedsagelig sin rede i den \u00e5bne b\u00f8geskov, medes den for det meste henter sin f\u00f8de i n\u00e5leskoven. Sp\u00e6ttens hovedf\u00f8de best\u00e5r for stor dels vedkommende af myrer. Herkulesmyren er dens fortrukne f\u00f8de, hvor den ikke findes, spiser den i stedet de store skovmyrer.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sortsp\u00e6tten kendes let p\u00e5 sin r\u00f8de kalot. I et par \u00e5r har jeg \u00f8nsket at f\u00e5 fotograferet sortsp\u00e6tten. I dette for\u00e5r lykkedes det s\u00e5 endelig at f\u00e5 den i kassen. N\u00e5r det ikke er s\u00e5 lige til, skyldes det, at sortsp\u00e6tten ikke er s\u00e5 talrig i Danmark, og slet ikke i Sydsj\u00e6lland. Det n\u00e6rmest kendt sortsp\u00e6tte par findes p\u00e5 Midtsj\u00e6lland. Det menes, at sortsp\u00e6tten ynglede her i Danmark i stenalderen, men forsvandt s\u00e5. F\u00f8rst omkring 1961 fandt man den ynglende i Nordsj\u00e6lland.. Den har dog nok v\u00e6ret her f\u00f8r, s\u00e5ledes skriver M\u00f8ns folkeblad, at skytten Carl Brehm p\u00e5 Rosenfeldt if\u00f8lge jagttidende i 1947 under en jagt iagttog et eksemplar af den nu her i landet s\u00e5 sj\u00e6ldne sortsp\u00e6tte. If\u00f8lge Dansk Ornitologisk Forenings opg\u00f8relser har der i perioden 1971- 74 v\u00e6ret 2 par p\u00e5 M\u00f8n, og i 1993-96 har der ynglet sortsp\u00e6tte p\u00e5 fedet ved Pr\u00e6st\u00f8 og m\u00e5ske ogs\u00e5 i skovene syd for Pr\u00e6st\u00f8. Den opserveres da ogs\u00e5 stadig ind i mellem p\u00e5 Feddet. Sortsp\u00e6tten er en stor fugl, n\u00e6sten p\u00e5 st\u00f8rrelse med en krage, men let genkendelig p\u00e5 sin r\u00f8de \u201dkalot\u201d. Med dens imponerende n\u00e6b hugger den et redehul i en tr\u00e6stamme ca 10 meter over jorden. Redehullet er n\u00e6sten en halv meter dybt, og med et indgangshul p\u00e5 ca. 10 centimeter i diameter. Forladte sortsp\u00e6ttereder bliver efterf\u00f8lgende ofte benyttet af andre dyr og fugle, s\u00e5 som egern og hvin\u00e6nder, flagermus, natugle etc. Ogs\u00e5 skovm\u00e5ren kan benytte sortsp\u00e6ttereden, den er dog meget forsigtig med at kigge ind i sp\u00e6ttehullet, da den er meget bange for at f\u00e5 et hak i tuden af sortsp\u00e6ttens kraftige n\u00e6b. N\u00e5r sortsp\u00e6tten sidder og trommer p\u00e5 et tr\u00e6 for at markere sit territorium, foreg\u00e5r det med ca. 10 trommeslag i sekundet, og det kan h\u00f8res flere kilometer v\u00e6k. Sortsp\u00e6tten har hovedsagelig sin rede i den \u00e5bne b\u00f8geskov, medes den for det meste henter sin f\u00f8de i n\u00e5leskoven. Sp\u00e6ttens hovedf\u00f8de best\u00e5r for stor dels vedkommende af myrer. Herkulesmyren er dens fortrukne f\u00f8de, hvor den ikke findes, spiser den i stedet de store skovmyrer.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[2,3],"tags":[358,749,830,861,863],"class_list":["post-3133","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-alle","category-natur","tag-herkulesmyrer","tag-rosenfeldt","tag-skovkyrer","tag-sortspaette","tag-sortspaetten"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t