{"id":5575,"date":"2020-12-07T17:15:25","date_gmt":"2020-12-07T17:15:25","guid":{"rendered":"http:\/\/ivan.ingemansen.dk\/?p=5575"},"modified":"2020-12-07T17:19:01","modified_gmt":"2020-12-07T17:19:01","slug":"hundredtusindvis-af-fugleobservationer-i-en-bog-der-vejer-53-kilo","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ivan.ingemansen.dk\/?p=5575","title":{"rendered":"Hundredtusindvis af fugleobservationer i en bog der vejer 5,3 kilo."},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Kvadrater med Stor skallesluger. Den har sit hovedudbredelses omr\u00e5de i Vordingborg Kommune, mest p\u00e5 grund af opsatte redekasser<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Med de mange observationer er det med Atlas III unders\u00f8gelse af de danske ynglefugle lykkedes at skabe et unikt redskab til naturforvaltning og naturbeskyttelse<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

I projektet er landet blevet inddelt i 2200 kvadrater p\u00e5 5 x 5 kilometer. 1500 frivillige medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening kunne udv\u00e6lge et kvadrat hvori de kunne t\u00e6lle ynglefuglene. Til udf\u00f8relse af projektet donerede \u00c5ge V. Jensens Naturfond 20 millioner kroner, uden hvilke projektet ikke har kunnet gennemf\u00f8res, og det l\u00f8b i 4 \u00e5r fra 2014-2017.<\/p>\n\n\n\n

Man foretog lignende projekter i 1971-74 (Atlas I) og igen 1993-96 (Atlas II). Dette g\u00f8r det muligt at se, hvordan fuglebestandene har udviklet sig, gennem n\u00e6sten 50 \u00e5r. Det tog 10 \u00e5r at lave det store Fugleatlas p\u00e5 840 sider. Unders\u00f8gelsen kan ogs\u00e5 fort\u00e6lle noget om hvordan fuglelivet i fremtiden vil blive p\u00e5virkes af klimaforandringerne.<\/p>\n\n\n\n

Projektet viser i hvor mange kvadrater fuglene er blevet observeret. Men derimod ikke hvor mange fugle der er af de enkelte arter. Unders\u00f8gelsen har vist, at skovens fugle generelt er i fremgang, medens agerlandets fugle er i kraftig tilbagegang.<\/p>\n\n\n\n

Man kan konstatere, at forarmelsen af det \u00e5bne land med intensiveringen af agerlandet samt manglen p\u00e5 pleje af heder og enge, har medf\u00f8rt kraftig reduktion i yngleudbredelsen af de arter, der er afh\u00e6ngig af disse naturtyper. Det har dog vist sig, at man kan vende denne udvikling ved at etablere st\u00f8rre sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

Af de 209 ynglende arter, har det vist sig, at tornsangeren er den mest udbredte ynglefugl, idet den er observeret i 97% af kvadraterne. Nummer 2 er solsorten med 96%, og sangl\u00e6rken er nummer 3 ogs\u00e5 med 96%. I Altlas 1 projektet var det sangl\u00e6rken der var nummer 1, medens det i Atlas II var solsorten, der var den mest almindelige ynglefugl. De ynglefugle der er fundet og kortlagt i Atlas III er fordelt p\u00e5 196 sikre, 15 sandsynlige og 2 mulige fund.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Med de mange observationer er det med Atlas III unders\u00f8gelse af de danske ynglefugle lykkedes at skabe et unikt redskab til naturforvaltning og naturbeskyttelse. I projektet er landet blevet inddelt i 2200 kvadrater p\u00e5 5 x 5 kilometer. 1500 frivillige medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening kunne udv\u00e6lge et kvadrat hvori de kunne t\u00e6lle ynglefuglene. Til udf\u00f8relse af projektet donerede \u00c5ge V. Jensens Naturfond 20 millioner kroner, uden hvilke projektet ikke har kunnet gennemf\u00f8res, og det l\u00f8b i 4 \u00e5r fra 2014-2017. Man foretog lignende projekter i 1971-74 (Atlas I) og igen 1993-96 (Atlas II). Dette g\u00f8r det muligt at se, hvordan fuglebestandene har udviklet sig, gennem n\u00e6sten 50 \u00e5r. Det tog 10 \u00e5r at lave det store Fugleatlas p\u00e5 840 sider. Unders\u00f8gelsen kan ogs\u00e5 fort\u00e6lle noget om hvordan fuglelivet i fremtiden vil blive p\u00e5virkes af klimaforandringerne. Projektet viser i hvor mange kvadrater fuglene er blevet observeret. Men derimod ikke hvor mange fugle der er af de enkelte arter. Unders\u00f8gelsen har vist, at skovens fugle generelt er i fremgang, medens agerlandets fugle er i kraftig tilbagegang. Man kan konstatere, at forarmelsen af det \u00e5bne land med intensiveringen af agerlandet samt manglen p\u00e5 pleje af heder og enge, har medf\u00f8rt kraftig reduktion i yngleudbredelsen af de arter, der er afh\u00e6ngig af disse naturtyper. Det har dog vist sig, at man kan vende denne udvikling ved at etablere st\u00f8rre sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5der. Af de 209 ynglende arter, har det vist sig, at tornsangeren er den mest udbredte ynglefugl, idet den er observeret i 97% af kvadraterne. Nummer 2 er solsorten med 96%, og sangl\u00e6rken er nummer 3 ogs\u00e5 med 96%. I Altlas 1 projektet var det sangl\u00e6rken der var nummer 1, medens det i Atlas II var solsorten, der var den mest almindelige ynglefugl. De ynglefugle der er fundet og kortlagt i Atlas III er fordelt p\u00e5 196 sikre, 15 sandsynlige og 2 mulige fund.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[2,3,6],"tags":[1282,1283,1284,154,1285],"class_list":["post-5575","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-alle","category-natur","category-naturture-til-udlandet","tag-atlas-i","tag-atlas-ii","tag-atlas-iii","tag-dansk-ornitologisk-forening","tag-tornsanger"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t