En blog om natur og naturture i Vordingborg, Danmark og Verden
Alt sidebar
Søg
Odinshane
5. oktober 2026
Odinshanen er en lille, spinkel vadefugl. Den hører til svømmesnepperne, der har svømmelapper på tæerne. Det gør at den kan svømme hurtigt rundt på vandet, hvor den i cirklende bevægelser hvirvler insekter op til vandoverfladen, som den derefter snapper. Den har et langt, tyndt, mørkt næb. Odinshanen optræder regelmæssigt herhjemme på trækket, men da de skandinaviske fugle trækker mod sydøst til overvintringspladserne, går størstedelen af trækket uden om Danmark. Der optræder typisk knap 100 individer herhjemme om året. Den lever af små vandinsekter og deres larver, primært myggelarver. Om vinteren, hvor de opholder sig på havet, lever de derimod af plankton.