• Børnene skal ud i naturen. Det er bedre end rumpe til bænk undervisningen.

    Skolebørnene snorkler ved Avnø

    Folkeskoleloven lægger op til, at mere undervisning kan foregå uden for klasselokalet. Mange skoler i Vordingborg har natur i nærheden som kan bruges.

    Vi har bl. a. også Avnø Naturskole som kan benyttes. Naturvejlederne derude, byder på aktiviteter for børn helt nede fra børnehavebørnene til elever fra gymnasiet.

    En af de mere populære aktiviteter på Avnø er at fange smådyr i vandkanten. Med vaders på, og udstyret med net går de ud i vandet for at fange tanglopper, rejer, hundestejler, tangnåle, kutlinger og tangsnarrer. Indimellem kan også en krabbe eller en lille fladfisk komme i nettet. Fangsten bliver hældt op i plasticbakker, hvorefter de kan bestemme, hvad de har fanget.

    En anden aktivitet for de større elever er en snorkeltur i Avnøfjorden. Naturskolen har våddragter og snorkeludstyr til denne aktivitet. Børnene fik en kort forklaring om, hvad de skulle i gang med, lige som de bliver instrueret i hvordan de skal forholde sig ude i vandet

    Avnøfjorden er en meget lavvandet fjord, så der var ikke tale om, at de skulle ud på dybt vand. Med en snorkel og maske kan man ligge og flyde i overfladen, og se fisk og dyr i vandet.

    Det har vist sig, at børnene i dag kun kommer halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre, så det er vigtigt at få børnene ud i naturen. Forskning har vist, at børnene lærer mere og nemmere, uden for klasselokalet. De får også rørt sig, hvilket er vigtigt i børnenes ellers stillesiddende liv. Det er også sådan, at mindre boglige børn har kompetencer, som kommer til sin ret i sådant et udeskoleforløb. Og sidst men ikke mindst, så får man sundere og gladere børn ud af det.

  • Avnø – en fredning med stor succes

    Avnø Naturcenter
    Avnø Naturcenter

    I 1936 købte marineministeriet Avnø på Sydsjælland til uddannelse af piloter. Man drænede området og udjævnede de værste muldvarpeskud, og så kunne man flyve.

    Uddannelsen af piloter fortsatte indtil 1993, hvor uddannelsen blev flyttet til Jylland.

    Nu var spørgsmålet så, hvad man skulle bruge området til. Nogle ville godt have, at man fortsat kunne flyve fra området, men Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Vordingborg mente, at området skulle fredes.

    Der var mange interesser i spil for området, men endelig i 2002 lykkedes det for DN at få området fredet.

    Få år før nedlæggelsen af flyvestationen, blev der opført en ny bygning og et flyveledertårn. Dette tårn er nu Danmarks højeste, flotteste og dyreste fugletårn.

    I 2004 blev Avnø Naturcenter etableret. Her er den ene halvdel af bygningen inklusive tårnet åbent 24 timer i døgnet, medens den anden halvdel er naturskole, med sovesale, undervisnings- og spiselokale samt køkken. Området indeholder også en bålhytte, en hangar med materiel samt shelters til overnatning.

    I de forløbende år, har Avnø udviklet sig til en meget vigtig, og meget besøgt naturlokalitet. Forår og efterår er naturskolen besat med skolebørn hele tiden. Men området har der ud over et stort besøgstal på over 40.000 om året.

    Et af de helt store trækplastre er sælerne ud på Avnøfjorden. Naturstyrelsen skriver, at Avnø er et af de bedste steder at se sæler i Danmark, ikke fordi de er tæt på, men fordi de altid er der. De yngler også her. Når de fælder deres pels i august/september kan man tælle over 200 sæler ude på stenrevet. Også havørnene besøger jævnligt Avnø.  De ses ofte sidende ud på stenrevet i fjorden.

    Avnøs overdrevslandskab har også meget andet at byde på i form af mange forskellige vadefugle, ænder etc., ligesom rådyr, harer og ræven er derude. Området har en meget høj biodiversitet. I 2012 afholdt man en såkaldt bioblitz, hvor der blev registreret 600 arter af planter, insekter, dyr, og fugle. De der ved noget om det, mener at det samlede antal arter sandsynligvis er 4 gange højere nemlig ca. 2400. Så det er blevet til en uhyre vigtig naturlokalitet takket være fredningen af området.

  • Foråret er kommet til Avnø

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Foråret er kommet til Avnø. Lærkerne har været der et stykke tid, og også viberne er ankommet. Jeg har også set de første klyder. Lad os håbe, at de vil yngle derude i år. Sidste år blev det desværre ikke til noget.

    Har også hørt enkelte rødben derude, og der kommer forhåbentlig flere. Stærene har indtaget stærekasserne.

    Der er masser af vand derude, hvilket lover godt for vandfuglene, og det kan ikke vare længe før vi ser grågæssene med gæslinger.

    Fornylig talte jeg 160 sæler liggende ude på stenrevet i Avnøfjorden, ligesom jeg ind imellem har set havørne derude.

    Har man lyst til en guidet tur derude, kan man kontakte Kari Hald på Avnø Naturcenter eller man kan kontakte mig.

    Læs om guidede ture på Avnø ved at trykke på linket under Menu.

  • Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune meget spændende natur at byde på.

    Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden
    Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden

    Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje på 385 kilometer. En stor del af Danmarks natur knytter sig netop til kystlinjerne. Vordingborg Kommunes kystlinjer spænder lige fra kridtklinterne på Møns Klint til Knudshoveds overdrevslandskab, Nyords våde enge, og fjordlandskabet ved Præstø.
    Disse landskaber giver ligesom resten af kystlinjen optimale muligheder for en lang række spændende dyr og fugle, såsom havørne, vandrefalke, sæler etc..

    Vordingborg kommune har nu 4 havørnepar, som kan træffes både langs vore kyster og ved vore søer. I år har de fået 5 unger på vingerne. De er fordelt med 3 par på Sjælland og 1 par på Møn.
    Om vinteren er kommunens kyster også velbesøgt af havørne både fra Sverige og Tyskland, samt af vore egne ørne. Et år var der i februar helt op til 22 havørne på Avnøfjorden.
    En anden spektakulær fugl har sin hovedudbredelse i Vordingborg Kommune. Det er vandrefalken, som med 6 par i år har rundet det største antal i kommunen siden den genindvandrede i Danmark. Vandrefalkens fortrukne biotop er selvfølgelig Møns Klint, hvor den har ynglet siden 2001. Men et par har også etableret sig under Mønsbroen.
    Klyder og dværgterner yngler på Avnø Naturcenters område, og efterår og forår raster her tusindvis af bramgæs. Det rige fugleliv her, kan – sammen med sælerne – blandt andet iagttages fra Danmarks største og dyreste fugletårn, nemlig det gamle flyveledertårn fra den nedlagte flyvestation. Naturcenterets udeskolefaciliteter benyttes i stor udstrækning af kommunens skolebørn.
    En anden specialitet i Vordingborg Kommune er kolonien af spættede sæler på stenrevet ude i Avnøfjorden. De kan iagttages fra fugletårnet på Avnø, samt fra naturcenterets kyst. Her føder de deres unger, som ind imellem kan træffes på kysten. Sælerne fælder deres pels i august/september ude på revet.
    Møns Klint med kridtklinterne og Klinteskoven er altid et besøg værd. Her kan man blandt andet finde spændende orkideer, som ikke findes andre steder i landet, samt spændende forsteninger på stranden. Kridtet giver også grobund for et planteliv, der tiltrækker sjældne insekter, som blandt andet den sjældne sortplettet blåfugl.
    Knudshoveds lange tange ud i Smålandsfarvandet er med sit flotte fredede overdrevslandskab altid et besøg værd. Her kan man blandt andet høre den sjældne klokkefrøs karakteristiske fløjtelyd, og her er specielt flot, når hvidtjørnen blomstrer.
    Nyords enge er en magnet for vandfugle. Specielt i træktiden kan man træffe på en lang række ande- og vadefugle, ligesom havørne og vandrefalken ofte søger føde her.

    Præstø Fjord tiltrækker også mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
    Et stort skovområde strækker sig langs den sydsjællandske kyst ud mod Storstrømmen og Ulvsund. Specielt om foråret, hvor man finder både hvide, gule og blå anemoner, er en tur i skovene en flot oplevelse. Også her holder et havørnepar til.
    Selv færdes jeg meget i naturen og oftest ved vore kyster, og der er altid noget at opleve. Jeg er derfor glad for at bo i kommunen med Danmarks længste kystlinje.

  • Flere tusinde bramgæs på Avnø

    Bramgæs

    Det er ikke mange år siden, at var det en sjældenhed at se en bramgås i det sydsjællandske. Nu kan man opleve flokke på flere tusinde. Således er der i skrivende stund en flok på flere tusinde på Avnø.
    Bramgåsen er en forholdsvis lille gås, som hovedsagelig yngler højt mod nord, nemlig i det nordlige Rusland, på Svalbard og i Østgrønland. Vi er dog også begyndt at se ynglende bramgæs sydligere. De har blandt andet ynglet på Saltholm i en årrække.
    I vadehavet hvor de fleste bramgæs raster, har man set flokke på over 50.000 bramgæs,. Mange bramgæs overvintrer i vadehavet, og i milde vintre, kan vi også se overvintrende flokke på Sydsjælland og Møn.

    SE ET FILMKLIP MED BRAMGÆSSENE PÅ AVNØ

  • Avnø myldrer af liv lige nu

    Klydeunger på Avnø

    Masser af skolebørn er i denne tid på udeskole på Avnø. For nylig var en gruppe elever fra Sværborg Skole derude. Mange af disse elever havde også været en tur på Avnø for 4 år siden. Også den gang var jeg med dem derude. Den gang handlede det meget om at komme ud og fange fisk og krebsdyr i vandkanten og studere dem, ligesom de også var på en såkaldt GPS-tur med diverse poster. Denne gang handlede det også om naturen, men også om historien bag Avnø helt tilbage fra istiden og Avnø under sidste verdenskrig, hvor stedet blev brugt til at uddanne tyske piloter.
    Snart vil Avnø også være et mylder af fugle- og dyreunger. Ude på ”klydeøen” ligger der for tiden mange klyder på rede, ligesom der som sidste år er mindst et par måske 2 af den sjældne dværgterne på øen. En del stormmåger ligger også på rede derude.
    Mange viber og rødben har også gang i produktionen af næste generation. Her ude har de et fristed. Bestanden af vadefugle er i de senere år gået stærkt tilbage, således er vibebestanden siden 1970 halveret. På Avnø kan man dog stadig opleve at blive angrebet af dem, hvis man kommer for tæt på reden eller deres unger.
    I vandhullerne kan man høre den grønne frøs kvække, og om aftenen fløjtetudsen karakteristiske fløjtetriller, og i vandhullerne kan man også se flere slags andefugle, blandt andet Atlinganden, som kun yngler fåtalligt i Danmark, og mest i Jylland.
    I løbet af juni måned vil Avnøs sæler føde deres unger. Man kan så være heldig at træffe dem på stranden. De er ikke bange for mennesker og meget nysgerrige, men man må absolut ikke røre dem, og heller ikke opholde sig nær ved dem, da deres mødre så ikke kommer ind til dem.
    Skolerne her i Sydsjælland er heldige at have et område som Avnø at praktisere udeskole på. Udeskole kan dog praktiseres på mange måder, og kan i princippet også forgå i den nærmeste grøftekant, eller virksomhed. Som Vordingborgs borgmester Henrik Holmer engang udtrykte det lærer eleverne mere her, end ved den sædvanlige ”rumpe til bænk” undervisning. Børnene har her ude mulighed for at bruge naturen til at anskueliggøre sammenhænge og se teorier udført i praksis.
    En ny skolereform skal snart implementeres. Man må håbe på, at reformen vil medføre mere rum for udeskoleundervisning. Ifølge eksperter på området kan man stort set undervise i alle fag på udeskoleture. Vi vil med mere udeskole få både gladere, sundere og klogere børn.

  • Handicapvenlig vej indviet på Avnø

    Borgmester Henrik Holmer hjælper Handicaprådets forman Anders J. Andersen over kvægristen

     Den nye handcapvenlige vej fra Avnø Naturcenter og ud til Avnøfjorden er nu indviet. Det barske vejr var ikke helt til udendørs aktiviteter, men borgmester Henrik Holmer og formanden for Handicaprådet Anders J. Andersen, naturvejleder Kari Hald med flere vovede sig dog ud for at klippe snoren over til den nye vej og den handicapvenlige indgang til området.

    Ved en guidet tur for handicaprådet for nogen tid siden blev det konstateret, at det var næsten umuligt for handicappede i egen kørestol at komme ad den hullede og ujævne vej ud til fjorden og se på sælerne.

    Friluftsrådet Kreds Storstrøm, Ornitologisk Forening Storstrøm, Danske Handicaporganisationer Vordingborg og Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg, besluttede derfor at arbejde for at få forbedret vejen. Organisationerne gik derfor i gang med at søge diverse fonde om midler til at forbedre vejen.

    I løbet af efteråret kom der tilsagn om 150.000 kroner fra Aage V. Jensens Fonde, som jo også var dem der i sin tid sponserede den store kikkert i tårnet. Fra Bevicafonden tilsagn om 60.000 kr. og fra Vanførefonden 100.000. Der manglede nu 60.000 kr. for at projektet kunne gennemføres. For at få det gjort nu skød Naturstyrelsen Storstrøm de sidste 60.000 kroner ind.

    Ud over at vejen var meget hullet og ujævn, stod der også ofte vand på den sidste del vejen, så det blev besluttet, at hæve den del af vejen med ca.10 centimeter. På hele vejen blev der lagt et toplag af stenmel, som når det har sat sig, skulle gøre vejen hård nok til at kørestolsbrugerne kan køre på det. For at give kørestolsbrugerne adgang til området er der blevet lavet en færist med metalplader på, som kørestolene kan køre ind over.

    I dagens anledning, havde Vordingborg Kommune doneret en tænkebænk til det nye udsigtspunkt ved fjorden. På et skilt på bænken skriver Henrik Holmer ”Kunne vi skifte det lille ord ”men” ud med det endnu mindre ”og”  kan vi i fællesskab være med til at sætte fokus på de gode ting og de ting vi i fællesskab skal gøre bedre.”

    Det er ikke blot de handicappede der får glæde af den forbedrede vej. Alle andre gæster, såvel som de skolebørn der kommer på udeskole på Avnø, vil også få stor glæde af den nye vej fortæller naturvejleder på Avnø Kari Hald.

    Hun kunne i øvrigt også fortælle, at en måling fra marts til december 2012 viser, at der har været ca. 30.000 besøgende på Avnø i den periode.

  • Sælungerne på Avnøfjorden har haft det svært i den kolde sommer.

    Sælerne fælder deres pels i august/september.
    Sælerne fælder deres pels i august/september.

    Det var hårdt for sælungerne i den kolde sommer. Sælerne føder deres unger i juni måned. Ca. halvdelen af ungerne overlever ikke det første år. Der kan i år være gået flere til. Den lave vandtemperatur først på sommeren, kan have været hård ved ungerne, og der er da også fundet flere døde unger på Avnø.
    Sælbestanden af spættede sæler er dog gennem de senere år steget betragteligt, og på gode dage kan der tælles op til 250 sæler på stenrevet i Avnøfjorden. I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på revet. Revet ligger dog ca. 500 meter fra land, så det er en god ide at medbring en kikkert, når man skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten, der vender opad i begge ender, er det en sæl. I kikkerten kan man også iagttage, hvordan sælerne ind imellem slås om de bedste sten, da der jo selvfølgelig også i en sælkoloni er et heraki.
    Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. Ved Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet.
    Sælerne kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum.
    Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
    Sælerne kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
    Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.

  • Klydeø på Avnø

    Klyden ”fejer” med næbet i vandoverfladen for at fange smådyr i vandet.

    Til stormflodssikringen af Avnø Naturcenter, skulle der bruges en masse jord. Der blev derfor gravet flere vandhuller på Avnø. I et af dem efterlod man en større ø, som fuglene kunne yngle på, uden at deres æg og unger bliver taget af rævene, som selvfølgelig også er på Avnø. Ræven er den største forhindring for at klyden har ynglesucces.
    Klyden, som er en af vores mest pressede vadefulde, har allerede nydt godt af det og indtaget øen. Nogle fugle ligger allerede på rede derude, og enkelte unger klækket. Sidst jeg talte, var der 49 klyder derude. Nogle var på øen, medens andre gik og fouragerede ude i det nærliggende fladvand. Klyderne er en kolonirugende fugl, og ses derfor hovedsageligt i større flokke. Inden længe, kan vi forvente at se små klydeunger løbe rundt på øen. Klydeungerne er fra fødselen selv i stand til at finde deres føde.
    Klyden er let genkendelig med sin sort og hvide fjerdragt og det lange opadbuede næb, som den ”fejer” med i vandet for på den måde at fange de smådyr, der er i vandet, såsom små bløddyr, tanglopper og lignende krebsdyr.
    Til forskel for mange andre vadefugle er den en udmærket svømmer, da den har svømmehud på tæerne. Når man nærmer sig deres yngleplads vil man bliver mødt med deres ”klyt, klyt”., og kommer man for tæt på vil man opleve, at klyden løber rundt og ser ud som om, den har brækket en vinge og ikke kan flyve, og på den måde kan den lokke blandt andet ræven væk fra sine unger.
    Foruden klyderne er der også stormmåger der ruger derude, ligesom et par af den sjældne dværgterner ses derude.

  • Avnø og Verdensrummet

    Astronomibillede
    Allerede om eftermiddagen kunne en del af teleskoperne ses foran hangaren på Avnø

    Avnø er andet end den flotte natur derude, det er også et fantastisk sted at observere stjernehimlen fra. Området bruges derfor også ind imellem af astronomerne.
    I weekenden 8.-10. oktober holdt Astronomisk Selskab sammen med Københavns Astronomiske Forening og Astronomisk Forening for Sydsjælland et fælles træf på Avnø Naturcenter. Ca. 40 amatørastronomer deltog i arrangementet med workshops og foredrag, men ikke mindst masser af stjernekikkeri. Arrangementet nød godt af et fantastiks vejr til stjernekikkeri, med klare skyfrie nætter, og mange fik da heller ikke sovet så meget om natten.
    Jeg var der ude om aftenen med mine børnebørn Lau og Tue, og de fik nogle helt fantastisk flotte kik gennem teleskoperne til blandt andet Jupiter, og 4 af dens måner. Jupiter har 63 kendte måner, men man mener, at der er flere. Når de fleste teleskoper var rettet mod Jupiter, som er den største planet i vores solsystem, skyldtes det, at den lige nu er meget nærmere Jorden end den vil være de næste halve snes år.
    De fik blandt andet også set andromedagalaksen, som er omkring 2,5 lysår væk. Det er en spiralgalakse ligesom vores egen Mælkevej. Også stjernehoben ”De 7 søstre”, der til trods for navnet indeholder mere end 1400 stjerner, og er en af de stjernehobe, der er tættest på Jorden, fik de set i teleskopet.
    Her var teleskoper i prisklassen fra et par tusind kroner til teleskoper på størrelse med kanonerne til udskydning af kanonkonger til omkring 100.000 kr. Fælles for dem alle er, at de giver en helt speciel oplevelse af rummet omkring os.

  • Naturen skal formidles hvis vi skal bevare den.

    Kit Johansen, Ørslev på en Islænder foran Hejrede sø, med skoven hvor  ørnereden er i baggrunden.
    Kit Johansen, Ørslev på en Islænder foran Hejrede sø, med skoven hvor ørnereden er i baggrunden.

    For at bevare og få mere natur i Danmark skal naturen formidles for at skabe interesse for den. I Vordingborg kommune foregår dette blandt andet på Geocenter Møn og Avnø naturcenter. Der findes dog også mere ydmyge steder hvor der drives kvalificeret naturformidling. Et sådant sted er Hejrede Friluftsgård, hvor naturvejleder Pia Lyndelse tilbyder mange former for aktiviteter og formidling.
    Gården ligger optimalt i Naturpark Maribosøerne med udsigt til reden med et af Danmarks første ørnepar i nyere tid. Parret har i år fået 2 unger på vingerne, hvilket betyder, at de som det mest produktive par i Danmark, nu er oppe på at have fået 25 unger.
    Friluftsgården har åbent fra 1. maj til 31 august fra 12-17, ligesom der kan laves aftaler om gruppearrangementer hele året, og der er hele året adgang til fugletårnet, hvor fra man kan iagttage ørnene.
    Gården har foruden islandske heste, som man kan få en ridetur på, skotsk højlandskvæg, geder, grise, kaniner, ænder og høns. Det er muligt at overnatte i gårdens scheltere eller i medbragte telte.
    Med udgangs punkt i friluftsgaarden kan man foretage mange flotte vandreture/cykelture i Maribo Naturpark. Parken med sit flotte sølanskab har et spændende og varieret dyre- og planteliv. For mange fugle, er parken et af Danmarks vigtigste yngleområder, ligesom det har international betydning som rasteplads for gæs og ænder.
    Søerne og deres nærmeste omgivelser blev endelig fredet 1957 blandt andet gennem frivillige aftaler med godserne Engstofte og Søholdt. Et godt eksempel på, at landbrugsvirksomhed og naturfredning godt kan forenes, ligesom det er tilfældet med Rosenfeldt Gods i Vordingborg Kommune.

    Du kan se Hejrede Friluftsgård under links.

  • Sæloplevelse på Avnø Naturcenter

    Tue Johansens drengefødselsdag på Avnø naturcenter gav en stor sæloplevelse.
    Tue Johansens drengefødselsdag på Avnø naturcenter gav en stor sæloplevelse.

    Mit barnebarn havde besluttet, at han ville holde sin drengefødselsdag ude i Nokkeskoven på Avnø. Så af sted med en trækvogn med grej gik turen ud til Nokkeskoven. Her er der 2 schelters og et par bålpladser.
    Netop ankommet opdagede drengene, en lille sælunge nede på stranden. Netop I juni måned føder den spættede sæl sine unger på stenrevet ude i Avnøfjorden. Somme tider kan man træffe ungerne inde på stranden, hvor de tilsyneladende er forladt af deres mødre. Det er dog kun tilsyneladende. Sælmødrene forlader deres unger for at tage ud på dybere vand for at fouragerer, og imens ligger ungerne og hviler sig på stranden. Sælmødrene kan til enhver tid finde deres unge igen, og ungen kalder på sin mor, når den er sulten.
    De små sælunger er meget nysgerrige, og slet ikke bange for menneskene. Man kan derfor komme ret tæt på dem. Træffer I på en sælunge, kan I derfor godt iagttage den, men lad være med at røre ved den, da moderen så måske ikke vil kendes ved ungen igen. Man skal også helst forlade stedet hurtigt, for moderen kommer ikke ind til ungen, så længe der er mennesker i nærheden.
    Efterfølgende fortsatte drenge med fødselsdagen, hvor i blandt andet indgik en skattejagt, og der blev lavet mad og skumfiduser over bålet.