Stjernehimlen

Foto: Svend Nørgård Når man kigger op på stjernehimlen erkender man sin mikroskopiske plads i universet.
Møn og Nyord er udnævnt som Nordens første Dark Sky Park på grund af den lave lysforurening her. Men det næstbedste sted i Vordingborg kommune er Avnø, som også er et af de få steder, hvor lysforureningen er mindre generende.
Jeg kørte derud, og gik ud til fjorden. Her lagde jeg mig på bænken, og i en halv time lå jeg og så op i den fantastiske stjernevrimmel, med mælkevejen som et bredt mælkehvidt bånd af lys, der strækker sig over hen over himlen, så erkender man sin mikroskopiske plads i universet.
Vi har ikke meget natur i Vordingborg Kommune, men vi har noget flot natur.

Vordingborg kommune har nogle natur-highlights. Møns Klint er en af de lokalitetter der er med til at vi i kommunen har områder med national betydning. Klinten er dannet for 70 millioner år siden, da landet var dækket af et tropisk hav. I dette levede nogle alger med kalkskeletter, de sank til bunds og dannede et tykt kridtlag.
Ved idstidens start lå dette lag i over fladen, og blev presset op til det vi i dag kender som Møns Klint.
Kridtbunden skaber nogle specielle biotober, blandet andet til glæde for orkierne, idet 18 af landets orkideer findes her. Der findes også 1500 svampearter, hvor af mange er sjældne og rødlistede. Også Vandrefalkene har glæde af klinten, hvor der hvet år yngler flere par.
Ulvshale og Nyord med den urørte skov på Ulvshale, og engene på Nyord, har national betydning. Nyords enge, er en af Danmarks vigtigste englokaliteter. Med sit rige fugleliv, specielt i træktiden forår og efterår er engene en vigtig rastelokalitet. Men også en del vadefugle, ænder og gæs yngler her.
Ulvshaleskoven drives ikke forstmæssigt, og ligger hen som urørt skov. Den indeholder mange af Danmarks oprindelige træarter. Det er også på Ulvshale, at vi finder kommunens eneste hedeareal.
Endnu et natur-hiegligts er Knudshoved Odde, som er dannet ved isen har efterladt nogle morænebakker, som efterfølgende er blevet forbundet ved materialevandring til den halvø, vi kender i dag. Den yderste del er fredet, og er et fantastisk overdrevslandskab. Her finder vi blandt andet den sjældne klokkefrø.
Avnø er ligeledes et af vores Natur-highlights. Det er først og fremmest sælerne der tiltrækker besøgende derude. Naturstyrelsen fortæller, at de 2 bedste steder at se sæler i Danmark er Fanø og Avnø. Det er ikke fordi de er tæt på, når man ser dem ligge ude på stenrevet i Avnøfjorden, men at de altid er der, og også får deres unger her. På de gode dage i august/september har jeg talt op til 270 sæler derude. Det er en god ide at tage en kikkert med for at få det fulde udbytte af turen.
Også havørnene kan man være heldig at få at se derude. De opholder sig også meget ofte ude på stenrevet eller på Avnø Røn ude i fjorden.
Men ellers er Avnø jo først og fremmest til gavn for vores ænder og vadefugle, som yngler derude. Området er også lærkeland. Fra tildligt forår, kan man opleve deres sang derude.
Så selv om vi ikke har meget natur, har vi steder der virkelig er værd at besøge.
En sommernat på Avnøfjorden

Sælerne og hrejren Som jeg tidligere har udtrykt, er naturen der også om natten. Det er efterhånden blevet meget populært at sove i shelters ude i naturen. Der er bygget shelters mange steder i Vordingborg Kommune. Et af de mere populære steder, er shelterne ved Nokkeskoven på Avnø. De ligger lige ud til Avnøfjorden. Her er der også borde, bænke og bålsted, hvor man kan grille.
En mere intens måde at opleve det på, er dog at overnatte ud på vandet. For nylig sejlede jeg en aften ud på Avnøfjorden i min jolle for at overnatte derude. Det var en dag med stille næsten skyfrit vejr, et perfekt vejr til en sejltur og overnatning. På vejen til stedet hvor jeg ville ligge for anker for natten, kunne jeg iagttage fugle og sæler gøre sig klar til natten. Det var en flot solnedgang i vest, og fuldmånen steg op i øst.
Efter at have kastet anker, gik jeg i gang med at rigge et telt til over forstavnen, hvorunder jeg skulle tilbringe natten.
Efterfølgende gik den næste time med en kop kaffe medens jeg kunne iagttage fuglelivet i skumringen. Vel nede i soveposen kun jeg falde i søvn til en svag klukken af de små bølger langs bådens sider, regnspovens melodiske fløjt, strandskadens skrig og sælungernes kalden.
I sagens natur sover man ikke så fast som hjemme i sin egen seng. Ligesom man med alderen heller ikke sover så meget som tidligere. Ind imellem blev jeg vækket af hejrens hæse skrig eller gæssenes skræppen.
Med telefonens alarm sat til en time før solopgang, var det ud af soveposen, og fortære den medbragte morgenmad. Den næste times tid blev tilbragt med at vente på solopgangen og iagttage fuglenes stigende aktivitet, efterhånden som det blev lysere og lysere. Med en god kikkert kan man virkelig spotte og iagttage fuglelivet på behørig afstand uden at forstyrre.
På sejlturen længere ind i fjorden lå sælerne og rastede på den sydlige sandede ende af Rønnen, noget de først er begyndt på i år. Tidligere så man dem aldrig her, men kun på stenrevet ned igennem fjorden. Med et kamera med meget zoome, har man mulighed for at gemme oplevelserne.Naturstyrelsen skriver at de 2 bedste steder at se sælerne i Danmark er Fanø og Avnø. Ikke fordi de er tæt på land, men fordi de altid er der. De føder også deres unger herude, og de fælder deres pels i august/september. Dette er også det bedste tidspunkt at se sælerne på. Jeg har i den periode talt op til 270 sæler derude.
Sælerne er meget nysgerrige, og når de er i vandet er de modige nok til at komme tæt på båden.
Det er dog vigtig at holde sig på afstand af revet, så sælerne ikke bliver skræmt i vandet. Jeg ser for ofte at kajakroerne kommer for tæt på revet, og skræmmer alle sælerne i vandet.
På grund af det stille vejr med havblikvej kunne jeg på tilbagevejen over Smålandsfarvandet spejde efter marsvin. I gamle dage fangede man marsvin her, derfor navnet Svinø. Jeg var dog ikke så heldig at se nogen.Avnø – en fredning med stor succes
I 1936 købte marineministeriet Avnø på Sydsjælland til uddannelse af piloter. Man drænede området og udjævnede de værste muldvarpeskud, og så kunne man flyve.
Uddannelsen af piloter fortsatte indtil 1993, hvor uddannelsen blev flyttet til Jylland.
Nu var spørgsmålet så, hvad man skulle bruge området til. Nogle ville godt have, at man fortsat kunne flyve fra området, men Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Vordingborg mente, at området skulle fredes.
Der var mange interesser i spil for området, men endelig i 2002 lykkedes det for DN at få området fredet.
Få år før nedlæggelsen af flyvestationen, blev der opført en ny bygning og et flyveledertårn. Dette tårn er nu Danmarks højeste, flotteste og dyreste fugletårn.
I 2004 blev Avnø Naturcenter etableret. Her er den ene halvdel af bygningen inklusive tårnet åbent 24 timer i døgnet, medens den anden halvdel er naturskole, med sovesale, undervisnings- og spiselokale samt køkken. Området indeholder også en bålhytte, en hangar med materiel samt shelters til overnatning.
I de forløbende år, har Avnø udviklet sig til en meget vigtig, og meget besøgt naturlokalitet. Forår og efterår er naturskolen besat med skolebørn hele tiden. Men området har der ud over et stort besøgstal på over 40.000 om året.
Et af de helt store trækplastre er sælerne ud på Avnøfjorden. Naturstyrelsen skriver, at Avnø er et af de bedste steder at se sæler i Danmark, ikke fordi de er tæt på, men fordi de altid er der. De yngler også her. Når de fælder deres pels i august/september kan man tælle over 200 sæler ude på stenrevet. Også havørnene besøger jævnligt Avnø. De ses ofte sidende ud på stenrevet i fjorden.
Avnøs overdrevslandskab har også meget andet at byde på i form af mange forskellige vadefugle, ænder etc., ligesom rådyr, harer og ræven er derude. Området har en meget høj biodiversitet. I 2012 afholdt man en såkaldt bioblitz, hvor der blev registreret 600 arter af planter, insekter, dyr, og fugle. De der ved noget om det, mener at det samlede antal arter sandsynligvis er 4 gange højere nemlig ca. 2400. Så det er blevet til en uhyre vigtig naturlokalitet takket være fredningen af området.
Naturen holder døgnåbent, og når vi ikke kommer i naturen svigter vi den.
Vi husker at lufte hundene, men glemmer at børnene har brug for frisk luft og naturoplevelser.
Vi kommer alt for lidt i naturen. Man kunne for nylig læse i avisen, at børnefamilier nedprioriterer naturen. I de seneste år der lavet flere undersøgelser over vores besøg i naturen. I 2013 blev der lavet en undersøgelse, der viste, at børn i dag tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen end deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn. Kun 23 procent, eller færre end hvert fjerde barn, er dagligt ude og lege i naturen. Kun lidt over hvert tredje barn er i naturen flere gange om ugen. En ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de danske forældre mener, at deres børn ikke kommer nok ud i naturen. Computer, tv, dårligt vejr og manglende tid er nogle af forhindringerne. Det er jo en god ting, at forældre erkender problemet, men det ville jo være godt, hvis de også handlede på problemet, og tog deres børn med ud i naturen. Man husker altid at få luftet hundene, men glemmer, at børnene også har behov for at komme ud og får frisk luft og naturoplevelser.
Jeg færdes meget i naturen, og møder desværre ikke så mange andre, og dem jeg møder er ofte 60+, som jo hele livet har været vandt til at færdes i naturen.
Hvis vi ikke alle får et forhold til naturen, vil vi heller ikke være motiveret til at være med til at beskytte den, hvilket der stort behov for.
Siden min barndom er undervisningen om naturen blevet kraftigt reduceret, hvilket giver sig udtryk manglende viden om den. Da mit ældste barnebarn var 3 år var der et lille dyr i børnehaven med mange ben. ”neej se et tusindben udbrød pædagogen” mit barnebarn kunne dog korrigere hende ved at fortælle, at det skam var en skolopender. Jeg har på nogle af mine guide ture medbragt både et tusindben og en skolopender, og oplever gang på gang at såvel voksne som børn ikke kunne fortælle hvad der var hvad.
Oringe hospital blev åbnet i 1858 og adgangen til parken og naturen skulle være et led i behandlingen af patienterne. Allerede den gang erkendte man, at adgang til naturen er vigtig for menneskers velbefindende.
Heldigvis oplever jeg en ny trend, hvor familier fejrer begivenheder ude i naturen. I stedet for at drikke sig i hegnet hjemme i haven, fejres begivenheden med en tur til Avnø Naturcenter, hvor den kan kombineres med naturoplevelsen på en guidet tur rundt på området, hvor der kikkes på sælerne, og hvor havørnen ind imellem også viser sig. Sidst har jeg haft en 60 års fødselsdag og en fætter/kusinefest.
Naturen har mange oplevelser at byde på, og de er hver gang forskellige. En tur i naturen kræver opmærksomhed, og får os til at glemme en ellers stresset of forjaget hverdag.
Naturen er der også om natten.

Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene. At springe en nattesøvn over, eller blot stå meget tidligt op, kan give anderledes oplevelser i naturen.
Fornylig stillede jeg vækkeuret til klokken 03:00 for at stå op og tage en meget tidlig tur på Avnø. Mange af de oplevelser man kan får om natten og meget tidlig morgen, kan man ikke få om dagen.
På vejen derud så jeg for eksempel en husmår i vejkanten. På min gåtur i den dejlige stille sommermorgen, kunne jeg hører sælungernes kalden ude fra fjorden, og længe før solen stod op var der gang i lærkesangen derude.
På stien ude ved kysten, støtte jeg pludselig på en rævemor, med 2 hvalpe. Ræven sad stoisk på stien, medens hvalpene sprang rundt og lejede. Himlen før solopgangen gav nogle meget flotte røde og lilla farver, og mosekonen bryggede ud over engene.
Mange rovdyr færdes kun ude i landskabet om natten, og i skumringen morgen og aften. Det gælder blandt andet også et dyr som grævlingen, som vi normalt kun ser som dyr i vejkanten, der er kørt over. Men kender man en grævlingegrav, kan man sætte sig tålmodigt til at vendte på, at den går ud om aftenen eller kommer hjem om morgenen, efter at den har været ude og furagerer om natten. Man skal blot huske at have vinden i mod sig ryggen, da den ser meget dårlig, men har en formidabel lugtesans.
Også mange hjortedyr ses bedst på disse tidspunkter, hvor de kommer ud fra deres skjul i skoven. Er man heldig kan man se dådyrene i samlet flok passere vejen i billygternes skær.Foråret er kommet til Avnø
Foråret er kommet til Avnø. Lærkerne har været der et stykke tid, og også viberne er ankommet. Jeg har også set de første klyder. Lad os håbe, at de vil yngle derude i år. Sidste år blev det desværre ikke til noget.
Har også hørt enkelte rødben derude, og der kommer forhåbentlig flere. Stærene har indtaget stærekasserne.
Der er masser af vand derude, hvilket lover godt for vandfuglene, og det kan ikke vare længe før vi ser grågæssene med gæslinger.
Fornylig talte jeg 160 sæler liggende ude på stenrevet i Avnøfjorden, ligesom jeg ind imellem har set havørne derude.
Har man lyst til en guidet tur derude, kan man kontakte Kari Hald på Avnø Naturcenter eller man kan kontakte mig.
Læs om guidede ture på Avnø ved at trykke på linket under Menu.
Elever tager ansvar for strandrensningen i deres skoleområde
5. klasse fra Svend Gøngeskolen har samlet affald på strækningen fra Svinø Havn til og med Avnøs kyststrækning.
For ca. 35 år siden sad jeg i skolenævnet (skolebestyrelsen) for Svend Gøngeskolen. Her foreslog jeg, at eleverne skulle tage ansvar for strandrensningen i skolens område fortæller Ivan Ingemansen fra Danmarks Naturfredningsforening. Det var der ikke rigtig opbakning til.
Nu efter alle disse år, er det endelig lykkedes at få projektet op at stå.
Da jeg på et møde med skolen foreslog det igen, slog skoleleder Søren Peter Foldberg straks til. Den nye skolelov lægger op til et samarbejde med organisationer og virksomheder i skolens område, og her var en mulighed.
5 klasse stillede derfor op sammen med deres lærere til at samle affald på stranden i skolens område. Klassen blev delt op i 4 hold, som hver tog sin kyststrækning, hvor de samlede det affald, der lå på kysten. Beklageligvis er der i løbet af vinteren skyllet utrolig meget tang op på kysten, så der af denne grund vil være meget affald, der ikke blev fundet. Som det fragår af billedet, havde eleverne dog flittigt samlet meget affald sammen.
Danmarks Naturfredningsforening arrangerer affaldsindsamling for skolerne i perioden 13. til 17. april. Dette er dog ikke et godt tidspunkt at samle affald på kysten, da strandens fugle på det tispunkt er begyndt at lægge æg og ruge fortæller Ivan Ingemansen.
Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune en ekstra forpligtigelse til at få renset op ved vore kyster, det er derfor mit håb, at dette initiativ fra Svend Gøngeskolen, vil brede sig til kommunens andre skoler udtaler Ivan Ingemansen.
Eftermiddagen blev brugt til lære noget om de store affaldsøer, der flyder rundt i vore oceaner, samt info om Avnø, og en tur ud og se sælerne.
Et tilbageblik på naturen i 2014

I det høje grantræ yderst til højre kan havørnereden lige skimtes. 2014 bragte både gode og dårlige oplevelser i naturen. Af gode oplevelser i 2014 var at havørne i vores kommune endnu engang havde ynglesucces. Parret ved Storstrømmen fik i år 3 unger på vingerne, parret ved Evensø fik 1, parret på Møn fik 2, ligesom det nye par på Jungshoved også fik 2 unger. Man regner med, at der har været omkring 56 ørnepar i Danmark i år.
Mindre godt gik det for Vandrefalkene. Parret på Mønsbroen fik godt nok 2 unger. Desværre blæste de tilsyneladende i havet under et stærkt blæsevejr før de var flyvefærdige. På Møns klint, gik det heller ikke særlig godt, idet der kun var 2 par der fik unger på vingerne i modsætning til sidste år, hvor 5 par fik unger på vingerne.
Af sjældne besøg kan nævnes en buskrørsanger, som i juni/juli opholdt sig på Nyord Kirkegård hvor man kunne høre dens flotte sang.
På Avnø var der uvist af hvilken grund slet ingen ynglende klyder i år. Der var dog 2 par af de mere sjældne dværgterner der ynglede på klydeøen.
Det meste af vinteren stod der tusindvis af bramgæs derude. De forlod ført området først i Maj, og allerede først i oktober var de tilbage i store flokke. Den 11. april blev der talt ca. 10.000
Jeg har dog haft en endnu større oplevelser på Avnø. Midt i oktober rastede en stor flok traner stående ude i havstokken ud for fugleskjulet på Avnø, hvor de havde overnattet. Jeg nåede ud og fik taget nogle billeder, da de lettede for at flyve videre sydpå, et imponerende syn. Der blev i de dage set mange traner over Svinølandet, hvilket er ret usædvanligt, da de sjældent kommer så langt vestpå. Det største antal traner blev dog set på Høje Møn, hvor der blev talt 2805 traner den 15. oktober.
Isfuglen ses sjældent i Vordingborg kommune. Den er kun registret med 4 observationer i 2014. Den blev dog også set den 15 december ude ved Avnø. Det lykkedes mig at få taget et billede af den i nabokommunen.
På ønskelisten havde jeg også et godt filmklip med en kvækkende klokkefrø. Det lykkedes mig i foråret at få det i kassen på Knudshoved Odde. Det kan ses og høres på: https://www.youtube.com/watch?v=HwaCDV5jdfA. . Klokkefrøen vil være truet med den stigende vandstand og den megen regn, som vil oversvømme deres ynglevandhuller.
For første gang var jeg med min hustru ude og sejle med båden Discovery fra Klintholm Havn. Det var en stor oplevelse at se klinten fra søsiden. I en potentialeplan for møn kunne man i øvrigt for nylig læse et forslag om at lukke vand ind i Borre Sømose. Det vil gøre naturen på Møn endnu mere spændende.Mange traner over svinølandet

Tranerne letter tidlig morgen fra havstokken ved Avnø For nylig oplevede jeg megen trompeteren over vores hus. Efter et hurtigt kig ud af døren i regnvejret kunne jeg konstatere, at en stor flok traner fløj lavt over vores hus. Da det foregik lige i skumringen, kunne jeg jo godt regne ud, at de ville slå sig ned for natten i nærheden.
Det er således, at tranerne sover stående ude på lavt vand om natten, hvor de kan være i fred for rovtøj, så som ræve.
Næste morgen stod jeg derfor tidligt op for at køre ud for at finde tranerne. Det mest oplagte sted måtte jo være Hylleholtene ude ved Avnø. Så jeg kørte derud, gik op i tårnet for at se om jeg kunne se dem. De var dog ikke i Hylleholtene, men stod i en stor flok ude i havstokken lige ud for fugleskjulet på Avnø.
Jeg hastede derud. Tranerne letter normalt et lille stykke tid før solopgang. Jeg nåede da heller ikke helt derud inden de lettede., men det lykkedes mig da at fotografere dem. Der var ca. et par hundrede stykker.
Senere på formiddagen mødte jeg DN formand Martin Vestergaard, som fortalte, at han havde talt op til 1600 traner trækkende ned over Svinølandet. Der var også en mindre flok, der havde slået sig ned inde i Svinø Nor. Dette fik mig selvfølgelig til at tænke på, hvor fantastisk det ville være at få noret naturgenoprettet. Vi ville så helt sikkert få ynglende traner i Vordingborg Kommune. Nu skal vi til Næstved eller Nykøbing Falster kommune for at se ynglende traner.
Det er første gang, at vi har set så mange traner i denne kant af kommunen. Tranerne er jo på vej sydover. Jeg tjekkede antallene i Nordtyskland. Den 12. oktober blev der talt ca. 67.000 traner i Rügen-Bock-Regionen nær Stralsund. På den anden af deres rastepladser, som er ca. 200 kilometer sydligere, havde man den 7. oktober talt 130.000 traner. Når man er i området kan man støde på marker med 5-10.000 traner. Til aften kørte jeg igen til Avnø, for at se om de igen ville holde nattekvarter derude. Medens jeg stod ude i fugleskjulet, kom der først fire, som landene ude i Hylleholtene. Et stykke tid senere kom der yderligere 25, og til sidst kom der 2, som landede lige foran fugleskjulet. Desværre var det blevet for mørkt til at fotografere dem.Hvornår kommer de hvide fugle til at yngle i Vordingborg Kommune

Sølvhejre sammen med fiskehejre. Flere og flere store hvide fugle er ved at etablere sig i Danmark. Sølvhejren er en af dem, sølvhejren ses ofte i landet, dog endnu ikke som ynglefugl. Man forventer dog at den inden længe vil begynde at yngle her i landet. I Vordingborg kommune har der det sidste årstid været ret mange observationer specielt på Nyord og Ulvshale. Selv har jeg set et par på Avnø i foråret., ligesom jeg sidste år så et par stå i mosen ved Kostræde Banker.
Sølvhejren er lidt større end vores hjemlige fiskehejre, og helt hvid. Dens næb er gult. I yngletiden er det dog sort. Den lever af fisk og vanddyr, men kan dog også tage mosegrise og firben. Sølvhejren var på et tidspunkt ved at blive udryddet i Europa, da den blev jagtet da dens fjer blev brugt som pyntefjer.En anden fugl, som kan være på vej er skestorken. I Jylland er skestorken i stor fremgang, rekorden er i år fra Filsø, hvor man på en enkelt dag har observeret 180 rastende skestorke.
Den yngler flere steder i Jylland, og et par er måske ved at etablere sig i klydesøen på Amager. Der har været stedfaste par blandt andet på Møn, uden de dog har ynglet her. Selv har jeg set dem her i efteråret i Vejlerne og ved Ulvedybet i Nordjylland. Skestorken er ikke meget større end en skarv, og den er i virkeligheden slet ikke en stork, den er derimod i familien med ibisserne. De lever og yngler i kolonier. Deres føde består af krebsdyr, småfisk, muslinger og snegle, som den fanger ved at bevæge næbet sidelæns gennem vandet. Dens vinterkvarter er Vestafrika. Og jeg så faktisk skestorke første gang på en tur til Marokko for mange år siden..
Og sidst men ikke mindst kunne vores almindelige hvide stork måske igen etablere sig i kommunen. Storkene kommer jævnligt på besøg her. Det er ofte storke fra det svenske storkeprojekt, men også storke fra Polen og Tyskland kommer på besøg.
Vi mangler dog steder her i kommunen der egner sig til ynglelokaliteter for disse store fugle. Vi mangler at få naturgenoprettet nogle områder, som kunne tiltrække og skabe levegrundlag for disse flotte fugle.
Desværre foregår de fleste store naturgenopretninger af vådområder i det Jyske.
I midten af 1800 tallet var der ca. 10.000 storkepar i Danmark. H.C. Andersen skrev i sin dagbog den 25. maj 1851 ved et besøg på Nysø bl. a. ”Storken knæbrede, det var som bankedes på søm i skudderne”. I bogen ”Storken natur- og kulturhistorie” af Hans Skov, står der, at det sidste storkepar på Vordingborg-egnen rugede på Skovgården i Ornebjerg i 1930,erne. I 1933 var der hele fire unger i reden.Med Danmarks længste kystlinje har Vordingborg Kommune meget spændende natur at byde på.

Havørn med Avnø Naturcenter i baggrunden Vordingborg kommune har Danmarks længste kystlinje på 385 kilometer. En stor del af Danmarks natur knytter sig netop til kystlinjerne. Vordingborg Kommunes kystlinjer spænder lige fra kridtklinterne på Møns Klint til Knudshoveds overdrevslandskab, Nyords våde enge, og fjordlandskabet ved Præstø.
Disse landskaber giver ligesom resten af kystlinjen optimale muligheder for en lang række spændende dyr og fugle, såsom havørne, vandrefalke, sæler etc..Vordingborg kommune har nu 4 havørnepar, som kan træffes både langs vore kyster og ved vore søer. I år har de fået 5 unger på vingerne. De er fordelt med 3 par på Sjælland og 1 par på Møn.
Om vinteren er kommunens kyster også velbesøgt af havørne både fra Sverige og Tyskland, samt af vore egne ørne. Et år var der i februar helt op til 22 havørne på Avnøfjorden.
En anden spektakulær fugl har sin hovedudbredelse i Vordingborg Kommune. Det er vandrefalken, som med 6 par i år har rundet det største antal i kommunen siden den genindvandrede i Danmark. Vandrefalkens fortrukne biotop er selvfølgelig Møns Klint, hvor den har ynglet siden 2001. Men et par har også etableret sig under Mønsbroen.
Klyder og dværgterner yngler på Avnø Naturcenters område, og efterår og forår raster her tusindvis af bramgæs. Det rige fugleliv her, kan – sammen med sælerne – blandt andet iagttages fra Danmarks største og dyreste fugletårn, nemlig det gamle flyveledertårn fra den nedlagte flyvestation. Naturcenterets udeskolefaciliteter benyttes i stor udstrækning af kommunens skolebørn.
En anden specialitet i Vordingborg Kommune er kolonien af spættede sæler på stenrevet ude i Avnøfjorden. De kan iagttages fra fugletårnet på Avnø, samt fra naturcenterets kyst. Her føder de deres unger, som ind imellem kan træffes på kysten. Sælerne fælder deres pels i august/september ude på revet.
Møns Klint med kridtklinterne og Klinteskoven er altid et besøg værd. Her kan man blandt andet finde spændende orkideer, som ikke findes andre steder i landet, samt spændende forsteninger på stranden. Kridtet giver også grobund for et planteliv, der tiltrækker sjældne insekter, som blandt andet den sjældne sortplettet blåfugl.
Knudshoveds lange tange ud i Smålandsfarvandet er med sit flotte fredede overdrevslandskab altid et besøg værd. Her kan man blandt andet høre den sjældne klokkefrøs karakteristiske fløjtelyd, og her er specielt flot, når hvidtjørnen blomstrer.
Nyords enge er en magnet for vandfugle. Specielt i træktiden kan man træffe på en lang række ande- og vadefugle, ligesom havørne og vandrefalken ofte søger føde her.Præstø Fjord tiltrækker også mange trækfugle forår og efterår, ligesom havørneparret, der yngler ved Even Sø, ofte furagerer ude på fjorden.
Et stort skovområde strækker sig langs den sydsjællandske kyst ud mod Storstrømmen og Ulvsund. Specielt om foråret, hvor man finder både hvide, gule og blå anemoner, er en tur i skovene en flot oplevelse. Også her holder et havørnepar til.
Selv færdes jeg meget i naturen og oftest ved vore kyster, og der er altid noget at opleve. Jeg er derfor glad for at bo i kommunen med Danmarks længste kystlinje.Flere tusinde bramgæs på Avnø
Det er ikke mange år siden, at var det en sjældenhed at se en bramgås i det sydsjællandske. Nu kan man opleve flokke på flere tusinde. Således er der i skrivende stund en flok på flere tusinde på Avnø.
Bramgåsen er en forholdsvis lille gås, som hovedsagelig yngler højt mod nord, nemlig i det nordlige Rusland, på Svalbard og i Østgrønland. Vi er dog også begyndt at se ynglende bramgæs sydligere. De har blandt andet ynglet på Saltholm i en årrække.
I vadehavet hvor de fleste bramgæs raster, har man set flokke på over 50.000 bramgæs,. Mange bramgæs overvintrer i vadehavet, og i milde vintre, kan vi også se overvintrende flokke på Sydsjælland og Møn.SE ET FILMKLIP MED BRAMGÆSSENE PÅ AVNØ
Avnø myldrer af liv lige nu

Klydeunger på Avnø Masser af skolebørn er i denne tid på udeskole på Avnø. For nylig var en gruppe elever fra Sværborg Skole derude. Mange af disse elever havde også været en tur på Avnø for 4 år siden. Også den gang var jeg med dem derude. Den gang handlede det meget om at komme ud og fange fisk og krebsdyr i vandkanten og studere dem, ligesom de også var på en såkaldt GPS-tur med diverse poster. Denne gang handlede det også om naturen, men også om historien bag Avnø helt tilbage fra istiden og Avnø under sidste verdenskrig, hvor stedet blev brugt til at uddanne tyske piloter.
Snart vil Avnø også være et mylder af fugle- og dyreunger. Ude på ”klydeøen” ligger der for tiden mange klyder på rede, ligesom der som sidste år er mindst et par måske 2 af den sjældne dværgterne på øen. En del stormmåger ligger også på rede derude.
Mange viber og rødben har også gang i produktionen af næste generation. Her ude har de et fristed. Bestanden af vadefugle er i de senere år gået stærkt tilbage, således er vibebestanden siden 1970 halveret. På Avnø kan man dog stadig opleve at blive angrebet af dem, hvis man kommer for tæt på reden eller deres unger.
I vandhullerne kan man høre den grønne frøs kvække, og om aftenen fløjtetudsen karakteristiske fløjtetriller, og i vandhullerne kan man også se flere slags andefugle, blandt andet Atlinganden, som kun yngler fåtalligt i Danmark, og mest i Jylland.
I løbet af juni måned vil Avnøs sæler føde deres unger. Man kan så være heldig at træffe dem på stranden. De er ikke bange for mennesker og meget nysgerrige, men man må absolut ikke røre dem, og heller ikke opholde sig nær ved dem, da deres mødre så ikke kommer ind til dem.
Skolerne her i Sydsjælland er heldige at have et område som Avnø at praktisere udeskole på. Udeskole kan dog praktiseres på mange måder, og kan i princippet også forgå i den nærmeste grøftekant, eller virksomhed. Som Vordingborgs borgmester Henrik Holmer engang udtrykte det lærer eleverne mere her, end ved den sædvanlige ”rumpe til bænk” undervisning. Børnene har her ude mulighed for at bruge naturen til at anskueliggøre sammenhænge og se teorier udført i praksis.
En ny skolereform skal snart implementeres. Man må håbe på, at reformen vil medføre mere rum for udeskoleundervisning. Ifølge eksperter på området kan man stort set undervise i alle fag på udeskoleture. Vi vil med mere udeskole få både gladere, sundere og klogere børn.Handicapvenlig vej indviet på Avnø

Borgmester Henrik Holmer hjælper Handicaprådets forman Anders J. Andersen over kvægristen Den nye handcapvenlige vej fra Avnø Naturcenter og ud til Avnøfjorden er nu indviet. Det barske vejr var ikke helt til udendørs aktiviteter, men borgmester Henrik Holmer og formanden for Handicaprådet Anders J. Andersen, naturvejleder Kari Hald med flere vovede sig dog ud for at klippe snoren over til den nye vej og den handicapvenlige indgang til området.
Ved en guidet tur for handicaprådet for nogen tid siden blev det konstateret, at det var næsten umuligt for handicappede i egen kørestol at komme ad den hullede og ujævne vej ud til fjorden og se på sælerne.
Friluftsrådet Kreds Storstrøm, Ornitologisk Forening Storstrøm, Danske Handicaporganisationer Vordingborg og Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg, besluttede derfor at arbejde for at få forbedret vejen. Organisationerne gik derfor i gang med at søge diverse fonde om midler til at forbedre vejen.
I løbet af efteråret kom der tilsagn om 150.000 kroner fra Aage V. Jensens Fonde, som jo også var dem der i sin tid sponserede den store kikkert i tårnet. Fra Bevicafonden tilsagn om 60.000 kr. og fra Vanførefonden 100.000. Der manglede nu 60.000 kr. for at projektet kunne gennemføres. For at få det gjort nu skød Naturstyrelsen Storstrøm de sidste 60.000 kroner ind.
Ud over at vejen var meget hullet og ujævn, stod der også ofte vand på den sidste del vejen, så det blev besluttet, at hæve den del af vejen med ca.10 centimeter. På hele vejen blev der lagt et toplag af stenmel, som når det har sat sig, skulle gøre vejen hård nok til at kørestolsbrugerne kan køre på det. For at give kørestolsbrugerne adgang til området er der blevet lavet en færist med metalplader på, som kørestolene kan køre ind over.
I dagens anledning, havde Vordingborg Kommune doneret en tænkebænk til det nye udsigtspunkt ved fjorden. På et skilt på bænken skriver Henrik Holmer ”Kunne vi skifte det lille ord ”men” ud med det endnu mindre ”og” kan vi i fællesskab være med til at sætte fokus på de gode ting og de ting vi i fællesskab skal gøre bedre.”
Det er ikke blot de handicappede der får glæde af den forbedrede vej. Alle andre gæster, såvel som de skolebørn der kommer på udeskole på Avnø, vil også få stor glæde af den nye vej fortæller naturvejleder på Avnø Kari Hald.
Hun kunne i øvrigt også fortælle, at en måling fra marts til december 2012 viser, at der har været ca. 30.000 besøgende på Avnø i den periode.
Fuglesværme – et imponerende naturfænomen.

For at hjælpe de store traneflokke kører traktoren ud og spreder korn på marken. Efterårets fugletræk sydpå er ved at kulminere. I øjeblikket er der en store flokke bramgæs, der holder til på Svinølandet og Avnø. Disse store fugleflokke er efterårets store naturoplevelser. På de gode dage flyver der mange trækfugle ud fra Falsterbo i Sydsverige. De rammer så Sjælland ved Stevns Klint, hvorefter de fordeler sig ned over Sydsjælland, Møn og Lolland Falster.
Den 11. oktober blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings DOF-base (en base hvor ornitologer indrapporterer deres observationer) opserveret 7000 bramgæs trækkende over Kalvehave. Senere samme dag kunne disse 7000 gæs opserveres på Avnø.
Samme dag blev der set 205 musvåger over Nyråd, 72 røde glenter ved Rosenfeldt. Så den 11. oktober har været en god trækdag. Dette sker ofte efter dage med rigtig dårligt vejr.
Den 11. oktober blev der også set 4000 troldænder i Jordbassinerne ved Stege By. Troldænderne opholder sig tit her i en periode om efteråret. Det samme gør de i Hulemosesøen i Nyråd.
Den 23. september blev der set 12.000 bogfinker trække ud ved Råbylille Strand på Møn. Småfuglene flyver ofte så højt ud over vandet, at man kun kan se dem som skyer på en raderskærm.
Den 4. oktober blev der set 2000 viber ved Maderne i Præstø Fjord. Og den 23. september blev der set 400 traner flyve ud over Femernsund ved Busemarke på Møn.
Tranernes næste stop er i det nordlige Tyskland lige vest for Strallsund. Her har jeg netop været nede og se tranerne på deres rastepladser. Den 29. september var der 37.000 traner i området. De overnatter i samlet flok stående ude i vandet. Om morgen kan man iagttage det imponerende skue, når alle disse traner trækker ind til nogle rastepladser i området. Senere trækker de til Spanien og Nordafrika for at overvintre.
Vi kørte efterfølgende over til den anden ende af Nordtyskland. Her kan man lige syd for den danske grænse nær Rudbøl se når store flokke af stære går til ro i rørskoven.
Stærene kommer fra det meste af Jylland for at overnatte her. Først kommer der mindre flokke, men efterhånden stiger antallet i de flokke der kommer, og til sidst kan de enkelte flokke være på op til 50.000. På de gode dage, kan der komme helt op til en million fugle. Hvis flokken er så stor vil den dog dele sig. Man kan ikke være sikker på, hvor i området stærene slå sig ned, så det bedste råd er at finde ud af, hvor de var aftenen før, og så håbe på, at de kommer samme sted igen. Er der rovfugle til stede, vil man se stæreflokken flyve op igen og flyve rundt i sære formationer. Når det sker, kalder man det sort sol.SE OG HØR TRANERNE PÅ VEDLAGTE FILMKLIP
På nedenstående link kan du se, hvor tranerne var.
Se Tranetur på et kort
Kongeørnen en sjælden gæst i Vordingborg Kommune

Kongeørnen fotograferet på Grønvej i Lille Vildmose
En ung kongeørn er fra november sidste år og til i sommer blevet set flere gange på Møn, med en enkelt afstikker til Jungshoved. Derefter skal man helt tilbage til 2008, hvor der blev opserveret en kongeørn ved Avnø. Så den er en sjælden gæst i kommunen.
2011 var der kun 4 par i hele Danmark, og de findes alle i det Jyske. 2 af parrene findes i Lille Vildmose, hvor jeg har taget ovenstående billede.
Kongeørnen er knap så stor som havørnen. Med sit vingefang på op til 225 centimeter, kan den ikke konkurrere med havørnens ca. 245 centimeter. Kongeørnen er dog en mere elegant flyver.
Kongeørnen ynglede første gang i 1999 i nyere tid. Siden da er der kommet 21 unger ud af det. Så bestanden syntes langsomt men sikkert på vej frem.
Der er dog langt til havørnens fremmarch, som med sine 286 udfløjne unger siden 1996 virkelig har etableret sig i det danske landskab.
Kongeørnen lever hovedsageligt af smågnavere, harer, fugle herunder blandt andet gæs. Også ådsler står ind i mellem på menuen. Kongeørnen kræver et territorium uden forstyrrelser, hvorfor Lille Vildmose er et oplagt sted for den.
I mosen er der også en stor bestand af det oprindelige krondyr, som indvandrede til Danmark efter istiden. Desuden er der vildsvin, oddere ligesom mange fugle holder til her. Blandt andet yngler tranen her.
Lille Vildmose er Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Området ejes af Aage W. Jensens Fonde, som er en af Danmarks største ejere af naturområder i Danmark. Fonden har givet mange penge til Naturgenopretning i Danmark. Det var også dem, der betalte for den store kikkert på Avnø Naturcenter. Den har ligeledes bevilliget kr. 150.000 til at forbedre vejen ude på Avnø Naturcenter.
Lille Vildmose er en af de mest spændende naturlokaliteter i Danmark bestående af vidtstrakte moser, skove, fuglerige søer, frodige græsmarker. Der er i Høstermark skov alene fundet 7.700 arter af dyr, fugle, planter, insekter etc.. Mosen er på 76 km2 og hele området er fredet. Dele af området er kun tilgængeligt på guidede ture.
Ved hjælp af EU-midler går fonden nu sammen med Aalborg kommune og Naturstyrelsen i gang med at genoprette mosearealet mellem Tofte Mose og Høstemark Skov, for at bringe det tilbage til den oprindelige mosetilstand, således, at spagnumplanter kan indvandre i området.En ung kongeørn er fra november sidste år og til i sommer blevet set flere gange på Møn, med en enkelt afstikker til Jungshoved. Derefter skal man helt tilbage til 2008, hvor der blev opserveret en kongeørn ved Avnø. Så den er en sjælden gæst i kommunen.
2011 var der kun 4 par i hele Danmark, og de findes alle i det Jyske. 2 af parrene findes i Lille Vildmose, hvor jeg har taget ovenstående billede.
Kongeørnen er knap så stor som havørnen. Med sit vingefang på op til 225 centimeter, kan den ikke konkurrere med havørnens ca. 245 centimeter. Kongeørnen er dog en mere elegant flyver.
Kongeørnen ynglede første gang i 1999 i nyere tid. Siden da er der kommet 21 unger ud af det. Så bestanden syntes langsomt men sikkert på vej frem.
Der er dog langt til havørnens fremmarch, som med sine 286 udfløjne unger siden 1996 virkelig har etableret sig i det danske landskab.
Kongeørnen lever hovedsageligt af smågnavere, harer, fugle herunder blandt andet gæs. Også ådsler står ind i mellem på menuen. Kongeørnen kræver et territorium uden forstyrrelser, hvorfor Lille Vildmose er et oplagt sted for den.
I mosen er der også en stor bestand af det oprindelige krondyr, som indvandrede til Danmark efter istiden. Desuden er der vildsvin, oddere ligesom mange fugle holder til her. Blandt andet yngler tranen her.
Lille Vildmose er Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Området ejes af Aage W. Jensens Fonde, som er en af Danmarks største ejere af naturområder i Danmark. Fonden har givet mange penge til Naturgenopretning i Danmark. Det var også dem, der betalte for den store kikkert på Avnø Naturcenter. Den har ligeledes bevilliget kr. 150.000 til at forbedre vejen ude på Avnø Naturcenter.
Lille Vildmose er en af de mest spændende naturlokaliteter i Danmark bestående af vidtstrakte moser, skove, fuglerige søer, frodige græsmarker. Der er i Høstermark skov alene fundet 7.700 arter af dyr, fugle, planter, insekter etc.. Mosen er på 76 km2 og hele området er fredet. Dele af området er kun tilgængeligt på guidede ture.
Ved hjælp af EU-midler går fonden nu sammen med Aalborg kommune og Naturstyrelsen i gang med at genoprette mosearealet mellem Tofte Mose og Høstemark Skov, for at bringe det tilbage til den oprindelige mosetilstand, således, at spagnumplanter kan indvandre i området.se Lille Vildmose på et kort
Ugens naturfoto – Natsværmeren Mældugle
Sælungerne på Avnøfjorden har haft det svært i den kolde sommer.

Sælerne fælder deres pels i august/september. Det var hårdt for sælungerne i den kolde sommer. Sælerne føder deres unger i juni måned. Ca. halvdelen af ungerne overlever ikke det første år. Der kan i år være gået flere til. Den lave vandtemperatur først på sommeren, kan have været hård ved ungerne, og der er da også fundet flere døde unger på Avnø.
Sælbestanden af spættede sæler er dog gennem de senere år steget betragteligt, og på gode dage kan der tælles op til 250 sæler på stenrevet i Avnøfjorden. I august fælder sælerne deres pels, og tilbringer derfor megen tid på revet. Revet ligger dog ca. 500 meter fra land, så det er en god ide at medbring en kikkert, når man skal iagttage sælerne. Hvis man ser noget der ligner en sten, der vender opad i begge ender, er det en sæl. I kikkerten kan man også iagttage, hvordan sælerne ind imellem slås om de bedste sten, da der jo selvfølgelig også i en sælkoloni er et heraki.
Sælen er godt tilpasset et liv i vandet. På land må den mave sig frem. Den holder sig altid tæt på vandet. Ved Avnøfjorden ser man kun enkelte unger på kysten. Medens de voksne holder sig til stenene på revet.
Sælerne kan i vandet opnå en fart af op til 35 km/t, dykke omkring 100 meter ned. Den kan holde vejret i 20-30 minutter, og den kommer op efter luft med 5-10 minutters mellemrum.
Sælerne lever for det meste af fisk. For sælerne på Avnøfjorden drejer det sig hovedsagelig om fladfisk, som den sluger med det samme. Den spiser ca. 3 til 5 kilo fisk om dagen. De fanges ude i Smålandsfarvandet. For bedre at se byttet på bunden svømmer sælen ofte på ryggen.
Sælerne kan stå lodret i vandet og sove. Den kommer automatisk op til overfladen for at trække vejret uden at vågne.
Helt tilbage i jægerstenalderen blev sælerne jaget, og i slutningen af 1800-tallet var man ved at udrydde dem, da man mente, at den konkurrerede med fiskerne. Sælen blev dog totalfredet i 1977 og er nu i fremgang.Mange vadefugle og en rigtig flot yngleseson på Avnø

Klyde med unge ved Klydeøen på Avnø Fuglenes ynglesæson blev meget succesfuldt på Avnø. Ikke mindst på grund af den nye sø med den rævefri ø. Omkring 10 til 15 klydepar fik unger derude. Klydeungerne fordelte sig dog hurtigt ud over Avnøs vådområder, idet unger allerede fra små af kan svømme, og i øvrigt selv skal finde deres føde. De bliver dog overvåget af forældrefugle, som staks jager andre fugle væk, der kommer i nærheden af ungerne. 2-3 par stormmåger fik ligeledes unger på øen.
Mest sensationelt var det dog, at et par af de sjældne dværgterner ynglede derude, og fik 2 unger. Dværgternen er på rødlisten over sjældne fugle i Danmark, og er også på EU,s liste over fugle der skal beskyttes. Den er verdens mindste terne. Man kan blandt andet kende den på dens sorte hoved med hvid pande. Når man kom gående ude nær ved fugleskjulet på Avnø, var den straks over hovedet på en med sit varselsskrig. Ungerne var svære at få øje på, idet de gemte sig i græsset på øen, men kom frem når forældrefugle kom med mad. Bortset fra Sækkesand ved Møn, er Avnø det eneste sted den yngler i Vordingborg Kommune. Det samme er i øvrigt tilfældet for klydens vedkommende.
Også viber og rødben har haft en god ynglesæson med mange unger på vingerne. Ænder og gæs havde også en god ynglesæson.
Idet hele taget har det meget vand, der har været på området i foråret bidraget til en meget stor diversitet i fuglelivet på Avnø. I et par måneder har der opholdt sig 6 til 7 brushøns derude, uden at de dog har ynglet her.
Af andre vadefugle der er set derude i sommer kan nævnes almindelig ryle, krumnæbbet ryle, islandsk ryle, terminsryle, dværgryle, dobbelt bekkasin, lille præstekrave, stor præstekrave, hvidklire, sortklire, mudderklire, svaleklire og tingsmed, strandskade, lille kobbersneppe, strandhjejle, storspove, og en aften landede der en ung trane derude, som opholdt sig der et par døgn.
Som det fremgår af ovennævnte liste har Avnø udviklet sig til en rigtig fuglemagnet, og størstedelen af de danske vadefugle har nu fundet vej til Avnø.Ugens naturfoto – kamp om nektaren

Der er kamp om nektaren – humlebi og seksplettet køllesværmer på Avnø Klydeø på Avnø

Klyden ”fejer” med næbet i vandoverfladen for at fange smådyr i vandet. Til stormflodssikringen af Avnø Naturcenter, skulle der bruges en masse jord. Der blev derfor gravet flere vandhuller på Avnø. I et af dem efterlod man en større ø, som fuglene kunne yngle på, uden at deres æg og unger bliver taget af rævene, som selvfølgelig også er på Avnø. Ræven er den største forhindring for at klyden har ynglesucces.
Klyden, som er en af vores mest pressede vadefulde, har allerede nydt godt af det og indtaget øen. Nogle fugle ligger allerede på rede derude, og enkelte unger klækket. Sidst jeg talte, var der 49 klyder derude. Nogle var på øen, medens andre gik og fouragerede ude i det nærliggende fladvand. Klyderne er en kolonirugende fugl, og ses derfor hovedsageligt i større flokke. Inden længe, kan vi forvente at se små klydeunger løbe rundt på øen. Klydeungerne er fra fødselen selv i stand til at finde deres føde.
Klyden er let genkendelig med sin sort og hvide fjerdragt og det lange opadbuede næb, som den ”fejer” med i vandet for på den måde at fange de smådyr, der er i vandet, såsom små bløddyr, tanglopper og lignende krebsdyr.
Til forskel for mange andre vadefugle er den en udmærket svømmer, da den har svømmehud på tæerne. Når man nærmer sig deres yngleplads vil man bliver mødt med deres ”klyt, klyt”., og kommer man for tæt på vil man opleve, at klyden løber rundt og ser ud som om, den har brækket en vinge og ikke kan flyve, og på den måde kan den lokke blandt andet ræven væk fra sine unger.
Foruden klyderne er der også stormmåger der ruger derude, ligesom et par af den sjældne dværgterner ses derude.Foråret er kommet til Avnø.

Tranerne ser imponerende ud i luften. Her over Avnø Naturcenter. Foråret er kommet til Avnø. Luften genlyder af lærkesang, og viberne laver deres volter ud over de mange vådområder, der er kommet på Avnø. Små flokke af stære flyver rundt på området. Det er midt i marts. Vejret er lidt diset med solskin og 14 graders varme. 2 rådyr står ud på engen og spejder op mod mig. Da jeg kommer for tæt på, skynder de sig ud i rørskoven.
På vejen ud til Nokkeskoven, kommer der en lille flok traner svævende ind over området. Lidt tidligt syntes jeg, trækket over Østersøen plejer først at komme sidst i marts og først i april. Det kan være at det varmere klima gør, at de ikke flyver så langt sydpå som tidligere. Trækket plejer også at gå mere østligt op over Møn og Nyord.
Ude ved fjorden høres pibeændernes karakteristiske pibende stemme, og gravandehannerne jagter hinanden. Også strandskaderne er kommet. De går og leder efter sandorme i det lave vand.
Ude i fjorden ligger der omkring 150 sæler og hviler sig på stenene. Det er meget lavvandet, så de har lidt besvær med at komme til de gode sten. Pludselig kommer en havørn trækkende op over revet. Alle sælerne går i vandet. Havørnen kan normalt ikke klare en sæl, men de har respekt for den store fugl. Den sætter sig på en sten på revet og begynder at pudse sig. Efter nogen tid på stenen letter den dog igen, tager en kort runde over revet og flyver derefter over mod Knudshoved Odde. Sælerne har travlt med at komme tilbage til deres sten.
Det er ikke blot fuglene, der kommer til Avnø. Der var også besøg af 9. klasse fra Sofiendalskolen i Haslev, som havde udeskoledag på Avnø. Det er jo bedre og sjovere end ”rumpe til bænk” undervisningen.Mosehornugler boltrer sig i denne tid på Avnø
Mosehornuglerne har holdt til på Avnø siden sidst i december, således blev der set 4 den 14. januar.
Mosehornuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men ses på træk og som vintergæst. De få ynglepar, der er, yngler hovedsageligt i det sydvestlige Danmark.
Mosehornuglerne foretrækker blandt andet strandeng med lav vegetation, hvorfor Avnø er en glimrende lokalitet for denne fugl. Den placerer sin rede på jorden i det høje græs uden at gøre for meget ud af den. Når ungerne er halvvoksne forlader de reden, og man kan så finde dem vandre omkring i en afstand af op til 100 meter fra reden. De bliver dog stadig fodret af forældrene. Kommer man for tæt på reden eller ungerne angriber mosehornuglen, og så gælder det om at holde på hatten, for ellers bliver den revet af. Det vil blive spændende at se, om mosehornuglen kunne finde på at slå sig permanent ned på Avnø.
Til forskel for de fleste andre ugler, er mosehornuglen dagaktiv, og kan iagttages når de med deres bløde regelmæssige vingeslag kommer flyvende hen over Avnøs åbne landskab. Ind i mellem stopper de op og står og ”muser” over et eventuelt bytte, der sandsynligvis er en markmus, som er deres foretrukne byttedyr, den kan dog også tage insekter og mindre fugle.At sove med gæs

Morgen ved Rågø – omgivet af fugle. Gæssene har været i stor fremgang de senere år. Det gælder ikke blot vores hjemlige grågås, hvis antal nærmest er eksploderet, men også vores gæster, såsom bramgæssene, canadagæssen, og de små knortegæs.
Grågæssene yngler du i næsten ethvert lidt større vandhul/sø. Grågåsen er vores største gåseart. Grågåsen var almindelig i midten af 1800 tallet, men på grund af intensiv jagt var bestanden omkring 1900 tallet nede på ganske får par. Grågåsen blev derfor fredet i yngletiden, og bestanden begyndte langsom at stige. Omkring 1970 var der ca. 2000 par i Danmark. Nu menes det, at der er op mod 10.000 par. Gæssene regnes for meget kloge og sky fugle. De lever sammen med den samme mage i mange år.
I Vordingborg Kommune yngler de mange steder. Ved Ugledigesøerne ser man hvert år mange grågæs, ligesom de yngler på Avnø og Nyord, ud over en lang række mindre lokaliteter.
Både de gamle egyptere og grækere spiste og holdt gæs. Allerede i stenalderen spiste vi gås her i Danmark. Og da man begyndte at dyrke jorden gjorde man også her gæssene til tamdyr, så man ikke behøvede at jage dem, og den hører til et af vore ældste tamdyr. Den er også gået hen og blevet vores foretrukne ret til julemiddagen.
De gæs, der yngler i Danmark, overvintrer i Holland og Sydspanien. Et mindre, men stigende antal grågæs bliver i Danmark vinteren over.
Ud over vores hjemlige gæs, har vi både på forårstrækket og efterårstrækket besøg af store flokke bramgæs, canadagæs og knortegæs.
I skrivende stund er der på Svinølandet og Avnø flere tusinde Bramgæs, et syn som for ganske få år siden var ganske usansynligt. Det er værd at køre ud og opleve. I den danske del af vadehavet syd for Rømødæmningen opholder der sig omkring 55.000 bramgæs om foråret, inden de flyver til deres normale ynglepladser i det arktiske.
Eksplosionen i bestanden har dog medført at bramgæssene er begyndt at yngle sydligere, og på Saltholm er der nu omkring 1000 ynglepar. Når bramgåsebestanden er nået dette omfang, skyldes det, at de har fået fred og ro såvel hvor de yngler, som i deres vinterkvarter.
En anden gåseart som er i stor fremgang, er den lille knortegås. Det er ikke en gås vi ser meget til, da den hovedsageligopholder sig ud på det åbne vand, når den er her. Her lever den af det ålegræs der flyder rundt i vandoverfladen om efteråret.
Jeg var for nylig på en 3-dages sejltur til Rågø nord for Den Lollandske kyst, og på denne tur stødte jeg hele tiden på små flokke af Knortegæs, blandt andet var der mange langs Knudshoved Odde. Fremme ved Rågø overnattede jeg her mellem tusindvis af grågæs, bramgæs og knortegæs, som knevrede løs hele natten, så det blev ikke til megen søvn.Avnø og Verdensrummet

Allerede om eftermiddagen kunne en del af teleskoperne ses foran hangaren på Avnø Avnø er andet end den flotte natur derude, det er også et fantastisk sted at observere stjernehimlen fra. Området bruges derfor også ind imellem af astronomerne.
I weekenden 8.-10. oktober holdt Astronomisk Selskab sammen med Københavns Astronomiske Forening og Astronomisk Forening for Sydsjælland et fælles træf på Avnø Naturcenter. Ca. 40 amatørastronomer deltog i arrangementet med workshops og foredrag, men ikke mindst masser af stjernekikkeri. Arrangementet nød godt af et fantastiks vejr til stjernekikkeri, med klare skyfrie nætter, og mange fik da heller ikke sovet så meget om natten.
Jeg var der ude om aftenen med mine børnebørn Lau og Tue, og de fik nogle helt fantastisk flotte kik gennem teleskoperne til blandt andet Jupiter, og 4 af dens måner. Jupiter har 63 kendte måner, men man mener, at der er flere. Når de fleste teleskoper var rettet mod Jupiter, som er den største planet i vores solsystem, skyldtes det, at den lige nu er meget nærmere Jorden end den vil være de næste halve snes år.
De fik blandt andet også set andromedagalaksen, som er omkring 2,5 lysår væk. Det er en spiralgalakse ligesom vores egen Mælkevej. Også stjernehoben ”De 7 søstre”, der til trods for navnet indeholder mere end 1400 stjerner, og er en af de stjernehobe, der er tættest på Jorden, fik de set i teleskopet.
Her var teleskoper i prisklassen fra et par tusind kroner til teleskoper på størrelse med kanonerne til udskydning af kanonkonger til omkring 100.000 kr. Fælles for dem alle er, at de giver en helt speciel oplevelse af rummet omkring os.Sæloplevelse på Avnø Naturcenter

Tue Johansens drengefødselsdag på Avnø naturcenter gav en stor sæloplevelse. Mit barnebarn havde besluttet, at han ville holde sin drengefødselsdag ude i Nokkeskoven på Avnø. Så af sted med en trækvogn med grej gik turen ud til Nokkeskoven. Her er der 2 schelters og et par bålpladser.
Netop ankommet opdagede drengene, en lille sælunge nede på stranden. Netop I juni måned føder den spættede sæl sine unger på stenrevet ude i Avnøfjorden. Somme tider kan man træffe ungerne inde på stranden, hvor de tilsyneladende er forladt af deres mødre. Det er dog kun tilsyneladende. Sælmødrene forlader deres unger for at tage ud på dybere vand for at fouragerer, og imens ligger ungerne og hviler sig på stranden. Sælmødrene kan til enhver tid finde deres unge igen, og ungen kalder på sin mor, når den er sulten.
De små sælunger er meget nysgerrige, og slet ikke bange for menneskene. Man kan derfor komme ret tæt på dem. Træffer I på en sælunge, kan I derfor godt iagttage den, men lad være med at røre ved den, da moderen så måske ikke vil kendes ved ungen igen. Man skal også helst forlade stedet hurtigt, for moderen kommer ikke ind til ungen, så længe der er mennesker i nærheden.
Efterfølgende fortsatte drenge med fødselsdagen, hvor i blandt andet indgik en skattejagt, og der blev lavet mad og skumfiduser over bålet.Tag på Avnø og se sælerne
Avnø Naturcenter er et af de bedste steder i Danmark at se sæler. Omkring 1. september, hvor sælungerne er blevet store, er det et specielt godt tidspunkt at tage ud og se dem.
Når Avnø fjord har en stor bestand af spættede sæler, skyldes det de gode muligheder, de har for at hvile sig på stenrevet. Her fælder de også deres pels i august, og de kan også føde deres unger her.
Sælerne lever i op til 36 år, og de er ekstremt tilpasset et liv i vand. På land må den “mave” sig langsomt frem. Derfor holder den sig tæt på vandet og ses sjældent mere end et par meter fra kysten. I vandet kan den skyde en fart af op til 35 kilometer i timen, dykke ned til noget over 100 meter og holde vejret i 20-30 minutter.
Fra Avnø Naturcenter kan I gå de 500 meter ud til kysten for at se sælerne. Medbrig en kikkert eller gå op i tårnet og se sælerne i den store stationære kikkert. Ved et besøg for nylig talte jeg op til 150 sæler på revet. Man kan i øvrigt også få guidede ture på Avnø. Kontakt naturvejleder Kari Hald på kah@sns.dk.Klik på billedet og se flere naturbilleder på Flicker photostream
Se Avnø’s sæler på et kort
Naturskoletur

At fange fisk og smådyr i fjorden var den mest populære post Skal vi sikre, at der også i fremtiden vil være natur til vore efterkommere, er det vigtigt, at vi får et forhold til den. Det får man kun ved at komme ud i den og lære den at kende. Derfor er det vigtigt, at skolen sammen med forældrene påtager sig ansvaret for at det sker. Mange skoler har da også taget ideen om ”udeskole” op, hvilket blandt andet er sket på Sværborg skole.
I alt 15 børn 2 lærere fra 3 og 4 klasse, nogle forældre og undertegnede deltog i turen først i oktober 2008. Turen startede med 10 km cykeltur fra Sværborg Skole til Avnø. Efter indkvarteringen på sovesalene bød naturvejleder Kari Hald velkommen og fortalte om dagens program, der bestod i et ”Get Moving” program, hvor børnene via GPS skulle finde poster placeret i den fredede natur .
Efter instruktionen begav de forskelle grupper sig af sted. Hver gruppe havde sit eget navn og flagfarve og var foruden GPSen udstyret med en Walkie Talkie til kommunikation med naturvejlederen.
På en af posterne skulle der tælles sæler ude i Avnø Fjord. På en anden fik de vaders på og gik ud i fjorden, for at fange fisk og smådyr. Der var endvidere en post, hvor man skulle gætte hvor salt vandet i fjorden er, og endelig en hvor man skulle forsøge at få lavet et bål ved hjælp af et brændglas.
Tilbage blev de indfangne fisk og smådyr hældt op i det store akvarium, hvor der i forvejen var forskellige fisk og krapper. Kari Hald fortale om dyrene i akvariet, som alle stammer fra fjorden.
Aftensmaden blev lavet over bål, og senere blev der bagt pandekager over bålet. Utroligt hyggeligt på den dejlige stille og stjerneklare oktober aften.
Den næste dag inden cykelturen hjem, gik det igen ned til fjorden for at se på sælerne i en stærk kikkert. Der var ca. 130 sæler. En sådan naturskoleoplevelse kan børnene lære meget af og leve længe på.











