Svanedød ved Dybsø Fjord

Den enes død, den andens brød. I den sidste halvandet månedstid har mange svaner måttet lade livet i sammenstødet med højspændingsledningerne ved Dybsø Fjord.
Sagen startede med, at jeg fik et tip om at der lå en skadet svane på marken. Jeg kørte derned. En sangsvane sad godt nok på marken. Jeg gik ned mod den, men den flyttede sig ikke, selv om den så spillevende ud. Jeg ringede til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral, og bad dem om at falckmanden, der skulle hente fugle skulle kontakte mig, for jeg ville lave et filmklip til TV2 Øst af indfangningen, for at sætte focus på problemetet.Jeg fik så taget en filmsekvens (se nedenfor) som jeg sendte til TV2 øst. De ringede efterfølgen for at lave et indslag om problemet. Et par dage efter kontaktede TV2 mig for at få lavet et indslag.
Opmærksomheden på problemet har nu medført at Energinet har taget et møde med Dansk Ornitologisk forening, for at finde en løsning på problemet.Hvor mange isfugle yngler i Vordingborg Kommune?

Isfuglen er nok Danmarks flotteste fugl. Ja umiddelbart er der ikke registreret nogen ynglende isfugle i Vordingborg Kommune. Det betyder ikke, at der ikke kan være ynglende fugle, men isfuglen ses som regel kun i et glimt, når det blå lyn smutter forbi.
Isfuglen er dog mest udbredt i Jylland, medens bestanden i resten af landet ikke er ret stor. Ser man på Dansk Ornitologisk Base, har der i de 3 sidste år kun været 3 observationer i Vordingborg Kommune. I 2012 er der en observation ved Næs Strand i Avnøfjorden. I 2013 en observation ved Svinø Øster og i 2014 er der set en i Næbskoven ved Præstø.
Selv har jeg for et par år siden set den på Dybsø Fjord, hvor den jævnligt kom strygende langs rørskoven. Jeg gik så langt som at sætte en gren ud i vandet, som den kunne sidde på, det lykkedes mig dog aldrig se den på grenen.
Der er også beretninger om, at den er set ved Fuglebækken, som løber ud i Avnøfjorden, ligesom jeg har meldinger om, at den bliver set langs Tuebækken ved Præstø.
Jeg har de sidste 3 – 4 år været på jagt efter at komme på skudhold af den flotte fugl, men først i år lykkedes det, idet en meget fotogen isfugl præsenterede sig i vores nabokommune.
Isfuglen er meget farvestålende og nok Danmarks flotteste fugl. Trods dens blå ryg og orange underside er den dog ikke let at få øje på, når den sidder skjult på en gren over vandet. Den er samtidig ret sky, og flyver hurtigt væk ved forstyrrelse. Den har et forholdsvis stort og kraftigt næb, som den bruger, når den dykker efter fisk, som er dens foretrukne føde.
Den har sin rede i stejle bringer nær vandløb eller søer. Den graver en ca. 1 meter lang gang ind i brinken. Her kan den få både 2 og 3 kuld i løbet af ynglesæsonen. Det desværre sådan, at kun ca. 20% af ungerne overlever det første år.
Isfuglen er først kommet til Danmark sidst i 1800-tallet. Man regner med at der yngler omkring 300 par i landet. Man vi vil sandsynligvis få en mere nøjagtigt opgørelse, når man får tal for den igangværende Atlasundersøgelse.
For at hjælpe bestanden frem, er man begyndt at etablere store kasser med jord i, som placeres tæt på fiskerige vandløb. Isfuglen kan så her i udgrave sit redehul.
At se så godt ud har også haft sine bagsider. Isfuglens fjer har op gennem tiderne været efteragtede, hvor dens fjer blandt andet har været brugt til dekoration af forskellige slags.
Der findes over 90 forskellige isfugle i verdenHvorfor vindmøller i den flotteste natur?

De 3 nuværende møller ved Nylands Mose med Dybsø Fjord, Enø og Dybsø i baggrunden. De nye møller skal være ca. 2½ gange så høje. Som tilhænger af alternativ energi som vindkraft biogas etc. og samtidig glad for den smule natur vi har i Danmark, bliver man gang på gang overrasket over, at politikkerne foreslår disse anlæg placeret ude i den flotteste natur.
Således også, når Næstved Kommune ønsker at placere 3 kæmpevindmøller i Nylands Mose, som ligger ud til Dybsø Fjord. Området, som møllerne skal placeres i, er samtidig et potentielt naturgenopretningsomåde, som beskrevet i et tidligere forslag til Kommuneplanen, og området ligger op til Natura 2000 område, som er særlig beskyttet natur.
Natura 2000 området, der består af Karrebæk Fjord, Fladstrand (ved Gavnø) og Dybsø Fjord, vil af regeringen få tilført midler til at bevare og beskytte naturen. Områderne er udvalgt fordi de er unikke i Europa. Det er derfor uforståeligt, at der skal anbringes kæmpemøller her.
Disse møller vil fuldstændig dominere det flotte lagunelandskab, og selv om der ikke er mange nære naboer, er der mange mennesker, der sætter pris på den uforstyrrede natur rundt om fjordene.
Det gamle Storstrøms Amt har tidligere udpeget Smålandsfarvandet med de nære kystområder til et større uforstyrret landskab, hvor man foreslår, at når de nuværende møller er slidt ned og taget ud af brug, skulle der ikke kunne opstilles nye vindmøller.
Vindmøller er en god ting, men det er ikke nødvendigt at placere dem i de mest naturskønne områder.Mosehornugle og traner ved Kostræde Banker

Kostræde Banker og Dybsø Fjord, taget på en helikoptertur med mine børnebørn. I Kostræde banker behøver man ikke at gå særlig langt for at få flotte naturoplevelser. I områdets nordlige ende er der et udsigtspunkt med borde og bænke. Her fra kan man iagttage fuglelivet på Dybsø Fjord, og det tilstødende vådområde.
Ofte kan man se havørnen sidde på Vigestenen (en stor sten i bunden af fjorden) eller om vinteren ude på isen, ligesom man om sommeren kan se den slå et slag ind over mosen, for at se om der skulle vær et let bytte. I periode ses også fiskeørnen fiske ude over fjorden.
Rørhøgen holdet til i rørskoven i mosen, og en lille flok skægmejser, har trofast holdt til her i nogle år. Spørgsmålet er, om de har overlevet den lange hårde vinter, idet de ikke er ”klædt på” til så barsk en vinter. En enkelt gang har jeg set rørdrummen flyver over rørskoven. Klyderne ser man også om foråret, uden at de dog har ynglet i området, som de gjorde for 30 år siden. Viberne yngler her, ligesom gøgen hvert år lader sin kukken høre i området. Ja selv isfuglen har jeg set her et par gange
Man kan også, som jeg var på et tidspunkt, være heldig at se traner spankulere rundt i mosen, og sågar opføre tranedansk. Parret opholdt sig dog kun her et enkelt døgn, før de fløj videre. En morgen så jeg ræven luske rundt ude i mosen, sandsynligvis på jagt efter frøer i det lave vand. På forårsaftener kan man høre koncerten af de grønbrogede tudser, også kaldet fløjtetudser, på grund af dens karakteristiske fløjtende kald.Om foråret yngler der som regel et eller to gåsepar, ligesom ænder, blishøns, rødben og viben yngler her. Om efteråret ses mange pibeænder og troldænder raste i mosens vandhuller, og også den store regnspove ses og høres i området. Rådyrene er her selvfølgelig også. I foråret blev en mosehornsugle flere gange opserveret flyvende og siddende ved fjorden.
I mosen finder man også orkideen majgøgeurt. Blandt andet for at lave naturpleje til gavn for den, men også for resten af bitopen, går der om sommeren køer på området. Nærmest Kostræde Banker, har nogle beboere dannet en græsningsforening, som har 3 køer gående på området. Disse bliver slagtet om efteråret, hvorefter medlemmer af græsningsforeningen kan erhverve det sunde kødfra disse køer.
Man kommer til udsigtspunktet fra det lille bådleje lige før Kostræde Banker. Her går en sti, som er en del af Sjællandsleden, op til det.
Mosen ved Kostræde Banker Ugensnaturfoto – flyvende fiskeørn
Fiskeørne på træk gennem Danmark

Fiskeørn i træ ved Dybsø Fjord.Efterårets fugletræk gennem Danmark er i gang. Mange fugle såvel fra Skandinavien som fra Danmark trækker i denne tid sydpå til varmere himmelstrøg. Trækket øst for Storebælt foregår hovedsageligt fra Falsterbo i Sydsverige og over mod Stevns klint. Her kan man alt efter vind og vejr se mange fugle komme ind til Stevns.
Det bedste trækvejr er ved højt klart vejr med svag vind fra nord/nordvest og størst lige efter en periode med hårdt og vådt vejr. Fra Stevns spreder fuglene sig ud over det sydlige Sjælland. Nogle søger mod Stigsnæs syd for Skælskør for at trække mod Fyn. Andre drager direkte sydpå, hvor et par af de store udtræksteder er Gedser på Falster og Hyllekrog på Lolland.
Skal man se trækfugle i Vordingborg Kommune, er Østmøn og Nyord enge nogle af de gode steder, idet en del fugle tager den vej over, specielt når vinden kommer fra vest. Den 28. september 2010 blev der ved Møns Fyr opserveret 43 glenter og 90 spurvehøge.
En af de fuglearter, der i øjeblikket trækker gennem Danmark, er fiskeørnen, der overvintrer i Afrika. Som eksempler kan nævnes, at der den 31. august blev set 11 indflyvende fiskeørne på Stevns. Samme dag blev der set 8 på feddet ved Præstø fjord. Da jeg var ved Møns Fyr for nylig så jeg dog kun 1 udtrækkende Fiskeørn.
Fiskeørnen var almindelig forekommende indtil slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1800 tallet var der ynglende fiskeørne alle steder, hvor der var skov i nærheden af søer. Der har siden slutningen af 1800-tallet kun været observeret få spredte ynglepar rundt om i landet, og ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der under 10 ynglepar i Danmark.
Man kan dog hele året træffe på enlige fugle, og jeg har flere gange set dem ved Even Sø, som kunne være et oplagt sted for et ynglepar. Det vides ikke hvorfor, der i lighed med udviklingen i bestanden af havørnen ikke er flere par i Danmark.
Fiskeørnen lever af fisk, som den udser sig fra stor højde. Den klapper derefter vingerne sammen, og lander over fisken med et plask. Den griber fisken med sine lange kløer.
I den sidst tid har 2 fiskeørne holdt til ved Dybsø fjord, hvor jeg har set dem fiske i fjorden nær Kostræde Banker, og side i udgåede træer ved fjorden, hvor de har et godt overblik. Men fiskeørnene er sky fugle. Når man kommer i en båd, kommer man dog tættere på dem, end hvis man kommer gående.
De fiskeørnereder, som jeg har set i Sverige, har alle været i toppen af store fyrretræer. Udenlandske erfaringer viser, at fiskeørnebestanden kunne øges ved opsætning af kunstige reder, samt ved at skabe ro omkring disse reder i yngletiden.Du kan se flere naturbilleder ved at trykke på billedet af fiskeørnen.
En svømmetur over Dybsø Fjord

Lau på 12 svømmer over Dybsø Fjord. Desværre har mange skoler af økonomiske grunde sløjfet svømmeunder- visningen i skolen. Dette er en katastrofe i et land med så lang kystlinje som Danmarks. Danske børn kommer ofte til stranden, og mange kommer også ud at sejle. Det er derfor uhyre vigtigt, at børnene lærer at svømme.
Starter man med at tage børnene med i svømmehallen fra de er små, så de bliver fortrolige med vandet, er det det vigtige første skridt. Alt for mange drukner, fordi de ikke er fortrolige med vandet. At komme i svømmehallen med forældre eller besteforældre skal selvfølgelig være lystbetonet, og svømme- hallerne er da også en formidabel legeplads, og de skal såmænd nok selv lære at klare sig på det dybe vand. Efterhånden som de så bliver ældre, kan man begynde at stille krav til dem om at svømme først små, siden længere distancer.
Men en ting er at svømme langt i en svømmehal, noget andet er at komme ud på det åbne vand og være i stand til at svømme en rimelig distance.
Jeg har selv taget mine børnebørn med i svømmehallen siden de var små. De har dog aldrig gået til svømmeundervisning. De er nu 10 og 12 år, og kan svømme henholdsvis en halv og en hel kilometer i svømmehallen.
I år skulle det så vise sig, om den store på 12 kunne stå distancen på det åbne vand. Kravet var, at han skulle svømme over Dybsø Fjord. Fra Kostrædelandet til Jarskoven. Fra han kunne bunde, til han kunne bunde igen en strækning på omkring 800 meter i bølgerne. Og selvfølgelig kunne han det. En sådan tur giver tonsvis af selvtillid.Dybsø Fjord skulle tørlægges

Dybsø fjord blev foreslået tørlagt. Her med Kostræde Banker i forgrunden. Billedet er taget på en helikoptertur med mine børnebørn Det lyder som en obskur tanke, men det var ikke desto mindre, hvad der kunne være sket, hvis man i perioden fra 1940 til 1970 havde fulgt de forslag, der blev fremlagt af landvindingsfolkene. Det skriver Kjeld Hansen i sin bog ”Det tabte land”. Sammen med en lang række andre forslag indgik Dybsø Fjord i det katalog af landvindingssager, som blev præsenteret for Statens Landvindingsudvalg. Mange af disse sager blev ført ud i livet til stor skade for naturen.
Først nu er man begyndt at rette op på nogle af disse uhyrlige projekter. Skjern å er igen blevet et slynget vandløb, og Filsø, som også var et af projekterne, skal nu genskabes, men det koster mange penge at rette op på de mange fejlslagne projekter.
I 1940 blev Dybsø Fjord første gang nævnt på en lang listet over mulige landvindingssager. Såvel den lokale befolkning, som jægerne og fiskerne var imod, ligesom Gavnø Gods heller ikke var for ideen, da de ikke vil få noget ud af det. Da bundforholdene ikke var gode, og økonomien ikke kunne holde, blev projektet i første omgang droppet.
I 1953 opstod en ny situation, da militæret manglede øvelsesplads. I første omgang ville man inddrage jord fra Rosenfeldt Gods ved Vordingborg. Landbrugsministeriet foreslog, at man i stedet for at inddrage landbrugsjord udtørrede Dybsø Fjord. Et udvalg til ”Dybsø Fjords Bevarelse” blev dannet. Udvalget indsamlede underskrifter fra befolkningen, og man henvendte sig til regeringen, og gjorde opmærksom på, at Dybsø Fjord er en af landets skønneste med store landskabelige værdier. Også Avnø indgik i overvejelserne om en øvelsesplads. Først sidst i tresserne faldt afgørelsen, idet forsvaret valgte at etablere øvelsesplads på Kulsbjerg. Dybsø Fjord blev heldigvis bevaret, til glæde for os alle, men en lang række naturperle blev desværre ofret i landvindingens navn.Når man kan gå på vandet, har man chancer for at se skægmejserne.
Skægmejsehun i vinterkulden
Man kan nu gå en tur ud på isen langs rørskoven, som jeg gjorde på Dybsø Fjord for nylig. Her kan man så, som mig være heldig at se skægmejser. Skægmejsen lever om vinteren af tagrørenes frø, så der er rigelig med føde.
Skægmejsen kan dog blive et sjældent syn. Den strenge vinter risikerer at gøre det af med en stor del af den Danske bestand. Skægmejsen kommer egentlig fra subtroperne, men de meget milde vintre har lokket skægmejserne til at søge længere nordpå. Men de er slet ikke klædt på til en vinter med lange frostperioder. Deres fjerdragt er tilpasset til et subtropisk klima, hvorfor de virkelig fryser i denne tid.
Man regner med, at bestanden indtil nu har været oppe på ca. 10.000 par. De lever hovedsagelig i rørskovene ved vore fjorde og søer, hvor de bygger deres rede og finder deres føde.
Det er tidligere sket, at næsten hele bestanden er blevet reduceret kraftigt af hårde vintre, men den har efterfølgende igen rette sig. Dette vil forhåbentlig ske igen efter denne vinter.Se på fugle i vågerne
Med de mildere vintre vi har haft, er det ikke så tit at vore farvande er dækket af is. Men når frosten bider i længere tid fryser vores indre farvande til med is. Specielt i vore fjorde går det hurtigt. Der vil dog som regel dannes en del våger, specielt hvor der er strøm, eller udløb af åer og bække. I disse våger samles de mange vandfugle, der ikke trækker længere sydpå.
I vågerne finder vi vores egen vandfugle, blishønsene, knopsvanerne, gråænderne og gæssene. Men der ud over finder vi også vores gæster fra det nordlige Skandinavien såsom sangsvaner, pibeænder, troldænder, bjergænder, hvinænder og måske også lille lappedykker og stor skallesluger. Ja og man også være heldig og se lille skallesluger.
Her i Vordingborg Kommune er det specielt i Præstø Fjor, Dybsø Fjord, Avnø Fjord og Stege Nor vi skal drage ud til, hvis vi vil se fuglene tæt på.
Ved vågerne kan man også være heldig at se havørnen side nær vågen, for at holde øje med svage fugle. En gang imellem tager den runde over vågen for at slå ned på et bytte.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Ugens naturfoto – Skægmejse

Skægmejse i rørskoven ved Dybsø Fjord
Skægmejsen lever i rørskoven. Den er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Den færdes forholdsvis skjult i rørskoven, og er derfor svær at få fotograferet. Den lever af insekter om sommeren, og af tagrørernes frø om vinteren.Du kan se flere naturfotos ved at klikke på billedet.
Ugens naturfoto – Bramgæs
Så er Bramgæssene her. De ses i i øjeblikket i antal af flere tusinde ved Dybsø Fjord, Svinølandet og Avnø. Bramgæssene er i de senere år gået meget frem, og hvor de tidligere trak længere sydpå, overvintre mange i Danmark i de milde vintre.
Du kan se flere naturbilleder ved et klik på billedet.
Ugens naturfoto – Ung havørn







